UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Orientering om resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter finansieret af puljen til corona-relateret forskning og udvikling på 150,3 mio. kr., fra uddannelse- og forskninigsministeren

Uddannelses- og Forskningsudvalget 2021-22
UFU Alm.del Bilag 10
Offentligt

Projekt

Ansøger

Beskrivelse af projektet

Foreløbige/endelige forskningsresultater

Projekter, der modtog bevilling fra Danmarks Frie Forskningsfond april 2020

Titel:

Preparing GMP-ready

vaccine constructs for

emerging COVID-19

serotypes using agile vaccine

technology

Beløb:

1.670.400 kr.

Forventet sluttidspunkt:

01-

05-2021

Ali El-Salanti,

Københavns

Universitet

Verden er blevet ramt af en nyopstået

virusinfektion forårsaget af SARS-CoV-2 virus,

som smitter via dråber og derved kan

overføres både gennem luften og ved direkte

fysisk kontakt med inficeret sekret. De fleste

eksperter har længe spået, at dette ville s ke,

men meget få havde forestillet sig, de helt

enorme konsekvenser epidemien har fået

overalt i verden. Ved Københavns Universitet

har vi igennem længere tid udviklet og testet

en ny måde at lave vacciner på. Ved hjælp af

bakterie-super-lim kan vi fasthæfte virus

proteiner på overfladen af en ufarlig virus.

Denne virus genkendes som en farlig virus og

et stærkt immunrespons induceres. Vi har

vist at denne platform er ideel til at levere en

influenza vaccine, og vi er nu gået igang med

at lave en CoV19 vaccine baseret på spike

receptor bindingsdomænet. Fra nuværende

tidspunkt vil det tage ca 6-8 måneder før vi

kan starte fase 1 klinisk studier i mennesker.

Vaccinen er baseret den første CoV19

variant. En stigende bekymring er at der over

det næste år vil opstå sero-varianter af

CoV19 som ikke neutraliseres af hverken

erhvervet imunitet eller vaccine induceret

immunitet. I dette projekt vil vi være på

forkant med udviklingen og producere

prototype vacciner baseret på sådanne

Bekymrende for udviklingen af effektive COVID-19-vacciner og

kontrol af COVID-19 epidemien er fremkomsten af nye virus -

varianter, som kan undslippe antistoffer dannet efter vaccination

eller infektion med SARS-CoV-2-viruset i dets oprindelige form.

For at sikre en hurtig, eventuel nødvendig tilretning af vores

vaccine til sådanne nye varianter, har vi i nærværende arbejde

tæt fulgt den globale såvel som danske forekomster af SARS-CoV-

2 mutationer, som udviser tegn på forøget virulens eller ændret

følsomhed overfor vaccine- eller infektions-inducerede

antistoffer. Af særlig bekymring er varianterne populært kendt

som den sydafrikanske (mutationer: K417N, E484K, N501Y) og

brasilianske P1 (mutationer: K417T, E484K, N501Y) og til dels den

engelske (N501Y) variant. I dette projekt har vi lavet prototype-

vacciner baseret på disse varianter. Proteinerne til vaccinen er

produceret og sat på vores kunstige viruspartikel og vaccinationer

på egy dt. Ligeledes ruges uta t protei er e til at a alyse

neutralisationseffekten af vores første vaccine som nu er i klinisk

udvikling. Projektet sikrer således at en evt. nødvending tilretning

af fremtidige vacciner kan udføres hurtigt uden tidsforlængende

produktions-optimering og klinisk afprøvning.

UFU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 10: Orientering om resultater fra forsknings- og udviklingsprojekter finansieret af puljen til corona-relateret forskning og udvikling på 150,3 mio. kr., fra uddannelse- og forskninigsministeren

CoV19 serotyper. Information omkring

mutationer og varianter vil være tilgængelig

via det internationale samfund. Projektet vil

gøre at vi hurtigt kan skifte en serotype ud

med en anden (på vores VLP), og hurtigst

teste i klinisk fase 1.

Titel:

Psychological support

for family caregivers of

patients in intensive care for

COVID-19

Beløb:

1.386.968 kr.

Forventet sluttidspunkt:

