UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 34
Offentligt

Danmarks Forsknings- og Innovartionspolitiske Råd

•

Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Adgang til bedre

videnskabelig

rådgivning i

Danmark

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Publikationen kan hentes på www.ufm.dk/DFiR

Udgivet af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2021

Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4

1215 København K.

Design: Rosendahls a/s

ISBN

978-87-93807-49-5 – Adgang til bedre videnskabelig

rådgivning i Danmark

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

Adgang til bedre

videnskabelig

rådgivning i

Danmark

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Indholdsfortegnelse

Forord

Kapitel 1. Kriser lærer os vigtigheden af videnskab

Kapitel 2. Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

2.1 Nationale forskningsinstitutter

2.2 Aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening

2.3 Den mindre formaliserede, men væsentlige, del af det rådgivende system

Kapitel 3. Hvad er høj kvalitet, når det kommer til videnskabelig rådgivning?

Kapitel 4. Hvor er udfordringerne?

4.1 Tværfaglighed og siloer

4.2 Transparens og legitimitet

4.3 Beslutningstagere er også Folketinget, kommuner og regioner

Kapitel 5. Behov for videnskabelig rådgivning på den lange bane

– gode internationale erfaringer

Kapitel 6. Anbefalinger

Bilag 1. Medlemmer

Bilag 2. Noter

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Denne side er med vilje efterladt uden indhold.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Forord

Videnskabelig rådgivning til beslutningstage-

re er én måde forskning og forskningsresul-

tater omsættes til gavn for samfundet. Derfor

har det løbende været et emne, som Dan-

marks Forsknings- og Innovationspolitiske

Råd (DFiR) har haft fokus på. Coronakrisen

viste os, hvor vigtigt det er for et samfund at

have adgang til dygtige forskere fra mange

fagområder, som kan rådgive beslutnings-

tagerne om, hvordan vi som samfund bedst

håndterer kriser.

DFiR har i løbet af coronatiden beskæftiget

sig med, hvordan vi kan bruge disse erfa-

ringer i den fremadrettede organisering af

videnskabelig rådgivning i Danmark. Det

gælder ikke blot til krisehåndteringen, men

for at vi får et styrket Danmark med mest

mulig gavn af de offentlige budgetter.

Nærværende rapport er en opsamling af

DFiR’s arbejde i 2020 og 2021 om at få bedre

videnskabelig rådgivning i Danmark til fordel

for os alle. Vi håber, at den vil bidrage til

debat og inspiration.

God læselyst

Frede Blaabjerg

Formand for Danmarks Forsknings-

og Innovationspolitiske Råd

Oktober 2021

Forord

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 1

Kriser lærer os vigtigheden

af videnskab

Beslutningstagere skal have adgang til høj

kvalitets videnskabelig rådgivning. Det er

der ikke noget nyt i. Men coronatiden har

understreget, hvor vigtigt dette er. Der har

været brug for videnskabelig baseret viden

og eksperter fra mange forskellige forsk-

ningsområder, og der har været behov for

god kommunikation til beslutningstagere

og befolkning om yderst komplekse forhold

med stor usikkerhed. Transparens, legitimitet

og ikke mindst agilitet og hurtighed i rådgiv-

ningen har vist sig som afgørende faktorer,

når det kommer til, hvor velfungerende

videnskabelig rådgivning er.

Pålidelige bearbejdninger af viden, data

og information er blevet hastigt omsat til

videnskabelig rådgivning og kommunikation

om komplekse forhold til beslutningstage-

re og befolkningen. Ikke alene har det haft

betydning for håndteringen af coronakrisen.

Det har været en forudsætning for opbak-

ning i befolkningen. Endelig har der været,

og er fortsat, behov for videnskabelig indsigt

til at hjælpe Danmark med at pejle i forhold

til fremtiden: Hvordan samfundet er rustet

til corona på den længere bane, læringer

i forhold til nye epidemier og andre sam-

fundspåvirkninger.

Coronakrisen har vist os, hvor bred en pal-

lette af velbegrundet og høj kvalitets viden,

der skal kunne trækkes ind i rådgivningen til

beslutningstagerne. Udfordringerne har væ-

ret komplekse, og det viste sig hurtigt, at der

er behov for godt tværfagligt samarbejde i

selve forskningen såvel såvel som i rådgiv-

ningen. Klimakrisen, der kun bliver markant

forstærket i årene fremover, vil sætte behovet

for høj kvalitets videnskabelig rådgivning

længere op på dagsordenen. Derfor er det

vigtigt, at vi tager alle læringer om kom-

pleksiteten af videnskabelig rådgivning fra

coronakrisen med os fremadrettet.

Coronaen kom uventet, og vi var uforbe-

redte. Klimakrisen kommer ikke uventet.

Forberedelsen er grundig og omfattende.

Alvoren og omfanget af de klimaforandrin-

ger vi kigger ind i, kan få coronakrisen til

nærmest at fremstå simpel. Klimakrisen er

enorm, kompleks, global, lokal, akut, langsig-

tet - og meget ressourcekrævende. Sam-

fundets beslutningstagere skal have adgang

til videnskabelig baseret rådgivning. Men

rådgivningen skal fremover i langt højere

grad tage højde for en endnu større kom-

pleksitet, altomfattethed og turbulens, end

vores rådgivningssystemer hidtil har været

indrettet til at levere.

