UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 138: Lovudkast forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter, ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 138
Offentligt

Forslag

til

Lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddan-

nelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love

(Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed

under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmoni-

sering af regler om strategiske rammekontrakter, ingen prækvalifikation ved

overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område)

§1

I universitetsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 778 af 7. august 2019, som æn-

dret ved § 3 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende ændring:

§ 8, stk. 7,

indsættes efter »udlandet«: », herunder om, at en erkendtlig-

hed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr. om måneden (2022-niveau), og

at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§2

I lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,

jf. lovbekendtgørelse nr. 1343 af 10. december 2019, som ændret ved § 1 i

lov nr. 363 af 9. marts 2021 og lov nr. 2622 af 28. december 2021, foretages

følgende ændring:

§ 22, stk. 4,

indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlig-

hed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr. om måneden (2022-niveau), og

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 138: Lovudkast forslag til lov om ændring af universitetsloven, lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser og forskellige andre love (Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v., harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter, ingen prækvalifikation ved overdragelse af uddannelser inden for samme geografiske område), fra uddannelses- og forskningsministeren

at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§3

I lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 781 af 8. august

2019, som ændret ved § 2 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages følgende

ændringer:

§ 7, stk. 4, nr. 1,

ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk ramme-

kontrakt«.

§ 9 f, stk. 1,

affattes således:

»Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og

forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde strate-

giske mål for uddannelsesinstitutionens opgaver.«

§ 9 g, stk. 1, nr. 3,

ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk ramme-

kontrakt«

§ 15, stk. 2,

indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlig-

hed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr. om måneden (2022-niveau), og

at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§4

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 787 af 8. august 2019, foretages følgende ændring:

§ 10, stk. 5,

indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlig-

hed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr. om måneden (2022-niveau), og

at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§ 16 e

indsættes som

stk. 2:

»Stk. 2.

Bestyrelsen indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses-

og forskningsministeren. Den strategiske rammekontrakt skal indeholde

strategiske mål for institutionens opgaver.«

§5

I lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Kultur-

ministeriet, jf. lovbekendtgørelse nr. 732 af 14. juni 2016, som ændret ved

§ 4 i lov nr. 435 af 8. maj 2017, foretages følgende ændring:

§ 12, stk. 3,

indsættes efter »praktik«: », herunder om, at en erkendtlig-

hed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr. om måneden (2022-niveau), og

at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt

med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent«.

§6

I lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 779 af 8. august 2019, som ændret ved § 4 i lov nr. 363 af 9.

marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 2,

ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekon-

trakt«.

§ 12, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Den strategiske rammekontrakt skal

indeholde strategiske mål for professionshøjskolens opgaver.«

§7

I lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, jf. lovbekendt-

gørelse nr. 786 af 8. august 2019, som ændret ved § 5 i lov nr. 363 af 9.

marts 2021, foretages følgende ændringer:

§ 12, stk. 2,

ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekon-

trakt«.

§ 12, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Den strategiske rammekontrakt skal

indeholde strategiske mål for erhvervsakademiets opgaver.«

§8

I lov om medie- og journalisthøjskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 780 af 8.

august 2019, som ændret ved § 6 i lov nr. 363 af 9. marts 2021, foretages

følgende ændringer:

§ 12, stk. 2,

ændres »udviklingskontrakt« til: »strategisk rammekon-

trakt«.

§ 12, stk. 2,

indsættes som

2. pkt.:

»Den strategiske rammekontrakt skal

indeholde strategiske mål for højskolens opgaver.«

§9

I lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbe-

kendtgørelse nr. 1667 af 12. august 2019, foretages følgende ændringer:

§ 18

indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4.

Stk. 1 finder desuden ikke anvendelse ved en uddannelsesinstituti-

ons overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelses-

udbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske

område. Uddannelses- og forskningsministeren kan træffe afgørelse om, at

§ 9, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse, hvis uddannelsen eller uddannel-

sesudbuddet, der ønskes overdraget, ligger uden for de videnskabelige om-

råder eller fagområder, som den modtagende uddannelsesinstitution udbød

uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 18

indsættes som

stk. 6:

»Stk. 6.

Ministeren fastsætter endvidere nærmere regler om betingelser for

overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesud-

bud inden for det samme geografiske område uden forudgående prækvalifi-

kation m.v., jf. stk. 4.«

§ 21

indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

§ 10

Loven træder i kraft den 1. januar 2023.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som en erkendtlig-

hed under projektorienterede forløb, ulønnet praktik m.v.

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt uddannelse

eller et godkendt uddannelsesudbud inden for samme geografiske område

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-

fentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Klimamæssige konsekvenser

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

8. Forholdet til EU-retten

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10. Sammenfattende skema

1. Indledning

Det har siden den 1. juli 2017 været muligt for offentlige og private arbejds-

givere at give studerende på videregående uddannelser under Uddannelses-

og Forskningsministeriet og Kulturministeriet en erkendtlighed på højst

3.000 kr. om måneden ved siden af deres SU som en påskønnelse under

ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet praktik m.v. Der er ikke efter

de gældende regler hjemmel til at regulere beløbsgrænsen på 3.000 kr. pr.

måned.

