UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Retningslinjer for

internationalt forsknings-

og innovationssamarbejde

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22

UFU Alm.del - Bilag 124

Offentligt

Udvalg om retningslinjer for internatio-

nalt forsknings- og innovationssamar-

bejde

Maj 2022

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet på

vegne af Udvalg om retningslinjer for

internationalt forsknings- og

innovationssamarbejde

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel.: 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

Retningslinjer for internationalt

forsknings- og

innovationssamarbejde

Udvalg om retningslinjer for internationalt forsk-

nings- og innovationssamarbejde

Maj 2022

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Indhold

Forord

Sammenfatning

Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

Kend jeres forsknings værdi og potentiale

Beskyt jeres viden og resultater

Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og

investeringsscreeningsloven

Kend jeres samarbejdspartnere

Undersøg, hvem I samarbejder med

Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

Vær bevidst om, at der kan være en trussel

Fokusér på sikkerhedsprocedurer og -systemer

Værn om jeres ansatte og studerende

Om udvalget

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Forord

Hvorfor er der behov for disse retningslinjer?

Forskning og innovation er udpræget international i sin natur, og interna-

tionalt samarbejde er af særlig interesse for en lille, åben økonomi som

Danmark. Et stærkt og åbent internationalt forsknings- og innovations-

samarbejde giver adgang til højtspecialiserede forskningsfaciliteter i ud-

landet og den nyeste viden – og understøtter tiltrækning af talenter til

Danmark.

Danske uddannelses- og forskningsinstitutioner oplever samtidig, at in-

ternationalt samarbejde på forsknings- og innovationsområdet er blevet

mere komplekst at navigere i over det seneste årti, og at samarbejdet i

høj grad indebærer etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici.

Disse risici omfatter blandt andet brud på principperne for forskningsin-

tegritet og ansvarlig forskningspraksis, censur og begrænsning af aka-

demisk frihed, tab af militær eller kommerciel viden og uetisk anvendelse

af teknologi, herunder anvendelse i strid med menneskerettighederne.

Risikoen for udenlandsk indblanding er reel, og både danske og udenland-

ske efterretningstjenester giver udtryk for, at fremmede stater i højere

grad end tidligere uretmæssigt forsøger at anskaffe sig viden, teknologi

og produkter, som er vigtige for Danmarks konkurrenceevne eller som kan

have en negativ indflydelse sikkerhedspolitisk. Samtidig ændrer den

geopolitiske kontekst og trusselsbilledet sig løbende.

Danmark står ikke alene med disse udfordringer. Der er bred enighed i EU

om, at internationalt forsknings- og innovationssamarbejde skal ske på

et langt mere strategisk grundlag, hvor der insisteres på

gensidighed

transparens

og stilles skarpt på

egne interesser.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Særligt risikable lande

Internationalt forsknings- og innovationssamarbejde er en inte-

greret og vigtig del af moderne forskningspraksis og findes i tal-

rige varianter og på forskellige niveauer. Samarbejde med interna-

tionale partnere kan optræde i form af f.eks. fælles forskningspro-

jekter, strategiske partnerskaber,

memoranda of understanding,

konkrete virksomhedskontrakter, fællespublikationer, instituti-

onsbesøg eller udveksling.

Internationalt samarbejde kræver særlig forsigtighed, hvis partne-

rens hjemland er karakteriseret som ”ikke-ligesindet”, her forstået

som et land, som bryder med internationalt anerkendte normer og

principper såsom FN’s menneskerettigheder, retsstatsprincippet,

akademisk frihed og individets/institutionens uafhængighed fra

staten. I denne sammenhæng kan indekseringerne fra

Academic

Freedom Index, Freedom in the World, World Justice Project Rule

of Law Index

understøtte risikovurderingen. Det er en skærpende

omstændighed, når civil forskning ikke er adskilt fra den militære

(civil-militær fusion) i ikke-ligesindede lande, idet danske institu-

tioner dermed uforvarende kan bidrage til at opbygge militærka-

pacitet hos potentielt fjendtlige magter.

Det er i Danmarks interesse at opretholde og håndhæve globale normer

for videnskab. Et sådan globalt system afhænger af, at lande udveksler

viden på tværs, og at forskere føler sig knyttet til hinanden i kraft af at

arbejde under de samme kriterier og værdier. Danske institutioner bør

fremme internationale standarder for god videnskabelig praksis såsom

The European Code of Conduct for Research Integrity

Bonn-

erklæringen om forskningsfrihed,

f.eks. ved at lade referencer til disse

indgå i internationale samarbejdsaftaler.

På denne baggrund har Udvalget for retningslinjer om internationalt

forsknings- og innovationssamarbejde udarbejdet en række retningslin-

jer til de danske uddannelses- og forskningsinstitutioner.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Hvad er formålet med retningslinjerne?

Disse retningslinjer skal understøtte danske institutioner i en balanceret

tilgang til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde med fo-

kus på at mindske etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici og

beskytte egne langsigtede interesser i samarbejdet.

Formålet er todelt: At øge opmærksomheden hos ansatte på de risici, der

kan være ved internationalt samarbejde samt at bistå ledelsen på insti-

tutionerne til at opbygge strukturer og procedurer, der kan hjælpe an-

satte til at navigere og træffe kloge valg i internationale samarbejdsre-

lationer.