Det er naturligvis ikke blot inden for områ-

derne corona og klima, at beslutningstagere

har behov for videnskabelig rådgivning af

Kapitel 1 Kriser lærer os vigtigheden af videnskab

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

høj kvalitet. Det gør sig gældende inden

for alle samfundsforhold. Budgettet for den

offentlige forvaltning og service var i 2021

knap 1.300 mia. kr.

Det må generelt være i

landets tjeneste, at dem, der træffer beslut-

ning om anvendelsen af disse midler, har

adgang til den mest kvalificerede viden om

relevante forhold. Det er imidlertid corona

og klimakrisen, der har vist, at der er plads til

forbedringer – både i forhold til det agile og

hurtige beredskab, de tværgående aspekter

og i forhold til den langsigtede planlægning

og rådgivning.

DFiR har ad flere omgange beskæftiget sig

med rammer for videnskabelig rådgivning. I

perioden 2020/2021 har fokus været specifikt

på inddragelse af videnskabelig rådgivning

i relation til coronakrisen, og hvad vi forsk-

nings- og innovationspolitisk kan lære herfra.

DFiR sammenfatter derfor i denne rapport

sine observationer og anbefaler, at de bliver

sigtelinjer i en fremtidig indretning af den

videnskabelige rådgivning i Danmark.

Kapitel 1 Kriser lærer os vigtigheden af videnskab

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 1 Kriser lærer os vigtigheden af videnskab

Elementer i DFiR’s arbejde med videnskabelig

rådgivning i 2020 - 2021

• Deltagelse i European Science Advisors’ Fo-

rum’s arbejde med ”science advice”

• Deltagelse i den nordiske webinarserie om Nor-

den og betydningen af corona i løbet af efter-

året 2020

• DFiRbrief 22 ”Lad os lære af coronaen”

• DFiRbrief 23 ”Politiske beslutninger skal i høje-

re grad understøttes videnskabeligt”

• DFiR-konference den 24. november 2020

“DFiR-Conference 2020: Science advice and

research based knowledge as tools in societal

crisis (webinar)”

• Høringssvar vedr. Danske Universiteters prin-

cipper og anbefalinger for forskningsbaseret

samarbejde

• Samarbejde med EU-Kommissionen / JRC om

”the Danish Eco-system for science for policy”

• Workshop afholdt med JRC den 22. april 2021

”Science for policymaking in Denmark”

• David Budtz Pedersen & Rolf Hvidtfeldt ”The

Danish Eco-System of Science for Policy”

Discussion Paper

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 2

Det danske økosystem for

videnskabelig rådgivning

I Danmark har vi på tværs af ministerier og

myndigheder forskellige organiseringer og

systemer, der understøtter videnskabelig

rådgivning. David Budtz Pedersen og Rolf

Hvidtfeldt

har for DFiR beskrevet forskellige

typer systemer eller ”kanaler” i Danmark,

der understøtter, at videnskabelige resultater

omsættes til og anvendes af beslutningsta-

gere. Undersøgelsen viser en mangfoldighed,

der blandt andet inkluderer forskningsinstitu-

tioner, aftaler mellem ministerier og univer-

siteter om forskningsbaseret rådgivning, råd

og kommissioner, der yder rådgivning samt

individuelle forskere, der rådgiver.

Kapitel 2 Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

Tabel 1

Systemer der understøtter videnskabelig rådgivning til beslutningstagere

Type af videnskabeligt rådgivningssystem

Selvstændige forskningsinstitutioner

Betegnelse og karakteristika

Forskningsinstitutioner forankret til et ministerium, men

med ansvar for rådgivning og forskning bredere end det

pågældende ministerium

Forankret til et ministerium, reguleret i lov om sektorforsk-

ningsinstitutioner og med et særligt ansvar for at give

videnskabelig rådgivning inden for et specifikt område

Fireårige aftaler mellem et ministerium (i forhold til

fødevare- og miljøområdet er det nu to ministerier) og et

universitet om at forske og yde forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening på veldefinerede områder

Permanente råd, komiteer og kommissioner etableret med

henblik på at yde rådgivning til ét eller flere politikområ-

der/ministerier. Ofte vil de have et bundet mandat givet i

et kommissorium

Videnskabelige råd, der kan give faglig rådgivning inden

for eget fagfelt

Ekspertpaneler, der ofte har til opgave at følge implemen-

tering, drift og opfølgning på specifikke områder/beslut-

ninger

Sektorforskningsinstitutioner

Ministerieaftaler med universiteter om forsk-

ningsbaseret rådgivning

Råd og kommissioner

Videnskabelige råd

Permanente ekspertpaneler

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Type af videnskabeligt rådgivningssystem