21-

12-2021

Annika von

Heymann,

RIGSHOSPITALET

Pårørende til kritisk syge patienter med

COVID-19, der bliver indlagt på et

intensivafsnit, er tvunget til at håndtere

overvældende usikkerhed og konfrontere

den grundlæggende eksistentielle frygt for

døden. At være pårørende til en patient på

en intensiv afdeling er i forvejen forbundet

med posttraumatisk stress og, hos dem hvor

patienten dør under indlæggelse, en

forlænget sorgreaktion. Corona -pandemien

er særlig ved at den afskærer de pårørende

fra at bruge deres sociale støttenetværk som

sædvanligt. Dét til trods, er der lige nu ikke

nogen systematisk psykosocial støtte til

pårørende på COVID-19 intermediære- og

intensivafsnit.I dette projekt vil vi udvikle og

pilot-teste en tele-leveret psykologisk

intervention til 50 pårørende til patienter

med COVID-19 indlagt på intensivafsnit på

Rigshospitalet og Skejby Hospital. Ugentlige

samtaler med særligt trænede psykologer

skal støtte de pårørende i at håndtere den

store følelsesmæssige belastning og mindske

deres risiko for posttraumatisk stress og

forlænget sorg. Interventionen

sammensættes af elementer fra eksisterende

psykologiske interventioner afprøvet af vores

forskningsgruppe og udvikles baseret på

feedback fra pårørende i pilot-projektet. Hvis

pilot-projektet viser sig lovende, vil vi teste

Projektet kører fortsat. Vi har udviklet en behandlingsmanual der

støtter de pårørende i at håndtere den store følelsesmæssige

belastning og udfordringer med den uforudsigelige sygdom og

begrænsede besøgsmuligheder. I alt 39 pårørende har modtaget

psykologsamtaler og 25 samtaleforløb er afsluttet. Psykologerne

rapporterer om stor tilfredshed med samtalerne blandt de

pårørende. I foreløbige data fra deltagere der har besvaret et

opfølg i gsspørgeske a, har 5/5 erklæret sig ’ eget e ige’ i at

de ville anbefale samtaleforløbet til andre pårørende. Vi har

udvidet projektet, så vi også kan invitere pårørende fra

intensivafsnit på Odense Universitetshospital, Sygehusenhed Vest

og Sygehus Lillebælt.

Vi forventer at afslutte alle samtaleforløb inden sommeren. I

løbet af foråret og sommeren 2021 vil 10-15 deltagere blive

interviewet om deres oplevelse med samtalerne. Vi forventer at

have de første resultater fra projektet i løbet af 2. halvår 2021.

interventionens effekt i et randomiseret

forsøg i pandemiens anden bølge, der

forventes til efteråret.

Titel:

Danish data collection

for a large multi-country

study hosted at Yale

University: Global moral

messaging to change the

pu li ’s ehavioral i te tio s

during the COVID-19

pandemic

Beløb:

216.000 kr.

Forventet sluttidspunkt:

31-

10-2021

Asmus Jakob Leth

Olsen,

Københavns

Universitet

COVID19-pandemien udfordrer samfund over

hele kloden. Der er lange udsigter til at

egentlige vacciner eller antiviral medicin er

færdigudviklede til at stoppe pandemien. I

mellemtiden viser forskningen, at vores

bedste løsning er at ændre folks adfærd i

dagligdagen for at hindre yderlige

sygdomsspredning. Det handler om god hånd

hygiejne, holde afstand til andre og aflyse

sociale begivenheder med venner og familie.

Spørgsmålet er, hvordan man mest effektivt

overtaler mennesker til at foretage denne

form for gennemgribende ændringer i deres

hverdagsliv? Dette er et socialvidenskabeligt

spørgsmål, der grundlæggende handler om,

hvilke typer af moralske argumenter, man

skal bruge for at sikre adfærdsændringer.

Skal man tale til argumenter om generel

Tillid til ledere er centralt for borgernes adfærd under en

pandemi. En afgørende faktor for tillid er, hvordan ledere løser

konflikter mellem utilitaristiske og ikke-utilitaristiske etiske

principper i moralske dilemmaer. Tidligere forskning tyder på, at

utilitaristiske svar på dilemmaer både kan mindske og øge tilliden:

at ofre nogle mennesker for at redde mange andre (instrumental

skade) reducerer tilliden, mens maksimering af alles velfærd

(upartisk velgørenhed) øger tilliden. I en række eksperimenter,

der spænder over 22 lande (herunder DK), har 24,000 borgere

vurderet ledere, der støttede utilitaristiske eller ikke-utilitaristiske

principper under COVID-19-pandemien. Resultaterne viser, at

støtte til instrumental skade mindsker tilliden, mens støtte til

upartisk velgørenhed øger tilliden. Disse resultater viser

vigtigheden af etiske principper for effektiv offentlig

kommunikation under en pandemi. Resultaterne er under review

i tidsskriftet Nature Human Behavior.

nytte eller pligter som samfundsborger? I

dette projekt bliver spørgsmålet undersøgt

blandt danskere i en række

surveyeksperimenter. Projekt indgår i stort

tværnationalt forskningsprojekt, der dækker

over 10 lande med forskningshold fra de

fleste verdensdele og som l edes fra Yale

University. Dermed giver projektet viden om

effektive argumenter til ændring af

borgernes adfærd under COVID19, der,

ligesom sygdommen, går på tværs af

landegrænser. Viden fra projektet kan hjælpe

regeringer og myndigheder med at målrette

og optimere effekten af adfærdskampagner

rettet mod borgerne.

Titel:

Finding the new

Evelien van der

normal: the power of distinct

Hurk,

contacts

DTU

Beløb:

1.653.208 kr.

Forventet sluttidspunkt:

31-

12-2022

Efter flere ugers nedlukning er væksten i nye

Coronavirus tilfælde aftagende. Det store

spørgsmål er nu: Hvordan åbner vi op?

Hvornår kan vi genoptage arbejdet, redde

forretningen? Hvornår kan vi igen møde

vores kære, og forhindre ensomhed?

Endvidere, hvis væksten I virus tilfælde stiger

igen, vil det være nødvendigt med en ny

nedlukning? Eller kan vi gøre tingene

anderledes?Projektet vil søge at svare på

disse spørgsmål.Den seneste nedlukning

fraråder al slags kontakt som kan føre til

spredning af sygdommen. Men, blandt alle

sygdomsspredende kontakter, er der et

begrænset antal individer som vi virkelig

holder af: kontakt til familie, venner og nære

kollegaer. Hvor en 2m afstand i indkøbskøen

kan give et behageligt frirum i det offentlige

rum, så er 2m afstand til ens nære mindre

ønskeligt. Man kan forestille sig at kontakt

"We have studied the use of individualized strategies instead of

uniform restrictions for the organisation of activities that include

close contacts. Those could be classroom teaching, sports

activities, work shifts, etc.The main findings of our project so far

can be summarized as:

- Homogeneous mixing of populations overestimates the spread

of a disease over the use of network modelling.