Hvem skal bruge retningslinjerne?

Målgruppen for retningslinjerne er ledelserne på de danske uddannelses-

og forskningsinstitutioner. Fuld implementering af retningslinjerne vil

kræve ejerskab hos både ledelse og ansatte, men det er institutionsle-

delsens ansvar at skabe opmærksomhed hos ansatte om de risici, der

kan være ved internationalt samarbejde, og at opbygge strukturer og

procedurer, der kan hjælpe ansatte til at navigere.

Det er udvalgets forventning, at ledelserne på danske institutioner gør

brug af disse retningslinjer til at vurdere, hvilke internationale samar-

bejdsrelationer, der kan bidrage positivt til deres forskning, og hvilke de

skal have et særligt øje på, eller helt undgå.

Retningslinjerne er også relevante for øvrige aktører på forsknings- og

innovationsområdet, herunder GTS-institutterne, regionerne og forsk-

ningstunge virksomheder.

Retningslinjerne er udarbejdet af Udvalget for retningslinjer for interna-

tionalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Nyttige links

UFM og PET’s pjece ”Er jeres forskning i fare?”

PET’s ”Vurdering af spionagetruslen mod Danmark” og FE’s

Udsyn 2021.

Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerheds

trusselsvurdering for dansk forskning og universiteter.

Erhvervsstyrelsen om eksportkontrol og investeringsscreening.

EU’s liste over produkter med dobbelt anvendelse og

værktøjskasse til uddannelses- og forskningsinstitutioner for at

undgå udenlandsk indblanding.

EU-netværket EU-KNOC’s oversigt over retningslinjer fra andre

lande.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Sammenfatning

Nedenfor følger en sammenfatning over de konkrete tiltag, der forven-

tes igangsat af institutionerne som opfølgning på udvalgets arbejde.

Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

Kend jeres forsknings værdi og potentiale

Institutionerne foretager en overordnet vurdering af, hvilke

forskningsområder, data, udstyr og resultater, der er strate-

gisk vigtige for institutionen og dermed udsatte.

Institutionerne foretager en vurdering af, om disse områder,

udstyr, data og resultater er tilstrækkeligt beskyttet og er

ekstra opmærksomme på, hvilke samarbejdsrelationer der

indgås på området.

Beskyt jeres viden og resultater

Institutionerne udarbejder standardaftaler for internationalt

samarbejde, hvor betingelserne for IPR, omfang af vidende-

ling og ejerskab er klart formuleret, og hjælper deres ansatte

med at håndhæve betingelserne under og efter projektforlø-

bet.

Institutionerne øger deres opmærksomhed på, hvad samar-

bejdsaftalen indeholder af relevante betingelser og overvejer

løbende, om der er behov for yderligere tiltag.

Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og

investeringsscreeningsloven

Institutionerne tager initiativ til at udarbejde institutions-

specifikke vejledninger og/eller afholder workshops eller kur-

ser om regelsæt og implementering tilpasset deres instituti-

ons konkrete behov.

Institutionerne overvejer at etablere arbejdsgrupper eller ud-

pege ressourcepersoner inden for særlige områder som f.eks.

dual-use.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Kend jeres samarbejdspartnere

Undersøg, hvem I samarbejder med

Institutionerne har procedurer for at kunne foretage grundige

baggrundstjek af internationale partnere hvor relevant og

deler viden om potentielle problematiske partnere med hin-

anden.

Institutionerne forholder sig kritisk til ukendte partnere og

sørger for, at deres ansatte ved, hvordan de kan indberette

mistænkeligheder til institutionens ledelse.

Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

Institutionerne udarbejder en spørgeguide til forskere, som

kan anvendes til at vurdere relevansen af at indgå i et speci-

fikt internationalt samarbejde.

Institutionerne overvejer nøje, om det er med den pågæl-

dende partner, at sandsynligheden for merværdi er størst, og

om der er ligeværdige og kompatible interesser i samarbej-

det.

Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

Institutionerne overvejer som standard at inkludere positiv-

lister i internationale samarbejdsaftaler over, hvilke konkrete

teknologier, data, udstyr, resultater m.v., de vil dele eller give

adgang til. Negativlister kan ligeledes overvejes.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

Vær bevidste om, at der kan være en trussel

Institutionerne øger opmærksomheden på trusler og risici hos

ansatte og studerende og rådgiver dem om, hvordan de re-

ducerer risikoen, f.eks. ved at afholde kurser, udarbejde vej-

ledninger, arrangere briefings m.v., eventuelt tilpasset det en-

kelte institut.

Institutionerne bidrager til at skabe en opmærksomhedskul-

tur på tværs af hele organisationen, herunder ved at opfordre

ansatte til at deltage i institutionens initiativer på området.

Fokusér på sikkerhedsprocedurer og –systemer

Institutionerne tydeliggør kommandovejene i organisationen

og etablerer klare kommunikationskanaler og procedurer for

håndtering af sikkerhed.

