UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Opfølgning på samrådet den 21. september 2021 (UFU alm. del - samrådsspørgsmål O) om SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 106
Offentligt

Redegørelse for Uddannelses- og Forskningsstyrelsens vurdering af

adgangskravene til ”Undergraduate Program in Theology” (tidligere

omtalt som ”BA Divinity”) ved Necmettin Erbakan University og ”BA

Theology” ved Erciyes University

Styrelsen godkendte i efteråret 2018 ”BA Theology” ved Erciyes University og i

foråret 2020 ”Undergraduate Program in Theology” ved Necmettin Erbakan Uni-

versity i Tyrkiet som SU-berettigende. Styrelsens godkendelse af de to uddannel-

ser gav i juli og august 2021 anledning til en række spørgsmål fra Uddannelses-

og Forskningsudvalget til ministeren og efterfølgende et samråd den 21. septem-

ber 2021 om sagen.

Denne redegørelse er en opfølgning på samrådet, hvori der dels redegøres for

baggrunden for, hvorfor det pr. 17. januar 2022 ikke længere er muligt at søge om

SU til ”Undergraduate Program in Theology” (tidligere omtalt som ”BA Divinity”) og

”BA Theology”, dels for relevante regler og praksis vedrørende styrelsens vurde-

ring af adgangskrav til udenlandske uddannelser generelt, herunder styrelsens

skærpede opmærksomhed på mulige konfessionelle og usaglige adgangskrav.

Den skærpede opmærksomhed betyder, at styrelsen, på baggrund af de to kon-

krete sager, vil supplere praksis i lignende sager med også at indhente udtalelser

fra danske uddannelsesinstitutioner for at sikre, at der ikke stilles konfessionelle

krav til undervisere og/eller studerende. Styrelsen vil samtidig skærpe sit fokus på

eventuelle usaglige adgangskrav i de tilfælde, hvor der stilles yderligere adgangs-

krav end en adgangsgivende eksamen.

Folketingsspørgsmålene og samrådet fokuserede særligt på hvilke adgangskrav,

der gælder til ”Undergraduate Program in Theology” ved Necmettin Erbakan Uni-

versity, og styrelsen har derfor forfulgt at indhente yderligere oplysninger om ad-

gangskravene til uddannelserne som led i en fornyet vurdering af uddannelserne.

For så vidt angår ”Undergraduate Program in Theology” har styrelsen fået oplyst

af den tyrkiske ambassade i Danmark, at en række krav, herunder om statsbor-

gerskab, om at være under 25 år, om at være ugift, og om et interview forinden

optagelse, kun gælder, hvis man også søger om et stipendium (det såkaldte ”In-

ternational Divinity Program” (UIP)). Det vil sige, at disse adgangskrav ikke gør sig

gældende for uddannelsen.

Styrelsen har dog den 17. januar 2022 besluttet at tage uddannelserne af styrel-

sens liste over godkendte uddannelser til SU, da det på trods af flere forsøg ikke

har været muligt at få oplyst om og i givet fald hvilke adgangskrav, der - udover

adgangsgivende eksamen og den nationale adgangsprøve – gælder for uddannel-

serne. Hvis der opstår tvivl, om en uddannelse fortsat opfylder kriterierne for god-

kendelse, er det således praksis, at uddannelsen tages af den såkaldte Fast-track

liste.

Det bemærkes, at de to aktive studerende, der er påbegyndt uddannelserne inden

den 17. januar 2022, og modtager SU, vil være berettiget til SU, indtil de afslutter

deres uddannelse. Det bemærkes også, at hvis uddannelserne søges godkendt

på ny, skal ansøger dokumentere over for styrelsen, hvorvidt universitetet stiller

Side 1/6

7. februar 2022

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Center for Uddannelsesstøtte

Haraldsgade 53

2100 København Ø

Tel. 7231 7800

www.ufm.dk

CVR-nr. 3404 2012

Ref.-nr.

