Høring på Christiansborg om dannelse i Læreruddannelsen,
1. feb. ’22
v.
Johannes Adamsen, lektor, ph.d., Læreruddannelsen i Aarhus
(Festina lente!)
Det følgende indlæg vil begynde med tre små nedslag eller tableauer, herefter vil jeg sige noget
mere om 1. dannelse og 2. KLM i læreruddannelsen; til sidst vil jeg samle op i forhold til
modernidannelsens vilkår i forhold til det vi normalt kalder modernitet, det vil sige perioden
siden oplysningen gjorde forholdet mellem tradition og nyt til et grundspørgsmål.
Første nedslag: En danskfængselsbetjent har besøg af kolleger fra et andet land, som vi normalt
ikke sammenligner os med. På et tidspunkt siger han fortroligt, Du, vis mig lige
torturkammeret. Den danske betjent svarer forskrækket at sådan et har man virkelig ikke.
Hvorpå kollegaen siger, Det ved jeg godt. Vis mig det nu alligevel! Følgende udledes: Et godt
land er et land hvor de studerende morer sig lidt ved fortællingen, for de ved at også politi og
myndigheder er underlagt loven.
Andet nedslag: En ganske kendt religionsforsker skulle have erklæret Anders Ands Andeby for
sit yndlingssted, for der er ingen religion. Sandt nok, men heller ingen død og ingen sex! Så står
man med et samfund, hvor kun penge tæller
–
og tælles. Følgende udledes:
Andeby-idealet
er et
ideal om et sted, hvor alle konflikter, fx om religion og livets basale spørgsmål,
’løses’
ved at de
fjernes.
Tredje nedslag: Den tyske teolog og filosof, Schleiermacher (1768-1834), skriver i et åbent brev
i 1826 om
historiens knude.
Skal da, spørger han, kristendommen gå med barbariet og
videnskaben med vantroen? Schleiermacher kunne ikke, som vi, forestille sig at også
videnskaben gik med barbariet, men han kunne se dannelsen som alternativ til barbariet.
Følgende udledes: Dannelse/kultivering er barbariets modsætning.
Dannelse generelt: Dannelse er så overbelyst at den nærmest fortoner sig. Måske jeg kan
erindre om at dannelse som moderne begreb opstod i oplysningstiden. Det skulle svare på
spørgsmålet om menneskets frihed og bestemmelse, når man ikke længere kunne henvise til for
alle overbevisende svar, fx fra kristendommen. I den aktuelle debat inden for uddannelse, kan
jeg overordnet se fire forskellige definitioner: 1. Variationer over myndighedsbegrebet (i
forlængelse af den tyske filosof Immanuel Kant 1724-1804); 2. dannelse som levende