Institutionerne sørger for, at ansatte og studerende ved,

hvordan de udviser god digital adfærd, forsigtighed på rejser

og ophold særligt i ikke-ligesindede lande samt indberetter

mistænkelige henvendelser eller opførsel til ledelsen.

Værn om jeres ansatte og studerende

Institutionerne giver deres interne regler for bibeskæftigelse

et eftersyn og skærmer deres ansatte og studerende mod

adgang til viden og kritiske forskningsområder m.m., der ikke

er nødvendig for disses studier eller arbejde, og som frem-

mede stater kunne have interesse i at tilegne sig, få adgang

til eller påvirke.

Institutionerne har klare procedurer for on-boarding af nye

ansatte, herunder kendskab til gældende regler og kodeks, og

styrker det løbende ledelsesfokus på særligt udenlandske

ansattes relevante tilhørsforhold.

Institutionerne øger ansattes og studerendes opmærksom-

hed på menneskerettede og økonomiske metoder, der kan

føre til udenlandsk indblanding, og opfordrer til, at forsøg på

dette bliver indberettet.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Identificér og beskyt

jeres kritiske forskning

Kend jeres forsknings værdi og potentiale

Der er behov for, at institutionerne:



foretager en overordnet vurdering af, hvilke forskningsområder,

data, udstyr og resultater, der er strategisk vigtige for institutio-

nen og dermed udsatte.



foretager en vurdering af, om disse områder, udstyr, data og re-

sultater er tilstrækkeligt beskyttet og er ekstra opmærksomme

på, hvilke samarbejdsrelationer der indgås på området.

Det er vigtigt, at I som ledelse på en forskningsinstitution har et overblik

over hvilke forskningsresultater eller –områder, der er strategisk vigtige

for jeres institution. Det kan f.eks. være, at jeres institution ligger inde

med data, der er unikke og efterspurgt globalt, eller at jeres forskning er

tæt på et gennembrud på området. Det handler om at identificere særligt

værdifulde og udsatte forskningsområder – de aktiver, som andre vil

have fat i.

På disse områder er det ikke kun nødvendigt at beskytte forskningen

gennem patentering og håndhævelse af ophavsrettigheder, men også

ved nøje at overveje med hvem og hvordan, der samarbejdes internatio-

nalt. Der findes nemlig talrige eksempler på, at udenlandske forskere

uretmæssigt forsøger at skaffe sig adgang til unikke data, forretnings-

hemmeligheder eller militær know-how til skade for danske interesser.

Det er vurderingen, at udenlandske statslige aktører i højere grad end

tidligere forsøger at indhente viden og uretmæssigt overføre teknologi. I

visse tilfælde med henblik på militær eller uetisk anvendelse, herunder i

strid med menneskerettighederne, i andre tilfælde for at styrke egen

forskningskapacitet og konkurrenceevne på bekostning af den danske.

I praksis kan det være svært at vurdere, hvad et specifikt forskningsfelt

og konkrete forskningsresultater potentielt kan (mis)bruges til. Og jo

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

tættere forskningen er på egentlig grundforskning, jo sværere er det.

Selvom forskningen er i de tidlige stadier, kan den imidlertid stadig være

værdifuld og beskyttelsesværdig. Det er forskeren selv, der bedst kan

vurdere og klassificere viden på det konkrete forskningsfelt, og dermed

har forskeren et medansvar for at hjælpe ledelsen med at vurdere forsk-

ningens værdi og potentiale.

Erfaringer viser, at de mest udsatte områder for at miste kommerciel eller

militær know-how findes inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab

og teknisk videnskab (se også pkt. 1.3.). Men også inden for samfundsvi-

denskab og humaniora kan der være risici, herunder tab af akademisk

frihed, censur og påvirkning eller omskrivning af forskningsresultater. Det

er derfor vigtigt altid at tage udgangspunkt i den konkrete forskning.

Beskyt jeres viden og resultater

Der er behov for, at institutionerne:

udarbejder standardaftaler for internationalt samarbejde, hvor

betingelserne for IPR, omfang af videndeling og ejerskab er klart

formuleret, og hjælper deres ansatte med at håndhæve betingel-

serne under og efter projektforløbet.

øger deres opmærksomhed på, hvad samarbejdsaftalen indehol-

der af relevante betingelser, og løbende overvejer, om der er be-

hov for yderligere tiltag for at beskytte forskningen.

Det er ikke altid tilfældet, at I har den samme interesse i samarbejdet

som jeres internationale samarbejdspartnere.

Hvor interessen fra jeres side kan være akademisk eller forskningsfaglig,

kan jeres internationale partner have interesse i:



at forskningen fører til et fremtidigt kommercielt eller patenter-

bart resultat



følsomme data eller personligt identificerbare oplysninger som fx

genetiske oplysninger eller kommercielle testdata



en potentiel militær anvendelse af forskningen



et potentielt grundlag for internationale strategiske politiske for-

handlinger eller beslutninger



at anvende laboratorieudstyr, partneren ellers ikke vil have ad-

gang til, inden for et følsomt forskningsområde.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

I bør derfor tidligt tage stilling til, hvordan I vil håndtere og beskytte den

viden, I kommer med, hvad I er villige til at dele, og hvem der ejer de re-

sultater, I er med til at generere, når I starter et internationalt samarbejde.