- The underlying network is determinant of the disease spread.

- Simple measures that modify this network in a favorable way,

such as the minimization of distinct contacts people meet during

the activity, can reduce the risk of re-opening such an activity.

An alternative interpretation of the results is that organizing

activities such that they lead to favorable network structures that

slow down or limit the spread of the disease during the activity,

allows for a more robust way of re-opening, which is less sensitive

to contagiousness, and the willingness of the population to self-

quarantine."

med de samme individer hver dag kunne

resultere i en langsommere sygdoms-

spredning end kontakt med mange individer i

kort tid. Dette projekt undersøger hypotesen

om at effektive politikker eksisterer, som

stadig tillader kontakt med få personer, men

begrænser kontakt med mange forskellige

personer.Projektet vil udvikle et

beslutningsstøtte værktøj som kan hjælpe

myndighederne til hurtigt at sammenligne

forskellige nedlukningstiltag, og identificere

de mest lovende. Ny indsigt vil være relevant

for nuværende og fremtidige udbrud af

smitsomme sygdomme.

Titel:

Student challenges and

experiences following the

rapid shift to online distance

learning in higher education

Beløb:

1.029.720 kr.

Forventet sluttidspunkt:

28-

02-2021

Flemming

Konradsen,

Københavns

Universitet

For bedre at afbøde COVID-19 tiltagenes

drastiske konsekvenser for

universitetsundervisningen er det vigtigt at

forstå hvordan studerende oplever det

drastiske skift til online fjernundervisning,

der indledtes med campuslukningerne den

13. marts 2020. Baseret på en tidlig survey

blandt KUs Sundhedsvidenskabelige Fakultets

7000+ studerende, vil dette projekt indsamle

longitudinal data fra danske studerende på

tværs af universiteter og

professionshøjskoler i løbet af april, maj og

juni 2020. Denne data vil blive brugt til at

afdække de studerendes oplevelser med

fjernundervisning under corona-krisen, med

specielt fokus på de mange indbyrdes

forbundne udfordringer i relation til læring,

teknologi og mental velvære, som vi er nødt

til at forstå for at kunne tilpasse og forbedre

fjernundervisningen. Målet er at øge

institutionernes kapacitet til at håndtere den

nuværende og fremtidige lockdowns på en

Dette dataindsamlingsprojekt har dannet grundlag for praksis-

orienterede evalueringer og analyser, som er blevet brugt som

input til universiteternes løbende beslutninger i forbindelse med

campuslukninger. Disse analyser viste at mange studerende

oplevede betydelige psykosociale udfordringer og lav motivation,

og specielt savnede de sociale og uformelle aspekter af at studere

på campus. På trods af relativt få tekniske udfordringer, var

flertallet kritiske omkring fjernundervisningen, specielt fordi den

oplevedes som mindre aktiverende. Nogle aspekter som blev

fremhævet som vellykkede var gruppearbejde, mundtlig

eksamen, samt adgang til optagelser af forelæsninger. Resultater

og implikationer er løbende blevet præsenteret for

beslutningstagere, undervisere og undervisningsforskere. Det

samlede dataset vil desuden være tilgængeligt som open research

data for fremtidige forskningsprojekter. Et projekt om motivation

og fjernundervisning, baseret på det indsamlede data, er under

opstart.

måde, der mindsker og afhjælper de mange

studierelaterede, psykosociale og tekniske

udfordringer, som studerende står overfor,

når campus lukker ned.

Titel:

Sammen - hver for sig.

Virtuelle ritualers betydning i

en krisetid

Beløb:

1.053.744 kr.

Forventet sluttidspunkt:

Ina Katrine Frøkjær

Baunvig,

Aarhus Universitet

Fællesskab og katastrofestemning.

Sammenhængen mellem disse størrelser

forekommer så indlysende, at den har

fortættet sig til et mundheld. I disse corona-

tider ser vi da også en lang række eksempler

på prosocial adfærd, dvs.

medmenneskelighed og omsorg. Et enkelt

fænomen synes måske særligt iøjnefaldende

i en dansk sammenhæng: Danmarks Radios

virtuelle fællessange under ledelse af DR

Pigekorets Phillip Fa er i ’Morge sa g’ og

’Fællessa g hver for sig’, der i arts og april

2020 har samlet i omegnen af en mi llion

seere om ugen. Dette projekt vil gennem

computationelle metoder og med afsæt i en

bred mængde digitale data fra fx nyheds - og

sociale medier vise, hvordan den danske

befolkning bruger og forstår de virtuelle

sangritualer. Denne viden skal hjælpe os til at

forstå sådanne ritualers funktion og

potentiale i en digital tidsalder

–

ikke mindst

mens corona-krisen kradser og større sociale

sammenkomster er umuliggjort i en længere

periode. For under myndighedernes påbud

om begrænsning af fysisk samvær opstår der

behov for at finde nye måder at foretage

kollektive markeringer af større

begivenheder. I samarbejde med DR vil dette

projekts samfundsbidrag være at bidrage til

styrkelsen af den sociale sammenhængskraft

i Danmark ved at hjælpe til at finde nye

formater for den kollektivt-rituelle ramme

De foreløbige resultater af projektets undersøgelse af den danske

befolknings holdning til og deltagelse i Danmarks Radios virtuelle

fællessa g åde progra

er e ’Morge sa g’ og ’Fællessa g

hver for sig’ viser påfalde de klart, at fæ o e et ved at vække

historiske associationer fx til alsangen under Anden Verdenskrig

blev et effektivt redskab for deltagere og observatører til at

forvandle et diffust risikobillede til en erfaret kollektiv krise. Men

deltagelse synes ikke at have haft stærke prosociale og/eller

coping-effekter for enkeltindivider. Projektets data er indsamlet

under og fokuseret på første nedlukningsfase i foråret 2020.