GTS-institutter

Betegnelse og karakteristika

Teknologiske organisationer, der kan yde rådgivning til

myndigheder om f.eks. klimatilpasning og andre typer

spørgsmål, der forudsætter indsigt i og erfaring med tek-

nologianvendelse- og udvikling

Kan give hurtig og mere uformel rådgivning. Kan give

rådgivning om specifikke emner, afprøve nye idéer, give

teknisk støtte mv. Deres opdrag kan ofte være givet i et

kommissorium

Individuelle forskere inviteres af beslutningstagere til at

give deres vurdering og bidrage til et givet politikområde

Hovedsageligt institutioner med stor faglighed, men ikke

nødvendigvis videnskabeligt forankret. De kan have egne

interesser, som de fremmer

Tidsbegrænsede paneler, arbejdsgrupper og

taskforces

Individuelle rådgivere

Øvrige aktører, der bidrager med viden /

indsigt

Kilde: Sammenfattet fra ”The Danish Eco-System of Science for Policy” David Budtz Pedersen og Rolf Hvidtfeldt

2021. Genbeskrevet på dansk af DFIR.

Kapitel 2 Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

2.1 Nationale forskningsinstitutter

Betegnelsen ”sektorforskningsinstitution”

betyder, at institutionen er reguleret i lov

om sektorforskning.

Det gør sig gældende

for to af de oplistede institutioner.

Som det

fremgår af nedenstående liste, findes der

derudover en række institutter i tilknytning

til ministerier, som har et ansvar for at forske

og yde forskningsbaseret rådgivning og

myndighedsbetjening til ministerier, Folketing

og andre. Disse forskningsinstitutter udfører

forskning, videnformidling, rådgivning og

myndighedsopgaver i tilknytning til en sam-

fundssektor.

Tabel 2

Oversigt over nationale forskningsinstitutter i Danmark

Forskningsinstitution

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

(VIVE)

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og

Grønland (GEUS)

Institut for Menneskerettigheder

Statens Serum Institut (SSI)

Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS)

Forsvarsakademiet

Ministerium

Beskæftigelsesministeriet

Indenrigs- og Boligministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udenrigsministeriet

Sundhedsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Udenrigsministeriet

Forsvarsministeriet

Kapitel 2 Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

2.2 Aftaler om forskningsbase-

ret myndighedsbetjening

I 00’erne blev en stor andel af sektorforsknin-

gen fusioneret med universiteterne. Ved den

seneste fusionsproces i 2007 blev en formel

organisering af universiteternes ansvar og

rolle for at levere myndighedsbetjening til

de tidligere sektorinstitutionsejere (sektor-

ministerier) introduceret. Løbende fireårige

rammekontrakter for forskningsbaseret

myndighedsbetjening mellem et ministerium

og et universitet om levering af sektorrettet

forskning samt forskningsbaseret myndig-

hedsbetjening anses i dag som den danske

model for organiseringen af den videnska-

belige rådgivning. Modellen med finansiering

via rammekontrakter for forskningsbaseret

myndighedsbetjening omfatter dog kun få

ministerier og universiteter og alene inden

for de kontraktaftalte områder. Eksempelvis

omhandler rammeaftalen mellem Sund-

hedsministeriet og Syddansk Universitet om

forskningsbaseret myndighedsbetjening

alene området ”folkesundhed”.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Tabel 3

Eksisterende aftaler om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Aalborg Universitet

Aarhus Universitet

Kontraktaftale

Geodæsi

Fiskeriforhold og akvakultur, fødevarer og kemi og

miljø og livscyklusvurderinger på affaldsområdet

Transportforhold

Veterinærforhold, ressourcer og samfundsøkonomi

og skov- og landskabsområdet

Folkesundhed

Det byggede miljø

Natur og vand, arktisforhold, luft, emissioner og

risikovurdering, fødevarekvalitet og forbrugerad-

færd, planteproduktion og husdyrproduktion

Ministerium

Klima-, Energi- og

Forsyningsministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet*

Transport- og Bygnings-

ministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet*

Sundhedsministeriet

Transport- og Bygnings-

ministeriet

Miljø- og Fødevare-

ministeriet*

Kapitel 2 Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

Anm.: *Kontrakten er indgået med ét ministerium, der efterfølgende er opsplittet i henholdsvis et miljø- og et

fødevareministerium. Kontrakten gælder for begge ministerier.

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet

Med rammeaftalerne om den forskningsba-

serede myndighedsbetjening er et hoved-

fokus, at ministerier kan få videnskabelig

rådgivning og information i henhold til

kontrakten. For at yde denne type rådgivning

forudsætter det, at der findes et videnbered-

skab, der kan omsættes til rådgivning. I den

forbindelse har der på såvel afsender- som

modtagersiden været fokus på de årlige

to procents besparelser, som aftalerne om

forskningsbaseret myndighedsbetjening er

underlagt. Ønsker man fremadrettet en stærk

videnskabelig rådgivning i Danmark, hvor

aftaler med universiteterne om forsknings-

baseret myndighedsbetjening er et centralt

omdrejningspunkt, er det afgørende, at et

solidt videnberedskab kan opretholdes.

Udviklingen af midler til den forskningsbase-

rede myndighedsbetjening viser et fald siden

aftalerne blev introduceret i 2007, jf. tabel 3.

Da ydelsernes omfang og dermed midler kan

variere, fordi Miljøministeriet har konkurren-

ceudsat en del af sin aftale om forsknings-

baseret myndighedsbetjening, hvor midler

overgik fra en aftale med DTU til en aftale

med KU, og fordi opgørelserne i tabellen er

i løbende priser, kan man ikke sammenligne

udviklingen på de enkelte aftaler og institu-

tioner.

