Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del Bilag 4
Offentligt
2461782_0001.png
Covid­19 i dansk­
norsk perspektiv
Den danske og norske regering iværksatte i marts 2020 meget omfattende tiltag rettet mod covid-19 og dens
samfundsmæssige følger. Det særlige ved de to landes indsatser er, at de er gjort til genstand for uafhængige
og detaljerede udredninger, hvilket giver et sjældent grundlag for at vurdere håndteringen. I denne artikel
stilles skarpt på bl.a. den politiske styring, den faglige rådgivning og kriseberedskabets tilrettelæggelse i de
to lande.
AF JØRGEN GRØNNEGÅRD CHRISTENSEN,
PROFESSOR EMERITUS, OG PETER BJERRE
MORTENSEN, PROFESSOR, BEGGE
INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AARHUS
UNIVERSITET
Covid-19 kom til Europa fra Kina og Asien.
Den holdt sit europæiske indtog i Nord-Ita-
lien, men efter kort tid spredte den sig til de
nordeuropæiske lande. Det placerede syg-
dommen, som WHO den 11. marts 2020 ka-
tegoriserede som en pandemi, højt på den
offentlige dagsorden. Myndighederne i en
række nordeuropæiske lande tog i de første
dage af marts 2020 stilling til, hvordan de
skulle håndtere den pludselige sundheds- og
samfundskrise.
Det gjaldt også i Danmark og Norge, hvor
der henholdsvis den 11. og den 12. marts
2020 af regeringerne blev bekendtgjort og
iværksat omfattende tiltag rettet mod co-
vid-19 og dens samfundsmæssige følger. Det
særlige for den danske og norske indsats er,
at den er gjort til genstand for uafhængige
udredninger, der i betydelige detaljer kort-
lægger kriseforløbet. Det giver et sjældent
grundlag for at vurdere håndteringen.
Vi har udvalgt nogle få problemer til nærme-
re analyse. Det drejer sig for det første om
den politiske styring af krisehåndteringen,
det være sig i regeringen og i samspillet mel-
lem regeringen og henholdsvis Folketinget
og Stortinget. For det andet om den faglige
rådgivning, i praksis den sundhedsfaglige
rådgivning af ministre, regering og departe-
menter. For det tredje drejer det sig om kri-
seberedskabets tilrettelæggelse og effektivi-
tet og i forlængelse heraf også spørgsmålet
om, hvordan man i lyset af covid-19-erfa-
ringerne skal tilrettelægge kriseberedskabet
i fremtiden.
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
Der er også en fjerde problemstilling. Den
knytter sig til udredningen af krisehåndte-
ringen. Covid-19-forløbet har haft en sådan
karakter, at flere lande har iværksat offent-
lige udredninger med den opgave at kort-
lægge og kritisk-konstruktivt vurdere hånd-
teringen. Vi trækker specielt de danske og de
norske udredninger frem til diskussion, fordi
de er de første omfattende granskninger af
forløbet i foråret 2020, fordi de dansk-norske
administrative systemer i meget høj grad lig-
ner hinanden, og fordi der er nogle mindre,
men i en dansk undersøgelsessammenhæng
interessante forskelle med hensyn til grund-
laget for udredningerne.
Regeringens primat
Der er et tidsmæssigt sammenfald i den dan-
ske og den norske håndtering af covid-19.
Ved indgangen til marts 2020 skifter man fra
en passiv myndighedsovervågning til en ak-
tiv indsats over for sygdommen. I begge lan-
de er det et skifte, der bliver sat i gang fra
centralt hold, men hvor tyngdepunktet i den
danske krisehåndtering på dette tidspunkt
forskydes til Statsministeriet, er det i Norge
i højere grad Helsedepartementet med den
erfarne helse- og omsorgsminister Høie i
spidsen, der lægger linjen. Det er ikke ud fra
den norske rapport helt klart, om det norske
statsministerium er lige så tidligt på banen
som det danske.
Det er karakteristisk for begge lande, at det
er en snæver kreds af ministre, der er truk-
ket ind. I Danmark drejer det sig om statsmi-
nisteren, sundheds- og ældreministeren, ju-
stitsministeren og finansministeren, i Norge
i denne fase om helse- og omsorgsministeren
i formodentlig tæt samspil med statsministe-
ren. I Danmark er kredsen gennemgående,
og den erstatter i høj grad de faste regerings-
udvalg. I Norge lægges den politiske koordi-
7
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Artiklen »Covid-19 i dansk-norsk perspektiv« bragt i tidsskriftet Administrativ Debat, september 2021.
