UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Bilag 3

Kortlægning af nationale og

internationale rammer for internationalt

forsknings- og innovationssamarbejde

Februar 2022

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

1. Indledning

1.1 Formål

1.2 Perspektiv

2. Nationale rammer for internationalt forskningssamarbejde 6

2.1 Generelle regler for forsknings-og innovationssamarbejde

2.2 Samarbejdsaftaler på institutionsniveau

2.3 Forskningsfrihed og ytringsfrihed, herunder

publiceringsfrihed

2.4 Forskningsintegritet

2.5 Eksportkontrol/ Dual-use

2.6 Ansvarlig administration af forskningsdata

2.7 Det videnskabsetiske komitésystem

2.8 Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)

2.9 Udenlandsk indblanding

2.10 UFM- og PET-folder

2.11 Bibeskæftigelsesregler

2.12 Investeringsscreeningsloven

3. Internationale rammer for internationalt

forskningssamarbejde

3.1 Eksisterende rammer på EU-niveau

3.2 Forskningsintegritet

3.3 Eksportkontrol/ Dual-use

3.4 EU’s kontrolliste

3.5 EU’s ”toolkit” til at afbøde udenlandsk indblanding i forskning

og innovation ”Tackling R&I foreign interference”

3.6 Internationale sanktioner

Appendiks 1 – Nationale regler og retningslinjer

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Appendiks 2 – Internationale regler og retningslinjer

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

1. Indledning

1.1

Formål

Formålet med denne kortlægning er at skabe et overblik over de eksisterende rammer

(juridiske regler og retningslinjer), som har relevans for danske forskere, når de indgår i

internationalt samarbejde. Kortlægningen er udarbejdet af sekretariatet for

Udvalget om

retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

(URIS).

Kortlægningen er opdelt i to dele. Første del indeholder en oversigt over de nationale ram-

mer, som gør sig gældende på det område. Tilsvarende indeholder den anden del en over-

sigt over de internationale rammer.

1.2

Perspektiv

I Danmark, såvel som i resten af verden, findes der relativt omfattende rammer som re-

gulerer forskningsintegritet og sikkerhed. De fleste af dem er ikke målrettet internatio-

nale forskningssamarbejder specifikt, men retter sig bredt mod forsknings- og innovati-

onssamarbejde med eksterne partnere, herunder andre universiteter, virksomheder og

myndigheder - eller f.eks. mod informations-og datasikkerhed generelt. Danske forskere,

som indgår i forskningssamarbejder under internationale rammeprogrammer, er under-

lagt megen regulering. Derudover findes der internationalt mange rapporter og retnings-

linjer, som direkte behandler spørgsmålet om sikkerhed, integritet og transparens i forsk-

ningsresultater, som er skabt i forbindelse med internationalt forskningssamarbejde.

På EU-niveau findes der både generelle retningslinjer om forskningssamarbejde med

tredjelande

under rammeprogrammerne (se 2.1 om regler for forskningssamarbejde),

samt forskningsintegritet (se 3.2). Det gøres desuden klart af Europa-Kommissionen, at

alle forskningsprojekter under rammeprogrammerne skal efterleve de fælles europæiske

regler vedrørende dual-use

(se risikoområde 3).

Bortset fra reglerne under EU’s rammeprogrammer er disse internationale retningslinjer

og betænkninger ikke juridisk bindende for danske forskere og institutioner.

Det følgende er er en oversigt over de rammer, som udvalget har vurderet er relevante i

forhold til de risikoområder, som er defineret i udvalgets kommissorium, nemlig:

Risikoen for brud på principperne for forskningsintegritet og ansvarlig forsk-

ningspraksis, herunder ansvarlig administration af forskningsdata og beskyttelse

af ophavsret.

Risikoen for militær eller uetisk anvendelse af teknologi, herunder anvendelse i

strid med menneskerettighederne.

Tredjelande

henviser til lande uden for EU.

Horizon

Europe Programme Guide: https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-2027/hori-

zon/guidance/programme-guide_horizon_en.pdf.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Risikoen for udenlandsk indblanding og sikkerhedsbrud, herunder fsva. udenland-

ske studerende/ansatte ved danske institutioner og danske studerende/ansatte i

udlandet.

4. Risikoen for at bidrage til at styrke og opbygge forsknings- og innovationskapa-

citet på følsomme områder i ikke-ligesindede lande.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

2. Nationale rammer for

internationalt

forskningssamarbejde

2.1

Generelle regler for forsknings-og innovationssamarbejde

Specifikke retningslinjer for forskningssamarbejder med internationale partnere er i dag

begrænset, og dette gælder både formelle og uformelle typer af samarbejde. Derimod

findes der omfattende regelsæt for forskningssamarbejder

generelt,

både på myndig-

heds- og på institutionsniveau. I det følgende gennemgås de mere overordnede rammer

for forsknings-og innovationssamarbejde, som har relevans i forhold til de fire risikoom-

råder.

Der er i

universitetsloven

formuleret nogle overordnede rammer for forskningssamar-

bejde med private og offentlige virksomheder, organisationer, erhvervsdrivende fonde og

myndigheder. Desuden er der i en tilhørende

bekendtgørelse til universitetsloven (BEK

nr 777 af 12/08/2009)

fastlagt rammer for samarbejdsaftaler med udenlandske univer-

siteter, som giver mulighed for, at danske universitetsuddannelser kan udbydes af uden-

landske universiteter. I denne bekendtgørelse adresseres en række krav om, at sådanne

samarbejdsaftaler skal indeholde bestemmelser om sikring af ytringsfrihed inden for de

fagområder, der undervises og forskes i, herunder mulighed for publicering m.v. Desuden

skal aftalen indeholde bestemmelser om sikring af de studerendes retssikkerhed m.v.

Offentlighedsloven og forvaltningsloven

kodificerer, at universiteterne er underlagt de

samme regler vedrørende offentlighed, mulighed for aktindsigt, skriftlighed mv. som an-

dre offentlige institutioner. Dette har betydning for den viden, som universitetet produ-

cerer i samarbejde med private partnere, f.eks. i forhold til hvilket omfang universiteter

kan love fortrolighed om private partneres bidrag og resultater

Danske Universiteters retningslinjer for aftaler om forskningssamarbejde.

Retningslin-

jerne har til formål at synliggøre de rammer, som gælder for forskningssamarbejder mel-

lem universiteter og virksomheder, samt beskrive den typiske proces for aftaleindgåel-

sen. Fokus er på forskningssamarbejdsaftaler, hvor både universiteter og virksomheder

bidrager til samarbejdet.

Principper og retningslinjer for forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret

myndighedsbetjening.

Danske Universiteter har i samarbejde med Uddannelses- og

Styrket teknologioverførsel fra universiteterne, Eftersyn af regler og praksis, april 2019.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Forskningsministeriet i 2021 udarbejdet en række nye principper og anbefalinger for

forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret myndighedsbetjening med særligt

fokus på integritet, uvildighed og troværdighed. Udvalget, som har udarbejdet disse, tæl-

ler medlemmer fra alle universiteter, såvel som en repræsentant fra Uddannelses- og

Forskningsministeriet. Formålet har været at oversætte regler og normer til praktiske

guidelines for ledelse, forskere og samarbejdspartnere. Selvom principperne ikke har et

internationalt sigte, adresserer de flere af de problemstillinger, som optræder under risi-

koområde 1, herunder forskningsintegritet og forskningsfrihed i forbindelse med forsk-

ningssamarbejde med eksterne partnere.