21/41413-4

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 106: Opfølgning på samrådet den 21. september 2021 (UFU alm. del - samrådsspørgsmål O) om SU-godkendelse af to tyrkiske teologiuddannelser), fra uddannelses- og forskningsministeren

yderligere adgangskrav end en adgangsgivende eksamen og den nationale ad-

gangsprøve. Det bemærkes derudover, at hvis styrelsen måtte modtage anden

dokumentation, som indebærer, at der ikke er tvivl om, at uddannelserne opfylder

kriterierne, kan styrelsen beslutte at sætte disse på Fast-track listen igen.

Nedenfor følger en uddybende gennemgang.

Sagsskridt med henblik på sagsoplysning og fornyet vurdering siden samrå-

det den 21. september 2021

Den 4. oktober 2021 anmodede styrelsen de to tyrkiske universiteter om nærmere

at redegøre for adgangskravene på de to uddannelser. Styrelsen kontaktede uni-

versiteterne telefonisk, og det blev bekræftet, at de havde modtaget henvendel-

serne. Styrelsen har dog dags dato ikke modtaget svar. Styrelsen blev i stedet den

28. oktober 2021 kontaktet af den tyrkiske ambassade i Danmark, som ønskede et

møde, da de havde nye oplysninger til brug for styrelsens sagsbehandling.

Repræsentanter fra ambassaden redegjorde på mødet over for styrelsen, at ”Inter-

national Divinity Program” (UIP) er et stipendieprogram, og at kravene beskrevet

nedenfor kun gør sig gældende for modtagere af stipendiet, og ikke er krav for at

blive optaget på uddannelsen ”Undergraduate program in Theology” ved Necmet-

tin Erbakan University.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Krav ved ansøgning om UIP stipendiet

Den studerende skal være:



Statsborger i et andet land, have dobbelt statsborgerskab eller perma-

nent opholdstilladelse i et andet land.



Under 25 år.



Ugift.

Desuden må den studerende ikke:



Tidligere have været bortvist fra uddannelsen eller uden gyldig grund

have undladt at indskrive sig efter at være blevet optaget.



Allerede læse en uddannelse i Divinity i Tyrkiet.

De studerende interviewes også som en del af proceduren. Ifølge de oplys-

ninger styrelsen har modtaget, lægges der i interviewet vægt på:



Læsning og recitation af koranen.



Religiøs viden vedrørende islam.



Generel viden.



Sprogkundskab i tyrkisk.



Akademiske interesser.

Det bemærkes, at det ikke ligger inden for styrelsens ansvarsområde at under-

søge, hvilke stipendier det er muligt at søge til en udenlandsk uddannelse og

hvilke krav, der stilles til ansøgere til stipendiet i den forbindelse.

Den tyrkiske ambassade har efterfølgende oplyst, at det er The Council of Higher

Education i Tyrkiet, der udstikker retningslinjerne for blandt andet adgangskrav på

universiteterne i Tyrkiet. Rådet har besluttet, at man for at blive optaget på en uni-

versitetsuddannelse skal have det, der svarer til en gymnasial uddannelse samt

Side 2/6

tage den nationale adgangsprøve (Education Entrance Exam YGS). Derudover gi-

ver Rådet universiteterne mulighed for at stille yderligere optagelseskrav.

Styrelsen har i forlængelse heraf forsøgt at få skriftligt bekræftet, at Necmettin Er-

bakan University ikke stiller yderligere krav for optag på uddannelsen end en ad-

gangsgivende eksamen og den nationale adgangsprøve. Dette er dog ikke sket.

Uddannelserne er aktuelt taget af listen over godkendte uddannelser til SU (Fast

Track-listen)

Da styrelsen ikke har modtaget svar fra universiteterne, og den tyrkiske ambas-

sade ikke endelig har bekræftet, hvorvidt Necmettin Erbakan University stiller

yderligere adgangskrav, og i givet fald hvilke, er det styrelsens fornyede vurdering,

at sagen ikke er fuldt oplyst for nuværende.

