København, den 12. august 2022
Folketingets formand
Folketinget
Christiansborg
Kære folketingsformand
Regeringen har den 24. juni 2022 indgået en aftale med Venstre, Socialistisk Folke
parti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om
kompensation af borgere for stigende energipriser.
Af aftalen fremgår det, at partierne bag aftalen har et ønske om en hurtig behandling
af den lovgivning, der gennemfører initiativerne, således at denne gennemføres efter
sommerferien, men inden Folketingets åbning.
Det gælder for det første et lovforslag fra skatteministeren om midlertidig lempelse
af den almindelige elafgift fra den 1. oktober 2022 og forhøjelse af det maksimale
beskæftigelsesfradrag for indkomstårene 2022 og 2023,
jf.
vedlagte notits fra Skatte-
ministeriet.
For det andet gælder det et lovforslag fra uddannelses- og forskningsministeren om
forhøjet SU-fribeløb i 2022 og 2023,
jf.
vedlagte notits fra Uddannelses- og Forsk
ningsmini stenet.
Endelig gælder det et lovforslag fra beskæftigelsesministeren om en ekstra økono
misk støtte på 5.000 kr. skattefrit til modtagere af ældrechecken, et engangsbeløb til
visse overførselsmodtagere og et engangsbeløb til SU-handicaptillægsmodtagere og
enlige forsørgere.
Jeg er bekendt med, at beskæftigelsesministeren i et brev dateret den 30. juni 2022
har anmodet om hastebehandling af dette lovforslag umiddelbart efter Folketingets
åbning. Som beskæftigelsesministeren tidligere i dag har orienteret beskæftigelses
ordførerne om, kan første del af den ekstra økonomiske stØtte til modtagere af ældre
check og engangsbeløbet til SU-handicaptillægsmodtagere og enlige forsørgere ud
betales hurtigere end forudsat i beskæftigelsesministerens brev, såfremt lovgivningen