2.2

Samarbejdsaftaler på institutionsniveau

De fleste danske forskningsinstitutioner har stor erfaring med indgåelse af samarbejds-

aftaler, og på institutionsniveau findes der en lang række standardaftaler eller kontrakter

med tilhørende vejledninger, som dækker forskellige typer af samarbejde. Internationalt

forskningssamarbejde optræder sjældent på institutionsniveau som en selvstændig sa-

marbejdskategori, men håndteres overvejende gennem de organisatoriske, procedure-

og kontraktmæssige tiltag, der i øvrigt regulerer institutionernes samarbejder.

Samarbejdsaftaler håndteres på institutionerne på forskellige typer af kontorer som

f.eks. tech-trans-kontorerne eller de juridiske afdelinger. Som eksempel har Aalborg Uni-

versitet (AAU) et krav om, at både danske og internationale forskningssamarbejdsaftaler

gennemgås juridisk af institutionens centrale kontraktenhed. Her er der særlig opmærk-

somhed ift. lande som Iran, Rusland og Kina. Siden sommeren 2020 har nye samarbejder

med kinesiske samarbejdspartnere på AAU’s tekniske fakulteter fordret særlige godken-

delser.

Det er som nævnt overvejende de klassiske samarbejdskategorier mellem myndigheder

og erhvervsliv, som dækkes af institutionernes egne rammer, herunder sondringen mellem

samfinansieret og rekvireret forskning. Mange af regelsættene adresserer derfor risiko-

områderne i bredere forstand, f.eks. i form af regler for håndteringen af interessekonflikter

og intellektuelle ejendomsrettigheder ved eksternt samarbejde. Der er dog også eksem-

pler på regler som mere konkret adresserer de nævnte risikoområder. Således har både

KU og AU formuleret specifikke regler for ansvarlig forskningspraksis og forskningsfrihed

i samarbejde med eksterne parter.

Et andet eksempel er DTU’s rammer for etablering af forsknings- og innovationssamar-

bejder. Her skelnes der heller ikke mellem danske og internationale parter i forbindelse

med etablering af et samarbejde, men ikke desto mindre har DTU udviklet en særskilt

vejledning for internationale partnerskaber. Vejledningen anbefaler en risikovurdering af

den internationale partner i forhold til flere af de nævnte risikoområder, herunder risikoen

for politisk indflydelse på resultaterne af projektet.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

2.3

Forskningsfrihed og ytringsfrihed, herunder

publiceringsfrihed

Retten til fri og uafhængig forskning kodificeres flere steder. Mest centralt fastlægger

Universitetsloven § 2,

at universitetet har forskningsfrihed, og at universitetet skal værne

om denne frihed. Den enkelte forsker har også forskningsfrihed inden for universitetets

fastlagte forskningsstrategiske rammer, i henhold til

Universitetsloven § 14 stk. 6.

Som tidligere nævnt adresseres ytringsfrihed også i en tilhørende

bekendtgørelse til uni-

versitetsloven,

hvor der fastlægges rammer for samarbejdsaftaler med udenlandske uni-

versiteter om uddannelsessamarbejde. I denne bekendtgørelse adresseres en række krav

om, at sådanne samarbejdsaftaler skal indeholde bestemmelser om sikring af ytringsfri-

hed inden for de fagområder, der undervises og forskes i, herunder mulighed for publice-

ring m.v. Desuden skal samarbejdsaftalen indeholde bestemmelser om sikring af de stu-

derendes retssikkerhed m.v.

Kravet om forskningsfrihed afspejles også i et andet centralt dokument for forsknings-

samarbejde, nemlig de førnævnte

Danske Universiteters retningslinjer for aftaler om

forskningssamarbejde

fra 2015. Disse retningslinjer har ikke som sådan en international

dimension, men kodificerer et centralt krav om forskningsfrihed, som universiteterne for-

dres at håndhæve. Ifølge retningslinjerne indebærer dette bl.a., at universiteterne skal

sikre, at de samarbejdsaftaler, som indgås, skal understøtte muligheden for at drive uaf-

hængig, selvstændig og perspektivrig forskning.

Retten til forskningsfrihed er er også behandlet i den nyligt offentliggjorte betænkning

fra

Ytringsfrihedskommissionen

(april 2020, kapitel 15). Betænkningen anviser bl.a., at

forskningsfriheden bør ’’sikres og forsvares mod indgreb fra uvedkommende interesser af

navnlig politisk og økonomisk karakter”.

Principperne om ytringsfrihed og forskningsfri-

hed er desuden kodificeret i Den danske kodeks for integritet i forskning (2014).

Retten til frit at kunne

publicere

sin forskning er et vigtigt element i forskeres ytringsfri-

hed. Der kan dog være omstændigheder, der gør, at man som forsker ikke kan publicere

frit i forbindelse med et samarbejde. Disse kan følge af lovgivningen, f.eks. lov om forret-

ningshemmeligheder, eller følge af f.eks. hemmeligholdelsesaftaler (non-disclosure agre-

ements), der indgås som led i de forskellige typer af forskningssamarbejder. Den generelle

rettighed til at publicere er kodificeret i flere forskellige regler, herunder

Den danske ko-

deks for integritet i forskning (2014).

Kodeksen har et vist fokus på internationalt forsk-

ningssamarbejde og henviser specifikt til retningslinjer for dette, herunder en anvisning

om at forskere har både ret og pligt til at publicere deres forskning, og at der ved forsk-

ningssamarbejder bør indgås fælles aftaler om publicering. Også de førnævnte

principper

og retningslinjer for forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret myndigheds-

betjening

understreger, at samarbejdspartnere ikke kan forhindre eller forsinke videnska-

belig publikation (ud over konkrete aftaler om kortvarig udskudt publicering af hensyn til

IP-beskyttelse mv.).

Se Ytringsfrihedskommissionens betænkning, april 2020 (kapitel 15), s. 735.

Principper og retningslinjer for forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Flere institutioner har udviklet specifikke retningslinjer for både forskningsfrihed og for

ytringsfrihed. Disse retningslinjer adresserer forsknings-og ytringsfrihed generelt i for-

hold til samarbejde med eksterne partnere og evt. bevillingsgivere. På flere institutioner

er der endvidere fastlagt specifikke procedurer for håndteringen af sager om pres på

forskningsfriheden.

2.4

Forskningsintegritet

Der er i Danmark et stort fokus på forskningsintegritet, og det danske set-up er forholds-

vist unikt i international sammenhæng. Det centrale retsgrundlag for området er

loven

om videnskabelig uredelighed,

som trådte i kraft i 2017. Loven fastlægger arbejdsdelin-

gen mellem den centrale, nationale uredelighedsmyndighed, Nævnet for Videnskabelig

Uredelighed, og institutionerne. Med loven fastlægges det, at Nævnet for Videnskabelig

Uredelighed skal behandle alle sager om videnskabelig uredelighed, mens de resterende

tilfælde af tvivlsom forskningspraksis skal behandles på den involverede forskningsinsti-

tution. I tilfælde, hvor forskningen ikke er udført på en dansk forskningsinstitution, eller

hvor den forskningsinstitution, hvor forskningen er udført, selv rejser sagen, indgives an-

meldelsen til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed.