I bør have øget opmærksomhed på risikostyring jo højere teknologiud-

viklingsniveau, jo større økonomi og jo større udveksling af personer,

samarbejdet indebærer.

Tager I ikke stilling til dette, risikerer I, at I ikke kan:



anvende jeres viden og afprøve jeres ideer på en sikker måde



bevise jeres ejerskab



profitere fra en eventuel kommercialisering af resultaterne



forhindre eller afskrække uønsket anvendelse af jeres viden og

resultater.

Konkret bør ovenstående opmærksomhedspunkter inkluderes i jeres

samarbejdsaftale med den internationale partner. Det kan f.eks. gøres

ved at lave en liste over de videnskabelige undersøgelser, metoder, ma-

terialer m.v., I bringer ind i samarbejdet, samtidigt med, at I undersøger,

hvordan disse er stillet i forhold til intellektuelle ejendomsrettigheder

(IPR), såsom patenter, licensaftaler og copyright.

Det kan også være hensigtsmæssigt at inkludere reference til fælles

akademiske værdier i samarbejdsaftalerne som f.eks.

The European

Code of Conduct for Research Integrity

Bonn-erklæringen om

forskningsfrihed.

Dette er ikke kun relevant for IPR. Det kan være nød-

vendigt, at I forud for, at der indgås en samarbejdsaftale om et fælles

forskningsprojekt, indgår en særskilt fortroligheds- eller hemmeligholdel-

sesaftale for at afskrække jeres internationale partner fra at misbruge

eller videregive centrale oplysninger.

En god samarbejdsaftale kan aldrig sikre jer fuldstændigt mod tyveri,

spionage og misbrug, men den giver et klart signal til internationale part-

nere om, at I er bevidste om jeres rettigheder og klar til at håndhæve dem.

Det kan medvirke til at forhindre og afskrække forsøg på uønsket over-

førsel og/eller anvendelse af jeres viden og resultater.

For at lette arbejdet og ensarte tilgangen på jeres institution, bør I kunne

stille en standardkontrakt til rådighed, som jeres ansatte kan tage ud-

gangspunkt i. Ikke alle samarbejdsformer kræver, at der udarbejdes en

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

samarbejdsaftale, og aftalernes omfang varierer fra samarbejdets type

og formalitet. Det er jer selv, der bedst kan vurdere dette.

Når I indgår samarbejde med udenlandske forskningsinstitutioner, bør I

ligeledes være opmærksomme på, at der på individuelle institutioner og i

enkelte lande kan være afvigende regler om ejerskabet til resultater. Sørg

for at skabe klarhed om dette, inden samarbejdet startes. Er det institu-

tionen eller den individuelle forsker, der ejer resultaterne? Hvem har lov

til at tilgå resultaterne efterfølgende og i hvilken grad?

Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og

investeringsscreeningsloven

Der er behov for, at institutionerne:

tager initiativ til at udarbejde institutionsspecifikke vejledninger

og/eller afholde workshops eller kurser om regelsæt og imple-

mentering tilpasset deres institutions konkrete behov.

overvejer at etablere arbejdsgrupper eller udpege ressourceper-

soner inden for særlige områder som f.eks. dual-use.

Risikoen for militær eller uetisk anvendelse af teknologi og forskningsre-

sultater er et centralt risikoområde i internationalt samarbejde. Det er på

samme tid et meget reguleret risikoområde, og det er derfor vigtigt, at I

sætter jer ind i særligt eksportkontrolreglerne og investeringsscreenings-

loven.

Eksportkontrolregimet indeholder krav om kontrol af eksport af og tek-

nisk bistand til en række produkter og teknologier, som både kan anven-

des til civile og militære formål (dual-use). Reglerne stiller bl.a. krav om

tilladelse til eksport af dual-use produkter og teknologier uden for EU,

men også inden for EU for så vidt angår visse særligt kritiske produkter.

Eksportkontrol omfatter også forbud mod at yde teknisk bistand i for-

bindelse med dual-use produkter, hvis der er risiko for, at de kan anven-

des i forbindelse med masseødelæggelsesvåben. Teknisk bistand kan

f.eks. være foredrag, undervisning eller konsulentbistand, og viden og

akademiske aktiviteter kan således være genstand for eksportkontrol.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Joint venture-samarbejder om forskning og udvikling inden for forsvars-

sektoren, it-sikkerhed, kritisk teknologi eller kritisk infrastruktur er om-

fattet af investeringsscreeningsloven. Det betyder, at aftaler inden for

de nævnte områder mellem en udenlandsk investor og danske forsk-

ningsinstitutioner kræver tilladelse af Erhvervsstyrelsen.

Kritisk teknologi omfatter ifølge investeringsscreeningsloven:

Kunstig intelligens og machine learning til autonome fartøjer,

efterligning af mennesker, analyse af positioneringsdata og

biometrisk identifikation.

Avanceret industriel robotteknologi, herunder til produkti-

onsrobotter eller til brug i sundhedssektoren samt avanceret

droneteknologi.

Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknolo-

gier der understøtter produktionen heraf.

