UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 102
Offentligt

NYE

REFORMVEJE 1

Reformkommissionen blev nedsat af regeringen i efteråret 2020 for

at foreslå reformer, der tager hånd om komplekse samfundsudfordringer.

Kommissionen består af en formand og seks kommissærer:

•

Nina Smith (formand).

Professor ved Institut for Økonomi på

Aarhus Universitet og bestyrelsesformand for VIVE.

•

David Dreyer Lassen.*

Prorektor for forskning og professor i økonomi

ved Københavns Universitet.

•

Philipp Schröder.

Professor ved Institut for Økonomi og direktør for

Research Centre for Firms and Industry Dynamics

på Aarhus Universitet.

•

Per B. Christensen.

Formand for danske SOSU-skoler og tidligere

formand for Akkrediteringsrådet og Lærerkommissionen.

•

Jørgen Søndergaard.

Forskningsleder (emeritus) i VIVE, seniorfellow

i Kraka og bestyrelsesmedlem i Den Danske Forskningsfond.

•

Jon Kvist.

Professor ved Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv

på Roskilde Universitet.

•

Agnete Raaschou-Nielsen.

Bestyrelsesformand for Arkil Holding A/S

og Danske Invest samt bestyrelsesmedlem i Aktieselskabet Schouw & Co

og Københavns Universitet.

Dette er den anden rapport fra Reformkommissionen. Mens den første

–

ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST

– alene pegede på udfordringer for

det danske samfund, er denne den første af tre, som indeholder anbefalinger

og konkrete bud på at adressere disse udfordringer. Der ventes to rapporter

mere med anbefalinger i efteråret 2022 og i december 2022.

Der forefindes supplerende materiale på

reformkommissionen.dk

* David Dreyer Lassen er i sin egenskab af prorektor inhabil i spørgsmålet om de lange

videregående uddannelser og står derfor uden for anbefalingerne i del 1.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

NYE

REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Indhold

Forord ...............................................................................................

Veluddannede og velstående – også i fremtiden ...................................

Del 1

Nye veje til de længste uddannelser

.....................................................

1.1 Nye kandidatuddannelsesveje.........................................................

1.2 SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser ...............................

1.3 Investeringer i øget kvalitet .............................................................

1.4 Gratis undervisning på videregående voksen-

og efteruddannelse (VVEU) .............................................................

1.5 Et nyt optagelsessystem til de videregående uddannelser .............

1.6 Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau ....................................

1.7 Uddannelsesråd...............................................................................

1.8 Implementering ...............................................................................

Del 2

Livslang læring til dem med mindst uddannelse

..................................

2.1 Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik .............................................

2.2 Nye veje fra ufaglært mod faglært ..................................................

2.3 Løft af basale færdigheder ..............................................................

2.4 Styrket kvalitet i undervisningen .....................................................

Del 3

Lettere at drive virksomhed

..................................................................

3.1 En mere effektiv og sammenhængende digital offentlig service ....

3.2 Nemmere regelefterlevelse .............................................................

3.3 Styrket teknologioverførsel fra universiteter...................................

3.4 Nye muligheder i dagpengesystemet for iværksættere ..................

3.5 Tidligere identifikation af virksomheder i vanskeligheder ...............

3.6 Automatisk ophold til internationale dimittender ..........................

3.7 Hurtig og nem ansættelse af udenlandsk arbejdskraft....................

Del 4

Pejlemærker

...........................................................................................

Samlet liste med anbefalinger ................................................................ 103

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Forord

Dette er den første rapport med anbefalinger fra Reformkommissionen.

Kommissionens opgave er bred, nemlig at foreslå reformer, der kan øge produk-

tiviteten, velstanden, beskæftigelsen og den sociale mobilitet.

I denne rapport er det primære sigte at styrke arbejdsstyrkens produktivitet.

Vi tager fat på dele af vores samlede uddannelsessystem, nemlig de lange

videregående uddannelser og voksen- og efteruddannelsessystemet. Vi ser også

på vigtige rammebetingelser for erhvervslivet og kommer med anbefalinger til,

hvordan det kan blive lettere at drive virksomhed i Danmark.

De mange andre dele af uddannelsessystemet – dagtilbud, grundskole, ungdoms-

uddannelser samt erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser, og ikke

mindst det helt fundamentale spørgsmål om bedre oplæring af alle dem, der skal

uddanne andre – vil blive behandlet i efterfølgende rapporter senere i 2022.

Udgangspunktet for vores anbefalinger er, at kommissionen

ikke

er befolket af

en slags altvidende individer. Tværtimod. Mange af anbefalingerne bygger på en

kombination af faglige analyser og indsigt, som kommissionen har fået via en lang

række møder og samtaler med mennesker, som til daglig arbejder med netop de

områder, der foreslås reformeret. Kommissionen har lyttet, testet og trykprøvet

både udfordringer og mulige løsninger blandt nogle af dem, der til sin tid skal

involveres, når reformerne skal føres ud i livet. Kommissionen ønsker i den

forbindelse at takke de mange interessenter, som har deltaget i drøftelser herom

blandt andet i regi af arbejdsgrupperne nedsat af kommissionen.

Fælles for alle anbefalingerne er, at kommissionen – i det omfang det har været

muligt – har vurderet, hvilken betydning disse vil have i forhold til produktivitet,

beskæftigelse, social mobilitet samt betydningen for de offentlige finanser.

De foreløbige vurderinger findes i del 4 samt på kommissionens hjemmeside,

mens de endelige beregninger vil optræde i slutrapporten, som kommer i

december 2022.

Hverken denne eller de kommende rapporter bør opfattes som en egentlig,

sammenhængende pakke. Kommissionen er født med et meget bredt kommis-

sorium med fokus på meget forskelligartede politikelementer – det er nogle

af disse, vi afrapporterer om her. Efter denne anden rapport er det forventningen,

at den næste rapport med anbefalinger kommer til efteråret, og en sidste rapport

følger i december 2022.

God læselyst.

Nina Smith

Formand for Reformkommissionen

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Veluddannede og velstående

– også i fremtiden

Danmark hører til blandt de mest velstående lande

i verden. Det er der især én grund til, nemlig at vi har

en høj produktivitet. Vi har været i stand til at skabe

værdi i form af eftertragtede varer og tjenester med

relativt færre ressourcer (arbejdskraft, maskiner, mate-

rialer osv.) sammenlignet med mange andre lande.

Den høje produktivitet er der flere grunde til. Historisk

set har Danmark haft en veluddannet befolkning. Dansk

erhvervsliv har været dygtige til at handle og investere

på tværs af landegrænser. Samtidig har vi haft et vel-

smurt arbejdsmarked og virksomheder, som formår

at omstille sig til en ny virkelighed og nye teknologier

og konkurrere i Danmark og i omverdenen.

Figur 1 viser, hvordan bidraget til vækst i velstanden

over de sidste fire årtier kan opdeles på tre faktorer,

henholdsvis produktivitet, arbejdsudbud og arbejdstid

for den enkelte person i arbejdsstyrken. Figuren viser,

at hovedparten af væksten kan henføres til stigende

produktivitet. Danmarks øgede velstand skyldes ikke

et stigende arbejdsudbud, dvs. vækst i arbejdsstyrken.

Det skyldes heller ikke, at vi arbejder flere timer end

alle mulige andre (eller mere end vores forældre).

Arbejdsugen er blevet kortere, og ferie- og fridagene

er over årtierne blevet flere.

Igennem årtier er der i Danmark ført en reformpolitik,

som har bidraget til at gøre dansk økonomi stærk.

Blandt andet sættes folkepensionsalderen løbende op,

og andre reformer af arbejdsmarkedet har reduceret

den strukturelle ledighed.

Kommissionen fortsætter dette reformspor. I denne

rapport sættes fokus på at øge produktiviteten og

omstillingsevnen i dansk økonomi. Også i fremtiden

vil en høj produktivitet og omstillingsevne være afgø-

rende for at sikre fremtidens velstand. Hertil kommer

FIGUR 1

Hvor kommer Danmarks velstand fra?

Årlig vækst i pct.

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

-0,5

Velstand

Produktivitet

Arbejdsudbud

Bidrag til vækst i velstand

Anm.:

1980-2019. Velstand er her udtrykt ved BNP pr. indbygger. Produktivitet angiver timeproduktiviteten, dvs. BNP pr. arbejdstime. Arbejdsudbud

angiver beskæftigede pr. indbygger. Arbejdsudbuddets effekt på velstand er sammensat af dels effekten af ændringer i beskæftigelsesgraden for

arbejdsstyrken samt befolkningstilvækst. En øget beskæftigelsesgrad vil øge velstand (BNP pr. indbygger), hvorimod en øget befolkningsstørrelse

(alt andet lige) vil sænke BNP pr. indbygger. Arbejdstid dækker over antal timer arbejdet pr. beskæftiget. Væksten i timeproduktiviteten dækker hele

økonomien. Det bemærkes, at velstand opgjort ved BNP ikke tager højde for ændringer i bytteforholdet, som måler, hvor stor en mængde import en

given mængde eksport kan købe. Et forbedret bytteforhold øger velstanden ud over, hvad der måles ved ændringer i BNP.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Arbejdstid

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

de seneste års brud på globale forsyningskæder og

voldsomt stigende energipriser. Med Ruslands invasion

af Ukraine står det klart, at verdensordenen er under

forandring, globaliseringstendenserne under opbrud,

og at fremtiden er langt mere usikker, end vi hidtil har

troet.

Højere produktivitet løser mange, men ikke alle proble-

mer. Med den danske velfærdsmodel vil højere produk-

tivitet ikke i sig selv løse udfordringerne med at finan-

siere den offentlige sektor. For eksempel kan det være

en udfordring for finansieringen af vores velfærdsmodel,

hvis ønskerne om mere fritid stiger, samtidigt med at

der opleves stigende krav til den offentlige velfærd.

Derfor vil kommende anbefalinger i senere rapporter

tage fat på blandt andet reformer, der kan øge arbejds-

styrken, og reformer der kan bidrage til større effektivi-

tet og kvalitet i den offentlige sektor.

Det er uomgængeligt for en kommission, der skal give

anvisninger på, hvordan vi understøtter produktiviteten

i Danmark i fremtiden, at den fokuserer på bedre uddan-

nelse. Af den simple grund, at det helt centrale råstof

her i landet som bekendt er mennesker og deres kompe-

tencer.

Derfor er fokus i denne publikation på de lange videre-

gående uddannelser og voksen- og efteruddannelses-

systemet. Endelig anviser vi veje, som kan gøre det

lettere at drive virksomhed i Danmark.

Et andet træk er, at vi – trods stigende uddannelses-

aktivitet – fortsat investerer utroligt lidt i uddannelsen

af de undervisere, som skal dygtiggøre os alle, livet

igennem. Dygtige undervisere besidder en kombination

af stærke faglige og pædagogiske kompetencer. Men

forskningsbaseret uddannelse i pædagogik for under-

visere fylder meget lidt i vores uddannelsessystem,

og der er brug for et løft og investering i undervisere

på alle niveauer.

Et tredje træk er, at der er stor skævhed i,

hvor

mange ekstra ressourcer til uddannelse, som vi har

investeret de sidste årtier, bliver brugt. Som kommis-

sionen også hæftede sig ved i sin første publikation

ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST, er stort set alt,

hvad der er brugt af ekstra offentlige midler på uddan-

nelse siden 1990, gået til personer under 35 år.

Selvom vores arbejdsliv i disse år bliver strakt stadig

længere, er situationen fortsat den, at uddannelse er

det, man tager som ung. Mens vi, når vi er i 30’erne,

40’erne og 50’erne kun bruger lidt tid og få ressourcer

på, via uddannelse, at opdatere vores viden, specialisere

os eller eventuelt at skifte spor. I det lys forekommer

det paradoksalt, at videregående efteruddannelse er

omgærdet af en mur af brugerbetaling, mens al uddan-

nelse i ungdommen er gratis.

Samtidig vokser uligheden i uddannelser i den forstand,

at de grupper, som har mindst uddannelse, de ufag-

lærte, ikke i de sidste årtier har haft del i de store

uddannelsesinvesteringer, der er foretaget i det øvrige

samfund. Det er kommissionens vurdering, at behovet

for efter- og videreuddannelse i alle befolkningsgrupper

vil stige i fremtiden.

Tre træk ved uddannelsessystemet

De seneste årtier har vi set tre meget iøjnefaldende træk

ved udviklingen af det samlede uddannelsessystem.

Et træk er, at uddannelsesaktiviteten – altså investe-

ringen i menneskers viden og kompetencer – er øget

markant. Særligt efter årtusindskiftet er der sket et

stort ryk ind på universiteterne, som snart forventes

at være uddannelsesvejen for hver tredje af de unge,

mens det for blot tre årtier siden kun gjaldt færre end

hver tiende. Denne udvikling er på mange måder positiv.

Den vedvarende udbygning af vores uddannelser er en

væsentlig forklaring på, at Danmark gennem årtier har

fastholdt sin position som et af verdens mest velstående

og lige samfund med relativt høj social mobilitet. Men

det er også en udfordring for de danske universiteter

og andre uddannelsesinstitutioner at skulle dygtiggøre

så stor en gruppe af den næste generation inden for

rammer og strukturer, som stammer fra en anden tid.

Mest og mindst

I denne rapport tager vi – i forhold til uddannelser –

fat på to centrale problemstillinger. Nemlig de tilbud,

der er til de voksne, som får henholdsvis mest og mindst

uddannelse. Altså de lange videregående uddannelser

henholdsvis tilbuddene til de faglærte og især ufaglærte.

Når det kommer til de længste uddannelser, univer-

sitetsuddannelserne, er det, som man vil se, kommis-

sionens opfattelse, at der er klare behov for ganske

betydelig styrkelse af universiteterne og kandidat-

uddannelsernes struktur.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Langt fra alt skal laves om. Danmark har stærke univer-

siteter med forskning og uddannelser på højeste inter-

nationale niveau. Det er vigtigt, at vi bevarer det, som

virker godt. Men dette fokus skal kombineres med noget

supplerende i de brede og hurtigst voksende dele af

universitetssektoren. Overskriften er øget fleksibilitet

og flere valgmuligheder i overbygningerne på en bache-

lorgrad. Vi skal modvirke, at for mange får unødvendigt

meget og for specialiset uddannelse for tidligt i livet.

Og vi bør skabe langt større muligheder for, at man

tidligere kan komme ud og afprøve den lange uddan-

nelse, for så – senere – at vende tilbage for at udbygge

eller supplere sine kompetencer, når behovet i arbejds-

livet viser sig. Det handler om bedre uddannelse,

stærkere uddannelser og absolut ikke om mindre

uddannelse. Tværtimod.

Kommissionen anbefaler, at der investeres yderligere

i uddannelsessystemet. Men en anderledes prioriteret

uddannelse, som støttes op af massive investeringer

i øget kvalitet og fleksible videreuddannelsesmuligheder

på de videregående uddannelser.

Problemstillingen er helt en anden, når det kommer

til voksen- og efteruddannelserne for ufaglærte og

faglærte. Her er problemstillingen, at mange ikke

deltager ret meget i efteruddannelse. Så her drejer

det sig om at skabe de bedste muligheder for, at dem,

der uddanner sig mindst i de unge år, bliver ved med

at opdatere deres kompetencer – bare en lille smule

– løbende gennem livet. Hvilket er vigtigt af mange

grunde, ikke mindst den, at verden ikke står stille,

hvorfor der – uden passende opkvalificering – er en

risiko for at blive sat af og miste fodfæstet på arbejds-

markedet.

Som man vil se, har kommissionen i arbejdet med

voksen- og efteruddannelse gjort en vigtig erkendelse,

nemlig at det store problem ikke er udbuddet, men

derimod, at nogle grupper simpelthen ikke efterspørger

videre- og efteruddannelse. Kommissionen vil derfor

heller ikke foreslå grundlæggende strukturændringer.

Der vil i højere grad være tale om anbefalinger til udvik-

ling, modernisering, gerne kombineret med

nudging,

altså at man på forskellig vis forsøger at gøre voksen-

og efteruddannelsestilbud så attraktive som muligt.

Styrkede rammebetingelser

for erhvervslivet

I den sidste del af denne rapport foreslår vi en række

politiktiltag, der kan bidrage til at øge produktiviteten

i erhvervslivet. Der er ikke tale om anbefalinger om

ændret skat, lettere adgang til kapital eller grundlæg-

gende investeringer i teknologi og infrastruktur – den

slags overlader vi til andre. Anbefalingerne sætter fokus

på andre relevante indsatsområder, og vi kommer med

konkrete anbefalinger til, hvordan det kan blive lettere

at drive virksomhed i Danmark.

En anbefaling går eksempelvis ud på at skabe en mere

gnidningsfri proces, når virksomhederne søger efter

vejledning, efterlever regler og kommunikerer med

det offentlige. Et andet forslag er at gøre en indsats

for, at flere erfarne lønmodtagere tør tage springet

og blive selvstændige og – omvendt – at de hurtigere

holder op igen, hvis deres idé ikke er bæredygtig.

Endelig har kommissionen også en række konkrete

anbefalinger, som handler om, hvordan vi understøtter,

at virksomheder i større grad kan tiltrække højt kvalifice-

ret udenlandsk arbejdskraft og fastholde flere dygtige

internationale studerende efter endt uddannelse.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 1

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Del 1

Nye veje til de længste uddannelser

Kommissionen anbefaler en grundlæggende nytænkning

af strukturen for kandidatuddannelserne i Danmark.

Målet er dobbelt. Vi skal sikre, at universiteterne

fremover har mulighed for at give unge flere og bedre

valgmuligheder, end de har i dag. Og vi skal samtidig

understøtte, at samfundet får endnu mere ud af de store

uddannelsesinvesteringer, der både nu og i fremtiden

skal sikre en veluddannet arbejdsstyrke, produktivitet

og velstand.

Ændringerne skal ske med respekt for den rolle, univer-

siteter har haft gennem århundreder, nemlig at være

fuldstændig centrale samfundsinstitutioner, som –

udover at levere forskning – skal oplyse og danne befolk-

ningen. Den rolle har været og vil fortsat være helt

afgørende for udviklingen af samfundet. Men formen

kan med fordel moderniseres.

Det er nødvendigt, fordi universitetet i dag er noget

andet, end det var for bare få årtier siden. Går vi bare

tilbage til 1990’erne, uddannede universiteterne en lille

del af en ungdomsårgang, mens de i dag uddanner knap

hver tredje.

Kommissionens anbefaling om en ny struktur for

kandidatuddannelserne tager udgangspunkt i denne

udvikling. Universiteterne skal bevare den unikke rolle

som frie dannelses- og oplysningsinstitutioner i sam-

fundet. Men de skal samtidig uddanne en meget stor

del af befolkningen med de kompetencer, som frem-

tidens samfund vil efterspørge. Disse to roller udelukker

ikke hinanden, men der skal findes en balance, så

universiteterne også fremover gør både de unge og

samfundet bedst muligt rustet til at møde fremtidens

udfordringer og forandringer.

Den nuværende model, hvor næsten alle akademiske

bachelorer fortsætter direkte på deres respektive fags

toårige kandidatoverbygning, passer bedst til dem, der

skal være forskere eller fagspecialister på højt niveau.

Det skal de blive ved med. Men det er ikke nødvendigvis

den bedste uddannelsesinvestering for

alle

fagligheder

alle

studerende. I dag fortsætter omkring ni ud af ti

akademiske bachelorer direkte på en kandidatuddan-

nelse. Altovervejende på netop den kandidatuddan-

nelse, der ligger i direkte forlængelse af deres bachelor-

uddannelse. Det gør de, uagtet at mange har alle mulige

andre ideer med deres arbejdsliv end at forske eller

bestride jobs, der kræver snæver fagspecialisering på

kandidatniveau.

Kernen i den foreslåede nye struktur er derfor, at der

som overbygning på en bachelorgrad skal være flere

forskellige muligheder. Sporet, der retter sig mod

forskning og anden dyb specialisering, skal bibeholdes.

Også sporet, der fører til en autorisation for nogle

uddannelser (fx læger og tandlæger), skal fortsætte,

som vi kender det. Men derudover skal der skabes noget

nyt. Andre muligheder, som giver større fleksibilitet og

mobilitet og retter sig mod alle mulige afkroge af frem-

tidens jobmarked. En del af kommissionens overvejelser

herom bygger oven på de politiske ambitioner, som

har været kendetegnende for de senere års aftaler på

universitetsområdet om blandt andet etårige akademi-

ske overbygningsuddannelser, en erhvervskandidat-

ordning og udvidet retskrav til optag på en kandidat-

uddannelse for akademiske bachelorer.

Der har også været andre tiltag, som har påvirket

udbuddet af uddannelsespladserne, men altså ikke selve

uddannelsesstrukturen. Særligt kan der peges på indfø-

relsen af den ledighedsbaserede dimensioneringsmodel

fra 2014, der har ført til et fald i optaget på uddannelser

med den højeste ledighed. Og senest udflytningsaftalen

fra 2021, hvor der oprettes en række nye uddannelses-

muligheder uden for de større byer samtidig med, at

det samlede optag på alle uddannelsesinstitutioner –

heriblandt universiteterne – i de største byer reduceres

med samlet ca. 6 pct. frem mod 2030.

Tilbage står ikke desto mindre, at hvis uddannelsesland-

skabet reelt skal ændres, så er der behov for at tænke

nyt.

Kommissionens anbefalinger indeholder en ændret

pakke af muligheder for de unge. Som færdiguddannede

bachelorer vil de, der ikke går forsknings- eller specialist-

vejen, kunne tage en kandidatuddannelse på bare ét år

(og ikke to år som i dag). Eller de kan alternativt vælge

at tage et arbejde og læse en kandidatuddannelse ved

siden af – fx ved at sprede et af de nye etårige kandidat-

studier ud over flere kalenderår. Det der kaldes en

erhvervskandidatuddannelse. Alle får tillige en forbedret

mulighed for andre former for videreuddannelse på

for eksempel masterniveau. Uden deltagerbetaling.

Anbefalingerne om en modernisering af kandidat-

uddannelserne til etårige uddannelser eller erhvervs-

kandidatuddannelser vedrører især de samfundsviden-

skabelige og humanistiske uddannelser. Kommissionen

anser det for vigtigt, at Danmark har en bred vifte af

universitetsuddannede bachelorer og kandidater med

generalistkompetencer, blandt andet inden for humani-

ora og samfundsvidenskab. Danmark er en lille, åben

økonomi i en globaliseret verden, og der vil også i

fremtiden, og også i den private sektor, være brug for

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 1

Elite eller masse? En misvisende modsætning

Uddannelsesrevolutionen beskrives ofte med ordene, at vi har bevæget os fra et eliteuniversitet

til et masseuniversitet.

Det er nemt at forstå, hvordan de to ord har sneget sig ind i sproget, men de er alt andet end

heldige. Simpelthen fordi det forsyner os alle med et billede af to grupper – dem i eliten og så

alle de andre.

Universiteterne var engang – indtil for nogle årtier siden – det sted, hvor man uddannede et

lille udsnit af befolkningen. Det var for de dygtigste fra gymnasiet, som skulle have forsknings-

baseret specialistviden eller uddannes til fremtidens forskere og undervisere på universitetet.

I dag optages en langt større andel af en ungdomsårgang på universitetet. Ikke kun de bogligt

dygtigste. Samtidig er arbejdsmarkedet, som de går ud på efter kandidatuddannelsen, meget

bredere og hovedparten af kandidaterne ansættes ikke længere i stillinger der kræver dyb

specialisering. Men som sagtens kan føre til gode, vellønnede jobs, typisk uden for den akade-

miske verden. Der er således grundlæggende tale om en falsk præmis, når man taler om, at

universitetet skal være til for enten eliten eller masserne. Det er både og: Universiteterne skal

uddanne både fremtidens forskere og den store gruppe, der skal ud på arbejdsmarkedet.

Modsætningsparret elite og masse har uheldige og forkerte medbetydninger, som gør, at

man bør holde sig fra at benytte dem i denne sammenhæng. Kommissionen bruger derfor

i stedet begreberne universitetet for de få (det, der var i gamle dage) og universitetet for de

mange (det, vi har i dag). Eller at fordums snævre universitet nu er blevet bredere.

Kilde:

Egen tilvirkning.

medarbejdere med stærke kompetencer i forhold til

eksempelvis kulturforståelse og sprog. Men uddannel-

serne skal gøres mere fleksible og i langt højere grad

udvikle sig i et samspil med efterspørgslen på især det

private arbejdsmarked. Dette samspil kan blandt andet

forbedres gennem mere udbredt brug af erhvervs-

kandidatuddannelser. Anbefalingen om en gennem-

gribende omlægning af kandidatuddannelserne bør ses

som et bedre alternativ til fx yderligere ledighedsbaseret

dimensionering af videregående uddannelser.

Kommissionen anbefaler også en SU-omlægning fra

stipendier til lån på kandidatuddannelserne. Det afspej-

ler et ønske om at flytte udgifter fra forsørgelse af de

unge til investeringer i kvalitet og relevans i selvsamme

unges uddannelser. Omlægningen fra stipendier til lån

på den sidste del af de længste uddannelser er socialt

afbalanceret, fordi universitetskandidaterne set over

et livsforløb er blandt de bedst lønnede på arbejds-

markedet. Samtidig kan anbefalingen styrke interessen

for uddannelser med gode beskæftigelsesudsigter, og

de nye erhvervskandidatuddannelser – som bliver en

nøgle til at styrke samspillet mellem universiteterne og

arbejdsmarkedet – bliver alt andet lige mere attraktive.

Det er med den foreslåede modernisering af strukturen

for kandidatuddannelserne og SU-omlægningen

ikke

et mål at spare en eneste krone. Tværtimod er formålet

at øge kvaliteten og relevansen af uddannelserne gen-

nem øgede bevillinger forskellige steder i systemet.

Der anbefales således blandt andet en markant investe-

ringsprofil med øgede uddannelsesbevillinger til de nye

kandidatuddannelser, som blandt andet skal tilrette-

lægges mere fleksibelt og med et øget fokus på studie-

aktivitet og arbejdsmarkedsrelevans.

Endelig anbefales optagelsessystemet til de videre-

gående uddannelser ændret, så intet studie må kræve

et højere karaktergennemsnit end 9. Som det er i dag,

er der uddannelsesretninger, som har høj prestige

af den simple grund, at det kræver et højt karakter-

gennemsnit (grænsekvotient) at blive optaget via kvote

1. Det styrer helt sikkert nogle unge, som har klaret sig

ualmindeligt godt i gymnasiet, i retning af visse uddan-

nelser, de ellers ikke ville have valgt.

Et optagelsessystem med utilsigtede prestigesignaler

er ikke optimalt for den enkelte unge. Og på samfunds-

niveau er de høje grænsekvotienter medvirkende til,

at talentmassen af unge fordeles skævt på forskellige

uddannelsesretninger og dermed i sidste ende også

skævt på brancher og jobfunktioner. Derfor anbefaler

kommissionen, at der lægges låg på grænsekvotienterne

i optagelsessystemet.

I de følgende kapitler vil forslagene blive gennemgået

et for et, men først kigger vi på, hvorfor der overhovedet

er behov for at bryde med noget af det bestående.

I Danmark er vi midt i, hvad man kunne kalde en uddan-

nelsesrevolution, som desværre på en række væsentlige

punkter er akkompagneret af en tilsvarende stagnation.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Revolutionsdelen handler om den stadigt stigende

andel af en ungdomsårgang, som tager en universitets-

uddannelse. Helt simpelt: For få årtier siden var univer-

sitetet rettet mod de få, imens det i dag og fremover

rettes mod mange, mange flere.

I sig selv er det en særdeles positiv udvikling, at mange

flere tager en lang videregående uddannelse, blandt

andet fordi det øger velstanden. Men problemet er,

at systemet på flere områder har haft vanskeligt ved at

tilpasse sig denne ændring.

I det følgende gennemgår vi uddannelsesrevolutionen,

og argumenterne for det problematiske i, at alle tilbydes

det samme uddannelsesformat; at pakken af kompeten-

cer som universiteterne tilbyder, skal sættes anderledes

sammen; og at optagelsessystemet skal ændres.

Uddannelsesrevolutionen og

universitetet for de mange

I Danmark er universitetet for de mange en realitet.

Sådan har det ikke altid været. For bare få årtier siden

– fx tilbage i 1995 – havde 6 pct. af 25-69-årige en uni-

versitetsgrad. Blandt nutidens 25-69-årige er andelen

16 pct. For de, der er yngre, gælder en forventning

om, at knap 30 pct. af dem vil fuldføre en universitets-

uddannelse. Det betyder, at knap en tredjedel af 25-

69-årige forventes at have en universitetsuddannelse

i 2050, jf. figur 2.

Det, at markant flere tager en uddannelse – og for en

stor dels vedkommende en lang videregående uddan-

nelse – er en væsentlig del af årsagen til, at Danmark

kan fastholde sin position som et af verdens mest vel-

stående og lige samfund. Et højt uddannelsesniveau

er en forudsætning for højproduktive erhverv og høj-

produktive job.

FIGUR 2

Universitetskandidater og -bachelorer i befolkningen, udvalgte år

Pct. af 25-69-årige

1995

2020

2050

Anm.:

Figuren angiver udviklingen i befolkningens højest fuldførte uddannelse. Fremskrivningen sker på baggrund af befolkningsudviklingen

fordelt på køn, alder og herkomst og uddannelsesniveauet ved at anvende den studiemæssige adfærd, der har været en tendens til historisk.

Personer uden uddannelsesoplysninger er udeladt.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af DREAMs uddannelsesfremskrivning 2020.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Bevægelsen fra det snævre til det brede universitet

har i sagens natur været glidende og strækker sig over

tre årtier. Stigningen i antallet af studerende har været

størst på samfundsvidenskab og humaniora, men der

er i dag også flere på de tekniske uddannelser, natur-

videnskab og sundhedsvidenskab. Fælles for alle hoved-

områder er, at antallet af universitetskandidater mindst

er fordoblet, jf. figur 3.

På samfundsvidenskab og humaniora (som også tilbage

i 1990 havde den største aktivitet) er der dog tale om

langt mere end en fordobling. I dag udklækkes der årligt

over 7.000 kandidater fra samfundsvidenskab og over

4.000 fra humaniora. Det er markant flere, end de tekni-

ske, naturvidenskabelige og sundhedsvidenskabelige

områder tilsammen. De tidligere politiske målsætninger

om at øge andelen med en universitetsuddannelse har

bidraget væsentligt til den øgede aktivitet på samfunds-

videnskab og humaniora.

I praksis betyder det, at vi – hvert år – udklækker tusind-

vis af samfunds- og humaniorakandidater efter fem års

(typisk uafbrudt) fordybelse.

Arbejdsmarkedet har ændret sig over de seneste årtier,

men indretningen af uddannelserne – strukturen og

delvist også indholdet – er ikke fulgt med. Når man

spørger dimittender, om det, de har lært på universite-

tet, er relevant for deres nuværende job, tegner der

sig et interessant billede. Særligt studerende på de

samfundsfaglige og humanistiske uddannelser angiver,

at den viden, de tilegner sig på universitetet, er for

teoretisk i forhold til, hvad arbejdsgiverne efterspørger,

og at de selv i mindre grad er i stand til at løse ”virkelige

problemstillinger”, jf. figur 4.

FIGUR 3

Nyuddannede kandidater fordelt på hovedområder, 1990 og 2019

1.000 personer

7.400

4.200

2.000

1.300

Samfund

1990

2019

Humaniora

2.400

1.100

Teknik

2.100

900

Natur

1.800

700

Sundhed

Anm.:

Nyuddannede kandidater fra universiteter fordelt på hovedområder i 1990 og 2019.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af Uddannelses- og Forskningsministeriets datavarehus.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 4

Dimittenders vurdering af kompetencer ift. arbejdsgiveres efterspørgsel, 2020

Forskel i gennemsnitlig vurdering (skala -4 til 4)

Teoretisk viden og metoder

fra mit uddannelsesområde

Kompetencer,

dimittenderne

besidder i

højere

grad,

end arbejdsgiverne

efterspørger dem

Evne til at anvende viden og

metoder fra min uddannelse

Evne til at være kritisk tænkende

Evne til at arbejde selvstændigt

Kompetencer,

dimittenderne

besidder i

mindre

grad,

end arbejdsgiverne

efterspørger dem

Evne til at arbejde struktureret

Evne til at arbejde med virkelige

problemstillinger og løsninger

-1,5

-1,0

Humaniora

-0,5

Natur

0,0

Samfund

0,5

Sundhed

1,0

Teknik

1,5

Anm.:

Dimittenderne har vurderet, i hvilken grad de har tilegnet sig følgende kompetencer på uddannelsen, og i hvilken grad de er efterspurgt i

deres nuværende job: Arbejde med virkelige problemstillinger og løsninger, arbejde selvstændigt, samarbejde, arbejde struktureret, tilegne mig ny

viden, formidle mundligt, være kritisk tænkende, analysere komplekse problemstillinger, formidle skriftligt, arbejde projektorienteret, anvende viden

og metoder fra min uddannelser og teoretisk viden og metoder fra mit uddannelsesområde. Figuren angiver differencen mellem dimittendernes

egen vurdering af deres kompetencer (Likert skala 1-5) og dimittendernes vurdering af arbejdsgiverens efterspørgsel efter samme kompetence

(Likert skala 1-5). Skalaen for difference er således -4 til 4. Et positiv tal angiver, at kompetencer er opnået i højere grad, end de er efterspurgt af

arbejdsgivere. Værdierne for humaniora og samfund er statistisk signifikant forskellige fra de øvrige hovedområder fsva. ”teoretisk viden og metoder

fra mit uddannelsesområde”. Samfund er statistisk signifikant forskellig fra de øvrige hovedområder fsva.”evnen til at arbejde med virkelige problem-

stillinger og løsninger”, mens humaniora fsva. denne kompetence ikke er statistisk signifikant forskellig fra teknik.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriets survey blandt dimittender 2020.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Der kan være mange grunde til, at dimittenderne svarer,

som de gør. Det kan fx være, at de har fundet beskæf-

tigelse inden for helt andre områder end det, de er

uddannet til. Men de studerendes egen vurdering af

deres kompetencer, og hvordan de matcher det, deres

arbejdsgiver efterspørger, giver en indikation af, at

der kan være et potentiale i at knytte uddannelserne

tættere til arbejdsmarkedet og virkeligheden på arbejds-

pladserne. For eksempel via mere fleksible kandidatud-

dannelsesveje, hvor de studerende får bedre muligheder

for at komme omkring ansættelser i rigtige jobs, for så

at vende tilbage til universitetet med virkelige erfaringer

og virkelighedens problemstillinger i bagagen.

En konsekvens af uddannelsesrevolutionen er, at de

mange ikke har samme behov for den dybe akademiske

fagspecialisering som de få. Hvis en meget stor del af

befolkningen skal specialisere sig dybt, modsiger det

selve ordets betydning. Nogen skal, de fleste skal ikke.

Det betyder, at universiteterne i dag i langt højere grad

end tidligere skal håndtere hensynet både til de stude-

rende, der går forskervejen, og hensynet til dem, der

skal ud på flere områder af arbejdsmarkedet og varetage

mere brede jobfunktioner.

Det kan være svært, når alle disse mennesker skal gå på

én og samme uddannelse. Men det er rent faktisk det,

der er opgaven. Og den løses ikke optimalt i dag, hvor

alt for mange bliver tilbudt, og gør, omtrent det samme.