Fællesaftalerne med Miljøministeriet /

Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri

står for langt hovedparten af midlerne til den

forskningsbaserede myndighedsbetjening i

Danmark.

Et pejlemærke for den fremadrettede

udvikling af modellen med rammeaftaler

for forskningsbaseret myndighedsbetjening

kunne være at understøtte incitamenter

for samarbejde på tværs af institutioner og

faggrænser. Det kan gøres med henblik på at

fremme den bedste tværfaglige og dermed

helhedsorienterede rådgivning.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Tabel 3

Indgåede fireårige kontrakter om forskningsbaseret myndighedsbetjening 2007 og

2021

Universitet

SDU

AAU

DTU

Samlede kontrakter

2007 bevilling (mio. kr.)

71,5

429,9

13,8

33,1

410,0

958,3

2021 bevilling (mio. kr.) iflg. aftaler

121,7

360,2

11,8

20,6

245,3

759,6

Kilde:

2007 – Danske Universiteters Hvidbog om forskningsbaseret myndighedsbetjening, 2009

2021 – Rammeaftaler offentliggjort på de respektive universiteters hjemmesider

2.3 Den mindre formaliserede, men væ-

sentlige, del af det rådgivende system

Udover de mest formelle organiseringer af

den videnskabelige rådgivning i Danmark vi-

ser David Budtz Pedersen og Rolf Hvidtfeldts

rapport, at der er en række andre former for

videnskabelig rådgivning, hvor formalitet,

struktur, karriereveje, træning eller finansie-

ring af set-uppet også har andre formål, er

løsere, ad hoc- eller individbaseret. Da disse

former for videnskabelig rådgivning ikke er

så formelle og centralt organiserede, er det

tilsvarende mere vanskeligt at få et overblik

over omfanget. Men det er bredt kendt på

tværs af ministerier, at forskere indgår i ad

hoc rådgivende udvalg, og at individuelle

forskere bidrager med videnskabelig råd-

givning til ministerier og ministre. Det kan

ske formelt, men også uformelt. Denne type

rådgivning, som tilgår ministerierne, kan fun-

gere parallelt med andre og mere formelle

rådgivningsmodeller. Endelig er der en række

organisationer, der bidrager med viden, ana-

lyser mv. til beslutningstagere, men som kan

have en interessemæssig tilknytning, så man

ikke normalt opfatter dem som en del af det

videnskabelige rådgivningssystem uagtet, at

de bidrag, de kommer med, både kan være

relevante og have en høj kvalitet. Der ligger

et væsentligt hensyn til den generelle kvalitet

af videnskabelig rådgivning i at få forskellige

typer rådgivning til at spille godt sammen.

Nogle myndigheder (ministerier) gør brug af

en række forskellige typer rådgivningssyste-

mer. Det gælder eksempelvis Klima-, Ener-

gi- og Forsyningsministeriet, der både har

tilknyttede forskningsinstitutioner, aftaler om

forskningsbaseret myndighedsbetjening, men

også har etableret andre rådgivningsfunkti-

oner, herunder Klimarådet. Andre ministerier

har kun i begrænset omfang etableret struk-

turer for videnskabelig rådgivning.

Kapitel 2 Det danske økosystem for videnskabelig rådgivning

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 3

Hvad er høj kvalitet,

når det kommer til

videnskabelig rådgivning?

Kapitel 3 Hvad er høj kvalitet, når det kommer til videnskabelig rådgivning?

Hvad kan kendetegne videnskabelig råd-

givning af høj kvalitet? Det er et spørgsmål,

der bliver arbejdet med internationalt og i

Danmark, akademisk og i praksis i disse år.

DFiR’s arbejde med videnskabelig rådgivning

var motiveret af håndteringen af coronapan-

demien og klimakrisen. Her konstaterer DFiR,

at de eksisterende strukturer for videnska-

belig rådgivning har været udfordret, og

der er etableret nye strukturer i tillæg til

eksisterende. På klimaområdet er Klimarådet

eksempelvis etableret, og coronahåndte-

ringen medførte etablering af flere ad hoc

rådgivningsgrupper.

Uagtet hvilken organisering den videnskabe-

lige rådgivning har, er DFiR optaget af, hvad

der i Danmark og internationalt er gjort af

erfaringer i forhold til at få god videnskabelig

rådgivning til håndtering af kriser og store

samfundsudfordringer.

Videnskab af høj kvalitet giver ikke i sig

selv høj kvalitets videnskabelig rådgivning. I

Danmark og internationalt er der en erken-

delse af, at det er en selvstændig færdighed

at kunne yde kvalitetsfuld og anvendelig

videnskabelig rådgivning, såvel som det

er en færdighed at kunne modtage viden-

skabelig rådgivning. Disse færdigheder har

man i Danmark eksempelvis arbejdet med i

udviklingen af modeller for forskningsbaseret

myndighedsbetjening og ved de nationale

forskningsinstitutter. I DFiR’s optik bør følgen-

de elementer indgå:

En stærk videnbase.

Forudsætningen for

god videnskabelig rådgivning er tilstede-

værelse af forskningsbaseret viden af høj

kvalitet, der er solid, gennemarbejdet med

metodesikkerhed og grundighed. Der skal

være en stærk videnbase at trække på.