Teknologier til beskyttelse af cyber- og informationssikker-

hed med henblik på tilgængelighed, integritet eller fortrolig-

hed i it-systemer, samt forsvar mod it-angreb.

Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og

andet samt kommunikationsteknologi der understøtter

dette.

Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og

energitransport.

Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvan-

tesensorer, kvantekryptografi og kvantekommunikation.

Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sund-

hedssektoren.

Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen.

Bioteknologi inden for syntetisk biologi.

3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anven-

delse.

Da der kan være udfordringer med at operationalisere eksportkontrolre-

gimet og investeringsscreeningsloven på forskningsområdet, er det nød-

vendigt, at I forholder jer specifikt til problematikken. Det kan f.eks. være

ved at sørge for, at der udarbejdes vejledninger og tjeklister og afholdes

workshops eller kurser. I bør ligeledes overveje, om der skal etableres en

dual-use arbejdsgruppe eller udpeges ressourcepersoner inden for sær-

lige fagområder.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Kend jeres

samarbejdspartnere

Undersøg, hvem I samarbejder med

Der er behov for, at institutionerne:

har procedurer for at kunne foretage grundige baggrundstjek

af internationale partnere hvor relevant, og at de deler viden

om potentielle problematiske partnere med de øvrige danske

institutioner.

forholder sig kritisk til ukendte partnere og sørger for, at de-

res ansatte ved, hvordan de kan indberette mistænkelighe-

der til institutionens ledelse.

På samme måde som virksomheder benytter sig af

due diligence-under-

søgelser i forbindelse med virksomhedsoverdragelser og –fusioner, er det

nødvendigt, at I kun indgår samarbejde med internationale partnere på

et oplyst grundlag. Det bidrager til, at I kan afdække og reducere poten-

tielle risici ved samarbejdet.

Et sådan baggrundstjek er også et nødvendigt værktøj til at kunne vur-

dere omfanget af samarbejdet (er der noget, I ikke kan samarbejde med

den internationale partner om?), og om samarbejdet tilfører tilstrækkelig

værdi til jeres forskning (får I nok ud af samarbejdet?).

Udenlandsk indblanding kan være svært at gennemskue i internationalt

samarbejde, og det er derfor vigtigt også at undersøge, hvem I indirekte

samarbejder med. Det vil sige at undersøge, hvem der helt eller delvist

kontrollerer jeres internationale samarbejdspartner. Hvis der er risiko for,

at jeres partner f.eks. har tætte relationer til en fremmed stats militær

eller politiske particeller, bør I være særdeles varsomme og kun indgå i

samarbejdet under allerstørste bevågenhed.

For at udnytte den viden, der allerede er opbygget i Danmark på området,

kan det anbefales at tage kontakt til andre danske forskningsinstitutio-

ner (eller de danske innovationscentre, hvor relevant) og høre om deres

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

erfaringer med en specifik partner. I særlige tilfælde kan det være nød-

vendigt at kontakte efterretningstjenesterne, der gerne bistår med yder-

ligere rådgivning. Hver institution bør udpege en kontakt/enhed, der fo-

restår kontakten til tjenesterne.

Simple samarbejder som eksempelvis deltagelse i konferencer og fælles

konferencepublikationer stiller andre krav til risikovurderinger end mere

komplekse samarbejder som samarbejdsprojekter og egentlige partner-

skaber.

Hvis I indgår i et multinationalt samarbejde, hvor der deltager både eu-

ropæiske og internationale partnere, anbefales I altid at spørge de euro-

pæiske partnere, der har formidlet kontakten til de internationale part-

nere, om de har foretaget de nødvendige baggrundstjek.

Det er ikke alle stater uden for Europa, der kræver lige stor bevågenhed.

Samarbejdet kræver særlig forsigtighed, hvis jeres partners hjemstat

bryder med internationalt anerkendte normer og principper såsom FN’s

menneskerettigheder, retsstatsprincippet, akademisk frihed og indivi-

dets/institutionens uafhængighed fra staten. I denne sammenhæng kan

indekseringerne fra

Academic Freedom Index, Freedom in the World,

World Justice Project Rule of Law Index

understøtte risikovurderingen.

Det er en skærpende omstændighed, når civil forskning ikke er adskilt fra

den militære (civil-militær fusion) i ikke-ligesindede lande.

Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

Der er behov for, at institutionerne:

udarbejder en spørgeguide til forskere, som kan anvendes til at

vurdere relevansen af at indgå i et specifikt internationalt sam-

arbejde.

nøje overvejer, om det er med den pågældende partner, at sand-

synligheden for merværdi er størst, og om der er ligeværdige og

kompatible interesser i samarbejdet.

I bør kun indgå større forpligtende samarbejder med internationale part-

nere, hvor jeres gevinst af samarbejdet står fuldstændig klart. Det kan

være, at I får adgang til viden, I ellers ikke ville kunne tilegne jer, eller at I

får adgang til udstyr, som ellers ville være for dyrt at købe sig adgang til.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Spørg altid jer selv, om det er med den pågældende partner, at sandsyn-

ligheden for merværdi er størst. En tommelfingerregel er at starte småt

– mindre, undersøgende aktiviteter med lavt teknologiudviklingsniveau

såsom et fælles indlæg på en konference er knap så forpligtende og risi-

kobetonede som større samarbejder.

