UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 124
Offentligt

Afrapportering

Udvalg om retningslinjer

for internationalt

forsknings- og

innovationssamarbejde

Maj 2022

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22

UFU Alm.del - Bilag 124

Offentligt

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 124: Orientering om offentliggørelse af Udvalg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejdes afrapportering og retningslinjer, fra uddannelses- og forskningsministeren

Afrapportering

Udgivet af

Uddannelses- og Forskningsministeriet på

vegne af Udvalg om retningslinjer for

internationalt forsknings- og

innovationssamarbejde

Børsgade 4

Postboks 2135

1015 København K

Tel.: 3392 9700

[email protected]

www.ufm.dk

Publikationen kan hentes på ufm.dk/publikationer

Afrapportering

Udvalg om retningslinjer for

internationalt forsknings- og

innovationssamarbejde

Afrapportering

Maj 2022

Afrapportering

Indhold

1. Indledning

2. Sammenfatning

3. Udvalgets hovedkonklusioner og anbefalinger

3.1 En ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og

innovationssamarbejde

3.2 Danmarks tilgang bør ligge på linje med ligesindede landes tilgang

3.3 Behov for løbende tilpasninger

4. Nye retningslinjer

4.1 Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

4.1.1 Kend jeres forsknings værdi og potentiale

4.1.2 Beskyt jeres viden og resultater

4.1.3 Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og

investeringsscreeningsloven

4.2 Kend jeres samarbejdspartnere

4.2.1 Undersøg, hvem I samarbejder med

4.2.2 Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

4.2.3 Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

4.3 Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

4.3.1 Vær bevidst om, at der kan være en trussel

4.3.2 Fokusér på sikkerhedsprocedurer og –systemer

4.3.3 Værn om jeres ansatte og studerende

5. Opfølgning

6. Oversigt over bilag

Afrapportering

1. Indledning

Forskning og innovation er udpræget international i sin natur, og internationalt samar-

bejde er af særlig interesse for en lille, åben økonomi som Danmark. Et stærkt og åbent

internationalt forsknings- og innovationssamarbejde giver adgang til højtspecialiserede

forskningsfaciliteter i udlandet og den nyeste viden – og understøtter tiltrækning af ta-

lenter til Danmark.

Danske uddannelses- og forskningsinstitutioner oplever samtidig, at internationalt sam-

arbejde på forsknings- og innovationsområdet er blevet mere komplekst at navigere i

over det seneste årti, og at samarbejdet i høj grad indebærer etiske, økonomiske og sik-

kerhedsmæssige risici. Samtidig giver både danske og udenlandske efterretningstjene-

ster udtryk for, at fremmede stater i højere grad end tidligere uretmæssigt forsøger at

anskaffe sig viden, teknologi og produkter, som er vigtige for Danmarks konkurrenceevne,

eller som kan have en negativ indflydelse sikkerhedspolitisk.

Der er derfor behov for at se på, hvordan de gældende rammer for internationalt forsk-

nings- og innovationssamarbejde kan tilpasses for bedre at understøtte danske uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner i deres internationale samarbejder til gavn for dansk

forskning og konkurrenceevne og uden at kompromittere Danmarks sikkerhed.

På den baggrund nedsatte Uddannelses- og Forskningsministeriet i efteråret 2020

Ud-

valg om retningslinjer for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

(URIS).

Udvalget har haft til opgave at gennemgå eksisterende rammer for internationalt forsk-

nings- og innovationssamarbejde og komme med konkrete anbefalinger til eventuelle nye

tiltag.

Formålet med denne afrapportering er at orientere uddannelses- og forskningsministeren

om URIS’ drøftelser og hovedkonklusioner og begrunde de anbefalinger, udvalget har ud-

arbejdet.

URIS har forholdt sig til følgende risici:



Brud på principperne for forskningsintegritet og ansvarlig forskningspraksis, her-

under ansvarlig administration af forskningsdata og beskyttelse af ophavsret.



Militær eller uetisk anvendelse af teknologi, herunder anvendelse i strid med men-

neskerettighederne.



Udenlandsk indblanding og sikkerhedsbrud fra udenlandske studerende/ansatte

ved danske institutioner og danske studerende/ansatte i udlandet.



At forskningssamarbejdet kan bidrage til at styrke og opbygge forsknings- og in-

novationskapacitet på følsomme områder i autokratiske stater.

Som led i afdækningen har URIS kortlagt de nationale og internationale rammer og regler

med relevans for ovenstående risikoområder. Kortlægningen har dannet basis for udval-

gets drøftelser om de eksisterende rammers anvendelighed i forhold til at regulere og

understøtte danske forskeres internationale samarbejde.

Afrapportering

Udvalgsmedlemmerne har også bidraget med eksempler på nye lokale tiltag på de en-

kelte institutioner, som er foranlediget af det aktuelle trusselbillede. Nationale og inter-

nationale eksperter er ligeledes blevet inddraget i udvalgets drøftelser, og udvalget har

gennemgået lignende initiativer og retningslinjer i EU-regi og fra andre ligesindede lande.

Udvalget har også haft til opgave at se på modeller for, hvordan der kan følges op på

udvalgets arbejde med henblik på at sikre, at anbefalingerne bliver implementeret bedst

muligt.

På denne baggrund er udvalget kommet med tre overordnede anbefalinger til ministeren

og et sæt retningslinjer til ledelserne på de danske institutioner for, hvordan de kan mind-

ske risici og øge gevinstpotentialet i internationalt forsknings- og innovationssamar-

bejde. Retningslinjerne suppleres af enkelte specifikke anbefalinger til myndighederne og

de offentlige forskningsfinansierende fonde, som indgår i denne afrapportering.

Udvalgets kommissorium er vedhæftet afrapporteringen som bilag 1.

Udvalget bestod af repræsentanter fra landets otte universiteter, professionshøjskolerne

og de offentlige forskningsfinansierede fonde. Uddannelses- og Forskningsministeriet

har været formand og forestået sekretariatsbetjeningen. Udvalgets sammensætning

fremgår af bilag 2.

Udvalgets kortlægning er vedlagt som bilag 3 og en oversigt over lignende tiltag fra andre

lande som bilag 4. Oversigten er udarbejdet af EU-netværket EU-KNOC (European R&I

Knowledge on China), som Uddannelses- og Forskningsministeriet bidrager til fra dansk

side.

Udvalgets drøftelser blev afsluttet i marts 2022.

Afrapportering

2. Sammenfatning

Anbefalinger og behov for nye tiltag

URIS anbefaler for det første, at Danmark anlægger en ny og skærpet tilgang til interna-

tionalt forsknings- og innovationssamarbejde. Tilgangen bør fokusere på risikostyring,

fremme danske interesser og understøtte tiltag på tre niveauer:

Øget opmærksomhed på institutionerne på etiske, økonomiske og sikkerheds-

mæssige risici.

2) Organisatoriske rammer og procedurer for risikohåndtering.

3) En fælles national tilgang og øget videndeling på tværs af relevante myndigheder

og uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark.

URIS lægger op til, at første og andet niveau adresseres med en række konkrete retnings-

linjer, som kan støtte institutionerne i deres bestræbelser på at øge ansatte og studeren-

des opmærksomhed på etiske og sikkerhedsmæssige risici samt opbygge og løbende vi-

dereudvikle institutionelle procedurer. Af hensyn til institutionernes forskellighed er ud-

valgets retningslinjerne relativt generiske med mulighed for lokale tilpasninger, ligesom

det styrende princip for indførelsen af nye administrative tiltag er proportionelt i forhold

til risikoniveauet.

Parallelt med indsatsen på institutionerne er der behov for at opbygge en ny og skærpet

fælles tilgang på tværs af relevante myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutio-

ner og de offentlige forskningsfinansierende fonde. URIS har derfor suppleret deres an-

befalinger med en række forventninger til myndighederne og fondene, da ansvaret for

den nye tilgang ikke kun er institutionernes alene. En ny og skærpet tilgang får kun den

tilstrækkelige effekt, hvis der trækkes i samme retning på tværs af myndigheder, uddan-

nelses- og forskningsinstitutioner og forskningsfinansierende aktører.

”Relevante myndigheder” omfatter særligt Uddannelses- og Forskningsministeriet, Ud-

dannelses- og Forskningsstyrelsen, Udenrigsministeriet, Erhvervsministeriet, Erhvervs-

styrelsen, Justitsministeriet, Politiets Efterretningstjeneste, Forsvarsministeriet, Forsva-

rets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.

URIS anbefaler for det andet, at Danmark søger en fælles tilgang med ligesindede lande

for ikke at afskære danske forskere fra en bred vifte af internationalt samarbejde, der er

til Danmarks fordel, og for ikke at forringe Danmarks relative konkurrenceevne. Myndig-

hederne bør arbejde aktivt for en fælles EU-linje og løbende justere den danske tilgang,

så den er i tråd med EU’s og ligesindede landes tilgang.

For det tredje anbefaler URIS, at der som opfølgning på udvalgets arbejde nedsættes et

stående udvalg på ledelsesniveau med henblik på løbende videndeling mellem myndig-

heder, institutioner og fonde, løbende afstemning af det acceptable risikoniveau og

eventuel tilpasning af den danske tilgang til internationalt samarbejde.

Nye retningslinjer og forslag til konkrete tiltag

URIS fremsætter ni retningslinjer under tre overordnede temaer for, hvordan danske in-

stitutioner kan øge opmærksomheden samt opbygge strukturer og procedurer, der kan

Afrapportering

hjælpe ansatte og studerende til at navigere i det komplekse område. Retningslinjerne er

målrettet ledelserne på uddannelses- og forskningsinstitutionerne og er udarbejdet med

henblik på offentliggørelse.