Det nationale adfærdskodeks for integritet i dansk forskning har som allerede nævnt et

fokus på internationalt forskningssamarbejde. Dette fokus omfatter overvejende forhold

som knytter sig til risikoområde 1, herunder fælles aftaler omkring intellektuelle ejen-

domsrettigheder, procedurer for håndtering af uoverensstemmende love, og anvendelse,

ejerskab og administration af data. Desuden opfordrer kodeksen til, at forskere som del-

tager i internationale forskningssamarbejder iagttager

OECD's retningslinjer for viden-

skabelig uredelighed i internationale forskningssamarbejder

(se bilag 2).

Den danske kodeks for integritet i forskning rummer også understregningen af vigtighe-

den om gennemsigtighed, så der ikke opstår tvivl om mulige interessekonflikter hvor øko-

nomiske eller andre interesser potentielt kan kompromittere eller påvirke ens forsknings-

resultater. Dette vedrører hvem man som forsker samarbejder med. Bibeskæftigelsesreg-

ler vil i denne forbindelse blive belyst yderligere i afsnit 2.11. Den danske kodeks for inte-

gritet i forskning er under revidering.

Institutionerne har i vidt omfang implementeret Den danske kodeks for integritet i forsk-

ning, og har udviklet institutionsspecifikke versioner af kodeksen. Derudover har flere in-

stitutioner deciderede integritetsfunktioner som for eksempel praksisudvalg, integritets-

officerer og rådgivere, som i varierende omfang adresserer de fire risikoområder. Eksem-

pelvis kan nævnes DTU, der siden 2018 har haft en

Research Integrity Officer,

som bl.a.

har til opgave at videreføre det institutionelle arbejde med kodeksen, herunder at afholde

undervisning i god forskningspraksis samt vejlede forskere i problemstillinger vedr. forsk-

ningsintegritet.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

2.5

Eksportkontrol/ Dual-use

Eksportkontrol henviser til kontrol med eksport af strategiske varer. Det drejer sig om

produkter, som både har en civil anvendelse og en militær anvendelse (dual-use produk-

ter) og våben. Målet med eksportkontrollen er bl.a. at forhindre udvikling og spredning af

masseødelæggelsesvåben, og den håndhæves gennem internationale aftaler og multina-

tionalt eksportkontrolsamarbejde.

Reglerne for eksportkontrol er fælles for hele EU

(EU-forordning 428/2009),

men admi-

nistrationen af reglerne foregår nationalt

(LBK nr. 635 af 09.06.2011 og BEK nr. 712 af

05.07.2019).

I Danmarks tilfælde er Erhvervsstyrelsen den myndighed der er ansvarlig for

at administrere eksportkontrol af dual-use produkter, og Rigspolitiet er ansvarlige for ek-

sportkontrol af våben.

EU's kontrolliste

(se punkt 3.4) er en oversigt over, hvilke produkter og teknologier (tek-

niske tegninger/specifikationer mv.), der er underlagt eksportkontrol.

Forsknings- og uddannelsesinstitutioner skal være opmærksomme på, at eksportkon-

trolreglerne dækker alt fra fysiske produkter, publikationer, men også tekst (hard-copy

og elektronisk) samt mundtlig overlevering af information, fx ifbm. undervisning, præ-

sentationer, seminarer, konferencer.

På institutionsniveau forholder flere universiteter sig specifikt til dual-use problematik-

ken. For eksempel har DTU udarbejdet en dual-use vejledning, som tager udgangspunkt i

det Europæiske Råds forordning samt en tjekliste for teknologikontrol fra Center for Bio-

sikring og Bioberedskab. I samme forbindelse er der udpeget ressourcepersoner på DTU

med særlig ekspertise til vurdering af projekter i henhold til dual-use bestemmelserne.

Ressourcepersonerne indgår i en DTU arbejdsgruppe, hvor nye problemstillinger løbende

bliver diskuteret. Arbejdsgruppen refererer til DTU’s prorektor.

2.6

Ansvarlig administration af forskningsdata

Håndtering af forskningsdata er et helt centralt element i moderne forskningssamar-

bejde, og området er derfor naturligt nok genstand for omfattende regulering. Det cen-

trale retsgrundlag for administrationen af forskningsdata er

databeskyttelsesordningen

databeskyttelsesloven.

Også

Den danske kodeks for forskningsintegritet (2014)

adresserer grundlæggende standarder for håndtering af forskningsdata. Desuden har

Dataetisk Råd netop præsenteret et nyt samkøringsværktøj til brug for

dataetisk vurde-

ring i den offentlige sektor.

Særligt håndteringen af personoplysninger er genstand for omfattende regulering. Ifølge

databeskyttelsesreglerne er behandling af anonymiserede oplysninger ikke omfattet af

databeskyttelseslovgivningen. Hvis oplysningerne alene er pseudonymiseret, er der dog

stadig tale om personoplysninger. Institutionerne har implementeret både politikker, ret-

ningslinjer mv. for ansvarlig administration af forskningsdata, herunder for behandling af

personoplysninger. Overførsel i form af videregivelse til en dataansvarlig eller overladelse

til en databehandler i et tredjeland kræver et særligt overførselsgrundlag. På nuværende

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

tidspunkt vanskeliggøres deling af forskningsdata desuden til USA af Schrems II dom-

men

Personoplysninger i internationale forskningssamarbejder har især været genstand for

opmærksomhed på det sundhedsvidenskabelige område.

2.7

Det videnskabsetiske komitésystem

I Danmark skal alle sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, der falder under komi-

télovens regler, godkendes af en videnskabsetisk komité, inden forskningsprojektet må

påbegyndes.

Det videnskabsetiske komitésystem har som formål at sikre, at sundhedsvidenskabelige

forskningsprojekter gennemføres videnskabsetisk forsvarligt. Hensynet til forsøgsperso-

ners rettigheder, sikkerhed og velbefindende går forud for videnskabelige og samfunds-

mæssige interesser i at skabe mulighed for at opnå ny viden eller undersøge eksisterende

viden, som kan berettige forskningsprojektets gennemførelse.

Det videnskabsetiske komitésystem består dels af den Nationale Videnskabsetiske Ko-

mité (NVK) og de Regionale Videnskabsetiske Komiteer (RVK) samt den medicinske vi-

denskabsetiske komiteer (VMK), som skal ansøges ved forskningsprojekter med afprøv-

ninger af medicinsk udstyr samt lægemidler.

NVK er en uafhængig myndighed under Sundheds- og Ældreministeriet og varetager an-

meldelser af projekter inden for særlige komplekse områder. NVK koordinerer desuden

arbejdet mellem RVK og fungerer som ankeinstans for afgørelser truffet i de regionale

komiteer.

2.8

Intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR)

Sammen med Danske Universiteter gennemførte Uddannelses- og Forskningsministeriet

i 2019 et eftersyn af regler og praksis på området for teknologioverførsel fra universite-

terne

. Eftersynet viste, at grundprincipperne i universiteternes regelgrundlag for tekno-

logioverførsel svarer til, hvad ses i det meste af den vestlige verden. Dette gælder først

og fremmest bestemmelserne i

Lov om opfindelser ved offentlige forskningsinstitutio-

ner,

også kaldet

forskerpatentloven

(se bilag 1).