Videnskabeligt overblik.

Videnskabelig

rådgivning skal være baseret på en flerhed

af resultater (ikke blot en enkelt obser-

vation eller artikel) og et overblik over

feltet, herunder indsigt i den internationale

forskning og videnskabelige rådgivning.

Proces for kvalitetsunderstøttelse af

rådgivningen.

Lige såvel som der er

kvalitetsunderstøttende tiltag for den

videnskabelige kvalitet, skal der være

kvalitetsunderstøttende tiltag for selve

den videnskabelige rådgivning, herunder

processen omkring rådgivningen.

Det

betyder, at der i rådgivningsprocessen er

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

en dialog og afklaring af forskellige faglige

tilgange blandt dem, der leverer rådgiv-

ning, således at de samlede videnskabe-

lige afvejninger sker på den forsknings-

faglige side frem for, at det bliver overladt

til beslutningstagerne at stå med ansvar

for de forskningsfaglige afvejninger. Det

kan også betyde transparens om data,

metoder mv. samt klare aftaler mellem

leverandør- og modtagersiden om ansvar

og uafhængighed. Endelig vil en kvalitets-

understøttende faktor være bevidsthed

om og træning i kommunikation om de

resultater, der formidles. Dem, der yder

rådgivning, skal være bevidst om, hvad

der reelt er videnskabelig belæg for at

sige, og de skal afholde sig fra at udtale

sig om emner, som de reelt ikke har den

forskningsfaglige legitimitet til at udtale

sig om.

Tværfaglighed og siloer.

Mange af

samfundets udfordringer relaterer sig ikke

til et enkelt fagområde. Der er behov for

tværfaglighed i rådgivningsprocessen, og

tværfagligheden skal eksistere fra starten

af rådgivningsprocessen. Det er i særlig

grad blevet tydeligt med såvel corona-

som klimakrise. Blandt modtagerne af den

videnskabelige rådgivning skal det ligele-

des være muligt at se et givet problemfelt

fra flere sider såvel som der skal være en

faglig indsigt til at kunne absorbere og

omsætte viden. God, tværfaglig, gennem-

arbejdet og nuanceret rådgivning bliver

ikke omsat, hvis modtageren af rådgivnin-

gen ikke har sans og ansvar for bredden i

en problemstilling.

Legitimitet og rollefordeling.

En god

kultur for videnskabelig rådgivning baserer

sig på gensidig respekt i og på tværs af

to arenaer; den forskningsmæssige og

akademiske arena og den politiske arena

med politikere, beslutningstagere og em-

bedsværket. Forskere skal i den ene arena

udtale sig om, hvad man på baggrund af

forskningen kan sige noget om. De skal

ikke træffe politiske beslutninger, og de

skal være uafhængige på den måde, at

deres udtalelser er forankret i videnska-

ben og ikke et politisk pres. Derfor er en

gensidig armslængde mellem forsknings-

arenaen og den politiske arena nødvendig.

I den politiske arena skal beslutningstage-

re have indsigt i, hvad videnskabelig råd-

givning kan anvendes til og ikke anvendes

til. Videnskabelig rådgivning kommer

sjældent med en facitliste til politikerne

med, hvad der skal gøres. Forskellige

sandsynligheder, usikkerheder, scenarier

mv. vil typisk være den rådgivning, som

beslutningstagere kan tage med i de

samlede overvejelser, når det kommer til

at træffe politiske beslutninger.

Selv om det kan være tillokkende for

beslutningstagere at teste forskningen på,

hvad man kan få videnskabelig dækning

for at gøre, er det en delikat balance, hvor

beslutningstagere er helt afhængige af

netop forskningens troværdighed, når den

anvendes som legitimerende faktor for

politiske beslutninger. Tilsvarende er det

vigtigt for forskersamfundet, at der er en

forskningsmæssig dækning for udtalelser,

når forskere udtaler sig.

Den akutte krise og den lange tids-

horisont.

Der er væsentlige forskelle på

tilgangen til videnskabelig rådgivning af-

hængigt af, om der er tale om hjælp til en

akut krise (f.eks. corona) eller en langsigtet

rådgivning (f.eks. miljørådgivning om

håndtering af udledning af kvælstof ). For

begge tilgange kræver det oparbejdede

rådgivnings- og kommunikationskompe-

tencer blandt dem, der yder rådgivning.

Hvor vi i mange år har haft forsknings-

baseret rådgivning, der monitorerer og

undersøger udledning af kvælstof og har

formaliserede standarder og organiserin-

ger til behandling af denne rådgivning, var

Kapitel 3 Hvad er høj kvalitet, når det kommer til videnskabelig rådgivning?

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 3 Hvad er høj kvalitet, når det kommer til videnskabelig rådgivning?

der ved den akut opståede coronakrise

behov for hurtigt at kunne omsætte en

eksisterende videnbase i nye organiserin-

ger uden kendte rammer. Her har vi set

en helt ny række eksperter, forsknings-

grupper og organiseringer, der enten er

blevet inviteret ind i rådgivningen, eller

som har stillet deres viden og ekspertise

til rådighed. Har et samfund adgang til

høj kvalitets videnskabelig rådgivning,

bør der være forståelse for og komme

strukturer, der understøtter, begge dele,

herunder samspillet mellem den akutte og

den langsigtede rådgivning. Erfaringen fra

coronatiden viser også, at vi skal have et

solidt videnberedskab på en række områ-

der, da vi ikke altid kan forudse, hvad den

næste krise vil være.