Aldersprofilen blandt deltagerne har fordelt sig mellem de ældste

generationer og de helt unge voksne. Interessen i de offentlige og

på de sociale medier var markant i begyndelsen af perioden, hvor

også de historiske paralleller fyldte mest. Herefter faldt

interessen (fx målt i interaktion DR Pigekorets Facebookside)

stødt.

om mærkedage som fx

uddannelsesafslutninger i en situation, hvor

traditionelle fejringer ikke vil være en

mulighed.

Titel:

Civilsamfundets

mobilisering af frivillighed og

hjælp under coronakrisen

Beløb:

926.055 kr.

Forventet sluttidspunkt:

20-

04-2022

Jonas Toubøl,

Københavns

Universitet

Corona pandemien har presset

velfærdsstaten til det yderste og medført nye

behov for hjælp og støtte til udsatte grupper:

Personlig rådgivning og information, hjælp til

daglige gøremål som indkøb og transport,

håndtering af ensomhed og angst, familier

hvor eksisterende problemer eskalerer under

isolationen, og mange andre behov som

kalder på nye løsninger. For at imødegå disse

negative følgevirkninger suppleres

velfærdsstaten af civilsamfundet, hvor

solidaritet og samfundssind har ført til en

hidtil uset mobilisering. Civilsamfundet

overtager her centrale velfærdsfunktioner

som den forvalter anderledes end statens

rettighedsbaserede velfærd. Den udvikling er

afgørende at få belyst fra forskningshold for

på kort sigt at kunne kvalificere indsatsen

under krisen og på længere sigt at udvikle

velfærden.Dette projekt undersøger den

frivilligt baserede velfærds virkemåde i form

af frivilligt socialt arbejde, uformel hjælp,

solidaritet og samfundssind. Målet er at

skabe viden, der kan bidrage til at optimere

koordination mellem offentlige og

civilsamfundsaktørers indsatser samt

kvalificere civilsamfundsaktørernes arbejde

med at afbøde coronakrisens negative

konsekvenser for udsatte grupper. Til det

formål kombinerer vi 1) en extensive

kvantitativ og kvalitativ kortlægning af

hjælpegrupper på Facebook, 2) en panel

Projektet undersøgte befolkningens brug af frivillig hjælp under

coronakrisen ved hjælp af spørgeskemaundersøgelser, interview

og digitale data fra sociale medier. Blandt de væsentligste

resultater er:

• Ca. 5 % af efolk i ge udførte frivillig hjælp og a. 7% af

befolkning modtog frivillig hjælp specifikt relateret til corona i

foråret 2020.

• De

est ud redte orga iseri gsfor var perso lige etværk

og ku i i dre grad de for elle NGO’er.

• Netværks etyd i g afspejles i, at perso er ude stærke

personlige netværk i højere grad rapporterede, at de ikke fik nok

hjælp. Personer uden netværk er således udsatte, når velfærden

lukkes ned i en krise.

• Kvi der stod for e uforholds æssig stor del af det frivillige

arbejde, og kvinders overrepræsentation er endnu stærkere, når

man alene ser på det mere resursekrævende omsorgsarbejde.

• Brug af ufor elle o li e etværk på so iale edier udgør e

væsentlig innovation i civilsamfundet. Hjælpen organiseret online

udgjorde et betydeligt bidrag i krisens førs te måneder.

survey af et repræsentativt udsnit af den

danske befolkning og 3) en online panel

survey distribueret i de mere end 250

Facebook hjælpegrupper.

Titel:

Prediction of COVID-19

infection and clinical severity

from blood-based biomarker

fingerprints

Beløb:

2.782.900 kr.

Forventet sluttidspunkt:

01-

07-2021

Jørgen Kjems,

Aarhus Universitet

Den igangværende COVID-19-pandemi har

sat sundhedsvæsenet og økonomien under

pres i store dele af verden, og en af de store

udfordringer i forbindelse med en genåbning

af samfundet er adgangen til en hurtig og

pålidelig test for SARS-CoV2-infektion. Vores

projekt fokuserer på at udvikle en metode,

der kan påvise virusinfektion i meget tidlige

stadier og samtidig måske kan forudsige

sværhedsgraden af patientens

sygdomsforløb. Metoden er baseret på den

såkaldte 'APTASHAPE' -teknologi, hvor

milliarder af små biosensormolekyler,

baseret på RNA, giver et øjebliksbillede af

proteiner og metabolitter i patientens blod.

Traditionelle antistof-baserede tests for

overstået COVID-19 kan først foretages 7-10

dage efter infektionen, mens vores system er

baseret på kroppens umiddelbare reaktion

på en infektion i form af ændringer i blodets

sammensætning, som indtræder allerede

efter 6-12 timer. Da vores test er baseret på

et meget detaljeret billede af ændringer i

patientens blod, vil den måske også kunne

opdage underliggende sygdomshistorik, som

vil have betydning for COVID-19-forløbet i

den enkelte patient. Det ultimative mål for

vores teknologi er at skabe en hurtig

screeningsplatform, der kan afsløre om en

person er blevet inficeret inden for få dage

og samtidig advare om eventuelle

På trods af omfattende forskning i COVID19 forstår vi stadig ikke,

hvorfor sygdommen udvikler sig så forskelligt blandt mennesker.