2461782_0002.png
nation hurtigt ind i et særligt Regeringens
Corona Udvalg. Det er med Erna Solbergs
ord imidlertid statsministeren, der den 12.
marts om morgenen retorisk konstaterer, at
”det er vel i dag vi skal trykke på den røde
knappen.” Det rokker ikke ved billedet af
en politisk styret proces, at det stående ”Be-
redskapsutvalget mot biologiske hendelser”
under Helsedirektoratet var trukket ind i for-
beredelsen. Udvalget er formelt et embeds-
mands- og ekspertforum, men på et afgø-
rende møde den 10. marts 2020 deltog såvel
statsministeren som helse- og omsorgsmini-
steren.
Kriseindsatsen forudsatte en stærk admi-
nistrativ koordinationsindsats. Det gjaldt i
forhold til beslutningsforberedelsen og i for-
hold til den praktiske gennemførelse. Til en
begyndelse bliver det grebet forskelligt an.
I Danmark bliver Justitsministeriet fra før-
ste færd det koordinerende ministerium med
henholdsvis den tværministerielle AC-grup-
pe og NOST+ under Rigspolitiet. I Norge er
det helt frem til den 13. marts 2020 Helse-
og Omsorgsdepartementet, der sidder for
bordenden. Derefter overgår opgaven til Ju-
stits- og Beredskabsdepartementet.
Danmark og Norge har ministerstyre med
alt, hvad det indebærer i forhold til mini-
sterens position som politisk forvaltnings-
chef og samspillet mellem departement og
styrelse. I det konkrete forløb er der dog en
forskel. Spørgsmålet er, hvor reel den er. Ba-
ggrunden er, at Helse- og Omsorgsdepar-
tementet allerede den 29. januar 2020 de-
legerede ansvaret for krisehåndteringen til
Helsedirektoratet.FormeltvardetsåledesHelsedirek-
toratet, der den 12. marts 2020 bekendt-
gjorde den delvise nedlukning i Norge. Det
skete med hjemmel i smitteværnsloven. Det
har rejst to nye spørgsmål: Kunne departe-
mentet delegere en så vidtgående beføjelse
uden om Statsrådet (regeringen)? Og hvem
traf egentlig beslutningen – Helsedirektora-
tets ledelse eller regeringen ved helsemini-
steren og statsministeren? Koronakommi-
sjonen tør ikke konkludere på det følsomme
spørgsmål, som involverer et formelt grund-
lovsbrud, men sammenfatter alligevel for-
løbet sådan: ”Både helse- og omsorgsmini-
steren, statsministeren og sentrale personer
ved Statsministerens kontor var involvert i,
og tett på, prosessen, som ledet fram til Hel-
sedirektoratets vedtak” (Koronakommissjo-
nen 2021: 148). Vores konklusion er, at der i
begge lande var tale om stærkt centraliserede
beslutningsprocesser, hvor statsministrene i
samspil med deres nærmeste politiske og ad-
ministrative rådgivere samordnede forløbet
frem til, at der med Solbergs ord blev trykket
på den store røde knap.
Danmark og Norge havde i situationen min-
dretalsregeringer. Situationen taget i be-
tragtning rejste det i sig selv spørgsmålet, om
og i hvilket omfang partier uden for regerin-
gen skulle inddrages. I begge lande førte kri-
setiltagene også straks til ny lovgivning med
mange bemyndigelser, hvad der igen rejste
spørgsmålet om samspillet mellem regerin-
gen, partierne uden for den og tredjeparter
i form af berørte interesser og myndigheds-
ekstern sagkundskab. Grundlæggende er
forløbene i de to lande på dette punkt ens.
Det er regeringen, der har overtaget, og som
cementerer det gennem lovgivning og be-
myndigelser, der også bliver brugt. Det sker
i et tempo, som forudsætter undtagelse fra
normale parlamentariske procedurer og en
yderligere suspension af normale hørings-
procedurer. Der er i situationen parlamen-
tarisk accept af det, men i begge lande lurer
kritikken, selv om vurderingen også er, at
statsminister Erna Solberg inden for knappe,
regeringsdefinerede frister viste en vis åben-
hed over for lederne af partierne uden for re-
geringen.
»
Vores konklusion er, at der i begge lande var tale
om stærkt centraliserede beslutningsprocesser, hvor
statsministrene i samspil med deres nærmeste politiske
og administrative rådgivere samordnede forløbet frem
til, at der med Solbergs ord blev trykket på den store
røde knap.