Den uvildige rådgivning.

I rådgivnings-

fasen ved coronahåndteringen så vi en

række begrænsede bestillinger til forskere

og eksperter om f.eks. konsekvenser af

åbningen af samfundet. Det var imidlertid

bemærkelsesværdigt, hvor specifikke ram-

mer forskere fik for, hvad der eksempelvis

skulle beregnes. Åbningen af visse dele

af samfundet kom ikke med i betragtnin-

gen, fordi det var klart defineret, hvilke

beregninger, der blev efterspurgt. Det

kunne have givet et bedre politisk beslut-

ningsgrundlag, hvis forskerene havde haft

bedre mulighed for at bidrage med den

viden, de på baggrund af deres arbejde

med feltet, fandt relevant for samfundet.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 4

Hvor er udfordringerne?

På mange måder fungerer den videnskabe-

lige rådgivning godt i Danmark. Der findes

ikke ét system, der dækker alle områder,

institutioner og ministerier. Der findes en

mangfoldighed af forskellige systemer, hvor

det mange steder fungerer velgennemtænkt

og med stor erfaring.

Nationale institutter

og formelle rammeaftaler om forskningsba-

seret myndighedsbetjening er steder, hvor

der i særlig grad er fokus på de forudgående

nævnte forhold vedr. videnskabelig rådgiv-

ning. Forhold, der i ad hoc rådgivningen og

for enkelte forskere kan være mere udfor-

drende at forholde sig til. DFiR konstaterer

dog, at der er nogle områder, hvor der uag-

tet systemerne synes at være udfordringer

og plads til forbedringer.

I 2015 gennemførte DFiR en undersøgelse af

danske og internationale ministeriers anven-

delse af forskningsbaseret viden i politikud-

viklingen. I den forbindelse blev tilgangen

til at anvende forskningsbaseret viden i seks

danske ministerier analyseret.

Undersø-

gelsen viste stor forskel på tværs af danske

ministerier i både anvendelse af og forstå-

else og kultur for forskningsbaseret viden.

Ministerier med tradition for sektorforskning

(institutioner og/eller aftaler om forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening) havde

generelt en stærkere kultur med at inddrage

forskningsbaseret viden i sit arbejde.

Der er altså ikke alene stor forskel i forhold

til de forskellige systemer, der leverer den

videnskabelige rådgivning. På modtagersiden

er der også store forskelle på kultur, tradition

og evner til at omsætte og anvende viden-

skab, videnskabelige resultater og videnska-

belig rådgivning.

I Danmark er den formelle organisering af vi-

denskabelige rådgivning karakteriseret ved at

være opsplittet på ministerieområder. Sådan

har det været med den oprindelige sektor-

forskning, hvor institutterne var tilknyttet et

ministerium, og leverancen af viden og råd-

givning hovedsageligt har været kanaliseret

til det pågældende ministerium. De ansatte

forskere på de respektive sektorforsknings-

institutter forskede naturligt nok inden for

de fagområder, som det pågældende institut

skulle forske i og levere viden og rådgivning

om. Forskningsfeltet har i en vis udstrækning

været tværvidenskabeligt, men rettet mod

formålet for den pågældende institution.

Med fusionsprocessen i slut 00’erne, hvor

hovedparten af sektorforskningsinstitutterne

blev fusioneret ind i universiteterne, fortsatte

disse strukturer. Med de aftaler om forsk-

ningsbaseret myndighedsbetjening, der i dag

anses som den centrale danske model for

videnskabelig rådgivning, er aftalerne fortsat

mellem et (to for miljø og fødevare) mini-

sterium og et universitet med kontrakt på

forskning, myndighedsbetjening og rådgiv-

ning om definerede emnefelter.

4.1 Tværfaglighed og siloer

Kapitel 4 Hvor er udfordringerne?

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

I en videreudvikling af modellen med kon-

trakter mellem ministerier og universiteter

om forskningsbaseret myndighedsbetjening

bør en målrettet udvidelse af ordningen

overvejes, så flere ministerier og universiteter

kan indgå rammeaftaler om forskningsbase-

ret myndighedsbetjening.

Hvordan samspillet i den videnskabelige

rådgivning fungerer mellem de forskellige

rådgivningssystemer (institutioner, aftaler

om forskningsbaseret myndighedsbetjening,

styrelser, uafhængige råd, paneler og kom-

missioner) er ikke så tydelig. DFiR konstaterer,

at der er behov for en bredere tilgang på

såvel leverancesiden som på modtagersiden.

Den inddeling vi har i dag betyder, at kun et

begrænset antal ministerier og et begrænset

omfang af videnskabelige miljøer ved de

danske universiteter indgår i formelle ram-

mer om videnskabelig rådgivning. Der må

etableres mere fleksible rammer, herunder ad

hoc rådgivning, der understøtter samarbej-

der på tværs af videnskabelige områder og

på tværs af universiteter på leverandørsiden.

