l
Notat om
Undersøgelseskommissionen om SKAT’s indhentning af materiale
Generelt om fremgangsmåden for undersøgelseskommissionens indhentning af materiale
I kommissionens Orientering nr. 5 fra december 2018 er anført følgende:
”Undersøgelseskommissionen
om
SKAT
er
nedsat
undersøgelseskommissionsloven og består af en landsdommer,
kommissionens formand, en advokat og en universitetsprofessor.
efter
der er
Reglerne for en sådan dommerledet undersøgelseskommissions indhentning af
materiale
og
fremgangsmåden
herfor
er
fastlagt
ved
undersøgelseskommissionsloven, og Undersøgelseskommissionen om SKAT følger
den ved loven fastlagte fremgangsmåde.
Lovens ordning er, at det er undersøgelseskommissionen, der træffer beslutning om
indhentelse af det materiale, som under hensyn til indholdet af kommissoriet er
relevant og derfor skal indgå i undersøgelsen. Ved undersøgelsens indledning kan
undersøgelseskommissionen således anmode myndigheder, virksomheder og
privatpersoner om at udlevere alt det materiale til kommissionen, der emnemæssigt
falder inden for kommissoriet. Undersøgelseskommissionen behøver ikke nærmere
at specificere det materiale, der kræves udleveret. Enhver har som udgangspunkt
pligt til at udlevere materiale til undersøgelseskommissionen, når kommissionen
anmoder om det, jf. lovens § 9, stk. 1, 1. pkt.
Myndigheder og andre, der anmodes herom, forestår herefter det indledende
arbejde med at fremfinde og udlevere materiale til brug for undersøgelsen. Denne
ordning er baseret på, at det er myndigheden, som kender sine sager,
arbejdsgange, journaliseringssystemer og journaliseringspraksis bedst, og at
materialet, der kan være genstand for undersøgelsen, kan være overordentlig
omfangsrigt. Ordningen er således også begrundet i hensynet til undersøgelsens
fremdrift.
I forbindelse med myndighedens fremfindelse af materiale påhviler det den enkelte
ansatte og den enkelte myndighed at overholde habilitetsreglerne, jf. princippet i
forvaltningslovens § 6.