8
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Artiklen »Covid-19 i dansk-norsk perspektiv« bragt i tidsskriftet Administrativ Debat, september 2021.
2461782_0003.png
Faglig rådgivning i en uvis situation
Med henvisning til blandt andet de lave
smitte- og dødstal samt de gennemarbej-
dede rapporter fra og med april 2020 fra
det nedsatte Holdenudvalg er Norge blevet
fremhævet som et mønstereksempel på vel-
koordineret og gennemtænkt håndtering af
covid-19. Den norske covid-19-udredning
giver et andet billede, i hvert fald når det gæl-
der perioden frem til og med marts 2020.
Tilsvarende situationen i Danmark var der
myndighederne imellem uenighed om, hvor-
dan covid-19 skulle håndteres. Folkehelse-
instituttet var i store træk på linje med den
danske sundhedsstyrelse. Allerede den 21.
januar 2020 vurderede Folkehelseinstitut-
tet ganske vist, at Norge måtte være forbe-
redt på, at covid-19 kunne komme til Nor-
ge, men vurderingen var, at det havde lange
udsigter, før der eventuelt ville komme lokal
smitte i landet. I midten af februar 2020 skit-
serede Helsedirektoratet, hvilke indgribende
tiltag der kunne blive aktuelle, og det er den
norske udrednings vurdering, at disse tiltag
gik videre, end hvad Folkehelseinstituttet på
det tidspunkt så for sig. Så sent som den 12.
marts 2020, dagen for nedlukningen i Nor-
ge, udgav Folkehelseinstituttet en rapport,
hvor de, tilsvarende de advarsler som Sund-
hedsstyrelsen i Danmark havde fremsat da-
gen før, advarede imod lukning af skoler og
daginstitutioner.
En anden bemærkelsesværdig lighed de to
lande imellem er, at Folkehelseinstituttets
direktør, Camilla Stoltenberg, i lighed med
Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Bro-
strøm, blev sat uden for døren, da de afgø-
rende beslutninger om nedlukningen blev
udformet. Den norske udredning beskriver
malende, hvordan Camilla Stoltenberg den
12. marts kl. 8 om morgenen tilfældigvis op-
dager, at noget er i gære, da hun ankommer
til Helsedirektoratet for at deltage i et møde
med statsministeren og helseministeren:
”Oppe i 4. etasje kunne jeg se at det satt folk
i rommene, hvor det er sånne glassdører, og
hadde arbeidsgrupper der de skrev lister med
forskjellige tiltak. Jeg kunne se dem på tav-
lene. Da skjønte jeg at det foregikk noe som
vi burde være med på.” Det var først denne
morgen, at Stoltenberg blev klar over, at der
samme dag skulle meldes de tiltag ud, som
hun kl. 14 den dag var med til at præsentere
på et pressemøde med blandt andre statsmi-
nister Erna Solberg.
Endelig er det interessant, at den norske ud-
redning nævner ”Inspirasjon fra Danmark”
som én, blandt ganske vist flere faktorer, der
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
imellem er, at Folkehelseinstituttets direktør, Camilla
Stoltenberg, i lighed med Sundhedsstyrelsens direktør,
Søren Brostrøm, blev sat uden for døren, da de afgørende
beslutninger om nedlukningen blev udformet.
»
En anden bemærkelsesværdig lighed de to lande
fik betydning for nedlukningen i Norge den
12. marts 2020. Den danske udredning be-
skriver forberedelsen og gennemførelsen af
den danske nedlukning ”som en dramatisk
redningsaktion forberedt og udført over gan-
ske få døgn op til den 11.-12. marts 2020”.
Den norske nedlukning den 12. marts 2020
fremstår imidlertid endnu mere improvise-
ret end den danske. Den 11. marts 2020 om
aftenen får en gruppe ansatte i Helsedirekto-
ratet 60 minutter til at udarbejde en 4-siders
menu af tiltag, som de på grund af tidspres-
set ikke når at skrive begrundelser for. De 4
sider bliver på et tavlemøde næste morgen
skåret ind til de tiltag, der bliver meldt ud
den 12. marts kl. 14, og undervejs i det møde
får medarbejderne i Folkehelseinstituttet 15
minutter til at kommentere på tiltagene.
Sundhedsberedskabet på prøve
Mange vestlige lande nytænkte efter årtu-
sindskiftet deres beredskabsorganisation.