Nedenfor følger en oversigt over de konkrete tiltag, der forventes igangsat af institutio-

nerne, myndighederne og fondene som opfølgning på URIS’ arbejde:

Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

1.1.

Kend jeres forsknings værdi og potentiale

- Institutionerne foretager en overordnet vurdering af, hvilke forskningsområder,

data, udstyr og resultater, der er strategisk vigtige for institutionen og dermed

udsatte.

- Institutionerne foretager en vurdering af, om disse områder, udstyr, data og re-

sultater er tilstrækkeligt beskyttet og er ekstra opmærksomme på, hvilke sam-

arbejdsrelationer der indgås på området.

- De offentlige forskningsfinansierende fonde har en tæt dialog med institutio-

nerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet om bilateralt samarbejde, her-

under indholdet af fælles opslag.

- Uddannelses- og Forskningsministeriet skaber et fælles overblik over omfanget

af samarbejde med særligt udvalgte lande på de enkelte forskningsområder, her-

under antallet af ansatte og studerende, projektsamarbejder samt finansierings-

strømmene fra disse lande.

1.2.

Beskyt jeres viden og resultater

- Institutionerne udarbejder standardaftaler for internationalt samarbejde, hvor

betingelserne for IPR, omfang af videndeling og ejerskab er klart formuleret, og

hjælper deres ansatte med at håndhæve betingelserne under og efter projektfor-

løbet.

- Institutionerne øger deres opmærksomhed på, hvad samarbejdsaftalen indehol-

der af relevante betingelser og overvejer løbende, om der er behov for yderligere

tiltag.

- De offentlige forskningsfinansierende fonde stiller krav til danske projektdelta-

gere om, at de udarbejder en konsortieaftale med internationale partnere, hvor

IPR, omfang af videndeling og ejerskab er klart formuleret.

1.3.

Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven

- Institutionerne tager initiativ til at udarbejde institutionsspecifikke vejledninger

og/eller afholder workshops eller kurser om regelsæt og implementering tilpasset

deres institutions konkrete behov.

- Institutionerne overvejer at etablere arbejdsgrupper eller udpege ressourceper-

soner inden for særlige områder som f.eks. dual-use.

- Erhvervsstyrelsen gennemfører specifikt målrettet rådgivning om eksportkon-

trolregimet og investeringsscreeningsloven på forsknings- og innovationsområ-

det til institutionerne, eksempelvis en guide til institutionerne om konkret anven-

delse af reglerne på forsknings- og innovationsområdet.

Afrapportering

Kend jeres samarbejdspartnere

2.1.

Undersøg, hvem I samarbejder med

- Institutionerne har procedurer for at kunne foretage grundige baggrundstjek af

internationale partnere hvor relevant og deler viden om potentielle problematiske

partnere med hinanden.

- Institutionerne forholder sig kritisk til ukendte partnere og sørger for, at deres

ansatte ved, hvordan de kan indberette mistænkeligheder til institutionens le-

delse.

- Uddannelses- og Forskningsministeriet afsøger mulighederne for at få adgang til

relevante europæiske og internationale databaser over f.eks. udenlandske uni-

versiteter og virksomheders forbindelser til militær og politiske particeller, så de

kan understøtte institutionernes baggrundstjek.

2.2.

Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

- Institutionerne udarbejder en spørgeguide til forskere, som kan anvendes til at

vurdere relevansen af at indgå i et specifikt internationalt samarbejde.

- Institutionerne overvejer nøje, om det er med den pågældende partner, at sand-

synligheden for merværdi er størst, og om der er ligeværdige og kompatible inte-

resser i samarbejdet.

- Uddannelses- og Forskningsministeriet opruster fsva. kompetencer og viden om

udvalgte landes ageren på uddannelses- og forskningsområdet, f.eks. gennem

udsendelse af en uddannelses- og forskningspolitisk diplomat til enkelte, ud-

valgte danske ambassader.

2.3.

Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

- Institutionerne overvejer som standard at inkludere positivlister i internationale

samarbejdsaftaler over, hvilke konkrete teknologier, data, udstyr, resultater m.v.,

de vil dele eller give adgang til. Negativlister kan ligeledes overvejes.

Afrapportering

Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

3.1.

Vær bevidste om, at der kan være en trussel

- Institutionerne øger opmærksomheden på trusler og risici hos ansatte og stude-

rende og rådgiver dem om, hvordan de reducerer risikoen, f.eks. ved at afholde

kurser, udarbejde vejledninger, arrangere briefings m.v., eventuelt tilpasset det

enkelte institut.

- Institutionerne bidrager til at skabe en opmærksomhedskultur på tværs af hele

organisationen, herunder ved at opfordre ansatte til at deltage i institutionens

initiativer på området.

- Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet

og efterretningstjenesterne holder løbende institutionerne opdateret om det ak-

tuelle trusselsbillede og bidrager aktivt til institutionernes initiativer.

3.2.

Fokusér på sikkerhedsprocedurer og –systemer

- Institutionerne tydeliggør kommandovejene i organisationen og etablerer klare

kommunikationskanaler og procedurer for håndtering af sikkerhed.

- Institutionerne sørger for, at ansatte og studerende ved, hvordan de udviser god

digital adfærd, forsigtighed på rejser og ophold særligt i ikke-ligesindede lande

samt indberetter mistænkelige henvendelser eller opførsel til ledelsen.

3.3.

Værn om jeres ansatte og studerende

- Institutionerne giver deres interne regler for bibeskæftigelse et eftersyn og skær-

mer deres ansatte og studerende mod adgang til viden og kritiske forskningsom-

råder m.m., der ikke er nødvendig for disses studier eller arbejde, og som frem-

mede stater kunne have interesse i at tilegne sig, få adgang til eller påvirke.

- Institutionerne har klare procedurer for on-boarding af nye ansatte, herunder

kendskab til gældende regler og kodeks, og styrker det løbende ledelsesfokus på

særligt udenlandske ansattes relevante tilhørsforhold.

- Institutionerne øger ansattes og studerendes opmærksomhed på menneskeret-

tede og økonomiske metoder, der kan føre til udenlandsk indblanding, og opfor-

drer til, at forsøg på dette bliver indberettet.

Afrapportering

3. Udvalgets

hovedkonklusioner og

anbefalinger

3.1 En ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og

innovationssamarbejde

Internationalt samarbejde er til stor gavn for dansk forskning og innovation, samtidig med

at det i stigende grad er genstand for etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici.

Ændringer på den globale scene gør, at økonomi, geopolitik og sikkerhed i stigende grad

sammenvæves, hvor konkurrencen om teknologisk overlegenhed spiller en væsentlig rolle,

og hvor forskydninger i forholdet mellem stormagterne udfordrer eksisterende alliancer

og idealer – også på det videnskabelige område. Det betyder, at forskning og innovation

i stadig stærkere grad kobles til nationale sikkerhedspolitiske, værdimæssige og økono-

miske hensyn.

Afvejning af risici og gevinster – med Kina og Rusland som eksempler

Hvad angår internationalt samarbejde har lande som Nordkorea og Iran traditionelt været

genstand for stor opmærksom bl.a. som følge af internationale sanktioner. Men inden for

den seneste tid har Rusland og Folkerepublikken Kina (herefter Kina) vist sig at udgøre

helt særlige udfordringer.

Rusland har som eksempel fokus på at indhente informationer om politiske, økonomiske

og militære forhold samt om forhold, der kan styrke Ruslands position inden for udvikling

af ny teknologi. Senest har Ruslands invasion af Ukraine betydet, at Danmark og de fleste

vestlige lande har indstillet forsknings- og innovationssamarbejdet med russiske (og be-

larussiske) institutioner.

Det er vurderingen, herunder fra vestlige efterretningstjenester, at Kina har opprioriteret

forsknings- og innovationssamarbejdet, herunder støtte til talentprogrammer og ud-

veksling af forskere og studerende, blandt andet med henblik på spionage, påvirknings-

virksomhed og ulovlig anskaffelsesvirksomhed.

Kina har ligeledes en efterretningslov, der pålægger private og statslige kinesiske aktører

at samarbejde med de kinesiske sikkerhedsmyndigheder, hvis adspurgt. Kinesiske forsk-

ningsinstitutioner (og individuelle forskere) er som udgangspunkt derfor ikke uafhængige

af statsapparatet, hvilket kan skabe udfordringer relateret til akademisk frihed, men også

forskningsetik og forskningsintegritet.

Både Rusland og Kina indskrænker i stigende grad akademisk frihed og udøver censur om

politisk sensitive temaer. Samtidig medfører begge landes civil-militære integration en

risiko for militær eller uetisk anvendelse af viden og teknologi, herunder anvendelse i strid

med menneskerettighederne.

Afrapportering

Dette fremgår bl.a. af Forsvarets Efterretningstjenestes ”Udsyn 2021”, Center for Cyber-

sikkerheds ”Cybertruslen mod Danmark 2021” og Politiets Efterretningstjenestes ”Vur-

dering af spionagetruslen mod Danmark 2022”.