Forskerpatentloven fastslår, at universiteterne som arbejdsgiver kan overtage og dispo-

nere over rettighederne til de ansattes patenterbare opfindelser. Det betyder, at det nor-

malt er universitetet og ikke den enkelte forsker, der kan indgå aftale med private virk-

somheder om at udnytte rettighederne. Endvidere betyder det, at universiteterne som led

i aftaler om FoU-samarbejde med private virksomheder kan give disse option på at over-

tage eller udnytte rettighederne til eventuelle opfindelser, som universitetets ansatte

Se bl.a.: https://www.datatilsynet.dk/presse-og-nyheder/nyhedsarkiv/2020/jul/eu-domstolens-dom-i-schrems-ii-

sagen.

UFM, april 2019, ”Styrket teknologioverførsel fra universiteterne: Eftersyn af regler og praksis”, URL:

https://ufm.dk/publikationer/2019/filer/styrket-teknologioverforsel-fra-universiteterne.pdf.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

måtte gøre i kraft af samarbejdet. Formalisering af samarbejder i form af aftaler, der de-

finerer og fordeler IPR også mellem internationale samarbejdspartnere, er almindelig

praksis på universiteterne i dag og håndteres overvejende på institutionernes tech-trans

kontorer.

Forskerpatentloven har karakter af en rammelov i den forstand, at den ikke fastsætter

nærmere regler for de aftaler, som universiteterne kan indgå med private kunder om at

udnytte retten til opfindelser. Det betyder, at der er vidtstrakt aftalefrihed om dette, in-

den for de rammer der følger af andre offentligretlige regler såsom statsstøtte- og kon-

kurrenceregler, forvaltningsregler og den immaterialretlige lovgivning. Hvis projekter

modtager støtte fra EU, kan der desuden som led i bevillingsbetingelserne gælde særlige

vilkår for ejerskab og udnyttelse af IPR.

Når danske virksomheder indgår aftaler om FoU-samarbejde med udenlandske forsk-

ningsinstitutioner, bør de være opmærksomme på, at der på individuelle institutioner og i

enkelte lande kan være afvigende regler om ejerskabet til opfindelser. For eksempel har

Kina ændret lovgivning på området, så den enkelte forsker har ejerskabet til egne opfin-

delser, hvorved en eller flere individuelle forskere eller disses virksomhed kan stå som af-

talepart ift. IPR.

2.9

Udenlandsk indblanding

Udenlandsk indblanding forstås som hemmelige eller problematiske aktiviteter, der ud-

føres af eller på vegne af en fremmed stat. Indblandingen er i uoverensstemmelse med

Danmarks suverænitet, værdier eller interesser – og omfatter også påvirkning og spio-

nage, som defineret i straffelovens kap. 12 §107-109.

Spionage og uønsket indblanding indebærer overtrædelse af eksisterende lovgivning –

ofte vil konkrete eksempler imidlertid befinde sig i en gråzone mellem lovligt og ulovligt.

Samtidig er den vestlige videnskabskultur i høj grad præget af principper om åbenhed og

transparens. Den mistænkeliggørelse og kontrol, som udenlandske ansatte og studerende

kan blive underlagt i forbindelse med eventuelle præventive tiltag, rimer dårligt på denne

tradition.

Truslen er imidlertid reel

, og der er behov for en øget bevidsthed om og forbedret fore-

byggelse og håndtering af udenlandsk indblanding og spionage.

2.10

UFM- og PET-folder

Som et første skridt på vejen har

PET, i samarbejde med UFM, udarbejdet otte gode råd

til forskningsinstitutionerne.

Anbefalingerne angår både beskyttelse mod traditionel

spionage via menneskelige metoder, f.eks. rammesætning for udenlandske besøg og rej-

ser, men også beskyttelse mod digitale sikkerhedsbrud og IT-sikkerhed. Ikke mindst er

der et fokus på, at man som forsker øger opmærksomheden på mulige risici, og at man

går videre med sin eventuelle bekymring til ledelsen. I disse anbefalinger indgår også ud-

PET/UFM folder: Er jeres forskning I fare: https://ufm.dk/publikationer/2021/filer/er-jeres-forskning-i-fare-dk.pdf

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

dybning af, hvilke metoder der særligt bliver brugt til spionage og anden uønsket indblan-

ding. Vurderingen er, at den enkelte forsker som udgangspunkt er den bedste til selv at

vurdere, om fremkomne forskningsresultater er særligt interessante for udenlandske ak-

tører, relevante i forhold til dual-use problematikken, eller hvem der skal have adgang til

de fremkomne data.

På de danske institutioner bygger informationssikkerheden på internationalt fastlagte

principper som de fremgår af

standarden for informationssikkerhed DS/ISO/IEC

27001:2013.

Standarden opstiller blandt andet krav til risikostyring, dokumentation af

processer samt fordeling af roller og ansvar for informationssikkerhed.

Der er lokalt på institutionerne et stort fokus på informationssikkerhed, herunder risiko

for sikkerhedsbrud ift. fortrolige og følsomme oplysninger, personoplysninger, it-sikker-

hed etc. På institutionerne varetager centrale enheder rådgivning på databeskyttelses-

området og håndteringen af sikkerhedsbrud. Langt de fleste institutioner har også udvik-

let specifikke informationssikkerhedspolitikker, herunder konkrete retningslinjer for be-

handling af personoplysninger og håndtering af sikkerhedsbrud. Som et eksempel kan

nævnes KU, som har sikkerhedsvejledninger for projekter og risikovurdering, samt gode

råd til forskere om datasikkerhed.

2.11

Bibeskæftigelsesregler

Udenlandsk indblanding baserer sig ofte på menneskerettede metoder. Dette stiller store

krav til universiteterne ift. at have styr på ansatte, og giver dem ikke blot ansvaret for at

gøre opmærksom på truslen, men også aktivt beskytte medarbejdere mod udenlandsk

indblanding. Denne metode kan være svær at gennemskue for den udsatte, da det kan

dreje sig om legater, tilskud eller udenlandske talentprogrammer hvor den ansatte lang-

somt indrulles i en tilknytning, der kan have store konsekvenser på længere sigt.

Som offentlig ansat har man ret til at have en bibeskæftigelse ved siden af hovedbe-

skæftigelsen, jvf. tjenestemandslovens §17 og funktionærlovens §15, så længe det er for-

eneligt med hovedbeskæftigelsen, og der ikke skabes tvivl om medarbejderens habilitet

og loyalitet over for hovedbeskæftigelsen. De fleste universiteter har i forlængelse af

dette udarbejdet egne interne regler for bibeskæftigelse:

På AU skal der alene orienteres om bibeskæftigelsen, der har en faglig sammenhæng med

hovedbeskæftigelse på AU, eks. Ansættelse i privat/offentlig virksomhed, medlemskab i

direktioner/bestyrelser, hverv i kommissioner, længerevarende undervisningsforpligti-

gelse ved andre institutioner og rådgivnings/konsulentarbejde. Denne orientering skal fo-

retages ved elektronisk indtastning (system under opbygning). I tvivlstilfælde skal der

opnås en godkendelse af bibeskæftigelsen af AU.