Alle oplever at blive tilbudt det samme

Universitetsuddannelserne i Danmark er på lange

stræk baseret på, at alle studerende skal have det

samme. Altså en

one size fits all

struktur: Det gælder

både periode (akademisk bachelor og kandidat i direkte

forlængelse af hinanden) og specialiseringsgrad (lav

mobilitet mellem fagområder fra akademisk bachelor

til kandidat). De seneste år er der indført en række

muligheder for mere fleksible uddannelsesveje (etårige

akademiske overbygningsuddannelser, erhvervskandi-

datordning og udvidet retskrav til optag på en kandidat-

uddannelse for akademiske bachelorer), men de benyt-

tes næsten ikke.

De politiske ambitioner om at skabe større fleksibilitet

er der altså, men det har ikke ført til markante ændrin-

ger af uddannelseslandskabet på universitetsuddannel-

serne. Altså: Problemet er erkendt for længst. Det er

forsøgt løst. Men det er fortsat uløst.

En forklaring er formentlig, at normen (fem års ubrudt

studietid) er utrolig stærk. Dette er blandt andet under-

støttet af det såkaldte retskrav, som garanterer akade-

miske bachelorstuderende efterfølgende optag på en

kandidatuddannelse, der ligger i naturlig forlængelse af

deres bachelor. Derfor gør mange præcis det samme

– de fortsætter i sporet. Med det samme. Hvilket fører

til en så stærk norm, at de få studerende, som afviger

fra normen, risikerer at blive opfattet som underlige.

Til trods for at de har en afrundet, erhvervskompetence-

givende uddannelse, nemlig en akademisk bachelorgrad.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Ni ud af ti akademiske bachelorer vælger at fortsætte

på en kandidatuddannelse umiddelbart efter overstået

eksamen. Når næsten alle gør det, kan det være mere

end svært for den enkelte bacheloruddannede at lade

være og vælge et job i stedet. For hvad signalerer det

til en jobsamtale? Du er kun bachelor, kan jeg se

– hvorfor det? Var kandidatdelen for svær for dig?

Samtidig skal det selvfølgelig nævnes, at vi i Danmark

også har et erhvervsrettet bachelorspor – nemlig profes-

sionsbachelorerne, som i helt overvejende grad går ud

på arbejdsmarkedet efter endt uddannelse.

Den dybe specialisering på universitetsuddannelserne,

inden man møder arbejdsmarkedet, er ikke naturgiven.

I andre lande omkring os er det mere almindeligt, at

nogle går ud på arbejdsmarkedet efter endt bachelor

for senere at vende tilbage til universitetet. Blandt

europæiske lande svarede 25 pct. af de adspurgte

kandidatstuderende, at de havde holdt en uddannelses-

pause på mindst to år mellem deres bachelor- og

kandidatuddannelse. I Danmark gælder det samme

kun 10 pct., mens der fx i Norge og Island er tale om

godt 40 pct., jf. figur 5.

FIGUR 5

Studerende, der har en uddannelsespause på mindst to år mellem bachelor-

og kandidatuddannelse, 2018-2021

Pct.

ige

Irl

Isl

Fin

lan

NYE REFORMVEJE 1

Anm.:

Figuren dækker årene 2018-2021 og er baseret på studerendes besvarelser i Eurostudent-undersøgelsen. Både kandidater fra universiteter

og ikke-universiteter er inkluderet i opgørelsen af hensyn til sammenlignelighed på tværs af lande, dvs. figuren omfatter kandidatstuderende

med både akademisk bachelor og professionsbachelor som uddannelsesbaggrund. Norge og Island har data med for deltidskandidatuddannelser

(i modsætning til Danmark). Datagrundlaget er baseret på spørgeskemabesvarelser og er derfor behæftet med usikkerhed. Spørgsmålsformulering

er: ”Hvor længe efter du dimitterede fra din tidligere uddannelse, påbegyndte du din nuværende kandidatuddannelse?”. Det er i opgørelsen ikke

spurgt ind til, hvorvidt de studerende har været ledige, beskæftiget eller er udrejst i perioden mellem afsluttet bachelor og påbegyndt kandidat-

uddannelse. Gennemsnittet er for alle lande, som deltog i undersøgelsen (ikke kun dem, som fremgår af figuren).

Kilde:

Eurostudent VII 2018-2021 (figur B3.7).

REFORMKOMMISSIONEN

lan

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Udover at danske akademiske bachelorer går direkte

i gang med en kandidatuddannelse efter bestået

eksamen, så fortsætter de også i langt de fleste tilfælde

inden for samme hovedområde. Mobiliteten mellem

hovedområder, når studerende skal vælge overbygning,

er meget lille, jf. figur 6.

Den lave mobilitet er tankevækkende, da de studerende

efter endt uddannelse skal varetage vidt forskellige

jobfunktioner, hvoraf mange helt sikkert ville have fordel

af alle mulige kombinationer af kompetencer, der bedre

matcher de job, de får eller skaber. For mange år siden

indså man, at gymnasielærere med fordel kunne have

kompetencer til at undervise i to fag – et centralt fag

og et sidefag. Men det har ikke indtil videre smittet

af på andre. Her spiller det nuværende retskrav – der

giver de ny-udklækkede akademiske bachelorer ret til

optagelse på en kandidatuddannelse i faglig forlængelse

af bacheloruddannelsen – formentlig en afgørende rolle.

Den nuværende struktur, hvor alle skal – og langt de

fleste gør – det samme, favoriserer studerende, der har

præferencer for en dyb, akademisk specialisering i fem

sammenhængende studieår.

Som det blev påpeget i kommissionens første udgivelse

– ERKENDT, FORSØGT LØST, ULØST – er de øgede

investeringer i uddannelse de seneste årtier i store træk

alene gået til unge under 35 år. Det er i udgangspunktet

fint. Det er godt at uddanne sig tidligt i livet, da man kan

høste produktivitetsgevinsten over flere arbejdsår og

dermed få højere afkast af uddannelsen. Det er et plus

for både den enkelte og for samfundet i bred forstand.

Omvendt kan et generelt længere arbejdsliv som følge

af højere levetid tilsige, at der er behov for løbende

at opdatere arbejdsstyrkens kompetencer. Desuden kan

det at vente med specialiseringen give en bedre mulig-

hed for, at den enkelte træffer en langt mere relevant

beslutning. Når man er i job og har gjort sig kvalificerede

overvejelser om det arbejdsliv, man kunne tænke sig,

ved man mere, end man gjorde dengang, et job alene

var noget, man forestillede sig eller endnu ikke havde

tænkt på.

Senere og mere velinformerede valg kan mindske

risikoen for fejl- eller overinvestering i uddannelse tidligt

i livet. Desuden: Universiteternes rolle og dialog med

det omkringliggende samfund kan styrkes, hvis de får

mulighed for at optage flere studerende med erhvervs-

erfaring eller erfaringer fra andre uddannelser.

Match mellem kompetencer og job

Et andet centralt spørgsmål er, om kvaliteten og ind-

holdet af uddannelserne er godt nok. Altså: Uddannes

de unge til det rigtige?

I perioden fra 2008 til 2019 har ledigheden i andet år

efter dimission ligget på omkring 12 pct. for dimittender

fra universitetsuddannelser. Det vil sige, at nyuddannede

kandidater i gennemsnit er ledige i 12 pct. af tiden i

det andet år efter dimission. Det er naturligvis et stort

problem, ikke bare i form af et tab for samfundet. Det

opleves også ofte som et stort nederlag for den enkelte

dimittend.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 6

Mobilitet mellem hovedområder for påbegyndt kandidatuddannelse og forudgående

akademisk bacheloruddannelse, 2020

Fuldførte bachelorer

Påbegyndte kandidater

Sundhed

2.000

Sundhed

Natur

2.000

Natur

Teknik

1.700

Teknik

Humaniora

2.700

600

Humaniora

Samfund

6.800

Samfund

Anm.:

Figuren medtager kun tilgang til kandidatuddannelser for studerende, hvor deres seneste forudgående uddannelse

er en akademisk bacheloruddannelse.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Der er i sagens natur stor variation i ledigheden alt efter,

hvilken uddannelse der er tale om. For eksempel har

dimittender fra de humanistiske uddannelser (fx teolo-

ger og kandidater i fremmedsprog) en ledighedsgrad på

25 pct. i løbet af det andet år efter uddannelsens afslut-

ning, dvs. de nyuddannede humanister er samlet set

ledige en fjerdedel af tiden eller omkring 3 ud af 12

måneder i det andet år efter dimission. Til sammenlig-

ning havde studerende fra sundhedsvidenskabelige

uddannelser en ledighedsgrad på 6 pct., jf. figur 7.

Den høje ledighed i de første år af kandidaternes

karriere skal dog også ses i sammenhæng med, at

ledigheden falder markant efter nogle år på arbejds-

markedet. For eksempel er ledighedsgraden for kandida-

ter fra humanistiske uddannelser ca. 4 pct. 10 år efter

endt uddannelse, mens den er 1 pct. for de sundheds-

faglige kandidater.

Ledigheden for kandidatuddannede er typisk højere

end for professionsbacheloruddannede, som fx syge-

plejesker, diplomingeniører, bygningskonstruktører,

lærere og socialrådgivere. Det hænger blandt andet

sammen med uddannelsernes struktur, som betyder,

at professionsbachelorerne er tættere knyttet til

arbejdsmarkedet end universitetskandidaterne.

Samlet set kan det tyde på, at universitetsuddannel-

serne ikke i alle tilfælde er tilstrækkeligt jobrettede.

I løbet af de seneste årtier er der skabt en lang række

nye uddannelser på universiteterne. En forklaring er,

at det nuværende system sætter universiteterne i en

FIGUR 7

Ledighed for nyuddannede kandidater 4.-7. kvartal efter fuldførelse fordelt på hovedområde

Bruttoledighedsgrad i pct.

25,3

14,7

10,9

9,6

6,0

Humaniora

Natur

Teknik

Samfund

Sundhed

Anm.:

Der ses på kandidater, som er fuldført mellem 1. oktober 2018 og 30. september 2019. Der er tale om en bruttoledighedsgrad opgjort

i 4.-7. kvartal efter dimission. 4. kvartal defineres som det kvartal, der indeholder datoen præcis 1 år efter fuldførelse (dvs. 4.-7. kvartal måles

fra og med det kvartal, der indeholder et-årsdagen for fuldførelsen til og med kvartalet, der ligger umiddelbart før to-årsdagen for fuldførelsen).

Ledigheden måles altså forskellige tidspunkter afhængigt af hvornår på året, den nyuddannede er fuldført. Ledigheden for de nyuddannede fra

dimittendårgang 2019 måles således fra 4. kvartal 2019 frem til og med 2. kvartal 2021. Bruttoledighedsbegrebet omfatter ud over de nettoledige

også personer i aktivering, som modtager dagpenge, kontant-, starthjælp eller løntilskud.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

konkurrencesituation, hvor det er muligt at konkurrere

om studerende og bevillinger gennem udbud af uddan-

nelser, som universiteterne vurderer, at de unge vil

efterspørge.

Men trods mange flere uddannelser og mange flere

studerende er strukturen med femårige universitets-

uddannelser fastholdt uændret. Og jo flere, der går på

universitetet, jo flere har behov for andre forløb end

fem sammenhængende år inden for samme fagområde.

Forventningen er også, at en stadig stigende andel af

det hastigt voksende antal universitetskandidater frem-

over skal ansættes i det private frem for i det offentlige,

jf. figur 8.

Forklaringen er, at den offentlige sektors fremtidige

behov for akademisk arbejdskraft kun forventes at

udgøre ca. 30.000 af de 160.000 ekstra kandidater,

som udklækkes frem mod 2030. Resten – ca. 130.000

kandidater – vil derfor efter alt at dømme skulle finde

beskæftigelse i det private.

Det stiller større krav til at sikre, at uddannelsernes

struktur og indhold matcher de kompetencer, som

især efterspørges i den private sektor. De senere års

arbejde med ledighedsbaseret dimensionering har

i den forbindelse været nødvendigt, men det er efter

kommissionens vurdering ikke alle steder tiltrækkeligt

til at sikre det gode match mellem universitetsdimitten-

ders kompetencer og ønsker og arbejdsmarkedets

efterspørgsel og behov.

FIGUR 8

Fremskrivning af kandidater til rådighed for beskæftigelse frem mod 2030

1.000 personer

500

400

300

200

100

2000

2005

2010

2015

2020

2025

2030

Oﬀentlig beskæftigelse

Til rådighed for privat beskæftigelse

Anm.:

For perioden 2000-2015 er opgjort antal beskæftigede med en kandidatuddannelse fra universitetet i hhv. den offentlige og private sektor.

For perioden 2015-2030 (efter den stiplede linje) er opgjort antal personer med en kandidatuddannelse fra universitetet, der står til rådighed

for beskæftigelse. Antallet af kandidatuddannede i den offentlige sektor er baseret på en beregningsteknisk fremskrivning (hovedscenarium).

Kilde:

Udvalg for bedre universitetsuddannelser (2018).

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Et godt jobmatch – altså at uddannelsesbaggrunden

er relevant for jobbet –

vigtigt. Både for den enkelte

dimittend (som har alle interesser i hurtigt at finde

relevant beskæftigelse) og på aggregeret plan, hvor

summen af dimittendernes jobmatchkvalitet har

afgørende betydning for det samlede afkast af de

mange midler, som samfundet hvert år investerer

i de unges uddannelse.

Meget tyder på, at der udestår en del i forhold til at

skabe det rigtige match mellem dimittender og arbejds-

markedet. Om et jobmatch er godt eller skidt kan måles

via forskellige indikatorer. For eksempel indikatorer på,

om man er ”såkaldt overuddannet” til en bestemt funk-

tion eller i forhold til kollegerne. Også mange jobskift

de første år efter endt uddannelse kan være en indikator

på et mindre godt jobmatch. Derfor vil et statistisk

dårligt jobmatch fx opstå, når akademikeren arbejder

som kassemedarbejder i et supermarked eller er ansat

til at varetage en økonomi- og regnskabsfunktion i en

tømrervirksomhed.

Kommissionens analyser indikerer, at dimittender, som

ansættes på det private arbejdsmarked, oplever meget

forskellig kvalitet i deres jobmatch afhængigt af, hvilken

uddannelse de har.

Privatansatte kandidater, som oplever et dårligt job-

match, får i gennemsnit en lavere løn og dermed et

lavere økonomisk afkast af deres uddannelse. For

eksempel tjener kandidater i bunden af lønfordelingen,

og som har et godt jobmatch, i gennemsnit 18 pct. mere

end kandidater med dårlige jobmatch samme sted i

lønfordelingen, jf. figur 9.

Det er særligt relevant at være opmærksom på kvalite-

ten af jobmatch i fremtiden, hvor en voksende andel af

universitetskandidaterne forventeligt skal beskæftiges i

nye jobfunktioner, som tidligere ikke nødvendigvis blev

varetaget af universitetsuddannede.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 9

Gennemsnitlig lønforskel for dimittender, der kategoriseres som gode match,

ift. dimittender med dårlige jobfunktionsmatch på udvalgte percentiler i lønfordelingen

Månedsløn (1.000 kr.)

Svarende til 9 pct.

Svarende til 18 pct.

4.900

3.200

4.000

25. percentil

50. percentil

Placering i lønfordelingen

75. percentil

Dårlige match

Lønpræmie for gode match

Anm.:

Figuren vises for personer, der kategoriseres som hhv. gode og dårlige statistiske jobfunktionsmatch på alle tre indikatorer et år efter

dimission. De statistiske indikatorer måler hhv. 1) den enkeltes uddannelsesniveau sammenlignet med jobfunktionen, der varetages,

2) den enkeltes uddannelsesniveau sammenlignet med det typiske uddannelsesniveau inden for jobfunktionen og 3) om den enkelte skifter

job og funktion de første år efter endt uddannelse. Figuren vises kun for personer beskæftiget i den private sektor. Resultaterne viser beskrivende

sammenhænge mellem løn og jobmatch. Der henvises til baggrundsanalyse offentliggjort på kommissionens hjemmeside for uddybning.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Optagelsessystemet

Endelig er der spørgsmålet om den måde, vi sikrer

gode og produktive match mellem unge studerende og

uddannelserne. Hvis der er et dårligt match, betyder

det, at hverken samfundet eller den enkelte får nok

ud af investeringen i uddannelse.

Det væsentligste problem i dag er, at de mest talentfulde

unge i meget høj grad retter deres søgning mod relativt

få prestigefyldte uddannelser. Det er ofte uddannelser

med et meget begrænset uddannelsesudbud, hvilket

skaber krav om meget høje karaktergennemsnit

(grænsekvotienter) for optag. Undersøgelser har vist,

at en del ansøgere finder en mindre gruppe af uddan-

nelser mere attraktive – alene pga. deres høje grænse-

kvotient.

Grænsekvotienten bliver opfattet som et

udtryk for uddannelsens kvalitet, selvom den alene

udtrykker forholdet mellem antal ansøgere og uddan-

nelsespladser. Optagelsessystemet understøtter

denne effekt, og det er et problem, fordi der er brug for,

at unge reelt vælger deres vej på den bredest mulige

pallette af videregående uddannelser.

Mekanismen er helt simpel: Hvis du går ud af gymnasiet

med et højt karaktergennemsnit, har du – i modsætning

til de fleste andre – mulighed for at blive optaget på de

uddannelser, som netop kun lukker ansøgere med et

højt karaktergennemsnit ind. Det kan skabe pres, enten

indefra eller fra omverdenen, for at du træffer et valg

mellem netop disse få uddannelser, enten fordi du

opfatter de høje karakterkrav som et signal om, at

disse uddannelser er noget helt særligt, eller blot fordi

”dit snit jo skal bruges til noget”. Men måske glemte

du at føle og tænke efter, om du i virkeligheden hellere

ville noget helt andet, nemlig at tage en måske mere

spændende uddannelse, selvom kravet til gennemsnit

er langt lavere.

De høje grænsekvotienter har også indflydelse helt ned

i de gymnasiale uddannelser, hvor en del unge vælger

fag og fagniveauer efter muligheden for at maksimere

deres karaktergennemsnit – frem for interesse og kom-

petence, jf. figur 10.

Uanset hvad årsagen måtte være, er det et faktum,

at der er en meget stor polarisering i søgningen mod

videregående uddannelser, som helt afhænger af

ansøgernes karaktergennemsnit fra den adgangsgivende

uddannelse.

De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser – i det

følgende defineret som ansøgere med et karaktergen-

nemsnit, der ligger blandt de 25 pct. højeste – søger

således ofte mod en mindre gruppe af uddannelser.

Tre ud af fire af de dygtigste unge fra gymnasiale uddan-

nelser søger mod de 25 pct. videregående uddannelser

med de højeste grænsekvotienter, jf. figur 11.

1 Uddannelses- og Forskningsministeriet (2020):

Evaluering af optagelsessystemet til de videregående uddannelser.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 10

Gymnasieelevers svar på om de har fravalgt fag eller at hæve niveauer i fag for at undgå

at trække deres karaktergennemsnit ned, 2019

Ja, jeg har fravalgt

at hæve niveauer i fag

15 pct.

11 pct.

2 pct.

72 pct.

Nej

Ja, jeg har fravalgt fag

Ja, begge dele

Anm.:

Der er spurgt på følgende måde: ”Tænk på dit valg af studieretning og valgfag på din nuværende uddannelse. Har du fravalgt fag

eller fravalgt at hæve niveauer i fag, du syntes var spændende, men som du vurderede kunne trække dit samlede gennemsnit nedad?”

Antal besvarelser: 911 på sidste år af deres stx, hhx, htx eller hf. Heraf svarede 89 elever ’ved ikke’ og indgår ikke i figuren.

Kilde:

Evalueringen af Optagelsessystemet 2020, Uddannelses- og Forskningsministeriet på baggrund af spørgeskemaundersøgelse

til elever i gymnasiale uddannelser gennemført af /KL.7 & Realize.

FIGUR 11

1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser

– fordelt på videregående uddannelser med laveste og højeste grænsekvotienter

1. prioritetsansøgninger bogligt dygtigste unge (1.000 personer)

1. kvartil

Uddannelser

med laveste

grænsekvotienter

2. kvartil

3. kvartil

4. kvartil

Uddannelser

med højeste

grænsekvotienter

Anm.:

De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende

eksamen (fx gymnasial uddannelse). På x-aksen fordeles de dygtigste unges 1. prioritetsansøgninger på 1.-4. kvartil grænsekvotienter på videre-

gående uddannelser.

Kilde:

Egne beregninger pba. data fra Den Koordinerede Tilmelding.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

At de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser

i meget høj grad koncentrerer deres søgning, betyder

helt konkret, at enkelte meget prestigefyldte uddan-

nelser – primært på universiteterne – modtager ansøg-

ninger fra en stor del af den boglige talentmasse.

Det er særligt det samfundsvidenskabelige hovedom-

råde, hvor enkelte uddannelser tiltrækker en stor del

ansøgere med høje karakterer fra gymnasiet. Således

søgte over en tredjedel af ansøgerne med de højeste

karakterer universitetsuddannelser på det samfunds-

videnskabelige område, jf. figur 12.

Udfordringen er ikke så meget, at universiteterne og

fx de samfundsvidenskabelige eller sundhedsviden-

skabelige uddannelser tiltrækker en meget stor andel

af de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser.

Derimod er det et problem, at en lang række andre

uddannelser – fx professionsbacheloruddannelserne,

– af den grund har svært ved at tiltrække blot en lille

brøkdel af disse unge. Samlet set modtog en række

velfærdsuddannelser – folkeskolelærer-, sygeplejerske-,

pædagog- og socialrådgiveruddannelsen – kun 5 pct.

af 1. prioritetsansøgningerne fra de dygtigste unge fra

gymnasiale uddannelser i 2019, jf. figur 13. Det er et

udtryk for en markant underefterspørgsel set i lyset

af, at de samme velfærdsuddannelser står for 21 pct.

af det samlede optag, jf. figur 14.

FIGUR 12

1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser og alle ansøgere

til videregående uddannelser

Pct. af gruppe

Øvrige

Humaniora

Natur-

videnskab

Samfunds-

videnskab

Sundheds-

videnskab

Teknisk

Videnskab

Akademiske bacheloruddannelser

Bogligt dygtigste unge

Alle ansøgere

Anm.:

De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende

eksamen (fx gymnasial uddannelse).

Øvrige

omfatter alle erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelserne, mens universitetsbachelor-

uddannelser er opdelt på hovedområder.

Kilde:

Uddannelses- og Forskningsministeriet pba. data fra Den Koordinerede Tilmelding.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 13

1. prioritetsansøgninger fra de dygtigste

unge fra gymnasiale uddannelser til udvalgte

velfærdsuddannelser, 2019

Folkeskolelærer,

sygeplejerske,

pædagog og

socialrådgiver

FIGUR 14

Optagne på udvalgte velfærdsuddannelser

som andel af alle optagne, 2019

Folkeskolelærer,

sygeplejerske,

pædagog og

socialrådgiver

5 pct.

21 pct.

95 pct.

Øvrige

79 pct.

Anm.:

De dygtigste unge fra gymnasiale uddannelser betegnes som ansøgere med de 25 pct. højeste karaktergennemsnit fra adgangsgivende

eksamen (fx gymnasial uddannelse).

Øvrige

er alle øvrige videregående uddannelser.

Kilde:

Egne beregninger på data fra Den Koordinerede Tilmelding.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.1

Nye kandidatuddannelsesveje

ANBEFALING 1.1

Nye kandidatuddannelsesveje

En stor del af de nuværende toårige kandidat-

uddannelser omlægges, så der etableres fler-

sporede kandidatuddannelsesveje bestående

af både etårige kandidatuddannelser (75 ECTS)

og flerårige erhvervskandidatuddannelser

(75 og 120 ECTS) samt en toårig specialist-

kandidatuddannelse (120 ECTS).

Kommissionen anbefaler en større omlægning af

universitetsuddannelserne, som samlet skal bidrage

til et fremtidssikret, mere produktivitetsfremmende

og fleksibelt uddannelseslandskab – med flere og

mere forskelligartede overbygningsmuligheder for

den enkelte.

Frem for den nuværende

one size fits all

– som for langt

de fleste bachelorer består i en toårig heltidsuddannelse

i umiddelbar forlængelse af den færdiggjorte bachelor

i det samme fag på det samme universitet – skal mulig-

hederne bredes meget mere ud. Det gælder både

strukturen (der skal være flere kandidatveje, og de

skal være tilrettelagt forskelligt) og indholdet (nogle

kandidatuddannelser skal arbejde i dybden med yder-

ligere fag-faglig specialisering, mens andre skal tilføje

en ny faglighed til dét, den enkelte kommer med fra

bachelorniveau).

Det er målet, at kommissionens samlede anbefalinger

til omlægning af universitetsuddannelserne markant

vil komme til at ændre det videregående uddannelses-

landskab, som vi kender i dag.

Vi skal væk fra vores nuværende udgangspunkt,

hvor en direkte overgang fra akademisk bachelor til

en bestemt type kandidat er den eneste rationelle

beslutning for enhver ung studerende. Vi kan bruge

uddannelsesmidlerne klogere, og vi kan uddanne bedre,

hvis vi skaber – ikke kun formelle, men også

reelle

–

valgmuligheder for de dygtige bachelorer, vi udklækker

i titusindvis af hvert år i vores lille land. Det nye uddan-

nelseslandskab skal ses i sammenhæng med kommis-

sionens anbefaling om at gøre det mere attraktivt at

videreuddanne sig gennem hele livet. Dette vender vi

tilbage til i afsnit 1.4.

Det nye kandidatvejnet

med fire spor

Med en ny uddannelsesstruktur er det ambitionen, at

en større del af de studerende skal forlade universitetet

med en solid grundfaglighed – men uden en snæver

fagspecialisering – og få flere muligheder på kandidat-

delen. Nyudklækkede akademiske bachelorer skal frem-

over stilles over for fire mulige veje til en kandidatgrad:

1. En ny 75 ECTS kandidatuddannelse

(på 1 kalenderår)

2. En ny 75 ECTS erhvervskandidatuddannelse

(på 2 eller flere kalenderår)

3. En 120 ECTS erhvervskandidatuddannelse

(på 4 eller flere kalenderår)

4. En 120 ECTS specialistkandidatuddannelse

(på 2 kalenderår)

Man skal derudover fortsat kunne gå ud på arbejds-

markedet efter at have afsluttet sin akademiske

bacheloruddannelse.

En andel af kandidatoverbygningerne skal altså fast-

holdes som toårige specialistkandidatuddannelser, som

vi kender i dag. Den store forskel er, at universiteterne

holder op med at optage næsten alle akademiske

bachelorer på en toårig kandidat med dyb faglig specia-

lisering inden for – typisk – det fag, som den enkelte har

fordybet sig i igennem de første tre år på universitetet.

Formålet med omlægningen er at give universiteterne

mulighed for – i højere grad end i dag – at levere

anvendelsesnære kandidatuddannelser (fx erhvervs-

kandidater) og

samtidig

sikre det enkelte fag et stærkt

forskningsmiljø – med uddannelsen af toårige specialist-

kandidater som motor. Til gavn for den næste genera-

tion af forskere og samfundet som helhed.

En del af de studerende skal altså læse en specialist-

kandidatuddannelse på to år, men slet ikke alle. Dette

illustreres bedst med et tænkt eksempel: En gruppe

unge, der går på idrætsstudiet på Syddansk Universitet

(SDU) i Odense. De fuldfører alle deres idrætsbachelor

og stilles derefter over for beslutningen om at søge

optagelse på én af de nye kandidatveje.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Lad os starte med ham, vi kalder for Anders. Han kunne

være én af de bachelorer, som fremover forventes at

fortsætte på en toårig erhvervskandidat – frem for en

toårig heltidskandidatuddannelse. Anders bliver nemlig

efter endt bacheloruddannelse ansat i DGI 30 timer om

ugen og lader sig optage på en toårig erhvervskandidat

på KU, som han læser samtidig med sit studierelevante

arbejde – om aftenen, i weekender og godt hjulpet på

vej af den fleksibilitet, som blandt andet digital under-

visning tilbyder. Han kan selv bestemme tempoet i sine

studier og efter to, tre eller måske fem år kan han kalde

sig kandidat i idræt – og allerede med flere års arbejds-

erfaring på cv’et. Efter yderligere et par år på arbejds-

markedet vælger Anders at starte på en etårig kandidat-

uddannelse – inden for et helt andet fagområde,

nemlig social datavidenskab. Det gør han for at brede

sin pallette ud og for at søge nye værktøjer, som han har

fundet ud af, at han har brug for i sin videre karriere.

Anders’ studiekammerat, Bodil, vælger en lignende,

men alligevel lidt anderledes kandidatvej. Nemlig ikke

en toårig, men derimod en fireårig erhvervskandidat-

uddannelse. Hun vælger at gennemføre studiet,

mens hun arbejder fuldtid i fire år i Odense Boldklub,

og bruger sammenlagt seks år på uddannelsen.

En tredje studiekammerat, Christian, tager en toårig

kandidatuddannelse, som vi kender den i dag. Han

ønsker at forske i senfølger af kræft og genoptræning

og bliver da også optaget på og gennemfører den

toårige specialistkandidatuddannelse i idræt. Den fjerde

studiekammerat, Dorte, har absolut ingen lyst til at

være forsker. Hun søger derfor om optagelse på den

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 15

Eksempler på nye veje i uddannelseslandskabet på universiteterne

Bachelor

Kandidatoverbygning

Uddannelse senere i livet

Anders

Idræt på KU

2-årig erhvervskandidat (75 ECTS)

+ ansættelse hos DGI (30 timer)

Social data science

1-årig kandidat (75 ECTS)

Bodil

Idræt på SDU

4-årig erhvervskandidat (120 ECTS)

+ ansættelse hos Odense Boldklub (37 timer)

Idræt på SDU

3-årig bachelor

(180 ECTS)

Christian

Idræt på SDU

2-årig specialistkandidat (120 ECTS)

Dorte

Idræt på SDU

1-årig kandidat (75 ECTS)

Master i idræt og velfærd

Akademi-, diplom- eller

masteruddannelse (60 ECTS)

Erik

Folkesundhedsvidenskab på SDU

1-årig kandidat (75 ECTS)

Diplom i ledelse

Akademi-, diplom- eller

masteruddannelse (60 ECTS)

Kilde:

Egen tilvirkning.

nye etårige kandidat i idræt, hvorfor hun ender med at

afslutte sit universitetsforløb efter sammenlagt fire år

frem for de fem, som er nødvendige i dag. Efter nogle år

i job vender hun tilbage for at tage en Master i idræt og

velfærd.

Endelig er der Erik – den femte – i flokken. Ligesom

Dorte har Erik ingen interesse i at arbejde i den akade-

miske verden, så han vælger også en etårig kandidat-

uddannelse. Men modsat Dorte søger han om optagelse

på den etårige kandidatuddannelse på folkesundheds-

videnskab på SDU. På den måde ender Erik med en

flerfaglighed, som de fire andre studiekammerater ikke

har efter kandidatstudierne. Den flerfaglighed bruger

han i sin efterfølgende karriere, som undervejs også

leder ham forbi et års videreuddannelse i form af en

diplomuddannelse i ledelse.

Som det fremgår af eksemplerne, er det et helt centralt

element i kommissionens forslag, at fx Anders, Dorte

og Erik får bedre mulighed for at komme tilbage og

videreuddanne sig – både i det ordinære system og på

akademi-, diplom- eller masteruddannelser i voksen- og

efteruddannelsessystemet – efter nogle år på arbejds-

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

markedet. Det gælder i særlig høj grad for de Anders’er,

Dorte’r og Erik’er, som til at begynde med gennemfører

en kortere kandidatuddannelse (sammenlignet med i

dag) på 75 ECTS – enten som etårigt heltidsstudie eller

som toårig erhvervskandidat.

Hele denne dimension om de forbedrede muligheder

for videregående voksen- og efteruddannelse vender

vi tilbage til i afsnit 1.4. Hvordan de enkelte studerende

i praksis skal søge om optagelse på og fordeles på de

fire kandidatveje gennemgås i afsnit 1.6.

Der er mange relevante parametre, som kendetegner

de forskellige arbejdsmarkeder, de enkelte universitets-

uddannelser uddanner sig til hver især.

Derudover skal der tages hensyn til, at nogle hoved-

områder og specifikke uddannelser i meget høj grad

uddanner til jobfunktioner, der kræver autorisation, og

som forudsætter en specialiseret toårig (eller treårig)

kandidatuddannelse – præcis som i dag. Det gælder fx

læger, tandlæger og dyrlæger. Det gælder også andre fag

omfattet af lovgivning, der stiller særlige krav til uddan-

nelse. Det er fx gymnasielærere med både centralt fag

og sidefag, som fortsat skal kunne gennemføre en toårig

kandidatuddannelse (for gymnasielærere er kandidatde-

len ofte på 2,5 år som følge af sidefagsforlængelse).

Dertil anbefaler kommissionen, at der inden for alle fag

friholdes pladser til højt specialiserede kandidater i form

af ph.d.-studerende og andre højt specialiserede job-

funktioner. Hvis de faglige forudsætninger er opfyldt,

bør det være ambitionen, at kandidater med den etårige

kandidatuddannelse kan fortsætte i et ph.d. forløb, der

i så fald indpasses i den nuværende 4+4-ordning.

Kommissionen vurderer, at potentialet for omlægning

– givet de nævnte undtagelser – er størst på det sam-

fundsvidenskabelige område, mens det er mindst på

det sundhedsvidenskabelige område. Det skyldes groft

sagt, at der er mest volumen på samfundsvidenskab,

og at der er markant flest autorisationsuddannelser og

ph.d.-pladser på det sundhedsvidenskabelige område.

Forskellig dimensionering

af kandidatveje afhængig af

hovedområde eller fag

Kommissionen anbefaler, at adgangen til toårige specia-

listkandidatuddannelser skal variere på tværs af hoved-

områder. Der bør altså være markant variation i andelen

af toårige specialistkandidater på tværs af de humanis-

tiske, samfundsvidenskabelige, tekniske, naturviden-

skabelige og sundhedsvidenskabelige områder – og også

inden for hovedområder.

Variationen skal afspejle, at dimittender fra de forskel-

lige uddannelsesområder uddannes til vidt forskellige

dele af arbejdsmarkedet. Det gælder i særdeleshed, om

dimittender finder job i den private eller den offentlige

sektor, hvilken branche, der overvejende uddannes til,

og om der er tendens til brancheskift og jobmobilitet.

BOKS 2

Generalist eller specialist?

I en uddannelsessammenhæng bruges betegnelsen ”generalist” ofte om en person, der er

uddannet bredt og som regel i flere fag. Generalistuddannelser sigter således mod, at dimittenden

behersker flere fagligheder i bredden.

En ”specialist” er uddannet smalt og som regel i et enkelt fag. Specialistuddannelserne sigter mod,

at dimittenden behersker én faglighed i dybden. Betegnelserne generalist og specialist henviser

således til bredden i den studerendes faglighed og ikke til, hvorvidt den studerende besidder

almene akademiske kompetencer som eksempelvis samarbejde og organisationsforståelse.

Kilde:

Udvalg for bedre universitetsuddannelser (2018) og Andersen, H. L. & Jacobsen, J.C. (2017).

Til dannelse eller nytte,

Universitetsuddannelser mellem forskningsbaseret faglighed og relevans for arbejdsmarkedet. Frydenlund.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Efter

disse specifikke undtagelser anbefaler kommissio-

nen en varieret grad af omlægning på tværs af hoved-

områder og helt ned på institutionsniveau.