Det gjaldt også Danmark og Norge. Der lå
to ting heri. Den ene var en knæsætning af
sektorprincippet, hvorefter den myndighed,
der i normalsituationen har det administrati-
ve ansvar for et område, også har ansvaret for
koordinationen i en krisesituation. Det an-
det var pligten til at udarbejde sektorbered-
skabsplaner. På sundhedsområdet indebar
det etableringen af et generelt sundhedsbe-
redskab og yderligere i såvel Danmark som
Norge udarbejdelsen af planer for indsatsen
i tilfælde af pandemisk influenza. Bag det
sidste lå erfaringerne fra SARS-epidemien
2002-03 og svineinfluenzaen i 2009 kombi-
neret med en sikker forventning om, at pan-
demier udgjorde en lurende sundhedsrisiko.
Det var det fælles udgangspunkt i begge
lande. Hvordan og hvor godt virkede bered-
skabsplanerne så, da covid-19 ramte Euro-
pa? Og hvor godt virkede et beredskab base-
ret på sektoransvarsprincippet?
På det første spørgsmål er svaret ret enkelt.
Beredskabsplanerne for pandemisk influ-
enza spillede ingen praktisk rolle. De var
ikke opdaterede, og de havde ikke forudset
9
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Artiklen »Covid-19 i dansk-norsk perspektiv« bragt i tidsskriftet Administrativ Debat, september 2021.
2461782_0004.png
en pandemi af den varighed og styrke, som
covid-19 har haft. På det andet spørgsmål er
svaret mere kompliceret. På den ene side for-
deler sektoransvarsprincippet klart det ad-
ministrative ansvar mellem myndighederne,
ligesom det etablerer en operativ koordina-
tion af indsatsen. På den anden side er de
danske og norske regeringers de facto over-
tagelse af initiativ- og handlingskompeten-
cen ikke forudsat i beredskabsorganiserin-
gen. Det var ikke desto mindre det, der skete
i Danmark og Norge i lighed med lande som
Finland og Tyskland.
Er der med den erfaring ikke behov for at
stramme beredskabsorganisationen? Det in-
debærer i givet fald en revurdering af sekto-
ransvarsprincippet samt etableringen af en
centralt placeret krisestab med ansvar for en
styrket beredskabsplanlægning.
Det er svære spørgsmål uden nemme svar.
Den danske udredning svarer nej. Vurde-
ringen er, at det ikke kommer til at virke.
Vurderingen er også, at ingen organisation
er i stand til at fastholde opmærksomheden
på en krise, der ikke er der, og skulle det al-
ligevel lykkes, er der ringe sikkerhed for, at
planerne rummer relevante svar på en krise,
hvis konturer ingen kan forudse. Den norske
udredning anbefaler derimod en modifikati-
on af sektoransvarsprincippet og en styrkel-
se af den permanente koordination. Det er
omfattende tiltag. Det falder uden for den-
ne artikels rammer at gå dybere ind i dette,
men vi henviser til den lakoniske konklusion
i den finske udredning, som er offentliggjort
i sommeren 2021 (Olycksutredningscentra-
len 2021: 96):
”Slutsats: Vid beredskapsplanering är själ-
va planeringsprocessen vigtig, eftersom den
på många sätt är en förberedelse inför kri-
ser. Det är lätt hänt att beredskabsplanering,
genomförande av planer, sektorsövergripan-
de samordning och gemensamma övningar
bliver sekundära.”
Hvilken undersøgelsesform?
Hvor den danske covid-19-udredning som
et nybrud blev udarbejdet af et ekspertud-
valg nedsat af Folketinget, blev den norske
kommission nedsat som en uafhængig kom-
mission af den norske regering. Den norske
kommission havde en bredere sammensæt-
ning end den danske, et lidt større sekreta-
riat og et bredere kommissorium, idet den
også skulle se på samarbejdet mellem staten
og kommunerne samt på hele perioden frem
til årsskiftet 2020/21. Tilsvarende den dan-
ske udredning skulle den norske fokusere på
kortlægning, evaluering og uddrage læring,
og ikke tage stilling til straffeansvar eller an-
det retligt ansvar i forbindelse med håndte-
ringen.
