Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 66
Offentligt
2521234_0001.png
Høring om almen dannelsens plads i en ny
læreruddannelse
Dato: Tirsdag den 1. februar 2022
Tidspunkt: 14.00-16.00
Sted: Vær. 2-133, Christiansborg
Udvalg: Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0002.png
Velkomst ved formand Kasper Sand Kjær (S)
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0003.png
Lene Tanggaard
Professor i psykologi og forsker i kreative læringsprocesser
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0004.png
En refleksion over almen dannelse,
og hvordan der kan dannes alment i
læreruddannelsen
Lene Tanggaard er rektor på Designskolen Kolding og professor ved
Aalborg Universitet, cand.psych. og ph.d. i pædagogisk psykologi
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0005.png
Tre nedslag på 10 minutter
1)
2)
Forvekslingskomedie
Nytænkning som opløsning
3)
Seks bestemmelser af almen dannelse
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0006.png
Dannelse bør ikke forveksles med
kompetence eller udvikling
•
Udviklingsgruppen definerer ikke ‘dannelse’, men bruger det i samme betydning som
‘udvikling’ og ‘ kompetence’.
•
Udviklingsgruppen bruger primært dannelse i nye sammensætninger af ord, hvor de ser ud
til at mene ‘kompetence’ (fx ‘professionsdannelse’, ‘fagpersonlig dannelse’ og ‘forsknings-
og udviklingsdannelse’).
•
Disse sammensætninger stammer fra en rapport fra Danske Professionshøjskoler fra 2020,
hvor der ikke tales om ‘dannelse’, men i stedet om ‘udvikling’ (fx fagpersonlig udvikling) eller
‘spor’ (fx et forsknings- og udviklingsspor), som vedrører kompetencer. Ordene er blot byttet
ud med ‘dannelse’ (se fremsendt notat om udviklingsgruppens brug af ordet ‘dannelse’).
•
Man er nødt til at definere, hvad man mener med ‘dannelse’ og med ‘almen’, hvis almen
dannelse skal have betydning i læreruddannelsens praksis!
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0007.png
Nytænkning som opløsning - fag bør stå på
videnskabelig grund
•
Problemet i den eksisterende læreruddannelse med modulisering, som man rettelig vil gøre
op med ved at genindføre fx psykologi som fag, bør lede til overvejelser over, hvorfor man vil
opløse et fag (KLM) – igen.
•
Udviklingsgruppen vil afskaffe KLM uden egentlige og ordentlige begrundelser, uanset at det
står på solid videnskabelig grund, og at det har opnået positive evalueringer (se fremsendt
notat om udviklingsgruppens begrundelse herfor).
•
Der står intet om almen dannelse i beskrivelsen af det nye fag ”Almen didaktik og
pædagogik”. Dannelsesfilosofi og dannelsesteori, som er grundlæggende i den videnskabelig
pædagogik, er fraværende i fagbeskrivelsen.
•
Der mangler både en faglig og en almen forståelse af dannelse i Udviklingsgruppens forslag.
Der mangler derfor dannelse i forslaget. Alle fag og grundlæggende begreber i uddannelsen
bør stå på videnskabelig grund!
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0008.png
Seks bestemmelser af almen dannelse
1)
2)
3)
Dannelse er for alle.
Dannelse er almenmenneskelig.
Almen dannelse er at blive bevidst om sig selv som et
historisk væsen.
4)
5)
6)
Det almene er i det fremmede.
Dannelse er en fri og formbar proces.
Almen dannelse er ikke en tilpasningskategori!
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0009.png
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0010.png
Michael Bøss
Dr. phil og lektor emeritus
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
Skolen som dannelsesinstitution –
historisk og i dag
Michael Böss, dr. phil.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0012.png
Dannelse til
tro
– skolen i
pietismens
ånd
•
Skoleloven af 1739.
•
at oplære børnene i
”troens grund, samt salighedens vej,
orden og midler, efter Guds ord og
den evangeliske kirkes sande
børnelærdom”
Prinsesseskole
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0013.png
Dannelse til
samfundsnytte
– skolen i
oplysningens
ånd
•
Folkeskoleloven af 1814.