Men særligt Kina har også forskningsmiljøer i verdensklasse, og samarbejdet med Kina er

i høj grad efterspurgt og til gavn for forskningsinstitutioner og virksomheder i Danmark,

EU og ligesindede lande. Kinas andel af de top-10 mest citerede artikler er større end EU-

gennemsnittet, Kinas eliteuniversiteter placeres stadig højere på de internationale rang-

lister, og Kina investerer massivt i forskning. Kina er en ledende aktør inden for en række

teknologier, og kinesiske forskningsmiljøer er på visse områder på vej til at være de vest-

lige overlegne. I alt overvejende grad er det kinesiske forskningssystem integreret i det

globale med udgangspunkt i fælles normer og standarder for videnskabelig praksis. Det

er et grundlæggende dilemma, at dansk-kinesisk forsknings- og innovationssamarbejde

på den ene side gavner dansk forskning og innovation samt konkurrenceevne samtidig

med, at det på den anden side bidrager til at styrke kinesisk forskningskapacitet på føl-

somme teknologiområder.

Internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, særligt med Kina, er derfor særde-

les komplekst og kan ikke reduceres til et spørgsmål om for eller imod. Det kompliceres

yderligere af, at forskning og innovation ikke kan isoleres, men må ses i sammenhæng

med tilgangen til samarbejde i andre sektorer.

URIS vurderer derfor, at der løbende vil være behov for at drøfte og afstemme, hvor høj

en risiko der kan accepteres i internationalt samarbejde på området. Med udgangspunkt

i en ”nul-risiko tilgang” kan man indføre store begrænsninger på samarbejdet. Henset til

de mange fordele, der er, vil en nul-risiko tilgang imidlertid have særdeles store negative

konsekvenser for dansk forsknings kvalitet og effekt og i sidste evne for dansk konkur-

renceevne.

Det handler derfor om at finde den rigtige balance, hvor risikoen ved samarbejdet er ac-

ceptabel set i forhold til den mulige positive gevinst samt de eventuelle negative konse-

kvenser af at afstå fra samarbejde. Balancepunktet, skal det siges, kan blive påvirket af

geo- og sikkerhedspolitiske ændringer. Det viser indstillingen af samarbejdet med Rus-

land tydeligt. Men Danmark kan selv gøre meget for at reducere risici på den ene side og

øge gevinstpotentialet på den anden. Dette kræver et stærkt fokus på risikostyring og

på at fremme egen interesse i internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Behovet for nye tiltag

Udvalgets kortlægning af eksisterende rammer for internationalt forsknings- og innova-

tionssamarbejde har vist, at der er omfattende regulering af relevans for de skitserede

risikoområder. Der er imidlertid ingen rammer, som specifikt adresserer det internationale

samarbejde (se bilag 4). Samtidig er der behov for tiltag, der kan øge opmærksomheden

på de rammer, der allerede findes – f.eks. reglerne om eksportkontrol og investerings-

screening.

Det er udvalgets vurdering, at der er behov for tiltag på tre niveauer:

1) Der skabes øget opmærksomhed om risici på institutionerne,

2) Der etableres understøttende organisatoriske rammer og procedurer på de en-

kelte institutioner,

Afrapportering

3) Der skabes en fælles national tilgang på tværs af relevante myndigheder og

forskningsmiljøer i Danmark.

Det er udvalgets vurdering, at første og andet niveau bedst adresseres med en række

konkrete retningslinjer, som kan støtte institutionerne i deres bestræbelser på at øge an-

satte og studerendes opmærksomhed på etiske, økonomiske og sikkerhedsmæssige risici

samt opbygge og løbende videreudvikle institutionelle procedurer. Af hensyn til instituti-

onernes forskellighed er det udvalgets vurdering, at retningslinjerne bør være relativt ge-

neriske med mulighed for lokal tilpasning, ligesom det bør være et styrende princip for

indførelsen af nye administrative tiltag, at de er proportionelle i forhold til risikoniveauet.

Parallelt med indsatsen på institutionerne er der behov for at opbygge en ny og skærpet

fælles tilgang på tværs af myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og de

offentlige forskningsfinansierende fonde. Derfor indeholder denne afrapportering supple-

rende anbefalinger, der adresserer myndighedernes og fondenes rolle. Dette hænger

sammen med spørgsmålet om ansvarsfordeling.

Ansvarsfordeling

Udvalget har drøftet, hvem der fra dansk side har ansvaret for at løfte en ny og skærpet

dansk tilgang og har i den forbindelse valgt at målrette retningslinjerne til institutionerne.

Det skyldes, at de danske institutioner er selvstyrede og ansvarlige for deres egne akti-

viteter. Dette gælder både partnerskabsaftaler på institutionsniveau, samarbejder på

forskerniveau samt rekruttering af udenlandske ansatte og studerende, udenlandsk be-

talte ph.d.-studerende m.v. Fuld implementering af retningslinjerne kræver ejerskab hos

både ledelse og ansatte, men hovedansvaret for at skabe øget opmærksomhed og op-

bygge institutionelle strukturer og procedurer påhviler institutionernes ledelse. Det er le-

delsens ansvar at etablere en sikkerhedsorganisation på institutionerne, der beskytter

forskningsresultater samt de ansatte og studerende.

Ansvaret er imidlertid ikke institutionernes alene. Det er udvalgets vurdering, at en ny og

skærpet tilgang kun får den tilstrækkelige effekt, hvis der trækkes i samme retning på

tværs af myndigheder, uddannelses- og forskningsinstitutioner og finansierende aktører.

Myndighederne har et ansvar for at bringe deres viden og ekspertise i spil gennem øget

dialog og videndeling med institutionerne og fondene. Myndighederne bør sørge for, at

institutionerne er opdateret om bl.a. udenrigspolitikkens implikationer for international

forskningspolitik, f.eks. som det kommer til udtryk i det strategiske partnerskab med Kina,

ændringer i det geopolitiske landskab og den løbende vurdering af truslerne mod Dan-

mark. Derudover har myndighederne et væsentligt ansvar i forhold til bilaterale partner-

skaber og fælles arbejdsprogrammer samt forpligtende nationale initiativer som f.eks.

universitetssamarbejdet Sino-Danish Center for Education and Research (SDC). Myn-

dighederne har ligeledes et ansvar for vejledning og rådgivning om implementering af

gældende regulering, ikke mindst den konkrete implementering af reglerne for investe-

ringsscreening og eksportkontrol på forsknings- og innovationsområdet. Der har i udval-

get været enighed om, at det indtil nu har været svært for institutionerne at få tilstræk-

kelig konkret og direkte anvendelig rådgivning fra myndighederne på dette område. En-

delig har myndighederne et ansvar for dialog med miljøerne om løbende tilpasning af den

danske tilgang, herunder på baggrund af udviklingen i EU og blandt ligesindede lande (jf.

afsnit 3.2. og 3.3.).

Afrapportering

Også de offentlige forskningsfinansierede fonde har som bevillingsgivere et ansvar for

løbende stillingtagen til potentielle risici forbundet med de aktiviteter, der finansieres. I

praksis betyder det, at fondene har en forpligtelse til at være årvågne og aktivt bede

institutioner og/eller relevante myndigheder om mere information, hvis der opstår tvivls-

tilfælde vedrørende internationale forskere og virksomheder, der ansøger om og modta-

ger dansk finansiering, samt finansieringsaktører, man samarbejder med om fælles op-

slag.

For at fastholde fokus på en klar målgruppe i retningslinjerne til institutionerne er anbe-

falingerne til myndighederne og fondene ikke inkluderet i retningslinjerne, men indgår i

denne afrapportering.

Grundlæggende værdier

Dansk forskning er baseret på grundlæggende globale principper som åbenhed (”open

science”),

transparens, meritbaseret konkurrence, forskningsintegritet, akademisk frihed

og institutionel autonomi. Disse principper er afgørende for dansk forsknings høje kvalitet

og effekt, og gør danske forskere og virksomheder til attraktive partnere internationalt.

En ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde tager

udgangspunkt i disse grundlæggende principper. Adfærd, der fremmer forskningsintegri-

tet og ansvarlig forskningspraksis bidrager i høj grad også til at beskytte mod sikker-

hedsmæssige risici. Men der kan også opstå dilemmaer i forholdet mellem risikostyring

og grundlæggende principper. F.eks. med hensyn til åbenhed versus sikkerhed/lukkethed,

national sikkerhed versus akademisk frihed, individuelle forskningsinteresser versus

samfundsmæssige/nationale interesser m.v. Det er derfor vigtigt, at nye tiltag er propor-

tionale i forhold til risikoniveauet, jf. ovenfor.

Det er i Danmarks interesse at opretholde og håndhæve globale normer for god viden-

skabelig praksis. Et sådan globalt system afhænger af, at lande udveksler viden på tværs,

og at forskere føler sig knyttet til hinanden i kraft af at arbejde under de samme kriterier.

I tråd med regeringens værdibaserede udenrigspolitik bør disse værdier stå centralt i en

ny og skærpet dansk tilgang til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde og

aktivt fremmes, f.eks. ved at de skrives ind i internationale samarbejdsaftaler og tænkes

ind i den igangværende revision af den danske kodeks for integritet i forskning. Dette er

ligeledes i tråd med den nye EU-tilgang på området.