Her opstår to meget væsentlige spørgsmål: Hvor meget

skal omlægningen variere mellem hovedområder?

Og dernæst: Hvor skal omlægningen være størst for at

få det største udbytte? Det følger vi op på i det følgende.

Særligt det andet pejlemærke giver anledning til fortolk-

ning, og det er netop årsagen til, at der lægges op til

et grundigt arbejde i samarbejde med sektoren, før en

konkret omlægning kan implementeres.

Det er endog meget vanskeligt (og måske heller ikke

særligt nyttigt) at udforme helt objektive kriterier, som

kan lægges til grund for variationen i omlægningen

på tværs af hovedområder på universiteterne. Der er

ikke ét kriterium, som er mest relevant – og det er ikke

nødvendigvis de samme kriterier, som er relevante

på forskellige hovedområder. Det er helt afgørende for

succesfuld implementering, at kriterierne er legitime

i sektorens øjne.

Grundlæggende synes der dog at være et potentiale

i at variere omlægningens omfang ved at skele til, om

de enkelte uddannelser primært uddanner generalister

eller specialister.

Kommissionen anbefaler således at omlægge en relativt

stor andel af uddannelser, der primært udklækker gene-

ralister, som – i modsætning til specialister – uddannes

til et arbejdsmarked, hvor der ses en højere grad af

specialisering gennem selve jobbet (on

the job training).

Det kan være den kommunikationsstuderende, som

lærer at bruge sin faglige baggrund på sit arbejde, i

mødet med kunder og kollegaer. Eller kandidaten fra

statskundskab, som efter års videregående studier

oplever at skulle lære processerne og embedsmands-

rollen at kende, når vedkommende ansættes i en kom-

mune, en styrelse eller et departement, eller som måske

ender med ansættelse i en privat virksomhed. Forvent-

ningen er, at især de joborienterede og driftige stude-

rende vil finde den etårige (mere intensive) kandidatvej

og erhvervskandidatuddannelserne tillokkende.

Endelig anbefaler kommissionen, at der ved omlægnin-

gen tages hensyn til, om der på visse uddannelses-

områder allerede i dag eksisterer relevante alternative

uddannelsesveje til de etårige kandidatuddannelser. For

eksempel kan de udbredte diplomingeniøruddannelser

på ingeniørområdet tale for, at der omlægges relativt

mindre på kandidatuddannelserne på dette område.

Med udgangspunkt i kriterier som ovenfor har kommis-

sionen

til eksempel

lagt til grund, at den samlede

omlægning på 50 pct. af de toårige kandidatuddannelser

kan gennemføres med en omlægningsprofil, som fører

til markant størst omlægning (målt i hoveder) på det

samfundsvidenskabelige område og dernæst på humani-

ora, mens fx sundhedsområdet næsten ikke omlægges.

Som andel af de nuværende kandidatuddannelses-

Kriterier for den nye struktur

Arbejdet med en konkret omlægningsmodel anbefales

forankret i et grundigt og fagligt funderet samarbejde

mellem universiteter, uddannelseseksperter, arbejds-

markedets parter m.fl. med udgangspunkt i en række

samfundsøkonomisk relevante principper, jf. nedenfor.

Kommissionen ser overordnet tre pejlemærker for

den anbefalede omlægning:

1. De forskellige kandidatveje er

ikke

tænkt som et

A- og B-hold. Grebet skal derfor være tilpas stort

til at sikre, at vi som samfund undgår at sende et

signal om, at én uddannelsesvej er finere eller bedre

end en anden. Kommissionen anbefaler derfor

en markant omlægning på fx 50 pct. af de toårige

kandidatuddannelser.

2. Omlægningens omfang skal variere på tværs af

hovedområder og inden for hovedområder. Varia-

tionen skal tage udgangspunkt i kriterier, der sikrer

størst muligt udbytte af de videregående uddannel-

ser, som en stor del af befolkningen også i fremtiden

skal gennemføre. For eksempel står en række uddan-

nelser hovedsageligt inden for humaniora og til dels

samfunds- og naturvidenskab ved begyndelsen af

en markant ændring i dimittendernes erhvervsmulig-

heder. Hvor hovedparten af de færdiguddannede

tidligere fandt beskæftigelse i det offentlige, må det

forudses, at en markant større andel fremover skal

finde deres beskæftigelse i det private.

3. Med omlægningen skal der tages hensyn til at sikre

tilstrækkelig volumen til at oprette såvel etårige som

toårige specialistkandidatuddannelser på alle uddan-

nelser. Konkret vurderer kommissionen, at en række

mindre uddannelsesudbud – især på de humanistiske

og naturvidenskabelige hovedområder – bør om-

lægges helt til etårige uddannelser (suppleret med

4+4-ordning for ph.d.-studerende), da der ikke vil

være tilstrækkelig volumen til både etårige og toårige

udbud.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

pladser omlægges der klart mest og omtrent lige meget

på det samfundsvidenskabelige og humanistiske område

(omtrent 2 ud af 3), jf. figur 16.

Der er

ikke

tale om et endeligt facit. Men kommissionen

anbefaler, at der bliver tale om ændringer i disse størrel-

sesordener. Den konkrete udformning og implemente-

ring anbefales som nævnt at finde sted i samarbejde

med uddannelsesinstitutionerne og andre.

Indhold og tilrettelæggelse

af de nye uddannelsesveje

Kernen i kommissionens anbefaling er, at forskellige

akademiske bachelorer skal have forskellige efter-

følgende kandidatmuligheder. Altså at alle ikke skal

behandles ens. Og at alle akademiske bachelordimitten-

der skal opleve en reel valgsituation i overgangen fra

bachelor til en eventuel kandidatuddannelse.

FIGUR 16

Toårige specialistkandidatuddannelser efter eksempel på omlægning fordelt på hovedområder

Pct. af alle kandidatuddannelser

Samfund

Ikke-omlagte pladser

Heraf pladser som på forhånd er undtaget og derfor ikke omlagt

Omlagte pladser

Anm.:

Illustrativ omlægning af toårige kandidatuddannelsespladser. Andelene af kandidatuddannelsespladser på tværs af hovedområder er vist

med udgangspunkt i tilgangen af kandidatstuderende i 2020. En del af de ikke-omlagte pladser skal henføres til undtagelser (dvs. uddannelses-

pladser som ikke er i potentialet for oplægning), herunder autorisationsuddannelser, en andel der bliver gymnasielærere og en andel, der fortsætter

i ph.d.-sporet efter en toårig kandidatuddannelse i dag.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Humaniora

Teknik

Natur

Sundhed

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 17

De nye kandidatuddannelsesveje

Kandidatuddannelser

(fuldtid)

120 ECTS

(2 år)

50 %

Erhvervskandidatuddannelser

(deltid)

120 ECTS

(4 eller flere år)

75 ECTS

(1 år)

35 %

75 ECTS

(2 eller flere år)

10 %

Overordnet beskrivelse

En videreførelse af

de nuværende 2-årige

kandidatuddannelser

med et fokus på akade-

misk specialisering

Udvikles med afsæt i

de 2-årige kandidat-

uddannelser, men med

et bredere fokus på

arbejdsmarkedet

Udvidelse af den

nuværende erhvervs-

kandidatordning

til flere uddannelser

Nye 75 ECTS-alternativer

til den nuværende

erhvervskandidat-

ordning

Kendetegn

• Fortsat hovedvejen

for professionsrettede

specialiseringer

(fx læger)

• Tiltrækker øvrige

kandidater med ønske

om dyb specialisering

• Intet speciale, men

i stedet en afsluttende

opgave på 15 ECTS

• Gennemføres over

et helt kalenderår

• Fortsat mulighed for

ph.d. (4+4 ordning)

• Mulighed for at

tage som sidefag

(dvs. uden direkte

relevant bachelor)

• Mulighed for

on-

boarding-kursus

Kilde:

Egen tilvirkning.

• Udbydes som

deltidsuddannelser

• Implementeres

i partnerskab med

arbejdsmarkedet

• Har samme kursusvalg

som fuldtidskandidat-

uddannelserne

• Udbydes som

deltidsuddannelser

• Implementeres

i partnerskab med

arbejdsmarkedet

• Har samme kursus-

valg som fuldtids-

kandidatuddan-

nelserne

• Intet speciale, men

i stedet en afsluttende

opgave på 15 ECTS

Derfor skal de fire kandidatuddannelsesveje fremover

have forskelligt indhold og tilrettelæggelse. Der skelnes

først og fremmest mellem 1) kandidatuddannelser som

fuldtidsuddannelser, hvor der fremover vil være både

en etårig kandidatuddannelse og en toårig specialist-

kandidatuddannelse på de fleste uddannelser, og

2) erhvervskandidatuddannelserne, som tilrettelægges

på deltid og betinges af relevant beskæftigelse.

De fire kandidatuddannelsesveje opsummeres i figur 17.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Fuldtidskandidatuddannelserne

De toårige 120 ECTS specialistkandidatuddannelser vil

være en videreførelse af de eksisterende toårige kandi-

datuddannelser. Fokus vil være akademisk specialisering,

enten fordi man vil forfølge en forskerkarriere eller har

sigte på en del af arbejdsmarkedet, hvor der er brug for

dyb akademisk specialisering eller konkrete professioner

såsom læger.

De etårige 75 ETCS kandidatuddannelser skal have

samme afsæt som de toårige specialistkandidatuddan-

nelser, men adskiller sig ved i højere grad at lægge op

til, at de studerende uddanner sig bredere i stedet for

at specialisere sig yderligere. Det skal fortsat være forsk-

ningsbaserede uddannelser, men der skal være et større

fokus rettet mod arbejdsmarkedet. Det betyder blandt

andet, at indholdet af uddannelserne skal være mindre

rettet mod en karriere i forskningsverdenen og mere

rettet mod viden og kundskaber, der er relevante for

det brede arbejdsmarked. Det kan blandt andet komme

til udtryk ved, at de afsluttende opgaver skrives i sam-

arbejde med virksomheder eller offentlige arbejdsgivere

og ved valg mellem en række valgfag.

De etårige kandidatuddannelser kan tilrettelægges over

et helt kalenderår og fortsat med en afsluttende opgave.

Kommissionen foreslår, at uddannelserne struktureres

som to semestre af 30 ECTS efterfulgt af en afsluttende

opgave på 15 ECTS, som kan skrives i løbet af sommer-

perioden.

Et vigtigt element i de nye etårige kandidatuddannelser

er fleksibilitet. For det første skal det stadig være muligt

at fortsætte på en ph.d., også selvom man vælger en

af disse mere erhvervsrettede uddannelser. Her kan der

findes inspiration i den eksisterende 4+4 ordning. Der-

udover skal det også være muligt at tage en kandidat

med en anden faglighed, end den man har med sig fra

bacheloren, som det fx allerede er tilfældet på mange

af IT-universitetets kandidatuddannelser i dag. Det kan

fx være en bachelor i økonomi, som læser en kandidat

i datalogi. Den tværfaglige fleksibilitet kan også komme

til udtryk ved, at det bliver lettere at tage kurser og fag

fra andre fakulteter.

Denne fleksibilitet stiller krav til kandidatuddannelserne,

som skal rumme både personer med en solid grund-

faglighed inden for faget og personer uden et detaljeret

kendskab. For studerende, der skifter fagretning mellem

bachelor og kandidat, kan der være behov for

onboar-

ding-forløb

eller introducerende kurser. En vejlednings-

indsats på bacheloruddannelserne kan være nødvendig,

så de studerende får indsigt i deres efterfølgende

uddannelsesmuligheder og gives mulighed for at

planlægge derefter.

Kommissionen forventer, at omlægningen til etårige

kandidatuddannelser vil være forbundet med øgede

enhedsudgifter pr. studerende. Derfor anbefales det,

at de etårige kandidatuddannelser finansieres varigt

med en højere bevilling (fx ekstra 30 pct.) per studenter-

årsværk end de nuværende kandidatuddannelser.

Forslaget skal ses i sammenhæng med kommissionens

anbefaling om øget kvalitet og investering i universitets-

sektoren, jf. afsnit 1.3.

Erhvervskandidatuddannelserne

Erhvervskandidatuddannelserne svarer i sit indhold til

fuldtidskandidaterne, men tilrettelægges på deltid og

er betinget af relevant beskæftigelse. Det betyder, at

en erhvervskandidat, der svarer til en toårig kandidat-

uddannelse på 120 ECTS, gennemføres på deltid. På

samme måde er den etårige erhvervskandidatuddan-

nelse på 60 ECTS efterfulgt af en afsluttende opgave

på ca. 15 ECTS et deltidsstudium, der typisk vil tage to år

eller mere. I kommissionens beregninger opereres der

med, at de to typer af erhvervskandidatuddannelser

vil tage hhv. fire og to år som deltidsstudier. De fire hhv.

to år bør ikke være hugget i granit. Der kan med fordel

tænkes i mere fleksibel implementering af erhvervs-

kandidatordningerne, så varigheden af uddannelserne

kan tillades at variere.

Da erhvervskandidaterne svarer til fuldtidskandidat-

uddannelserne, vil indholdet også være det samme.

De store forskelle i forhold til fuldtidskandidatuddan-

nelserne er dels tilrettelæggelsen (større fleksibilitet

i hvornår og hvordan man tager sin uddannelse), og dels

at erhvervskandidaterne, der jo tjener en løn, ikke får

ret til SU.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 3

Erhvervskandidaternes særlige fordele og samspil med arbejdsmarkedet

Da uddannelsen er betinget af

relevant beskæftigelse, vil der

være tilbøjelighed til,

at erhvervskandidatuddannelser

retter sig mod og er særligt

relevante for arbejdsmarkedet.

For virksomhederne kan

erhvervskandidaterne være et

alternativ til graduate-ordninger,

hvor medarbejdere kan prøves

af (som fx små virksomheder

sjældent har mulighed for).

Erhvervskandidater kan være

med til at koble universiteternes

viden med erhvervslivets

praksis – fx kan en erhvervskan-

didatstuderende tage virksom-

hedens problemstilling

med i opgaveskrivningen og

dermed få testet løsninger i et

højt kvalificeret miljø.

Kilde:

Egen tilvirkning.

Kommissionen lægger op til, at erhvervskandidat-

ordningen fremover skal adskille sig fra den nuværende

ordning på to områder. For det første skal erhvervs-

kandidaterne i høj grad formidles i partnerskaber

mellem universiteter og virksomheder. For det andet

skal det i højere grad være muligt at tage fag uden

for almindelig arbejds- og studietid, ligesom der skal

være mere frie rammer for, hvordan studieaktiviteten

periodiseres over et kalenderår. Der kan også gives mere

fleksible muligheder for, hvornår erhvervskandidat-

uddannelser kan påbegyndes fx afhængig af jobstart.

Grundlæggende får universiteterne en ekstra – og en

ekstra vigtig – opgave med at skabe volumen på de nye

erhvervskandidatuddannelser. Blandt andet af denne

grund anbefaler kommissionen, at erhvervskandidaterne

gives 50 pct. højere uddannelsestaxameter end de

ordinære kandidatuddannelser. Kommissionen bemær-

ker desuden, at det bør overvejes, om der kan skabes

bedre rammer for, at studerende fra lande uden for

EU/EØS fremover kan tage en erhvervskandidatuddan-

nelse i Danmark.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.2

SU-omlægning til lån

på kandidatuddannelser

ANBEFALING 1.2

SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser

SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges

til lån, og samtidig nedjusteres den samlede tid,

studerende kan modtage stipendier (det globale

SU-klippekort) fra 70 til 54 måneder, svarende

til i alt 4�½ år. Lånesatsen forhøjes samtidig på

kandidatuddannelserne.

Det danske SU-system er med til at understøtte, at flere

unge, uanset baggrund, har mulighed for at gennemføre

en uddannelse. Det bidrager til et højere uddannelses-

niveau til gavn for både den enkelte og samfundet.

Men et højt niveau af SU-stipendier kan også føre til,

at nogle unge tager mere uddannelse, end hvad der er

optimalt for samfundet og den unge selv. Eller at den

unge i højere grad vælger uddannelser, som måske

er interessante for den unge her og nu, men som på

længere sigt har dårlige beskæftigelsesudsigter.

For at frigøre midler til investering i øget kvalitet og

relevans af kandidatuddannelserne og samtidig bidrage

til, at de studerende i højere grad vælger uddannelser

og uddannelsesveje med gode beskæftigelsesudsigter,

anbefaler kommissionen at omlægge SU-stipendierne

på kandidatuddannelserne til SU-lån. Det anbefales

samtidig, at lånesatsen sættes 50 pct. højere end

niveauet for den samlede mulige uddannelsesstøtte

(stipendium og lån) for en kandidatstuderende i dag,

svarende til ca. 12.500 kr. pr. måned, jf. tabel 1.

Samtidig anbefaler kommissionen en nedjustering af

den samlede tid, studerende kan modtage stipendier

(det globale SU-klippekort) – fra de nuværende

70 måneder til 54 måneder, svarende til i alt 4�½ år.

Formålet med en reduktion af det globale klippekort

(rammen) er at mindske tilskyndelsen til dobbeltuddan-

nelse. Kommissionen forventer i en senere udgivelse

at dykke ned i, om der skal tages særlige skridt i forhold

til at sikre bedre støtte til studerende, som fx pga. et

handicap er nødt til at studere på nedsat tid.

TABEL 1

Nuværende uddannelsesstøtte og forhøjede lånemuligheder til kandidatuddannelser

Nuværende system

Uddannelsestype

Samlet

uddannelsesstøtte

(kr. pr. måned)

8.500 kr.

Andel lån

Kommissionens anbefaling

Samlet

uddannelsesstøtte

(kr. pr. måned)

8.500 kr.

12.500 kr.

Andel lån

Erhvervsakademi-, professionsbachelor-

og akademiske bacheloruddannelser

Ordinære kandidatuddannelser

39 %

100 %

Anm.:

Beløbene er afrundede.

1) Omfatter ikke erhvervskandidater.

2) Niveauet for SU-stipendium er efter skat og i 2022-priser. Når der korrigeres for den gennemsnitlige skattebetaling, kan en gennemsnitlig stude-

rende maksimalt få 8.500 kr. udbetalt ved stipendium og fuldt månedligt lån. Det nye kandidatlån gør det muligt at låne op til 50 pct. mere end dette

niveau.

Kilde:

Egen tilvirkning.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

SU-omlægningen vil ud over at styrke uddannelsernes

kvalitet og relevans understøtte omlægningen af struk-

turen på de videregående uddannelser. Blandt andet

ved – isoleret set – at gøre det mere økonomisk attrak-

tivt at læse en etårig kandidatuddannelse eller en

erhvervskandidatuddannelse sammenlignet med en

toårig kandidatuddannelse. Og uanset hvilken kandidat,

den enkelte studerende vælger, skal forslaget om at

omlægge fra stipendier til lån bidrage til, at flere vælger

med tanke på de langsigtede løn- og beskæftigelses-

udsigter.

Endelig er det i kommissionens øjne vigtigt, at anbefa-

lingen ikke mindsker den sociale mobilitet. Derfor skal

der fortsat være et velfungerende SU-system, som

bidrager til at understøtte, at alle – uanset baggrund

– har lige adgang til at gennemføre en bacheloruddan-

nelse. Kommissionen vurderer, at en omlægning fra

stipendier til lån på kandidatdelen, dvs. for den gruppe

af studerende, som samlet set får de højeste livstids-

indtægter, vil have en begrænset betydning for den

sociale mobilitet. Det skal ses i lyset af, at international

forskning viser, at der er begrænsede konsekvenser ved,

at en større del af SU’en udbetales som lån, jf. boks 4.

Kommissionen anbefaler desuden, at udviklingen på

området følges tæt efter omlægningen blandt andet

med henblik på at gribe ind, hvis der ses tendens til

spekulation i forhold til fx gennemførsel af flere bache-

loruddannelser (med ret til stipendier) frem for den

tilsigtede uddannelsesvej bestående af en bachelor med

efterfølgende kandidatoverbygning (uden ret til stipen-

dier). Forslaget om at mindske det globale SU-klippekort

vil dog i sig selv mindske tilskyndelsen hertil.

BOKS 4

Viden om sammenhængen mellem uddannelsesstøtte og social mobilitet

Den eksisterende forskningsmæssige viden giver ikke et klart billede af, hvad en omlægning

af SU-stipendier til lån på danske kandidatuddannelser vil have af betydning for den sociale

mobilitet.

Danske forskningsstudier af SU-reformen i 1988, hvor SU-stipendiet blev forhøjet for alle

studerende med op til 57 pct. samt øgede lånemuligheder, finder fx modsatrettede effekter

på social mobilitet (Nielsen, Sørensen og Taber (2010), Arendt (2013)). Samtidig indikerer

internationale forskningsstudier fra blandt andet Sverige, USA og Tyskland, at ændringer i

uddannelsesstøttens sammensætning (fx en øget låneandel) har begrænsede konsekvenser

for den sociale mobilitet (Baumgartner og Steiner (2005), Linsenmeier m.fl. (2006), Joensen

og Mattana (2017)).

Det kan dog være svært at overføre udenlandske erfaringer direkte til danske forhold som

følge af forskelle i uddannelses- og støttesystemer. For eksempel er det ikke på forhånd

klart, hvad effekten vil være, hvis nogle grupper er mindre tilbøjelige til at gældsætte sig

eller i mindre grad kan modtage finansiel støtte andre steder fra.

Kilde:

Egen tilvirkning på baggrund af Elena Mattana (2018):

Literature Review on Financial Aid to University

Students.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.3

Investeringer i øget kvalitet

ANBEFALING 1.3.a

Højere uddannelsestaxametre

De lavere offentlige udgifter til uddannelse som

følge af omlægningen, herunder omlægning

af SU, skal geninvesteres i uddannelsessektoren

gennem øgede uddannelsesbevillinger. Der

anbefales 30 pct. højere uddannelsestaxameter

til de nye etårige kandidatuddannelser og 50 pct.

højere uddannelsestaxameter til erhvervskandidat-

uddannelser. Endelig øges beskæftigelsestilskuddet

til universiteterne med 60 pct.

ANBEFALING 1.3.d

Ekstern fond til udvikling af undervisning

Der oprettes en ekstern fond med undervisnings-

udviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere

kan søge penge til at udvikle eller afprøve ny

undervisning i implementeringsperioden, hvor

de nye uddannelsesveje udrulles. Fonden anbefales

etableret, når den nye struktur besluttes politisk

og fastholdes i fx 10 år.

ANBEFALING 1.3.e

Kvalitetseftersyn af uddannelserne

Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne.

Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere

universiteternes løbende arbejde med kvalitet

og relevans i universitetsuddannelserne i praksis

– og supplere den eksisterende evaluering af

uddannelsesinstitutionerne med en mere

hands-

on-tilgang.

Det er kommissionens anbefaling, at ændringerne i

uddannelsesstrukturen ikke skal føre til, at der flyttes

penge væk fra det videregående uddannelsessystem –

de skal geninvesteres. Med omlægningen bliver nogle

af uddannelserne kortere, men de skal også blive bedre,

og – i modsætning til i dag – skal der skabes fleksible

veje for de universitetsstuderende. Det kræver, at vi

investerer i omlægningen og i videreudviklingen af

eksisterende kandidatuddannelser samt i udviklingen

af nye kandidatuddannelsesveje.

Der kan være mange kilder til forbedring af uddannel-

serne, og derfor bør investeringen i kvalitet fordeles

på initiativer, som både giver institutionerne frihed til

at vælge, hvordan de bedst forbedrer uddannelser

og udvikler nye, og som samtidig sætter rammer, der

understøtter, at der sker reelle kvalitetsløft.

ANBEFALING 1.3.b

Inddragelse af virksomheder

Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i

universiteternes udvikling af både eksisterende og

nye uddannelser. I den forbindelse bør universite-

ternes aftagerpaneler evalueres.

ANBEFALING 1.3.c

Fælles værktøj til at give overblik

for studerende

Der udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne

skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende

skal nå på studiet, og som studerende kan plan-

lægge deres studietid efter.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Øgede uddannelsesbevillinger

Når en stor del af kandidatuddannelserne omlægges,

mindskes de offentlige taxameterudgifter til universite-

terne som udgangspunkt. Hele reduktionen i taxameter-

tilskuddet og mere til – blandt andet i form af midler fra

SU-omlægningen – anbefaler kommissionen at geninve-

stere i øgede uddannelsesbevillinger til universiteterne.

De øgede bevillinger skal bruges til at udvikle de nye

uddannelsesveje, skabe øget kvalitet i eksisterende

uddannelsesveje og etablere tættere kobling til arbejds-

markedet på bachelor- og kandidatuddannelserne

bredt set, jf. figur 18.

For det første skal der investeres i de nye kandidat-

uddannelsesveje. Kommissionen anbefaler, at de nye

etårige kandidatuddannelser får et taxameterløft på

30 pct. i forhold til det nuværende uddannelsestaxa-

meter. Det skal understøtte, at de etårige kandidater får

høj relevans for både de studerende og arbejdsgiverne

og vil eksempelvis muliggøre investering i flere under-

visningstimer og flere praksisrettede aktiviteter. En del

af midlerne skal forventeligt også prioriteres til uddan-

nelser, som efter omlægningen skal fungere med relativt

små undervisningshold på både de toårige specialist-

kandidatuddannelser og de nye etårige kandidatuddan-

nelser.

Ligeledes anbefaler kommissionen, at uddannelses-

taxametret til erhvervskandidatuddannelserne øges

med 50 pct. Disse midler skal bruges til udviklingen

af de nye uddannelser, indgåelse af partnerskaber om

uddannelsespladser med erhvervslivet og på sigt til

driften af disse uddannelser, som vil kræve mere i for-

hold til fuldtidsuddannelser fx i form af fleksibel tilrette-

læggelse, fleksible opstarter i løbet af et kalenderår,

aftenundervisning mv.

FIGUR 18

Øgede uddannelsesbevillinger og øvrige kvalitetsinvesteringer i kommissionens anbefalinger

Mio. kr. (2022-pl)

2.000

1.500

1.000

500

-500

600

-400

Sparet

taxametertilskud

fra omlægningen

Højere

taxametertilskud

Øget taxametertilskud

fra mere uddannelse

senere i livet

Øvrige

kvalitetstiltag

Bevillinger og

kvalitetstiltag i alt

1.450

750

500

Anm.:

Uddannelse senere i livet dækker over aktivitet i det ordinære uddannelsessystem samt videregående voksen- og efteruddannelse, der finder

sted på universiteterne. Se baggrundsnotat om beregningsforudsætninger for provenu på kommissionens hjemmeside for uddybning.

Kilde:

Egen tilvirkning.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

For det andet kan der skrues op for en del af bevillin-

gerne, som er bundet op på universiteternes kvalitet

og relevans, nemlig beskæftigelsestilskuddet.

Beskæftigelsestilskuddet udgør i dag op til 5 pct. af

taxametrene på de videregående uddannelser og

afhænger af de nyuddannedes overgang til beskæfti-

gelse efter endt studie. Et højere beskæftigelsestilskud

vil understøtte, at institutionerne udvikler uddannelser

med gode beskæftigelsesperspektiver. Samlet set skal

beskæftigelsestilskuddet til universiteterne øges med

60 pct. Kommissionen vurderer, at det kan være relevant

at se nærmere på, hvordan beskæftigelseselementet

på passende vis kan understøtte intentionen om øget

mobilitet på tværs af uddannelsesretninger. For eksem-

pel når dette indebærer, at studerende skifter på tværs

af institutioner.

Med kommissionens anbefalinger vil det være op til

institutionerne selv, om de nye ressourcer bruges på

mere feedback og flere opgaver, flere undervisnings-

timer, mindre hold eller helt andre kvalitetsfremmende

initiativer. Det økonomiske løft kan således betyde, at

de studerende får bedre mulighed for interagere med

deres undervisere i løbet af deres uddannelsestid, fx

fordi deres undervisning foregår på mindre hold, eller

fordi der er afsat mere tid til vejledning og feedback.

Men den konkrete implementering anbefales håndteret

af institutionerne selv.

øgede udbud af erhvervskandidatuddannelser. Dynamik-

ken vil blive, at erhvervskandidatuddannelserne kun kan

udbydes der, hvor arbejdsgiverne kan se relevansen og

får mulighed for at præge uddannelserne. Det vil gavne

både uddannelserne og de studerende – og i sidste ende

dansk erhvervsliv og offentlige arbejdspladser.

Men koblingen mellem universiteterne og arbejds-

markedet skal styrkes alle steder – ikke kun der, hvor

efterspørgslen efter erhvervskandidater viser sig størst.

Kommissionen anbefaler et tættere samarbejde i regi af

de eksisterende aftagerpaneler. Her kan en evaluering

af, hvordan aftagerpanelerne i dag fungerer, bidrage til,

at de gode erfaringer bredes ud, og det kan undersøges,

om der er grundlag for ændringer i det nuværende

system. Inddragelsen kan også ske ved, at alumner eller

eksterne lektorer med relevant erhvervsbaggrund i

højere grad involveres i udviklingen af uddannelserne.

Øget fokus på studieaktivitet

Der er i sagens natur en positiv sammenhæng mellem

den studerendes studieaktivitet og deres læringsud-

bytte. Derfor skal et øget fokus på tilrettelæggelsen

af universitetsuddannelserne være med til at sikre,

at fuldtidsstuderende rent faktisk studerer på fuld tid.

I dag har uddannelsesinstitutionerne forskellig praksis

for, hvordan de arbejder med at sikre, at de studerende

lever op til den forventede studieaktivitet. På nogle

uddannelser kan det derfor være svært for de stude-

rende at gennemskue, hvad forventningerne er til dem

på studiet.

Hvordan uddannelserne tilrettelægges skal i højere grad

være synligt og sammenligneligt på tværs af uddannel-

ser og institutioner helt ned på de enkelte fag.

Det anbefales derfor at udbrede eller udvikle et fælles

værktøj, som uddannelserne skal benytte til at tydelig-

gøre, hvad studerende skal nå på studiet, og som stude-

rende kan planlægge deres studietid efter. Værktøjet kan

fx tage udgangspunkt i de modeller for studieaktivitet,

som findes på nogle uddannelsesinstitutioner. Modellen

kan spejles op mod Danmarks Studieundersøgelse, så

det er muligt at følge op på, hvorvidt institutionerne

udfylder studietiden som planlagt.

Øget kobling mellem universitets-

uddannelserne og arbejdsmarkedet

Universiteterne skal blive bedre til at inddrage arbejds-

markedet i udviklingen af både eksisterende og nye

uddannelser. Ved at trække på både virksomhedernes

og tidligere dimittenders (alumners) viden og erfaring,

når uddannelser udvikles, kan fremtidens dimittender

fra de videregående uddannelser blive endnu mere

attraktive ikke mindst for den private sektor, og der kan

skabes bedre jobmatch.

Uddannelsesinstitutionerne skal også blive bedre til

at lade praksisrettede aktiviteter – såsom projekt-

orienterede forløb, case-opgaver og eksterne opgaver

– indgå som en naturlig del af uddannelserne. Det vil

bidrage til at klæde de studerende godt på til at bruge

deres faglighed i praksis, og at flere har kontakt med

virksomheder som en del af deres uddannelse.

En del af ambitionen om øget samspil mellem uddannel-

serne og arbejdsmarkedet skal indfries gennem det

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Øvrige kvalitetsinvesteringer

Kommissionen anbefaler at etablere en ekstern fond

med udviklingsmidler. Institutioner og undervisere

skal kunne ansøge fonden om penge til at udvikle eller

afprøve ny undervisning i implementeringsperioden,

hvor de nye uddannelsesveje udrulles. Fonden anbefales

etableret, når den nye struktur besluttes politisk og

fastholdes i fx 10 år.

Fondens formål skal være at administrere konkurrence-

udsatte bevillinger til fremme af kvalitet og arbejds-

markedsrelevans i de videregående uddannelser.

Fonden vil være en pendant til de fonde, man kender

fra forskningsområdet.

Fonden bør fungere på samme måde som Danmarks

Frie Forskningsfond, men det anbefales, at midlerne

også kan uddeles til institutionerne. Institutionerne kan

ansøge om midler til at understøtte deres strategi for

udvikling af uddannelsernes kvalitet og arbejdsmarkeds-

relevans og give institutionerne yderligere tilskyndelse

til at sikre implementering af dem.

Ud over en ny uddannelsesfond anbefaler kommissio-

nen, at der oprettes et større kvalitetstilsyn af uddannel-

serne. Kvalitetstilsynet skal følge og dokumentere uni-

versiteternes løbende arbejde med kvalitet og relevans

i universitetsuddannelserne i praksis. Kvalitetstilsynet

kan indføres i regi af akkrediteringsrådet og skal sup-

plere den eksisterende evaluering af uddannelsesinstitu-

tionerne med en mere ’hands-on’ tilgang.

Tilsynet kan være i form af

peer review

af uddannel-

serne, hvor uddannelserne vurderes af undervisere

fra lignende eksterne eller udenlandske uddannelser,

eller gennem konkrete uddannelsesbesøg. Det anbe-

fales, at tilsynet får konkrete sanktionsmuligheder ift.

institutionerne.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Oprustning af uddannelsesforskningen

Kvaliteten af et uddannelsessystem skal måles i under-

visernes kvalifikationer. For det er især underviserne,

som afgør uddannelseskvaliteten. Det gælder fra vugge

til grav: I vuggestuer, børnehaver, på folkeskoler, til

erhvervsuddannelser, gymnasier, almen- og erhvervsret-

tet efteruddannelse og naturligvis også på universitets-

niveau. Uddannelser af høj kvalitet kræver undervisere

og viden på internationalt topniveau, der kan formidle

viden og engagere de studerende på en måde, så de får

mest muligt ud af deres uddannelse.

Derfor skal en del af det samlede provenu til investering

i uddannelserne på forhånd prioriteres til en markant

oprustning af uddannelsesforskningen – på alle alder-

strin og alle uddannelser. Med anbefalingen vil kommis-

sionen give sit bidrag til at sikre, at forskning i didaktik,

anvendelsesorienteret undervisning, ordblindhed og

andre pædagogiske og uddannelsesmæssige emner

bliver mindst lige så anerkendt som andre forsknings-

områder. Og at denne viden omsættes bedst muligt til

faglig og didaktisk praksis, som kan gøre en forskel i

virkelighedens verden.

Kommissionen vil i forbindelse med en senere udgivelse

komme med en mere konkret anbefaling herom.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.4

Gratis undervisning på videregående

voksen- og efteruddannelse (VVEU)

ANBEFALING 1.4.a

Markant øget taxameter til VVEU

Det nuværende uddannelsestaxameter til videre-

gående voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges

markant.

for at opkvalificere deres erhvervsrettede kompetencer.

I dag koster det 105.000 kr. at gennemføre HD-uddan-

nelsens del 1 og 2. Ligeledes vil deltagerbetalingen til

meritpædagog- og meritlæreruddannelserne blive fjer-

net, hvilket vil bidrage til, at flere vil kunne foretage et

gratis sporskifte til pædagog eller lærer. Meritpædagog-

uddannelsen beløber sig med gældende regler til mel-

lem 50.000 – 70.000 kr., mens meritlæreruddannelsen

koster i omegnen af 80.000 kr. Dertil kommer den

offentlige takst til uddannelsen.