På AAU skal bibeskæftigelse der angår ansættelse i offentlig/privat virksomhed, eks-

terne undervisningsforpligtigelser, kursusvirksomhed eller rådgivnings/konsulentopgaver

for offentlig/privat virksomhed forhåndsanmeldes og indberettes årligt via indberet-

ningsskema.

På SDU skelnes mellem faglig bibeskæftigelse og kommerciel bibeskæftigelse. Faglig og

kommerciel bibeskæftigelse, der skal indrapporteres/forhåndsanmeldes, gælder ansæt-

telse ved anden virksomhed (offentlig/privat), hverv i nævn, foreninger, bestyrelser etc.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

hvor udpegelsen ikke er sket via SDU, længerevarende undervisningsforpligtelse ved an-

dre institutioner og rådgivning/konsulentarbejde ved private/offentlige virksomheder.

Faglig bibeskæftigelse, der ikke skal indrapporteres, er bibeskæftigelse der har en naturlig

relation til forskerens stilling på SDU, såsom medlemskab af bedømmelsesudvalg på an-

dre institutioner, gæsteforelæser ved andre institutioner og medlemskab af nævn, råd, og

bestyrelser, hvor udpegelsen er sket via SDU. Ph.d. studerende kan tage en bibeskæfti-

gelse så længe de stadig formår at gennemføre studiet inden for de givne rammer. Så-

fremt SDU ikke finder den anmeldte bibeskæftigelse forenelig med ansættelsen på SDU,

kan ledelsen pålægge medarbejderen at indskrænke eller opsige bibeskæftigelsen.

På DTU sondres der også mellem faglig bibeskæftigelse og kommerciel bibeskæftigelse.

Faglig bibeskæftigelse kan være medlem af råd, gæsteforelæser og bedømmelsesud-

valgsmedlem. Kommerciel bibeskæftigelse kan være egen virksomhed, ejerandele i virk-

somhed der er samarbejdspartner til DTU, bestyrelsesmedlem, længerevarende undervis-

ningsforpligtigelser ved andre institutioner. Faglig bibeskæftigelse skal indberettes en

gang årligt, hvorimod kommerciel bibeskæftigelse altid skal forhåndsanmeldes, og der-

efter indberettes årligt. Ph.d.-studerende på DTU kan kun undtagelsesvis optage bibe-

skæftigelse. I foråret 2021 har der været en gennemgang af alle DTU’s bibeskæftigelses-

aftaler for både at sikre, at der er udarbejdet de nødvendige aftaler eksempelvis ved del-

tagelse i internationale talentprogrammer og for at få et overblik over, i hvor stort et

omfang DTU’s forskere er adjungeret ved internationale universiteter.

På KU gælder særlige bibeskæftigelsesregler for ansatte i videnskabelige stillinger på

lektorniveau og derover. Faglig bibeskæftigelse, der skal indberettes hvert andet år, er

ansættelse ved anden virksomhed (offentlig/privat), hverv i nævn, foreninger, bestyrelser

etc. hvor udpegelsen ikke er sket via KU, og længerevarende undervisningsforpligtelse

ved andre institutioner og rådgivning/konsulentarbejde ved private/offentlige virksom-

heder. Faglig bibeskæftigelse, der ikke skal indrapporteres, er bibeskæftigelse der har en

naturlig relation til forskerens opgaver, såsom medlemskab af bedømmelsesudvalg på

andre institutioner, gæsteforelæser ved andre institutioner og medlemskab af nævn, råd,

bestyrelser etc., hvor udpegelsen er sket via KU. Ph.d.-studerende kan også tage en bi-

beskæftigelse, så længe de stadig formår at gennemføre studiet inden for de givne ram-

mer. Såfremt KU ikke finder den anmeldte bibeskæftigelse forenelig med ansættelsen på

KU, kan ledelsen pålægge medarbejderen at indskrænke eller opsige bibeskæftigelsen.

KU er pt i overvejelser omkring en revidering af gældende retningslinjer.

På ITU er bibeskæftigelse (defineret på ITU som betalt arbejde udført uden for normal

arbejdstid) tilladt og relativt udbredt. Bibeskæftigelse tillades alene, når det udførte ar-

bejde ikke er til ”ulempe” (bredt defineret) for ITU eller for en tilfredsstillende udmøntning

af arbejdstagers primære arbejdsindsats. Bibeskæftigelse må ikke finde sted uden sam-

tykke fra ITU, og standardkontrakt skal godkendes både af nærmeste leder samt direk-

tionen på ITU. I tilfælde, hvor bibeskæftigelsen omhandler eksamination uden for ITU,

medlemskab af forskningsråd, eller anden form for betalt arbejde, der omhandler evalue-

ringer af forskning eller undervisning, og som ikke overstiger 40 timer om måneden, be-

høver videnskabeligt personale ikke indhente godkendelse fra nærmeste leder eller di-

rektion.

På CBS er bibeskæftigelse defineret som betalt faglig og kommerciel bibeskæftigelse,

såsom forskningssamarbejde, medlemskab af diverse råd og konsulentarbejde. Alle med-

arbejdere skal offentliggøre al betalt bibeskæftigelse på deres CBS præsentationsside,

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

der er indgået de seneste 5 år, og udspecificering af arbejdsgiver, årstal og udspecifice-

ring af opgaven. Det er medarbejderens pligt løbende at holde dette opdateret. Undta-

gelserne for dette er, hvis det er faglig bibeskæftigelse uden betaling, og hvis den betalte

bibeskæftigelse er til en værdi af 5000 DKK el. mindre.

RUC har ikke særlige regler/retningslinjer for bibeskæftigelser, men benytter de alminde-

lige ansættelsesretlige regler for bibeskæftigelse i det offentlige samt de særlige regler

for ph.d.-studerendes arbejde ved siden af ph.d.-studiet.

2.12

Investeringsscreeningsloven

I juli 2021 trådte nye regler i kraft om investeringsscreening – herunder med definitioner

af ’kritisk infrastruktur’ og ’kritisk teknologi’. Formålet med reglerne er at sikre, at uden-

landske direkte investeringer m.v. ikke udgør en trussel mod national sikkerhed eller of-

fentlig orden i Danmark gennem screening og eventuelt indgreb overfor sådanne inve-

steringer m.v. Konkret er der indført en lovpligtig tilladelsesordning til investeringer inden

for særligt følsomme sektorer. En udenlandsk investor, der påtænker at erhverve mindst

10 pct. af ejerandelene eller stemmerettighederne eller tilsvarende kontrol ved andre

midler i en virksomhed i Danmark inden for særligt følsomme sektorer, skal på forhånd

ansøge Erhvervsstyrelsen om tilladelse til investeringen.

De særligt følsomme sektorer er i loven angivet til at omfatte virksomheder inden for

forsvarssektoren, dual-use produkter (se punkt 3.3), it-sikkerhedsfunktioner eller be-

handling af klassificerede oplysninger, eksportkontrolbelagte produkter (se punkt 3.4),

kritisk infrastruktur og kritisk teknologi.

