UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 27
Offentligt

Notat

Samlenotat til Folketingets Europaudvalg

Dagsorden til Konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26.

november 2021

Indhold

1. Henstilling om etablering af en pagt for forskning og innovation i Europa .......... 2

- Vedtagelse

- KOM (2021) 407 endelig

2. Rådskonklusioner om en styringsmodel (governance) for det Europæiske

Forskningsrum (ERA) .............................................................................................. 9

- Vedtagelse

- KOM-dok foreligger ikke

3. Opnåelse af tværsektorielle målsætninger via forskning og innovation ............ 12

- Drøftelse

- KOM-dok foreligger ikke.

4. Rådskonklusioner om rummet for alle ............................................................... 14

- Vedtagelse

- KOM-dokument foreligger ikke.

5. Formandsskabsrapport om styring af trafik i rummet ........................................ 16

- Orientering

- KOM-dokument foreligger ikke

6. Den langsigtede bæredygtige udvikling

og finansiering af ”New Space”

.......... 18

- Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke.

1. november 2021

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Internationale forhold

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel. 3392 9700

www.ufm.dk

CVR-nr. 1680 5408

Sagsbehandler

Frederik Carsten Pedersen

Tel. 72 31 88 92

[email protected]

Ref.-nr.

267032

Side 1/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

1. Henstilling om etablering af en pagt for forskning og innovation i

Europa

–

Vedtagelse

KOM (2021) 407 endelig

Revideret notat.

1. Resumé

Kommissionen har ved KOM (2021) 407 den 16. juli 2021 fremsat forslag til Rå-

dets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa.

Forslaget følger Kommissionens meddelelse om et nyt Europæisk Forskningsrum

(ERA) fra 30. september 2020. Hensigten med forslaget er, at medlemsstaterne

giver deres politiske tilsagn om at understøtte det nye europæiske forskningsrum

og mobilisere forsknings- og innovationspolitikker for at imødekomme Europas

udfordringer, navnlig den grønne og digitale omstilling og genopretningen efter

COVID-19-pandemien.

Henstillingen indeholder forslag til en pagt for forskning og innovation i Europa i

form af et fælles sæt værdier, principper og indsatsområder. Yderligere lægges

der op til nye ikke juridisk bindende mål for øgede investeringer i forskning og

innovation på nationalt og EU-plan.

Regeringen byder forslaget velkommen og støtter dets mål om at bidrage til både

den grønne og den digitale omstilling og styrke Europas modstandsdygtighed og

beredskab over for fremtidige kriser. Regeringen lægger vægt på et stærkt og

velfungerende europæisk forskningsrum, der bygger på fælles værdier, som væg-

ter princippet om excellence og har en effektiv styringsmekanisme. Regeringen

støtter udpegningen af prioriterede policy-områder som grundlag for fælles indsat-

ser.

Regeringen lægger stor vægt på at fastholde den fælleseuropæiske målsætning

om at investere 3 pct. af BNP i forskning og innovation.

Regeringen lægger vægt på, at medlemsstaternes forsknings- og innovationssy-

stemer er forskellige, og herunder at mulighederne for og incitamenterne til at

fremme private investeringer i forskning og innovation ikke nødvendigvis er ens.

Således lægger regeringen stor vægt på, at det tilkommer medlemsstaterne at

fastlægge, hvordan medlemsstaterne imødekommer den overliggende målsæt-

ning om, at 3 pct. af BNP investeres i forskning og innovation, herunder fordelin-

gen af offentlige og private investeringer. Regeringen lægger derfor stor vægt på,

at der ikke etableres et fælleseuropæisk mål om, at offentlige investeringer skal

udgøre 1,25 pct. af BNP i EU som helhed.

Regeringen lægger ligeledes stor vægt på, at der ikke etableres et fælleseuropæ-

isk mål om, at 5 pct. af de nationale forskningsmidler i medlemsstaterne afsættes

til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske partnerskaber,

ligesom regeringen heller ikke støtter et nationalt mål herom. Dette skyldes, at

niveauet for deltagelsen i fælles programmer ikke bør være et mål i sig selv, men

skal prioriteres, når det har en forskningsfaglig merværdi.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 2/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Nationale investeringer i forskning og innovation er helt afgørende for at løfte eu-

ropæisk forskning som helhed og fastholde Europas status som en global forsk-

nings- og innovationsstormagt. Dette er netop er afspejlet i 3 pct. målsætningen,

som EU fortsat er langt fra at nå. I forlængelse af 3 pct. målsætningen lægger

regeringen vægt på, at medlemsstater, der halter efter EU-gennemsnittet for inve-

steringer i forskning og innovation, skal hæve deres samlede forsknings- og inno-

vationsudgifter med 50 pct. over de næste fem år. Regeringen støtter også, at

medlemsstaterne kan opstille frivillige nationale investeringsmål for den tilsigtede

offentlige indsats inden for forskning og innovation.

