UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 4
Offentligt

Notat

Redegørelse for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens sagsbehand-

ling og praksis ved behandling af ansøgninger om at få udenlandske

uddannelser godkendt til SU

Sagsbehandlingen af ansøgninger om godkendelse af udenlandske uddannelser

til SU varetages af et team på fem i Center for Uddannelsesstøtte i Uddannelses-

og Forskningsstyrelsen. De behandler ca. 3.000 ansøgninger om året.

Ud over den almindelige SU, kan hele uddannelser i udlandet på kandidatniveau

godkendes til udlandsstipendium, som er et stipendium, der har til formål helt eller

delvist at dække den studieafgift, som den studerende skal betale for at gå på den

udenlandske uddannelse. Udlandsstipendiets størrelse afhænger af studieafgiften

på den udenlandske uddannelse og af, hvad der tilsvarende gives i tilskud til dan-

ske uddannelser.

Det er styrelsen, der træffer den endelige administrative afgørelse om, hvorvidt

uddannelser i udlandet kan godkendes til SU og eventuelt udlandsstipendium.

Hjemmelsgrundlaget fremgår af § 4 i SU-loven, der er udmøntet i SU-bekendtgø-

relsens Kapitel 20:

Særlige bestemmelser for uddannelse i udlandet.

Administrationen af området er således henlagt til styrelsen, der fastlægger prak-

sis og foretager en konkret vurdering af, hvorvidt en udenlandsk uddannelse giver

en tilstrækkelig erhvervskompetence og ville kunne give mulighed for støtte i Dan-

mark.

Om en udenlandsk uddannelse kan godkendes til SU afgøres ud fra en samlet

vurdering. Udenlandske uddannelser skal opfylde otte betingelser for at blive SU-

godkendt, jf. nr.1037 af 30. august 2017 om statens uddannelsesstøtte (SU-loven)

med senere ændringer samt bekendtgørelse nr. 1515 af 13. december 2017 om

statens uddannelsesstøtte (SU-bekendtgørelsen) med senere ændringer.

Hvis en udenlandsk uddannelse opfylder betingelserne for godkendelse optages

den på styrelsens liste over støtteberettigende uddannelser i udlandet for en be-

grænset periode på 4 år, hvor studerende har mulighed for at ansøge om SU til

uddannelsen. Pr. 26. september 2021 er der 5.900 uddannelser på listen.

Hvis styrelsen bliver bekendt med nye faktuelle oplysninger om en allerede god-

kendt uddannelse, foretager styrelsen en revurdering. Hvis styrelsen i forbindelse

med nye oplysninger i sagen vurderer, at uddannelsen ikke opfylder betingelserne

for at være støtteberettigende, fjernes uddannelsen fra styrelsens liste, så det ikke

længere er muligt at ansøge om SU til den.

7. oktober 2021

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Særlig Uddannelsesstøtte

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel. 7231 7920

www.su.dk/udland

CVR-nr. 3404 2012

Ref.-nr.

21/41413-3

Uddannelsen skal leve op til følgende otte betingelser:

1. Uddannelsesstedet skal være godkendt af studielandets under-

visningsministerium eller en relevant national myndighed

jf. § 66, stk.

2 i SU-bekendtgørelsen.

Side 1/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

2. Uddannelsen skal med få konkrete undtagelser være godkendt af

studielandets undervisningsministerium eller en relevant national

myndighed

jf. 66, stk. 2, 5-6 i SU-bekendtgørelsen.

Har et studieland ikke en offentlig myndighed, der anerkender uddannel-

ser eller uddannelsessteder, sidestilles anden anerkendelse med offentlig

anerkendelse jf. § 71, stk. 1, i SU-bekendtgørelsen.

En uddannelse kan i nogle tilfælde anses for at opfylde kravet om offentlig

anerkendelse, selv om den ikke er offentlig anerkendt i studielandet, jf. §

66, stk. 5 og 6, i SU-bekendtgørelsen. Det er tilfældet, hvis uddannelsen

er kvalitetssikret af en internationalt anerkendt kvalitetssikringsinstitution.