Der gælder særregler for forskningsinstitutioner omkring joint venture aftaler inden for

forskning og udvikling, og Erhvervsstyrelsen anser disse ” særlige økonomiske aftaler”, og

nogle kommercielle aftaler på linje med udenlandske investeringer. Loven omfatter dog

alene særlige økonomiske aftaler, der giver den udenlandske aftalepart kontrol eller be-

tydelig indflydelse over den danske virksomhed eller enhed, og indeholder forskellige vur-

deringsparametre for at vurdere dette. Her kigges specifikt på, om aftalen omfatter alle

eller en væsentlig del af aktiviteterne i den danske enhed.

”Joint venture” er her defineret som en aftale om samarbejde vedrørende forsknings- og

udviklingsaktiviteter. Joint venture-samarbejder om forskning og udvikling inden for for-

svarssektoren, it-sikkerhed, kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur er omfattet af in-

vesteringsscreeningsloven. Det betyder, at aftaler inden for de nævnte områder mellem

en udenlandsk investor og danske forskningsinstitutioner kræver tilladelse af Erhvervs-

styrelsen. Joint ventures, som omhandler andre forhold end forskning- og udvikling, er

ikke omfattet af loven.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

3. Internationale

rammer for

internationalt

forskningssamarbejde

3.1

Eksisterende rammer på EU-niveau

Dansk forskning, som indgår i forskningssamarbejder under EU’s rammeprogrammer er

underlagt omfattende regulering. De etiske principper er beskrevet i

Horizon Europe-for-

ordningens artikel 7,

der eksempelvis understreger et eksklusivt fokus på civile applika-

tioner. Artikel 18 og 19 beskriver ligeledes krav om overholdelse af nationale og interna-

tionale etiske retningslinjer samt krav om særligt fokus på forskningsintegritet. Visse

forskningsområder er udelukket, f.eks. menneskelig kloning samt ændring af menneskelig

genetisk arvemateriale. Alle projekter bliver vurderet ud fra de etiske retningslinjer i pro-

grammet og skulle der være etiske risici, gennemgår projekterne en særskilt etikevalue-

ring, der kan føre til etiske leverancer og tilsvarende rapportering i projekterne.

Horizon Europe forholder sig desuden til en potentiel sikkerhedsklassificering af forsknin-

gen og dets resultater (artikel 20). Dette sker med grundlag i Kommissionens afgørelse

om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer.

I princippet kan organisationer fra alle lande (inkl. tredjelande) deltage i programmet. Der

tages dog forbehold for deltagelse i programmet, såfremt der skulle foreligge sanktioner

imod en given organisation, personer eller grupper. Reglerne for Horizon Europe er i høj

grad en videreføring af reglerne på området for det tidligere rammeprogram, Horizon

2020.

En af de mest markante ændringer er dog, at organisationer, der er etableret i eller kon-

trolleret af specifikke tredjelande, kan udelukkes fra konkrete opslag (artikel 22). Årsagen

til denne ændring er, at der er bred enighed i EU om, at internationalt forsknings- og in-

novationssamarbejde skal ske på et langt mere strategisk grundlag, hvor der insisteres

på gensidighed og transparens og med et skarp fokus på egne interesser. I skrivende

stund er denne regel i anvendelse inden for en række opslag inden for klyngen ”det digi-

tale område, industri og rummet”, herunder kvante-, rum- og IKT-opslag, men også inden

for klyngen for ”kultur, kreativitet og inkluderende samfund” i et opslag om europæisk

videnopbygning om samtidens Kina.

Europa-Kommissionen vedtog i maj 2021

Europe’s International Approach to Research

and Innovation- Europe’s strategy for international cooperation in a changing world

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

hvor vigtigheden af internationalt forsknings- og innovationssamarbejde er understreget

med fokus på, at EU skal spille en ledende rolle for at sikre åbenhed, promovering af lige

vilkår, gensidighed og respekt for grundlæggende værdier samtidig med, at EU skal opnå

strategisk autonomi, dvs. være mindre afhængige af tredjelande, på en række kritiske

områder.

3.2

Forskningsintegritet

På europæisk plan findes en række relevante retningslinjer for forskningsintegritet. Ud

over de gældende retningslinjer under Horizon 2020 og Horizon Europe (se 3.1), kan næv-

nes

The European Code of Conduct for Research Integrity,

som senest blev opdateret i

2017. Kodeksen er udarbejdet af organisationen ALLEA (All European Academies)

i tæt

samarbejde med Europa-Kommissionen og promoveres af Kommissionen selv, bl.a. i regi

af rammeprogrammet. I lighed med den danske kodeks indeholder kodeksen principper

for forskningsintegritet og beskriver, hvordan man forhindrer krænkelser af denne.

3.3

Eksportkontrol/ Dual-use

Eksportkontrol henviser til kontrol med eksport af strategiske varer. Det drejer sig om

produkter, som både har en civil anvendelse og en militær anvendelse (dual-use produk-

ter) og våben.

Risikoen for militær eller uetisk anvendelse af teknologi og forskningsresultater er som

allerede nævnt et klassisk forskningsetisk risikoområde. Det er på samme tid formentlig

et af de mest strengt regulerede risikoområder, hvor bl.a.

EU’s fælles regler for eksport-

kontrol (EU-forordning 428/2009)

og den

nationale administration af reglerne (LBK nr.

635 af 09.06.2011 og BEK nr. 712 af 05.07.2019)

kan finde anvendelse inden for interna-

tionalt forskningssamarbejde. Overtrædelser af eksportkontrolreglerne kan straffes med

bøde eller fængsel indtil 2 år,

jf. § 2 i LBK nr. 635 af 09.06.2011,

og under skærpende

omstændigheder med fængsel i op til 8 år,

jf. straffelovens kapitel 13, §114h.

Reglerne stiller bl.a. krav om tilladelse til eksport af dual-use produkter uden for EU, og

også inden for EU for så vidt angår visse særligt kritiske produkter. Derudover er der for-

bud mod at yde teknisk bistand i forbindelse med dual-use produkter, hvis der er risiko

for, at de skal anvendes i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Teknisk bistand kan

f.eks. være foredrag, undervisning eller konsulentbistand.

EU's kontrolliste

(se punkt 3.4) er en oversigt over, hvilke produkter og teknologier (tek-

niske tegninger/specifikationer mv.), der er underlagt eksportkontrol.

“ALLEA is the European Federation of Academies of Sciences and Humanities. It was founded in 1994 and brings to-

gether more than 50 Academies of Sciences and Learned Societies from over 40 member countries of the Council of

Europe.” Kilde:

https://allea.org/allea-in-brief/.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

3.4

EU’s kontrolliste

EU's kontrolliste

er en oversigt over, hvilke produkter og teknologier (tekniske tegnin-

ger/specifikationer mv.), der er underlagt eksportkontrol. EU’s kontrolliste er opdelt i ti

hovedkategorier

over de mest kritiske produkter og teknologier (dvs. information, der er

nødvendigt for udvikling, produktion eller brug af et kontrolleret produkt).

Kontrollisten består udover selve listen af bilag IV der indeholder en delmængde af kon-

trollisten med produkter/teknologier, som kræver eksporttilladelse

inden for

EU. For alt

andet på kontrollisten stilles der kun krav til eksport

ud af

EU. Tilladelsen gives af Er-

hvervsstyrelsen. Kontrollisten opdateres cirka en gang årligt i takt med den teknologiske

udvikling. I forhold til den kommende opdatering af kontrollisten er der p.t diskussioner i

EU om opdatering af listen i forhold til nye teknologier, hvor specifikt fokus er på kritisk

anvendelse af teknologierne. Derudover stiller de såkaldte catch-all bestemmelser krav

om eksportkontrol med ikke-listede produkter, hvis der er risiko for anvendelse i forbin-

delse med masseødelæggelsesvåben eller militær anvendelse i den konkrete eksport.