Vi har udviklet en metode som kan danne et molekylært

fi geraftryk af alle protei er i lodet og ved at sa

e lig e

disse fingeraftryk mellem syge og raske personer har vi

identificeret en række faktorer, som ændrer sig hos alvorligt syge

COVID19-patienter. For at opnå en bedre forståelse af hvordan

sygdommen udvikler sig over tid har vi anvendt en dyremodel,

hvor grise inficeres med en nært beslægtet coronavirus. Vi har

undersøgt blod fra grisene og disse studier bekræfter, at der sker

store ændringer i blodets sammensætning under infektionen. I

den sidste del af studiet vil vi undersøge om vi - ved at

sammenholde proteinbilledet i blod fra patienter med få

symptomer med blod fra alvorligt syge patienter - kan finde

årsagen til disse forskelle og dermed fokusere behandlingen på de

patientgrupper, som har størst sandsynlighed for at blive alvorligt

syge.

komplikationer på grund af deres

underliggende sygdomsstatus.

Titel:

Legislating Corona:

Proportionality, Non-

Discrimination and

Transparency (PRONTO)

Beløb:

1.087.566 kr.

Forventet sluttidspunkt:

30-

04-2021

Katharina Ó

Cathaoir,

Københavns

Universitet

Trods advarsler fra en række eksperter om,

at en global pandemi var uundgåelig har

stater ignoreret disse advarsler og undladt

tilstrækkelig forberedelse på en sådan krise.

Nu revideres forældede folkesundhedslove

hurtigt og - understøttet af strafferetlige

sanktioner - udenom demokratisk kontrol. I

kampen mod COVID-19 har stater i en hidtil

uset grad anvendt lovgivning som et middel

til at kontrollere og sanktionere borger- og

virksomhedsadfærd, lukke grænser og i

stigende grad overvåge borgeres færden. I

stedet for at indføre en koordineret tilgang i

kampen mod COVID-19, har regeringer fulgt

nationalt opstillede modeller og beviser for

virussens udvikling og derfor også forskellige

lovgivningsforanstaltninger.Legislating

Corona: Proportionality, Non-Discrimination

and Transparency (PRONTO) vil kortlægge og

evaluere disse hastigt udarbejdede

bestemmelser. PRONTO vil identificere

lovgivning, vedtaget i EUs medlemsstater for

at begrænse bevægelsesfriheden (både

indenfor og udenfor statens grænser) og

lovgivning, der har til formål at overvåge

borgere. Projektet vil derudover evaluere

disse lovtiltag i Danmark, Sverige, Irland og

Storbritannien specifikt i relation til lovenes

overensstemmelse med internationale

menneskerettigheder, retten til privatliv som

den er garanteret i EU retten og international

sundhedslov. Projektet bidrager hermed med

afgørende og rettidige indsigter og

• Rapporter tyder på at plejehje e oers rettigheder

er blevet

krænket men da klagemulighederne er utilstrækkeligt, er det

svært at konkludere i hvilket omfang krænkelser er sket.

• Der er ekse pler på, hvor ovid-reguleringer

er blevet brugt til

at føre udlændingepolitik, hvilket kan svække borgernes tillid.

• Borgere risikerer at live udsat for sa

e satte

fattigdomsproblemer under pandemien: Potentielle farer ved

anvendelse af teknologi, der skal hjælpe til at overvåge

pandemien bør ses i sammenhæng med risiko for

diskriminerende mekanismer i velfærdssamfundet i øvrigt. Det

kan for eksempel være knyttet til etnicitet og fattigdom (fx

strafsanktioneret regulering af Vollsmose set i sammenhæng med

so ioøko o isk ulighed i ghettoo råder .

• Der er e risiko for, at o sorgsar ejdere i Da ark ikke li

ver

tilstrækkeligt kompenseret for de ekstra belastninger, pandemien

har medført. Det hænger sammen med problemer, der

eksisterede før pandemien samt kvinders socioøkonomiske

situation

perspektiver på COVID-19 udbruddets

juridiske implikationer for europæiske

retsstater.

Titel:

Covid-19 Lockdown

Responses among Socially

Marginalized Citizens: Social

Distancing in Networks of

Accelerated Intimacy

Beløb:

1.325.988 kr.

Forventet sluttidspunkt:

31-

10-2022

Maj Nygaard-

Christensen,

Aarhus Universitet

Forskningsprojektet belyser hvordan socialt

udsatte borgere håndterer tilværelsen under

nedlukningen som følge af covid-19. Mange

tilbud til hjemløse og andre af de mest

udsatte borgere falder under de 'kritiske

funktioner', der opretholdes selv under

nedlukningen, men med restriktioner i

forhold til åbningstider, målgruppe, og

former for social kontakt. Disse formelle

tilbud udgør dog kun udgør én - omend

afgørende - måde, hvorpå disse borgere

klarer sig. Projektet arbejder udfra en

formodning om, at de sociale netværk, der

findes i fællesskaber blandt socialt udsatte,

ligeledes udgør en afgørende ressource i

forhold til folks evne til at opretholde

tilværelsen på kanten af velfærdssystemet.

Disse fællesskaber beskrives også som 'risiko-

fællesskaber', der fastholder folk i misbrug

eller fortsat udsathed. Det er imidlertid også

her, der kan skaffes adgang til et måltid, en

overnatningsmulighed, tryghed, eller

tilhørsforhold i fraværet af formelle

støttemuligheder. Men hvordan klares

tilværelsen under nuværende tiltag rettet

mod social distancering og reduceret social

kontakt? På basis af etnografisk feltarbejde

belyser forskningsprojektet de konsekvenser

social distancering har for borgere, for hvem

den sociale kontakt kan være afgørende i

forhold til at klare sig.