Selve uddannelsesstedet skal dog stadig være offentligt anerkendt i stu-

dielandet. Om en uddannelse, som ikke er offentligt anerkendt opfylder

dette krav, vurderes af Danmarks Akkrediteringsinstitution.

3. Der skal være tale om en uddannelse, der kan give støtte i Danmark

jf. § 66, stk. 1 i SU-bekendtgørelsen.

Styrelsen vurderer, om den tilsvarende uddannelse i Danmark er SU-be-

rettigende.

4. Der skal være tale om en hel uddannelse

jf. § 66, stk. 1 i SU-bekendt-

gørelsen.

Det vil sige, at en videregående uddannelse skal være et selvstændigt, af-

rundet uddannelsesforløb, der afsluttes med en akademisk grad og fører

til en akademisk titel. Enkeltstående kurser, der ikke ender med en grad

eller et eksamensbevis, kan styrelsen ikke godkende.

5. Uddannelsen skal være tilrettelagt som et fuldtidsstudie på hvert år

af uddannelsen

f. § 66, stk. 3 i SU-bekendtgørelsen og § 5 i SU-loven.

Lige som i Danmark kan styrelsen kun godkende en uddannelse i udlan-

det til SU, hvis den er tilrettelagt som fuldtidsstudie. Reglen om fuld tid

gælder for hvert enkelt år i uddannelsen, og styrelsen godkender derfor

kun uddannelser, hvor hvert enkelt år er tilrettelagt som fuldtidsstudie

I lande, der har tiltrådt Bologna-aftalen, og hvor ECTS-systemet anvendes

(kun videregående uddannelser), er en uddannelse tilrettelagt som et fuld-

tidsstudie, hvis den er normeret til 60 ECTS-point per studieår. Per 1. ja-

nuar 2019 anser styrelsen kravet om fuldtidsstudie for opfyldt for videregå-

ende uddannelser, selv om det enkelte studieår er tilrettelagt med ned til

54 ECTS-point. Det er dog en forudsætning, at det samlede uddannelses-

forløb fortsat opfylder kravet om en gennemsnitlig fordeling på 60 ECTS-

point per studieår. Det betyder eksempelvis, at en 3-årig uddannelse skal

være normeret til minimum 180 ECTS.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 2/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

For uddannelser i øvrige lande er det uddannelsesstedets egen fuldtids-

norm, sammenholdt med eventuelle nationale retningslinjer, styrelsen ta-

ger udgangspunkt i, når det vurderes, om der er tale om et fuldtidsstudie.

Enkelte lande har en national standard for fuldtidsstudier.

6. Uddannelsen må ikke være tilrettelagt som fjernundervisning

jf. § 66,

stk. 4 i SU-bekendtgørelsen.

Ved fjernundervisning forstås undervisning, hvor der er mere end 25 pct.

af undervisningen, der er tilrettelagt som fjernundervisning/online/distance

education med videre.

7. Uddannelsen skal være af en sådan art, at den ville kunne godken-

des til SU i Danmark

jf. § 68, stk. 1 og 71, stk. 2 i SU-bekendtgørelsen.

Betingelsen om, at uddannelsen skal være af en sådan art, at den ville

kunne offentligt anerkendes i Danmark, medfører, at uddannelsen skal

leve op til de akademiske og videnskabelige standarder, der gælder for

universitetsuddannelser i Danmark. Disse uddannelser reguleres af uni-

versitetsloven, der indeholder et grundlæggende krav om forskningsfrihed.

Det indebærer, at uddannelsen ikke må være bundet af og have til formål

at fremme et bestemt religiøst standpunkt, ligesom institutionen ikke må

stille konfessionelle krav til studerende eller personale for at komme i be-

tragtning til en videnskabelig stilling.

I forbindelse med vurderingen undersøger styrelsen universitetets og ud-

dannelsens offentlige anerkendelse i studielandet. Styrelsen foretager

kontrol ved at indhente og gennemgå fagplan og oplysninger om ad-

gangskrav samt gennemgå universitetets hjemmeside med henblik på at

vurdere:



Om undervisningen indeholder væsentlige elementer af forkyndende el-

ler agiterende art.