2. Baggrund

Det europæiske forskningsrum blev etableret i 2000 som en del af Lissabonstrate-

gien for vækst og beskæftigelse og har siden 2009 været udtrykt i TEUF artikel

179. Det fremgår af denne, at Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og

teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri

bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, at fremme

udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne, samt

at fremme alle de forskningsaktiviteter, der skønnes nødvendige.

Den 30. september 2020 fremlagde Kommissionen meddelelsen om en vision for

et nyt europæiske forskningsrum

. Meddelelsen havde til formål at sætte retningen

for et nyt europæisk forskningsrum, der kan opfylde ambitionen om at gennemføre

overgangen til et bæredygtigt, digitalt og modstandsdygtigt Europa. Den 1. de-

cember 2020 vedtog Rådet sine konklusioner om Kommissionen meddelelse

bekræftede bl.a. opfordringen om at udvikle en politisk dagsorden og styringsmo-

del for det europæiske forskningsrum, der bl.a. tager højde for en pagt for forsk-

ning og innovation i Europa.

Den 16. juli 2021 fremsatte Kommissionen det nærværende forslag til Rådets

henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa (KOM (2021) 407).

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 27. juli 2021. En henstil-

ling er en ikke-bindende retsakt.

3. Formål og indhold

Formålet med pagten er at få medlemsstaternes tilsagn om at gennemføre forsk-

nings- og innovationspolitikker, der understøtter det ny ERA og adresserer Euro-

pas udfordringer, navnlig den grønne og digitale omstilling og genopretningen

efter COVID-19-pandemien. Henstillingen skal fungere som en rettesnor for gen-

nemførelse og ajourføring af nye politiske retningslinjer og bidrage til at vurdere de

fremskridt, der gøres.

Med henstillingen foreslår Kommissionen, at medlemsstaterne:

1. når til enighed om et fælles sæt værdier og principper for forskning og in-

novation i Unionen,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Se KOM (2020) 628 endelig.

Se 13567/20.

Side 3/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

2. når til enighed om en række prioriterede områder for en fælles indsats til

støtte for det europæiske forskningsrum,

3. prioriterer investeringer og reformer, der adresserer det europæiske forsk-

ningsrums prioriteter og understøtter private investeringer i forskning og

innovation vha. realistiske, men ambitiøse mål for investeringer i forskning

og innovation,

4. bekræfter deres hensigt om at øge investeringerne i forskning og innovati-

on på EU-plan,

5. på frivillig basis opstiller

nationale

investeringsmål,

6. indfører en styrket overvågnings- og koordineringsmekanisme for at sikre

fremskridt i prioriteterne for det europæiske forskningsrum.

Ad. 1) Som fælles værdier og principper lægges der bl.a. vægt på ”Etik

og integri-

tet i forbindelse med forskning og innovation”,

”Forskningsfrihed”, ”Ligestilling

mel-

lem kønnene og lige muligheder”,

”Stræben

efter topkvalitet”

og ”Globalt

opsø-

gende arbejde”,

dvs. internationalt samarbejde bl.a. på grundlag af Unionens vær-

dier. Der foreslås i alt 10 værdier og principper fordelt på tre kategorier.

Ad. 2) Under prioriterede områder for en fælles indsats

fremhæves bl.a. ”Åben

videnskab”

, ”Forskningsinfrastrukturer”, ”Forskerkarrierer

og -mobilitet og syste-

mer til vurdering og belønning af forskning”,

”Videnudnyttelse”

og ”Synergier

mel-

lem forsknings- og innovationspolitik, uddannelse og EU's dagsorden for færdig-

heder”.

Der foreslås i alt 15 prioriterede områder fordelt på fire kategorier.

Ad. 3) Ift. investeringer og reformer fremhæves bl.a. behovet for en særlig indsats

i lande, der halter bagefter, øget synergi mellem EU-programmer og øget koordi-

nation mellem nationale indsatser.

Ad. 4) Ift. investeringsmål på

EU-plan

foreslår Kommissionen:

a. at medlemsstaterne genbekræfter målet om at de samlede forsknings- og

innovationsudgifter skal udgøre 3 pct. af EU's BNP

b. at medlemsstaterne samlet øger niveauet for offentlige investeringer i

forskning og innovation til 1,25 pct. af EU's BNP inden 2030,

c. at medlemsstaterne samlet afsætter 5 pct. af deres nationale offentlige

forsknings- og innovationsinvesteringer til fælles programmer og europæi-

ske partnerskaber inden 2030,

d. at de medlemsstater, der halter efter EU's gennemsnitlige forsknings- og

innovationsudgifter, øger deres samlede forsknings- og innovationsudgif-

ter med 50 pct. over de næste fem år.