I dag er det offentlige tilskud til uddannelser i VVEU-

systemet betydeligt lavere end tilskuddet til heltids-

uddannelserne, uden at det nødvendigvis afspejler, at

de ordinære uddannelser er et bedre uddannelsesvalg

for den enkelte og for samfundet. Med kommissionens

anbefaling vil det offentlige tilskud til erhvervskandidat-

uddannelserne og VVEU-tilbuddene blive harmoniseret.

Anbefalingen vil blandt andet give de etårige kandidat-

uddannede et mere frit valg i forhold til, om de ønsker

at vende tilbage til det ordinære uddannelsessystem,

fx for at tage en erhvervskandidat, eller om de vil tage

mere uddannelse i VVEU-systemet. Der er således bedre

mulighed for at vælge præcis det uddannelsesforløb,

som passer den enkelte.

Kommissionen har lagt til grund, at aktiviteten på VVEU

vil stige med omkring 25 pct. som følge af det nye

uddannelseslandskab og de lavere omkostninger for

den enkelte. Det vil have en positiv virkning på produk-

tiviteten, da flere vil få løftet deres kompetencer.

Et løft af uddannelsestaxameteret til 150 pct. af de

nuværende takster for heltidsuddannelserne vil være en

markant investering i VVEU. Med en aktivitetsstigning på

25 pct. vil de offentlige udgifter til VVEU med forslaget

blive omtrent mere end tredoblet i forhold til i dag,

svarende til en stigning på ca. 850 millioner kroner årligt.

Det skal understreges, at det er meget vanskeligt på

forhånd at vurdere, hvor mange flere og hvilke grupper,

der i højere grad vil søge ind i VVEU-systemet. Den

faktisk realiserede adfærd er afgørende for, hvor store

produktivitetsgevinster forslaget vil medføre. Hvis aktivi-

teten øges blandt voksne, som erhverver sig kompeten-

cer, der er relevante for deres arbejdsliv, kan produk-

ANBEFALING 1.4.b

Gratis VVEU på sigt

Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form

af akademi-, diplom- og masteruddannelser

nedbringes, så det anbefalede højere uddannelses-

taxameter på sigt fører til, at undervisningen på

VVEU reelt gøres gratis for den enkelte kursist.

Det anbefales, at det nuværende uddannelsestaxameter

til VVEU hæves til 150 pct. af uddannelsestaxametret til

de ordinære heltidsuddannelser. Taxametertilskuddet

til VVEU vil således være på niveau med de anbefalede

takster for erhvervskandidatuddannelserne, jf. afsnit 1.1.

Det højere uddannelsestaxameter er tiltænkt at fjerne

deltagerbetalingen på VVEU for så vidt angår selve

undervisningen. Samtidig anbefales det, at institutio-

nerne arbejder målrettet efter at nedbringe omkostnin-

gerne ved at udbyde VVEU, så det højere uddannelses-

taxameter omsættes til gratis undervisning for den

enkelte kursist. Der vil fortsat være brugerbetaling for

fx internatophold, studierejser og lignende.

Anbefalingen vil gøre det mere attraktivt for flere voksne

at vende tilbage til uddannelsessystemet senere i livet

for at få opdateret deres kompetencer efter en årrække

på arbejdsmarkedet. Anbefalingen er således et vigtigt

element i at sikre bedre muligheder for livslang læring.

Øvrige anbefalinger vedr. livslang læring for ufaglærte

og faglærte følger i del 2.

Med anbefalingen er det ambitionen, at dimittender

med en etårig kandidatuddannelse fx vil kunne gennem-

føre en HD-uddannelse på deltid uden deltagerbetaling

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

tivitetseffekten som nævnt være betragtelig. Omvendt,

hvis aktiviteten i højere grad øges blandt voksne med

et lavere forventet afkast af efteruddannelsen, fx fordi

de har få år tilbage på arbejdsmarkedet, vil den samlede

produktivitetseffekt være mindre.

For at sikre at det højere offentlige tilskud til VVEU

anvendes bedst muligt, anbefales det at følge nøje, 1)

om det højere uddannelsestaxameter omsættes til gratis

VVEU for kursisterne, 2) hvordan aktiviteten på VVEU

udvikler sig som følge heraf, og 3) at effekterne af lavere

deltagerbetaling evalueres. Hvis aktiviteten stiger mar-

kant blandt grupper, hvor der er risiko for lav samfunds-

mæssig værdi af VVEU, kan det være relevant at indføre

begrænsninger på målgruppen.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.5

Et nyt optagelsessystem til

de videregående uddannelser

ANBEFALING 1.5.a

Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet

Der indføres et nyt optagelsessystem til de

videregående uddannelser, som sætter et loft

over grænsekvotienterne på 9,0, men således

at karaktergennemsnit fortsat benyttes til

udvælgelsen af ansøgere til uddannelser med

en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.

Over loftet udvælges ansøgere på baggrund af

fagspecifikke tests.

mindre grad benytter grænsekvotienterne som simple

markører i deres uddannelsesvalg og dermed søger

mere reflekteret og bredere.

Dertil bidrager de fagspecifikke test – på de uddannelser,

hvor loftet på 9,0 nås – til at give ansøgerne et indblik i,

hvilke kompetencer der er væsentlige på den givne

uddannelse. Samtidig får uddannelsesinstitutionerne

mulighed for at teste ansøgernes match med den speci-

fikke uddannelse. Formålet er både at bidrage til lavere

frafald på de videregående uddannelser og at reducere

uheldige signaleffekter, som grænsekvotienterne kan

sende til ansøgerne.

Der lægges op til, at de enkelte uddannelser selv

designer den fagspecifikke test. Der findes allerede

fagspecifikke tests på en række videregående uddannel-

ser, jf. boks 5.

Kommissionen anbefaler, at institutionerne i fællesskab

aftaler kriterier til de fagspecifikke tests til de uddannel-

ser, som udbydes flere steder i landet. Det skal sikre,

at den fagspecifikke test til fx medicin på Københavns

Universitet ikke adskiller sig fra den test, ansøgeren til

medicin på Syddansk Universitet præsenteres for.

Med indførslen af et nyt optagelsessystem ses et par

centrale opmærksomhedspunkter med betydning for

succesfuld implementering.

For det første vil brugen af fagspecifikke tests kræve

en tidligere ansøgningsfrist til kvote 1. Det skyldes,

at alle vurderingskriterier – som fremover i kvote 1

på nogle uddannelser også vil omfatte et resultat fra

en fagspecifik test – skal være til stede, før uddannelses-

pladserne kan fordeles.

For det andet bør de fagspecifikke tests implementeres

på en måde, som imødegår risikoen for snyd. Det kunne

fx være via fysisk fremmøde eller en anden overvågning

af testsituationen.

Kommissionen lægger desuden vægt på, at optagelses-

systemet skal være så socialt fair som muligt – men

også, at hensynet til social mobilitet skal afvejes over

for andre centrale hensyn som gennemskuelighed,

ressourceeffektivitet i ansøgningen og bedst muligt

uddannelsesmatch fra søgeprocessen. Kommissionen

har i den forbindelse drøftet muligheden for øget brug

af lodtrækning blandt ansøgere med et karaktergen-

nemsnit over et givent niveau, fordi denne metode er

den mest effektive til at fjerne socialt betinget chance-

ulighed. Men eftersom kommissionen også vægter

hensynet til at sikre et godt uddannelsesmatch højt,

er det undladt at gå videre med en anbefaling om brug

af lodtrækning. Her vurderer kommissionen, at fag-

REFORMKOMMISSIONEN

ANBEFALING 1.5.b

Oprydning i kvote 2

Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til

opgave at rydde op i udvælgelseskriterierne i den

nuværende kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet

de mest socialt skæve kriterier (fx motiverede

ansøgninger) og sikre, at de tilladte kriterier har

fokus på at opnå et bedre uddannelsesmatch.

Kommissionen anbefaler i den forbindelse, at

fagspecifikke tests, som med kommissionens

anbefaling fremover vil finde anvendelse i kvote 1,

med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.

Kommissionen anbefaler en ny model for et bedre

optagelsessystem, som bidrager til en større spredning

af de bogligt dygtigste studerende på tværs af alle de

videregående uddannelser, og som forbedrer matchet

mellem ansøgere og uddannelser.

Konkret anbefales det at sætte et loft over grænsekvoti-

enterne på 9,0, men således at karaktergennemsnittet

stadig benyttes til udvælgelse af ansøgere til uddannel-

ser med en grænsekvotient under dette loft. For uddan-

nelser med flere ansøgere med et karaktergennemsnit

på 9,0 og derover end pladser på uddannelsen anbefales

en endelig vurdering af disse ansøgere i form af fagspe-

cifikke tests på de enkelte uddannelser med henblik på

at fordele pladserne.

Den anbefalede model svarer til at beholde det nuvæ-

rende kvote 1-system blot med et loft over den maksi-

male grænsekvotient. Hovedformålet med loftet er at

mindske signaleffekterne fra de høje grænsekvotienter.

Det skal bidrage til, at de fagligt stærkeste ansøgere i

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 5

Eksempler på brug af fagspecifikke tests i det nuværende optagelsessystem

Der er flere uddannelsesinstitutioner, der benytter fagspecifikke test i det nuværende

optagelsessystem. Testene bliver benyttet enten som en del af vurderingen i kvote 2 eller

som deciderede optagelsesprøver. Nedenstående er to eksempler på uddannelser, der

benytter tests rettet mod de specifikke faglige kompetencer, som uddannelsen kræver.

Bachelor i arkitektur på Det Kongelige Akademi

Optagelsesprocessen på kvote 2 for uddannelsen er todelt. Først skal ansøgerne tage

en digital prøve med en række opgaver, hvor ansøgerne fx bliver bedt om ”At

tegne et

mødebord til maksimalt 7 mennesker, hvor ingen sidder for bordenden, og hvor alle føler

sig som jævnbyrdige deltagere i samtalen”.

Prøvesituationen bliver overvåget via Zoom, og

de ansøgere, der scorer højest, går videre til en prøve der afholdes fysisk på institutionen.

Ansøgerne vurderes på følgende kriterier:

•

Evne til at iagttage, analysere og udvælge

Forståelse for komposition og rumlighed

Evne til at formidle tanker, rum og form visuelt

Indlevelse og socialt engagement

Selvstændighed i besvarelsen

Bachelor i journalistik på Syddansk Universitet

I optagelsesprøven til bacheloruddannelsen i journalistik på Syddansk Universitet indgår

en skriftlig prøve, der består af tre delprøver:

• Sprogtest

• Videnstest

• Analyseprøve

Formålet med prøven er at teste ansøgernes evner inden for følgende områder:

• Beherskelse af det danske sprog

• Paratviden om generelle og almene samfundsforhold

• Analyse og refleksion over et givent tema

Ansøgerne med de bedste resultater fra den skriftelige prøve går videre til en optagelses-

samtale, og fordelingen af pladser sker på baggrund af resultaterne fra både den skriftlige

prøve og optagelsessamtalen.

Kilde:

Egen tilvirkning.

specifikke tests er en forbedring – både i forhold til

den eksisterende kvote 1-udvælgelse og i forhold til de

udvælgelsesmetoder, der i dag benyttes i kvote 2.

Netop pga. disse hensyn anbefaler kommissionen lige-

ledes, at der nedsættes et ekspertudvalg, som får til

opgave at rydde op i den nuværende kvote 2. Ekspert-

udvalget kan fx udarbejde et bruttokatalog (liste med

tilladte udvælgelseskriterier), som institutionerne frem-

over må benytte til den endelige udvælgelse i kvote 2.

Fokus skal være at få fjernet de mest socialt skæve

kriterier (fx motiverede ansøgninger og aktiviteter, der

i praksis er mere tilgængelige for unge fra veluddannede

familier) og sikre, at de tilladte kriterier har fokus på

at opnå et bedre uddannelsesmatch. Kommissionen

anbefaler i den forbindelse, at fagspecifikke tests, som

med kommissionens anbefaling fremover vil finde

anvendelse i kvote 1, med fordel fremover kan anvendes

mere, også i kvote 2.

Kommissionen er opmærksom på, at en bedre allokering

af de bogligt dygtigste studerende og fokus på bedre

uddannelsesmatch gennem optagelsessystemet ikke

vil påvirke den del af det store frafald på videregående

uddannelser, som har rod i andre problemer end et

initialt dårligt interesse- eller kompetencematch mellem

ansøger og uddannelse. Andre frafaldsårsager kan

fx være dårlig trivsel og studiemiljø eller manglende

undervisningskvalitet på en given uddannelse. Det for-

venter kommissionen at vende tilbage til med anbefalin-

ger i en senere udgivelse.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.6

Et nyt optagelsessystem på kandidatniveau

ANBEFALING 1.6.a

Retskravet afskaffes

Retskravet, som sikrer bachelordimittender

en plads på en toårig kandidatuddannelse, der

er en naturlig overbygning, afskaffes.

Konkret anbefaler kommissionen et nyt optagelses-

system på kandidatniveau, som effektivt skal kunne

håndtere allokeringen af ansøgere til uddannelser

på kandidatniveau, herunder løse udfordringer med

ansøgere, der optages på flere uddannelser.

Det nye optagelsessystem skal – ligesom Den Koordine-

rede Tilmelding (KOT) – fungere ved, at:

• Optagelsessystemet modtager ansøgernes prioriteter

og ansøgninger

• Optagelsessystemet videresender ansøgningerne

til optagelsesudvalgene ude på institutionerne

• Optagelsesudvalg på institutionerne rangerer

ansøgerne til hver uddannelse og sender rangeringen

retur til optagelsessystemet sammen med antallet

af ledige pladser på uddannelsen

• Optagelsessystemet sammenholder de studerendes

prioriteter, uddannelsernes rangering af ansøgere

og antallet af pladser på den enkelte uddannelse

og fordeler studiepladserne.

Optagelsessystemet kører to gange årligt (sommer og

vinter for uddannelser med vinterstart). Dets hoved-

funktion bliver at sikre en effektiv allokering af ansøgere,

og det skaber samtidig mere gennemsigtighed om,

hvor der efterfølgende er ledige uddannelsespladser.

Studerende, der i første omgang ikke kom ind på en

kandidatuddannelse, vil således kunne se, hvor der

er ledige pladser – hvilket ikke er tilfældet i dag. Dette

svarer til koordineringen af optag til de akademiske

bacheloruddannelser (og øvrige videregående uddan-

nelser). Det nuværende optagelsessystem på kandidat-

niveau er beskrevet i boks 6.

Med anbefalingen bevarer uddannelsesinstitutionerne

deres selvbestemmelse i forhold til at afgøre, hvilke

ansøgere der lever op til adgangskravene, og hvem der

prioriteres i tilfælde af flere ansøgere end uddannelses-

pladser. Kommissionen anbefaler dog, at den enkelte

institution fastsætter forskellige adgangskrav til de

forskellige uddannelsesveje, således at kravene til op-

tagelse på fx den toårige specialistkandidatuddannelse

i historie adskiller sig fra kravene til optagelse på den

etårige kandidatuddannelse i det samme fag på den

samme institution. Det skyldes, at de forskellige kandi-

datuddannelser som nævnt skal rette sig mod forskellige

arbejdsmarkeder.

ANBEFALING 1.6.b

Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser

Der etableres et nyt optagelsessystem på

kandidatniveau, som inspireres af Den Koordine-

rede Tilmelding (KOT). Optagelsessystemet kører

to gange årligt og sammenholder de studerendes

prioriteter med institutionernes rangering af

ansøgere og antallet af pladser på det enkelte

kandidatuddannelsesudbud.

Kommissionen lægger med sin anbefaling om et nyt

uddannelseslandskab op til, at færre skal tage en toårig

kandidatuddannelse til at starte med. Ambitionen er, at

en større del af de studerende skal forlade universitetet

med en solid grundfaglighed – men uden en snæver

fagspecialisering – og flere muligheder på kandidat-

delen.

Blandt andet på den baggrund anbefales det, at det

nuværende retskrav, som sikrer bachelordimittender

en plads på en kandidatuddannelse, der er en naturlig

overbygning, afskaffes.

Dette vil medføre, at bachelorer ikke fremover vil være

garanteret en uddannelsesplads på en

bestemt

kandi-

datuddannelse, hvilket forventeligt vil få bachelorerne til

at søge flere kandidatuddannelser for at opnå optagelse.

Anbefalingen forventes at bidrage til øget mobilitet

mellem uddannelser, da den lige vej fra akademisk

bachelor til kandidat nu blot vil blive én af flere mulig-

heder – og der skabes en reel valgsituation i overgangen

mellem akademisk bachelor og kandidat. Mobiliteten

kan både komme til udtryk mellem fagligheder eller

uddannelsestyper, men også på tværs af institutioner.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 6

Det nuværende kandidatoptagelsessystem

I det nuværende optagelsessystem på kandidatniveau er der ikke nogen fælles koordinering

af, hvilke uddannelser den enkelte søger, og hvor ansøgeren bliver optaget. Den enkelte

kandidatuddannelse modtager således ansøgningerne direkte fra alle, der søger om

optagelse på uddannelsen i et givent år.

Hvis ansøgeren har retskrav til at blive optaget på uddannelsen, får ansøgeren automatisk

plads. Øvrige ansøgere bliver sagsbehandlet og vurderet manuelt på den enkelte uddan-

nelse (som man kender fra de individuelle vurderinger i kvote 2 på bacheloruddannelser)

på baggrund af deres forudgående uddannelse og karakterniveau.

I tilfælde af flere ansøgere end studiepladser bliver ansøgerne rangeret (fx pba. karakter-

gennemsnit fra bacheloruddannelsen) med henblik på at fordele de pladser, der ikke er fyldt

op af ansøgere med retskrav.

Anm.:

1) På de fleste uddannelser er der klare kriterier for hvor mange ECTS, som ansøgere skal have inden for

bestemte fagområder, ligesom der kan være relevante bacheloruddannelser fra samme eller andre institutioner,

der er forhåndsgodkendt til optagelse.

Kilde:

Egen tilvirkning.

På sigt kan et koordineret optagelsessystem på kandidat-

niveau også være med til at øge gennemsigtigheden i

ansøgernes muligheder for at skifte på tværs af uddan-

nelsesområder (dvs. synliggøre fx hvilke bacheloruddan-

nelser der giver adgang til hvilke kandidatuddannelser,

selvom de ikke er forhåndsgodkendt).

En stor del af de studerende bør fremover forlade

universitetet med en kombinationsfaglighed i form

af en bachelor i ét og en overbygning i noget andet

– på linje med modellen med centralt fag og sidefag,

som vi i dag kender fra gymnasielærernes vej gennem

universitetsuddannelserne. Kommissionen anbefaler

derfor, at rangeringskriterierne i et nyt optagelsessystem

på kandidatniveau skal aftales med sektoren, men

under hensyntagen til at optagelsessystemet i sig selv

skal bidrage til at sikre mobilitet mellem fagområder

fra bachelor til kandidat.

Eventuelle udfordringer med det nye optagelsessystem

på kandidatniveau bør følges tæt i implementerings-

fasen. Optagelsessystemets tilrettelæggelse vil i sidste

ende afhænge af, hvor meget søgeadfærden blandt

bachelorer ændres som følge af de nye firesporede

kandidatuddannelsesveje samt afskaffelsen af rets-

kravet. Det er i den forbindelse et særskilt fokusområde,

at universiteterne genovervejer indretningen af de

enkelte bacheloruddannelser. Der kan være brug for,

at visse bacheloruddannelser bliver tilpasset, så det

bliver muligt at blive optaget på en bredere vifte af

kandidatuddannelser.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.7

Uddannelsesråd

ANBEFALING 1.7

Nyt uddannelsesråd

Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage

med analyser og anbefalinger, der kan understøtte

en mere samlet og tværgående styring af optaget

til de videregående uddannelser.

Der findes i dag ikke nogen instans, som har et samlet

blik på fordeling af studiepladser på de videregående

uddannelser og som sikrer en samlet koordinering af

uddannelsespladser på tværs af geografi og uddannel-

sesinstitutioner. Derfor er der heller ikke en vurdering

af, om det samlede udbud af studiepladser afspejler

samfundets nuværende og fremtidige behov for højt-

uddannede.

Antallet af studerende og studiepladser på de videre-

gående uddannelser styres i dag overvejende af de

enkelte uddannelsesinstitutioner. En andel af uddannel-

sespladserne på de videregående uddannelser er dog

fastlagt fra centralt hold gennem dimensionering. Det

gælder eksempelvis for uddannelser, som i særlig høj

grad er rettet mod det regionale, offentlige arbejds-

marked (fx læger), eller uddannelser, hvor mange dimit-

tender efterfølgende har svært ved at finde et job.

Uddannelsesrådets opgave kan blive endnu vigtigere i

forbindelse med implementeringen af den nye struktur

på universitetsuddannelserne, som kommissionen

foreslår. Og rådet bør rådgive uddannelses- og forsk-

ningsministeren og uddannelsesinstitutionerne om

udviklingen på arbejdsmarkedet og betydningen heraf

for kompetencebehovet.

Det skal fortsat være uddannelsesinstitutionerne,

der fastsætter antallet af uddannelsespladser inden

for nogle nationalt fastsatte rammer. Såfremt institu-

tionernes optag afviger tilstrækkeligt fra den – ifølge

uddannelsesrådet – mest hensigtsmæssige udvikling,

bør uddannelsesrådet indstille konkrete anbefalinger

til justering af uddannelsespladserne på institutions-

niveau – og i visse tilfælde på uddannelsesniveau –

til den ansvarlige minister.

Herudover kan rådet endvidere løse en række opgaver,

der understøtter uddannelsernes kvalitet og relevans,

mens det også kan rådgive om uddannelsernes tilrette-

læggelse. Eksempelvis ved at kvalificere grundlaget for

politiske initiativer samt understøtte implementeringen

af ændringerne i uddannelsesstrukturen. Det kan blandt

andet være anbefalinger om udvikling af nye 1-årige

kandidatuddannelser.

Rådet skal bestå af et formandskab bestående af

eksperter med indgående indsigt i arbejdsmarkedets

behov og uddannelsernes indhold samt eksperter med

indsigt i den teknologiske, globale og økonomiske

udvikling. Medlemmerne udpeges for en periode af

regeringen i deres personlige egenskab og repræsente-

rer således ikke særinteresser. Det er i den forbindelse

væsentligt, at rådet sikres uafhængighed og kontinuitet.

Rådets arbejde skal bygge på et robust analytisk grund-

lag. Foruden formandsskabet skal rådet bestå af en

række repræsentanter fra arbejdsgiver- og lønmodtager-

organisationer, interesseorganisationer, regeringen

samt uafhængige fagpersoner, ligesom det kendes fra

De Økonomiske Råd (DØR). Rådet betjenes af et sekre-

tariat, som det fx også kendes fra De Økonomiske Råds

sekretariat (DØRS), der understøtter formandskabet

med fagligt relevante analyser, jf. figur 19.

I sin rådgivning kan rådet fx lægge vægt på hvilke

kompetencer, som i videst muligt omfang øger velstand,

konkurrenceevne og stærk offentlig velfærd i Danmark.

Her kan der både fokuseres på historiske erfaringer

såvel som samfundsmæssige tendenser, som med en

vis sandsynlighed kan forventes at påvirke kompetence-

behovene i fremtiden, fx globalisering, digitalisering,

automatisering, klimaudfordringer, grøn omstilling eller

lignende.

Rådet kan udgive årlige rapporter med analyser og

anbefalinger, som kan understøtte, at der kan gennem-

føres gradvise justeringer i uddannelsespolitikken for

de videregående uddannelser.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 19

Uddannelsesrådets organisering

Formandskab

(ekspertgruppe)

Rådsmedlemmer

Formandskabet

Repræsentanter fra

uddannelsessektoren, erhvervs-

livet, offentlige

aftagere samt eksperter

og særligt sagkyndige

Sekretariat

Kilde:

Egen tilvirkning.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

1.8

Implementering

ANBEFALING 1.8

Implementering

Der lægges op til en langvarig implementerings-

fase, hvor der gives plads til inddragelse og

konkretisering af særligt omlægningen af kandidat-

uddannelserne i tæt samarbejde mellem universi-

teterne, eksperter, arbejdsmarkedets parter, andre

interessenter og det anbefalede uddannelsesråd.

Kommissionen anbefaler en langvarig implementerings-

fase. En politisk aftale om omlægning af kandidat-

uddannelserne kan således mest hensigtsmæssigt

implementeres ved, at det helt konkrete indhold føres

ud i livet gennem en implementeringsperiode på mindst

5 år – med afsæt i et politisk forhandlet mandat og en

aftalt evalueringsplan.

De forskellige elementer skal konkretiseres i et tæt

samarbejde mellem universiteter, økonomiske og

uddannelsespolitiske eksperter, arbejdsmarkedets

parter samt interessenter på uddannelsesområdet

– og kommissionens anbefalede uddannelsesråd.

På den måde kan implementeringen også ske med

opmærksomhed på uddannelsesområdet, blandt andet

den ledighedsbaserede dimensionering og senest

udflytningen af studiepladser uden for de større byer.

Implementeringen af det nye uddannelseslandskab

vil være altafgørende for, hvor stort det samfunds-

mæssige afkast af omlægningen vil være. Det gælder

tilrettelæggelsen af de nye etårige kandidatuddannelser

og samarbejdet med erhvervslivet og den offentlige

sektor om attraktive erhvervskandidatudbud. Det

gælder de øgede uddannelsesbevillinger, som skal

konverteres til øget kvalitet i uddannelserne. Der er

rigtig mange parametre, som implementeringen har

afgørende betydning for, og som i sidste ende kommer

til at afgøre, om udbyttet af omlægningen bliver stort

eller lille. Det er en stor del af baggrunden for, at

kommissionen har valgt fuld transparens om sine

vurderinger og generelt arbejder med flere scenarier

for virkningerne, jf. nedenfor.

I implementeringsfasen bør det være et selvstændigt

mål at belyse de konkrete muligheder såvel som barrie-

rer for en succesfuld omlægning så præcist som muligt

– blandt andet ved at gennemføre nye kvantitative

analyser og eksempelvis survey-undersøgelser blandt

dimittender, undervisere, arbejdsgivere og andre.

Kommissionen ser det som en anbefaling i egen ret,

at aktørerne inddrages i udformningen af de helt kon-

krete elementer, som omlægningen lægger op til. En del

af de elementer – som med fordel kan aftales i en tæt

dialog mellem de enkelte universiteter, det foreslåede

uddannelsesråd og andre aktører – omfatter:

• De konkrete kriterier for omlægningsvariation

på tværs af hovedområder, jf. afsnit 1.1.

• Omlægningens betydning for volumen på uddannel-

sesområder og konkrete uddannelsesudbud på de

enkelte universiteter, jf. afsnit 1.1.

• Tilrettelæggelse og indhold på nye udbud af etårige-

og erhvervskandidatuddannelser på hvert enkelt

hovedområde, jf. afsnit 1.1.

• Nyt kandidatoptagelsessystem, jf. afsnit 1.6.

Om betydningen af

god implementering

Anbefalingerne om et nyt uddannelseslandskab sigter

på at øge værdiskabelsen i samfundet – så samfundet

får mere ud af den store investering i lange videre-

gående uddannelser.

Kommissionen vurderer, at der er et stort potentiale

for at løfte produktivitetsniveauet og dermed velstanden

med anbefalingerne. Vel og mærke hvis det nye uddan-

nelseslandskab bliver implementeret på den rigtige

måde, og der bliver skabt en reel kultur for arbejds-

markedsrelevant voksen- og efteruddannelse for

akademikere.

Det er vanskeligt at sætte tal på, hvordan anbefaling-

erne præcist vil virke. Det afspejler især, at der ikke

er erfaringer med at lave om på strukturen på de lange

videregående uddannelser, som man kan basere en

effektvurdering på. Der har ikke i nyere tid været

en reform, hvor man har lavet så stor en justering af

uddannelsesstrukturen, at det kan tjene som sikkert

holdepunkt for at udtale sig om effekterne.

For at belyse de effekter, der i hvert fald er i spil, kan

man tage udgangspunkt i et eksempel, hvor de forskel-

lige mekanismer og deres potentielle størrelsesordener

illustreres med afsæt i en række beregningsmæssige

antagelser.

Ud over en række positive effekter vil omlægningen

– når uddannelseslængden reduceres – isoleret set

medføre lavere produktivitet. Det afspejler ikke, at mere

uddannelse i alle situationer og for alle mennesker giver

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 20

Illustrative eksempler på virkningen af nye kandidatuddannelsesveje målt ved ændring i BNP

OBS!!!

FUSK MED TAL

Scenarie 1

Den kritiske vurdering

Omlægning af 45 pct. kandidatpladser til 75 ECTS

Oprettelse af i alt 15 pct. erhvervskandidater

Mere efteruddannelse

Mere kvalitet og uddannelsesrelevans

Bedre studievalg

Samlet produktivitetsvirkning

Samlet produktivitets- og beskæftigelsesvirkning

-10

Scenarie 2

Kommissionens vurdering

Mia. kr.

-10

Mia. kr.

Anm.:

Samlet produktivitetsvirkning

dækker over summen af produktivitetsvirkningerne (målt ved ændringer i timeløn) fra hhv. omlægning,

erhvervskandidater, uddannelse senere i livet, uddannelseskvalitet og uddannelsesvalg.

Samlet produktivitets- og beskæftigelsesvirkning

dækker

over

samlet produktivitetsvirkning

samt beskæftigelsesvirkninger (stigning i antal arbejdstimer) som følge af omlægning, erhvervskandidater og

uddannelse senere i livet. Der henvises til baggrundsnotat om produktivitetsberegninger på kommissionens hjemmeside. Virkningerne er afrundet

til nærmeste 1 mia. kr. Totalen kan afvige fra summen af de enkelte produktivitetsvirkninger grundet afrunding.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

højere produktivitet, men der er sikker viden om, at

uddannelse generelt er en afgørende forudsætning for

at være et rigt og højtproduktivt samfund. Det er dog

usikkert, hvor stor denne effekt er. Kommissionen vurde-

rer, at kortere uddannelseslængde for de berørte grup-

per isoleret set medfører, at BNP er ca. 7 mia. kr. lavere,

end det kunne have været (fuldt indfaset, 2022-priser).

Faldet i BNP er korrigeret for, at en del af de studerende

med kommissionens anbefalede omlægning træder

hurtigere ud på arbejdsmarkedet, og dermed tidligere

opnår arbejdsmarkedserfaring (som isoleret set er ens-

betydende med højere produktivitet).

I figur 20 er der peget på fire eksempler på positive

produktivitetseffekter, som kommissionen vurderer, at

anbefalingerne kan medføre. Det gælder 1) udbredelse

af erhvervskandidatuddannelser, 2) mere uddannelse

senere i livet for akademikere, 3) bedre kvalitet og mere

arbejdsmarkedsrelevante uddannelser samt 4) bedre

studievalg blandt studerende i retning af mere arbejds-

markedsrelevante uddannelser.

Kommissionen har lavet scenarier for, hvad de nævnte

positive mekanismer kan betyde under forskellige bereg-

ningstekniske antagelser. Disse er der i sagens natur

stor usikkerhed forbundet med. Spændet mellem det

kritiske scenarie og kommissionens vurdering af de

positive effekter kan fortolkes som forskellen mellem

en ikke-succesfuld og en succesfuld implementering af

det nye uddannelseslandskab.

Hvis der bliver tale om en succesfuld implementering,

vurderer kommissionen, at BNP vil kunne stige med

samlet set 32 mia. kr., heraf kommer der et positivt

bidrag fra højere produktivitet (25 mia. kr.) og højere

arbejdsudbud (7 mia. kr.). Den positive arbejdsudbuds-

virkning skal blandt andet ses i lyset af, at en gruppe

træder et år tidligere ud på arbejdsmarkedet (fordi de

tager en etårig kandidatuddannelse eller en erhvervs-

kandidatuddannelse frem for en toårig heltidskandidat-

uddannelse).

Der er som sagt ikke sikre erfaringer, der kan lægges til

grund for en sådan beregning, hvorfor man primært bør

hæfte sig ved, at gevinsterne kan være betydelige frem

for den præcise størrelse. Dertil er det væsentligt at

holde sig for øje, at de illustrerede effekter afspejler en

summeret (potentiel) gevinst, som vil manifestere sig

gradvist og først optræde fuldt ud i den præsenterede

skala, når omlægningen er fuldt indfaset, dvs. når op

imod 45 årgange har gået på de nye uddannelsesveje.

Anbefalingen om en SU-omlægning vurderes også at

kunne bidrage til især mere velovervejede studievalg.

Scenariet ovenfor kan fortolkes som et eksempel på

den samlede effekt af det anbefalede nye uddannelses-

landskab og SU-omlægningen.

De viste eksempler er som sagt baseret på stiliserede

antagelser om, hvordan omlægningen kunne virke og

kan ikke fortolkes som et præcist estimat for, hvordan

anbefalingerne

vil

virke. Som det fremgår, er der risiko

for, at potentialet ved omlægningen langt fra bliver

indfriet, hvis anbefalingerne

ikke

bliver implementeret

på en måde, så de får den ønskede virkning ude i den

virkelige verden. Netop derfor er det så væsentligt at

sikre, at omlægningen konkretiseres og legitimeres i et

tæt i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 2

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Del 2

Livslang læring til dem

med mindst uddannelse

I Danmark har vi noget, der minder om et paradoks,

når det gælder voksne menneskers voksen- og efter-

uddannelse (VEU).

I sin helt korte version er paradokset: Blandt de grupper

på arbejdsmarkedet, der har fået mindst uddannelse,

vil der både for den enkelte og samfundet være gevin-

ster ved mere efteruddannelse, og samtidig er der

alle muligheder for at imødekomme det. Danmark har

nemlig alt i alt et omfattende og veludbygget voksen-

og efteruddannelsessystem for personer med alle typer

af uddannelsesmæssig baggrund. For ufaglærte og

faglærte er deltagelse i voksen- og efteruddannelse i

det store og hele gratis – og der er desuden adgang til

hel- eller delvis lønkompensation. Alligevel er der et

mismatch. Alt for mange mennesker undlader at bruge

det til trods for, at de ville have glæde af det, både i

forhold til løn og jobsikkerhed.

Netop det er en kerneudfordring for VEU: Kan vi gøre

noget for at understøtte, at de, der som voksne har brug

for at opdatere deres kompetencer, tager imod flere af

de tilbud, samfundet stiller til rådighed?

For alle på arbejdsmarkedet er det vigtigt løbende

at få opdateret og videreudviklet deres kompetencer.

Men det gælder i særlig grad dem, der uddanner sig

mindst i de unge år. De kunne med fordel blive ved

med at uddanne sig bare en lille smule mere gennem

arbejdslivet. Verden bevæger sig, og uden løbende

dygtiggørelse er der en risiko for at blive sat af.

Da kommissionen startede analysen af VEU-systemet,

var det ud fra en forventning om, at der måske ville

være behov for reformer, som fundamentalt ændrer

det eksisterende system. Måske man med fordel kunne

gennemføre strukturelle reformer – fx i forhold til finan-

siering, støtte, uddannelsesudbud og meget andet?

Men det har på lange stræk vist sig ikke at være tilfæl-

det. Eksempelvis har vi nærstuderet et større strukturelt

greb, som er blevet foreslået tidligere: En uddannelses-

konto med livslang trækningsret, som kunne sikre alle

en synlig ret til videre- og efteruddannelse.

En sådan konto lyder umiddelbart som en god ide.

Men nyere internationale erfaringer med uddannelses-

konti og tidligere danske erfaringer med uddannelses-

orlov viser, at disse muligheder anvendes mere af

personer med længere uddannelser frem for personer

med kortere uddannelse.

