København, 23. september 2022
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen har d.d. indgået en aftale med Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale
Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Alter-
nativet og Moderaterne om vinterhjælp med henblik på at afbøde de stigende energi-
regninger for husholdninger og virksomheder.
Af aftalen fremgår det, at aftalepartierne er enige om, at den nødvendige følgelovgiv-
ning skal ske ved hastebehandling før Folketingets åbning således, at initiativerne kan
virke i tråd med hensigten i den politiske aftale.
Konkret gælder det hastebehandling af tre lovforslag:
-
Et lovforslag fra klima-, energi-. og forsyningsministeren om en indefrys-
ningsordning for energiregninger for husholdninger, virksomheder samt kultur
og foreningsliv.
Et lovforslag fra erhvervsministeren, der etablerer hjemmel til, at Erhvervssty-
relsen kan yde lån til el-, gas- og fjernvarmeselskaber, således at disse har li-
kviditet til at udskyde en del af energiregningerne for husholdninger, virksom-
heder samt kultur- og foreningsliv.
Et lovforslag fra skatteministeren om midlertidig nedsættelse af elafgiften,
indførelse af skattepligt på udbytter til fremmede stater, midlertidig forhøjelse
af børne- og ungeydelsen samt fremrykning af alderspensionens lave loft.
-
-
Jeg skal på den baggrund anmode om, at Folketinget indkaldes således, at de tre lov-
forslag kan fremsættes onsdag den 28. september 2022 med ønske om 1. behandling