Hvis der opstår tvivl om, hvorvidt en uddannelse fortsat opfylder kriterierne for

godkendelse, er det praksis, at uddannelsen tages af den såkaldte Fast-track liste.

Styrelsen har på det grundlag besluttet, at det pr. 17. januar 2022 ikke længere er

muligt at søge om SU til de pågældende uddannelser. Det bemærkes, at hvis sty-

relsen måtte modtage anden dokumentation, som indebærer, at der ikke er tvivl

om, at uddannelserne opfylder kriterierne, kan styrelsen beslutte at sætte disse på

Fast-track listen igen.

De to aktive studerende, der er påbegyndt uddannelserne inden den 17. januar

2022 og har søgt om SU, vil være berettiget til SU, indtil de afslutter deres uddan-

nelse.

Mulig ny ansøgning om godkendelse og reglen vedrørende anden uddannelses-

støtte

Det bemærkes, at hvis uddannelserne søges godkendt på ny, skal ansøger doku-

mentere over for styrelsen, hvorvidt universitetet stiller yderligere adgangskrav

end en adgangsgivende eksamen og den nationale adgangsprøve.

Det bemærkes samtidig, at ifølge § 10 i SU-bekendtgørelsen kan studerende ikke

få uddannelsesstøtte, hvis den studerende under uddannelsen får uddannelses-

støtte efter et andets lands regler, og støtten har til formål at dække den studeren-

des leveomkostninger. Fremtidige ansøgere til teologiuddannelser ved de 6 uni-

versiteter, hvor man kan modtage UIP-stipendiet, skal derfor dokumentere over for

styrelsen, at de ikke modtager UIP-stipendiet for at kunne modtage SU til deres

uddannelse. Det skal bemærkes, at styrelsen vil undersøge om der er grundlag for

at rejse krav om tilbagebetaling af SU fsva. de studerende, der eventuelt har mod-

taget UIP-stipendiet.

Sammenhæng mellem betingelserne for SU-godkendelse af udenlandske ud-

dannelser og adgangskrav

I forlængelse af Uddannelses- og Forskningsstyrelsens redegørelse for sagsbe-

handling og praksis ved behandling af ansøgninger om at få udenlandske uddan-

nelser godkendt til SU af 7. oktober 2021, som er oversendt til Uddannelses- og

Forskningsudvalget samme dato (jf. opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-god-

kendelse af to tyrkiske teologiuddannelser, bilag 4:

www.ft.dk/samling/20211/alm-

del/UFU/bilag/4/2457667.pdf),

uddybes i det følgende relevante dele af reglerne

og praksis vedrørende adgangskrav.

Side 3/6

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Det bemærkes, at der siden den 7. oktober 2021 er blevet udstedt en ny bekendt-

gørelse, hvilket er årsagen til, at nedenstående paragrafhenvisninger ikke stem-

mer overens med paragrafhenvisninger i den tidligere oversendte redegørelse.

Adgangskravene på en udenlandsk uddannelse indgår i styrelsens sagsbehand-

ling i relation til vurderingen af uddannelsens art og i vurderingen af, om uddannel-

sen er erhvervskompetencegivende.

1. Vurdering af uddannelsens art

Det fremgår af § 72, stk. 1, og § 75, stk. 2, i SU-bekendtgørelsen (bekendtgørelse

nr. 2433 af 14. december 2021 om Statens uddannelsesstøtte), at:

”Uddannelsen

skal være af en sådan art, at den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark.”

I vurderingen af om uddannelsen lever op til betingelsen, er den administrative

praksis lagt sådan an, at styrelsen tager stilling til, om uddannelsen grundlæg-

gende lever op til danske standarder, hvad angår videnskabelighed og forsknings-

frihed mv. Det fremgår således af styrelsens praksisbeskrivelse, som er offentlig-

gjort på styrelsens hjemmeside

www.su.dk,

at kriteriet har til formål at sikre, at der

ikke gives SU til religiøse eller politiske uddannelser og uddannelser, der falder

uden for det område, der i Danmark gives SU til. I den sammenhæng indgår ad-

gangskravene i en helhedsvurdering af uddannelsens art (for uddybning henvises

til tidligere oversendte redegørelse for styrelsens sagsbehandling og praksis ved

behandling af ansøgninger om at få udenlandske uddannelser godkendt til SU).