Kommissionens analyser viser også, at ca. syv ud af

ti ufaglærte ganske enkelt ikke ønsker at deltage mere

i uddannelse. Meget tyder på, at den største udfordring

er manglende motivation hos den enkelte. Og det

vurderer kommissionen ikke, at en uddannelseskonto

vil ændre på.

Hvorfor er ufaglærte og personer med forældede

kompetencer så ikke stærkt motiverede for at deltage i

voksen- og efteruddannelse? For nogens vedkommende

skyldes det nok, at de tilbage fra folkeskolen har dårlige

erfaringer med at gå i skole. For andre skyldes det

måske, at de klarer sig godt på arbejdsmarkedet og har

et godt liv. Hvorfor bruge tid og kræfter på at tage en

uddannelse, hvis man har et godt job, en fin løn og er

en værdsat medarbejder og kollega? Mange har kunnet

klare sig på arbejdsmarkedet uden egentlig uddannelse.

Og den grundlæggende analyse er, at denne mangel

på motivation, som afspejler et positivt fænomen, ikke

effektivt kan korrigeres med større strukturelle greb

eller nye tilskud.

Derfor er kommissionen gået i en anden retning. Kom-

missionen har afsøgt mulighederne for at gøre gen-

vejene gennem erhvervsuddannelser og VEU-systemet

bredere og tydeligere for dem med relevant arbejds-

erfaring. Med anbefalingerne har kommissionen også

søgt at mindske barrierne for arbejdstagere og virksom-

heder i forhold til at prioritere uddannelse målt på tid,

økonomi og tilgængelighed.

Systemet, vi har i dag, er ikke perfekt. Der

mennesker,

som gerne vil have efteruddannelse, men ikke ved, hvor

de skal søge om støtte. Og mennesker, som når de bliver

spurgt, giver udtryk for, at de har overvejet at deltage

i efteruddannelse, men at de mangler overblik over

uddannelses- og forsørgelsesmuligheder. Og der er også

nogle, som ønsker at videreuddanne sig, men som får

nej af deres arbejdsgiver. Disse barrierer er dog ikke

nær så store, som den generelle motivationsudfordring

i gruppen af især ufaglærte, men også faglærte.

I processen med at udvikle de fremlagte initiativer har

kommissionen drøftet centrale problemstillinger og

mulige løsninger i kommissionens egen arbejdsgruppe

om opkvalificering af ufaglærte. Den gruppe har bestået

af eksperter fra uddannelsesinstitutioner, sektorforsk-

ningsinstitutioner, tænketanke, jobcentre, arbejds-

markedets parter og private rådgivere på uddannelses-

området.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 7

VEU-systemets formål og målgrupper

Almen VEU

Almen VEU omfatter uddannelse på grundskoleniveau (avu, FVU) og gymnasialt niveau

(hf-enkeltfag) samt dansk for voksne udlændinge og ordblindeundervisning (OBU).

Formålet med almen VEU er at forbedre deltagernes grundlæggende færdigheder, så

deltagerne er i stand til at deltage aktivt i samfundslivet, videreuddanne sig og indgå på

arbejdsmarkedet. Målet er således ikke kun at styrke de direkte arbejdsmarkedsrettede

kompetencer, men blandt andet også at sikre, at alle voksne er i stand til at læse og regne.

Målgruppen for almen VEU er voksne, herunder voksne udlændinge, der ikke har opnået

de grundlæggende færdigheder, som er nødvendige i uddannelsessystemet, på arbejds-

markedet og i samfundet.

Erhvervsrettet VEU (AMU)

Erhvervsrettet VEU er målrettet faglærte og ufaglærte. Målet er at styrke deltagernes

kompetencer, så de matcher behovet på arbejdsmarkedet. Erhvervsrettet VEU i form af

arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) omfatter et bredt spektrum af fagområder, og udbuddet

spænder fra korte kurser af en dags varighed til længere kurser på 10 uger. Endelig kan der

sammensættes forløb bestående af flere kurser.

Formålet med AMU er at give den enkelte mulighed for løbende at tilegne sig kompetencer

og kvalifikationer, som efterspørges på arbejdsmarkedet. AMU skal bidrage til at skabe et

fleksibelt arbejdsmarked, hvor arbejdskraften har de efterspurgte kompetencer eller hurtigt

kan erhverve dem, og hvor den enkelte er bedst muligt rustet til at imødekomme udfordrin-

gerne på arbejdsmarkedet på kort og langt sigt.

Målgruppen for AMU er faglærte og ufaglærte, der har bopæl i Danmark eller er beskæfti-

gede i Danmark.

Særskilt om erhvervsuddannelser for voksne (euv)

Formålet med euv er at få en erhvervsuddannelse og blive faglært. Euv er et uddannelses-

forløb specielt tilrettelagt voksne i det ordinære erhvervsuddannelsessystem. Forløbet kan

afkortes afhængig af tidligere uddannelse og joberfaring. Målgruppen er voksne over 25 år,

der har gennemført 9. eller 10. klasse.

Videregående VEU

Videregående VEU (VVEU) omfatter blandt andet enkeltfag fra de ordinære videregående

fuldtidsuddannelser tilrettelagt på deltid og længere sammenhængende forløb, fx hele

akademi-, diplom- og masteruddannelser, som afsluttes på samme niveau som hhv.

erhvervsakademi-, professionsbachelor- og kandidatuddannelser. Disse uddannelser

udbydes som enkeltstående kompetencegivende moduler og er oftest tilrettelagt på deltid.

De kan tages enten alene eller som en del af en hel uddannelse.

Målgruppen er personer, der har en adgangsgivende uddannelse og som oftest to til fem

års relevant erhvervserfaring. Akademiuddannelserne henvender sig i høj grad til faglærte,

der ønsker at bygge oven på deres kompetencer fra erhvervsuddannelsen, mens de er

i beskæftigelse.

Kilde:

Egen tilvirkning.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 21

Personer med mindre gode læse-, regne-

og IT-færdigheder efter uddannelse, 2012

Pct. af gruppe

FIGUR 22

Personer med mindre gode læse-, regne-

og IT-færdigheder efter alder, 2012

Pct. af gruppe

Ufaglært

Faglært

Videregående

16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-65 år

Manglende basale læsefærdigheder

Manglende basale regnefærdigheder

Manglende basale IT-færdigheder

Manglende basale læsefærdigheder

Manglende basale regnefærdigheder

Manglende basale IT-færdigheder

Anm.:

Basale læse- og regnefærdigheder defineres som dem, der scorer niveau 0/1 på hhv. læse- og regneprøven i PIACC. Basale IT-færdigheder

defineres som dem, som scorer under niveau 1, eller som ikke kan tage testen i IT-prøven i PIACC. Niveauerne for

manglende basale IT-færdigheder

i figur 21 og 22 kan ikke sammenlignes, idet figur 21 viser alle, som efter definitionen mangler basale IT-færdigheder, mens figur 22 kun viser

fordelingen for dem, der scorer under niveau 1. Det skyldes, at PIACC-rapporten ikke inddeler dem, som ikke kan tage testen, på baggrund af alder.

Kilde:

PIACC 2012 og egne beregninger.

Eksperterne i arbejdsgruppen har peget i retning af

konkrete anbefalinger, ligesom mulige løsninger er

blevet testet i arbejdsgruppen. Forslagene indeholder

en række initiativer, der har til sigte at øge brugen

af VEU-systemet samt forbedre relevans og kvalitet

af voksenuddannelsestilbuddene.

I det følgende gennemgås tre elementer, som er bag-

grunden for de konkrete anbefalinger. For det første

fokuserer vi på behovet for mere VEU i visse grupper,

for det andet på den manglende efterspørgsel og lave

deltagelse fra samme grupper, og for det tredje på

behovet for at gøre systemet mere overskueligt.

530.000 mangler basale regnefærdigheder. Blandt ufag-

lærte drejer det sig om mere end 20 pct. af de 16-65-

årige, jf. figur 21. Derudover har omkring 1 million

voksne danskere svært ved at udføre almindelige hver-

dagshandlinger på en computer. En ny tilsvarende

undersøgelse forventes at komme i 2024. Den fortsatte

høje andel af unge med dårlige afgangskarakterer fra

folkeskolen taler for en formodning om, at vi fortsat står

med en ganske substantiel udfordring.

For nogle er en medvirkende årsag til manglende basale

kompetencer ordblindhed. I dag tester man rutinemæs-

sigt unge, der synes at have det problem, og det viser

sig, at omkring hver tiende elev i 9. klasse har diagnosen

ordblindhed. Blandt ældre generationer har færre fået

diagnosen, fordi færre er blevet screenet, hvorfor der er

al mulig grund til at tro, at der blandt disse gemmer sig

et stort mørketal.

Hvis vi skal hjælpe flere voksne med deres ordblindhed,

er det et problem, at for få voksne bliver testet og

eventuelt diagnosticeret med ordblindhed, særligt

blandt de voksne over 30 år. Den situation kan skyldes

manglende kendskab til mulighederne for at blive testet

for ordblindhed eller manglende adgang til testen. Det

Behovet: Mange danske voksne

mangler basale kompetencer

Over en halv million voksne danskere mangler basale

kompetencer inden for dansk og matematik. Og næsten

en hel million danskere mangler basale IT-færdigheder.

Det viser de seneste tal fra OECD’s undersøgelse, PIACC,

fra 2012. Ifølge PIACC undersøgelsen mangler knap

600.000 danske voksne basale læsefærdigheder, og

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 23

Opslag af ufaglærte jobs på Jobnet

1.000 jobopslag

Pct. ufaglærte jobopslag ud af alle jobopslag

400

300

200

100

2004

2006

2008

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Antal jobopslag

Andel ufaglærte jobopslag ud af alle jobopslag

Anm.:

Antal jobopslag er alle jobopslag på Jobnet. Andel ufaglærte jobopslag på Jobnet. Antallet af jobopslag skal forstås som alle stillinger per

jobopslag.

Kilde:

Jobnet.dk og egne beregninger.

skal ses i lyset af, at ordblindetesten foretages på landets

uddannelsesinstitutioner, og at der samlet set er langt

færre voksne over 30 år, der er i gang med en uddan-

nelse. Kommissionen vil i forbindelse med senere

udgivelser komme med forslag til, hvordan screening

af voksne for ordblindhed og ordblindeundervisning

i det hele taget kan forbedres.

Blandt dem med manglende basale læse-, regne- og

IT-færdigheder udgør de ufaglærte ikke overraskende en

væsentlig gruppe. Således er omkring halvdelen af dem,

der er placeret i den laveste kategori på hver af de tre

færdigheder (dansk, matematik og IT), karakteriseret

ved at have grundskole som den højest fuldførte uddan-

nelse.

Problemet er ikke nyt. Flere politiske aftaler har sat

fokus på basale færdigheder siden PIAAC-målingerne

i 2011-2012. Herunder ikke mindst den seneste VEU-

trepartsaftale fra 2017, hvor man blandt andet opret-

tede de nye almen VEU-fag inden for forberedende

voksenundervisning (FVU) med FVU-digital (digital

opgaveløsning for offentlige og private virksomheders

ansatte) og FVU-engelsk (engelsk for offentlige og

private virksomheders ansatte). Men noget tyder på,

at vi endnu ikke har fundet de rigtige løsninger til for

alvor at løfte det basale kompetenceniveau hos en stor

gruppe danskere.

Globalisering, teknologiske landvindinger og demografi-

ske ændringer har fundamental betydning for arbejds-

markedets udvikling i de kommende generationer.

Ikke kun i Danmark – men i alle vestlige økonomier.

Disse udviklingstræk påvirker både antallet af udbudte

jobs samt de krav, der stilles til kvalifikationer.

Ændringerne peger i retning af et arbejdsmarked,

hvor kompetencer i form af basale læse-, regne- og

IT-færdigheder er en nødvendighed – selv i traditionelle

ufaglærte jobs – ligesom livslang læring og løbende

opkvalificering er en nødvendighed for hele arbejds-

styrken. Hertil kommer, at en stigende pensionsalder

2 OECD (2019):

Getting Skills Right – Engaging low-skilled adults in learning.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

gør, at de fleste danskere skal være flere år på arbejds-

markedet, hvilket forstærker behovet for at kunne til-

passe sig skiftende jobindhold og skiftende jobønsker

undervejs.

Udviklingen vil særligt påvirke ufaglærte: Risikoen for

automatisering og eksport af jobfunktioner er størst

inden for en række traditionelle ufaglærte beskæftigel-

sesområder.

Udbuddet af ufaglærte jobs vil ikke nødvendigvis aftage.

Således viser kommissionens analyser, at antallet af

ufaglærte stillinger fortsat vokser. Som det fremgår af

figur 23 stiger det samlede antal af jobopslag, herunder

jobopslag til ufaglærte stillinger, men dog med en

faldende andel af alle jobopslag.

OECD peger dog på en tendens til, at kvaliteten af de

udbudte ufaglærte jobs i dag ikke er så god som tidligere

målt på jobsikkerhed, muligheder for at erhverve sig nye

efterspurgte kompetencer på arbejdet, avancements-

muligheder og indkomstfremgang mv. Generelt ligger

kommissionens anbefalinger vedrørende efteruddan-

nelse i forlængelse af blandt andet OECD’s anbefalinger,

jf. boks 8.

BOKS 8

Getting skills Right – Engaging low-skilled adults in learning, OECD (2019)

OECD lægger vægt på, at globalisering, teknologiske forandringer og den generelle demo-

grafiske udvikling, vil komme til at påvirke arbejdsmarkeder over hele verden. Der er tale om

en megatrend, som vurderes at påvirke den generelle jobkvalitet og hvilke kompetencer,

arbejdstagerne skal have for at påtage sig disse job i fremtiden. OECD lægger vægt på, at

især ufaglærte er udsatte, idet risikoen for, at netop kvaliteten i deres job forventes at falde

mest i de kommende årtier. Derudover er det mest sandsynligt, at det netop er job, som

kræver få specifikke kompetencer, som vil blive automatiseret i fremtiden.

OECD anbefaler på denne baggrund blandt andet:

1. At der udvikles nye og kreative måder, hvorpå man kan række ud til personer, som måtte

mangle opkvalificering eller videreuddannelse

2. Personaliseret vejledning

3. Nye relevante (og blandede) læringsmetoder med fokus på, at voksne lærer forskelligt

– fx gennem anvendelsesorienteret og praksisnær undervisning eller med brug af digitale

værktøjer

4. At eksisterende kompetencer anerkendes, valideres og certificeres

5. Udbud af modulære videreuddannelsestilbud.

Kilde:

OECD (2019):

Getting Skills Right – Engaging low-skilled adults in learning.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 24

Dage i formel (offentlig) uddannelse

fordelt på alderstrin – ufaglærte og faglærte

FIGUR 25

Dage i formel (offentlig) uddannelse

fordelt på alderstrin – personer med videre-

gående uddannelse

Dage

300

250

200

150

100

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40

Alder

Ufaglært

Faglært

300

250

200

150

100

18 20 22 24 26 28 30 32 34 36 38 40

Personer med videregående uddannelse

Ufaglært

Faglært

Alder

Anm.:

Formel uddannelse omfatter ordinære uddannelser og offentlig voksen- og efteruddannelse. Der findes ikke registerdata for private VEU-

kurser. Kohorten udgøres af personer, som var 40 år i 2017, og som følges over tid fra 18 år (i 1995) til 40 år (i 2017). Kohortens uddannelsesstatus

(ufaglært, faglært hhv. videregående uddannelse) opgøres på baggrund af højeste fuldførte uddannelse i 2017. Ufaglærte er inkl. personer med

uoplyst uddannelse og ekskl. personer med en gymnasial uddannelse. Personer med en videregående uddannelse omfatter både personer med

korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Dage med uddannelse opgøres mellem uddannelsesforløbets start- og slutdato. Derved kan

det opgjorte antal dage være højere end de sædvanlige 200 uddannelsesdage på et år. Opgørelsen tager højde for overlappende uddannelsesforløb.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Begrænset brug af voksen-

og efteruddannelse

Danmark har allerede et veludbygget offentligt uddan-

nelsessystem for unge og voksne. Sammenlignet med

andre vestlige økonomier er der i Danmark fordelagtige

muligheder for at søge gratis uddannelse og modtage

lønkompensation eller indkomsterstattende ydelser

under uddannelse.

Med VEU kan voksne gennem hele livet dygtiggøre sig

og erhverve nye kompetencer, der er relevante for eksi-

sterende eller nye jobs. For hovedparten af voksne vil

der over livet være tale om et behov for samspil mellem

læring på jobbet – i flere jobfunktioner og måske bran-

cher – og formel deltagelse i voksen- og efteruddan-

nelse. Det kan være offentlig såvel som privat voksen-

og efteruddannelse. Forholdet vil variere fra person til

person, men kommissionens vurdering er, at de færreste

kan klare sig godt i hele livet helt uden deltagelse i rele-

vant voksen- og efteruddannelse.

Virkeligheden er dog, at formel kompetenceudvikling

fylder

klart

mest i de unge år. Fra slutningen af 20’erne

falder omfanget af formel uddannelse hurtigt til et

relativt lavt niveau, jf. figur 24 og 25, selvom VEU-

deltagelse har en dokumenteret effekt på seniorers

tilknytning til arbejdsmarkedet.

Af figur 24 fremgår antallet af dage om året, som hen-

holdsvis faglærte og ufaglærte uddanner sig, fordelt på

alder. Figur 25 viser det samme blot for personer med

videregående uddannelser. Uddannelsesdeltagelsen

tidligt i livet er selvsagt mindre for især ufaglærte i

forhold til personer med en videregående uddannelse.

Kommissionen vurderer, at der er væsentlige gevinster

at hente, hvis vi understøtter

mere

uddannelse til grup-

pen af ufaglærte – uanset hvilken alder, vi slår ned på.

Noget ganske andet gør sig gældende for dem med de

længste uddannelser: Her er udfordringen efter kommis-

sionens opfattelse at ændre

fordelingen

af uddannelse,

så noget rykkes fra de unge år til senere i livet.

3 DEA (2019):

Tilbagetrækning og brugen af VEU.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Mulighederne for almen- og erhvervsrettet voksen-

og efteruddannelse er løbende blevet udbygget over

mange år med politiske initiativer og aftaler med

arbejdsmarkedets parter. Samtidig er der sket væsent-

lige forbedringer af organiserede arbejdstageres mulig-

heder for – via blandt andet overenskomstfastsatte

kompetencefonde – at søge tilskud til både deltagerbe-

taling og lønkompensation. Der er også indikationer på,

at der finder betydelig VEU-aktivitet sted i privat regi.

Alligevel er niveauet for deltagelse i voksen- og efter-

uddannelse ikke højt set i forhold til andre sammenlig-

nelige lande. Eksempelvis har deltagelsen i Danmark

de seneste 15 år været lavere sammenlignet med vores

nordiske naboer, jf. figur 26.

FIGUR 26

25-64 årige, der deltog i formel eller ikke-formel efteruddannelse (både offentlig og privat)

i løbet af de seneste 12 måneder

Pct. af gruppe

2007

Danmark

Norden, eks. Danmark

2011

EU-28

2016

Anm.:

Ikke-formel uddannelse omfatter kurser, workshops og seminarer, oplæring på jobbet og privatundervisning, der ikke har til hensigt at føre

til en offentlig godkendt eksamen, uanset om undervisningen har forbindelse til arbejdet eller ej. Formel uddannelse er uddannelse, der fører til en

offentlig godkendt eksamen. Spørgerammen er ikke identisk over tid eller lande, hvorfor sammenligninger skal tages med forbehold. Undersøgelsen

i 2007 var en pilotundersøgelse, og adskiller sig i særlig grad fra andre år. For så vidt angår EU-28 er der for hvert år et eller flere lande, hvorfra data

mangler. Norden eksklusiv Danmark omfatter Norge, Finland og Sverige. Island deltager ikke i undersøgelsen. Der henvises til baggrundsanalyse på

kommissionens hjemmeside for yderligere uddybning.

Kilde:

Adult Education Survey, Danmarks Statistik og egne beregninger.

4 Reformkommissionen (2022):

Analyser af virksomheders og befolknings brug af VEU.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 27

15-64 årige, der har deltaget i AMU i året, efter højst fuldførte uddannelse, 2004-2019

Pct. af gruppe

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

Faglært

Ufaglært

Anm.:

Ufaglært dækker over grundskole, forberedende uddannelser, gymnasial uddannelse og uoplyst uddannelse. Befolkningen og uddannelses-

status er opgjort 1. januar i året. Populationen er afgrænset til 15-64 årige. Det eksisterende datagrundlag kan ikke identificere eventuel substitution

fra offentlig til privat VEU.

Kilde:

Egne beregninger på baggrund af data fra STIL og Danmarks Statistik.

Samtidig er deltagelsen i offentlig erhvervsrettet VEU

– dvs. AMU-kurser – lavere end tidligere. Det gælder

både ufaglærte og faglærte, jf. figur 27.

Aktivitetsfaldet er bemærkelsesværdigt – ikke mindst

blandt ufaglærte beskæftigede, der opnår markant

positive beskæftigelses- og løneffekter af deltagelse

i erhvervsrettet VEU.

Således viser en ny analyse fra

VIVE, som kommissionen har fået foretaget, at der

er positive beskæftigelseseffekter af AMU-deltagelse

blandt hovedparten af de beskæftigede samt positive

effekter på lønnen blandt hovedparten af de beskæf-

tigede, jf. figur 28 og 29.

5 VIVE (2017):

Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen;

Beskæftigelsesministeriet (2020):

Serviceeftersynet af

beskæftigelsesindsatsen 2020;

VIVE (2022):

Effekter af efteruddannelse.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 28

Beskæftigelseseffekter af erhvervsrettet

VEU for beskæftigede, opdelt efter tidligere

uddannelsesdeltagelse

Pct.-point

FIGUR 29

Løneffekter af erhvervsrettet

VEU for beskæftigede, opdelt efter tidligere

uddannelsesdeltagelse

1.000 kr. pr. måned

-1

Ingen

tidligere

AMU

1-5 dages

tidligere

AMU

6-20 dages

tidligere

AMU

Faglært

21+ dages

tidligere

AMU

-1

-2

Ingen

tidligere

AMU

1-5 dages

tidligere

AMU

6-20 dages

tidligere

AMU

Faglært

21+ dages

tidligere

AMU

Ufaglært

Anm.:

Figuren angiver effekten af at tage et eller flere AMU-kurser i 3. kvartal i et givent år på hhv. beskæftigelsesgrad og løn 20 måneder senere.

Tidligere deltagelse er målt siden 2008. 95 pct. konfidensinterval er angivet.

Kilde:

VIVE (2022):

Effekter af efteruddannelse.

Blandt de beskæftigede er det ikke kun de faglærte,

men i høj grad også de ufaglærte, som har gavn af

AMU-kurser, både hvad angår beskæftigelse og løn.

Det er ikke kun de mest ressourcestærke, som har gavn

af VEU – også dem som ikke tidligere har taget AMU

opnår positive beskæftigelseseffekter heraf. For de

faglærte er beskæftigelseseffekterne størst inden for

brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, og for

både faglærte og ufaglærte ser kurserne ud til at bidrage

til, at kursister inden for brancher med mindre gode

jobmuligheder bevæger sig ud af branchen.

Blandt ledige har dagpengemodtagere en positiv

beskæftigelseseffekt af AMU-kurser i løbet af fire år,

men ikke af almen VEU.

Kontanthjælpsmodtagere

har derimod gavn af almen VEU.

Den lave deltagelse i voksen- og efteruddannelse koblet

med de mulige gevinster ved netop deltagelse i VEU

peger tilsammen på et uforløst beskæftigelses- og

produktivitetspotentiale. Eller sagt på en anden måde:

Effektanalysen indikerer, at særligt erhvervsrettet VEU

(AMU)

virker,

både målt på beskæftigelse og på løn

– også for ufaglærte.

6 VIVE (2022):

Effekter af efteruddannelse.

Endelige resultater for ledige udestår i skrivende stund.

7 VIVE (2017):

Effektevaluering af voksen- og efteruddannelsesindsatsen.

8 STAR (2021):

Effektanalyse af voksen- og efteruddannelse (VEU).

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Øget deltagelse i voksen- og efteruddannelse vil poten-

tielt også kunne løse nogle af de aktuelle problemer

med at skaffe kvalificeret arbejdskraft til både den

offentlige og private sektor.

Lav deltagelse i VEU kan skyldes mange ting. Kommissio-

nen vurderer som nævnt, at mange ufaglærte og fag-

lærte ikke tager voksen- og efteruddannelse – simpelt-

hen fordi de ikke ønsker det.

I 2016 angav fem ud af ti blandt ufaglærte, at de hverken

havde deltaget eller ønskede at deltage i uddannelses-

aktiviteter i løbet af det seneste år, mens yderligere to

ud af ti ufaglærte angav at have deltaget i uddannelses-

aktiviteter, men ikke ønskede, at have deltaget mere,

jf. figur 30.

Ufaglærte og faglærte er således generelt ikke motive-

rede for at gøre mere brug af VEU, og det er efter kom-

missionens opfattelse den største enkeltstående udfor-

dring forbundet med at løfte målgruppens deltagelse.

Manglende motivation er naturligvis ikke den eneste

forklaring. Den (mindre) gruppe af ufaglærte og fag-

lærte, som ikke deltager i VEU, men som har et ønske

herom, oplever til en vis grad både

personlige

barrierer

(manglende tid pga. familie, helbred, manglende forud-

sætninger, tidligere negative læringserfaringer m.fl.)

strukturelle

barrierer (manglende passende tilbud,

for dyrt, for lang transport, dårligt tidspunkt, manglende

støtte fra arbejdsgiver/jobcenter m.fl.) i forhold til at

deltage.

FIGUR 30

Ønsker om deltagelse eller ønske om mere deltagelse i VEU de seneste 12 måneder,

fordelt på uddannelsesbaggrund, 2016

Pct. af 15-64-årige

Deltog ikke, ønskede

Ufaglært

Faglært

Personer med videregående uddannelse

Anm.:

15-64-åriges ønske om at deltage eller deltage

mere

i formel eller ikke-formel VEU i løbet af de sidste 12 måneder.

95 pct. konfidensinterval er angivet.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

Deltog ikke, ønskede ikke

Deltog, ønskede ikke mere

Deltog, ønskede mere

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Den manglende deltagelse er medvirkende til, at

arbejdstagerne ikke bruger overenskomstsikrede rettig-

heder til økonomisk støtte under voksen- og efteruddan-

nelse. Således viser kommissionens analyser, at blandt

de virksomheder, som angiver at indbetale til kompe-

tencefonde og andre uddannelsesfonde ligger virksom-

hedernes

indbetalinger

til kompetencefonde og andre

uddannelsesfonde væsentligt over

udbetalingerne

uddannelsesmidler til de ansatte, jf. figur 31.

FIGUR 31

Bidrag til og modtagne midler fra kollektive-, gensidige- eller andre uddannelsesfonde

pr. ansat blandt virksomheder som bidrager til fonde, 2015

Kr. pr. år

2.500

2.000

1.500

1.000

500

Hvad virksomheder

betaler til fonde pr. ansat

Hvad virksomheder

får igen fra fonde pr. ansat

Penge som kunne

være brugt på uddannelse

Anm.:

Figuren fokuserer udelukkende på virksomheder, som angiver at have bidraget til fonde. Det skyldes, at omkring 60 pct. af virksomheder

angiver, at de ikke har betalt til uddannelsesfonde, hvilket må antages at være en misforståelse, da 1) alle virksomheder, som er omfattet af ATP,

skal betale Arbejdsgiverens Uddannelsesbidrag (AUB), og 2) størstedelen af virksomheder er dækket af en overenskomst og langt størstedelen

af disse må antages at betale til kompetencefonde og/eller andre uddannelsesfonde. 95 pct. konfidensinterval er angivet.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Et komplekst VEU-system

Det er ikke kun manglende motivation blandt de ufag-

lærte, som udgør en barriere i forhold til efteruddannel-

sesaktiviteten. Kompleksiteten i VEU-systemet kan i sig

selv udgøre et problem. De mange uddannelsesmulig-

heder og kompleksiteten i støtteordninger for deltager-

betaling, lønkompensation mv. kan således tænkes at

have en dæmpende aktivitetsvirkning på voksen- og

efteruddannelse. Det er ikke nogen decideret let opgave

at skabe sig overblik over, hvad der er af muligheder.

Det samlede VEU-system skal favne hele arbejdsmarke-

det og alle typer af jobfunktioner samt specifikke indivi-

duelle behov for opkvalificering og efteruddannelse.

Derfor er systemet også som udgangspunkt omfangsrigt

med en høj grad af specialiseringsmuligheder.

Derudover er opkvalificerings- og efteruddannelses-

indsatsen i dag delt på tværs af lovgivninger, og der

findes en række forskellige indgange og parallelle uddan-

nelsesordninger. Dette afspejler blandt andet, om man

søger uddannelse eller opkvalificering som beskæftiget

eller som ledig.

Reglerne på beskæftigelsesområdet regulerer blandt

andet lediges muligheder for at deltage i uddannelse

eller opkvalificering. En gennemgang af uddannelses-

og opkvalificeringsmulighederne for de ledige viser,

at reglerne er komplekse og kendetegnet ved mange

ordninger, særregler, puljer, administrationsgange og

midlertidige forsøgsordninger.

Formålet med reglerne

er blandt andet et ønske om at målrette uddannelses-

mulighederne efter arbejdsmarkedets behov og mod

ledige med størst behov.

De komplekse regler og mange forskellige muligheder

betyder blandt andet, at det er svært for ledige at

få overblik over og kendskab til uddannelsesmulighed-

erne.

Det betyder også, at jobcentermedarbejderne

har svært ved at overskue reglerne, hvilket gør det

vanskeligt at give en god og motiverende vejledning

til ledige.

Derudover peger analyser på, at manglende kendskab til

og overblik over mulighederne for at deltage i opkvalifi-

cering og sporskifte mellem virksomheder er en barriere

i sig selv for personer i beskæftigelse. I en analyse svarer

ca. en tredjedel af de adspurgte virksomheder, at det

er vanskeligt at danne sig et overblik over, hvilke uddan-

nelser, der er relevante for virksomhedens medarbej-

dere og peger på dette som en barriere for deres brug

af AMU. Særligt små og mellemstore virksomheder har

vanskeligt ved at afsætte ressourcer til at sætte sig ind

i og herefter administrere de mange forskellige støtte-

ordninger.

Det er derfor kommissionens vurdering, at der er behov

for en indsats, der – på tværs af ressortområder – kan

mindske kompleksiteten i selve VEU-systemet og ind-

gangen hertil fra beskæftigelsesområdet såvel som for

virksomhederne og medarbejderne. Der er ligeledes

behov for en langt bedre datadækning af aktiviteterne

på VEU-området. I forbindelse med kommissionens

arbejde har det været vigtigt at frembringe et overblik

over brugen af voksen- og videreuddannelse og tenden-

serne gennem det seneste årti. Der er fx ikke overblik

over, om aktiviteten har været stigende, stagnerende

eller vigende, herunder på de forskellige sektorområder.

Der findes uden tvivl aktører, der har fuldstændig styr

på brugen på forskellige dele af arbejdsmarkedet, men

det er et problem, hvis der ikke er et samlet overblik.

Derfor bør man løbende overvåge udviklingen og ved

nye tiltag på området fx bruge forsøg og først langsomt

udrulle i fuld skala, efterhånden som forsøgene evalue-

res, og man bliver klogere. Derfor indgår der også to

forsøg i kommissionens 12 anbefalinger i denne del 2.

9 STAR (2018):

Regelgennemgang: Kortlægning og gennemgang af regler på uddannelsesområdet for dagpengemodtagere

i beskæftigelsesindsatsen.

10 DISCUS og Epinion (2018):

Borgeranalyse: Undersøgelse af ledige dagpengemodtageres motivation for uddannelse og opkvalificering.

11 PLUSS, BDO og LG Insight (2019):

Jobcenteranalyse: Analyse af drivere og barrierer i jobcentrenes arbejdsgange og administration

af uddannelsesordningerne.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

2.1

Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik

ANBEFALING 2.1

Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik

Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle

voksne danskere et overblik over deres muligheder

for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere

for den enkelte og for virksomheder at finde den

korteste og billigste vej til opkvalificering. Det

digitale efteruddannelsesoverblik suppleres af

en permanent hotline – i stil med den midlertidige

eVejledningsordning – der yder uddannelses-

vejledning til alle og assistance til brugere, som har

svært ved at bruge det digitale efteruddannelses-

overblik.

Gennem de seneste år, er der etableret en række

løsninger, der skal lette adgangen til VEU-systemet.

Voksenuddannelse.dk blev lanceret i december 2018

som følge af VEU-trepartsaftalen 2018-2021. Hjemme-

siden er en fælles indgang for al offentlig voksen- og

efteruddannelse (VEU) i Danmark. Flere kompetence-

fonde arbejder allerede med at digitalisere efter- og

videreuddannelsestilbud. For eksempel har Pension-

Danmark, der forvalter ca. 20 kompetencefonde for

omtrent en kvart million mennesker, leveret et digitalt

efteruddannelsesoverblik til arbejdstagere og virksom-

heder siden 2019.

De eksisterende løsninger dækker kun en del af de

offentlige og private uddannelser, der er relevante for

ufaglærte, faglærte og personer med kortere videre-

gående uddannelser. Alligevel tyder erfaringerne på,

at det personlige digitale efteruddannelsesoverblik kan

have en positiv indvirkning på deltagelsen i voksen-

og efteruddannelse – formentlig særligt gennem den

lettere adgang til at søge uddannelse og godtgørelse.

En ny analyse fra VIVE viser, at deltagelsen i voksen-

og efteruddannelse er steget blandt medlemmer af

PensionDanmark relativt til andre arbejdstagere, der

har sammenlignelig uddannelsesbaggrund, jf. figur 32.

Kommissionen anbefaler, at der etableres et efteruddan-

nelsesoverblik for alle voksne danskere. Det skal kunne

bruges af borgere, virksomheder, a-kasser, uddannelses-

vejledere, tillidsrepræsentanter og jobcentre og skal

blandt andet udstille uddannelsesmuligheder og uddan-

nelsesrettigheder, herunder adgang til økonomiske

støtteordninger via offentlige ordninger og private over-

enskomster. Centrale pejlemærker for udviklingen af et

nyt digitalt efteruddannelsesoverblik skitseres i boks 9.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 32

Deltagelse i erhvervsrettet VEU for ufaglærte og faglærte omfattet hhv. ikke-omfattet

af PensionDanmarks kompetencefonde, 2009-2021

Indeks af samlede årsværk, 2010 = 100

200

150

100

Automatiserede

og digitaliserede

fondsudbetalinger

Digital

efteruddannelses-

overblik

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

2021

Påbegyndelse af AMU-forløb

Ikke omfattede af PensionDanmarks fonde

Omfattede af PensionDanmarks fonde

Anm.:

Aktiviteten vedrører 25-65-årige ufaglærte og faglærte, som er hhv. omfattet og ikke-omfattet af PensionDanmarks fonde. 2010-aktivitets-

niveauet på AMU er fastsat til indeks 100. PensionDanmark automatiserer og digitaliserer fondsudbetalinger til virksomheder, der sender ansatte

på efteruddannelse fra 2012. Den automatiserede udbetaling til virksomheder vurderes at være den vigtigste årsag til aktivitetsforskydningerne frem

mod 2018. Det bemærkes, at VEU-godtgørelsen øges til 100 pct. af højeste dagpengesats i 2018. Fra 2019 etablerer PensionDanmark et personligt

overblik over relevante efteruddannelsesmuligheder og skaber et sammenhængende digitalt flow for ansøgning af uddannelser og økonomisk

støtte fra offentlige og private programmer. Endvidere integreres en række elementer, der viser muligheder for afkortning af relevante uddannelser

gennem merit i et såkaldt realkompetencemodul mv.