Med dette lovforslag foreslås det, at beløbsgrænsen for erkendtlighed hæves

fra 3.000 kr. til 3.286 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af

beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2022-niveau med satsreguleringsprocen-

ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med den 1. januar 2023

reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, således at beløbs-

grænsen fremover bliver justeret i takt med den almindelige pris- og lønud-

vikling i samfundet.

De foreslåede ændringer foreslås fastsat ved en ændring af de bemyndigel-

sesbestemmelser, der i dag giver henholdsvis uddannelses- og forsknings-

ministeren og kulturministeren adgang til at fastsætte nærmere regler om

erkendtlighed. Forslaget vil indebære ændring af universitetsloven, lov om

erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om

maritime uddannelser, lov om videregående kunstneriske uddannelsesinsti-

tutioner samt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet.

Lovforslaget indeholder derudover forslag til to yderligere initiativer.

Det foreslås, at betegnelsen strategisk rammekontrakt bliver indarbejdet i

alle institutionslovene for de selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddan-

nelses- og Forskningsministeriets område.

Strategiske rammekontrakter indgås mellem uddannelses- og forskningsmi-

nisteren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelserne for de enkelte

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-

råde. Betegnelsen strategisk rammekontrakt fremgår i dag alene af univer-

sitetsloven.

Med de foreslåede ændringer gøres reglerne herom tidssvarende og ensar-

tede på tværs af de nævnte uddannelsesinstitutioner.

Endeligt foreslås en ændring af lov om akkreditering af videregående ud-

dannelsesinstitutioner med henblik på at etablere en klar retlig ramme for en

uddannelsesinstitutions overdragelse af en uddannelse eller et uddannelses-

udbud til en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske

område.

Det foreslås, at det fremgår af loven, at en sådan overdragelse skal kunne

ske uden forudgående prækvalifikation, da der allerede er taget stilling til,

om den konkrete uddannelse bidrager til dækning af kompetencebehovet i

det danske samfund og udbuddets placering i det pågældende geografiske

område.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Regulering af beløb, som studerende kan modtage som erkendtlig-

hed under projektorienterede forløb, ulønnet praktik m.v.

2.1.1. Gældende ret

Efter de gældende regler har uddannelses- og forskningsministeren bemyn-

digelse til at fastsætte regler om, at studerende på universitetsuddannelser

kan modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb,

ulønnet praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i ud-

landet, jf. universitetslovens § 8, stk. 7.

Uddannelses- og forskningsministeren har desuden bemyndigelse til at fast-

sætte regler om, at studerende på professionsbacheloruddannelser, erhvervs-

akademiuddannelser, maritime uddannelser og videregående kunstneriske

uddannelser kan modtage en erkendtlighed under ulønnet praktik, jf. § 22,

stk. 4, i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddan-

nelser, § 15, stk. 2, i lov om maritime uddannelser og § 10, stk. 5, i lov om

videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner,

Kulturministeren har bemyndigelse til at fastsætte regler om, at studerende

på videregående kunstneriske uddannelser under Kulturministeriet kan

modtage en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, uløn-

net praktik og obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet,

jf. § 12, stk. 3, i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner

under Kulturministeriet.

De nævnte bemyndigelser er udmøntet i bekendtgørelser på de enkelte ud-

dannelsesområder.

På Uddannelses- og Forskningsministeriets område er der fastsat regler om

erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr. 2285 af 1. december 2021 om uni-

versitetsuddannelser tilrettelagt på heltid. Det følger af denne bestemmelse,

at en studerende under et ulønnet projektorienteret forløb, ulønnet praktik

og studieophold m.v. kan modtage en erkendtlighed fra en virksomhed mv.

Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på

forhånd fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

Der følger derudover af § 4, stk. 5, i bekendtgørelse nr. 2672 af 29. december

2021 om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser,

samt § 5, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 27 af 13. januar 2020 om videregående

kunstneriske uddannelser på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-

råde, at den studerende under ulønnet praktik kan modtage en erkendtlighed

i form af en mindre økonomisk påskønnelse fra en virksomhed m.v. Beløbet

må højst svare til 3.000 kr. om måneden og må ikke ydes som en på forhånd

fastsat indkomst i lighed med en lønindkomst.

For så vidt angår de maritime uddannelser er der fastsat tilsvarende regler

om erkendtlighed i de specifikke uddannelsesbekendtgørelser for de enkelte

videregående maritime uddannelser, f.eks. § 11, stk. 4, i bekendtgørelse nr.

1348 af 23. november 2018 om uddannelsen til professionsbachelor som

maskinmester.