2. Vurdering af erhvervskompetence

Det fremgår af § 72, stk. 2 nr.1 og § 75, stk. 3 i SU-bekendtgørelsen, at:

”De ud-

dannelser, der er nævnt i § 74, stk. 1-3, skal give en erhvervskompetence, der

umiddelbart kan finde anvendelse i Danmark.”

I vurderingen af erhvervskompetence vurderer styrelsen, om den udenlandske ud-

dannelse lever op til de samme krav som en tilsvarende dansk uddannelse og i

øvrigt er sammenlignelig for så vidt angår indhold, niveau, varighed og adgangs-

krav. Styrelsen lægger i den sammenhæng vægt på, at den adgangsgivende ek-

samen på uddannelsen svarer til den adgangsgivende eksamen på en tilsvarende

dansk uddannelse. Hvis der f.eks. er tale om en udenlandsk uddannelse på ba-

chelorniveau, lægger styrelsen vægt på, om studerende optages på baggrund af

en gymnasial eksamen.

Praksis

Som et bærende princip lægger styrelsen de samme principper til grund for god-

kendelse af udenlandske uddannelser som støtteberettigende, som lægges til

grund ved godkendelse af uddannelser i Danmark.

Da det danske uddannelsessystem imidlertid ikke kan overføres 1:1 i vurderingen

af udenlandske uddannelser, beror afgørelserne på et skøn. I vurderingen af

udenlandske uddannelsers art og kvalitet skal den administrative praksis dels til-

godese et hensyn om at sikre en vis minimumskvalitet af de udenlandske uddan-

nelser, der godkendes som støtteberettigende, og dels sikre en administrerbar

ordning i relation til de forvaltningsretlige regler, herunder imødekomme behovet

for forudsigelighed i forvaltningen og sikre, at der ikke sker usaglig forskelsbe-

handling.

Side 4/6

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Uddannelsens art og adgangskrav

Særligt kravet om, at en udenlandsk uddannelse, skal være af en sådan art, at

den ville kunne offentligt anerkendes i Danmark, kan volde vanskeligheder, når

det skal afgøres, om uddannelsen kan godkendes som støtteberettigende. Det

skyldes bl.a., at der er stor variation i uddannelser og uddannelsessystemer, her-

under nationale systemer for godkendelse og akkreditering, som ofte afviger fra

det danske uddannelsessystem.

Den administrative praksis tager derfor udgangspunkt i generelle retningslinjer for

godkendelse, der anvendes på tværs af de forskellige uddannelsessystemer. Det

gælder for eksempel kriteriet om, at der ikke må stilles konfessionelle krav for at

blive optaget på uddannelsen.

For så vidt angår vurderingen af de pågældende to tyrkiske uddannelsers art, har

styrelsen i sin oprindelige godkendelse lagt vægt på, at der ikke er noget, der ty-

der på, at der stilles konfessionelle krav til de studerende. I de spørgeskemabe-

svarelser, som styrelsen i begge tilfælde har indhentet fra uddannelsesinstitutio-

nerne i forbindelse med uddannelsernes SU-godkendelse, oplyses det desuden,

at der ikke er krav om, at man skal have et bestemt religiøst tilhørsforhold for at gå

på uddannelsen. I den udtalelse, som styrelsen har modtaget fra Københavns Uni-

versitet den 8. september 2021, som er oversendt til Uddannelses- og Forsknings-

udvalget (jf. opfølgning på samrådsspørgsmål O (SU-godkendelse af to tyrkiske

teologiuddannelser, bilag 4), fremgår det også, at der ikke er noget, der tyder på,

at der stilles konfessionelle krav til underviserne og/eller de studerende.