•
”at der ved børnenes undervisning i
almindelighed [skal] tages hensyn
til at danne dem til gode og
retskafne mennesker i
overensstemmelse med den
evangelisk-kristelige lære; samt til
at bibringe dem de kundskaber og
færdigheder, der er dem
nødvendige for at blive nyttige
borgere i staten”
•
Trinitatis skole, Fredericia
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0014.png
Dannelse til
folkelighed
og
livsduelighed
–
skolen i den
grundtvigske
ånd
•
Det nye folkestyre krævede, at
det almindelige folk –
bondealmuen – blev vækket til
folkelig selvbevidsthed og
forståelse af, hvad det var at
være menneske.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0015.png
Dannelse til
social brobygning
– skolen i
førkrigstidens
ånd
•
Den store skolereform i 1903.
•
Enhedsskolen: ” Her skal de lære af
hverandre, hjælpe hverandre,
komme til at forstå hverandre,
følges ad så langt lyst og evner
falder sammen og opdrages til at
arbejde sammen. Herved får vi det
fornødne fælles
dannelsesgrundlag, der skal danne
bro mellem de forskellige
samfundslag, som landsbyskolen
har formået det mellem gårdmænd
og husmænd.”
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0016.png
Karakterdannelse
og
fællesskab
– skolen efterkrigstidens ånd
•
Skoleloven af 1937:
•
”at fremme og udvikle børnenes
anlæg
og
evner,
at styrke deres
karakter
og give dem
nyttige
kundskaber”
•
”styrke og udvikle børnenes
sans
for de etiske og kristelige værdier,
give dem
ærbødighed
for
menneskelivet
og for
naturen,
kærlighed til hjemmet
og vort
folk
og land,
respekt for
andres
meninger,
følelse for
fællesskab
mellem folkene
og for samhørighed
med de andre
nordiske folk”
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0017.png
Dannelse til
demokrati
og
individuel lykke
– skolen i
velfærdsstatens
ånd
•
Folkeskoleloven af 1958
•
”Det er skolens formål at
dygtiggøre
børnene til at gå ud i
samfunds- og erhvervslivet,
velegnede
til at opfylde de krav,
man med rimelighed kan stille,
men
først og fremmest
er det
skolens opgave at fremme alle
muligheder for, at børnene kan
vokse op som
harmoniske,
lykkelige
og
gode mennesker.”
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
•
Folkeskoleloven af 1975.
•
[Skolen skal forberede eleverne
til]
medleven
og
medbestemmelse
i et
demokratisk samfund
og til
medansvar
for løsningen af
fælles opgaver.
•
Folkeskoleloven af 2006.
•
Eleverne skal forberedes til
deltagelse, medansvar og pligter
i et samfund med
frihed og
folkestyre.
Skolens virke skal
derfor skal være præget af
åndsfrihed, ligeværd og
demokrati.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
Fra
dannelse
til
uddannelse?
– skolen i
markedsstatens
ånd
•
Skolen som et
økonomisk
projekt
for staten.
•
Et regulært
værdiskifte
i
skolepolitikken, der skyldes
velfærdsstatens
omdannelse til
konkurrencestat.
•
Et
brud
med en skoletradition, som
har givet det danske samfund sin
styrke: elevernes ligeværdighed,
kreativitet
og opdragelse til
samarbejde, demokrati
og
personlig myndighed.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0020.png
Hvor er vi på vej hen?
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0021.png
Ove Korsgaard
Professor emeritus i pædagogik
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0022.png
Spørgsmål
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0023.png
Alexander von Oettingen
Dr. pæd. og rektor ved UC SYD
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0024.png
Caroline Holdflod Nørgaard
Formand for Lærerstuderendes Landskreds
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0025.png
DEN ALMEN DANNENDE
LÆRERUDDANNELSE
Caroline Holdflod Nørgaard, forperson i Lærerstuderendes Landskreds
Uddannelses- og Forskningsudvalget, 1. februar 2022
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0026.png
Forstanderen
og
mange
lærere samlede en aften om
ugen eller måneden elever i
deres
hjem
til
studiekredse,
litteraturaftener,
bibeltimer
eller
åbne
drøftelser,
og
på
seminariet
var
lørdagsaftenener
ofte
en
kombination af åndelig føde
og fest.
Seminariets kor og orkestre
var levende elementer i de
tilbage-vendende festers og
koncerters
program,
og
teater-
og
revy-
forestillinger
var
også
faste årlige begivenheder.
Jo, seminarieliv var liv i
bred og vid forstand.