På Kulturministeriets område er der fastsat regler om erkendtlighed i de spe-

cifikke bekendtgørelser for de enkelte videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner, f.eks. i § 19, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1476 af 1. oktober

2020 om musikkonservatorierne og Operaakademiet.

Formålet med en erkendtlighed er, at en offentlig eller privat virksomhed

kan vælge at vise sin påskønnelse af en studerendes indsats under et projekt-

orienteret forløb, der er tilknyttet den pågældende virksomhed, samt under

et praktik- eller studieophold i en virksomhed. Disse forløb er læringsforløb,

hvor den studerendes læring er i fokus. Der er ikke tale om et arbejdsforhold,

hvor den studerende indgår som arbejdskraft på en arbejdsplads, men om et

uddannelsesforløb, der for universitetsstuderende indgår i en akademisk,

forskningsbaseret uddannelse, og som for øvrige studerende ved videregå-

ende uddannelser skal give den studerende professions- og praksisnære

kompetencer, jf. Folketingstidende 2016-17, A, L 138 som fremsat, side 3

og 7.

Den gældende ordning er fastsat med henblik på at sikre, at studerende, ved

at modtage en erkendtlighed, ikke derved indgår i et ansættelsesforhold i

virksomheden, men fortsat er i et uddannelsesforløb, der giver ret til SU.

Det indebærer bl.a., at beløb, der gives som en erkendtlighed, ikke må være

højere end 3.000 kr. om måneden, dels for at sikre, at der alene er tale om

en mindre påskønnelse til den studerende, dels for at undgå, at erkendtlig-

hedens størrelse kan føre til tvivl om, hvorvidt deltagelse i de nævnte forløb

medfører arbejdstagerstatus for den studerende. Der henvises bl.a. til be-

mærkningerne til universitetslovens § 8, stk. 7, jf. Folketingstidende 2016-

17, A, L 138 som fremsat, side 10-11.

Der er efter de gældende regler ikke hjemmel til at satsregulere beløbsgræn-

sen på 3.000 kr. pr. måned, der fastsætter loftet for, hvor meget studerende

månedligt må modtage som en erkendtlighed.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v., herunder SU-stipendier

m.v., i henhold til lov om en satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse

nr. 237 af 27. februar 2020. Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for

en årlig regulering af overførselsindkomster m.v. for hvert finansår efter

reglerne i loven fastsættes en satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent

og en satstilpasningsprocent. Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten

for et finansår 2,0 tillagt satstilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen

af tilpasningsprocenten, satstilpasningsprocenten og satsreguleringsprocen-

ten for det følgende finansår bekendtgøres hvert år senest i august måned,

jf. lovens § 6.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets opfattelse behov for at

regulere beløbsgrænsen for, hvor meget studerende højst kan modtage som

en erkendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb og ulønnet prak-

tik m.v., så erkendtlighedens størrelse afspejler den almindelige pris- og løn-

udvikling i samfundet.

Forslaget skal bl.a. ses i lyset af, at SU-stipendier m.v. årligt bliver satsre-

guleret, og det vurderes, at der også bør være adgang til at regulere beløbs-

grænsen for, hvor meget studerende kan modtage som en erkendtlighed ved

siden af deres SU.

Det foreslås på den baggrund, at beløbsgrænsen for erkendtlighed bliver hæ-

vet fra 3.000 kr. til 3.286 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af

beløbsgrænsen fra 2017-niveau til 2022-niveau med satsreguleringsprocen-

ten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslås desuden, at denne beløbsgrænse fra og med den 1. januar 2023

reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, således at beløbs-

grænsen fremover bliver justeret i takt med den almindelige pris- og lønud-

vikling i samfundet.

De foreslåede ændringer foreslås gennemført ved at ændre uddannelses- og

forskningsministerens bemyndigelser til at fastsætte nærmere regler om er-

kendtlighed i henholdsvis universitetsloven, lov om erhvervsakademiud-

dannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser

samt lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås tilsvarende at ændre kulturministerens bemyndigelse til at fast-

sætte nærmere regler om erkendtlighed i lov om videregående kunstneriske

uddannelsesinstitutioner under Kulturministeriet.

Det er hensigten at foretage ændringer i de respektive uddannelsesbekendt-

gørelser på de forskellige uddannelsesområder med henblik på at afspejle

den foreslåede ordning.

Det forventes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet årligt vil offentlig-

gøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets

hjemmeside.

2.2. Harmonisering af regler om strategiske rammekontrakter

2.2.1. Gældende ret

Det følger af § 9 f, stk. 1, i lov om maritime uddannelser, at uddannelses-

og forskningsministeren kan pålægge bestyrelsen for en uddannelsesinstitu-

tion at indgå en udviklingskontrakt med ministeren med henblik på at sikre

en langsigtet strategisk udvikling til opfyldelse af nærmere fastlagte mål-

sætninger.

Udviklingskontrakten retter sig mod bestyrelserne og skal understøtte den

strategiske udvikling af institutionen. Kontrakten indgås mellem uddannel-

ses- og forskningsministeren og bestyrelsen på den enkelte institution på

baggrund af en dialog.

