NOTAT
14. november 2021
2021-974
Hastelovforslag om godkendelse af køretøjer,
der ikke er omfattet af typegodkendelsesfor-
ordningerne
Formål
Lovforslaget har til formål at genetablere hjemmel i synsloven til,
at der kan fastsættes regler om en national ordning med godken-
delse ved registreringssyn af køretøjer, der ikke er omfattet af type-
godkendelsesforordningerne.
Lovforslaget har endvidere til formål at sikre, at godkendelser ved
registreringssyn, som er foretaget fra den 1. januar 2021 af køretø-
jer, der ikke er omfattet af typegodkendelsesforordningerne, gæl-
der i overensstemmelse med deres indhold fra og med ikrafttrædel-
sen af lovforslaget.
Endelig har lovforslaget til formål i skatte- og afgiftsmæssig hen-
seende at stille ejere af de berørte køretøjer som om, der på tids-
punktet for Skatteforvaltningens afgørelse eller faktisk udøvede
forvaltningsvirksomhed var gennemført et gyldigt registreringssyn
af køretøjet.
Indhold
Transportministeriet er blevet opmærksom på, at Færdselsstyrel-
sen ved en nyudstedelse af synsbekendtgørelsen i november 2020
har ophævet en overgangsordning indført ved lov nr. 1063 af 30.
juni 2020, hvorefter køretøjer, der ikke er omfattet af typegodken-
delsesforordningerne, kunne godkendes ved registreringssyn efter
reglerne i den hidtidige synsbekendtgørelse. Reglerne om registre-
ringssyn har betydning for, hvorvidt et køretøj kan registreres og er
en betingelse for, om køretøjerne kan godkendes til at færdes på
færdselslovens område.
I praksis betyder det, at godkendelser ved registreringssyn af en
række køretøjer, der er foretaget siden den 1. januar 2021, er sket
på baggrund af bekendtgørelsesregler, som ikke har hjemmel i lov.