"COVID-19-pandemien har tydeliggjort nogle af de udfordringer,

socialt udsatte borgere altid kan siges at opleve. Projektet viser,

at nedlukning for nogle har medført øget isolation og forværret

rusmiddelbrug, mens andre beretter om, at nye rutiner gjorde

dem mindre afhængige af sociale tilbud. Desuden undersøges

forskellige konsekvenser for hhv. hjemløse og funktionelt

hjemløse borgere under første nedlukning, hvor sidstnævnte

mistede adgang til flere tilbud, og dermed ofte til primære sociale

netværk. Projektet belyser også konsekvenser for sociale tilbud.

Selv om disse har måttet indføre en række restriktioner, har

pandemien også medført justeringer, der af praktikere beskrives

positivt og af langsigtet relevans. Det gælder bl.a. forbedrede

tværsektorielle samarbejder og nye, opsøgende indsatser, bl.a.

inden for rusmiddelbehandling.

Dataindsamling er fortsat igangværende, så der er tale om

foreløbige resultater, der løbende opdateres på

www.rusmiddelforskning.dk/coronaudsatte"

Titel:

Krisehåndtering i

danske virksomheder

Beløb:

1.118.880 kr.

Forventet sluttidspunkt:

22-

04-2021

Morten Bennedsen,

Københavns

Universitet

Udover effekten på vores sundhed, har

Corona krisen haft en enorm negativ effekt

på økonomien og ikke mindst på

virksomheder i Danmark og andre lande.

Krisehåndtering i Danske Virksomheder

afdækker koksekvenserne af Corona krisen

på virksomheders beskæftigelse, finansielle

situation og muligheder for at komme tilbage

efter krisen. Krisehåndtering i Danske

Virksomheder giver en platform, der kan

bruges af virksomheder, bestyrelser,

rådgivere, organisationer og ministerier til at

forstå konsekvenserne af krisen på

erhverslivet og forstå brugen og effekten af

hjælpeprogrammer, der er sat i værk.

Projektet vil derefter undersøge, hvad der

karakteriserer krise-robuste virksomheder

med hensyn til organisering, ledelsespraksis

og ejerskab. Projektet vil levere viden i løbet

af maj måned, en viden der vil kunne bruges

af virksomheder og andre til at tage bedre

beslutninger med hensyn til, hvordan danske

virksomheder kommer styrket ud af krisen i

løbet af de kommende måneder. På længere

sigt vil det også give en større forståelse af

effektiv krisehåndtering, der kan bruges for

virksomheder i fremtidige kriser.

"Danmark var et af de lande, der var hurtigst ude med økonomisk

hjælp til kriseramte virksomheder. Adskillige milliarder blev

øremærket til kriseramte virksomheder i Danmark. Vi stiller tre

spørgsmål: For det første, blev hjælpepakkerne benyttet som

tilsigtet? For det andet, ændrede de virksom¬hedernes

håndtering af krisen? Og endelig, hvad indikerer de første spæde

resultater vedrørende hvad den samfundsmæssige gevinst har

været af hjælpepakkerne?

Vi har sendt ud til 44.374 danske virksom¬heder vedrørende

hjælpepakkerne og regeringens håndtering af COVID-19.

Spørge¬skemaet blev besvaret af et repræsentativt udsnit på

10.632 danske virksomheder svarende til 25-40% af

be¬skæftigelsen i den private sektor.

De brancher, som var hårdest ramt med hensyn til nedgang i

omsætningen brugte hjælpepakkerne mest. Vi ser at

omsætningen faldt gennemsnitligt med 73% for virksomheder i

hotel og restaurationsbranchen og 92% af virksomhederne i

branchen benyttede sig af en af hjælpepakkerne. Ligeledes faldt

omsætningen gennemsnitligt kun med 10% for bygge og anlæg,

hvor kun 34% af virksomhederne benyttede sig af en af

hjælpe¬pakkerne.

Modtagere af hjælpepakker hjemsendte flere og afskedigede

færre arbejdere, end hvad de ville have gjort, hvis de ikke havde

fået hjælpepakker. Vi ser nemlig, at virksomhederne i højere grad

ville have fyret folk ved fravær af hjælpepakker. Den

gennemsnitlige virksomhed, som benyttede sig af en

hjælpepakke, hjemsendte 30% og fyrede kun 2%. Uden

hjælpe¬pakkerne ville den gennemsnitlige virksomhed have

hjemsendt 17% og afskediget 25%. Dog ændrer billedet sig lidt,

når vi ser på hvilke hjælpepakker, der er blevet benyttet.

Vi konkluderer at regeringens hjælpepakker har haft den ønskede

effekt på den danske økonomi, ved at holde hånden under de

danske virksomheder og skabe et incitament til at bibeholde

ansatte. Hjælpepakker har derved styrket den danske

beskæftigelse ved at nedbringe antallet af afskedigede

medarbejdere. Ud fra vores spørgeskema beregner vi at

hjælpepakkerne har bidraget til cirka 81.000 færre afskedigelser.

Vores analyse giver således politikkerne indsigt i den påvirkning

deres økonomiske tiltag har haft på økonomien under en

virusskabt økonomisk krise.

Titel:

COVID-19 sex

difference: X-linked genetic

variants affecting disease

trajectories and survival.