Ad. 5) Ift. frivillige

nationale

investeringsmål foreslår Kommissionen, at medlems-

staterne opstiller nationale investeringsmål for

den tilsigtede offentlige indsats inden for forskning og innovation udtrykt i

procent af BNP,

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

På engelsk: ”Pursuit of excellence”.

På engelsk: ”Open Science”.

På engelsk: ”Knowledge valorisation”.

Det kan bemærkes, at målsætningen om at øge de samlede forsknings- og innovations-

udgifter til 3 pct., den såkaldte Barcelona-målsætning, følger af konklusionerne fra Det

Europæiske Råds møde i Barcelona i marts 2002, jf. SN 100/1/02.

Side 4/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

ii.

iii.

procentdelen af nationale offentlige udgifter til forskning og innovation, der

er afsat til fælles programmer, forskningsinfrastrukturer og europæiske

partnerskaber,

den forventede stigning i de samlede forsknings- og innovationsudgifter

for de medlemsstater, der halter efter EU's gennemsnitlige udgifter til

forskning og innovation i procent af BNP.

Ad. 6) En styrket overvågnings- og koordineringsmekanisme for det europæiske

forskningsrum har til hensigt at bidrage til en mere strategisk planlægnings-, im-

plementerings- og overvågningsfase, så policy-cyklussen giver større merværdi.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om forslaget, og tidsplanen for Eu-

ropa-Parlamentets behandling kendes ikke endnu.

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet finder anvendelse, idet forslaget ikke henhører under EU’s

enekompetence. Forskning er delt kompetence mellem Unionen og dets med-

lemsstater. På områderne for forskning, teknologisk udvikling og rummet har Uni-

onen kompetence til at gennemføre tiltag, dog således at udøvelsen af denne

kompetence ikke kan føre til, at medlemsstaterne forhindres i at udøve deres

kompetence, jf. TEUF artikel 4, stk. 3.

Kommissionen konkluderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprin-

cippet, jf. TEU artikel 5. Hertil anfører Kommissionen, at medlemsstaternes kom-

petence er respekteret. Ifølge Kommissionen har forslaget til formål at koordinere

politikker på tværs af politikområder og på flere niveauer i hele EU. Forslagets

sigte er, at forsknings- og innovationspolitikken fungerer i tæt synergi på tværs af

alle forvaltningsniveauer (lokalt, regionalt, nationalt og globalt) med initiativer, der

giver EU-merværdi

–

i tilknytning til og i form af udbygning af nationale og regiona-

le politiske tiltag.

Regeringen er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet,

og vurderer endvidere, at forslaget ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at

nå målene i traktaten, således at forslaget er i overensstemmelse med proportio-

nalitetsprincippet, jf. TEU artikel 5, stk. 4.

6. Gældende dansk ret

Der redegøres ikke for konsekvenser for dansk ret, idet der alene er tale om et

forslag til en henstilling fra Rådet.

7. Konsekvenser

7.1 Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

I det omfang forslaget udmøntes i konkrete initiativer, vil det blive vurderet, om

disse vil medføre lovgivningsmæssige konsekvenser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 5/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

7.2 Økonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have samfundsøkonomiske, statsfinansielle

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Forslaget vurderes ikke at udstikke en kurs, der reelt fastlægger rammerne for

senere retsakter og dermed baner vej for tiltag på EU-plan eller nationalt, der kan

have økonomiske konsekvenser.

I det omfang forslaget til Rådets henstilling udmøntes i konkrete initiativer, vil det

blive vurderet, om disse vil medføre samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

7.3 Beskyttelsesniveauet i Danmark

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have andre væsentlige konsekvenser, herun-

der konsekvenser for beskæftigelsen, arbejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sund-

hed, forbrugerbeskyttelse og udviklingslandene.

Forslaget vurderes ikke i sig selv at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Samlenotatet er sendt i høring i EU-Specialudvalget for Forskning tirsdag den 2.

november 2021 med høringsfrist fredag den 5. november 2021.