Ansættelseskriterier og ansættelsesprocedure for undervisere, herunder

om der stilles krav om, at underviserne tilhører en bestemt trosretning el-

ler politisk ideologi.



Kriterierne for de studerendes optagelse på uddannelsen, herunder om

der stilles krav om, at de studerende tilhører en bestemt trosretning eller

politisk ideologi.

Hvis der er elementer, der tyder på religiøs eller politisk påvirkning af ud-

dannelsen, bliver ansøger bedt om at indhente et udfyldt spørgeskema

fra den udenlandske uddannelsesinstitution med samme formål som en

”tro og love

-erklæring”,

hvor institutionen på ovennævnte punkter skal

bekræfte over for styrelsen, at uddannelsen lever op til betingelsen.

Derudover indhenter styrelsen udtalelser fra danske uddannelsesinstitu-

tioner til støtte for sin sagsbehandling.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 3/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrelsen vurderer også andre forhold, der taler imod godkendelse på

baggrund af betingelsen, eksempelvis hvis en uddannelse er baseret på

behandlingsmetoder, der i det danske sundhedsvæsen betragtes som

alternative.

8. Uddannelsen skal give en erhvervskompetence, der umiddelbart kan

finde anvendelse i Danmark

jf. §68, stk. 2 og 71, stk. 3 i SU-bekendtgø-

relsen.

Betingelsen har til formål at sikre, at der kun gives SU til uddannelser, der

giver adgang til det danske arbejdsmarked.

Styrelsen giver afslag på alle uddannelser, der kræver en form for supple-

ring, før den giver adgang til det danske arbejdsmarked.

Uddannelser regnes som udgangspunkt for at give erhvervskompetence,

når:

der findes en dansk uddannelse med tilsvarende optagelseskrav, va-

righed, niveau og fagindhold. Styrelsen lægger i den sammenhæng

vægt på, at den adgangsgivende eksamen svarer til den adgangsgi-

vende eksamen på en tilsvarene dansk uddannelse

uddannelsen er adgangsgivende til en overbygningsuddannelse i

Danmark (for eksempel en bacheloruddannelse, der ikke i sig selv gi-

ver erhvervskompetence, men som er adgangsgivende til en dansk

kandidatuddannelse)

For kunstneriske uddannelser gælder særlige kriterier for vurdering af,

om uddannelsen giver en erhvervskompetence.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Da det danske uddannelsessystem imidlertid ikke kan overføres 1:1, beror

styrelsens vurdering i mange tilfælde på et skøn.

Hvad angår adgangskrav, gælder det, at mange uddannelser i udlandet

har en lang række formelle optagelseskrav, der ligger ud over de akade-

miske adgangskrav, der stilles i Danmark. Styrelsen vurderer i denne

sammenhæng om der stilles krav til studerende om en bestemt trosretning

eller politisk ideologi. Styrelsen vurderer også sagligheden af øvrige ad-

gangskrav.

For uddannelser, der fører til lovregulerede erhverv, kan styrelsen bede

autorisationsmyndigheden eller et dansk uddannelsessted, som udbyder

en lignende uddannelse, om en udtalelse. Hvis de ikke kan give autorisa-

tion, giver styrelsen afslag på ansøgningen, medmindre der findes et ar-

bejdsmarked, hvor der ikke kræves autorisation. Det kan for eksempel

være tilfældet for ikke-kliniske diætister.

Uddannelser, der ikke indeholder et vist antal obligatoriske fag inden for et

hovedområde, godkender styrelsen ikke til SU. Det gælder for eksempel

Side 4/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

mange amerikanske bacheloruddannelser i Liberal Arts/General Studies

eller nogle tværdisciplinære uddannelser, der er meget brede i fagudbud.

Særligt for de kunstneriske uddannelser

I Danmark er der et begrænset antal pladser på uddannelser inden for det kunst-

neriske område, og dermed et begrænset antal studerende, der kan blive optaget

på disse uddannelser. Styrelsen stiller derfor særlige krav til kunstneriske uddan-

nelser i udlandet, når styrelsen vurderer, om de kan godkendes til SU og eventuelt

udlandsstipendium.