I bør ikke indgå samarbejder, hvis det finansielle bidrag fra jeres interna-

tionale partner forekommer mistænkeligt generøst eller ikke er proporti-

onelt med arbejdsindsatsen. Selvom det kan være svært at vurdere en

samarbejdspartners egentlige motivation, så bør du heller ikke indgå

samarbejder med internationale partnere, hvis du er i tvivl om partnerens

motivation for samarbejdet. Et faresignal er, hvis nogen interesserer sig

mere for, hvad I ved generelt, end hvad I kan bidrage konkret med i sam-

arbejdet – eller hvis aftalen indeholder særlige krav eller medfører selv-

censur.

Som udgangspunkt bør internationalt samarbejde være lige berigende

for begge parter. For at opnå dette bør der formuleres klare fælles mål,

og der bør være transparens i forhold til motivation og allokering af res-

sourcer. En ensidig finansierings- eller ressourceallokering bør undgås. På

den måde kan I fremme reciprocitet i samarbejdet samtidigt med et

skarpt fokus på egne interesser.

I bør også vurdere risikoen for, at partneren sætter grundlæggende vær-

dier under pres i samarbejdet, herunder akademisk frihed, ytringsfrihed,

forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis m.v. I nogle lande er

der særlige udfordringer med falske

peer reviews,

fabrikation og forfalsk-

ning af data eller plagiering som følge af kombinationen af lave forsker-

lønninger og høje bonusser for publicering. Endelig bør I være opmærk-

somme på, at der er set eksempler på ”etisk dumping”, hvor forsknings-

projekter, som af etiske grunde ikke kan gennemføres inden for EU, ek-

sporteres til gennemførelse i lande med andre standarder.

Som vejledende spørgeguide kan I tage udgangspunkt i følgende:

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Spørgeguide



Hvem samarbejder vi med (indirekte og direkte) og hvorfor?



Er samarbejdet ligeværdigt?



Hvem finansierer det pågældende samarbejde, og hvilken indfly-

delse følger med finansieringen?



Hvem har ret til forskningsresultatet?



Hvilke potentielle risici kan der være forbundet med et samar-

bejde med forskere fra det konkrete land og/eller institution?



Pålægger aftalen indirekte og/eller direkte restriktioner på forsk-

ningsfriheden – er aftaleteksten klar eller efterlader den plads til

fortolkning?



Hvilken data deles, og hvem har ret til den?



Har samarbejdspartneren stærke kommercielle interesser i sam-

arbejdet - hvilken betydning skal det have for videndeling?

Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

Der er behov for, at institutionerne:



overvejer som standard at inkludere positivlister i internationale

samarbejdsaftaler og -relationer over, hvilke konkrete teknolo-

gier, data, udstyr, resultater m.v., de vil dele eller give adgang til.

Negativlister kan ligeledes overvejes, såfremt det vurderes hen-

sigtsmæssigt.

For at I ikke giver den internationale partner unødvendig stor adgang til

jeres viden og jeres resultater, bør I sørge for at afgrænse samarbejdet til

specifikke områder i aftalen. I kan i den forbindelse overveje at tilføje en

positivliste over forskningsområder, teknologi, udstyr eller sågar bygnin-

ger, jeres internationale partner kun kan få adgang til gennem samarbej-

det. Negativlister (over områder eller udstyr, som der ikke gives adgang

til) kan også overvejes, såfremt det vurderes hensigtsmæssigt.

Jeres udgangspunkt bør være, at samarbejdet er så åbent som muligt, så

lukket som nødvendigt. Denne tilgang, som også forfølges i EU-projekter,

er vigtig, men kan virke uvant, da udgangspunktet i forskningsverdenen

er at fremme princippet om

open science.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Dette er især vigtigt for jer, der er leder på en forskningsinstitution, da

det normalt er institutionen, der som juridisk enhed underskriver den for-

melle samarbejdsaftale. Har I derfor ikke afgrænset, hvad jeres institu-

tion vil dele og give adgang til, risikerer I, at jeres internationale partner

kan kræve adgang til al den teknologi, data og udstyr, jeres institution

råder over, såfremt det er nødvendigt for at kunne leve op til forpligtel-

serne i aftalen.

Dette gælder også for invitation af gæsteforskere eller ved ansættelse

af eksterne undervisere, hvor der kan være behov for at indføre særlige

godkendelsesprocedurer, hvor der tages aktivt stilling til, hvilken viden

eller hvilket udstyr, der gives adgang til.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Beskyt jeres institution,

ansatte og studerende

Vær bevidst om, at der kan være en trussel

Der er behov for, at institutionerne:



øger opmærksomheden på trusler og risici hos ansatte og stude-

rende og rådgiver dem om, hvordan de reducerer risikoen, f.eks.

ved at afholde kurser, udarbejde vejledninger, arrangere briefings

m.v., tilpasset det enkelte institut.



bidrager til at skabe en opmærksomhedskultur på tværs af hele

organisationen, herunder ved at opfordre ansatte til at deltage i

institutionens initiativer på området.