Beløb:

1.500.149 kr.

Forventet sluttidspunkt:

31-

10-2021

Niels Tommerup,

Københavns

Universitet

Et iøjnefaldende fund er at flere mænd end

kvinder bliver svært syge og dør af COVID-19.

Muse-studier tyder på en genetisk forklaring

på dette. En oplagt hypotese er at genetiske

varianter på X-kromosomet disponerer til

svær COVID-19 da mænd kun har ét X-

kromosom. Genet for ACE2 receptoren, som

Corona-virus bruger for at komme ind i

kroppens celler, er således X-bundet. Det

samme er generne for to andre proteiner,

AGTR2 og XPNPEP2, der binder sig til ACE2.

Halvdelen af svært syge COVID-19 patienter

har tillige for højt blodtyk der ofte behandles

med an ACE-hæmmer. I projektet vil vi med

målrettet DNA-sekventering finde de

genetiske varianter i og omkring disse tre

gener hos dels svært syge danskere med

COVID-19, dels raske personer. Vi vil

undersøge om svært syge kvinder bærer

en/to højrisiko genetiske varianter, evt. i

kombination med skæv X-inaktivering. Med

kunstig intelligens vil de fundne varianter og

de kliniske data fra patienter med COVID-19

samt relevante kontrolgrupper blive samkørt

med allerede eksisterende data over

sygdomsforløb og medicinering i danske og

nordiske medicinske registre, og med

Mænd har kun et X-kromosom hvorimod kvinder har to X-

kromosomer. Da flere mænd end kvinder bliver svært syge/dør af

COVID-19, undersøger vi om det kan forklares af genetiske

varianter på X-kromosomet. Da receptoren ACE2 for coronavirus

sidder på X-kromosomet ser vi om varianter i ACE2 genet er

involveret i sværhedsgraden; endvidere om receptoren for det

mandlige kønshormon er involveret, da genet for androgen-

receptoren også er X-bundet. Kvinder kompenserer normalt for

de to X-kromosomer ved at inaktivere det ene X. Vi undersøger

derfor om der er sammenhæng mellem denne X-inaktivering og

COVID-19. Projektet er en del af et større konsortium der

indsamler blodprøver for at undersøge genetikken bag COVID-19.

Senest har konsortiet indsendt en artikel der påpeger de hyppige

senfølger ved COVID-19. Projektet vil også undersøge om der er

genetiske varianter der disponerer til disse senfølger.

DNA/genom projekter og

databaser.Kendskab til højrisiko genetiske

varianter kan afgøre hvilke personer der har

specielle behov for henvisning til hospital og

forebyggelse via vaccination og målrettet

behandling når dette kommer. Projektet har

umiddelbar relevans for den næste bølge af

COVID-19 der forventes når samfundet

normaliseres, samt for nye coronavirus

udbrud

Titel:

Epidemiology of COVID-

Ole Birger

19 among the +70 years

Vesterager

Danish population

Pedersen,

Der er et akut behov for at få pålidelige data

om forekomsten af COVID-19 eller antistoffer

mod coronavirus i den generelle befolkning

(mørketallet). Dette tal bruges til at lave

modeller for hvordan epidemien vil forløbe.

Vi har i samarbejde med Statens Serum

Institut forsøgt at koordinere en indsats for

at få disse data fra alle aldersgrupper.

Herunder er det specielt vigtigt at få data på

børn og ældre, da disse data slet ikke

forligger. Det aktuelle projekt sigter mod at

afklare dette mørketal blandt ældre over 70

år. Vi vil benytte eksisterende

forskningsinfrasturktur for at kunne levere

valide data hurtigt og sikkert hele vejen

igennem epidemien.

I forbindelse med SARS-CoV2 (severe acute

respiratory syndrome coronavirus 2)

infektioner ses en tæt sammenhæng mellem

sværhedsgraden af infektionen og

immungenicitet i forhold til udviklingen af

SARS-CoV2. Derfor har vi behov for hurtig at

få afklaret og forstå de immunogene T-celle

antigener ved COVID19 infektioner og deres

konsekvenser for intensiteten af aktivering af

Projektet bygger på den Det Danske Bloddonorstudie, som er et

forskningsprojekt om sygdomme blandt bloddonorer. Pga. dette

design kunne vi hurtigt og effektivt invitere både aktive og

pensionerede bloddonorer til at deltage i dette studie. Vi

udsendte i april-maj måned et elektronisk spørgeskema til ca.

130.000 aktive og pensionerede bloddonorer og fik svar fra ca.

30%, hvoraf vi inviterede en stikprøve til undersøgelse for

antistoffer mod SARS-CoV-2. Forsøget var det første til at vise, at

dødeligheden af SARS-CoV-2 infektion er 65 gange højere for

personer over 69 år (5%) sammenlignet med yngre personer

(0,08%). Desuden kunne vi vise, at de personer, som havde haft

infektion med SARS-CoV-2 selv rapporterede at de var dårligere til

at vaske hænder (p<0,04), nyse i albuen (p<0,04) og ikke var holdt

op med at give kram (p<0,0001). Vi kunne også se, at andelen

med selvrapporterede symptomer på depression og

søvnproblemer var fordoblet siden nedlukningen blandt helt

almindelige bloddonorer.