Der er modtaget svar fra Danske Universiteter:

”Danske

Universiteter vil gerne

fremhæve, at der fra dansk side bør arbejdes for at opnå enighed om en række

prioriterede områder for en fælles indsats til støtte for det europæiske forsknings-

rum. Danske Universiteter finder i denne sammenhæng, at det er en særlig central

prioritet, at medlemsstaterne forpligter sig til samlet at øge niveauet for offentlige

investeringer i forskning og innovation til 1,25 % af EU´s BNP inden 2030. Danske

Universiteter ser med stor beklagelse på, at den danske regering ikke agter at

støtte 1,25 pct. målet som en fælles europæisk målsætning i den nuværende hen-

stilling

–

både set i lyset af behovet for at øge danske offentlige investeringer og

nødvendigheden af at sætte en ny national målsætning, men også set i lyset af at

Danmark traditionelt set har været

–

og fortsat bør være - et foregangsland i Euro-

pa ift. offentlige investeringer i forskning.”

Forslaget har været i høring i EU-specialudvalget for forskning i perioden 8.

–

16.

september 2021.

Der er modtaget svar fra følgende organisationer: Aarhus Universitet og Læge-

middelindustriforeningen.

Aarhus Universitet: ”

Aarhus Universitet takker for muligheden for at kommentere

forslag til Rådets henstilling om en pagt for forskning og innovation i Europa.

Aarhus Universitet bakker op om de fornyede bestræbelser på at udvikle det eu-

ropæiske forskningsrum. Aarhus Universitet kan i al væsentlighed bakke op om de

værdier og principper, som Pagten indeholder, herunder forskningsfrihed, forsk-

ningsintegritet m.m.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 6/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren

Aarhus Universitet ser dog gerne, at forslaget i højere grad fokuserer på vigtighe-

den af at støtte grundforskning. Stigende investeringer i grundforskning til universi-

teter og andre forskningsudøvende organisationer er en helt afgørende forudsæt-

ning for, at Europa på langt sigt kan opnå en ledende position som et globalt vi-

denskabeligt kraftcenter.

De prioriterede områder for fælles handlinger i Pagten er tilsvarende vigtige for

Aarhus Universitet. I særlig grad er forskningsinfrastruktur et vigtigt fokusområde,

idet et styrket internationalt samarbejde om de ofte meget bekostelige forsknings-

infrastrukturer vil kunne bidrage positivt til at styrke Europa som et forskningsba-

seret kraftcenter. Også Open Science, karriere og mobilitet samt Gender/køn er

vigtige fokusområder, som bør prioriteres.

Til slut skal det understreges, at det er vigtigt at sikre et fælles ejerskab til den

videre proces gennem en løbende og aktiv involvering af universiteter og andre

forskningsudøvende aktører, da de kommer til at stå for implementeringen af et

nyt ERA.”

Lægemiddelindustriforeningen har indsendt følgende punkter:

−

Varm støtte til det europæiske forskningsrum

−

Varm støtte til forslaget om at øge de offentlige investeringer i forskning og

udvikling fra 1 pct. af BNP til 1,25 pct. at BNP. Helt enig i, at det vil bidrage

til at gøre Europa/Danmark til en attraktivt sted at placere sin FoU-

investeringer.

−

Set fra Lifs side er det helt afgørende med forskningskvalitet

–

og understøt-

te samarbejdet med virksomheder om forsknings- og udviklingsprojekter.

Forskningen stoppe ikke med en publikation men med en god løsning

−

Samtidig er det væsentligt at gå sammen om store investeringer i forsk-

ningsinfrastruktur og skabe adgang til disse også til forskningsintensive

virksomheder

−

Vi er glade for arbejdet med at skabe et fælles europæisk forskningsrum,

men til gengæld bekymret over initiativer, der kommer fra andre områder,

og som potentielt har store konsekvenser for forskningen og samarbejdet

mellem virksomheder og videninsitutioner. Det gælder fx Pharmastrategi-

en.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Det er forventningen, at medlemsstaterne generelt vil forholde sig positivt til for-

slaget. Den største knast i forhandlingerne har været de nye ikke-juridisk bindene

investeringsmål på EU-niveau. Flere lande har modsat sig målene og det er endnu

ikke afklaret, hvordan de vil indgå i den endelige tekst.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen byder forslaget velkommen og støtter dets mål om at bidrage til både

den grønne og den digitale omstilling og styrke Europas modstandsdygtighed og

beredskab over for fremtidige kriser. Regeringen lægger vægt på et stærkt og

velfungerende europæisk forskningsrum, der bygger på fælles værdier, som væg-

ter princippet om excellence og har en effektiv styringsmekanisme. Regeringen

støtter udpegningen af prioriterede policy-områder som grundlag for fælles indsat-

ser.

Uddannelses- og

Forskningsministeriet

Side 7/20

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 27: Orientering om konkurrenceevnerådsmøde (forskning og rum) den 26. november 2021, fra uddannelses- og forskningsministeren