Fokusområder i nye retningslinjer

Udvalget anbefaler følgende ni retningslinjer under tre overordnede overskrifter for, hvor-

dan danske institutioner kan øge opmærksomheden hos ansatte og studerende samt op-

bygge strukturer og procedurer, der kan hjælpe ansatte og studerende til at navigere i

det komplekse område for internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Afrapportering

Retningslinjer om internationalt forsknings- og innovationssamarbejde

1. Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

1.1 Kend jeres forsknings værdi og potentiale

1.2 Beskyt jeres viden og resultater

1.3 Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven

2. Kend jeres samarbejdspartnere

2.1 Undersøg, hvem I samarbejder med?

2.2 Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

2.3 Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

3. Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

3.1 Vær bevidst om, at der kan være en trussel

3.2 Fokusér på sikkerhedsprocedurer og –systemer

3.3 Værn om jeres ansatte og studerende

URIS anbefaling #1

URIS anbefaler en ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og innovations-

samarbejde, hvor der fokuseres på risikostyring og fremme af danske interesser. Den nye

tilgang bør understøttes af tiltag på tre niveauer:

Øget opmærksomhed på institutionerne på etiske, økonomiske og sikkerheds-

mæssige risici.

2) Organisatoriske rammer og procedurer for risikohåndtering.

3) En fælles national tilgang og øget videndeling på tværs af relevante myndigheder

og uddannelses- og forskningsmiljøer i Danmark.

Tiltagene bør tage udgangspunkt i tre overordnede fokusområder:

1) Identifikation og beskyttelse af kritisk forskning.

2) Godt kendskab til samarbejdspartnere.

3) Beskyttelse af danske institutioner samt deres ansatte og studerende.

3.2 Danmarks tilgang bør ligge på linje med ligesindede landes

tilgang

Danmark står ikke alene med udfordringerne inden for internationalt forsknings- og in-

novationssamarbejde. I løbet af udvalgets drøftelser er der etableret dialog med en række

ligesindede lande, som ligeledes øger opmærksomheden på risici og foretager sikker-

hedsmæssige foranstaltninger uden at udelukke alle samarbejder med specifikke lande.

I EU er der bred enighed om, at forskningssamarbejdet med som eksempelvis Kina skal

ske på et langt mere strategisk grundlag, hvor EU insisterer på gensidighed, transparens

Afrapportering

og ”level

playing field”.

Der var også bred enighed i EU om at indstille forskningssamar-

bejdet med Rusland umiddelbart efter invasionen i Ukraine.

USA har et omfattende forskningssamarbejde med Kina, herunder også inden for føl-

somme områder samtidig med, at man overordnet indtager en øget kritisk og restriktiv

tilgang, navnlig for så vidt angår kritiske teknologier, som kan anvendes militært. Det er

udvalgets opfattelse, at danske forskningsinstitutioner bør være opmærksomme på, at

forskningssamarbejde med bestemte lande på visse områder kan mindske muligheden

for samarbejde med f.eks. amerikanske forskningsinstitutioner og virksomheder. Også

europæiske virksomheder, herunder danske, kan miste deres tillid til danske uddannelses-

og forskningsinstitutioner, hvis ikke der er et tilstrækkeligt fokus på risikostyring i inter-

nationalt samarbejde.

Udvalget bemærker, at dansk forskning typisk foregår i multilaterale netværk, og at langt

størstedelen af dansk internationalt forskningssamarbejde involverer forskere og virk-

somheder fra mere end ét land på samme tid. En eventuel unilateral dansk tilgang på

området kan derfor afskære danske forskere fra en bred vifte af internationalt samar-

bejde ud over det bilaterale. Det er udvalgets vurdering, at dette på sigt kan få meget

negative konsekvenser for kvaliteten og effekten af dansk forskning og for danske virk-

somheders konkurrenceevne, da samarbejdet følger hele værdikæden fra grundforskning

over innovation og videre til markedet. Det er derfor helt centralt, at Danmark arbejder

med partnerlande om tilgangen til internationalt forskningssamarbejde, især (men ikke

udelukkende) i EU-regi.

Inspiration fra ligesindede lande

I udarbejdelsen af udvalgets retningslinjer er der blevet foretaget en grundig gennemgang

af lignende retningslinjer fra andre lande. Disse har både omfattet europæiske og over-

søiske retningslinjer, der enten er blevet udarbejdet af myndigheder eller sektoraktører i

de respektive lande. Bilag 5 indeholder en samlet oversigt over retningslinjer fra andre

lande samt relaterede EU’s retningslinjer, som udvalget har gennemgået.

Europa-Kommissionens værktøjskasse for at undgå udenlandsk indblanding ”Tackling

foreign interference in higher education institutions and research organisations”

blev of-

fentliggjort i januar 2022, efter udvalget havde afsluttet sine drøftelser. Det forventes, at

værktøjskassen vil danne et vigtigt grundlag for medlemslandene og resultere i, at flere

lande udvikler eller justerer egne retningslinjer. Redskaberne i værktøjskassen er i tråd

med udvalgets retningslinjer nedenfor.

Ud af retningslinjerne i bilag 5 har udvalget særligt ladet sig inspirere af fem sæt ret-

ningslinjer, som – udover at være relevante på tværs af aktører og meget gennemarbej-

dede – både adresserer sikkerheds- og integritetsaspekter i internationalt samarbejde.

De fem retningslinjer, som udvalget, har fundet inspiration i, er:

Key questions on university cooperation with the People's Republic of China

Guidelines and standards in international university cooperation.

Udarbejdet af

det tyske rektorkollegie (HRK), en sammenslutning af 268 tyske universiteter.

Checklist for collaboration with Chinese universities and other research institu-

tions.

Udarbejdet af den hollandske tænketank The Hague Center for Security

Studies.

Afrapportering

Responsible internationalisation: Guidelines for reflection on international aca-

demic collaboration.

Udarbejdet af den svenske fond for internationalt forsk-

nings- og uddannelsessamarbejde (STINT).

Managing Risks in Internationalisation: Security Related Issues.

Udarbejdet af

Universities UK (UUK), en sammenslutning af 140 britiske universiteter. Retnings-

linjerne er forbundet til “Trusted

Research”-initiativet,

som bliver ledet af Centre

for the Protection of National Infrastructure og National Cyber Security Centre.

Guidelines to Counter Foreign Interference in the Australian University Sector.

Udarbejdet af Australian Department of Education.

Nedenstående oversigt opsummerer karakteristikaene og hovedpointerne i disse fem

retningslinjer:

Tabel 3.1

Retningslinjer fra udvalgte andre lande

Retningslinjer

Udarbejdet af

1) Tyske

Sammenslut-

ning af uni-

versiteter

2) Hollandske

Tænketank

på bestilling

af regeringen

3) Britiske

Sammenslut-

ning af uni-

versiteter på

bestilling af

regeringen

Landeneutrale

4) Svenske

National

forsknings-

fond på eget

initiativ

Landeneu-

trale

Skabe et

diskussions-

grundlag for

at kunne

træffe stra-

tegiske be-

slutninger om

internationa-

lisering

5) Australske

Regeringen og

F&U-instituti-

oner i fælles-

skab

Landeneutrale

Landespecifikke

eller landeneu-

trale

Formål

Begge

Landespeci-

fikke (Kina)

Hjælp til be-

slutningsta-

gere til at

vurdere risici

og begræns-

ninger i sam-

arbejdet med

Kina

Design

Fokusområder

Støtte og

vejledning til

nøgleaktører i

indgåelse af

internationale

partnerskaber

uden at kom-

promittere

centrale vær-

dier. Derud-

over en vej-

ledning i

modstands-

dygtige sam-

arbejder med

Kina specifikt

En liste over

grundlæg-

gende vær-

dier samt vej-

ledende

spørgsmål

med forkla-

ringer og

henvisninger

til yderligere

information

Strategi og

ledelse

Integritet

Sikkerhed

Samar-

bejdsrelati-

oner

Støtte til

åbne og in-

Støtte og un-

derstøttelse

til, at univer-

siteter kan

beskytte sig

selv, deres

ansatte og

studerende

bedre samt

håndtere risici

Understøtte

institutioners

modstands-

dygtighed

over for uden-

landsk ind-

blanding

Vejledende

spørgsmål

med forkla-

ringer og

henvisninger

til yderligere

information

Anbefalinger,

konkrete ek-

sempler, sce-

narier, erfa-

ringer, henvis-

ninger til

yderligere in-

formation

Generelle

vejledende

spørgsmål

med henvis-

ninger til

ydereligere

information

Vejledende

spørgsmål,

scenarier,

best practice

samt henvis-

ninger til

yderligere in-

formation

Opmærk-

somheds-

punkter

Akademisk

frihed

Videnover-

førsel

Sikkerhed

Integritet

Beskyttelse

af værdier,

omdømme,

ansatte,

bygninger,

forskning

og udveks-

ling af stu-

derende

Politiske,

sociale,

kulturelle

og juridiske

forhold i

partner-

landet

Motiver for

samar-

bejde

Ledelse og

risikohånd-

tering

Baggrunds-

tjek

Kommuni-

kation

Videndeling

Cybersik-

kerhed

Afrapportering

Integreret i re-

geringspolitik

Forsigtighedsli-

ster

Ansvar for im-

plementering

Opdateres lø-

bende

Kilde:

ternatio-

nale uni-

versiteter

Interkultu-

relle

aspekter

Ikke nødven-

digvis

Nej

Universiteter

og individu-

elle forskere

Strategi-

ske til-

gange til

samar-

bejde

Nej

Ikke defineret

Nej

Ledelsen på

institutio-

nerne

Ikke nødven-

digvis

Nej

Alle involve-

rede aktører

Nej

Ledelsen på

institutio-

nerne

Nej

Frit gengivet efter Ingrid d’Hooghe & Jonas Lammertink: Towards Sustainable Europe-China

Collaboration in Higher Education and in Research, LeidenAsiaCentre, Oktober 2020) med egne

tilføjelser.