Tilsvarende må der på modtagesiden etab-

leres mere fleksible rammer, så den offent-

lige forvaltning og beslutningstagerne kan

modtage rådgivning fra forskningsmiljøer på

tværs af ministerier og ressortområder.

og rådgivningssystemer ikke bliver spillet ud

mod hinanden, og der netop er transparens

og legitimitet i forhold til de forskellige typer

viden, de forskellige baggrunde byder ind

med. Transparens og legitimitet i den viden-

skabelige rådgivning har vist sig afgørende

for, at der i befolkningerne er opbakning og

respekt om de tiltag, der tages med henvis-

ning til forskningsbaseret viden.

Kapitel 4 Hvor er udfordringerne?

4.2 Transparens og legitimitet

Coronatiden har vist, at der er et stort behov

og respekt for forskere og forskningsbaseret

viden. Men den har også vist, at der skal

være transparens og legitimitet i forhold til

kommunikationen om den forskningsbase-

rede viden, som beslutningstagerne benytter

sig af. Der, hvor videnskaben internationalt

har haft sin største styrke i coronatiden, har

været der, hvor rådgivningssystemer og

forskergrupper IKKE har konkurreret mod

hinanden, men åbent givet adgang til data

og resultater. Det gælder både nationalt og

internationalt. Tilsvarende står den forsk-

ningsbaserede viden stærkest, når rådgivere

Hovedparten af den videnskabelige rådgiv-

ning i Danmark er målrettet ministerier, mi-

nistre og forvaltningen. Kommuner, regioner

og medlemmer af Folketinget er også beslut-

ningstagere, som ikke i særlig grad har været

i fokus i DFiR’s arbejde. I forhold til kommu-

ner og regioner findes der også strukturer for

videnskabelig rådgivning. På nationalt plan

har medlemmer af Folketinget ikke strukture-

ret adgang til videnskabelig rådgivning. Det

er ærgerligt, fordi det kunne gavne kvaliteten

af beslutningsprocessen i Danmark. Medlem-

mer af Folketinget har behov for en uafhæn-

gig rådgivning, der kan belyse forskellige

konsekvenser og udfaldsscenarier af beslut-

ninger. Der findes forskellige muligheder for

at etablere videnunderstøttende mekanismer

for medlemmerne af Folketinget. Der er bl.a.

internationale eksempler på, at videncentre i

parlamenter, hvor medlemmer kan trække på

rådgivning i forhold til store beslutningspro-

cesser, vil understøtte kvaliteten af beslutnin-

ger.

Sådanne modeller kan skabe inspiration

for at etablere videnunderstøttende mekanis-

mer i det danske Folketing.

4.3 Beslutningstagere er også Fol-

ketinget, kommuner og regioner

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 5

Behov for videnskabelig

rådgivning på den lange

bane – gode internationale

erfaringer

Hvordan ved vi, hvilke udfordringer vi i

Danmark bliver nødt til at have solid viden

om, for at kunne træffe politiske beslutninger

om indretning af vores samfund og politiske

beslutninger ude i fremtiden? De såkald-

te ”store samfundsudfordringer” indikerer

områder, hvor samfundet skal finde løsninger.

Men hvilke udfordringer, der netop påkalder

politiske beslutninger på tværs af sektorer

og ministerieområder, har vi ikke tradition for

at have forskningsbaserede processer til at

identificere.

Der findes gode internationale eksempler på,

at der tages særlige initiativer for at under-

støtte videnbasen og den langsigtede viden-

skabelige rådgivning på tværs af ressort- og

sektorområder. I både Finland og Holland

findes strukturer, der identificerer kommen-

de behov for videnskabelig rådgivning til

beslutningstagere. De to konstruktioner er

forskellige, men de har begge det samme

formål med at ruste beslutningsprocesserne

i de respektive lande i forhold til centrale

udfordringer for landene. I begge lande er

det viden og rådgivning til gavn for regering

og ministerier på tværs af ressortområder,

fag- og institutionsgrænser. Her bør vi lade

os inspirere.

Finland

har man et regeringsprogram,

der identificerer behov og støtter aktiviteter

inden for ”Government’s analysis, assessment

and research activities”.

Det interessante

er her, at det er et fællesprogram på tværs

af regeringen, der identificerer behov for

videnskabelig rådgivning. Der afsættes såle-

des midler til forskning og rådgivning inden

for nogle overordnede områder, hvor man

vurderer, at der fremadrettet vil være behov

for at træffe større politiske beslutninger.

Holland

findes ”Netherlands Scientific

Council for Government Policy” (WRR).

Rådet, som er uafhængigt, har til opgave at

rådgive den hollandske regering og par-

lamentet om strategiske forhold, der kan

forventes at få fremtidige politiske og sociale

konsekvenser for Holland. WRR udarbejder

analyser og rådgivning om de udfordringer,

som man vurderer, at hollandske beslutnings-

tagere må forholde sig til politisk med beslut-

Kapitel 5 Behov for videnskabelig rådgivning på den lange bane – gode internationale erfaringer

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

ninger, lovgivning, reformer mv. Rådets fokus

er ikke, hvilke beslutninger der skal træffes,

men at der forventes at komme situationer,

som vil påkalde sig behov for større politiske

beslutninger. WRR udmærker sig ved at være

en permanent struktur, hvor medlemmer af

rådet både arbejder med at identificere og

yde rådgivning til håndtering af fremtidige

samfundsudfordringer og samtidigt bevarer

deres forankring i de faglige miljøer.