Taage Kampmann, 1991
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0027.png
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0028.png
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0029.png
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0030.png
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0031.png
Lakshmi Sigurdsson
Lektor og censorformand for KLM
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0032.png
DYNAMIKKEN I KLM –
ET ØJENÅBNENDE DANNELSESFAG
Lakshmi Sigurdsson
Censorformand for KLM
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0033.png
KLM 2007
BEK NR 219 AF 12/03/2007
I 2007 blev KLM (med en ramme på 17 ECTS) defineret som
Et
alment lærerkvalificerende fag, der anskuer dannelses- og
værdispørgsmål ud fra
sammenhængen
mellem en religionsfaglig, en idéhistorisk og en
medborgerskabsrettet synsvinkel.
På
tværs af fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder
arbejdes der med forskellige menneske- og samfundssyn og deres
betydning for den pædagogiske praksis i skolen.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0034.png
CENSORBERETNINGEN 2021
Censorerne fremhæver at
KLM giver de studerende
en basisviden, de kan bygge videre på i resten af
uddannelsen.
Det gælder især en
viden og forståelse, der sætter dem i stand til at håndtere
udfordringer i skolen, hvor der kræves religionsfaglig, kulturfaglig og idehistorisk
baggrundsviden.
Der er en klar betoning af
fagets relevans for lærerprofessionen
Jeg er skoleleder og det er måske et af de mest relevante fagområder set som praktiker
KLM er
ikke alene er indlysende, men også nødvendig som grundlag for varetagelse af
lærergerningen……Det er afgørende, at de kommende lærere har en 'fornemmelse for'
den større sammenhæng (både historisk og internationalt) og det kompleks af tanker,
som det at sende børn i skole indgår i.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0035.png
ET ØJENÅBNENDE DANNELSESFAG
Ekspertgruppens evaluering af læreruddannelsen (2018) konkluderede, at
KLM af de studerende ’opleves som en styrke i læreruddannelsen, og at faget udgør et
væsentligt fundament – og potentiel rød tråd – til at forstå lærerfaget.’
Den samme vurdering kommer til udtryk i censorernes bemærkninger om, at
faglig viden om kristendom og religion, livsoplysning og etik, demokrati og medborgerskab
giver kendskab til den komplekse tradition, samfundet og skolen hviler på.
KLM karakteriseres som
et vigtigt og øjneåbnende dannelsesfag, der retter sig mod - og
tvinger til - refleksion over lærerens forhold til professionen i sin helhed såvel kulturelt som
etisk og professionelt.
På den baggrund er det svært at forstå, at udviklingsgruppen ønsker at ændre
fagbetegnelsen og samtidig vil reducere det nye fag til en størrelse på 10 ECTS
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0036.png
DYNAMIKKEN I KLM
3 synsvinkler:
Religionsfaglig, idéhistorisk og medborgerskabsrettet
3 indholdsområder:
Religion og kultur; Idéhistorie og etik; Demokrati og medborgerskab
Almen dannelse i KLM-sammenhæng er
almen
dannelse som
1.
et idehistorisk, nationalt og universelt kontekstualiseret fag,
2.
der på
fagligt
grundlag
sammenholder
kultur-, eksistens- og fællesskabsforståelse
3.
ift. såvel sekulære som religiøse perspektiver/positioner
4.
– som grundlag og paraply for lærerstudier i alle fag
5.
og med kommende lærervirksomhed i nutidens pluralistiske skole som horisont – dvs.
folkeskolens formålsparagraf som centralt udgangspunkt og anledning.
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0037.png
ANBEFALINGER
De to nye fagelementer (med 2 x 10 ECTS) : ’Skolen som dannelsesinstitution’ og
’Lærerens professionelle autoritet og dannelse’
er uklare fagbetegnelser – og som temaer er de allerede del af indholdet i KLM (fx
skole- og kulturhistorie, dannelsesbegreb og autoritetsbegreb).
Udviklingsgruppen ønsker desuden, at ’Skolen som dannelsesinstitution’ placeres på
3. årgang.
Udspillet giver ingen gode argumenter for disse markante ændringer
Ud fra censorernes vurderinger må min anbefaling være:
Bevar KLM som alment lærerintroducerende fag på første årgang og
fasthold den nuværende fagbetegnelse!
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0038.png
Johannes Adamsen
Lektor og ph.d.
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0039.png
Spørgsmål
Folketinget
 UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 66: Program og oplæg til høring om almen dannelsens plads i en ny læreruddannelse den 1. februar 2022
2521234_0040.png
Afrunding ved formand Kasper Sand Kjær (S)
Folketinget