Status på internationalt forskningssamarbejde i udlandet

–

med Kina som eksempel

I november 2021 offentliggjorde det kinesiske ministerium for videnskab og teknologi en

foreløbig oversigt over de lande og regioner, de har indgået aftaler med om bilaterale

opslag i 2022. 14 lande og regioner er repræsenteret på listen, der omfatter opslag for

620 millioner kinesiske yuan svarende til ca. 640 millioner danske kroner, med hvilke de

forventer at kunne støtte 283 bilaterale samarbejdsprojekter.

Det fremgår, at USA er den klart største samarbejdspartner for Kina med 180 millioner

yuan til 90 projekter inden for grøn teknologi, energi, sundhed og landbrug. Dernæst kom-

mer Spanien (45 millioner yuan til 15 projekter inden for bl.a.

smart cities,

sundhed og

landbrug), Frankrig (40 millioner yuan til 10 projekter inden for sundhed, landbrug og kun-

stig intelligens), Østrig (10 millioner yuan til 18 projekter inden for bl.a. kvanteinformation,

IKT og

smart cities),

Finland (55 millioner yuan til 15 projekter inden for bl.a.

smart grid,

sundhed og grøn transport) og Tyskland (20 millioner yuan til 5 projekter inden for brint-

biler). Storbritannien, der ellers normalt er Kinas næststørste partner, har endnu ikke ind-

gået nogen samarbejdsaftaler med Kina, da der stadig ikke er klarhed over Storbritanni-

ens status i Horizon Europe. Der forventes dog et samarbejde om globale udfordringer

mellem de to lande.

Udvalget noterer sig på den baggrund, at selv lande med en særligt Kinakritisk retorik,

Kinaspecifikke retningslinjer og øget opmærksomhed på udfordringerne fortsætter det

formelle myndighedssamarbejde og samarbejder med Kina om bilaterale opslag inden for

områder, der også inkluderer følsomme områder.

Landeneutral versus landespecifik tilgang

Udvalget har drøftet, hvorvidt retningslinjerne skulle være landeneutrale eller landespe-

cifikke. I den forbindelse har der været bred enighed i udvalget om en landeneutral tilgang.

Udvalget vurderer, at institutionsledelse og ansatte godt vil kunne afkode generiske an-

befalinger. Derudover er der udtrykt bekymring for, at benævnelsen af specifikke lande

potentielt kan have negative politiske og samarbejdsmæssige konsekvenser. Endelig har

der været en bekymring for, at et særskilt fokus på enkeltlande kan fjerne fokus fra andre

ligeledes potentielt risikable samarbejder. Dette er også baggrunden for, at både EU og

de fleste ligesindede lande opererer med en landeneutral tilgang – selvom fokus p.t. i høj

grad er på Kina.

Afrapportering

Det er udvalgets vurdering, at internationalt samarbejde generelt kræver særlig forsig-

tighed, hvis partnerens hjemland er karakteriseret som ”ikke-ligesindet”, dvs. et land, som

bryder med internationalt anerkendte normer og principper såsom FN’s menneskeret-

tigheder, retsstatsprincippet, akademisk frihed og individets/institutionens uafhængig-

hed fra staten. I denne sammenhæng kan indekseringerne fra

Academic Freedom Index,

Freedom in the World, World Justice Project Rule of Law Index

understøtte risikovurde-

ringen. Udvalget bemærker, at selvom ovennævnte normer ikke er opretholdt i visse lande,

kan forskningsinstitutionerne stadig træffe foranstaltninger for at sikre, at kerneværdier

respekteres i institutionernes internationale partnerskaber. Det er udvalgets vurdering, at

det er en skærpende omstændighed, når civil forskning ikke er adskilt fra den militære

(civil-militær fusion) i ikke-ligesindede lande.

Forsigtighedslister

Udvalgets drøftelser har også omfattet spørgsmålet om, hvorvidt retningslinjerne skulle

indeholde eller understøttes af eksterne eller interne forsigtighedslister over særligt ud-

satte forskningsområder eller lister over relativt ufarlige områder.

Der var i udvalget ikke enighed om dette, og der blev bl.a. udtrykt bekymring for, at for-

sigtighedslister vil være ufuldstændige og dermed utilsigtet fjerne opmærksomhed fra

ikke-benævnte områder. Som eksempel kan nævnes grøn forskning og innovation, som

udvalget generelt vurderer, at Danmark har interesse i at samarbejde med Kina om. Her

har Danmark imidlertid betydelige styrkepositioner, som også kan være genstand for

uønsket teknologioverførsel – f.eks. inden for vindteknologi.

Udvalget har vurderet, at de mest udsatte områder i forhold til at miste kommerciel eller

militær know-how generelt er inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk

videnskab. Disse områder er dog i forvejen reguleret af eksportkontrolreglerne og lov om

investeringsscreening. Samtidig kan der også inden for samfundsvidenskab og humani-

ora være risici, herunder for begrænsninger af akademisk frihed, censur og påvirkning af

forskningsresultater. Udvalget vurderer derfor, at retningslinjerne ikke bør indeholde lister

over på den ene side udsatte eller på den anden side ufarlige samarbejdsområder.

Dette er i tråd med de fleste ligesindede landes tilgang. Også dette er imidlertid noget,

der hurtigt kan ændre sig, herunder i EU-regi, hvorfor det bør være et løbende fokusom-

råde.

URIS anbefaling #2

URIS anbefaler, at Danmark søger en fælles tilgang med ligesindede lande for ikke at af-

skære danske forskere fra en bred vifte af internationalt samarbejde, der er til Danmarks

fordel, og forringe Danmarks relative konkurrenceevne. Myndighederne bør arbejde aktivt

for en fælles EU-linje og løbende justere den danske tilgang, så den er i tråd med EU’s og

ligesindede landes tilgang.

Afrapportering

3.3 Behov for løbende tilpasninger

Udvalget anerkender, at nærværende anbefalinger og retningslinjer ikke løser så kom-

plekse udfordringer, som internationalt forsknings- og innovationssamarbejde står over-

for. Udvalget har derfor konkluderet, at der er behov for at etablere et permanent udvalg

med institutionsrepræsentanter på ledelsesniveau og eventuel en erfaringsudvekslings-

gruppe på sagsbehandlerniveau, der løbende kan drøfte og tage stilling til konkrete sager

og løsningsmodeller.

Samtidig er det en grundlæggende præmis for udviklingen af en ny og skærpet tilgang til

internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, at omstændighederne ændrer sig

løbende. Det gælder bl.a. den geopolitiske situation, trusselsbilledet og den teknologiske

udvikling. Det betyder, at det acceptable risikoniveau set i forhold til den potentielle ge-

vinst ved samarbejdet kan ændre sig over tid.

Myndighederne har jf. ovenstående ansvar for at opdatere institutionerne om den uden-

rigs- og sikkerhedspolitiske udvikling, ligesom myndighederne har brug for indblik i de

udfordringer, institutionerne møder. Med nedsættelsen af et permanent udvalg kan til-

gangen til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde blive tilpasset nye om-

stændigheder og behov, institutionerne kan blive rustet bedre til at identificere potenti-

elle højrisiko-samarbejder – og myndigheder, institutioner og fonde kan løbende af-

stemme, hvilket risikoniveau der kan accepteres. Det kan desuden overvejes at indføre

en årlig dialogbaseret afrapportering fra institutionerne om disses implementering af ret-

ningslinjerne.

URIS anbefaling #3

URIS anbefaler, at der som opfølgning nedsættes et stående udvalg på ledelsesniveau

med henblik på løbende videndeling mellem myndigheder, institutioner og fonde, løbende

afstemning af det acceptable risikoniveau og eventuel tilpasning af den danske tilgang

til internationalt samarbejde.

Afrapportering

4. Nye retningslinjer

Udvalget har identificeret 3x3 fokusområder for nye retningslinjer, der skal understøtte

en ny og skærpet tilgang til internationalt forsknings- og innovationssamarbejde, hvor

risici begrænses, og gevinstpotentialet øges.

I udvalgets drøftelser er der blevet lagt vægt på, at det er institutionernes ansvar at iden-

tificere og beskytte kritisk forskning og innovation. Det er institutionerne selv, der på

baggrund af kendskabet til egen forsknings værdi, de potentielle risici og det aktuelle

trusselsbillede kan vurdere, hvilke samarbejdsrelationer og –projekter der kan bidrage

positivt til deres forskning, og hvilke de skal undgå.

Fuld implementering af retningslinjerne vil kræve ejerskab hos både institutionsledelse og

ansatte. Det er imidlertid institutionsledelsens ansvar at skabe opmærksomhed hos an-

satte og studerende om de risici, der kan være ved internationalt samarbejde, og at op-

bygge strukturer og procedurer, der kan hjælpe ansatte og studerende til at styre risici

og fremme den potentielle gevinst i samarbejdet. Retningslinjerne er derfor målrettet til

ledelsen på institutionerne.

Myndighederne har et ansvar for at understøtte institutionerne med dialog, videndeling

og rådgivning. Fondene har et ansvar for aktiv stillingtagen til de aktiviteter, de finansie-

rer.

4.1 Identificér og beskyt jeres kritiske forskning

Under udvalgets drøftelser er der kommet eksempler frem på, at udenlandske forskere

uretmæssigt forsøger at skaffe sig adgang til unikke data, forretningshemmeligheder el-

ler militær know-how til skade for danske interesser. Det er ligeledes vurderingen fra ef-

terretningstjenesterne, at udenlandske statslige aktører i højere grad end tidligere forsø-

ger at indhente viden og overføre teknologi – i visse tilfælde med henblik på militær eller

uetisk anvendelse, herunder i strid med menneskerettighederne, i andre tilfælde for at

styrke egen forskningskapacitet og konkurrenceevne på bekostning af den danske.