En række konkrete episoder, der involverer danske institutioner, har de

seneste år tydeliggjort, at truslen forbundet med internationalt forsk-

ningssamarbejde er reel og kompleks. Det er imidlertid langt fra alle an-

satte og studerende, som selv har oplevet konkrete etiske eller sikker-

hedsmæssige risici.

Det er derfor vigtigt, at I som ledelse på en uddannelses- og forsknings-

institution gør jeres ansatte og i relevant omfang studerende opmærk-

somme på truslen ved f.eks. at give konkrete eksempler på udenlandsk

indblanding og rådgiver dem om, hvordan de kan reducere risikoen. I bør

også overveje, om der er behov for at invitere PET til at afholde kurser

eller briefings om kritiske teknologier og udenlandsk indblanding.

Som ledelse har I ansvaret for at skabe en modstandsdygtig kultur og

robusthed over for truslen på jeres institution gennem oplysning, rådgiv-

ning og konkret vejledning til ansatte og studerende om, hvordan de bør

gebærde sig.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Fokusér på sikkerhedsprocedurer og -systemer

Der er behov for, at institutionerne:



tydeliggør kommandovejene i organisationen og etablerer klare

kommunikationskanaler og procedurer for håndtering af sikker-

hed.



sørger for, at ansatte og studerende ved, hvordan de udviser god

digital adfærd, forsigtighed på rejser og ophold særligt i ikke-li-

gesindede lande samt indberetter mistænkelige henvendelser el-

ler opførsel til ledelsen.

Fremmede stater anvender forskellige metoder til at indhente oplysnin-

ger – både lovlige, ulovlige eller i gråzonen mellem de to. Det kan være

lige fra, at der bliver udvist særlig interesse for jeres forskning på inter-

nationale konferencer, at I modtager anmodninger på sociale medier, til

at jeres institution bliver udsat for cyberangreb eller indbrud.

Det er jeres ansvar som ledelse at implementere tiltag som en central

sikkerhedsorganisation, adgangskontrol, IT, alarmer og overvågning mv.

samt klare procedurer for, hvem man som ansat eller studerende kan gå

til, hvis man oplever noget bekymrende/mistænkeligt.

Det er samtidig jeres ansvar at udvikle en sikkerhedsbevidst kultur på

institutionen, hvor ansatte og i relevant omfang studerende udviser god

digital adfærd, forsigtighed på rejser og ophold særligt i ikke-ligesindede

lande samt at indberetter mistænkelige henvendelser eller opførsel til le-

delsen.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Værn om jeres ansatte og studerende

Der er behov for, at institutionerne:



giver deres interne regler for bibeskæftigelse et eftersyn og

skærmer deres ansatte og studerende mod adgang til viden og

kritiske forskningsområder m.m., der ikke er nødvendig for disses

studier eller arbejde, og som fremmede stater kunne have inte-

resse i at tilegne sig, få adgang til eller påvirke.



har klare procedurer for on-boarding af nye ansatte, herunder

kendskab til gældende regler og kodeks, og styrker det løbende

ledelsesfokus på særligt udenlandske ansattes relevante tilhørs-

forhold.



øger ansattes og studerendes opmærksomhed på menneskeret-

tede og økonomiske metoder, der kan føre til udenlandsk indblan-

ding, og opfordrer til, at forsøg på dette bliver indberettet.

Som ledelse på en forskningsinstitution har I ikke blot ansvar for at gøre

jeres ansatte og studerende opmærksomme på truslen. Det er også nød-

vendigt at beskytte dem aktivt mod udenlandsk indblanding.

Eksempler på menneskerettede metoder for udenlandsk indblanding og

spionage omfatter: rekruttering af forskere og studerende til udlandet for

derigennem at kunne indhente viden, hvervning af forskere og stude-

rende til spionage, lokke informationer ud af personer gennem psykolo-

gisk manipulation, afpresning, trusler og tvang samt bestikkelse.

I bør være opmærksomme på, at metoden kan være økonomisk indirekte

og meget svær at gennemskue for den udsatte. Dette kan f.eks. være til-

fældet med legater, tilskud eller udenlandske talentprogrammer, hvor en

ansat eller studerende langsomt indrulleres i en tilknytning, hvor konse-

kvenserne først viser sig over tid.

Det kan derfor være nødvendigt at give de interne regler for bibeskæfti-

gelse et eftersyn. Selv hvis reglerne vurderes at være dækkende og til-

strækkelige, bør I have et fokus på, om jeres ansatte er tilstrækkeligt be-

vidste om de forpligtelser, reglerne indebærer.

Tilknytning til f.eks. talentprogrammer er ikke nødvendigvis problematisk,

og med åben og transparent dialog om personlige tilbud eller eksterne

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

tilhørsforhold kan I og jeres ansatte vurdere, om der er grund til bekym-

ring.

Samtidig har nogle fremmede stater efterretningslove, der pålægger de-

res statsborgere og virksomheder i en given situation at samarbejde med

den pågældende stats sikkerhedsmyndigheder.

