UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Nye strategiske rammekontrakter for 2022-2025, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 135
Offentligt

Notat

Tværgående tendenser i de strategiske rammekontrakter for 2022-

2025

Dette notat beskriver de centrale tværgående tendenser i de nye strategiske ram-

mekontrakter for 2022-2025, der er indgået mellem uddannelses- og forsknings-

ministeren og de videregående uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og

Forskningsministeriets ressort.

Notatet tager afsæt i de fire tværgående samfundsmæssige udfordringer og ambi-

tioner, som uddannelses- og forskningsministeren meldte ud forud for forhandlin-

gerne;

’Grøn

omstilling’,

’Læring

og trivsel’,

’Styrket

ind i fremtiden’

samt

’Uddan-

nelser og viden i hele landet’.

Baggrund

Der er indgået strategiske rammekontrakter med de 34 uddannelsesinstitutioner

på Uddannelses- og Forskningsministeriets ressort. Rammekontrakterne er ind-

gået mellem ministeren og bestyrelsesformanden på vegne af bestyrelsen for den

enkelte institution.

Kontrakten skal medvirke til at sætte retning for udviklingen af og prioriteringen på

den enkelte institution og synliggøre, hvordan institutionen gennem kerneopga-

verne

–

uddannelse, forskning og vidensamarbejde

–

bidrager til at opfylde vigtige

samfundsmæssige mål.

Rammekontrakten sætter strategiske mål for institutionernes kerneopgaver med

afsæt i den enkelte institutions strategi, udfordringer og styrkepositioner samt i de

erfaringer, der er gjort med de tidligere rammekontrakter og de tværgående sam-

fundsmæssige udfordringer og ambitioner, som ministeren har meldt ud.

De strategiske mål for institutionens kerneopgaver er i kontrakten beskrevet med

fokus på ønskede effekter ved kontraktens udløb. For hvert mål fremgår de priori-

terede strategiske fokusområder, der skal arbejdes med for at realisere målet, og

der er fastsat indikatorer med specifikke kvantitative eller kvalitative datakilder, der

er relevante i forhold til at belyse udviklingen i målopfyldelsen.

De strategiske rammekontrakter

kan findes på UFM’s hjemmeside, her:

https://ufm.dk/uddannelse/videregaende-uddannelse/universiteter/styring-og-

ansvar/strategiske-rammekontrakter/strategiske-rammekontrakter

Grøn omstilling

Den tværgående ambition om grøn omstilling er begrundet, i at uddannelse, forsk-

ning og vidensamarbejde er centralt i den grønne omstilling.

Universiteterne, de kunstneriske institutioner, samt de professions- og erhvervsret-

tede uddannelsesinstitutioner adresserer alle ambitionen om at bidrage til den

grønne omstilling i de strategiske rammekontrakter, dog på forskellig vis og i for-

skelligt omfang ift. de centrale kerneopgaver. På tværs af sektorerne kan nævnes

følgende eksempler på tematikker, der sættes fokus på i kontrakterne:

22. juni 2022

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel. 7231 7800

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Ref.-nr.

20/26818-33

Side 1/3

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Nye strategiske rammekontrakter for 2022-2025, fra uddannelses- og forskningsministeren

Styrkelse af grønne elementer i uddannelserne, herunder et bredere bæ-

redygtighedsperspektiv i de ordinære uddannelser og efter- og videreud-

dannelserne.

Styrkelse af den tværvidenskabelige forskning, der bidrager til at løse de

samfundsmæssige ambitioner for den grønne og bæredygtige omstilling.

Inddragelse af nye teknologier, grønne elementer og bæredygtighed i ud-

vikling og vidensamarbejdet. På de maritime institutioner ses også et fo-

kus på, at bæredygtighed tænkes ind ift. optimering af drift og vedligehold

af eksisterende anlæg i erhvervslivet.

Udvikling af de studerendes kompetencer inden for bæredygtighed i rela-

tion til deres faglighed og aftagernes behov. På de professionsrettede ud-

dannelser ses dette bl.a. ved inddragelse af faglig viden om bæredygtig-

hed og grøn omstilling i uddannelsernes fag og curriculum samt fokus på

at styrke de studerendes handlekompetencer ift. at inddrage nye teknolo-

gier og bæredygtige processer i professionsudøvelsen.

Etablering af grønne forskningscentre, forskningsprojekter og forsknings-

og udviklingsprojekter, herunder udvikling af digitale teknologier og inno-

vative løsninger, der bidrager til den grønne omstilling.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Læring og trivsel

Den tværgående ambition om læring og trivsel er begrundet i, at vores unge skal

kunne udfolde og udfordre sig så meget, som de kan

–

så hver ny generation går

en bedre fremtid i møde. Studerende, der trives godt, lærer bedre.