I denne sammenhæng er samarbejdet med Kina blevet fremhævet som særligt komplekst,

ikke mindst i spændingsfeltet mellem legitime og illegitime metoder. Som eksempel har

flere danske universiteter tilknyttet forskere, som er tilknyttet kinesiske talentprogram-

mer, herunder Tusind Talenter Programmet (TTP). Programmet er også genstand for op-

mærksomhed internationalt. Formålet med programmet er at tiltrække topforskere fra

Vesten til Kina, herunder fra Danmark. Flere vestlige efterretningstjenester advarer om,

at TTP bruges som akademisk platform for uretmæssig viden- og teknologioverførsel, og

særligt i USA er der konkrete eksempler på personer, der er blevet dømt for kriminelle

handlinger, de direkte eller indirekte har været pålagt gennem TTP.

Udvalgets kortlægning af formelle rammer for internationalt samarbejde viser, at der na-

tionalt og internationalt er en høj grad af regulering inden for særligt følsomme sektorer.

Disse omfatter områder som forsvar, produkter og teknologier, som både kan anvendes

Afrapportering

til civile og militære formål (dual-use), it-sikkerhed, kritisk infrastruktur og kritisk tekno-

logi.

Selvom ”kritiske (eller følsomme) teknologier” er et udbredt begreb, findes der ingen offi-

cielle eller internationalt anerkendte lister over, hvilke teknologier begrebet dækker over.

Investeringsscreeningsloven indeholder dog følgende:



Kunstig intelligens og machine learning til autonome fartøjer, efterligning af men-

nesker, analyse af positioneringsdata og biometrisk identifikation.



Avanceret industriel robotteknologi, herunder til produktionsrobotter eller til brug i

sundhedssektoren samt avanceret droneteknologi.



Halvledere til brug i integrerede kredsløb, herunder teknologier der understøtter

produktionen heraf.



Teknologier til beskyttelse af cyber- og informationssikkerhed med henblik på til-

gængelighed, integritet eller fortrolighed i it-systemer, samt forsvar mod it-angreb.



Rumfartsteknologi til opsendelse af satellitter, personer og andet samt kommuni-

kationsteknologi der understøtter dette.



Teknologier til industriel energilagring, energikonvertering og energitransport.



Kvanteteknologi i forbindelse med kvantecomputere, kvantesensorer, kvantekryp-

tografi og kvantekommunikation.



Nuklearteknologi, dog ikke produkter til anvendelse i sundhedssektoren.



Nanoteknologi, herunder avancerede materialer med grafen.



Bioteknologi inden for syntetisk biologi.



3D-print til fremstilling af komponenter til industriel anvendelse.

Erfaringer viser dog, at selvom de mest udsatte områder for at miste kommerciel eller

militær know-how findes inden for naturvidenskab, sundhedsvidenskab og teknisk viden-

skab, er der også risici for tab af akademisk frihed, censur og påvirkning eller omskrivning

af forskningsresultater tilstede inden for samfundsvidenskab og humaniora.

Udvalgets afdækning har vist, at der kan være risiko for udenlandsk indblanding på næ-

sten alle forskningsområder, og at der i ligesindede lande eller på EU-niveau ikke er truf-

fet nogen generel beslutning om at udelukke samarbejde med specifikke lande om spe-

cifikke forskningsområder. Inden for EU-programmerne Horizon Europe og Digital Europe

Programme er institutioner og virksomheder fra lande som Kina og Rusland dog udelukket

for deltagelse i samarbejdsprojekter inden for f.eks. rum- og kvanteteknologi.

4.1.1 Kend jeres forsknings værdi og potentiale

Forskningsinstitutioner kan ligge inde med data, der er unikke og efterspurgt globalt, eller

forskning, der er tæt på et gennembrud på området. Det er institutionernes særligt vær-

difulde forskning, som andre kan have en interesse i at få fat i. Denne forskning bør iden-

tificeres og beskyttes.

Når man har at gøre med fremmede stater, der uretmæssigt vil forsøge at skaffe sig ad-

gang til forskningen, er det ikke nok at tro på, at patentering og ophavsrettigheder holder

udenlandsk indblanding væk. Det er også nødvendigt at undgå visse samarbejdsrelatio-

ner.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

foretager en overordnet vurdering af, hvilke forskningsområder, data, udstyr og

resultater, der er strategisk vigtige for institutionen og dermed udsatte.

Afrapportering

foretager en vurdering af, om disse områder, udstyr, data og resultater er til-

strækkeligt beskyttet og er ekstra opmærksomme på, hvilke samarbejdsrelatio-

ner der indgås på området.

URIS anbefaler endvidere, at:

De offentlige forskningsfinansierende fonde har en tæt dialog med institutio-

nerne og Uddannelses- og Forskningsministeriet om bilateralt samarbejde, her-

under indholdet af fælles opslag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet med bidrag fra institutionerne skaber et

fælles overblik over omfanget af samarbejde med særligt udvalgte lande på de

enkelte forskningsområder, herunder antallet af ansatte og studerende, projekt-

samarbejder samt finansieringsstrømmene fra disse lande.

Forventet effekt

URIS vurderer, at der er behov for et centralt overblik på institutionerne og en øget op-

mærksomhed på forskerniveau på egen forsknings værdi og potentielle risici, så proble-

matiske samarbejdsrelationer inden for udsatte områder kan undgås eller afværges i

opløbet. Med en klar strategi for risikostyring vil det stadig være muligt at samarbejde

internationalt – også på følsomme områder – såfremt institutionen vurderer, at samar-

bejdet er til fordel for dansk forskning, innovation og/eller konkurrenceevne og dermed i

dansk interesse. Det skal sikres, at overblikket skabes i overensstemmelse med GDPR-

lovgivning og ikke giver grobund for diskrimination af hverken ansatte eller studerende.

4.1.2 Beskyt jeres viden og resultater

Det er vigtigt, at institutionerne proaktivt gør, hvad de kan, for at beskytte deres viden

og resultater i internationale samarbejder. Men det kan være svært at vurdere og forudse,

hvad et forskningsprojekt eller et specifikt forskningsresultat potentielt kan bruges til –

særligt hvis det drejer sig om grundforskning.

En tommelfingerregel er, at der påhviler forskerne øget opmærksomhed på risikostyring

jo højere teknologiudviklingsniveau, jo større økonomi, og jo større udveksling af personer,

samarbejdet indebærer. På et operationelt plan kan det ofte være hensigtsmæssigt at få

resultaterne publiceret, især hvis der er tale om grundforskning.

Ved de fleste samarbejdsformer kan risikostyringen først og fremmest håndteres ved at

udarbejde en god samarbejdsaftale, der klart formulerer, hvordan parterne er stillet i for-

hold til intellektuelle ejendomsrettigheder (IPR), herunder patenter, copyright og ejerfor-

hold, hvordan parterne må bruge resultaterne efter projektet, og hvad der ikke gives ad-

gang til. Denne tilgang har været anvendt igennem flere europæiske rammeprogrammer,

hvor det inden projektstart er projektdeltagernes ansvar at få udarbejdet en intern kon-

sortieaftale, som bevillingsgiver ikke er part i.

Det kan også være hensigtsmæssigt at inkludere en reference til internationale standar-

der og værdier i samarbejdsaftalerne som f.eks.

The European Code of Conduct for Re-

search Integrity

Bonn-erklæringen om forskningsfrihed.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

udarbejder standardaftaler for internationalt samarbejde, hvor betingelserne for

IPR, omfang af videndeling og ejerskab er klart formuleret, og hjælper deres an-

satte med at håndhæve betingelserne under og efter projektforløbet.

Afrapportering

øger deres opmærksomhed på, hvad samarbejdsaftalen indeholder af relevante

betingelser og løbende overvejer, om der er behov for yderligere tiltag for at be-

skytte forskningen.

URIS anbefaler endvidere, at:

De offentlige forskningsfinansierende fonde stiller krav til danske projektdelta-

gere om, at de udarbejder en konsortieaftale med internationale partnere, hvor

IPR, omfang af videndeling og ejerskab er klart formuleret.

Forventet effekt

URIS vurderer, at selvom en god samarbejdsaftale ikke kan gardere institutionerne mod

tyveri, spionage og misbrug, så giver den et klart signal til den internationale partner om,

at danske forskningsinstitutioner er bevidste om deres rettigheder, og at de er klar til at

håndhæve dem. Det kan medvirke til at forhindre og afskrække forsøg på uønsket over-

førsel og/eller anvendelse af dansk viden og resultater.

4.1.3 Sæt jer ind i eksportkontrolreglerne og investeringsscreeningsloven

Risikoen for militær eller uetisk anvendelse af teknologi og forskningsresultater er et me-

get reguleret risikoområde på nationalt, europæisk og internationalt niveau, hvor myn-

dighedernes kontrol og screening af internationalt samarbejde inden for en række kritiske

områder allerede er påkrævet.