De udenlandske uddannelser skal leve op til de samme krav, som gælder for de

kunstneriske uddannelser i Danmark. Hvis de ikke gør dét, vurderer styrelsen, at

de ikke giver en erhvervskompetence, der finder umiddelbar anvendelse på det

danske arbejdsmarked.

Hvis en uddannelse ville blive udbudt af et af de kunstneriske og kulturelle uddan-

nelsessteder i Danmark, regnes den for kunstnerisk. Uddannelser inden for føl-

gende områder er kunstneriske:



Arkitektur

Billedkunst

Design

Film

Forfattervirksomhed

Konservering

Musik

Scenekunst

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

I samarbejde med Kulturministeriet vurderer styrelsen i tvivlssager, om den kunst-

neriske uddannelse i udlandet giver de samme forudsætninger for at opnå en

håndværksmæssig og kunstnerisk basis for at arbejde med en bestemt profession

som den tilsvarende uddannelse i Danmark gør.

For kunstneriske uddannelser på bachelorniveau stiller styrelsen som betingelse,

at studerende optages på baggrund af en individuel optagelsesprøve, hvor der

lægges vægt på kunstneriske kriterier samt at uddannelsen har en minimum varig-

hed på 3 år. En forfatteruddannelse skal dog kun have en varighed på mindst 2 år.

Uddannelsen skal være sammenlignelig med en dansk kunstnerisk uddannelse i

forhold til varighed, indhold, niveau og de færdigheder, de studerende tilegner sig

For kunstneriske kandidat-/masteruddannelser lægger styrelsen vægt på, om op-

tagelseskravet er en kunstnerisk uddannelse på bachelorniveau. Hvis studerende

ikke bliver optaget på uddannelsen på baggrund af en kunstnerisk bacheloruddan-

nelse, anses uddannelsen som udgangspunkt ikke for at give erhvervskompe-

tence. Kriteriet kan dog på baggrund af en konkret vurdering anses for opfyldt,

hvis optagelseskravet er en relevant bacheloruddannelse som for eksempel er

nært beslægtet med overbygningsuddannelsen.

Side 5/6

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

For forfatteruddannelser på kandidat-/masterniveau, herunder manuskriptforfatter-

uddannelser, ser styrelsen bort fra, om optagelseskravet er en kunstnerisk uddan-

nelse på bachelorniveau, hvis studerende optages på baggrund en individuel,

kunstnerisk optagelsesprøve med vægt på ansøgers talent.

En kunstnerisk uddannelse på kandidat-/masterniveau kan ikke godkendes til ud-

landsstipendium med mindre den er optaget på ”udlandsstipendielisten for kunst-

neriske og kulturelle

uddannelser”.

Styrelsen reviderer udlandsstipendielisten hvert andet år i samarbejde med Kultur-

ministeriet og Rektorkollegiet for de Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser.

De kunstneriske uddannelser, som vi har godkendt til udlandsstipendium, er på

forhånd vurderet til at give erhvervskompetence.

SU til ungdomsuddannelser

Det er muligt at få SU til nogle udenlandske ungdomsuddannelser og erhvervsret-

tede uddannelser, der i Danmark ville være godkendt til SU og være udbudt under

betegnelsen ”ungdomsuddannelse”.

Det er kun følgende gymnasiale uddannelser uden for Norden, der er SU-beretti-

gende:



International Baccalaureate Diploma (IB)

Option Internationale du Baccalaureat (OIB)

Den Europæiske Studentereksamen ved Europaskolerne

Studentereksamen ved Duborg-Skolen i Flensborg eller A. P. Møller Sko-

len i Slesvig

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Styrelsen godkender alle gymnasiale uddannelser i Norden, som giver adgang til

videregående uddannelse i Danmark via kvote 1 eller kvote 2 ud fra nogle kon-

krete kriterier om udvalgte fags niveauer.

Side 6/6