12.september, 2022
Folketingets Uddannelsesudvalg
Psykiatriplan, PPR og PPRs psykologer
Fastlæggelse af den kommende 10-årsplan for psykiatrien er et vigtigt og omfattende arbejde, der
skal sikre en mere kvalificeret indsats på det psykiatriske område i de kommende år.
Her skal kun kort omtales ét vigtigt aspekt i forhold til dette arbejde
–
nemlig PPRs rolle.
Min motivation til at kommentere dette hænger sammen med en usikkerhed i forhold til hvor megen
viden, der er i forhold til at kende PPRs brede og vigtige opgaver. Det vil være uheldigt at søge at
løse eksisterende problemer gennem at skabe nye vanskeligheder for børn og unge.
Mit kendskab til PPR er skabt gennem mere end 50 år bl.a. som tidl. PPR-chef, Børne- og ungechef
samt formand for Pædagogiske Psykologers Forening gennem mere end 18 år, jfr. vedlagte artikel
”Hvorfor er det så svært at udvikle ”Skolen for Alle”? Mangler vi viden? Spilder vi ressourcer?
Hvad med PPR? (2020).
Når der tales PPR og børne- og ungepsykiatri kan der være en tendens til at opfatte PPR som et
psykologsystem, hvor der næsten kun er psykologer. Det er helt forkert. PPR har altid været et
tværfagligt rådgivningssystem med baggrund i folkeskolelovgivningen bemandet med forskellige
psykologer (skolepsykologer og kliniske psykologer) samt et antal forskellige konsulenter og
fagpersoner med speciale i fx læsning, tale-hørevanskeligheder, adfærdsproblemer, generelle
indlæringsvanskeligheder mv.
–
alle med lærerbaggrund.
Der er også en tendens til at tale om PPR som et ret ensartet system i kommunerne. Det er heller
ikke tilfældet, og der har ikke været centrale regler for PPRs bemanding og organisation siden sidst
i 1980erne.
PPRs personale har altid (siden 1971) haft en to-delt opgave:
1) søge at udvikle skolens (og dagtilbuddenes) lærings- og udviklingsmiljø til at sikre flest mulige
børn en tryg og fagligt udfordrende skolegang (og dagtilbud), hvor mest mulig individuel
hensyntagen indbygges i det almene miljø
–
så flest mulige børn ikke skal opleve mistrivsel. Det er
PPRs opgaver på det forebyggende og foregribende plan, hvor det er muligt at reducere antallet af
børn med mistrivsel, så færre børn sygeliggøres og normalitetsbegrebet indskrænkes. Eksempler på
dette er medtaget i bilag.
2) sikre, at børn, der ikke kan hjælpes tilstrækkeligt gennem almentilbuddene, udredes behørigt
fagligt af PPR og andre fagekspertiser (inkl. psykiatriske) som grundlag for at tilvejebringe den
relevante specialundervisning og specialpædagogisk bistand. Dette arbejde foregår på det
indgribende niveau, og der er i bilaget eksempler på dette.
Såfremt PPRs psykologer
–
eller nogle af dem
–
skal indgå mere præcist i forhold til arbejdet med
psykiatriske problematikker er det vigtigt og nødvendigt, at det ikke umuliggør eller vanskeliggør
PPRs arbejde på det forebyggende og foregribende niveau, i henhold til skole- og dagtilbud og
folkeskolelovens krav.