På lange stræk er den danske og den norske
udredning sammenlignelige, og de forskel-
lige institutionelle rammer har ikke haft væ-
sentlig indflydelse på rapporternes indhold
og vurderinger. Der er imidlertid en forskel,
som er værd at trække frem. I modsætning
til den danske udredning havde den norske
udredning mulighed for at gennemføre in-
terview med centralt placerede politikere og
embedsfolk, og den norske rapport inddra-
ger hyppigt citater fra disse interview. Da
interview med embedsfolk i disse sammen-
hænge er stærkt omdiskuteret i Danmark, er
det værd at opholde sig ved, hvad der kom-
mer ud af de norske interview. På den ene
side er det interessant at læse de centrale nor-
ske beslutningstageres erindringer om og
vurderinger af centrale møder og beslutnin-
ger. På den anden side er det vores klare læs-
ning, at de ikke får afgørende betydning for
kommissionens vurderinger. Et godt eksem-
pel er interviewet med Camilla Stoltenberg,
som i interviewet med kommissionen giver
udtryk for, at Folkehelseinstituttet skam æn-
drede sit syn på situationen i de afgørende
dage, den 10.-12. marts 2020. Til det kon-
staterer kommissionen nøgternt: ”Dette ble
ikke gjenspeilet i rapporten”, med henvis-
ning til den rapport, Folkehelseinstituttet
udgav den 12. marts 2020.
Vi gennemførte i den danske udredning sam-
taler med de sundhedsordførere, som fra og
med marts 2020 var partiernes repræsentan-
ter i den såkaldte covid-19-følgegruppe. In-
terviewene blev gennemført i efteråret 2020,
og det var generelt slående, hvor forskelligt
ordførerne huskede møder, samt indhold
og rækkefølge af begivenheder. Vi har ikke
grundlag for at tro andet, end at den svig-
tende hukommelse har den forståelige og na-
turlige årsag, at det er travle mennesker, og
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
»
Er der med den erfaring ikke behov for at stram­
me beredskabsorganisationen? Det indebærer i givet
fald en revurdering af sektoransvarsprincippet samt
etableringen af en centralt placeret krisestab med
ansvar for en styrket beredskabsplanlægning.
10
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 4: Artiklen »Covid-19 i dansk-norsk perspektiv« bragt i tidsskriftet Administrativ Debat, september 2021.
2461782_0005.png
primært at basere udredninger som disse på de
begivenhedsnære akter, som består af mødereferater,
notater, dagsordener, e­mails – og for den norske
udredning også sms­beskeder.
»
Vi mener derfor, at det er sundt at holde fast i
at den periode, der spørges ind til, var særligt
travl og begivenhedsrig.
Vi mener derfor, at det er sundt at holde fast i
primært at basere udredninger som disse på
de begivenhedsnære akter, som består af mø-
dereferater, notater, dagsordener, e-mails –
og for den norske udredning også sms-beske-
der. Men det kunne være nyttigt, hvis dette
materiale i højere grad kunne suppleres med
opklarende ”forståelsessamtaler” med rele-
vante beslutningstagere, og som i givet fald
kun bør være til baggrund. Det vil sige sam-
taler, typisk tidligt eller sent i udrednings-
forløbet, som kan bruges til at afklare pri-
mært faktuelle spørgsmål såsom, hvornår en
given arbejdsgruppe blev nedsat, hvem der
deltog, hvor mange gange de mødtes, osv.
Når man sidder med ofte flere millioner sider
dokumenter, kan det være hensigtsmæssigt
– også i forhold til ønsket om hurtige og ef-
fektive udredninger – at få afklaret og faktat-
jekket sådanne redegørelser for organisering
og beslutningsforløb. Det kræver imidlertid
personaleorganisationernes, herunder ikke
mindst DJØFs, erkendelse af, at enhver sam-
tale med en embedsmand ikke er et forhør,
der kræver bisidder og dommerinddragelse.
Referencer
Folketinget (2021).
Håndteringen af covid-19 i foråret 2020 – Rapport afgivet af den af Folketin-
gets Udvalg for Forretningsordenen nedsatte arbejdsgruppe vedr. håndteringen
af covid-19.
København: Folketinget. (https://www.ft.dk/-/media/sites/ft/pdf/publikationer/
haandtering-af-covid19-foraar-2020.ashx)
NOU (2021).
Myndighetenes
håndtering av koronapandemien. Rapport fra Koronakommi-
sjonen.
(https://files.nettsteder.regjeringen.no/wpuploads01/blogs.dir/421/files/2021/04/
Koronakommisjonens_rapport_NOU.pdf)
Olycksutredningscentralen (2021).
Coronaepidemins första fas i Finland år 2020.
(https://tur-
vallisuustutkinta.fi/material/collections/20210630071302/7RRV2vKL3/P2020-01_Coro-
na_SV.pdf)
ADMINISTRATIV DEBAT | SEPTEMBER 2021
11