Det har ikke været hensigten at benytte udviklingskontrakter som årlige re-

sultatkontrakter, men som et instrument der kan anvendes til mere langsig-

tede udviklingsformål, der skal forankres på bestyrelsesniveau. Der kan

f.eks. være tale om at sætte konkrete mål for kvalitetsudviklingen på en ud-

dannelsesinstitution (eller en gruppe af uddannelsesinstitutioner) og at un-

derstøtte sammenhængen mellem de politiske målsætninger på området og

kravene til de enkelte institutioner. Indholdet i en udviklingskontrakt kan

omfatte målsætninger om en høj faglig kvalitet, uddannelse af flere, udvik-

lingsorientering og effektiv institutionsdrift eller andre områder, der ønskes

særligt prioriterede på institutionen. Der henvises til Folketingstidende

2010-2011 (1. samling), A, L 39 som fremsat, side 8 og 13.

Det følger af § 12, stk. 2, i henholdsvis lov om professionshøjskoler for vi-

deregående uddannelser og lov om erhvervsakademier for videregående ud-

dannelser, at bestyrelsen skal fastsætte institutionens vedtægt, jf. § 11, og

indgå en udviklingskontrakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Udviklingskontrakterne indgås i dialog mellem uddannelses- og forsknings-

ministeren og bestyrelserne for institutionerne. Kontrakterne skal medvirke

til at styrke det strategiske fokus i ledelsen ved at definere målsætninger og

resultatkrav inden for udvalgte indsatsområder.

Udviklingskontrakterne indeholder mål for institutionernes udviklingsar-

bejde. Institutionerne skal bl.a. forpligtes via udviklingskontrakterne til at

udarbejde strategiske planer for udviklingsbaseringen og for formidlingen

af forskningsresultaterne. Udviklingskontrakterne indeholder endvidere

konkrete mål vedrørende fastholdelse af de studerende. Der henvises til Fol-

ketingstidende 2006/07, A, side 6714 og Folketingstidende 2007/08 (2. sam-

ling), A, side 1862.

Det følger af 12, stk. 2, i lov om medie- og journalisthøjskolen, at bestyrel-

sen skal fastsætte højskolens vedtægt, jf. § 10, og indgå en udviklingskon-

trakt med uddannelses- og forskningsministeren.

Formålet med udviklingskontrakter er at understøtte højskolens strategiske

arbejde ved at definere målsætninger og resultatkrav inden for udvalgte pri-

oriterede indsatsområder. Der henvises til Folketingstidende 2007/08 (2.

samling), A, side 898.

Der er ikke fastsat regler om udviklingskontrakter i lov om videregående

kunstneriske uddannelsesinstitutioner.

Ved lov nr. 699 af 8. juni 2017 om ændring af universitetsloven blev de

daværende udviklingskontrakter, som bestyrelsen for det enkelte universitet

indgik med uddannelses- og forskningsministeren, erstattet med strategiske

rammekontrakter.

2.2.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Betegnelsen udviklingskontrakt er i praksis udfaset og erstattet med beteg-

nelsen strategiske rammekontrakter som betegnelse for den strategiske kon-

trakt, som uddannelsesinstitutionerne indgår med uddannelses- og forsk-

ningsministeren. Der er på den baggrund behov for at erstatte betegnelsen

udviklingskontrakt med betegnelsen strategisk rammekontrakt i instituti-

onslovene for professionshøjskolerne, erhvervsakademierne, Danmarks

Medie- og Journalisthøjskole og de maritime uddannelsesinstitutioner.

Det foreslås på den baggrund at ændre ordlyden i bestemmelserne herom i

lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, lov om er-

hvervsakademier for videregående uddannelser, lov om medie- og journa-

listhøjskolen og lov om maritime uddannelser.

Det foreslås endvidere at tilføje til bestemmelserne, at den strategiske ram-

mekontrakt skal indeholde strategiske mål for institutionens opgaver.

Der er endvidere behov for at, der tilføjes en bestemmelse om indgåelse af

strategiske rammekontrakter i lov om videregående kunstneriske uddannel-

sesinstitutioner for så vidt angår Designskolen Kolding.

Med de foreslåede ændringer harmoniseres bestemmelserne i lovgivningen

vedrørende de selvejende uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og

Forskningsministeriets område.

Strategiske rammekontrakter indgås mellem uddannelses- og forskningsmi-

nisteren og bestyrelsesformændene på vegne af bestyrelserne for de enkelte

uddannelsesinstitutioner på Uddannelses- og Forskningsministeriets om-

råde.

De strategiske rammekontrakter skal være institutionsspecifikke og inde-

holde strategiske mål for institutionens kerneopgaver med afsæt i den en-

kelte institutions udfordringer.