Kilde:

VIVE (2022):

Effekter af efteruddannelse.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 9

Pejlemærker for et personligt digitalt efteruddannelsesoverblik

Kommissionen anbefaler, at regeringen og arbejdsmarkedets parter sammen aftaler

rammerne for udviklingen af et digitalt efteruddannelsesoverblik, der viser borgere og

virksomheder et individualiseret billede af relevante uddannelsesmuligheder for alle voksne

danskere. Overblikket skal forsimple adgangen til uddannelse og økonomisk støtte, samt

understøtte planlægning af uddannelse mellem ansatte og virksomheder.

Kommissionen foreslår følgende seks pejlemærker for det digitale efteruddannelsesoverblik:

•

Rettigheder og muligheder.

Hjemmesiden skal udstille muligheder og erhvervede rettig-

heder til uddannelse, opkvalificering og økonomisk støtte under uddannelse – både

offentlige – og overenskomstsikrede private rettigheder, herunder støttemuligheder for

både borgeren og virksomheden. Rettighederne vil blandt andet være afhængige af den

enkeltes arbejdsmarkedsstatus og overenskomstforhold.

•

Forslag til relevante kurser og uddannelser.

Hjemmesiden skal kunne præsentere og

selv foreslå relevante kurser og uddannelser baseret på brugernes beskæftigelses-

og uddannelseshistorik eller virksomhedens branche samt lignende brugeres historik.

Uddannelsesforslagene kan omfatte muligheder inden for voksen- og efteruddannelse

(offentlig og privat), EUV og andre uddannelser samt muligheder i beskæftigelses-

systemet.

•

Nuværende uddannelsesbeviser.

Oversigt over allerede gennemførte kurser og

eksamensbeviser.

•

Oversigt over den korteste vej til et uddannelsesbevis.

Personer, der ønsker sig en given

uddannelse, skal kunne se den hurtigste vej til et eksamensbevis, blandt andet merit-

muligheder fra relevant erhvervserfaring og andre uddannelser, herunder eksempelvis

hvilke AMU-kurser, der giver merit til faglært mv.

•

Uddannelsesplanlægning.

Hjemmesiden skal understøtte, at virksomheder, medarbej-

dere og borgere kan lave uddannelsesplaner. Det kan fx overvejes om medarbejdere skal

kunne ”sende” konkret forslag til en uddannelsesplan til deres arbejdsgiver, som så kan

godkende den via det digitale overblik.

•

Ansøgning om uddannelse og godtgørelse.

Hjemmesiden skal gøre det helt enkelt for

virksomheder og borgere at tilmelde sig uddannelse og søge godtgørelse fra offentlige

ordninger og private fonde – fx kompetencefonde.

Kilde:

Egen tilvirkning.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Derudover skal efteruddannelsesoverblikket præsentere

forslag til kurser og uddannelser baseret på borgerens

beskæftigelses- og uddannelseshistorik eller branche

samt præsentere borgeren for den korteste vej til rele-

vant uddannelse.

Endelig skal efteruddannelsesoverblikket bruges som

arkiv for erhvervede uddannelsesbeviser samt være

en digital

one-stop-shop

(alt samlet på ét sted) for

ansøgning og tilmelding, til indskrivning på offentlige

og potentielt også private kurser og uddannelser samt

give mulighed for at søge økonomisk støtte under

uddannelse.

Kommissionen vurderer derudover, at det digitale

uddannelsesoverblik vil kunne bruges til at understøtte

dialogen mellem ansatte og virksomheder om uddannel-

sesplanlægning.

Formålet med det nye digitale efteruddannelsesoverblik

er selvfølgelig at lette borgeres og virksomheders

adgang til voksen- og efteruddannelse. Blandt andet skal

der skabes et bedre overblik over de mange muligheder

for at erhverve formelle kompetencer gennem både

kortere og længerevarende uddannelsesforløb samt

de økonomiske støttemuligheder under uddannelse

– muligheder, der anvendes alt for lidt i dag.

Forslaget sigter således også mod at mindske borgeres

og virksomheders umiddelbare omkostninger – målt på

tid, løn og produktionstab ved at investere i medarbej-

dernes kompetencer og færdigheder.

Med forslaget styrkes informations- og vejlednings-

indsatsen for borgere og virksomheder – ikke mindst

dem med begrænset kendskab til efteruddannelses-

og tilskudsmuligheder for voksne.

Kommissionen vurderer, at der er potentiale for

øget deltagelse i erhvervsrettet VEU (AMU) som følge

af anbefalingen om et nyt digitalt efteruddannelses-

overblik. Givet en række beregningstekniske antagelser

indikerer et regneeksempel af effekten af et digitalt

efteruddannelsesoverblik potentiale for et varigt løft af

beskæftigelsen svarende til ca. 400-900 fuldtidspersoner

årligt ved fuld indfasning, jf. boks 10.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 10

Potentiale ved et digitalt efteruddannelsesoverblik

De eksisterende erfaringer viser, at målgrupper, der har lettere adgang til uddannelses-

søgning og økonomisk godtgørelse, har en væsentligt højere deltagelse i voksen- og

efteruddannelse end sammenlignelige målgrupper uden samme adgang. Således steg

deltagelsen blandt ufaglærte og faglærte omfattet af PensionDanmark med 20 pct. relativt

til ufaglærte og faglærte, der tilhørte andre forvaltere af kompetencefonde efter indførelsen

af det digitale efteruddannelsesoverblik, se også figur 32.

Kommissionen vurderer på den baggrund, at et digitalt efteruddannelsesoverblik for alle

voksne, som digitaliserer afgangen til alle uddannelsestilbud og økonomiske støttemulig-

heder bredt, potentielt vil kunne øge AMU-deltagelsen med 10-20 pct. blandt ufaglærte og

faglærte, der ikke er omfattet af et digitalt efteruddannelsesoverblik i dag. Det svarer til en

merdeltagelse på 9.000-18.000 personer i 2025 faldende til 7.000-14.000 personer ved fuld

indfasning korrigeret for den demografiske udvikling. Dertil kommer meraktivitet ved øget

uddannelsesdeltagelse blandt personer med anden uddannelsesmæssig baggrund end

ufaglært og faglært samt øget deltagelse i almen VEU og videregående VEU. Disse virkninger

er ikke medregnet i potentialet.

Den skitserede AMU-aktivitetsstigning vurderes på den baggrund potentielt at kunne

medføre en beskæftigelseseffekt på i størrelsesordenen 400-900 fuldtidspersoner blandt

ufaglærte og faglærte ved fuld indfasning. Dertil kommer beskæftigelseseffekter af øget

uddannelsesdeltagelse blandt de andre målgrupper, der får adgang til et digitalt efter-

uddannelsesoverblik. Den potentielle beskæftigelseseffekt er baseret på estimater i effekt-

analyser fra VIVE (2022) hhv. VIVE (2017), der viser, at deltagelse i AMU i gennemsnit løfter

beskæftigelsesfrekvensen med omkring 1 pct. for beskæftigede og omkring 3 pct. for ledige.

Der kan være andre langsigtede positive effekter fx på fastholdelse i beskæftigelse, men

disse er ikke indregnet i nærværende potentiale.

Anm.:

Beskæftigelseseffekterne er opgjort som afrundede tal. Det er lagt til grund, at beskæftigelseseffekten

af AMU er højere for ledige end beskæftigede. Effekterne er kun opgjort for faglærte og ufaglærte.

Kilde:

Reformkommissionen (2022):

Potentialeberegninger for tiltag vedr. livslang læring til dem

med mindst uddannelse.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

2.2

Nye veje fra ufaglært mod faglært

ANBEFALING 2.2.a

Ny praksis for kompetencevurdering

Der etableres en ny praksis for kompetencevurde-

ring med fokus på afdækning af personers reelle

praktiske kompetencer. Den nye vurderingspraksis

med praksisafprøvning understøttes af fælles

standarder for kompetencevurdering og øget

finansiering. Den praksisorienterede kompetence-

vurdering udføres fremadrettet af færre – men

certificerede – uddannelsesinstitutioner. Den nye

praksis introduceres som et forsøg.

ANBEFALING 2.2.d

Mere fleksible rammer for voksne

i erhvervsuddannelser

Lovgivningen ændres, så der etableres mere

fleksible rammer for voksne i erhvervsuddannel-

serne, fx ved at give mulighed for at tage skole-

delen på deltid. Samtidig skal det være nemmere

at få genopfrisket basale kompetencer på erhvervs-

uddannelse for voksne (euv).

ANBEFALING 2.2.e

Overblik over merit i erhvervsuddannelser

fra AMU-kurser

Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus

på at skabe overblik for den enkelte borger over,

hvilke erhvervsuddannelser man kan få merit i

på baggrund af gennemførte AMU-kurser.

Kommissionen lægger op til et fokusskifte. Fremover

skal vi ikke kun tænke i opkvalificering af (flere) voksne

fra ufaglærte til faglærte. Vi skal i lige så høj grad tænke

i at opkvalificere (flere) voksne ufaglærte uden at ende-

målet nødvendigvis er, at de bliver faglærte. Et uddan-

nelsesforløb behøver ikke at ende med, at man er fuldt

faglært – det kan også være et kortere forløb, der bygger

oven på eksisterende kompetencer, så man som ufag-

lært kan indgå i nye arbejdssammenhænge og løse

nogle af de arbejdsopgaver, der i dag varetages af fag-

lærte.

Dertil skal de relevante erfaringer og færdigheder, som

en stor del af de ufaglærte opnår gennem sit arbejde,

kunne nyttiggøres i forhold til at gøre visse uddannelser

kortere eller helt erstatte uddannelsen.

ANBEFALING 2.2.b

Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede

Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor

ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejds-

erfaring, kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve

og blive faglært. Tidligere beståede prøver på

en afbrudt erhvervsuddannelse er forsat gyldige,

men ”praksissvenden” skal bestå af en teoretisk

prøve (ikke allerede aflagte dele) samt demon-

strere praktiske kompetencer ved svendeprøven

svarende til uddannelseskravene.

ANBEFALING 2.2.c

Sammenhængende uddannelsesforløb

Der udvikles flere sammenhængende uddannelses-

forløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for

efterspurgte kompetenceområder på arbejds-

markedet til et niveau, der på nogle stræk kan

minde om faglært niveau. Uddannelsesforløbene

kan være sammensat af eksisterende eller nye

AMU-kurser og elementer fra erhvervsuddannel-

serne.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Ny praksis for kompetencevurdering

Kommissionen anbefaler, at der indføres en ny praksis

for kompetencevurdering med et langt stærkere fokus

på afdækning af personers reelle erhvervede kompeten-

cer.

Hvor man i dag er fokuseret på, hvad man har af uddan-

nelsesbeviser og tidligere ansættelser, skal den nye

praksisafprøvning tage udgangspunkt i, hvad den enkelte

rent faktisk kan i det virkelige arbejdsliv. Hvis en ufaglært

fx kan mure og har masser af erfaring med den slags

arbejde, skal nogen tage stilling til, om denne erfaring

reelt gør det ud for det, man ellers ville have lært på en

erhvervsuddannelse.

For at få det til at fungere, så skal der indføres

nationale standarder for, hvordan man vurderer den

slags

de facto-kompetencer.

Tilbagemeldinger fra kommissionens arbejdsgruppe

for opkvalificering af ufaglærte og undersøgelser fra

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) indikerer, at uddan-

nelsesinstitutionernes kompetencevurderinger er

ganske uensartede i kvalitet. Desuden viser EVA’s

undersøgelser i 2018 og 2019, at 2 ud af 3 af euv-

udbyderne foretager kompetencevurderingerne helt

uden praktisk afprøvning. Tilsvarende gælder for halv-

delen af AMU-udbyderne. Mange kompetencevurderin-

ger foretages desuden uden en samtale med den uddan-

nelsessøgende om eventuelle yderligere kompetencer.

Den fremtidige realkompetencevurdering skal ske meget

mere professionelt og ensartet. Derfor skal uddannelses-

institutioner certificeres til opgaven, hvilket har den

konsekvens, at opgaven fremover bør foregå på færre

uddannelsesinstitutioner end i dag.

Endelig anbefales finansieringen af uddannelsesinstitu-

tionernes kompetencevurdering omlagt, så institutio-

nerne får et højere taxametertilskud for opgaven. Det

skal blandt andet afspejle, at der med certificeringen

stilles krav om større grundighed – blandt andet med

hyppigere anvendelse af praksisafprøvning.

Der foreligger ikke sikker viden om, hvordan anbefalin-

gerne om at ændre kompetencevurderingerne vil virke

på uddannelsesaktivitet og beskæftigelse, og hvordan

de skal implementeres for at få størst mulig effekt.

Derfor foreslår kommissionen, at der gennemføres

et treårigt storskalaforsøg med 1) praksisorienteret

kompetencevurdering, 2) standarder for kompetence-

vurdering og 3) ændret finansiering af opgaven.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 11

Praksiskandidatordningen i Norge

I Norge muliggør den såkaldte Praksiskandidatordning, at privatister uden forudgående

skoleforløb kan gå til fag- eller svendeprøve og opnå fuldt faglært kompetence. Muligheden

for at gå til svendeprøve på baggrund af dokumenteret erhvervserfaring har eksisteret siden

1952.

Der aflægges ca. 10.000 fag- eller svendeprøver i regi af ordningen årligt, hvilket svarer til

ca. en tredjedel af alle aflagte fag- eller svendeprøver i Norge. Langt de fleste (94 pct.)

praksiskandidater består deres fag- eller svendeprøve.

Det betyder ikke, at der årligt opkvalificeres næsten 10.000 ufaglærte til faglært niveau,

uden forudgående skoleforløb, under ordningen. Ordningen benyttes også af tidligere

elever/lærlinge, som har dumpet fag- eller svendeprøven to gange, og derfor går op som

praksiskandidater i stedet.

Det er desuden relativt almindeligt at tage to fagprøver. Enten ved at være lærling og tage

fagprøve i ét speciale og senere gå til praksiskandidatprøve i et andet speciale – eller ved at

gå til fagkandidatprøve i to specialer eller to uddannelser, hvis erfaringen rækker til begge.

Man kan fx tage en lærlingeuddannelse som elektriker og få fagbrev som energimontør som

praksiskandidat.

For at kvalificere sig til at gå til fag- eller svendeprøveeksamen som praksiskandidat skal man

kunne dokumentere omfattende erhvervserfaring inden for faget – minimum fem år (med

enkelte undtagelser). Derudover skal man bestå en skriftlig teoretisk eksamen, der viser,

at man lever op til kompetencemålene for faguddannelsen. Kravet til erhvervserfaring

gælder ikke for omgængere, ligesom der kan dispenseres fra den skriftlige eksamen, hvis

man to gange tidligere har dumpet en fagsvendeprøve, men i øvrigt fuldført og bestået

al oplæring i skole og virksomhed. Praksiskandidater skal heller ikke have bestået såkaldte

fællesfag (norsk, engelsk, matematik, naturfag, samfundsfag og historie) for at få udstedt

svendebrev.

Det er amtet, der på baggrund af kandidatens detaljerede beskrivelse af arbejdsopgaver

og ansvar vurderer, om en kandidat kan godkendes til at gå til prøven. Praksiskandidaten

betaler derpå en afgift og melder sig selv til eksamen.

Kilde:

Utdanningsdirektoratet, Statistisk sentralbyrå og egen tilvirkning derefter.

Praksissvendeordning

Ud over en ny realkompetencevurderingspraksis anbefa-

ler kommissionen, at der skabes en ny vej fra ufaglært til

faglært, efter norsk forbillede.

Ideen er, at personer, der har erhvervet sig tilstrækkelige

praktiske kompetencer og teoretisk viden, skal kunne

gå til en teoriprøve, samt aflægge fuld fag- eller svende-

prøve og derigennem opnå faglært niveau. Tidligere

beståede prøver på en uafsluttet erhvervsuddannelse

overføres, således at der alene holdes prøver i det, den

pågældende ikke tidligere har bestået.

Der kan være et betydeligt potentiale i en sådan ord-

ning: Igennem en årrække har der været et højt frafald

fra erhvervsuddannelserne. Rigtig mange ufaglærte har

tidligere været optaget på en erhvervsuddannelse, men

er faldet fra. Denne store gruppe af unge og voksne

ufaglærte skal have nye muligheder for at omsætte

tidligere skolegang og relevant erhvervserfaring til

faglært status senere i livet. Norske erfaringer viser,

at 94 pct. af dem, der tager en svendeprøve på disse

vilkår, rent faktisk består, jf. boks 11.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Erhvervsrettede specialist-

uddannelser inden for efterspurgte

kompetenceområder

Allerede i dag eksisterer der en række AMU-kontrakt-

uddannelser fx inden for byggeriets område, som ikke

giver formel faglært kompetence, men som giver adgang

til et specialiseret ufaglært arbejdsmarked såsom

stilladsmontør, betonmager og diamantskærer.

Efteruddannelsesudvalgene og de faglige udvalg anbe-

fales at afsøge muligheden for at udvikle flere AMU-

kontraktuddannelser og andre forløb, der bidrager til

det samme: At ufaglærte opnår efterspurgte kompeten-

cer, som giver dem adgang til at udføre specialiserede

ufaglærte opgaver, tæt på faglært niveau.

Transparens omkring AMU-merit

på erhvervsuddannelser

For alle dem, der ønsker at tage en erhvervsuddannelse

og gerne vil have merit for den efteruddannelse, de

allerede har gennemført, skal det være enkelt og nemt

at gennemskue hvilke erhvervsuddannelser, der kunne

være relevante at tage.

Det skal være tydeligt, hvordan de kompetencer, man

opnår gennem AMU, kan give merit på en erhvervs-

uddannelse. Derfor forslås det, at videreudvikle de

eksisterende it-systemer fx i

Mine Realkompetencer

(EUV25.dk) og voksenuddannelse.dk, så det bliver langt

tydeligere for den enkelte at se, hvilke erhvervsuddan-

nelser man kan få merit til på baggrund af ens opnåede

AMU-kompetencer.

Endelig skal det være tydeligt, hvordan de kompetencer,

man opnår gennem AMU, senere kan give merit på en

erhvervsuddannelse. Det anbefales, at de faglige udvalg

og efteruddannelsesudvalgene fastholder et fortsat

stærkt fokus på at sikre, at alle relevante AMU-mål er

indskrevet i uddannelsesbekendtgørelserne (hvor det

allerede i dag beskrives, hvilke AMU-mål, der giver merit

i uddannelsen).

Det vurderes, at anbefalingerne i forening potentielt kan

løfte beskæftigelsen med 700-1.400 fuldtidspersoner,

jf. boks 12.

Nye fleksible vilkår for deltagelse i

erhvervsuddannelser for voksne (euv)

Kommissionen vurderer, at der er et potentiale i at

styrke fleksibiliteten i tilrettelæggelsen af erhvervs-

uddannelserne for voksne (euv). Dette perspektiv har

fyldt meget i drøftelserne i kommissionens arbejds-

gruppe om opkvalificering af ufaglærte. Euv-forløbene

skal kunne tilrettelægges på en måde, så det bliver

nemmere at deltage for både beskæftigede og ledige.

Det skal fx være muligt at modtage undervisning ved

siden af, at man passer et almindeligt arbejde, så også

voksne kursister med børn og almindelige leveomkost-

ninger kan deltage. Samtidig skal det være nemmere

at få genopfrisket basale kompetencer på euv.

Godskrivning og afkortning bør gøres frivilligt for voksne

med relevant erhvervserfaring. I dag oplever nogle at

miste vigtig undervisning i fx matematik eller i uddannel-

sens kernefaglighed som følge af den tvungne standard-

afkortning af uddannelsesforløbet med 10 pct. eller den

tvungne merit.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 12

Potentiale ved et forslag om nye veje fra ufaglært mod faglært

Forslagene om praksissvendeordning, nye fleksible vilkår for deltagelse i erhvervsuddannelser

for voksne samt erhvervsrettede specialistuddannelser inden for efterspurgte kompetenceom-

råder vurderes at kunne medføre, at 3-4 pct. af den ufaglærte befolkning i alderen 30-64 år får

status som faglært eller erhverver sig særligt efterspurgte kompetencer på omtrent på faglært

niveau.

Virkningen kan potentielt betyde et højere kompetenceniveau for 15.000-20.000 personer

i 2035, svarende til et beskæftigelsespotentiale i størrelsesordenen 700-1.400 fuldtidspersoner.

Det er lagt til grund, at målgruppens gennemsnitlige beskæftigelsesfrekvens løftes med i

størrelsesordenen 5-7. pct.-point, hvilket svarer til et gennemslag på beskæftigelsen på mellem

20-30 pct. som følge af et løft fra ufaglært mod faglært.

Anm.:

Beskæftigelsespotentialerne er opgjort som afrundede tal.

Kilde:

Reformkommissionen (2022):

Potentialeberegninger for tiltag vedr. livslang læring til dem med mindst

uddannelse.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

2.3

Løft af basale færdigheder

ANBEFALING 2.3.a

Virtuelt optag på FVU

Det skal være let at blive optaget virtuelt på

forberedende voksenundervisning (FVU) – hvor

der altså ikke bør være krav om fysisk fremmøde.

Virtuel optagelse på forberedende

voksenundervisning (FVU)

Hvis en person skal optages på et kursus i forberedende

voksenundervisning (FVU) i dag, sker det på baggrund

af en individuel vurdering af, om ansøgeren er i mål-

gruppen for tilbuddet og vil kunne få udbytte af under-

visningen. Viser den indledende samtale, at ansøgeren

er i målgruppen, skal ansøgeren, inden endeligt optag

på FVU-dansk og FVU-matematik, gennemføre en test.

Testen er obligatorisk, og selv om den er digital, afvikles

den i praksis ved fysisk fremmøde. Det kan virke para-

doksalt i den forstand, at man kan tilmelde sig en hel

videregående uddannelse på en professionshøjskole

eller et universitet via få klik på en PC.

Det anbefales, at der fremover gives mulighed for,

at den indledende samtale og test kan foregå virtuelt.

Som følge heraf vil de læse- og matematiktest, som

altid tilbydes ved optagelse til et AMU-kursus, også

kunne afvikles virtuelt.

Muligheden for virtuel optagelse kan være med til at

nedbryde barrierer for personer, der tidligere har haft

dårlige oplevelser på skolebænken, og hvor en test

med fysisk fremmøde ’smager’ af en eksamen.

Det er vigtigt, at optagelsesproceduren tilrettelægges

på en måde, så manglende digitale kompetencer

ikke spænder ben for et retvisende resultat af testen.

Det kan fx ske ved, at en fagperson eller vejleder er

tilgængelig virtuelt, ligesom der fortsat skal være

mulighed for samtale og test ved fysisk fremmøde.

ANBEFALING 2.3.b

National strategi for digitale

undervisningsmaterialer

Der udvikles en national strategi for digitale

undervisningsmaterialer og -forløb samt kompe-

tenceudvikling af underviserne.

ANBEFALING 2.3.c

Gratis løft af grundlæggende

kompetencer på avu

Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder,

som vil løfte deres grundlæggende kompetencer

i dansk, matematik, naturvidenskab, samfundsfag,

IT og engelsk på almen voksenuddannelse (avu),

tilbydes at deltage gratis.

ANBEFALING 2.3.d

Målrettet FVU for personer uden dansk

som modersmål

Der etableres et målrettet forberedende voksen-

undervisningstilbud (FVU) for personer, der ikke

har dansk som modersmål.

National strategi for digitale under-

visningsmaterialer og -forløb

Derudover anbefaler kommissionen, at der fastlægges

en national strategi for udvikling af digitale undervis-

ningsmaterialer og -forløb af høj voksenpædagogisk

kvalitet, som skal sikre et fælles bundniveau af digitale

undervisningsmaterialer på tværs af det almene voksen-

område. Tanken er helt grundlæggende at nå bredere

ud til langt flere kursister og samtidig give underviserne

endnu et kvalificeret voksendidaktisk redskab i form

af digitale undervisningsmaterialer. Samtidigt vil de

dygtigste voksenundervisere, vi har i dag, kunne nå ud

til langt flere kursister ved hjælp af digitale værktøjer.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Undervisningsmaterialerne og -forløbene skal være

tilgængelige for alle uddannelsesinstitutioner, under-

visere og kursister. De digitale undervisningsmaterialer

og -forløb kan fungere som et understøttende eller

supplerende element i den almene undervisning.

Kursisterne kan fx løse forskellige træningsopgaver

eller tage dele af kurset virtuelt.

Bedre digitale undervisningsmaterialer og -forløb vil

give mulighed for at variere undervisningen og samtidig

vil muligheden for at anvende digitale læremidler

åbne op for en fleksibilitet i tilrettelæggelsen, hvilket

er relevant for mange, der har svært ved at indpasse

undervisningen i forhold til arbejde og familieliv.

Der er tale om en svær opgave. Hvis udviklingen af gode

redskaber forceres og ikke bygges på et solidt funda-

ment, er der risiko for, at de digitale redskaber og forløb

ikke vil blive anvendt.

Det er centralt, at udviklingen af de nye tilbud hviler

på et voksenpædagogisk og didaktisk grundlag koblet

til den viden og de erfaringer, man har med anvendelsen

af digitale læremidler (fx anvendelse af læringsplatforme

samt erfaringer fra app- eller spilbranchen), og det er

også oplagt at inddrage erfaringer fra udlandet.

Det er kommissionens vurdering, at der er et stort

potentiale i anvendelsen af digitale undervisningsformer

og -forløb. Det er dog vigtigt at pointere, at digitale

værktøjer ikke kan stå alene. Personer med svage basale

kompetencer kan ofte drage fordel af mere praksisnære

og anvendelsesorienterede læringsformer. Der er såle-

des brug for en bred pallette af pædagogiske kompeten-

cer for at kunne gøre undervisningen vedkommende

og relevant for personer i målgruppen. Anbefalingen

i forlængelse heraf foldes ikke yderligere ud i denne

rapport, men følger i en senere udgivelse.

matematik, engelsk, naturvidenskab og samfundsfag,

mens grundlæggende IT koster 1.330 kr. Kommissionen

anbefaler, at deltagelse i de nævnte fag bliver gratis

for ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder.

En opdatering af indholdet i faget grundlæggende IT

til i højere grad at omhandle teknologiforståelse bør

også overvejes.

Kommissionen vurderer, at der bør opretholdes del-

tagerbetaling for øvrige fag, fx fag som livsanskuelse,

billedkunst, formidling, latin og psykologi, der ikke på

samme måde giver afgørende almene kompetencer

for at kunne begå sig på det danske arbejdsmarked.

Når deltagelsen i en række centrale fag gøres gratis,

kan det overvejes, om der er behov for at sætte en

grænse for den enkelte kursist i form af et maksimalt

antal kursusgentagelser, således at kursister ikke bliver

unødvendigt længe i systemet.

Målrettet FVU-tilbud for personer,

der ikke har dansk som modersmål

Endelig anbefaler kommissionen, at der etableres

særskilte tilbud inden for forberedende voksenunder-

visning for personer med dansk som andetsprog, som

har udtømt deres muligheder inden for danskuddannel-

serne. Det skyldes, at andetsprogede deltagere i FVU

typisk mangler nogle dansksproglige forudsætninger,

som den modersmålstalende dansker naturligt har.

Da læreplanerne tager afsæt i en målgruppe med

færdigheder på modersmålsniveau, er det ofte vanske-

ligt for en del andetsprogede deltagere at nå de faglige

mål inden for den fastsatte tidsramme.

Der lægges op til, at tosprogede kan vælge at deltage

i forberedende voksenundervisning med personer, der

har dansk som modersmål, såfremt de har forudsæt-

ningerne for det og måtte foretrække dette frem for

tilbuddet målrettet tosprogede. Det nye FVU-tilbud

indgår i øvrigt som en del af kommissionens anbefalin-

ger om bedre danskundervisning for indvandrere og

en ny såkaldt danskundervisningstrappe, der fører

frem mod adgang til de ordinære uddannelser eller

til AMU-forløb. Disse anbefalinger konkretiseres i senere

udgivelser.

Gratis undervisning til ufaglærte og

faglærte i udvalgte fag på avu

Som det er i dag er der deltagerbetaling, når voksne

ønsker at opnå et grundlæggende kompetenceniveau

inden for en række almene fag. Dog betaler ledige ikke,

hvis jobcenteret betaler for kurserne som led i beskæf-

tigelsesindsatsen. Den almindelige deltagerbetaling

for fag i almen voksenuddannelse (avu) udgør aktuelt

130 kroner pr. fag for dansk, dansk som andetsprog,

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

2.4

Styrket kvalitet i undervisningen

ANBEFALING 2.4.a

Undervisnings- og lærerkompetencer

styrkes på AMU

Undervisnings- og lærerkompetencer samt

formidlingsformer på voksenuddannelserne

skal styrkes gennem forsøg med mere attraktive

ansættelsesvilkår for faglige eksperter, der

ansættes som timelærere, ligesom der skal ske

en udvidelse af nuværende forsøg med friere

brug af gæsteundervisere på AMU.

Attraktive ansættelsesvilkår

for gæstelærere på AMU

Kommissionen anbefaler dels, at det nuværende forsøg

med friere brug af gæstelærere i AMU forlænges, dels

at forsøget suppleres med et nyt forsøg på at tiltrække

faglige eksperter på uddannelser, hvor udbyderne er

særligt udfordret i forhold til at finde kvalificerede

undervisere. I forsøget kan undervisningen helt eller

delvist suppleres af en ekstern ekspert, der enten

ansættes som timelærer på særlige gunstige vilkår eller

hyres ind som ekstern konsulent på honorarvilkår.

Udbyderen har fortsat ansvaret for undervisningens

tilrettelæggelse og gennemførelse. Forsøget afprøves

som et pilotprojekt, der skal tilvejebringe viden om

en anvendelig model for eksperter og gæsteundervisere

i stor skala.

Det anbefales desuden, at videnscentre på erhvervs-

uddannelserne også bør omfatte AMU, så viden og

udstyr også kan bruges til udvikling af undervisnings-

forløb og kompetenceudvikling af undervisere på AMU.

ANBEFALING 2.4.b

Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning

Virksomhedsforlagt undervisning skal bruges

mere i både AMU-systemet og i det almene

VEU-system. Barriererne for øget udbredelse

af virksomhedsforlagt undervisning skal under-

søges nærmere.

Undervisnings- og lærerkompetencer er helt afgørende

for at lykkes i undervisnings- og uddannelsessektoren.

Det gælder generelt og i VEU-systemet, hvor målgrup-

pen stiller særlige krav for virkningsfulde forløb.

De særlige krav hænger sammen med flere ting. Der er

fx tale om voksne, som vender tilbage til skolebænken,

og en del af dem har ingen eller relativt korte uddan-

nelser bag sig, ligesom en del af målgruppen mangler

basale færdigheder og ofte har dårlige erfaringer med

at gå i skole. Der er således tale om en markant anden

målgruppe, end hvad man oplever i andre uddannelses-

miljøer fx på de videregående uddannelser.

Kommissionen vurderer, at der er brug for at bringe

en bred pallette af værktøjer i spil for at sikre god under-

visning og læring.

Generelt er der brug for mere viden og forskning i

pædagogik og undervisning for voksne. Denne viden

skal udbredes til praktikere blandt andet på voksen-

undervisningsområdet. Kommissionen vil senere på året

vende tilbage med en konkret anbefaling herom.

Barrierer for brug af virksomheds-

forlagt undervisning skal undersøges

Ud over en generel mangel på viden på det voksen-

didaktiske område har kommissionen noteret sig, at

eksperter og interessenter – blandt andet i kommissio-

nens tilhørende arbejdsgruppe – har peget på, at der er

gode erfaringer med virksomhedsforlagt undervisning

i AMU-regi. Virksomhedsforlagt undervisning vil sige,

at undervisningen foregår på en virksomhed fremfor

på en uddannelsesinstitution. Hensigten med under-

visningsformatet er at gøre undervisningen mere

praksisnær og nå ud til målgrupper, der normalt er

svære at motivere til deltagelse.

Kommissionen deler interessenternes vurdering af, at

der er et potentiale i mere udbredt brug af virksomheds-

forlagt undervisning. Men det er ikke på forhånd klart,

hvordan udbredelse af virksomhedsforlagt undervisning

bedst sikres. Derfor anbefales det, at der gennemføres

en undersøgelse af barriererne for virksomhedsforlagt

undervisning (AMU) under hensyntagen til at imødegå

misbrug af VEU og inden for EU-lovgivningens statsstøt-

teregler. Undersøgelsen skal også indeholde konkrete

forslag til, hvordan barriererne kan minimeres samt

tilvejebringe ny viden om potentialerne for øget brug

af virksomhedsforlagt undervisning.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Undersøgelsen skal blandt andet indeholde:

• En revurdering af AMU-reglerne op imod

EU’s statsstøtteregler på området.

• En vurdering af barriererne i tilskudsreglerne for

adgang til markedsføring af lukkede hold for virksom-

hedens egne ansatte og brug af interne undervisere,

som har til formål at undgå at systemet misbruges.

• En vurdering af behovet for at justere det eksiste-

rende taxameter.

• Indsamling af erfaringer og forsøg med forskellige

typer af virksomhedsforlagt undervisning, som

kan give mere viden om potentialet i forhold til

udbredelse af virksomhedsforlagt undervisning.

Det foreslås desuden at understøtte muligheden for

virksomhedsrettet og virksomhedsforlagt undervisning

i almen VEU med et måltal for virksomhedsforlagt

undervisning mv. for udbydere og uddannelsesinstitu-

tioner i alment VEU-regi. Måltallet skal fastsættes, så

det ikke tvinger uddannelsesinstitutionerne til at afholde

forløb på virksomheder i tilfælde, hvor holdene bliver

for små.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 3

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Del 3

Lettere at drive virksomhed

Kommissionen har identificeret en række greb, som

på hver deres måde bidrager til at forbedre forholdene

for danske virksomheder og understøtter et dynamisk

erhvervsliv og arbejdsmarked. Kommissionen ser ikke

på emner såsom skat, adgang til finansiering, eller de

grundlæggende investeringer i teknologi og infrastruktur

osv. – alt sammen også afgørende rammebetingelser

for erhvervslivet. Det er der mange andre kompetente

organer, der tager sig af.

Anbefalingerne tager udgangspunkt i egne analyser og

drøftelse med en række virksomheder og organisationer.

Det har været – og er fortsat – helt centralt for kommis-

sionen at snakke med dem, der oplever barrierer og

udfordringer på egen krop. Anbefalingerne afspejler i

høj grad de konkrete indspark og idéer, som kommissio-

nen har fået udefra.

Anbefalingerne går på to ben. For det første skal vi

fremme, at den enkelte virksomhed kan vokse. Det er

der mange greb til – i denne rapport har kommissionen

peget på tiltag, der forventes at kunne yde bidrag til, at

den enkelte virksomhed og den enkelte virksomhedsejer

eller ansatte kan rette mere fokus mod kerneopgaven.

