Ministeren
Europaudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
I brev af 27. juni 2022 har udvalget efter ønske fra Søren Søndergaard (EL), Eva
Kjer Hansen (V), Ulla Tørnæs (V), Jan E. Jørgensen (V), Lars Aslan Rasmussen
(S) og Kim Valentin (V) stillet mig følgende spørgsmål:
Alm. del spørgsmål 234
Ministeren bedes oplyse, hvilke udgifter der forventes at være til anskaffelse og
drift af en supercomputer.
Svar
Gennem EU's flerårige finansielle ramme (MFF'en) er der afsat 23,1 mia. kr. til EU
samarbejdet om supercomputere 2021-2027. Ud af de 23,1 mia. kr. bidrager Dan-
mark indirekte via EU-budgettet med ca. 460 mio. kr.
Samarbejdet er organiseret i partnerskabet EuroHPC (HPC står for high perfor-
mance computing). Et af de konkrete projekter i EuroHPC har været etableringen
af supercomputeren LUMI (Large Unified Modern Infrastructure) som ti EU lande,
herunder Danmark, er gået sammen om at etablere. Den samlede pris for LUMI er
ca. 1,5 mia. kr for etablering og drift i perioden 2021-2026. LUMI finansieres med
50 pct. af konsortiet, og 50 pct. fra EuroHPC.
Jf. svar på alm. del spørgsmål 232 så bidrager Danmark pt. med 7,5 mio. kr. årligt
i national medfinansiering til supercomputeren LUMI. Yderligere bidrager Danmark
med 3,75 mio. kr. årligt i perioden 2020-22 til projektmidler om kompetenceopbyg-
ning (EuroHPC Competence Centre Initiative).
HPC-området er under hastig udvikling. Som med alle andre projekter bør finan-
sieringsbehovet følge de konkrete forslag til EuroHPC, som danske aktører kunne
tænkes at indgå i. Danmark skal derfor kun forpligte sig økonomisk til de projekter,
som Danmark har en interesse i samt kapacitet og kompetencer til at indgå i.
30. juni 2022
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
329938
Med venlig hilsen
Jesper Petersen
Side 1/1