Alle mål formuleres i dialog mellem institutionen og ministeren

Bestyrelsen har det overordnede ansvar for, at den strategiske rammekon-

trakt er et centralt styringsværktøj, og for at kontraktens mål opfyldes. Det

følger heraf, at bestyrelsesformanden er en central strategisk partner i både

forhandling og løbende opfølgning på mål og resultater.

Det foreslås, at der ikke fastsættes en fast længde for de strategiske ramme-

kontrakter i lovene, men der forventes som udgangspunkt at blive tale om

fireårige kontraktperioder.

2.3. Ingen prækvalifikation ved overdragelse af en godkendt uddan-

nelse eller et godkendt uddannelsesudbud inden for samme geografiske

område

2.3.1. Gældende ret

Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner gælder for

akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses-

og Forskningsministeriet og for akkreditering af disse uddannelsesinstituti-

oners uddannelser. Der henvises til § 1, stk. 1, i lov om akkreditering af

videregående uddannelsesinstitutioner, jf. lovbekendtgørelse nr. 1667 af 12.

august 2021 (herefter akkrediteringsloven).

Det følger af akkrediteringslovens § 6, at uddannelsesinstitutioner på Ud-

dannelses- og Forskningsministeriets område gennemgår en institutionsak-

kreditering med fokus på uddannelsesinstitutionens løbende og systemati-

ske arbejde med sikring og udvikling af uddannelsernes kvalitet og relevans.

Ved en positiv institutionsakkreditering vurderes uddannelsesinstitutionens

kvalitetssikringssystem, med undtagelse af meget få klart afgrænsede pro-

blemstillinger, som velbeskrevet, velargumenteret og velfungerende i prak-

sis. Uddannelsesinstitutionen har et samlet kvalitetssikringssystem, der sik-

rer kvalitet og relevans i alle sine uddannelser og uddannelsesudbud. Hvis

dette er opfyldt, kan uddannelsesinstitutionen opnå institutionsakkreditering

for den givne akkrediteringsperiode. Der henvises til bemærkningerne til

akkrediteringslovens § 9, jf. Folketingstidende 2012-13, A, L 137 som frem-

sat, side 24.

En positiv institutionsakkreditering giver uddannelsesinstitutionen mulig-

hed for at oprette nye uddannelser og nye uddannelsesudbud inden for de

videnskabelige områder eller fagområder, som uddannelsesinstitutionen ud-

bød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt,

når disse uddannelser er prækvalificeret og godkendt, jf. lovens §§ 18 og 21,

og foretage justering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddan-

nelser og uddannelsesudbud og justeringer af eksisterende uddannelser skal

ske i overensstemmelse med uddannelsesinstitutionens kvalitetssikringspo-

litik og strategi. Der henvises til akkrediteringslovens § 9, stk. 1.

Akkrediteringslovens § 9, stk. 4, vedrører en situation, hvor en uddannel-

sesinstitution vil oprette en ny uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud in-

den for et videnskabeligt område eller fagområde, som uddannelsesinstitu-

tionen ikke udbød uddannelser inden for, da institutionsakkrediteringen blev

påbegyndt. I sådanne tilfælde kan uddannelses- og forskningsministeren

træffe afgørelse om, at godkendelsen af den nye uddannelse eller det nye

udbud sker, under forudsætning af at den nye uddannelse eller det nye udbud

opnår en positiv afgørelse i forhold til kriterier for uddannelsens kvalitet.

Ministeren fastsætter nærmere regler herom, jf. § 9, stk. 5.

Der er fastsat regler om prækvalifikation og godkendelse af nye uddannelser

og uddannelsesudbud i akkrediteringslovens kapitel 4.

Efter akkrediteringslovens § 18, stk. 1, skal nye uddannelser og uddannel-

sesudbud prækvalificeres af uddannelses- og forskningsministeren før op-

rettelsen. Prækvalifikationen er en vurdering af, om den nye uddannelse el-

ler det nye uddannelsesudbud er samfundsøkonomisk og uddannelsespoli-

tisk hensigtsmæssigt og i øvrigt opfylder lovgivningsmæssige krav.

Det følger af akkrediteringslovens § 18, stk. 3, at der ikke skal ske prækva-

lifikation ved en sammenlægning af eksisterende uddannelser, medmindre

sammenlægningen medfører en udvidelse af de sammenlagte uddannelsers

formål og erhvervssigte og udvidelsen har væsentlige negative konsekven-

ser for arbejdsmarked og rekrutteringsgrundlag for eksisterende beslægtede

uddannelser og uddannelsesudbud. Efter bestemmelsen i § 18, stk. 4, fast-

sætter uddannelses- og forskningsministeren nærmere regler om betingelser

for sammenlægning af uddannelser uden forudgående prækvalifikation, her-

under lukning af uddannelser og andre forhold ved sammenlægning af ud-

dannelser.

Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler for præ-

kvalifikationen, herunder kriterier for prækvalifikation m.v., jf. akkredite-

ringslovens § 20.