I bør være opmærksomme på, at der kan være en risiko for udenlandske

particeller på danske institutioner, som har til formål at holde de uden-

landske ansatte eller studerende på den ”rette ideologiske sti”. Dette kan

påvirke den akademiske frihed eller nedlægge censur omkring forsk-

ningsemner eller resultater, men også resultere i militær eller uetisk an-

vendelse af forskningsresultater, f.eks. i strid med menneskerettighe-

derne.

I den forbindelse kan I skærme jeres institutions udenlandske ansatte

mod disse forpligtelser ved nøje at overveje, hvordan videndeling og ad-

gang til særligt kritiske forskningsområder, data eller teknologier kan be-

grænses, uden at dette går ud over den pågældende forskers arbejde. På

den måde begrænses den pågældende forskers mulighed for ufrivilligt el-

ler frivilligt at kunne dele følsom eller kritisk viden med fremmede tjene-

ster.

Der er ligeledes behov for et ledelsesfokus på at

on-boarde

nye og uden-

landske ansatte i organisationskulturen på jeres institution, herunder

styrke deres kendskab til gældende regler og kodeks, f.eks. GDPR, dual-

use, forskningsintegritet og –etik m.v.

I bør overveje, om der er udenlandske ansatte, I med fordel kan have en

særlig tæt ledelseskontakt til – ikke mindst så I har mulighed for at

hjælpe dem, hvis behovet skulle opstå. Det er centralt, at fokus er på at

drage omsorg for jeres ansatte, så særlig opmærksomhed ikke opleves

som diskrimination.

Endelig har I et ansvar for at vurdere behovet for evt. at udarbejde lan-

despecifikke retningslinjer eller briefings før udveksling af danske for-

skere og studerende særligt til ikke-ligesindede lande. I kan her overveje

at konsultere PET’s rådgivningscenter. I bør også overveje, om der i sær-

lige tilfælde skal afholdes debriefings efter endt ophold for at tjekke, om

potentielle risici materialiserede sig, og identificere eventuelle mønstre.

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Om udvalget

Udvalget om retningslinjer for internationalt forsknings-

og innovationssamarbejde (URIS)

URIS blev nedsat i efteråret 2020 med den opgave at gennemgå eksi-

sterende rammer med relevans for internationalt forsknings- og innova-

tionssamarbejde og se på behovet for eventuelle supplerende tiltag. Må-

let var at understøtte danske forskningsinstitutioner i en balanceret til-

gang, hvor internationalt forsknings- og innovationssamarbejde frem-

mes parallelt med et øget fokus på potentielle risici.

Som led i denne opgave har URIS forholdt sig til risikoen for:



Brud på principperne for forskningsintegritet og ansvarlig forsk-

ningspraksis, herunder ansvarlig administration af forskningsdata

og beskyttelse af ophavsret.



Uetiske anvendelser af teknologi, herunder militær anvendelse el-

ler anvendelse i strid med menneskerettighederne.



Udenlandsk indblanding og sikkerhedsbrud fra udenlandske stu-

derende og ansatte ved danske institutioner samt danske stude-

rende på udveksling og ansatte på rejse i udlandet.



At bidrage til at styrke og opbygge forsknings- og innovations-

kapacitet på følsomme områder i ikke-ligesindede lande.

Udvalgets arbejde med disse fire risici var opdelt i tre faser:

Retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

Fase 1

- Drøftelse af

sikkerhedsmæssige og

etiske udfordringer og

dilemmaer

- Kortlægning af

internationale og

nationale rammer og

regler

Fase 2

- Drøftelse af, hvordan

der kan skabes større

opmærksomhed på risici - Udarbejdelse af

supplerende

og faldgruber

retningslinjer til danske

- Drøftelse af

forskere og institutioner

ansvarsfordeling mellem

- Vurdering af

myndigheder,

institutioner og forskere hensigtsmæssigheden i

at etablere et permanent

udvalg

Fase 3

Med udgangspunkt i ovenstående faser blev der afholdt otte udvalgs-

møder i perioden fra september 2020 til januar 2022. URIS inddrog inter-

nationale erfaringer i arbejdet, ligesom udvalget inddrog relevante myn-

digheder og faglige eksperter med indsigt i problemstillingen.

Udvalget bestod af følgende repræsentanter fra universiteterne, profes-

sionshøjskolerne og de forskningsfinansierende fonde:



Peter Kjær, prorektor, Roskilde Universitet



Lene Pries-Heje, institutleder, IT-Universitetet



Mogens Rysholt Poulsen, dekan, Aalborg Universitet



Nikolaj Malchow-Møller, rektor, Copenhagen Business School



Kristian Pedersen, dekan, Aarhus Universitet



Rasmus Larsen, prorektor, Danmarks Tekniske Universitet



David Dreyer Lassen, prorektor, Københavns Universitet



Henrik Bindslev, dekan, Syddansk Universitet



Harald Mikkelsen, formand for Forskningsstrategisk Initiativ, Dan-

ske Professionshøjskoler



Maja Horst, bestyrelsesformand, Danmarks Frie Forskningsfond



Annemarie Munk Riis, vicedirektør, Innovationsfonden



Søren-Peter Olesen, direktør, Danmarks Grundforskningsfond

Uddannelses- og Forskningsministeriet var formand for udvalget og va-

retog sekretariatsbetjeningen.