Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del Bilag 26
Offentligt
2488871_0001.png
Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
UFO Alm.del Bilag 79
Udvalget for Forretningsordenen 2021-22
UFO Alm.del - Bilag 26
Offentligt
Folketinget
Udvalget for Forretningsordenen
Christiansborg
1240 København K
Lovafdelingen
Dato:
Kontor:
11. september 2017
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Sagsbeh: Henrik Skovgaard-
Petersen
Sagsnr.: 2017-750-0562
Dok.:
2408058
Jeg har
som det er udvalget bekendt
i henhold til lov om undersøgel-
seskommissioner besluttet at nedsætte en undersøgelseskommission om
SKAT.
Det fremgår af § 1, stk. 2, i lov om undersøgelseskommissioner, at justits-
ministeren udpeger den eller de personer, der skal være medlemmer af en
undersøgelseskommission, og formanden for kommissionen, hvis kommis-
sionen skal have flere medlemmer.
Justitsministeren udpeger endvidere en person, der som udspørger i over-
ensstemmelse med undersøgelseskommissionens bestemmelser tilrette-
lægger og foretager afhøringer i kommissionen, jf. § 1, stk. 3.
Endelig fremgår det af lovens § 1, stk. 5, at justitsministeren sørger for, at
den fornødne sekretariatsbistand og anden praktisk bistand stilles til rådig-
hed for undersøgelseskommissionen.
Det er besluttet, at formanden for undersøgelseskommissionen om SKAT
skal være en dommer, som udpeges efter fælles indstilling fra præsidenter-
ne for Østre og Vestre Landsret.
Herudover er det besluttet, at undersøgelseskommissionen skal bestå af to
yderligere medlemmer, hvoraf det ene medlem skal være en advokat, og
det andet medlem skal være en universitetsjurist. Advokatmedlemmet ud-
peges efter indstilling fra Advokatsamfundet.
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 26: Afbeskikkelse og udpegning af et medlem af Undersøgelseskommissionen om SKAT
Præsidenten for Vestre Landsret har ved e-mail af 1. september 2017 på
vegne af begge landsretter indstillet, at landsdommer, ph.d. Michael Elle-
hauge, Vestre Landsret, udpeges som formand for undersøgelseskommis-
sionen.
Herudover har Advokatsamfundet ved e-mail af 5. september 2017 indstil-
let, at advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen, advokatfirmaet Norrbom Vin-
ding, udpeges til medlem af undersøgelseskommissionen. Endvidere agter
jeg at udpege professor, dr.jur. Søren Højgaard Mørup, Aarhus Universitet,
som kommissionsmedlem, og at udpege advokat Jens Lund Mosbek, ad-
vokatfirmaet Kromann Reumert, som udspørger for undersøgelseskom-
missionen.
Efter drøftelse med præsidenterne for Østre og Vestre Landsret har jeg
endvidere besluttet at udpege landsdommer Rikke Holler, Vestre Landsret,
til undersøgelseskommissionens sekretariat. Udpegningen sker bl.a. med
henblik på at tilvejebringe en suppleant for formanden, således at det sik-
res, at kommissionen vil kunne fortsætte sit arbejde uden at skulle genaf-
høre allerede afhørte vidner, hvis formanden undervejs i undersøgelsen
som må forventes at vare i en årrække
måtte blive nødsaget til at trække
sig fra hvervet. Landsdommer Rikke Holler vil i sin egenskab af sekretari-
atsmedlem arbejde på fuld tid med undersøgelsen.
Endelig har jeg besluttet at udpege professor, dr.jur. Karsten Revsbech,
Aarhus Universitet, og advokat, ph.d. Sune Troels Poulsen, advokatfirmaet
Mazanti-Andersen Korsø Jensen, til undersøgelseskommissionens sekreta-
riat. Udpegningen sker på tilsvarende måde for at tilvejebringe suppleanter
for undersøgelseskommissionens medlemmer. Professor Karsten Revsbech
og advokat Sune Troels Poulsen vil i deres egenskab af sekretariatsmed-
lemmer bl.a. overvære vidneafhøringerne i kommissionen og i øvrigt yde
bidrag til kommissionens undersøgelse i et omfang, der fastlægges nærme-
re af kommissionen.
Om kommissionens sekretariat bemærkes i øvrigt, at der forventes udpeget
to byretsdommere som juridiske sekretærer (mod normalt én juridisk se-
kretær). Det forventes endvidere, at der vil blive ansat et væsentligt større
antal øvrige sekretariatsmedarbejdere end sædvanligt i en undersøgelses-
kommission. Det bemærkes i den forbindelse, at det af pkt. 10 i kommisso-
riet bl.a. fremgår, at kommissionen vil blive tildelt fuld og omfattende se-
kretariatsbistand med henblik på at sikre, at undersøgelsen gennemføres
2
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 26: Afbeskikkelse og udpegning af et medlem af Undersøgelseskommissionen om SKAT
hurtigst muligt. Den nærmere sammensætning af sekretariatet fastlægges
af undersøgelseskommissionen.
Efter § 3, stk. 1, i lov om undersøgelseskommissioner skal kommissionens
medlemmer være uvildige og uafhængige af de myndigheder, personer
mv., hvis forhold undersøges. Det samme gælder for den person, der ud-
peges efter § 1, stk. 3, og for undersøgelseskommissionens medhjælpere i
øvrigt, jf. § 3, stk. 2. Det fremgår af bemærkningerne til forslag til lov om
undersøgelseskommissioner (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, sp. 246
ff.), at bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med retsplejelo-
vens § 61, hvorefter ingen må handle som dommer, hvis der foreligger
omstændigheder, som er egnede til at rejse tvivl om den pågældendes fuld-
stændige upartiskhed.
Der vedlægges i den forbindelse notits af 4. september 2017 om lands-
dommer Michael Ellehauges habilitet som formand for undersøgelses-
kommissionen. Endvidere vedlægges erklæringer af 5. september 2017 og
6. september 2017 om henholdsvis professor, dr.jur. Søren H. Mørups og
advokat Elsebeth Aaes-Jørgensens habilitet som medlemmer af kommissi-
onen og notitser af 5. og 6. september 2017 samt erklæring af 6. september
2017 om henholdsvis landsdommer Rikke Hollers, professor, dr.jur. Kar-
sten Revsbechs og advokat Sune Troels Poulsens habilitet som medlem-
mer af undersøgelseskommissionens sekretariat. Endelig vedlægges notits
af 4. september 2017 om advokat Jens Lund Mosbeks habilitet som ud-
spørger for undersøgelseskommissionen.
På den anførte baggrund er det Justitsministeriets opfattelse, at de pågæl-
dende opfylder habilitetskravene i § 3 i lov om undersøgelseskommissio-
ner.
Jeg agter derfor snarest at udpege landsdommer Michael Ellehauge til
formand for undersøgelseskommissionen om SKAT samt advokat Else-
beth Aaes-Jørgensen og professor, dr. jur. Søren H. Mørup til medlemmer
af kommissionen.
Endvidere agter jeg at udpege advokat Jens Lund Mosbek som udspørger
for kommissionen.
3
UFO, Alm.del - 2021-22 - Bilag 26: Afbeskikkelse og udpegning af et medlem af Undersøgelseskommissionen om SKAT
Endelig agter jeg at udpege landsdommer Rikke Holler, professor, dr.jur.
Karsten Revsbech og advokat Sune Troels Poulsen til undersøgelseskom-
missionens sekretariat.
Søren Pape Poulsen
/
Caroline Østergaard Nielsen
4