I udvalgets drøftelser har særligt eksportkontrolreglernes anvendelse på forskningsom-

rådet været i fokus. Under drøftelserne er det kommet frem, at både ledelse og ansatte

på de danske institutioner ikke føler sig tilstrækkeligt rustet til at implementere de på-

gældende regler på forskningsområdet, og at rådgivningsindsatsen fra myndighederne i

høj grad har været virksomhedsrettet og ikke taget højde for særegne karakteristika på

forskningsområdet. Også den nye danske investeringsscreeningslov er relevant for inter-

nationalt forsknings- og innovationssamarbejde, og myndighederne bør have fokus

herpå i implementeringen.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

tager initiativ til at udarbejde institutionsspecifikke vejledninger og/eller afholder

workshops eller kurser om regelsæt og implementering tilpasset deres instituti-

ons konkrete behov.

overvejer at etablere arbejdsgrupper eller udpege ressourcepersoner inden for

særlige områder som f.eks. dual-use.

URIS anbefaler endvidere, at:

Erhvervsstyrelsen gennemfører specifikt målrettet rådgivning om eksportkon-

trolregimet og investeringsscreeningsloven på forsknings- og innovationsområ-

det til institutionerne, eksempelvis en guide til institutionerne om anvendelse af

reglerne på forsknings- og innovationsområdet.

Forventet effekt

URIS vurderer, at der primært er behov for en øget viden og kapacitetsopbygning på in-

stitutionerne på området. Det er derfor nødvendigt, at de relevante myndigheder, særligt

Erhvervsstyrelsen, gennemfører målrettet rådgivning, så anvendelsen af reglerne på

forskningsområdet bliver tydelig og praktisk implementérbar for forskerne.

Afrapportering

4.2 Kend jeres samarbejdspartnere

Udenlandsk indblanding kan være yderst kompliceret at gennemskue i praksis – særligt

hvis man ikke er opmærksom på risikoen. Visse fremmede stater gør brug af private virk-

somheder, der

de facto

er ejet af, kontrollet af eller arbejder for staten, mens andre har

universiteter, der har tætte relationer til landets militær. Det kan også være, at man har

aftalt at arbejde om en konkret forskningsgenstand, mens den internationale partner

egentlig er interesseret i noget helt andet, man har lavet eller har adgang til.

Disse udfordringer fremgik f.eks. af konkrete sager fra DTU, hvor forskere havde medfor-

fattet artikler med kinesiske forskere fra det militære universitet

National University of

Defence Technology.

Flere af sagerne havde at gøre med kinesiske ph.d.-studerende, som

havde stipendier på DTU, men som efter at være vendt tilbage til Kina havde anført, at

de også havde en forbindelse til militæruniversitetet i deres publikationer.

Et andet eksempel, som blev drøftet i udvalget, var fra AAU, hvor en forsker deltog i et

internationalt samarbejde med kinesiske forskere. Uden den danske forskers viden kob-

lede de kinesiske forskere en kinesisk virksomhed, der er forbundet med overvågning af

muslimske mindretal i Kina, til projektet.

Samarbejdet med Kina kompliceres af, at de dygtigste forskere i Kina ofte også er tæt

på regeringsapparatet. Det medfører selvsagt mange sammenfiltrede interesser.

4.2.1 Undersøg, hvem I samarbejder med

Ovenstående sager fra danske institutioner står ikke alene, og både danske og udenland-

ske medier og efterretningstjenester har parallelt med udvalgets drøftelser kunnet be-

rette om lignende sager fra ligesindede lande.

En grundig undersøgelse af potentielle samarbejdspartnere er derfor en nødvendighed for

at kunne reducere risikoen for uønskede samarbejdsrelationer. I udvalgets drøftelser er

det blevet fremhævet, at undersøgelsen kan involvere baggrundstjek, anmodning om

yderligere oplysninger fra partnere, kontakt til danske eller udenlandske myndigheder,

herunder de danske innovationscentre, og de øvrige danske forskningsinstitutioner.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

har procedurer for at kunne foretage grundige baggrundstjek af internationale

partnere hvor relevant, og at de deler viden om potentielle problematiske partnere

med de øvrige danske institutioner.

forholder sig kritisk til ukendte partnere og sørger for, at deres ansatte ved, hvor-

dan de kan indberette mistænkeligheder til institutionens ledelse.

URIS anbefaler endvidere, at:

Uddannelses- og Forskningsministeriet afsøger mulighederne for at få adgang til

relevante europæiske og internationale databaser over f.eks. udenlandske uni-

versiteter og virksomheders forbindelser til militær og politiske particeller, så de

kan understøtte institutionernes baggrundstjek.

Forventet effekt

URIS vurderer, at grundigere baggrundstjek af internationale partnere udgør et vigtigt

element i en ny og skærpet tilgang til, hvem danske forskningsinstitutioner samarbejder

Afrapportering

med. Det kan ikke alene bidrage til at reducere risikoen for uønskede indirekte samar-

bejdsrelationer med militære eller politiske organisationer i autokratiske stater, men også

medvirke til øget transparens og afskrække visse partnere med skjulte intentioner fra at

ønske at indgå i samarbejdet.

4.2.2 Spørg jer selv, hvorfor I samarbejder med dem

På EU-niveau har der særligt i samarbejdet med Kina været argumenteret for, at man i

højere grad end tidligere skal forfølge et ”level

playing field”

i forbindelse med internati-

onalt samarbejde. På forskningsområdet indebærer det blandt andet et samarbejde, der

er ligeværdigt og lige berigende for begge parter. Det er i den forbindelse centralt at have

et skarpt fokus på egne strategiske interesser og et indgående kendskab til, hvem der

har de stærkeste kompetencer inden for det pågældende forskningsfelt.

Udvalget har drøftet, at det ikke er i danske forskningsinstitutioners interesse at indgå i

samarbejdsrelationer alene på grund af det finansielle bidrag fra den internationale part-

ner, eller hvis den internationale partners motivation for at indgå partnerskabet ikke er

klar. Det stod også tydeligt i udvalgets drøftelser, at danske forskningsinstitutioner bør

bidrage til at opretholde etiske principper og grundlæggende værdier – også i internati-

onale samarbejdsrelationer.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

udarbejder en spørgeguide til forskere, som kan anvendes til at vurdere relevan-

sen af at indgå i et specifikt internationalt samarbejde.

nøje overvejer, om det er med den pågældende partner, at sandsynligheden for

merværdi er størst, og om der er ligeværdige og kompatible interesser i samar-

bejdet.

URIS anbefaler endvidere, at:

Uddannelses- og Forskningsministeriet opruster fsva. kompetencer og viden om

udvalgte landes ageren på uddannelses- og forskningsområdet, f.eks. gennem

udsendelse af en uddannelses- og forskningspolitisk diplomat til enkelte ud-

valgte danske ambassader.

Forventet effekt

URIS vurderer, at en mere kritisk tilgang til internationale samarbejdsrelationer kan bi-

drage til, at kvaliteten og udbyttet for danske forskere forbedres samtidig med, at danske

forskningsstandarder inden for etik og integritet ikke bringes i fare.

4.2.3 Afgræns, hvad I samarbejder med dem om

På forskningsområdet kan det virke uvant at begrænse samarbejde og videndeling, ikke

mindst fordi der på europæisk plan gennem mange år har været fokus på

open science,

herunder open access og FAIR (Findable, Accessible, Interoperable, Re-usable) forsk-

ningsdata,

og også Danmark har nationale strategier på området. Men når det kommer til

internationalt samarbejde, har EU i det nye rammeprogram for forskning og innovation

anlagt en mere restriktiv tilgang om at være så åbne som muligt og så lukkede som nød-

vendigt. Som eksempel er tredjelande, herunder Kina, udelukket fra at kunne deltage i

projekter inden for kvante- og rumteknologi.

Afrapportering

Udvalget har drøftet, hvorledes en lignende dansk tilgang til, hvad og hvor meget der kan

samarbejdes om, kan være relevant. Det er normal praksis i EU-projekter, at deltagere i

projektets interne konsortieaftale skal redegøre for, hvad de vil dele, eller hvad de ikke vil

dele med de øvrige deltagere i projektet. Denne tilgang kan videreføres ikke kun til bi- og

multilaterale samarbejdsaftaler med internationale partnere, men også til aftaler om gæ-

steforskere, eksterne undervisere, netværksaktiviteter, afholdelse af fælles workshops

m.v., således at det undgås, at sensitive elementer indgår i samarbejdet.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

overvejer som standard at inkludere positivlister i internationale samarbejdsaf-

taler og -relationer over, hvilke konkrete teknologier, data, udstyr, resultater m.v.,

de vil dele eller give adgang til. Negativlister kan ligeledes overvejes, såfremt det

vurderes hensigtsmæssigt.

Forventet effekt

URIS vurderer, at selvom en god samarbejdsaftale ikke kan sikre institutionerne mod ty-

veri, spionage og misbrug, så giver den et klart signal til den internationale partner om, at

danske forskningsinstitutioner er bevidste om, hvad de er, og hvad de ikke er villige til at

dele. Det kan medvirke til at forhindre og afskrække forsøg på uønsket overførsel og/eller

anvendelse af dansk viden og resultater.

4.3 Beskyt jeres institution, ansatte og studerende

En række konkrete episoder, der involverer danske forskningsinstitutioner, har de seneste

år tydeliggjort, at truslen forbundet med internationalt samarbejde er reel og kompleks.

Det er imidlertid langt fra alle ansatte og studerende, som selv har oplevet konkrete eti-

ske, økonomiske eller sikkerhedsmæssige risici. Det kan derfor virke usandsynligt for

mange, at netop de skulle være et udsat mål for udenlandsk indblanding.

Den udenlandske indblanding varierer fra menneskerettede og økonomiske metoder til

digitale – ofte i kombination – og kan være målrettet både institutionen som helhed,

ansatte, studerende og gæsteforskere, når de enten befinder sig på deres danske insti-

tution eller er udsendt til udenlandske forskningsinstitutioner.