For det andet peger kommissionen på anbefalinger om

det, økonomer kalder for erhvervsdynamik. Det er i alt

sin enkelthed den slags darwinisme, som understøtter

at gode ideer og virksomheder vækster og dårlige

forsvinder. Denne dynamik, i samspil med et arbejds-

marked med de rigtige kompetencer, bidrager til

vores høje velstand. Samlet set står virksomhedernes

egne produktivitetstiltag, såsom forbedring af interne

arbejdsgange (den såkaldte interne vækst) for godt

52 pct. af den samlede produktivitetsvækst. Mens

vækst fra erhvervsdynamik står for den anden halvdel

(omtrent 48 pct.), jf. figur 33.

Kommissionen anbefaler, at der gøres en vedvarende

og ekstra indsats for, at mødet mellem det offentlige og

virksomhederne bliver så enkelt og effektivt som muligt.

Virksomheder skal i dag – af helt legitime grunde –

overholde en stor mængde regler, indhente forskellige

tilladelser og ofte indberette adskillige informationer

til det offentlige. Kravene skifter afhængig af virksom-

hedens størrelse, selskabsform, sektor og love og regler

ændres løbende. Kommissionen vurderer, at der er et

stort potentiale for at gøre disse processer mere simple

og på den måde yde bidrag til at øge den samlede

produktivitet ved at sætte virksomheder fri til at bruge

flere ressourcer på at løse deres kerneopgaver. For

eksempel estimeres det, at de små og mellemstore

virksomheder i Danmark bruger mere end 30 mia. kr.

årligt i arbejdstid på fakturahåndtering, bogføring og

indberetning til myndigheder, hvilket svarer til knap

70.000 kr. pr. virksomhed.

Mere tid til kerneopgaver opnås ved at lette virksom-

hedernes administration, indberetninger og adgang til

vejledning fra det offentlige gennem digitale værktøjer

og ved at skabe en mindre kompleks lovgivning.

Kommer vi bare et lille stykke af vejen med at gøre det

lettere for virksomhederne, kan det gøre en stor forskel

samlet set – for her er vi inde og røre ved processer,

der vedrører omkring 300.000 aktive virksomheder.

Et naturligt andet skridt er at kigge på, hvordan vi

understøtter opstarten af nye produktive virksomheder.

Altså virksomheder, som med innovative idéer udfordrer

de eksisterende til at forny sig – det er en vigtig del af

en sund erhvervsdynamik.

En vigtig kilde til nye idéer og arbejdsgange i erhvervs-

livet er den viden og forskning, som bliver frembragt

på universiteterne. Universiteternes hovedmission

er at lave topforskning og uddanne de studerende.

Uddannelsen af nye kandidater er formentlig den

vigtigste kilde til udbredelse af ny viden fra universite-

terne til erhvervslivet. En mindre, men fortsat vigtig

opgave for universiteterne er, at overføre rettigheder

til nye opfindelser, der udspringer af universiteternes

forskning, til erhvervslivet. Det er vigtigt, at denne

proces fungerer smidigt og effektivt.

En anden kilde til nye virksomheder og forretningsgange

kommer fra de iværksættere, som tør at tage springe

og forlade den stabile tilværelse som fast lønmodtager

og starte egen virksomhed på baggrund af viden og

erfaring efter mange år på arbejdsmarkedet.

Spørgsmålet er, om vi er gode nok til at understøtte,

at de rigtige tør prøve livet som iværksætter af. Der er

klare tegn på, at forudgående branche- og ledelses-

erfaring samt høj lønindkomst fra seneste job spiller

en rolle i forhold til at have succes som iværksætter.

Men det kan være en svær beslutning at tage springet

12 EY (2019):

Eftersyn af årsregnskabsloven AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven

og årsregnskabsloven.

13 Erhvervsstyrelsen (2021):

Førstegangsiværksætteres karakteristika og deres betydning for succes.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 33

Kilder til produktivitetsvækst

Årlig vækst i pct.

1,5

1,0

0,5

0,0

Intern vækst

Erhvervsdynamik

Realiseret vækst

Anm.:

Figuren viser gennemsnitlig årlig vækst på baggrund af data fra 2003-2018. Den anvendte metode tager udgangspunkt i Dansk Økonomi,

efter 2013, hvor den aggregerede produktivitetsvækst består af bidrag fra hhv. virksomhedens interne produktivitetsforbedringer og bidrag fra

omfordeling mellem virksomheder (dvs. bidrag fra ændrede markedsandele, ophørte virksomheder og nye virksomheder). I opgørelsen er der

frasortereret fonde og foreninger, selvstændige offentlige virksomheder, observationer med negativ værditilvækst og virksomheder med mindre

end én fuldtidsbeskæftiget.

Kilde:

Danmarks Statistik, De Økonomiske Råd (2013):

Dansk Økonomi, efterår 2013

og egne beregninger.

ud i det uvisse, når man har et job og midt i livet sam-

tidig har forpligtelser over for familie, bolig og så videre.

Kommissionen foreslår derfor at udvide sikkerheds-

nettet for iværksættere i tilfælde af, at virksomheds-

idéen ikke viser sig rentabel.

En anden vigtig del af erhvervsdynamikken – ud over

fødsel af produktive virksomheder – er, at de virksom-

heder, der ikke har vist sig at være tilstrækkelig produk-

tive, hurtigt lukker ned og dermed ikke binder ressour-

cer i unødigt lang tid. Ressourcer som for samfundet

bruges bedre, hvis de tilgår andre virksomheder.

For mange virksomhedsejere kan det være en svær

erkendelse at skulle lukke sin virksomhed og vinke farvel

til den drøm, som den repræsenterer. Kommissionen

anbefaler en hurtigere og mere effektiv identifikation

og rådgivning af virksomheder, som er kommet i vanske-

ligheder. Enten for at undgå en pinefuld konkurs eller

for at fremme en hurtig og nem nedlukning. På den

måde kan arbejdskraften og kapitalen i virksomheden

hurtigere komme til anvendelse i andre virksomheder.

Samtidig får virksomhedsejere en hurtigere og billigere

nedlukning af deres virksomhed.

Sidst, men ikke mindst, så er den nok vigtigste ting for

de danske virksomheder de kvalifikationer, som den

tilgængelige arbejdskraft har – hvilket er en af forklarin-

gerne på denne rapports fokus på nye kandidatuddan-

nelsesveje og mere efter- og videreuddannelse.

Det er dog ikke altid, at virksomhedernes efterspørgsel

efter talenter kan dækkes af den indenlandske arbejds-

kraft – udenlandsk arbejdskraft er derfor et vigtigt

supplement til indenlandsk arbejdskraft for danske

virksomheder. Udefrakommende højt specialiseret

arbejdskraft bidrager også til udveksling af viden og

idéer. Udenlandske medarbejdere og deres viden er

en vigtig mulighed for danske virksomheder til at løse

bemandingsproblemer og skaffe specialister. Det er

derfor essentielt, at danske virksomheder så smidigt

som muligt kan ansætte udenlandsk arbejdskraft, hvis

den er berettiget til at arbejde på det danske arbejds-

marked. Det gælder i forhold til den højt specialiserede

udenlandske arbejdskraft, der bliver rekrutteret med

et konkret job for øje, men der er også behov for at

fastholde flere internationale studerende, så de vælger

at blive og bosætte sig i Danmark efter endt uddannelse.

På den måde kan Danmark være med til at høste frugt-

erne af den uddannelse, de internationale studerende

har gennemført her i landet.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.1

En mere effektiv og sammenhængende

digital offentlig service

ANBEFALING 3.1

En mere effektiv og sammenhængende

digital offentlig service

Fundamentet for digitale og fællesoffentlige

virksomhedsrettede løsninger styrkes og videre-

udvikles løbende med fokus på fire hensyn;

1) opgør med silotænkning, 2) automatisering,

3) brugervenlighed og oplysninger til tiden og 4)

evaluering og erfaringsindsamling tænkes ind

fra start.

Selvom Danmark på mange måder er et foregangsland

på digitaliseringsområdet, bruger virksomhederne

fortsat mange ressourcer på administrative opgaver.

Eksempelvis fakturahåndtering, bogføring og indberet-

ning til myndigheder, hvilket i dag estimeres at koste

små og mellemstore virksomheder mere end 30 mia. kr.

årligt.

Digitale værktøjer er en central del af løsningen, når

man skal understøtte udviklingen af en endnu mere

sammenhængende og tidssvarende offentlig service,

som kan bidrage til at effektivisere virksomhedernes

sagsgange. Opgaven med at forbedre virksomhedernes

møde med det offentlige skal betragtes som en kontinu-

erlig opgave, hvor der konstant kan videreudvikles og

skabes bedre og mere sammenhængende digitale løs-

ninger. Det er ikke et afgrænset projekt med noget

bestemt endemål.

Formålet med anbefalingen er, at virksomhederne skal

kunne fokusere på deres kerneforretning. De administra-

tive opgaver kræver, at virksomhederne tager tid fra

forretningsudviklingen eller tilkøber assistance, ligesom

der er risiko for fejl, som i sidste ende kan koste virksom-

heden – og dermed samfundet – dyrt. Samtidig koster

det både virksomhederne og det offentlige ressourcer,

hvis de samme oplysninger skal tilvejebringes flere

gange i forskellige sager og sammenhænge – frem for

at oplysningerne genbruges på tværs.

14 EY (2019):

Eftersyn af årsregnskabsloven AMVAB-måling – Måling af administrative konsekvenser ved bogføringsloven og årsregnskabsloven.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 13

Digitaliseringspartnerskabet

Regeringen nedsatte den 16. marts 2021 Digitaliseringspartnerskabet. Partnerskabet fik til

opgave at udarbejde anbefalinger til regeringen om, hvordan Danmark udnytter og omsætter

mulighederne ved den digitale omstilling, samtidig med at vi bevarer det bedste fra vores vel-

færdssamfund. Den 1. oktober 2021 kom Digitaliseringspartnerskabet med sine anbefalinger,

der er konkrete anbefalinger til værkøjer, der kan styrke digitaliseringen i Danmark.

Som følge af

Aftale om finansloven for 2022 af december 2021

Aftale om ny reformpakke

Hurtigere i job, et stærkere arbejdsmarked, investeringer i fremtiden og innovative virksom-

heder af januar 2022

udmøntes en række initiativer. De skal bidrage til at indfri en del af

partnerskabets anbefalinger fx anbefaling 4 ”MinVirksomhed” om, at det skal være nemt at

være virksomhed i Danmark, og partnerskabets anbefaling 6 ”SMV:Digital”, om en signifikant

styrkelse af onlinesalg og eksport hos små virksomheder.

Kilde:

Egen tilvirkning.

Anbefalingen indebærer, at det kan være nødvendigt at

opdatere arkitekturen af nogle af de offentlige systemer

og registreringsløsninger, der efterhånden har en del år

på bagen. Ligeledes er det en udfordring i forhold til

at skabe sammenhæng på tværs, at systemerne har

svært ved at ”tale sammen” på tværs af myndighederne

– i stat, regioner og kommuner. Eksempelvis skal virk-

somheder løbende omstille sig til krav i lovgivning og

varetage administrative opgaver, hvor indberetningerne

ofte skal ske til forskellige myndigheder gennem forskel-

lige indgange.

Der er potentiale for bedre sammenhæng og overblik

over, hvad virksomhederne skal gøre, hvornår de skal

gøre det, og hos hvilke myndigheder. Og der er poten-

tiale for, at endnu flere indberetninger sker automatisk,

uden at virksomhederne aktivt behøver at gøre noget.

Ligesom borgerne i dag kender det fra fx årsopgørelsen,

der i mange tilfælde kan dannes på baggrund af data

indberettet fra arbejdsgiver, bank, mv. uden indtastnin-

ger fra borgeren selv. I den forbindelse er tværgående

samarbejde mellem myndigheder i forhold til virksom-

hedernes overblik over tilsyn, kontrol, bevillinger og

tilladelser og udveksling af oplysninger centralt.

Derudover kan sammenhængende kommunikation til

virksomhederne reducere informationsmængden og

understøtte, at flere virksomheder bliver opmærk-

somme på offentlige services og tilbud, der er relevante

for netop dem.

Der er allerede et arbejde i gang, herunder med opfølg-

ning på anbefalingerne fra Digitaliseringspartnerskabet

og en række eksisterende digitale løsninger, jf. boks 13.

Men der er potentiale i, at den offentlige service til

virksomheder udvikles og udbredes løbende, herunder

navnlig med et blik for at sammentænke løsninger på

tværs af myndigheder og sektorer.

I dag indebærer virksomhedernes løbende bogføring

og indberetning adskillige manuelle indtastninger,

opgørelser og sammenstillinger. Det gælder fx når virk-

somheder skal indberette regnskabsdata og finansielle

data. Fx indberetning af årsrapport til Erhvervsstyrelsen,

indberetning af momsafregning til Skattestyrelsen og

indberetning af regnskabsdata til Danmarks Statistik.

En digitaliseret og automatisk proces for løbende bog-

føring, kan gøre det lettere for virksomheder at generere

data og stille disse til rådighed for tredjeparter, heri-

blandt myndigheder.

Konkret anbefaler kommissionen at anvende og videre-

udvikle digitale redskaber, som kan lette hverdagen

for virksomhederne. Her hilses Digitaliseringspartner-

skabets anbefalinger velkommen, men kommissionen

peger også på, at der er brug for en løbende udvikling

med brugerne i centrum, så det kontinuerligt bliver

lettere at drive virksomhed i Danmark. Derfor anbefaler

kommissionen, at det videre arbejde pejles efter neden-

stående hensyn:

•

Opgør med silotænkning.

Digitale løsninger bør

fra start tænkes bredt på tværs af myndigheder, så

der er mulighed for genbrug og sammentænkning.

•

Automatisering.

Digitale løsninger skal så vidt

muligt være automatiske, så virksomhederne

automatisk afleverer de nødvendige oplysninger

til myndighederne.

•

Brugervenlighed og oplysninger til tiden.

Udvikling

bør ske i tæt dialog med brugerne, så der kan tages

hensyn til forskelligheder og tilbydes mere persona-

liseret information og kommunikation fra de offent-

lige myndigheder.

•

Evaluering og erfaringsindsamling.

For at høste

erfaringer og skabe kontinuerlig forbedring skal

evaluering tænkes ind fra start, når der udvikles nyt.

15 KPMG (2020):

Business case for Automatisk Erhvervsrapportering

og KPMG (2021):

Business case for forslag til ny bogføringslov.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.2

Nemmere regelefterlevelse

ANBEFALING 3.2

Nemmere regelefterlevelse

En ny tilgang til erhvervsrettet regulering skal

understøtte mere viden og ensartede fortolkninger.

Blandt andet via a) en koordineret, systematisk og

tværministeriel proces for konsekvensvurderinger

før ikrafttrædelse af ny lovgivning og b) evaluerin-

ger efter ikrafttrædelse af lovgivning. Derudover

skal der tages hånd om de mindste og nystartede

virksomheder ved indførsel af nye eller ændrede

regler.

Virksomhederne skal løbende efterleve nye krav og

regler fra mange forskellige kanter. Det kan være nye

love, ændrede bekendtgørelser eller nye krav fra EU.

I mange tilfælde ændres flere love og bekendtgørelser

på samme tid, men deres konsekvenser for erhvervslivet

opgøres særskilt – også selvom ændringerne påvirker

de samme virksomheder. Der tages således ikke højde

for konsekvensvurderingernes samlede betydning for

erhvervslivet, og konsekvensvurderingerne efterlader

kun et delvist billede af, hvordan virksomhederne vil

blive påvirket.

Kommissionen anbefaler en ny tilgang til erhvervsrettet

regulering. Tilgangen skal understøtte mere tidssvarende

erhvervsrettet regulering, mere viden og mere ensar-

tede fortolkninger.

Konkret bør Danmark lade sig inspirere af andre lande

og EU-Kommissionen, som langt tidligere i lovprocessen

udarbejder konsekvensvurderinger på områder, der kan

medføre væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Det indebærer også, at der udarbejdes konsekvensvur-

deringer af flere forskellige løsningsmuligheder, så for-

dele og ulemper ved de forskellige modeller fremstår

klart og kan indgå i beslutningsprocessen.

Enkeltstående regulering bør ligeledes ses i en helhed,

når der foretages konsekvensvurderinger, så konsekven-

serne for virksomhederne opgøres samlet. En tidlig og

helhedstænkende vurdering vil medvirke til at skabe

en nuanceret beslutningsproces, som understøtter mere

hensigtsmæssig regulering for både myndigheder og

erhvervsliv. Desuden bør regulering, implementering og

konsekvenser efter ikrafttrædelse evalueres systematisk,

så faktiske konsekvenser kan indgå i overvejelserne, når

nye regler udarbejdes.

Selvom regler og krav tjener en række samfundshensyn,

er det en balancegang, hvor regler og krav skal være

proportionale i forhold til de økonomiske og administra-

tive konsekvenser, som de medfører for erhvervslivet.

Hvert år indføres der ny regulering, som stiller nye eller

ændrede krav til virksomhederne. Det medfører ofte

administrative og økonomiske konsekvenser for virksom-

hederne. Siden 2016 er der indført ny regulering med

løbende byrder for erhvervslivet på akkumuleret ca.

2,3 mia. kr. Dertil kommer omstillingsomkostninger

på ca. 725 mio. kr. samlet set i 2019 og 2020, som er

de eneste år, hvor omstillingsomkostninger er opgjort.

I samme periode er der indført ny regulering med

løbende lettelser på akkumuleret ca. 3,9 mia. kr.

De mange regler og kompleksiteten heri, påvirker

virksomhedernes dagligdag og kan være hæmmende

for deres vækst og produktivitet, samtidig med at det

løbende medfører direkte byrder for virksomhederne

i deres omstilling til nye regler. Det er derfor vigtigt,

at nye regler også er gode regler, der udarbejdes med

afsæt i det egentlige formål frem for fokus på proces-

krav, at reglerne er proportionelle i forhold til det

ønskede samfundshensyn, og at der er taget højde for

både de direkte og indirekte konsekvenser, som reglerne

medfører.

16 Erhvervsministeriets årlige redegørelser til Folketinget om erhvervslivet og reguleringen for perioden 2016-2020. Tallene er udregnet

ved brug af EØK-metoden, som er baseret på den internationalt anvendte Standard Cost Model. De dækker erhvervslivets direkte byrder

og lettelser i form af administrative konsekvenser samt øvrige efterlevelseskonsekvenser.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

For virksomhederne kan det skabe transparens, hvis

der i konsekvensvurderingerne tænkes på tværs af

ministerområder, lovgivning mv., da virksomhedernes

rammevilkår og samlede omkostninger påvirkes af den

samlede ændrede regulering på området.

Især små og nystartede virksomheder kan have vanske-

ligt ved at leve op til komplekse regler. Kommissionen

anbefaler derfor, at der i højere grad tages aktivt stilling

til mulige ”kravlegårdsmodeller”. Det vil sige, at nye eller

ændrede regler ikke eller kun i mindre grad gælder

de mindste og nystartede virksomheder. Det kendes

eksempelvis fra regnskabsområdet, hvor virksomheder

i regnskabsklasse B kan fravælge revision, hvis virk-

somheden i to følgende regnskabsår ikke overstiger

bestemte grænser for virksomhedsstørrelse. Kravle-

gårdsmodellerne vil frigive tid i de små virksomheder

med vækstpotentiale til at fokusere på driften af

virksomheden.

Endeligt er det kommissionens overbevisning, at

digitale løsninger også på dette område kan spille

en større rolle, samtidig med at det kan bidrage til

erhvervsøkonomiske og samfundsøkonomiske gevinster.

Brugen af digitale værktøjer og blandt andet kunstig

intelligens til at indfange betydningen af lovtekster

kan mindske behovet for lokale fortolkninger i de

enkelte virksomheder. Det kræver dog, at der igang-

sættes et tværgående samarbejde med eksempelvis

andre myndigheder, interessenter m.fl., som gør lov-

givningen maskinlæsbar og opmærker den, så nye

digitale muligheder kan udnyttes.

En ny tilgang til regulering vil bidrage til, at der træffes

bedre og mere oplyste beslutninger. Enklere og tydeli-

gere regulering kan skabe bedre rammer for erhvervs-

livet og reducere den tid, det tager for virksomhederne

at leve op til regler og krav. Det kan samtidig bidrage

til at reducere antallet af tilfælde, hvor virksomheder

af den ene eller anden grund ikke lever op til reglerne.

Tilgangen kan på den anden side øge de statsfinansielle

omkostninger, idet flere potentielle muligheder og sam-

spil med anden lovgivning i højere grad skal undersøges

og dokumenteres. Det er derfor væsentligt, at anbefalin-

gen gennemføres med blik for effektiv administration.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.3

Styrket teknologioverførsel fra universiteter

ANBEFALING 3.3

Styrket teknologioverførsel fra universiteter

Universiteterne skal tage kritisk stilling til, i hvilket

omfang de har behov for at søge og eje patenter

samt gøre processen for overdragelse af rettig-

heder til nye opfindelser mere transparent og

ensartet.

Patentering er omkostningsfuld og tidskrævende,

og selvom der er opnået patent på en opfindelse, står

universitetet ofte med en opfindelse, der skal modnes

yderligere, inden den kan introduceres på markedet

af virksomheder. Herudover kan det være nødvendigt

at forsvare patentet mod konkurrerende produkter,

hvilket også kan være en tung opgave.

Universiteterne kan derfor overveje i højere grad at

indgå aftaler om overdragelser af rettigheder til virksom-

heder, uden at der på forhånd er opnået et patent og

således lade det være op til erhvervslivet at søge om

og finansiere patentering. Det kan også overvejes,

om teknologioverførsel kan foregå med nye metoder,

fx gennem koncepter som

Open Innovation in Science

på Aarhus Universitet, hvor universitetet samarbejder

med virksomheder med fuld åbenhed om udviklingen af

nye opfindelser, og hvor universitetet og virksomheder

på forhånd afskriver sig muligheden for patentering af

den grundlæggende opfindelse.

Kommissionen anbefaler endvidere, at universiteternes

praksis for overførsel af rettigheder til virksomheder

gøres mere transparent og ensartet. Det anbefales, fordi

nogle virksomheder og iværksættere oplever processen

som unødig dyr og besværlig.

Konkret kan det overvejes, om der skal oprettes en

støttefunktion for teknologioverførsel på tværs af

universiteterne, som det fx kendes fra Irland, blandt

andet for at standardisere aftaleskabeloner, der fast-

lægger grundlæggende vilkår. Irland har haft succes

med at tilrettelægge en national indsats for teknologi-

overførsel i samarbejde med universiteterne. Det er

sket i regi af initiativet

Knowledge Transfer Ireland,

som har fået til ansvar for at udvikle og formidle en

vifte af værktøjer og guides til at lette forhandling af

aftaler om samarbejde og IP-rettigheder.

En standardisering af universiteternes kontrakter for

kommercialisering af rettigheder vil potentielt øge

gennemsigtigheden af aftalens vilkår og vil kunne

medvirke til en hurtig indgåelse af rettighedsaftaler.

Der kan for eksempel tilbydes mulighed for ekspres-

licens til virksomheder baseret på en fast, forhånds-

godkendt aftaleskabelon for ukomplicerede licensaftaler.

Støttefunktionen kan frigøre ressourcer på universite-

terne ved at understøtte arbejdet med teknologi-

overførsel gennem vejledende materialer for smidig

aftaleindgåelse og handel med rettigheder, ligesom at

der kan igangsættes faglige kurser og gå-hjem-møder

om aktuelle emner og nyheder for personer, der

arbejder med teknologioverførsel og IP-rettigheder.

Regeringen har i efteråret 2021 annonceret et Partner-

skab for Viden og Vækst, der blandt andet skal komme

med anbefalinger til, hvordan forskning i højere grad

kan omsættes til innovation i erhvervslivet. Kommis-

sionen anbefaler, at partnerskabet specifikt forholder

sig til, hvordan universiteternes praksis for overførsel af

rettigheder til virksomheder kan gøres mere transparent

og ensartet.

17 Det er væsentligt, at der bygges videre på eksisterende erfaringer og aftaleskabeloner. I 2008 blev der fx udviklet vejledende modelaftaler,

som virksomheder og offentlige forskningsinstitutioner kunne støtte sig til, når de samarbejdede om forskning og udvikling. Modelaftalerne

er tilgængelig på Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.4

Nye muligheder i dagpengesystemet

for iværksættere

ANBEFALING 3.4

Nye muligheder i dagpengesystemet

for iværksættere

Sikkerhedsnettet for nystartede iværksættere

forbedres ved, at de kan optjene ret til dagpenge

og få beregnet dagpengesats på baggrund af deres

indkomst i året inden opstart af virksomheden.

Kommissionen anbefaler at forbedre dagpengesystemet

for iværksættere, så flere erfarne lønmodtagere har et

sikkerhedsnet, hvis de tager springet til en tilværelse

som selvstændig. Årsagen er, at nye virksomheder er

en vigtig kilde til innovation og nye forretningsgange

i erhvervslivet til gavn for produktiviteten i samfundet.

Analyser viser, at det særligt er personer med mangeårig

erfaring og konkret branchekendskab fra fast beskæfti-

gelse, der får succes som iværksættere. Men samtidig

er det også denne gruppe, for hvem risikoen ved at

starte selvstændig virksomhed er størst. Det skal ses

i lyset af, at det kan tage tid for nystartede iværksættere

at oparbejde en stabil indkomst, hvilket i praksis kan

gøre det vanskeligt at få adgang til det sikkerhedsnet,

som dagpengesystemet ellers udgør. Kommissionen

vurderer, at det kan være udslagsgivende for, om en

lønmodtager rent faktisk beslutter at tage springet til

at starte selvstændig virksomhed.

Derfor anbefaler kommissionen, at sikkerhedsnettet

under nye selvstændige, der kommer fra en status som

dagpengeforsikrede lønmodtagere, forbedres – ved at

gøre det nemmere at bevare retten til dagpenge, mens

de prøver at starte ny virksomhed. Det kan ske ved at

gøre det muligt at optjene retten til dagpenge på bag-

grund af beskæftigelse i 12 sammenhængende måneder

op til virksomhedens oprettelse.

Dagpengesystemet er en forsikring mod indkomsttab

ved ledighed. Lønmodtagere optjener retten til dag-

penge på baggrund af arbejdsindkomst, som inden for

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

FIGUR 34

Anbefaling om nye muligheder i dagpengesystemet for iværksættere

Lønmodtager

I dag

A-kasse

Selvstændig

Ret til at påbegynde

dagpenge

Dagpenge

Anbefaling

-1

A-kasse

Ret til at påbegynde

dagpenge

År

Dagpenge

Kilde:

Egen tilvirkning.

de seneste tre år skal være på mindst ca. 250.000 kr.

Den selvstændige kan yderligere anvende overskud af

egen virksomhed til at opfylde indkomstkravet.

Nye virksomheder kan særligt i virksomhedens første

leveår, hvor alt skal bygges op fra bunden, have svært

ved at opnå et tilstrækkelig overskud til, at den selv-

stændige kan opfylde indkomstkravet og dermed opret-

holde adgang til dagpenge. Særligt i højinnovative nye

virksomheder inden for fx medico eller på det digitale

område kan der være en lang produktudviklingsperiode

uden salg og opbygning af kundegrundlag.

Kommissionen anbefaler derfor, at den selvstændige

som alternativ til overskud kan optjene ret til dagpenge

gennem indkomst målt året inden virksomhedens

opstart. For at gøre brug af optjeningsmuligheden skal

den selvstændige opfylde et akkumuleret omsætnings-

krav på 500.000 kr. eller aktivitetskrav i form af fx

kapitalindskud. Den selvstændige skal desuden have

været medlem af en A-kasse i hele perioden fra året

inden virksomhedsstart til tidspunktet for eventuel

brug af den nye optjeningsmulighed.

Den nye optjeningsmulighed anbefales at gælde i

virksomhedens første fem leveår. En femårig periode

giver den selvstændige en rimelig tidsperiode til at

vurdere potentialet i at gøre virksomheden til sin leve-

vej. Anbefalingen er en udvidelse af de nuværende

regler, hvor den selvstændige i de første to leveår for

virksomheden kan anvende optjeningsgrundlaget fra

året inden opstart af virksomheden, jf. figur 34.

For de selvstændige, som allerede i dag har ret til

dagpenge, men som også opfylder den nye optjenings-

mulighed, anbefaler kommissionen, at de får den

højeste af de to dagpengesatser.

For nogle typer af selvstændige kan der være fuld

aktivitet i virksomheden, selvom det ikke har været

muligt at oparbejde en væsentlig omsætning. Det kan

eksempelvis omfatte selvstændige, der har en god idé til

en ny forretningsmodel, som de bruger tid på at udvikle,

men som endnu ikke er klar til markedet. Derfor skal

der anvendes andre finansielle nøgletal end omsætning,

der afspejler aktivitet i en given virksomhed. Kommis-

sionen har identificeret flere mulige indikatorer. Det

kan eksempelvis være historiske tal for registreret kapi-

tal i virksomheden, der er tilgængelig i CVR-registreret.

Således vil der også være adgang for virksomheder, der

ikke har haft omsætning, men som alligevel har haft en

forretningsmodel, som har gjort det muligt at tiltrække

ekstern kapital til virksomheden.

Hvert år lukker godt 2.500 selvstændige en virksomhed,

der er mellem 2 og 5 år gammel. Med et omsætnings-

krav på 500.000 kr. vil anbefalingen forventeligt spænde

et nyt sikkerhedsnet ud under ca. 200 af disse personer

– altså personer, som ikke i dag opfylder kravene til

at modtage dagpenge. Herudover vil godt 150 fuldtids-

ledige få en lidt højere dagpengesats end den, de får

i dag.

Kommissionen vurderer, at anbefalingen vil understøtte,

at flere erfarne lønmodtagere vil tage springet som

selvstændig. Den samfundsøkonomiske gevinst ved

anbefalingen kan være betydelig i de tilfælde, hvor en

iværksætter – som på grund af det stærkere sikkerheds-

net – tager springet og ender med at opbygge en høj-

produktiv virksomhed, som skaber mange jobs og kan

gøre sig gældende internationalt. Der er mange forhold,

der har betydning for, hvornår sådanne typer af virk-

somheder opstår. Det sker ikke hvert år i Danmark, men

når det sker, har det stor betydning for velstanden i

samfundet.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.5

Tidligere identifikation af

virksomheder i vanskeligheder

ANBEFALING 3.5

Tidligere identifikation af virksomheder

i vanskeligheder

Tidlig identifikation af konkurstruede virksomheder

og bedre mulighed for målrettet rådgivning skal

forebygge konkurser eller fremme mere effektive

virksomhedslukninger. Det skal gælde for både

nedlukningstruede virksomheder og for nyetable-

rede virksomheder, før de risikerer at komme i

økonomisk uføre.

Kommissionen ser et potentiale i at skabe bedre forud-

sætninger for smidig og hensigtsmæssig nedlukning af

virksomheder i økonomiske vanskeligheder med henblik

på at frigøre ressourcer og undgå langstrakte konkurs-

processer.

Det kan være svært for virksomhedsejere at beslutte,

om de skal kaste håndklædet i ringen uden det rette

overblik og rådgivning. Ofte sker der en øget gæld-

sættelse, før virksomhedens ledelse opfatter lukning

som et reelt alternativ. Der ses også en tendens til, at

virksomheder holder på ansatte så længe som muligt

på trods af nedgang i omsætningen. Det er ofte tilfældet

i virksomheder, der ikke inddrager en autoriseret revisor.

Forholdsvis få opsøger rådgivning, når deres virksomhed

er i krise. Samtidig er det ofte lavproduktive virksom-

heder, der er nedlukningstruede.

Mangel på tidlig identifikation og mulighed for rådgiv-

ning om mulige exit-strategier kan forlænge nedturen

for virksomhedsejeren, indtil konkurs måske er eneste

udvej. Samtidig kan konkursen blive en hæmsko for, at

virksomhedsejeren fremadrettet kan starte virksomhed,

fordi regler om konkurskarantæne kan forhindre virk-

somhedsejere i på ny at starte virksomhed eller blive

del af en selskabsledelse.

Virksomheders nedlukningsrisiko kan i nogle tilfælde

forudsiges ud fra finansielle nøgletal. Jo hurtigere

nedlukningstruede virksomheder identificeres, desto

tidligere kan man sætte ind med vejledning med

henblik på at minimere risikoen for en langstrakt

konkursproces. Reformkommissionen anbefaler derfor,

at der arbejdes med værktøjer, der gør det muligt at

identificere virksomheder, der er i risiko for nedlukning,

baseret på fx regnskabsdata, manglende betalinger til

det offentlige eller andre finansielle nøgletal.

I forlængelse heraf anbefaler kommissionen, at der kan

arbejdes med at fremme mere effektive nedlukninger

af virksomheder gennem fx formaliserede rådgivnings-

tilbud i form af Early Warning-programmet, der er et

offentligt-privat samarbejde.

Kommissionen anbefaler også, at der arbejdes med

målrettet rådgivning og tilbud, der kan gøre virksom-

heder opmærksomme på muligheder, før de risikerer

at komme i vanskeligheder. Mulighederne kan både

være hensigtsmæssig nedlukning eller at virksomheden

trimmes, så den igen bliver konkurrencedygtig.

Gennemsnitligt ophører godt 50.000 virksomheder

årligt. Nedlukning af virksomheder, der ikke er leve-

dygtige, er en naturlig og ønskværdig del af en markeds-

økonomi. Det understøtter dynamik og produktivitet,

når mere konkurrencedygtige virksomheder udkonkurre-

rer andre. Der er forskellige årsager til ophør af virk-

somheder. Afhængig af virksomhedsform, har virksom-

hedsejere forskellige måder at lukke en virksomhed på.

Hvorvidt virksomheden er solvent eller insolvent har

ligeledes betydning for måden, virksomheden skal lukke

på. En mere effektiv nedlukningsproces frem for en

konkurs vil kunne reducere samfundsmæssige omkost-

ninger, herunder gældsopbygning og økonomiske

omkostninger for staten, virksomhedsejeren og øvrige

involverede parter.

Kommissionen bemærker i den sammenhæng, at en

machine learning-løsning alene kan pege på virksom-

heder, der statistisk er i fare for at komme i økonomisk

uføre. Den skal suppleres af en konkret vurdering i den

enkelte virksomhed.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.6

Automatisk ophold til

internationale dimittender

ANBEFALING 3.6

Automatisk ophold til internationale

dimittender

Internationale dimittender, dvs. dimittender

fra videregående uddannelser i Danmark fra

såkaldte tredjelande (lande uden for EU/EØS),

får automatisk tilladelse til at arbejde og opholde

sig i Danmark i tre år efter endt uddannelse.

Tilladelsen meddeles samtidig med, at de optages

på uddannelsen.

Anbefalingen syner måske ikke af så meget, fordi mange

internationale dimittender allerede med de nuværende

regler har mulighed for at søge om fortsat ophold

i Danmark efter studierne. Men signaler er vigtige.

Formålet med anbefalingen er at sende et klart og posi-

tivt signal til de studerende om, at de er velkomne til at

arbejde i landet, efter de har afsluttet deres uddannelse.

Det handler om, at flest mulige af de ressourcestærke

unge mennesker, der er rejst til Danmark og har taget

en videregående uddannelse på en dansk uddannelses-

institution, skal blive i Danmark bagefter.

Konkret betyder kommissionens anbefaling, at inter-

nationale studerende allerede på det tidspunkt, de får

deres opholdstilladelse til at studere i Danmark, får

en opholds- og arbejdstilladelse, der gælder de første

tre år i landet efter normeret uddannelsestid (uanset

om den internationale studerende færdiggør sin

uddannelse, og om det sker inden for normeret tid),

jf. figur 35.

