Covid19 i dansk
norsk perspektiv
Den danske og norske regering iværksatte i marts 2020 meget omfattende tiltag rettet mod covid-19 og dens
samfundsmæssige følger. Det særlige ved de to landes indsatser er, at de er gjort til genstand for uafhængige
og detaljerede udredninger, hvilket giver et sjældent grundlag for at vurdere håndteringen. I denne artikel
stilles skarpt på bl.a. den politiske styring, den faglige rådgivning og kriseberedskabets tilrettelæggelse i de
to lande.
AF JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN,
PROFESSOR EMERITUS, OG PETER BJERRE
MORTENSEN, PROFESSOR, BEGGE
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AARHUS
UNIVERSITET
Covid-19 kom til Europa fra Kina og Asien.
Den holdt sit europæiske indtog i Nord-Ita-
lien, men efter kort tid spredte den sig til de
nordeuropæiske lande. Det placerede syg-
dommen, som WHO den 11. marts 2020 ka-
tegoriserede som en pandemi, højt på den
offentlige dagsorden. Myndighederne i en
række nordeuropæiske lande tog i de første
dage af marts 2020 stilling til, hvordan de
skulle håndtere den pludselige sundheds- og
samfundskrise.
Det gjaldt også i Danmark og Norge, hvor
der henholdsvis den 11. og den 12. marts
2020 af regeringerne blev bekendtgjort og
iværksat omfattende tiltag rettet mod co-
vid-19 og dens samfundsmæssige følger. Det
særlige for den danske og norske indsats er,
at den er gjort til genstand for uafhængige
udredninger, der i betydelige detaljer kort-
lægger kriseforløbet. Det giver et sjældent
grundlag for at vurdere håndteringen.
Vi har udvalgt nogle få problemer til nærme-
re analyse. Det drejer sig for det første om
den politiske styring af krisehåndteringen,
det være sig i regeringen og i samspillet mel-
lem regeringen og henholdsvis Folketinget
og Stortinget. For det andet om den faglige
rådgivning, i praksis den sundhedsfaglige
rådgivning af ministre, regering og departe-
menter. For det tredje drejer det sig om kri-
seberedskabets tilrettelæggelse og effektivi-
tet og i forlængelse heraf også spørgsmålet
om, hvordan man i lyset af covid-19-erfa-
ringerne skal tilrettelægge kriseberedskabet
i fremtiden.
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
Der er også en fjerde problemstilling. Den
knytter sig til udredningen af krisehåndte-
ringen. Covid-19-forløbet har haft en sådan
karakter, at flere lande har iværksat offent-
lige udredninger med den opgave at kort-
lægge og kritisk-konstruktivt vurdere hånd-
teringen. Vi trækker specielt de danske og de
norske udredninger frem til diskussion, fordi
de er de første omfattende granskninger af
forløbet i foråret 2020, fordi de dansk-norske
administrative systemer i meget høj grad lig-
ner hinanden, og fordi der er nogle mindre,
men i en dansk undersøgelsessammenhæng
interessante forskelle med hensyn til grund-
laget for udredningerne.
Regeringens primat
Der er et tidsmæssigt sammenfald i den dan-
ske og den norske håndtering af covid-19.
Ved indgangen til marts 2020 skifter man fra
en passiv myndighedsovervågning til en ak-
tiv indsats over for sygdommen. I begge lan-
de er det et skifte, der bliver sat i gang fra
centralt hold, men hvor tyngdepunktet i den
danske krisehåndtering på dette tidspunkt
forskydes til Statsministeriet, er det i Norge
i højere grad Helsedepartementet med den
erfarne helse- og omsorgsminister Høie i
spidsen, der lægger linjen. Det er ikke ud fra
den norske rapport helt klart, om det norske
statsministerium er lige så tidligt på banen
som det danske.
Det er karakteristisk for begge lande, at det
er en snæver kreds af ministre, der er truk-
ket ind. I Danmark drejer det sig om statsmi-
nisteren, sundheds- og ældreministeren, ju-
stitsministeren og finansministeren, i Norge
i denne fase om helse- og omsorgsministeren
i formodentlig tæt samspil med statsministe-
ren. I Danmark er kredsen gennemgående,
og den erstatter i høj grad de faste regerings-
udvalg. I Norge lægges den politiske koordi-
7