Efter akkrediteringslovens § 21, stk. 1, træffer uddannelses- og forsknings-

ministeren afgørelse om godkendelse af en ny uddannelse eller et nyt ud-

dannelsesudbud på baggrund af prækvalifikationen, jf. dog lovens § 18, stk.

Der er fastsat nærmere regler om akkreditering og prækvalifikation m.v. i

bekendtgørelse nr. 1558 af 2. juli 2021 om akkreditering af videregående

uddannelsesinstitutioner og godkendelse af videregående uddannelser, som

ændret ved bekendtgørelse nr. 1772 af 5. september 2021 (herefter akkredi-

teringsbekendtgørelsen). Prækvalifikationskriterierne fremgår af bekendt-

gørelsens bilag 4.

Der skal bl.a. søges om prækvalifikation, før en uddannelsesinstitution ud-

byder en eksisterende uddannelse på et nyt udbudssted i en anden by (dub-

lering) eller flytter et eksisterende uddannelsesudbud til en anden by, jf. be-

kendtgørelsens § 15, stk. 1, nr. 3 og 4.

Der er i akkrediteringsbekendtgørelsens kapitel 3 fastsat nærmere regler om

den særlige vurdering, som ministeren kan beslutte at iværksætte i henhold

til lovens § 9, stk. 4, hvis en uddannelsesinstitution ønsker at oprette en ny

uddannelse eller et nyt uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt om-

råde eller fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser

inden for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt.

Det følger bl.a. af disse regler, at Akkrediteringsrådet ud fra en helhedsvur-

dering træffer afgørelse på grundlag af kriterie II i bekendtgørelsens bilag 2

samt på grundlag af en vurdering af, om uddannelsens fysiske faciliteter og

materielle ressourcer er relevante for at realisere målene for læringsudbyttet,

jf. bekendtgørelsens § 13, stk. 1.

Ministeren kan efter bekendtgørelsens § 20, stk. 1, nr. 3, træffe afgørelse om

foreløbig godkendelse af oprettelse af ny uddannelse eller nyt uddannelses-

udbud betinget af efterfølgende positiv afgørelse i forhold til kriterie II i

bilag 2 og uddannelsens fysiske faciliteter og materielle ressourcer.

Der er ikke i de gældende akkrediteringsregler taget stilling til en uddannel-

sesinstitutions mulighed for at få godkendt overdragelse af en eksisterende

uddannelse eller et eksisterende uddannelsesudbud til en anden uddannel-

sesinstitution inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by.

2.3.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Der er efter Uddannelses- og Forskningsministeriets vurdering behov for, at

der tilvejebringes en klar retlig ramme for en uddannelsesinstitutions over-

dragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til

en anden uddannelsesinstitution inden for det samme geografiske område,

f.eks. samme by.

En overdragelse af en allerede godkendt uddannelse eller et allerede god-

kendt uddannelsesudbud adskiller sig fra oprettelse af en ny uddannelse eller

et nyt udbud ved, at der vil være tale om en uddannelse eller et udbud, der

er allerede er godkendt til at blive udbudt på den bestemte geografiske lo-

kalitet.

Herved vil der i forhold til den konkrete uddannelse eller det konkrete ud-

bud, der ønskes overdraget, være taget stilling til, om uddannelsen eller ud-

buddet bidrager til dækning af kompetencebehovet i det danske samfund

både nationalt og regionalt.

Det foreslås på den baggrund, at der indsættes et nyt stk. 4 i § 18 i akkredi-

teringsloven, hvorefter en uddannelsesinstitutions overdragelse af en god-

kendt uddannelse eller et godkendt uddannelsesudbud til en anden uddan-

nelsesinstitution inden for det samme geografiske område, f.eks. samme by,

vil kunne ske uden prækvalifikation.

Forslaget tager således sigte på overdragelse af en allerede godkendt uddan-

nelse eller et allerede godkendt uddannelsesudbud inden for det samme geo-

grafiske område, f.eks. samme by. Godkendelse af en overdragelse uden

prækvalifikation vil forudsætte, at den modtagende uddannelsesinstitution

har til hensigt at videreføre udbuddet af uddannelsen. Det vil bl.a. indebære,

at den modtagende uddannelsesinstitution – i det omfang, der er optaget stu-

derende på den pågældende uddannelse – vil have ansvaret for, at disse stu-

derende får mulighed for at gennemføre deres uddannelse efter de gældende

regler for uddannelsen.

Hvis den modtagende institution ønsker at foretage væsentlige ændringer af

uddannelsens formål og indhold m.v. i forbindelse med overdragelsen, som

betyder, at uddannelsen ændrer karakter, vil de almindelige regler om præ-

kvalifikation og godkendelse af nye uddannelser og uddannelsesudbud, der

følger af akkrediteringslovens kapitel 4, finde anvendelse.

Kvalitetssikringen af den enkelte uddannelsesinstitution i form af instituti-

onsakkreditering tager udgangspunkt i den sammensætning af uddannelses-

udbuddet, der var til stede på tidspunktet for institutionsakkrediteringen. Det

er ikke alle uddannelsesinstitutioner, der udbyder uddannelser inden for alle

videnskabelige områder eller fagområder, når de bliver institutionsakkredi-

teret.