Styrelsen vil derfor, på baggrund af de to konkrete sager, skærpe opmærksomhe-

den på eventuelle konfessionelle krav til studerende/undervisere, og vil derfor, i

sager af denne type, foruden spørgeskemabesvarelsen fra den udenlandske ud-

dannelsesinstitution, også indhente en udtalelser fra en dansk uddannelsesinstitu-

tion for at sikre, at der ikke stilles konfessionelle krav, enten direkte eller indirekte i

form af forkyndende elementer i undervisningen.

Erhvervskompetence og adgangskrav

Styrelsens vurdering af, om den udenlandske uddannelse opfylder betingelsen om

at give en umiddelbar anvendelig erhvervskompetence beror på et skøn af, om

studerende efter endt uddannelse er kvalificerede til at varetage jobfunktioner på

lige fod med studerende fra en tilsvarende dansk uddannelse. Skønnet beror såle-

des på sammenlignelighed med det danske uddannelsessystem, men må også

tage højde for, at den udenlandske uddannelse ofte har et andet indhold eller spe-

cialiseringsgrad og indgår i en anden national kontekst. Derfor må styrelsen i et

vist omfang ”oversætte” dette til en dansk kontekst.

For så vidt angår adgangskrav, gælder det, at alle uddannelser i udlandet har en

lang række formelle optagelseskrav (f.eks. adgangsgivende eksamen, meritter,

sprogkrav, krav om ret til visum/opholdstilladelse, alder m.v.), der kan adskille sig

fra adgangskrav i Danmark.

Ofte optages internationale studerende direkte på uddannelsesinstitutionen uden

om eventuelle centrale optagelsesorganer. Institutionen har ofte adgangskrav og

præferencer, som skal sikre optagelsen af studerende med særlige faglige og per-

sonlige kvalifikationer, og som skal understøtte en bestemt elevsammensætning

på uddannelsen. Det er derfor heller ikke usædvanligt, at studerende optages efter

Side 5/6

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

en udvælgelsesproces på baggrund af eksempelvis en personlig ansøgning, en

optagelsesprøve og et interview.

Adgangskravene indgår således i en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet,

som også tager højde for den kontekst, den udenlandske uddannelse indgår i. I

vurderingen tillægger styrelsen det i udgangspunktet positiv vægt, at studerende

udvælges på baggrund af særlige adgangskrav ud over den adgangsgivende ek-

samen.

I begge de konkrete sager har styrelsen i sin oprindelige godkendelse vurderet, at

adgangskravet om en adgangsgivende gymnasial uddannelse levede op til kra-

vene på tilsvarende bacheloruddannelse i Danmark.

Styrelsen skal dog også sikre, at optagelsesproceduren er fagligt begrundet, og at

formålene med adgangskravene er saglige og i øvrigt lever op til akademiske

standarder i Danmark, før en uddannelse kan godkendes.

Styrelsen vil derfor, på baggrund af de to konkrete sager, skærpe sin opmærk-

somhed på eventuelle usaglige adgangskrav i tilfælde, hvor der stilles yderligere

adgangskrav end en adgangsgivende eksamen.

Skærpet opmærksomhed på konfessionelle og usaglige adgangskrav

Konkluderende vil styrelsen, på baggrund af de to konkrete sager, skærpe sin op-

mærksomhed på eventuelle konfessionelle krav til studerende/undervisere. Styrel-

sen vil derfor i sager at denne type, dvs. teologiske/religiøse uddannelser, hvor

der kan opstå tvivl om, hvorvidt der stilles konfessionelle krav, enten direkte eller

indirekte i form af forkyndende elementer i undervisningen, supplere spørgeske-

mabesvarelser fra de udenlandske uddannelsesinstitutioner med en udtalelse fra

en dansk uddannelsesinstitution. Samtidig vil styrelsen have endnu større fokus

på eventuelle usaglige adgangskrav til uddannelser, hvor der stilles yderligere ad-

gangskrav end en adgangsgivende eksamen.

Uddannelses- og

Forskningsstyrelsen

Side 6/6