Kapitel 5 Behov for videnskabelig rådgivning på den lange bane – gode internationale erfaringer

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Kapitel 6

Anbefalinger

DFiR anbefaler:

- Sikring af langsigtet videnskabelig

rådgivning til Danmark

At regeringen med international inspirati-

on fra f.eks. Finland og Holland udvikler en

model for beslutningstageres (regeringen

og Folketinget) behov for forskningsbaseret

viden, der langsigtet ruster Danmark til bedre

beslutninger om forventede udfordringer

og samfundskritiske hændelser. Det gælder

også for særlige strukturer for at understøt-

te medlemmer af Folketinget i at få uvildig

videnskabelig rådgivning.

- Eftersyn af modellen for forsknings-

baseret myndighedsbetjening

At der gennemføres et eftersyn af modellen

for forskningsbaseret myndighedsbetjening,

herunder udfordringer med opretholdelse

af videnberedskabet som resultat af blandt

andet de årlige to procents besparelser,

forbedrede rammer for samarbejde på tværs

af fagområder, institutioner og sektorer, samt

mulighed for udbredelse af modellen til an-

dre ministerier såvel som universiteter.

Kapitel 6 Anbefalinger

- Forum for videnskabelig rådgivning

At der i regi af Uddannelses- og Forsk-

ningsministeriet etableres et forum for

videnskabelig rådgivning med deltagelse af

såvel udbydere af videnskabelig rådgivning

(universiteter, forskningsinstitutioner, akade-

mikere, råd og kommissioner) og rekvirenter

af videnskabelig rådgivning (myndigheder og

beslutningstagere). Forummet har til opgave

at understøtte samarbejde på tværs af fag-

områder, sektorer og institutioner, understøt-

te tværfagligheden i alle faser af den viden-

skabelige rådgivning samt skabe inspiration

og aktiviteter for bedre kvalitets rådgivning

på såvel udbyder- som modtagersiden.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Bilag 1

Medlemmer

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd 2021

Head of R&D offshore

Christina Aabo,

Ørsted

Forskningsdirektør

Søren Bech,

Bang & Olufsen A/S og professor, Aalborg Universitet

Professor

Frede Blaabjerg

(formand), Aalborg Universitet

Bilag 1 Medlemmer

Centerleder, professor

Jes Broeng,

Danmarks Tekniske Universitet

Professor

Mette Birkedal Bruun,

Københavns Universitet

Institutleder

Anna Haldrup

(næstformand), Københavns Universitet

Direktør, professor

Søren Rud Keiding,

Aarhus Universitet

Professor (MSO)

Kirstine Niss,

Roskilde Universitet

Professor

Thomas Sinkjær,

Aalborg Universitet

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Bilag 2

Noter

1 Danmarks Statistiks hjemmeside www.dst.dk

2 David Budtz Pedersen & Rolf Hvidtfeldt

The Danish Eco-System of Science for Policy Discus-

sion Paper

2021

3 Lov om sektorforskningsinstitutioner af 29. marts 2014

4 Statens Serum Institut og Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø

5 Rammeaftalen findes på www.sdu.dk/sif

6 Fundet på: https://ufm.dk/forskning-og-innovation/samspil-mellem-viden-og-innovation/

forskningsbaseret-myndighedsbetjening/forskningsbaseret-myndighedsbetjening

7 Internationale fora med videnskabelig rådgivning som omdrejningspunkt er f.eks. Internati-

onal Network for Government Science Advice (INGSA) https://www.ingsa.org eller European

Science Advisors Forum (ESAF) https://esaforum.eu

8 DCA – Dansk Center for Fødevarer og Landbrug ved Aarhus Universitet er det af de steder

i Danmark, hvor der arbejdes med processer for kvalitetssikring af rådgivningsprocessen

9 David Budtz Pedersen & Rolf Hvidtfeldt

The Danish Eco-System of Science for Policy Discus-

sion Paper

2021

10 Rambøll

Den forskningsbaserede viden i politikudvikling

2015. Findes på www.ufm.dk/dfir

Denne model findes internationalt, f.eks. har EU-Parlamentet en sådan funktion

Prime Minister’s Office, Finland: https://tietokayttoon.fi/en/frontpage

13 Se https://english.wrr.nl/

Bilag 2 Noter

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 34: Rapport: Adgang til bedre videnskabelig rådgivning i Danmark

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd har til

formål at fremme udviklingen af dansk forskning, teknologi-

udvikling og innovation til gavn for samfundet. Rådet har an-

svar for at give uddannelses- og forskningsministeren, Folke-

tinget og øvrige ministre uafhængig og sagkyndig rådgivning

om forskning, teknologiudvikling og innovation på overordnet

niveau, herunder om kommende behov. Rådet skal inddrage

relevante nationale og internationale erfaringer og tendenser

i sin rådgivning, der skal være baseret på dokumentation,

undersøgelser, analyser og evalueringer inden for forskning,

teknologiudvikling og innovation.

Børsgade 4 · 1215 København K · Tel. 3332 9700 · www.ufm.dk/dfir