Arbejdet med de studerendes trivsel, læring, engagement og studieliv er et priori-

teret indsatsområde for alle institutioner. På tværs af sektorerne kan nævnes føl-

gende eksempler på, hvordan arbejdet adresseres i kontrakterne:

- Fokus på at forbedre uddannelseskvaliteten, herunder de studerendes vurde-

ring af tidsforbrug og læringsudbytte.

- Styrkelse af studie- og undervisningsmiljø som et konkurrenceparameter ift.

fastholdelse og tiltrækning af studerende, men også som grundlag for kvalitet i

uddannelserne, f.eks. i arbejdet med studentercentrerede og praksisbaserede

læringsformer, herunder simulation i undervisningen på de professionsrettede

uddannelser (uddannelseshospitaler mm).

- Fokus på de studerendes faglige motivation og sociale trivsel, herunder inklu-

sion af diverse og nye målgrupper samt mere sårbare unge på uddannelser-

ne, samt styrkelse af studiestartsindsatserne og opkvalificering af underviser-

nes pædagogiske og didaktiske kompetencer.

Styrket ind i fremtiden

Den tværgående ambition om styrket ind i fremtiden er begrundet i, at vi skal sikre

høj beskæftigelse, relevante kvalifikationer til erhvervslivet og adgang til opkvalifi-

cering og uddannelse hele livet. Forskning og viden skal i spil.

Alle institutioner har fastsat strategiske mål, der adresserer arbejdet med at tilpas-

se uddannelserne, de studerendes kompetencer og viden til fremtidens arbejds-

marked. På tværs af sektorerne kan nævnes følgende eksempler på, hvordan

institutionerne vil bidrage til, at vi kommer styrket ind i fremtiden:

Side 2/3

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 135: Nye strategiske rammekontrakter for 2022-2025, fra uddannelses- og forskningsministeren

−

Fokus på forsyning af dimittender med relevante kompetencer til fremtidens

arbejdsmarked, bl.a. inden for bæredygtighed, grøn omstilling, teknologi og

digitalisering, entreprenørskab mv.

−

Styrkelse af det regionale videnkredsløb mellem uddannelse, forskning og

praksis, herunder fokus på hvordan forskning og udvikling kan bidrage til

uddannelsernes kvalitet og indhold (videngrundlag).

−

Fokus på digitalisering og teknologiudvikling, herunder udvikling af nye ud-

dannelsesformater, fleksibel tilrettelæggelse af undervisning (e-learning og

blended learning).

−

Fokus på livslang læring og styrkelse af efter- og videreuddannelsesindsat-

sen, gennem bl.a. udvikling af nye udbudsformer, styrket samarbejde med

virksomheder og andre institutioner om udvikling af kurser og uddannelser.

−

Øge forskningskvaliteten og relevansen gennem rekruttering, talent- og kar-

riereudvikling og fokus på diversitet, samt øge hjemtaget af eksterne midler.

−

Styrke innovationsindsatsen, herunder øget samarbejde med erhvervsliv,

offentlige institutioner, klynger, GTS mv.

−

Øget iværksætteri hos både studerende og forskere. Indsatserne kredser

bl.a. omkring at styrke entreprenørskabsundervisningen hos de studerende

og styrke rammerne for iværksætteri hos både forskere og studerende.

Uddannelser og viden i hele landet

Den tværgående ambition om uddannelse og viden i hele landet er begrundet i, at

at alle skal kunne få en uddannelse, uanset hvor i landet de bor. Viden skal sættes

i spil. Vi skal sikre dygtige dimittender og viden til private og offentlige virksomhe-

der i hele landet.

På tværs af sektorerne er der fokus på at forsyne arbejdsmarkedet med velkvalifi-

cerede dimittender med de rette kompetencer og viden til private og offentlige

virksomheder. For de professions- og erhvervsrettede institutioner er den regiona-

le dækningsforpligtigelse udgangspunktet for institutionernes virke. På tværs af

sektorerne kan nævnes følgende eksempler på, hvordan institutionerne vil arbejde

med at bidrage til at få uddannelser og viden ud i hele landet:

−

Den politiske aftale om

flere og bedre uddannelsesmuligheder i hele Dan-

mark

adresseres som en ramme og et vilkår for kontraktarbejdet.

−

Rekruttering adresseres i mange kontrakter

–

særligt ift. velfærdsuddannel-

serne og i et regionalt perspektiv, hvor den demografiske udvikling udfordrer

rekrutteringsgrundlaget. Der er her bl.a. fokus på optag af nye målgrupper,

udvikling af fleksible uddannelsesløsninger og uddannelsesvarianter i sam-

arbejde med aftagere.

−

Fokus på regional forsyning og udvikling af fleksible uddannelsesudbud

samt at udvikle og øge udbuddet af efter- og videreuddannelse.

−

Øget samarbejde med lokale og regionale aktører - private og offentlige in-

stitutioner, virksomheder, regioner og kommuner.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 3/3