FIGUR 35

Anbefaling om ny kombineret studie- og dimittendtilladelse

Ophold

som

studerende

Jobsøgnings-

ophold

(6 måneder)

Etableringskort (2 år)

Mulig forlængelse (1 år)

I dag

Erhvervsordninger herunder beløbsordning, forskerordning og positivliste (ikke tidsbegrænset)

Anbefaling

Ophold

som

studerende

Dimittendperiode (3 år)

Erhvervsordninger herunder beløbsordning, forskerordning og positivliste (ikke tidsbegrænset)

Studieperiode

Efter endt uddannelse

Kilde:

Egen tilvirkning.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Derved skabes en kombineret studie- og dimittendtilla-

delse. I den samlede studie- og dimittendperiode skal

udlændingen ikke ansøge om en ny opholdstilladelse

efter endt uddannelse, hvilket er tilfældet i dag. At

fjerne denne ekstra barriere vil gøre det mere sandsyn-

ligt, at de internationale studerende allerede fra studie-

start indretter sig efter et arbejdsliv i Danmark og plan-

lægger at blive i Danmark efter deres studier.

Efter udløb af den kombinerede studie- og dimittend-

tilladelse vil udlændingen kunne få opholds- og arbejds-

tilladelse efter erhvervsordningerne (fx beløbsord-

ningen, forskerordningen, mv.) ligesom i dag, hvis

betingelserne herfor er opfyldte.

Den anbefalede kombinerede studie- og dimittend-

tilladelse skal erstatte den nuværende

etablerings-

kortordning,

som er en af flere måder til at opnå

opholds- og arbejdstilladelse efter studierne, hvis ikke

den internationale dimittend opfylder eksempelvis

kravene til beløbsordningen. Etableringskortordningen

giver opholdstilladelse i to år med mulighed for forlæn-

gelse i et år. Dimittenden skal selv indsende ansøgning

om at få et etableringskort efter studierne og kan for-

vente endelig afklaring på sin ansøgning typisk inden

for én måned. Dimittenden kan starte med at arbejde,

så snart at ansøgningen er indsendt.

Kommissionen anbefaler, at målgruppen for den nye

ordning er alle internationale studerende, som gennem-

fører en videregående uddannelse i Danmark, dvs.

en erhvervsakademi-, professionsbachelor-, bachelor-,

kandidat- eller ph.d.-uddannelse fra en dansk uddannel-

sesinstitution.

Mange af de internationale dimittender, der har færdig-

gjort en uddannelse i Danmark, har stort potentiale

for også at finde job her. Hvert år færdiggør omkring

1.000 internationale studerende en uddannelse fra en

dansk videregående uddannelsesinstitution. Det lyder

måske ikke som mange, men forslaget kan føre til en

ikke ubetydelig beskæftigelsesfremgang, hvis blot lidt

flere bliver i Danmark. Hvis eksempelvis 25 flere inter-

nationale studerende bliver i Danmark og arbejder, vil

det efter 10 år betyde, at beskæftigelsen er øget med

250 personer. Det vil i givet fald styrke de offentlige

finanser. Det skal ses i lyset af, at hver international

dimittend med en videregående uddannelse, som

vælger at blive i Danmark i eksempelvis 10 år efter

endt studie i gennemsnit, samlet set bidrager med

i omegnen af 650.000 kr. til de offentlige finanser

alt i alt, jf. boks 14. Herudover er det vurderingen,

at anbefalingen ikke medfører ekstraudgifter til sags-

behandling.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 14

Internationale dimittender fra tredjelande (lande uden for EU/EØS)

Der var i 2018 6.558 internationale dimittender fra de videregående uddannelser, heraf

1.109 fra lande uden for EU/EØS. Af de 1.109 dimittender fra 2018 var 45 pct. hjemrejst

ét år efter, 22 pct. var blevet tildelt et etableringskort, 13 pct. ophold gennem erhvervs-

ordningerne og 20 pct. havde en anden opholdstilladelse (fx familiesammenført), jf. figur a.

FIGUR a

Udenlandske dimittender, 2018

Personer

1.200

1.000

800

600

400

200

Dimittender

Etableringskort

Erhvervsordning

Anden

opholdstilladelse

Hjemrejst

Internationale dimittenders bidrag til de offentlig finanser

De gennemsnitlige offentlige indtægter fra internationale studerende stiger løbende efter

studiestart, hvorimod de gennemsnitlige offentlige udgifter er højest året før studiestart

og i studiestartsåret. En gennemsnitlig internationale studerende fra et land uden for

EU/EØS vil således have et positivt nettobidrag til de offentlige finanser 5 år efter studie-

start. Herefter vil det samlede nettobidrag blive ved med at stige jo flere år det lykkes at

fastholde den internationale dimittend.

Nettobidraget varierer blandt andet på tværs af forskellige videregående uddannelser.

Hvis eksempelvis udlændingen stadig er i Danmark 10 år efter endt studie, vil det gennem-

snitlige akkumulerede nettobidrag være 350.000-800.000 kr., alt efter om der er tale om

en erhvervsakademi- eller en kandidatuddannet. Ca. 60 pct. af de internationale dimittender

fra ikke EU/EØS lande har læst en lang videregående uddannelse og ligger dermed i den

høje ende af intervallet.

Anm.:

Dimittender er alle studerende, der har færdiggjort en videregående uddannelse i Danmark i 2018, som ikke

påbegynder en ny uddannelse inden for et halvt år. Internationale dimittender er dimittender med statsborgerskab

uden for Norden, EU, EØS og Storbritannien, hvis primære tilknytning til Danmark opstår igennem studiet – dvs.

deres seneste indvandring til Danmark forekommer tidligst et år før deres første påbegyndte videregående uddan-

nelse. Dimittendernes opholdsstatus er opgjort ét år efter dimittering, altså i 2019. Erhvervsordninger dækker over

beløbsordningen, forskerordningen, fast track-ordningen og positivlisten. Anden opholdstilladelse er hovedsageligt

udgjort af familiesammenførte udlændinge. Hjemrejst dækker over internationale dimittender, som ét år efter endt

studie ikke befinder sig i Danmark.

Det blev først muligt for internationale dimittender med en professionsbachelor- og bacheloruddannelse at ansøge

om etableringskort den 1. juli 2020. Det er ikke muligt for internationale dimittender med en kort videregående

uddannelse at ansøge om etableringskort.

Kilde:

Danmarks Statistik og egne beregninger.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

3.7

Hurtig og nem ansættelse

af udenlandsk arbejdskraft

ANBEFALING 3.7.a

Ny mulighed for brug af fast track-ordningen

Virksomheder, som ikke har en fast track-certifice-

ring, får mulighed for at gøre brug af

hurtig jobstart

mod en bankgaranti på 80.000 kr. pr. ansøgning.

En hurtig og smidig ansættelsesproces kan være af-

gørende for virksomheder, som har brug for at ansætte

højt specialiseret arbejdskraft. Den potentielle kandidat

til et job i Danmark kan være i dialog med virksomheder

i andre lande eller have brug for en afklaring, før kandi-

daten beslutter at flytte hele familien med alt, hvad det

indebærer, til et andet land. Som situationen er i dag,

kan virksomheder, der ikke er fast track-certificerede,

risikere ikke at kunne svare en mulig ny medarbejder,

som så står i en uafklaret venteposition, i op til ca.

3�½ måneder. Kommissionen vurderer, at det er en

forudsætning for dansk erhvervslivs mulighed for at

konkurrere om internationale talenter og kompetencer,

at virksomheden kan forsikre den udenlandske kandidat

om, at han eller hun kan starte arbejde i Danmark med

det samme. Og det er vigtigt, at processen for opholds-

og arbejdstilladelse er smidig og enkel, hvis virksom-

heden skal lykkes med at få tiltrukket de bedst egnede

kandidater til Danmark.

ANBEFALING 3.7.b

Kortere sagsbehandlingstider ved ansættelse

af udenlandsk arbejdskraft

Sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansæt-

telse af udenlandsk arbejdskraft afkortes, og viden

om de eksisterende erhvervsordninger, som giver

virksomheder adgang til at ansætte udenlandsk

arbejdskraft, udbredes mere i erhvervslivet.

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

BOKS 15

Fast track-certificering

Fast track-ordningen giver certificerede virksomheder mulighed for med kort varsel at

ansætte højtkvalificerede udlændinge uden at skulle afvente sagsbehandlingen i Styrelsen

for International Rekruttering og Integration.

Certificering til fast track-ordningen

For at blive certificeret til at benytte fast-track ordningen skal en virksomhed opfylde en

række betingelser. Betingelserne er blandt andet, at

• virksomheden skal have mindst 20 fuldtidsansatte i Danmark

• ansættelse på virksomheden sker efter sædvanlige vilkår

• virksomheden ikke er omfattet af en lovlig arbejdskonflikt

• virksomheden ikke har alvorlige udeståender med Arbejdstilsynet

• virksomheden ikke er straffet (i et nærmere fastsat omfang) efter udlændingeloven.

Kilde:

Egen tilvirkning.

For større danske virksomheder er det i dag muligt at

få adgang til særlig hurtig sagsbehandling hos myndig-

hederne gennem en såkaldt fast track-certificering.

Fast track-certificeringen giver blandt andet virksom-

hederne mulighed for ved hjælp af

hurtig jobstart

at ansætte udenlandsk arbejdskraft indenfor 10 dage,

jf. boks 15.

Af de godt 9.000 opholdstilladelser, der i 2019 blev

meddelt til nyansatte blev godt 3.300 givet gennem

fast track-ordningen. Der er i dag ca. 550 fast track-

certificerede virksomheder – heriblandt flere af de

største danske virksomheder. I løbet af 2019 benyttede

godt 400 private virksomheder sig af fast track-ordnin-

gen. Disse virksomheder beskæftiger tilsammen 13 pct.

af arbejdsstyrken. Til sammenligning beskæftiger virk-

somheder med mindst 20 fuldtidsansatte (som derved

har mulighed for at blive fast track-certificerede) 72 pct.

af arbejdsstyrken.

Konkret anbefaler kommissionen, at virksomheder,

som ikke er fast track-certificerede, får mulighed for at

gøre brug af ordningen mod bankgaranti på 80.000 kr.

pr. ansøgning. På den måde kan virksomheder, som

enten ikke kan opnå certificering eller som har valgt

ikke at have en, ansætte og hurtigt få en udenlandsk

ansøger i gang i virksomheden.

Anbefalingen øger ikke udgifter til sagsbehandling

i det offentlige. Kommissionen vurderer, at der er et

betydeligt potentiale ved forslaget – både ved at virk-

somheder i højere grad end i dag får held til at tiltrække

udenlandsk arbejdskraft og kompetencer, men også

ved at den udenlandske ansøger langt hurtigere kan

komme i gang med at arbejde – sideløbende med at

sagsbehandlingen finder sted hos myndighederne.

Det skal ses i lyset af, at hver udlænding ansat via fast

track-ordningen i gennemsnit bidrager med i omegnen

af 300.000 kr. til de offentlige finanser årligt.

Kommissionen vurderer derudover, at der generelt

er behov for, at sagsbehandlingstiderne bliver kortere

hos Styrelsen for International Rekruttering og Inte-

gration (SIRI), som behandler ansøgninger om opholds-

og arbejdstilladelse efter blandt andet erhvervsord-

ningerne. Lange sagsbehandlingstider er til skade for

produktiviteten i Danmark, og de virksomheder, som

kommissionen har talt med, ser de lange sagsbehand-

lingstider som en stor udfordring.

Kommissionen anbefaler endvidere, at kendskab til

erhvervsordningerne, som kan give opholds- og arbejds-

tilladelse til udenlandsk arbejdskraft, bliver udbredt.

Det må ikke være manglende viden om de ordninger,

der kan anvendes for udlændinge, som sætter en stop-

per for, at danske virksomheder ansætter den nødven-

dige udenlandske arbejdskraft. Der opfordres derfor til,

at myndighederne og erhvervsorganisationer mv. gør

en indsats for at øge kendskabet til ordningerne, som

virksomhederne kan gøre brug af, når de ønsker at

ansætte udenlandsk arbejdskraft til gavn for produk-

tiviteten og samfundsøkonomien.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 4

NYE REFORMVEJE 1

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Del 4

Pejlemærker

Denne del giver et overblik over, hvilke effekter kommis-

sionens anbefalinger i nærværende delrapport forventes

at have. Kernen i kommissionens arbejde er at finde nye

veje til at styrke beskæftigelse, velstand og produktivitet

og til at give borgerne mere lige muligheder. Kommissio-

nen har fra start valgt tre pejlemærker for sit samlede

arbejde med anbefalinger:

• Produktivitet

• Beskæftigelse

• Social mobilitet

Beskæftigelse og produktivitet er pejlemærker kendt

fra tidligere reformer. Nyt er til gengæld social mobilitet

som centralt pejlemærke. Kommissionen ønsker, at

anbefalingerne også dokumenterbart skal bidrage til

bedre muligheder og livskvalitet for de dårligst stillede.

Kommissionen vil selvfølgelig også fokusere på, om

forandringer bidrager positivt til samfundsøkonomien

og de offentlige finanser, ligesom andre mål vil indgå,

hvor det er relevant. Det kunne fx være indkomstforde-

ling, forbrugsmuligheder, uddannelsesniveau, sundhed

og kvalitet af offentlig service. I dette materiale er der

fokus på de tre ovenstående pejlemærker.

Anbefalingerne i denne rapport omhandler tre hoved-

områder: Nyt uddannelseslandskab for universitets-

uddannelserne, bedre voksen- og efteruddannelse og

styrkede vilkår for erhvervslivet. Det er kommissionens

vurdering, at anbefalingerne på hvert af de tre områder

bidrager til et løft i beskæftigelsen og især produktivi-

teten.

Kommissionen vurderer, at effekten på den sociale

mobilitet er neutral. Den moderate effekt på social

mobilitet i denne pakke skal ses i lyset af, at øget social

mobilitet mest effektivt understøttes gennem tiltag i

barn- og ungdommen og til grupper af borgere på

kanten af arbejdsmarkedet. Derfor vil bidraget til dette

pejlemærke være større i kommissionens kommende

afrapporteringer, der vil indeholde anbefalinger ved-

rørende borgerens møde med systemet, integrations-

området samt børne- og ungeområdet. Kommissionen

har imidlertid lagt vægt på, at anbefalingerne ved-

rørende uddannelse for voksne er indrettet således,

at de ikke modarbejder den sociale mobilitet, men på

visse områder understøtter den.

Pejlemærket: Produktivitet

Hovedsigtet med kommissionens anbefalinger i denne

rapport er at øge velstanden gennem et højere produk-

tivitetsniveau. Højere produktivitet handler om, hvordan

vi som samfund kan gøre tingene på en smartere måde,

så vi med færre ressourcer kan skabe mere værdi.

Virksomheders adgang til velkvalificeret arbejdskraft

med relevante kompetencer er en forudsætning for

høj produktivitet.

Anbefalingerne understøtter på forskellig vis højere

produktivitet, men virker også gensidigt forstærkende.

For eksempel vil den nye struktur på kandidatuddannel-

serne og omlægningen af SU på kandidatuddannelserne

spille sammen og trække i samme retning, fordi de kan

understøtte, at de studerende træffer et uddannelses-

valg med større relevans for arbejdsmarkedet. Det

er kommissionens vurdering, at det nye uddannelses-

landskab på universiteterne kan øge produktiviteten

svarende til, at BNP i nutidskroner hvert år vil være i

omegnen af 25 mia. kr. større end i dag, når forslaget

er fuldt implementeret.

Anbefalingerne indebærer blandt andet, at nogle afslut-

ter kandidatuddannelsen tidligere end i dag. Det betyder

isoleret set, at de kommer hurtigere ud på arbejdsmar-

kedet med en lidt lavere produktivitet i gennemsnit.

Til gengæld trækker en række forhold potentielt i ret-

ning af højere produktivitet. Investeringen i universitets-

uddannelserne øges, og en række af anbefalingerne

understøtter, at uddannelserne bliver mere relevante

for arbejdsmarkedet, ligesom et nyt optagesystem skal

understøtte en bedre fordeling af de dygtigste unge fra

de gymnasiale uddannelser. Investeringerne kommer til

udtryk i højere uddannelsestaxametre og investeringer

i kvalitet i uddannelserne, og råderummet hertil er

blandt andet skabt ved at øge beskæftigelsen og ompri-

oritere SU-stipendier på kandidatuddannelserne til lån.

Anbefalingerne for voksen- og efteruddannelsesområdet

understøtter også højere produktivitet. Kommissionens

analyser indikerer, at blandt andet vores voksen- og

efteruddannelsessystem bidrager til omstilling af

arbejdsstyrken, ligesom blandt andet AMU-kurser

påvirker produktiviteten blandt ufaglærte og faglærte

positivt.

Fortegnet er med stor sikkerhed positivt. Det er imidler-

tid vanskeligt at sætte tal på effekten af anbefalingerne.

REFORMKOMMISSIONEN

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Endelig har anbefalingerne vedrørende erhvervslivet

potentiale til at understøtte højere produktivitet i det

danske samfund. Der er dog hovedsageligt tale om

retningsgivende anbefalinger, der ikke kan omsættes

til effektskøn, før de bliver konkretiseret af de aktører,

der skal arbejde videre med forslagene.

Pejlemærket: Beskæftigelse

Anbefalingerne til et nyt uddannelseslandskab på

universitetsområdet vurderes isoleret set at øge beskæf-

tigelsen med ca. 7.000 fuldtidspersoner. Effekten dækker

over forskellige modsatrettede effekter.

Nogle studerende vil komme tidligere ud på arbejds-

markedet, fordi de tager en etårig kandidatuddannelse,

mens andre arbejder mere under studierne, fordi de

tager en af de nye attraktive erhvervskandidater. Disse

effekter trækker isoleret set i retning af øget beskæfti-

gelse. Omvendt forventes mange flere at vende tilbage

og tage uddannelse senere i livet. Det trækker isoleret

set i retning af lavere beskæftigelse.

Omprioriteringen af SU-stipendier på kandidatdelen

til lån medfører, at beskæftigelsen øges med ca. 3.000

fuldtidspersoner. Det afspejler, at den gennemsnitlige

forsinkelse på studiet reduceres, da omkostningerne

ved at være under uddannelse ift. fuldtidsbeskæftigelse

alt andet lige er højere.

For en række af de andre anbefalinger er det ikke muligt

at sætte et præcist tal på, hvor meget beskæftigelsen

øges. Det er fx tilfældet for forslagene, der sigter på at

tiltrække og fastholde mere udenlandsk arbejdskraft.

Som det fremgår af hovedrapporten, er der imidlertid

et ikke ubetydeligt potentiale forbundet med anbefalin-

gerne.

Som nævnt ovenfor er barn- og ungdommen særlig

vigtig, når det handler om at bryde den sociale arv.

Det har været centralt for kommissionen, at der stadig

er stipendier på bachelordelen, så manglende for-

sørgelse ikke er en barriere for at få en universitets-

uddannelse – uanset familiebaggrund. Men det er

også vurderingen, at stipendier på kandidatdelen ikke

i nævneværdig grad bidrager til at øge den sociale

mobilitet, og at midlerne kan bruges mere hensigts-

mæssigt ved at investere i kvalitet på uddannelserne.

Anbefalingerne for voksen- og efteruddannelsesområdet

forventes at understøtte større social mobilitet, da de

kan styrke beskæftigelsesudsigterne for især ufaglærte

og faglærte og derved give dem bedre muligheder på

det danske arbejdsmarked. Det kan også have betydning

for den næste generation. Børn af forældre med

arbejdsmarkedstilknytning klarer sig bedre end børn

af forældre med ingen eller svag arbejdsmarkedstilknyt-

ning.

Overblik

Af tabel 2 fremgår en vurdering af anbefalingerne på

de forskellige pejlemærker i de tre spor i nærværende

publikation. I de fleste tilfælde er der tale om kvalitative

vurderinger, mens der på nogle anbefalinger præsen-

teres konkrete potentialer.

Kommissionen vil i sin afsluttende afrapportering

præsentere en samlet vurdering af alle anbefalinger.

Det betyder også, at der kan komme flere kvantitative

vurderinger af anbefalingerne i efterfølgende delrappor-

ter.

Forventede effekter for de offentlige finanser ved de

forskellige anbefalinger er vedlagt som supplerende

materiale på kommissionens hjemmeside sammen med

dokumentation for beregningerne.

Pejlemærket: Social mobilitet

Kommissionen vurderer, at det nye uddannelsesland-

skab ikke vil indebære større konsekvenser for den

sociale mobilitet. Det afspejler blandt andet en vurde-

ring af, at omlægningen af SU-stipendier til lån på

kandidatdelen kun i begrænset omfang vil have betyd-

ning for den sociale mobilitet.

NYE REFORMVEJE 1

100

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

TABEL 2

Anbefalinger og kobling til de tre pejlemærker

Produktivitet

1. Nye veje til de længste uddannelser

2. Livslang læring til dem med mindst uddannelse

3. Lettere at drive virksomhed

I omegnen af

25 mia. kr.

Positiv

Beskæftigelse

I omegnen af

10.000

Positiv

Social mobilitet

Ikke større

konsekvenser

Positiv

Neutral

Anm.:

De viste effekter afspejler en situation, hvor effekterne er fuldt indfaset. Det nye uddannelseslandskab dækker over omlægningen af

de toårige kandidatpladser, øget brug af videreuddannelse i det ordinære uddannelsessystem samt omlægningen af SU til SU-lån på kandidat-

uddannelserne. Produktivitet er målt som gennemslaget på velstanden (BNP).

Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger.

REFORMKOMMISSIONEN

101

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

NYE REFORMVEJE 1

102

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

SAMLET

LISTE MED

ANBEFALINGER

REFORMKOMMISSIONEN

103

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 1

ANBEFALING 1.1

Nye kandidatuddannelsesveje

En stor del af de nuværende toårige kandidatuddannel-

ser omlægges, så der etableres flersporede kandidat-

uddannelsesveje bestående af både etårige kandidat-

uddannelser (75 ECTS) og flerårige erhvervskandidat-

uddannelser (75 og 120 ECTS) samt en toårig specialist-

kandidatuddannelse (120 ECTS).

ANBEFALING 1.3.c

Fælles værktøj til at give overblik

for studerende

Der udvikles et fælles værktøj, som uddannelserne

skal benytte til at tydeliggøre, hvad studerende skal

nå på studiet, og som studerende kan planlægge deres

studietid efter.

ANBEFALING 1.2

SU-omlægning til lån på kandidatuddannelser

SU-stipendier på kandidatuddannelser omlægges til lån,

og samtidig nedjusteres den samlede tid, studerende

kan modtage stipendier (det globale SU-klippekort) fra

70 til 54 måneder, svarende til i alt 4�½ år. Lånesatsen

forhøjes samtidig på kandidatuddannelserne.

ANBEFALING 1.3.d

Ekstern fond til udvikling af undervisning

Der oprettes en ekstern fond med undervisnings-

udviklingsmidler, hvor institutioner og undervisere kan

søge penge til at udvikle eller afprøve ny undervisning i

implementeringsperioden, hvor de nye uddannelsesveje

udrulles. Fonden anbefales etableret, når den nye

struktur besluttes politisk og fastholdes i fx 10 år.

ANBEFALING 1.3.a

Højere uddannelsestaxametre

De lavere offentlige udgifter til uddannelse som følge

af omlægningen, herunder omlægning af SU, skal gen-

investeres i uddannelsessektoren gennem øgede

uddannelsesbevillinger. Der anbefales 30 pct. højere

uddannelsestaxameter til de nye etårige kandidat-

uddannelser og 50 pct. højere uddannelsestaxameter

til erhvervskandidatuddannelser. Endelig øges beskæf-

tigelsestilskuddet til universiteterne med 60 pct.

ANBEFALING 1.3.e

Kvalitetseftersyn af uddannelserne

Der oprettes et kvalitetstilsyn af uddannelserne. Kvali-

tetstilsynet skal følge og dokumentere universiteternes

løbende arbejde med kvalitet og relevans i universitets-

uddannelserne i praksis – og supplere den eksisterende

evaluering af uddannelsesinstitutionerne med en mere

hands-on-tilgang.

ANBEFALING 1.4.a

Markant øget taxameter til VVEU

Det nuværende uddannelsestaxameter til videregående

voksen- og efteruddannelse (VVEU) øges markant.

ANBEFALING 1.3.b

Inddragelse af virksomheder

Virksomheder og offentlige aftagere inddrages i

universiteternes udvikling af både eksisterende og nye

uddannelser. I den forbindelse bør universiteternes

aftagerpaneler evalueres.

ANBEFALING 1.4.b

Gratis VVEU på sigt

Omkostningerne ved at udbyde VVEU i form af

akademi-, diplom- og masteruddannelser nedbringes,

så det anbefalede højere uddannelsestaxameter på

sigt fører til, at undervisningen på VVEU reelt gøres

gratis for den enkelte kursist.

NYE REFORMVEJE 1

104

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

ANBEFALING 1.5.a

Loft over grænsekvotient i optagelsessystemet

Der indføres et nyt optagelsessystem til de videregående

uddannelser, som sætter et loft over grænsekvotien-

terne på 9,0, men således at karaktergennemsnit fortsat

benyttes til udvælgelsen af ansøgere til uddannelser

med en grænsekvotient, der er lavere end dette loft.

Over loftet udvælges ansøgere på baggrund af fag-

specifikke tests.

ANBEFALING 1.7

Nyt uddannelsesråd

Der nedsættes et uddannelsesråd, som skal bidrage

med analyser og anbefalinger, der kan understøtte

en mere samlet og tværgående styring af optaget til

de videregående uddannelser.

ANBEFALING 1.8

Implementering

Der lægges op til en langvarig implementeringsfase,

hvor der gives plads til inddragelse og konkretisering

af særligt omlægningen af kandidatuddannelserne

i tæt samarbejde mellem universiteterne, eksperter,

arbejdsmarkedets parter, andre interessenter og det

anbefalede uddannelsesråd.

ANBEFALING 1.5.b

Oprydning i kvote 2

Der nedsættes et ekspertudvalg, som får til opgave

at rydde op i udvælgelseskriterierne i den nuværende

kvote 2. Fokus skal være på at få fjernet de mest socialt

skæve kriterier (fx motiverede ansøgninger) og sikre,

at de tilladte kriterier har fokus på at opnå et bedre

uddannelsesmatch. Kommissionen anbefaler i den

forbindelse, at fagspecifikke tests, som med kommis-

sionens anbefaling fremover vil finde anvendelse i

kvote 1, med fordel også kan anvendes mere i kvote 2.

ANBEFALING 1.6.a

Retskravet afskaffes

Retskravet, som sikrer bachelordimittender en plads

på en toårig kandidatuddannelse, der er en naturlig

overbygning, afskaffes.

ANBEFALING 1.6.b

Nyt optagelsessystem til kandidatuddannelser

Der etableres et nyt optagelsessystem på kandidat-

niveau, som inspireres af Den Koordinerede Tilmelding

(KOT). Optagelsessystemet kører to gange årligt og

sammenholder de studerendes prioriteter med institu-

tionernes rangering af ansøgere og antallet af pladser

på det enkelte kandidatuddannelsesudbud.

REFORMKOMMISSIONEN

105

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 2

ANBEFALING 2.1

Nyt digitalt efteruddannelsesoverblik

Der etableres et nyt digitalt overblik, som giver alle

voksne danskere et overblik over deres muligheder

for efteruddannelse. Det skal blive langt enklere for

den enkelte og for virksomheder at finde den korteste

og billigste vej til opkvalificering. Det digitale efterud-

dannelsesoverblik suppleres af en permanent hotline

– i stil med den midlertidige eVejledningsordning –

der yder uddannelsesvejledning til alle og assistance

til brugere, som har svært ved at bruge det digitale

efteruddannelsesoverblik.

ANBEFALING 2.2.c

Sammenhængende uddannelsesforløb

Der udvikles flere sammenhængende uddannelses-

forløb, hvor ufaglærte specialiserer sig inden for efter-

spurgte kompetenceområder på arbejdsmarkedet til

et niveau, der på nogle stræk kan minde om faglært

niveau. Uddannelsesforløbene kan være sammensat

af eksisterende eller nye AMU-kurser og elementer

fra erhvervsuddannelserne.

ANBEFALING 2.2.d

Mere fleksible rammer for voksne

i erhvervsuddannelser

Lovgivningen ændres, så der etableres mere fleksible

rammer for voksne i erhvervsuddannelserne, fx ved

at give mulighed for at tage skoledelen på deltid.

Samtidig skal det være nemmere at få genopfrisket

basale kompetencer på erhvervsuddannelse for voksne

(euv).

ANBEFALING 2.2.a

Ny praksis for kompetencevurdering

Der etableres en ny praksis for kompetencevurdering

med fokus på afdækning af personers reelle praktiske

kompetencer. Den nye vurderingspraksis med praksis-

afprøvning understøttes af fælles standarder for kompe-

tencevurdering og øget finansiering. Den praksisorien-

terede kompetencevurdering udføres fremadrettet af

færre – men certificerede – uddannelsesinstitutioner.

Den nye praksis introduceres som et forsøg.

ANBEFALING 2.2.e

Overblik over merit i erhvervsuddannelser

fra AMU-kurser

Arbejdsmarkedets parter skal fastholde fokus på

at skabe overblik for den enkelte borger over, hvilke

erhvervsuddannelser man kan få merit i på baggrund

af gennemførte AMU-kurser.

ANBEFALING 2.2.b

Ny praksissvendeordning efter norsk forbillede

Der etableres en ny praksissvendeordning, hvor

ufaglærte med tilstrækkelig relevant arbejdserfaring,

kan aflægge fuld fag- eller svendeprøve og blive faglært.

Tidligere beståede prøver på en afbrudt erhvervs-

uddannelse er forsat gyldige, men ”praksissvenden”

skal bestå af en teoretisk prøve (ikke allerede aflagte

dele) samt demonstrere praktiske kompetencer ved

svendeprøven svarende til uddannelseskravene.

ANBEFALING 2.3.a

Virtuelt optag på FVU

Det skal være let at blive optaget virtuelt på forbere-

dende voksenundervisning (FVU) – hvor der altså ikke

bør være krav om fysisk fremmøde.

NYE REFORMVEJE 1

106

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

ANBEFALING 2.3.b

National strategi for digitale

undervisningsmaterialer

Der udvikles en national strategi for digitale under-

visningsmaterialer og forløb samt kompetenceudvikling

af underviserne.

ANBEFALING 2.4.b

Øget brug af virksomhedsforlagt undervisning

Virksomhedsforlagt undervisning skal bruges mere

i både AMU-systemet og i det almene VEU-system.

Barriererne for øget udbredelse af virksomhedsforlagt

undervisning skal undersøges nærmere.

ANBEFALING 2.3.c

Gratis løft af grundlæggende

kompetencer på avu

Ufaglærte og faglærte i den erhvervsaktive alder, som

vil løfte deres grundlæggende kompetencer i dansk,

matematik, naturvidenskab, samfundsfag, IT og engelsk

på almen voksenuddannelse (avu), tilbydes at deltage

gratis.

ANBEFALING 2.3.d

Målrettet FVU for personer uden dansk

som modersmål

Der etableres et målrettet forberedende voksen-

undervisnings-tilbud (FVU) for personer, der ikke har

dansk som modersmål.

ANBEFALING 2.4.a

Undervisnings- og lærerkompetencer

styrkes på AMU

Undervisnings- og lærerkompetencer samt formidlings-

former på voksenuddannelserne skal styrkes gennem

forsøg med mere attraktive ansættelsesvilkår for faglige

eksperter, der ansættes som timelærere, ligesom der

skal ske en udvidelse af nuværende forsøg med friere

brug af gæsteundervisere på AMU.

REFORMKOMMISSIONEN

107

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

DEL 3

ANBEFALING 3.1

En mere effektiv og sammenhængende

digital offentlig service

Fundamentet for digitale og fællesoffentlige virksom-

hedsrettede løsninger styrkes og videreudvikles løbende

med fokus på fire hensyn; 1) opgør med silotænkning,

2) automatisering, 3) brugervenlighed og oplysninger

til tiden og 4) evaluering og erfaringsindsamling tænkes

ind fra start.

ANBEFALING 3.5

Tidligere identifikation af virksomheder

i vanskeligheder

Tidlig identifikation af konkurstruede virksomheder og

bedre mulighed for målrettet rådgivning skal forebygge

konkurser eller fremme mere effektive virksomheds-

lukninger. Det skal gælde for både nedlukningstruede

virksomheder og for nyetablerede virksomheder, før

de risikerer at komme i økonomisk uføre.

ANBEFALING 3.2

Nemmere regelefterlevelse

En ny tilgang til erhvervsrettet regulering skal under-

støtte mere viden og ensartede fortolkninger. Blandt

andet via a) en koordineret, systematisk og tværministe-

riel proces for konsekvensvurderinger før ikrafttrædelse

af ny lovgivning og b) evalueringer efter ikrafttrædelse

af lovgivning. Derudover skal der tages hånd om de

mindste og nystartede virksomheder ved indførsel af

nye eller ændrede regler.

ANBEFALING 3.6

Automatisk ophold til internationale

dimittender

Internationale dimittender, dvs. dimittender fra videre-

gående uddannelser i Danmark fra såkaldte tredjelande

(lande uden for EU/EØS), får automatisk tilladelse til

at arbejde og opholde sig i Danmark i tre år efter endt

uddannelse. Tilladelsen meddeles samtidig med, at de

optages på uddannelsen.

ANBEFALING 3.3

Styrket teknologioverførsel fra universiteter

Universiteterne skal tage kritisk stilling til, i hvilket

omfang de har behov for at søge og eje patenter

samt gøre processen for overdragelse af rettigheder

til nye opfindelser mere transparent og ensartet.

ANBEFALING 3.7.a

Ny mulighed for brug af fast track-ordningen

Virksomheder, som ikke har en fast track-certificering,

får mulighed for at gøre brug af

hurtig jobstart

mod

en bankgaranti på 80.000 kr. pr. ansøgning.

ANBEFALING 3.7.b

Kortere sagsbehandlingstider ved ansættelse

af udenlandsk arbejdskraft

Sagsbehandlingstiderne i forbindelse med ansættelse

af udenlandsk arbejdskraft afkortes og viden om de

eksisterende erhvervsordninger, som giver virksomheder

adgang til at ansætte udenlandsk arbejdskraft, udbredes

mere i erhvervslivet.

ANBEFALING 3.4

Nye muligheder i dagpengesystemet

for iværksættere

Sikkerhedsnettet for nystartede iværksættere forbedres

ved, at de kan optjene ret til dagpenge og få beregnet

dagpengesats på baggrund af deres indkomst i året

inden opstart af virksomheden.

NYE REFORMVEJE 1

108

REFORMKOMMISSIONEN

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

Vil du vide mere?

Du kan følge

Reformkommissionens

arbejde på

reformkommissionen.dk

NYE REFORMVEJE 1

Udgivet af

REFORMKOMMISSIONEN

April 2022

ISBN: 978-87-973190-2-4 (tryk)

ISBN: 978-87-973190-3-1 (web)

Design: BGRAPHIC

Illustrationer: Tanke-streger

Tryk: Stibo A/S

REFORMKOMMISSIONEN

109

NYE REFORMVEJE 1

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 102: Reformkommissionens publikation 'Nye reformveje 1', fra uddannelses- og forskningsministeren

reformkommissionen.dk