Med henblik på at sikre, at den modtagende uddannelsesinstitution har et

bæredygtigt fagligt miljø til at understøtte en uddannelse eller et uddannel-

sesudbud, der ligger inden for et videnskabeligt område eller fagområde,

som den modtagende uddannelsesinstitution ikke udbød uddannelser inden

for, da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt, lægges der med forslaget

endvidere op til, at uddannelses- og forskningsministeren i forbindelse med

overdragelse af en uddannelse eller et uddannelsesudbud inden for samme

geografiske område skal kunne beslutte, at akkrediteringslovens § 9, stk. 4,

finder tilsvarende anvendelse.

Det indebærer, at ministeren kan beslutte, at der skal iværksættes en tilsva-

rende procedure som ved en uddannelsesinstitutions oprettelse af nye ud-

dannelser eller uddannelsesudbud inden for et videnskabeligt område eller

fagområde, som uddannelsesinstitutionen ikke udbød uddannelser inden for,

da institutionsakkrediteringen blev påbegyndt. Ministeren vil dermed få mu-

lighed for at beslutte, at godkendelse af overdragelsen sker under forudsæt-

ning af, at den overdragne uddannelse opnår en positiv afgørelse i forhold

til fastsatte kriterier for uddannelsens kvalitet.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en bemyndigelse som et nyt stk. 6 i

akkrediteringslovens § 18, hvorefter ministeren fastsætter nærmere regler

om betingelser for overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt

uddannelsesudbud inden for den samme geografiske område uden forudgå-

ende prækvalifikation m.v.

Som en konsekvens heraf er det hensigten at foretage en række ændringer i

akkrediteringsbekendtgørelsen, der afspejler den foreslåede ordning.

Det er herunder bl.a. hensigten, at ministeren i bekendtgørelsen vil fastsætte

regler om, at overdragelse af en godkendt uddannelse eller et godkendt ud-

dannelsesudbud vil forudsætte, at enten den afgivende uddannelsesinstitu-

tion eller den konkrete uddannelse eller det konkrete uddannelsesudbud, der

ønskes overdraget, er positivt akkrediteret, og at den modtagende uddannel-

sesinstitution ligeledes er positivt akkrediteret. Herved understøttes det, at

uddannelsen er og forventes at blive omfattet af et positivt vurderet eksiste-

rende kvalitetssikringssystem på den institution, som overtager udbuddet.

Det er endvidere hensigten, at ministeren vil fastsætte, at reglerne i bekendt-

gørelsens kapitel 3 vedrørende godkendelse af uddannelser eller uddannel-

sesudbud inden for nye videnskabelige områder eller nye fagområder kan

finde tilsvarende anvendelse i en situation, hvor en godkendt uddannelse

eller et godkendt uddannelsesudbud overdrages inden for en samme geogra-

fiske område, f.eks. samme by.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det

offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser eller implementerings-

konsekvenser for det offentlige.

Principperne for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke at være rele-

vante for dette lovforslag.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for er-

hvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for bor-

gerne

6. Klimamæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen klimamæssige konsekvenser.

7. Miljø- og naturmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljø- og naturmæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 29. juni 2022 til den 19. august

2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Akademikerne,

Akademisk Arkitektforening, Akkrediteringsrådet, Arkitektskolen Aarhus,

Copenhagen Business School – Handelshøjskolen, Danmarks Akkredite-

ringsinstitution, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, Dan-

marks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Statistik, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Magi-

sterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Professionshøjskoler,

Danske Rederier, Danske Regioner, Danske Revisorer, Danske Revisorer –

FSR, Danske Studerendes Fællesråd, Danske Universiteter, Den Danske

Filmskole, Den Danske Scenekunstskole

Designskolen Kolding, Det Jyske

Musikkonservatorium, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for

Arkitektur, Design og Konservering, Det Kongelige Danske Musikkonser-

vatorium, DI, Djøf, Erhvervsakademi Kolding, Erhvervsakademi Midt-

Vest, Erhvervsakademi Zealand, Erhvervsakademi Syd-Vest, Erhvervsaka-

demi Aarhus, Erhvervsakademi Copenhagen Business Academy, Erhvervs-

akademi Dania, EVA, Fagligt Fælles Forbund – 3F, FH, Finanssektorens

Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Fredericia Maskinmesterskole,

HK/Stat, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Universitetet i København, KL, Kul-

turministeriets Rektorer, Kunstakademiets Billedskoler, Københavns Er-

hvervsakademi, Københavns Maskinmesterskole, Københavns Professions-

højskole, Københavns Universitet, MARTEC, Professionshøjskolen Absa-

lon, Rektorkollegiet for de kunstneriske og kulturelle uddannelser, Rektor-

kollegiet for de maritime uddannelser, Rigsrevisionen, Roskilde Universi-

tet, Rytmisk Musikkonservatorium, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser

og Professionsbacheloruddannelser, SIMAC, Studievalg Danmark, Svend-

borg Søfartsskole, Syddansk Musikkonservatorium, Syddansk Universitet,

Teknisk Landsforbund, University College Lillebælt, University College

Nordjylland, University College Syddanmark, VIA University College,

Aalborg Universitet, Aarhus Maskinmesterskole og Aarhus Universitet.

10. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindreudgifter Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, anfør (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, an-

»Ingen«)

før »Ingen«)

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for stat,

Ingen

kommuner og re-

gioner

Implementerings- Ingen

konsekvenser for

stat, kommuner og

regioner

Økonomiske kon- Ingen

sekvenser for er-

hvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative

Ingen

konsekvenser for

borgerne

Klimamæssige

konsekvenser

Ingen

Miljø- og natur- Ingen

mæssige konse-

kvenser

Forholdet til EU- Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter

retten

Er i strid med de

principper for im-

plementering

af erhvervsrettet

EU-regulering/

Går videre end mi-

nimumskrav i EU-

regulering

(sæt X)

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i universitetslovens § 8, stk. 7, at

uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at bachelor-

, akademiske overbygnings- og kandidatstuderende kan modtage en er-

kendtlighed under ulønnede projektorienterede forløb, ulønnet praktik og

obligatoriske ulønnede studieophold i Danmark og i udlandet.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 58 i bekendtgørelse nr.

2285 af 1. december 2021 om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Det følger af denne bestemmelse, at en studerende under et ulønnet projekt-

orienteret forløb, ulønnet praktik og studieophold m.v. kan modtage en er-

kendtlighed fra en virksomhed mv. Beløbet må højst svare til 3.000 kr. om

måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med

en lønindkomst.

I Danmark reguleres overførselsindkomster m.v., i henhold til lov om en

satsreguleringsprocent, jf. lovbekendtgørelse nr. 237 af 27. februar 2020.

Det følger af lovens § 1, at der som grundlag for en årlig regulering af over-

førselsindkomster m.v. for hvert finansår efter reglerne i loven fastsættes en

satsreguleringsprocent, en tilpasningsprocent og en satstilpasningsprocent.

Efter lovens § 2 er satsreguleringsprocenten for et finansår 2,0 tillagt sats-

tilpasningsprocenten, jf. lovens § 4. Størrelsen af tilpasningsprocenten, sats-

tilpasningsprocenten og satsreguleringsprocenten for det følgende finansår

bekendtgøres hvert år senest i august måned, jf. lovens § 6.

Med lovforslagets § 1, nr. 1, foreslås det, at ministerens bemyndigelse efter

universitetslovens

§ 8, stk. 7,

ændres, således at det tilføjes, at ministeren vil

kunne fastsætte, at en erkendtlighed højst kan svare til et beløb på 3.286 kr.

om måneden (2022-niveau), og at beløbsgrænsen fra og med den 1. januar

2023 reguleres en gang årligt med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en

satsreguleringsprocent.

Med det foreslåede vil beløbsgrænsen for erkendtlighed bliver hævet fra

3.000 kr. til 3.286 kr. pr. måned, hvilket vil svare til en regulering af beløbs-

grænsen fra 2017-niveau til 2022-niveau med satsreguleringsprocenten, jf.

lov om en satsreguleringsprocent.

Det foreslåede indebærer desuden, at den foreslåede beløbsgrænse på 3.286

kr. pr. måned fra og med den 1. januar 2023 reguleres en gang årligt med

satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, således at

beløbsgrænsen fremover vil blive justeret i takt med den almindelige pris-

og lønudvikling i samfundet.

Det er hensigten at udmønte den foreslåede ordning ved en ændring af be-

kendtgørelse om universitetsuddannelser tilrettelagt på heltid.

Det forventes, at Uddannelses- og Forskningsministeriet årligt vil offentlig-

gøre den satsregulerede beløbsgrænse for erkendtlighed på ministeriets

hjemmeside.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1.2. i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger.

Til § 2

Til nr. 1

Det følger af den gældende bestemmelse i § 22, stk. 4, i lov om erhvervs-

akademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, at uddannelses-

og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at studerende kan modtage

en erkendtlighed under ulønnet praktik.

Der er fastsat nærmere regler om erkendtlighed i § 5, stk. 4, i bekendtgørelse

nr. 2672 af 28. december 2021 om erhvervsakademiuddannelser og profes-

sionsbacheloruddannelser, som ændret ved bekendtgørelse nr. 464 af 19.

april 2022. Det følger af denne bestemmelse, at studerende under ulønnet

praktik kan modtage en erkendtlighed i form af en mindre økonomisk på-

skønnelse fra en virksomhed mv. Beløbet må højest svare til 3.000 kr. om

måneden og må ikke ydes som en på forhånd fastsat indkomst i lighed med

en lønindkomst