4.3.1 Vær bevidst om, at der kan være en trussel

De danske efterretningstjenester har gjort det klart, at truslen mod danske forskningsin-

stitutioner er til stede i højere grad end tidligere. PET udgav eksempelvis i samarbejde

med Uddannelses- og Forskningsministeriet i 2021 en pjece om, hvordan dansk forskning

er i fare, og FE har netop opdateret trusselsvurderingen for cyberangreb mod danske uni-

versiteter og forskningsinstitutioner fra ”høj” til ”meget høj”.

Derudover udgav PET i januar 2022 for første gang en ”Vurdering af spionagetruslen mod

Danmark”. Vurderingen viser blandt andet, at truslen fra fremmede staters efterretnings-

virksomhed i Danmark er blevet mere markant. Der er tale om spionage, påvirkning, chi-

kane, forsøg på ulovligt at anskaffe produkter, teknologi og viden. Vurderingen er særlig

relevant for de danske forskningsinstitutioner, da Danmark på en række områder er fø-

rende i verden inden for teknologi, innovation og forskning. Danmarks førerposition inden

for visse teknologiske områder udgør et væsentligt indtægtsgrundlag for dansk økonomi,

Afrapportering

men den gør samtidig Danmark til et attraktivt mål for fremmede stater som Kina, Rus-

land og Iran, der gennem spionage, herunder statsfinansieret industrispionage, og ulovlig

anskaffelsesvirksomhed forsøger at få fat i den nyeste viden og teknologi.

I udvalgets drøftelser har det været et tilbagevendende emne, at truslen fra uønsket

udenlandsk indblanding primært skal modsvares af en modstandsdygtig kultur og ro-

busthed på de danske forskningsinstitutioner. Og dette gælder både for ansatte og stu-

derende.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

øger opmærksomheden på trusler og risici hos ansatte og studerende og rådgiver

dem om, hvordan de reducerer risikoen, f.eks. ved at afholde kurser, udarbejde

vejledninger, arrangere briefings m.v., eventuelt tilpasset det enkelte institut.

bidrager til at skabe en opmærksomhedskultur på tværs af hele organisationen,

herunder ved at opfordre ansatte til at deltage i institutionens initiativer på om-

rådet.

URIS anbefaler endvidere, at:

Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet

og efterretningstjenesterne løbende holder institutionerne opdateret om det ak-

tuelle trusselsbillede og bidrager aktivt til institutionernes initiativer.

Forventet effekt

URIS vurderer, at et øget trusselsniveau til dels kan modsvares af en øget opmærksom-

hed og resiliens på institutionerne, hvor ansatte og studerende i højere grad rustes gen-

nem oplysning, rådgivning og konkret vejledning til, hvordan de skal gebærde sig hjemme

og ude.

4.3.2 Fokusér på sikkerhedsprocedurer og

–systemer

Fremmede stater anvender forskellige metoder til at indhente oplysninger – både lovlige,

ulovlige eller i gråzonen mellem de to. Det kan være, at der bliver udvist særlig interesse

for dansk forskning på internationale konferencer, at forskere modtager anmodninger/til-

bud på sociale medier, eller at institutioner udsættes for cyberangreb eller indbrud.

Det er derfor vigtigt, at både institutioner og forskere arbejder med den digitale og fysi-

ske sikkerhed. Noget skal indføres som centrale tiltag, men der er også meget, der kan

gøres på personniveau. Etablering af en egentlig sikkerhedsorganisation indebærer af-

klaring af, hvem der træffer centrale beslutninger på området, og hvem der f.eks. godken-

der ansættelser af stillinger inden for kritiske eller særligt følsomme forskningsområder.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

tydeliggør kommandovejene i organisationen og etablerer klare kommunikati-

onskanaler og procedurer for håndtering af sikkerhed.

sørger for, at ansatte og studerende ved, hvordan de udviser god digital adfærd,

forsigtighed på rejser og ophold særligt i ikke-ligesindede lande samt indberetter

mistænkelige henvendelser eller opførsel til ledelsen.

Forventet effekt

Afrapportering

URIS vurderer, at et sikkert ydre ”skjold” mod udenlandsk indblanding er essentielt som

forsvar. Det bør løbende opdateres og forbedres, hvis det skal være effektivt mod angreb

eller indtrængen fra fjendtlige aktører.

4.3.3 Værn om jeres ansatte og studerende

Flere autokratiske stater anvender ofte en kombination af lovlige og ulovlige menneske-

rettede metoder for at udøve udenlandsk indblanding. Eksempler omfatter rekruttering

af forskere og studerende til udlandet for derigennem at kunne indhente viden, hvervning

af forskere og studerende til spionage, lokke informationer ud af personer gennem psy-

kologisk manipulation, afpresning, trusler og tvang samt bestikkelse.

Metoderne kan også være økonomisk indirekte og derfor meget svære at gennemskue,

f.eks. i form af legater, tilskud og tilknytning til talentprogrammer. Talentprogrammer kan

være legitime og uproblematiske, men visse programmer pålægger den tilknyttede krav

eller forpligtelser, herunder i juridisk bindende kontrakter, der skaber interessekonflikter

for forskeren. I udlandet er der eksempler på talentprogrammer, hvor tilknyttede forskere

er blevet dømt for kriminel adfærd.

I udvalget har institutionernes ansvar for at beskytte sine ansatte og studerende været

drøftet. Det skyldtes først og fremmest, at mange af de negative sager, der er blevet

afdækket i dagspressen, har handlet om, at der er sket overtrædelser af allerede eksiste-

rende regler. Udvalget har derfor haft særligt fokus på institutionernes interne regler for

bibeskæftigelse og det ansvar, der påhviler ledelsen, i forhold til at have en løbende, åben

dialog med de ansatte, herunder om tilknytning til udenlandske programmer. Der har væ-

ret fokus på on-boarding og behovet for løbende ledelsesfokus på at inddrage udenland-

ske ansatte i organisationskulturen på institutionen. Det er centralt, at fokus er på at

drage omsorg for den ansatte, så særlig opmærksomhed ikke opleves som diskrimination.

Udvalget drøftede bl.a. sagen om en russisk statsborger, der blev idømt tre års fængsel

for spionage og udvist med indrejseforbud for bestandigt. Personen havde spioneret mod

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og den Aalborgbaserede energivirksomhed SerE-

nergy A/S. Han havde i flere år udleveret oplysninger mod betaling til en russisk efterret-

ningstjeneste. SerEnergy A/S udvikler bl.a. brændselsceller, der kan omdanne brint til grøn

strøm.

Der har ligeledes i udvalget været en drøftelse af de såkaldte

Chinese Scholarship Coun-

cil,

med fokus på dansk egeninteresse og de krav, der kan stilles til de kinesiske bevil-

lingsgivere i den forbindelse.

Af retningslinjerne fremgår det derfor, at der er behov for, at institutionerne:

giver deres interne regler for bibeskæftigelse et eftersyn og skærmer deres an-

satte og studerende mod adgang til viden og kritiske forskningsområder m.m., der

ikke er nødvendig for disses studier eller arbejde, og som fremmede stater kunne

have interesse i at tilegne sig, få adgang til eller påvirke.

har klare procedurer for on-boarding af nye ansatte, herunder kendskab til gæl-

dende regler og kodeks, og styrker det løbende ledelsesfokus på særligt uden-

landske ansattes relevante tilhørsforhold.

Afrapportering

øger ansattes og studerendes opmærksomhed på menneskerettede og økono-

miske metoder, der kan føre til udenlandsk indblanding, og opfordrer til, at forsøg

på dette bliver indberettet.

Afrapportering

5. Opfølgning

I forhold til opfølgning på anbefalingerne og retningslinjerne har udvalget drøftet vigtig-

heden af, at en nærmere konkretisering, opfølgning og implementering af retningslinjerne

sker på forskningsinstitutionerne, da det kan bidrage til bedre løsninger og styrke foran-

kringen heraf hos både ledelsen, de ansatte og de studerende. Udvalget anbefaler også,

at retningslinjerne oversættes til engelsk.

At sikre kloge løsninger på institutionerne i tilgangen til internationalt samarbejde er bl.a.

hensigten med anbefalingen om nedsættelse af et permanent udvalg – ligesom det er

afgørende f.eks. for den løbende udvikling af yderligere tiltag og justeringer, at instituti-

onerne selv nedsætter en erfaringsudvekslingsgruppe eventuelt på sagsbehandlerniveau,

hvor de kan dele information om og håndtering af konkrete sager og tiltag.

Uddannelses- og Forskningsministeriet vil udarbejde en plan for kommunikation af og

dialog om udvalgets anbefalinger og retningslinjer og løbende følge arbejdet på institu-

tionerne med at øge opmærksomheden hos ledelse, ansatte og studerende om potentielle

risici ved internationalt forsknings- og innovationssamarbejde.

Endeligt vil Uddannelses- og Forskningsministeriet præsentere retningslinjerne for øvrige

relevante danske aktører på forsknings- og innovationsområdet, herunder GTS-institut-

terne, regionerne, de private forskningsfinansierende fonde og udvalgte brancheorgani-

sationer. Kendskab til retningslinjerne ville også kunne omfatte dialog med relevante ak-

tører i Grønland og på Færøerne.

Afrapportering

6. Oversigt over bilag

Bilag 1 – Udvalgets kommissorium

Bilag 2 – Udvalgets sammensætning

Bilag 3 – Udvalgets kortlægning

Bilag 4 – Retningslinjer og lignende fra udvalgte andre lande