"Vi har identificeret den samlede T celle reaktivitet imod SARS-

CoV2

–

altså T celle reaktiveret til alle elementer fra virus. Vi kan

dokumentere at immunforsvarets T celler genkender mange

elemeter fra virus, men at nogle proteiner genkendes oftere end

a dre. Spe ielt er de ’i dre’ protei er gode a gre spu kter for

immunforsvaret T celler, men disse sjældent er angrebspunkt for

antistoffer. Vi ser også at patienter med COVID19 har en meget

kraftig immunaktivering, hvilket understøtter hypotesen om at

den voldsomme aktivering af immunforsvarets T celler er med til

Region Sjælland

Beløb:

756.378 kr.

Forventet sluttidspunkt:

31-

12-2020

Titel:

Profiling of the T cell

response towards SARS-Cov-

2 in COVID19 patients

Beløb:

2.712.045 kr.

Forventet sluttidspunkt:

30-

06-2021

Sine Hadrup,

Danmarks Tekniske

Universitet

immun reaktionen hos patienten. Afklaringen

af disse T-celle antigener både nye og delte

T-celle epitoper kan give viden som muliggør

udviklingen af en effektiv vaccine mod SARS-

CoV2 og derved på sigt kunne bremse

pandemien. Identifikationen af disse T-celle

epitoper kræver kortlægning af SARS-Cov2

genome, og samtidig en robust platform til at

detektere og karakterisere T-celler. I vores

projekt har vi adgang til et gennemtestet og

velafprøvet setup som muliggør at vi i en

prøve kan screene for T-celle genkendelse for

over >1000 mulige T-celle epitoper.

Ydermere vil vi afklare hvilke områder SARS-

CoV2 som genkendes af immunforsvarets T-

celler. Vi vil afklare hvilke rolle disse T celler

spiller i bekæmpelse af infektionen. Projektet

er sat op med forløbsprøver hvilket også vil

muliggøre at følge T-celle reaktionen over tid

igennem infektionen. Samlet vil vi se på

hvordan alle disse faktorer influere på

sygdommes sværhedsgrad.

Titel:

Identificaton of the

immunological signature of

beneficial and pathological

host responses to SARS-CoV2

infection

Beløb:

2.880.000 kr.

Forventet sluttidspunkt:

30-

10-2021

Søren Riis Paludan,

Aarhus Universitet

SARS-CoV2 forårsager COVID19, som har

udviklet sig til en pandemi i 2020. Dette har

ført til et stærkt pres på sundhedssystemet i

de berørte lande, navnligt intensivafdelinger

og kapaciteten i forhold til respiratorer.

Immunsystemet er essentielt for

bekæmpelse af SARS-CoV2 infektion, men

paradoksalt nok er immunsystemet også

central for det patologiske respons, som

giver lungesygdom. Der er dog på nuværende

tidspunkt ingen biomarkører eller basal

immunologisk viden, som kan forudsige

udvikling af sygdomsforløb, eller danne

grundlag for udvælgelse af patienter til

at forværre sygdomsforløbet. Vi har ligeledes overserveret

substantiel krydreaktivitet fra T celler i raske donorer mod SARS-

CoV2. Denne krydsreaktivitet opstår sandsynligvis fra tidligere

eksponering til andre coronavirus. Det er endnu uafklaret om

denne krydsreaktivitet har en betydning for T celle responset og

sygdomsforløbet ifbm COVD19. Det er grundlag for igangværende

analyser.

Vores data er netop blevet publi ceret i Science Immunology:

https://immunology.sciencemag.org/content/6/58/eabf7550.long

"Projektet har som formål at forstå hvorledes immunsystemet

bidrager til bekæmpelse af SARS-CoV2 infektion og til forværring

af infektionsforløb til kritisk COVID19. Vi har identificeret en

række immunologiske mekanismer, som overaktiveres i COVID-19

patienter, og i mus, som inficeres med SARS-CoV2. Vi er nu i gang

med at identificere om disse mekanismer bidrager til bekæmpelse

eller sygdomsudvikling, samt hvordan de kan blokeres

(potentielle terapeutiske targets, mod COVID19 og fremtidige

pandemier). De første resultater viser, at proteinerne TLR7 og

Nrf2 bidrager til at beskytte imod infektion. Derudover har vi

påvist, at B117-varianten kan forårsage sygdom med lavere

infektions-dosis i mus, men giver samme immunologiske respons

og beskyttelse.

respiratorer. Pandemien startede i Wuhan,

Kina, hvorfra de spredte sig globalt. Der er

således dyrebar information fra Wuhan-

patienter, som kan bruges til fordel for nye

COVID19-patienter. I dette projekt vil vi

kombinere klinisk information med

enkeltcelle-sekventerings data og

immunologiske data fra COVID19-patienter

fra Wuhan og Danmark for at få dyb indsigt i

de immunologiske mønstre, der

karakteriserer beskyttende og patologiske

reaktioner på SARS-CoV2-infektion. Til dette

formål kombinerer vi førende ekspertise

inden for infektionsmedicin, virologi,

immunologi, enkeltcelle-sekventering og

kunstig intelligens. Projektets resultater vil

føre til fundamental ny viden om

sygdomsmekanismer ved COVID19, som kan

danne basis for rationel immun-modulerende

behandling. Derudover kan projektets viden

umiddelbart bruges til at identificere

patienter, der sandsynligvis udvikler alvorlig

sygdom.

For at opnå en vis hurtig samfundsnytte, har jeg valgt at bruge

noget af bevillingen til at samarbejde med Ali Salanti (AdaptVac).

Med vores metoder og viden om SARS-CoV2 har vi kunnet vise, at

deres vaccine-kandidat (nu i klinisk afprøvning) også beskytter

mod de varianter, som er mere smitsomme, og som man frygter

vaccinerne ikke vil virke i mod."