Som forsker eller forskningsinstitution skal man være særlig opmærksom på, at akade-

miske aktiviteter

kan

være genstand for eksportkontrol. Dette er tilfældet, hvis der er tale

om forskning eller udvikling vedrørende produkter og teknologier på EU’s kontrolliste, og

hvis dette produkt og teknologi er i en form, der lever op til de specifikationer, der er an-

givet i kontrollisten.

Der findes særlige undtagelser, hvor der ikke er krav om eksportkontrol selv for forskning

der har relation til et produkt/teknologi på kontrollisten:



Grundforskning:

Baseret på TRL niveau (performance-niveau). Undtagelsen gæl-

der kun teknologi og ikke fysiske produkter. Man skal være opmærksom på, at vi-

denskabelig klassificering af grundforskning ikke nødvendigvis lever op til definiti-

onen inden for eksportkontrol-reglerne.



Software og teknologi som alle kan tilgå (offentlig anvendelse).

Det gælder f.eks.

visse typer open source software. Men det gælder også hvis man publicerer en ar-

tikel med fri adgang til alle.



Den minimalt nødvendige information til at lave en patentansøgning

er ikke ek-

sportkontrolbelagt.

Det er den del af forskningen, som er nødvendig for at udvikle, producere, eller bruge pro-

dukter på kontrollisten, som er pålagt eksportkontrol. Der skal altså være tale om et vist

”performanceniveau”, hvad angår teknologier.

EU-Kommissionen offentliggjorde i september 2021 en vejledning for at lette forsknings-

institutionernes anvendelse af eksportkontrolreglerne for dual-use. Første afsnit henven-

der sig til ledelsen og understreger vigtigheden af, at den øverste ledelse forpligtiger sig

til at gennemføre interne overholdelsesforanstaltninger. Efterfølgende afsnit er henvendt

til forskere, og sidste afsnit indeholder en specifik vejledning til ansatte for, hvordan et

internt system til overholdelse kan udformes. Bilag 1 og 2 til denne vejledning har en ud-

0 Nukleare materialer og faciliteter samt nukleart udstyr, 1 Særlige materialer og tilhørende udstyr, 2Materialebe-

handling. 3 Elektronik, 4 Computere, 5 Telekommunikation og informationssikkerhed, 6 Sensorer og lasere, 7 Styring af

fly og skibe, 8 Skibsteknologi, 9 Rumfart og fremdrift.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

specificering af forskningsområder, der med størst sandsynlighed vil blive påvirket af ek-

sportkontrol grundet dual-use, og forskningsscenarier hvor der vil kunne blive indført ek-

sportkontrol. Dette kan bruges som en tjekliste for universiteterne.

Det er derudover muligt at indhente rådgivning fra Erhvervsstyrelsen om EU’s kontrolli-

ster. Dog er der til tider tale om teknologi eller viden, som er så ny, at den ikke er beskrevet

i listerne.

3.5

EU’s ”toolkit” til at afbøde udenlandsk indblanding i

forskning og innovation ”Tackling R&I foreign interference”

Europa-Kommissionen har offentliggjort et

Toolkit - Tackling R&I Foreign Interference,

som understøtter videregående uddannelses- og forskningsinstitutioner i arbejdet med

at afbøde udenlandsk indblanding i forskning og innovation,

Publikationen skitserer best practice til at støtte institutionerne i at beskytte deres

grundlæggende værdier, herunder akademisk frihed, integritet og institutionel autonomi,

samt hvordan institutionerne bedst beskytter deres ansatte, studerende, forskningsre-

sultater og aktiver.

EU’s Toolkit

er grupperet i fire kategorier: Værdier, ledelse, partnerskaber og cybersik-

kerhed.

Den ikke-udtømmende liste i

EU’s Toolkit

over mulige afbødende foranstaltninger kan

hjælpe F&I-aktører med at udvikle procedurer til at tackle udenlandsk indblanding, som

kan omfatte fire faser: Opmærksomhed, forebyggelse, reaktion og genopretning samt

sikring af en balance mellem risikoreduktion og øget modstandsdygtighed og samtidig

sikre effektiv reaktion og gendannelsesmuligheder.

Publikationen er udarbejdet i samarbejde med EU-landene og interessenter inden for

forsknings- og innovationsområdet og bidrager til

the European Research Area Policy

Agenda

om akademisk frihed.

3.6

Internationale sanktioner

Udover nationale og internationale rammer findes der internationalt vedtagne sankti-

onsrammer, som en del af rammen for hvem man må og ikke må samarbejde med, og

omkring hvad man samarbejder om. EU kan vedtage sanktioner mod tredjelande, lige-

som FN’s sikkerhedsråd vedtager sanktioner, der bliver direkte gældende i EU, hvis et

land trods flere opfordringer til det modsatte fortsætter med at overtræde internatio-

nale aftaler. Danmark er forpligtiget til at håndhæve gældende EU-sanktioner mod spe-

cifikke tredjelande.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Appendiks 1 – Nationale regler og

retningslinjer

Forskningssamarbejde



Universitetsloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/778

Offentlighedsloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/145

Forvaltningsloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2014/433

Danske Universiteters retningslinjer for aftaler om forskningssamarbejde (2017) -

https://dkuni.dk/wp-content/uploads/2017/10/forskningssamarbejde_hjemme-

side.pdf



Danske Universiteters principper og anbefalinger om forskningsbaseret samar-

bejde og rådgivning - https://dkuni.dk/wp-content/uploads/2021/02/principper-

og-anbefalinger-for-forskningsbaseret-samarbejde-og-radgivning-online.pdf



PET og UFM – ”Er jeres forskning i fare?” – https://ufm.dk/publikationer/2021/fi-

ler/er-jeres-forskning-i-fare-dk.pdf

Forskningsfrihed og ytringsfrihed, herunder publiceringsfrihed



Universitetsloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/778



Universitetsloven (BEK nr. 777 af 12/08/2009) - https://www.retsinforma-

tion.dk/eli/lta/2009/777



Den danske kodeks for integritet i forskning (2014) - https://ufm.dk/publikatio-

ner/2015/filer/file



Institutionsspecifikke retningslinjer for forskningsfrihed og ytringsfrihed



Principper og retningslinjer for forskningsbaseret rådgivning og forskningsbaseret

myndighedsbetjening, Danske Universiteter, UFM - https://dkuni.dk/wp-con-

tent/uploads/2017/10/hvidbog.pdf (se side 14)



Ytringsfrihedskommissionens betænkning, april 2020 (kapitel 15)

https://www.justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/Pressemeddelel-

ser/pdf/2020/betaenkning_nr._1573_2020_del_2.pdf

Dual-use

Investeringsscreeningsloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/842

Liste over kritiske teknologier - https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32020R1749&from=DA

