Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 147
Offentligt
2617296_0001.png
Ministeren
Uddannelses- og Forskningsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Til udvalgets orientering fremsendes hermed:
Orientering om status for overgangsordning for lektorbedømmelse
Den 14. juni 2021 orienterede den daværende uddannelses- og forskningsminister
om status for Uddannelses- og Forskningsministeriets arbejde med overgangsord-
ningen for lektorbedømmelse af undervisere ved erhvervsakademier, professions-
højskoler, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og visse maritime uddannelses-
institutioner, hvor ministeren bad Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om at for-
berede ophævelsen af overgangsordningen i bekendtgørelse nr. 673 af 13. maj
2020 om lektorkvalificering m.v. Her følger en ny orientering om status i sagen.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen sendte den 24. juni 2021 et forslag til en
ændring af bekendtgørelse nr. 673 af 20. maj 2020 om lektorkvalificering m.v. i
høring, hvor overgangsordningen blev foreslået ophævet. Uddannelses- og Forsk-
ningsstyrelsen modtog en række høringssvar, som viste, at der ikke var opbakning
til at ophæve overgangsordningen.
Efter høringen blev afsluttet, har der pågået forhandlinger mellem overenskomst-
parterne (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Akademikerne og LC/CO10)
med henblik på at finde en løsning.
Der er nu opnået enighed om en løsning mellem overenskomstparterne, jf. ved-
lagte aftaler.
Den aftalte løsning indebærer, at der er blevet etableret en overenskomstmæssig
mulighed for, at lektorer, som er lektorbedømt eller har fået merit, ved stillings-
skifte bevarer deres hidtidige løn- og ansættelsesvilkår. Det betyder, at der ikke
stilles krav om en bedømmelse af forsknings- og udviklingskompetencer for disse
undervisere ved stillingsskifte.
Med venlig hilsen
2. september 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
224686
Jesper Petersen
Side 1/1