Vejledning til kontrollisten - https://eksportkontrol.erhvervsstyrelsen.dk/si-

tes/default/files/media/laesevejledning_til_kontrollisten_bilag_i_2015-

2420.pdf

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Informationssikkerhed

Standarden for informationssikkerhed DS/ISO/IEC 27001:2013 - https://webs-

hop.ds.dk/da-dk/standarder/standard/ds-iso-iec-270012013

IPR

Forskerpatentloven - https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2009/210

Spionage

Straffelovens kap. 12 §107-109 (Spionage og påvirkning) - https://www.retsin-

formation.dk/eli/lta/2019/976

Eksportkontrol: straffelovens kap 12: §110c og straffelovens kapitel 13, §114h -

https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2019/976

EU-forordning 428/2009 - https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/da/TXT/?uri=CELEX%3A32009R0428

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Appendiks 2 – Internationale regler og

retningslinjer

The European Code of Conduct for Research Integrity

Senest opdateret i 2017. Kodeksen er udarbejdet af organisationen ALLEA (All

European Academies)11 i tæt samarbejde med Europa-Kommisionen -

https://allea.org/code-of-conduct/

(European Commission) Research, Risk-Benefit Analyses and Ethical Issues

Et vejledningsdokument/håndbog fra Europa-Kommissionen, som er beregnet til at

hjælpe forskere med at finde de bedste midler til at tackle etiske risici i deres forsk-

ning. Bygget op som en risk-benefit analyse, som adskiller sig fra en cost-benefit

analyse netop ved introduktionen af det menneskelige element. Forfatterne af

dokumentet skriver selv: “When

the human element is brought in (the value of a life,

giving up certain rights or freedoms, limiting the quality of one’s life ...), cost-benefits

become inadequate” –

https://ec.europa.eu/research/swafs/pdf/pub_research_ethics/KI3213113ENC.pdf

(European Commission) A comprehensive strategy on how to minimize re-

search misconduct and the potential misuse of research in EU funded re-

search (2010)

Europa-Kommissionen dannede I 2009 en ekspertgruppe med to formål: 1) til at

identificere “misconduct and the potential misuse of research as an ethical issue”,

og 2) til at danne et framework til at kunne håndtere det. “This document provides a

comprehensive framework for such action [i.e. safeguarding against misconduct and

misuse of research] by proposing an integrated mechanism involving funding roles

relevant stakeholders could play”. Institutions, ethics experts and researchers. It

identifies the scope of the ethical issue, provides safeguarding ideas and describes

the

Indeholder bl.a.:



en liste med “Key areas of concern, examples and potential requirements”

(forskningsområder (emner), som potentielt kan lede til bekymring)



en tjekliste til at afgøre om der er potentiale for

misuse

eller

dual-use

I ens

forskning, og anbefalede skridt til hvis det er tilfældet (ikke særlig udtøm-

mende) –

- https://ec.europa.eu/research/participants/data/ref/fp7/89797/improper-

use_en.pdf

“ALLEA is the European Federation of Academies of Sciences and Humanities. It was founded in 1994 and brings to-

gether more than 50 Academies of Sciences and Learned Societies from over 40 member countries of the Council of

Europe.” Kilde:

https://allea.org/allea-in-brief/.

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Delegation of the European Union to China - IPR in China: Guidance for Re-

searchers

En brochure fra EU delegationen i Kina, som guider europæiske forskere og giver dem

indblik i hvordan man behandler IPR i Kinesisk kontekst. -

https://ec.europa.eu/research/iscp/pdf/sfic/ipr-in-china-guidelines_en.pdf

(European Commission) An International Approach to Research and Inno-

vation – Europe’s strategy for international cooperation in a changing

world.

https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/research_and_innovation/strat-

egy_on_research_and_innovation/documents/ec_rtd_com2021-252.pdf

EU Export Control System Regulation

EU Export Control System Regulation (EC) No 428/2009 (2017 consolidated version)

- https://ec.europa.eu/trade/import-and-export-rules/export-from-eu/dual-use-con-

trols/index_en.htm

EU Dual-Use Guidance

Vejledning fra EU-Kommissionen om anvendelsen af eksportkontrolreglerne for

dual-use henvendt til forskningsinstitutionerne

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/HTML/?uri=CE-

LEX:32021H1700&from=EN

For mere om EU’s eksportregler for dual-use technologier (rent jura), se:

https://ec.europa.eu/trade/import-and-export-rules/export-from-eu/dual-use-

controls/index_en.htm

(EU) Horizon Europe

Programme Guide

Vejledningen har direkte indflydelse på de forskningsprojekter med dansk delta-

gelse, som finansieres gennem Horizon Europe-programmet. Dokumentet indeholder

referencer til en række dokumenter, der gør opmærksom på potentielle risici i pro-

jekter, som indebærer forskning i teknologi. Det giver derudover overfladisk gui-

dance til forskere med sådanne projekter ift. EU-reglementer og eventuel national

(eksport)lovgivning.

https://ec.europa.eu/info/funding-tenders/opportunities/docs/2021-

2027/horizon/guidance/programme-guide_horizon_en.pdf

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Forordningen: REGULATION (EU) No 2021/695

https://eur-lex.europa.eu/eli/reg/2021/695/oj

Sikkerhedsklassificering i Work Programme 2021-2022 General Annexes:

https://ec.europa.eu/research/mariecurieactions/sites/default/fi-

les/2021-06/wp-13-general-annexes_horizon-2021-2022_en.pdf

KOMMISSIONENS AFGØRELSE (EU, Euratom) 2015/444 af 13. marts 2015

om reglerne for sikkerhedsbeskyttelse af EU's klassificerede informationer

https://eur-lex.europa.eu/legal-con-

tent/EN/TXT/PDF/?uri=OJ:JOL_2015_072_R_0011&qid=1427204240846&from=E

EU-Kommissionens ”toolkit” til at afbøde udenlandsk indblanding i forsk-

ning og innovation ” Tackling R&I foreign interference”

https://op.europa.eu/en/web/eu-law-and-publications/publication-detail/-/publica-

tion/3faf52e8-79a2-11ec-9136-01aa75ed71a1

The European Research Area Policy Agenda

https://ec.europa.eu/info/files/european-research-area-policy-agenda-2022-2024_en

Landesanktioner:

https://eeas.europa.eu/archives/docs/cfsp/sanctions/docs/measures_en.pdf

(OECD) International Science Forum (GSF)

The overall objective:

Taking into account the need for international collaboration in science to address

complex and inter-related societal, environmental and economic challenges, the

overall objective of the OECD International Science Forum is to support countries

to improve their science policies and share in the benefits of international collabo-

ration.

http://www.oecd.org/sti/inno/international-science-forum.htm

GSF: Investigating Research Misconduct Allegations in International Col-

laborative Research Projects: A Practical Guide

En praktisk guide til forskere som ønsker at indgå I internationale forskningssamar-

bejder. Fokus på hvordan man forebygger og håndterer eventuelle sager om viden-

skabelig uredelighed i internationale forskningssamarbejder. Principper for hvordan

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

sager med videnskabeligt uredelighed i internationale samarbejder bør undersøges

inkluderer at undersøgelsen skal være i overensstemmelse med national lovgivning

og med fokus på integritet, retfærdighed, i fortrolighed for at undgå unødig skade

og at sikre en balanceret fremgangsmåde. Guiden indeholder derudover en guide til

udformning af aftaler der indeholder disse elementer.

http://www.oecd.org/science/inno/42770261.pdf

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde