Udvalget vedrørende Det Etiske Råd 2021-22
UER Alm.del Bilag 16
Offentligt
2611724_0001.png
SUNDHEDSMINISTERIET
HOLDBERGSGADE 6
1057 KØBENHAVN K
[email protected]
Kopi til [email protected] og [email protected]
Dato:
17-08-2022
Sagsnr.:
2209429
Dok.nr.:
2338586
Sagsbeh.:
ABP.DKETIK
Høring over lovforslag om fravalg af genoplivningsforsøg ved
hjertestop
Det Etiske Råd takker for ovennævnte i høring.
Det Etiske Råd er i forbindelse med projekt `Digital løsning til fravalg af
genoplivning´ blevet inddraget sammen med øvrige interessenter i en
følgegruppe, og rådet har værdsat muligheden for at komme med input til
projektet i den forbindelse.
Det følger af fremsendte høringsmateriale, at lovforslaget om fravalg af
genoplivningsforsøg ved hjertestop, knytter an til aftale om udmøntning af
midlerne afsat til `Det gode ældreliv af den 18. december 2020´.
Det Etiske Råd noterer sig, at der med de to nye bestemmelser, henholdsvis § 25
a og § 25 b, foreslås, at habile borgere der er fyldt 60 år, gives mulighed for at
tilkendegive et ønske om fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop på
sundhed.dk eller via en papirblanket. Videre at et sådan fravalg vil træde i kraft
syv dage efter, at borgeren har registreret sit fravalg i et centralt register, og at
valget kan fortrydes af borgeren, så længe den pågældende er habil. Endelig at
det centrale register til brug herfor oprettes af Sundhedsdatastyrelsen, og at der
samtidigt gives en bemyndigelse til sundhedsministeren til at fastsætte nærmere
regler om registret, herunder om hvem der har adgang til registret, fravalget
registrering, udformning og gyldighed.
Det Etiske Råd
M:
[email protected]
W:
www.etiskraad.dk
Side
1 / 3
 UER, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Det Etiske Råds høringssvar til fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
Død og genoplivning
Døden er uomgængelig og et af menneskelivets grundlæggende vilkår, men fordi
lægevidenskaben udvikles og vi kan så meget, betyder det også, at et hjertestop
ikke altid er forbundet med døden. Et hjertestop fører altså kun med sikkerhed til
døden, hvis ingen forsøger at genoplive én.
Nogle gange kan vi bringe livet tilbage efter et hjertestop og dette til stor glæde
og taknemmelighed for den der blev genoplivet. Men det er også hændt, at der
har været situationer hvor sundhedsprofessionelle har været tvunget til at
iværksætte genoplivningsforsøg på ældre alment alderdomssvækkede
mennesker, som ellers udtrykkeligt har givet udtryk for ikke at blive genoplivet,
hvis de skulle falde om af et hjertestop, og en sådan handling kan forekomme både
uværdig og uetisk.
Det gælder for den nuværende retstilstand, at alle raske personer, som
udgangspunkt vi blive forsøgt genoplivet i tilfælde af hjertestop. Videre at det kun
er ældre, habile borgere, der befinder sig i en
aktuel sygdomssituation,
som på
forhånd kan ønske, at der ikke foretages genoplivningsforsøg i tilfælde af
hjertestop. Det er aktuelt et vakuum for fx de habile ældre mennesker, som ikke
befinder sig i en aktuel sygdomssituation, men dog er alment alderdomssvækkede
og ”mætte af dage”. De som har et ønske om at dø naturligt, når kroppen siger
stop, og ikke ønsker de eventuelle komplikationer og gener, der risikerer at opstå,
hvis de bliver genoplivet i tilfælde af hjertestop i en sen alder, de som har givet
udtryk for, at når dagen kommer hvor hjertet stopper med slå, så ønsker de, at vi
lader dem dø i fred. Her finder rådet, at det er uetisk at trodse dette og alligevel
starte genoplivning.
Det Etiske Råd hilser derfor de nye bestemmelser velkommen, al den stund rådet
finder, at de er en forbedring af den nuværende retstilstand.
Den digitale løsning for fravalg
Rådet har forståelse for udarbejdelsen af det digitale centrale register, der skal
understøtte retstilstanden, så sundhedspersonalet får hurtig og nem adgang til
oplysningerne i tilfælde af hjertestop, og så patientens ønsker kan registreres og
fortrydes på en sikker og pålidelig måde, der slår igennem i hele sundhedsvæsenet
(personale på AMK-vagtcentraler, ambulancereddere, sygehuspersonale,
sundheds- og plejepersonale i kommuner og praktiserende læger). Rådet finder,
at dette også skaber større sikkerhed for sundhedsprofessionelle, som i højere
grad kan efterleve borgernes ønsker, når de hurtigt kan få kendskab hertil og uden
at frygte for, om de lever op til deres faglige forpligtelser og ikke handler i strid
med autorisationsloven eller straffeloven.
Side
2 / 3
 UER, Alm.del - 2021-22 - Bilag 16: Det Etiske Råds høringssvar til fravalg af genoplivningsforsøg ved hjertestop
2611724_0003.png
Kriterier: aldersgrænse og habilitet
At beskrive hvilke almene eller generelle træk ved en situation, der ville berettige,
at nogle menneske burde have haft mulighed for at undgå forsøg på genoplivning,
vil måske knytte sig til forskellige skøn og kan derfor være en vanskelig sag. Men
en sådan beskrivelse er nødvendig, hvis man ønsker at udgrænse netop hvilke
mennesker der bør have mulighed for at frabede sig genoplivning og adskille dem
fra andre mennesker, som man mener ikke bør have denne mulighed.
Dette lovforslag foreslår habilitet og alder som et kriterie.
Alderskravet er et objektivt kriterie for hvornår rettigheden kan indtræde, og Det
Etiske Råd er på det rene med, at det er lettest at honorere juridisk, ligesom
forslagets bemærkninger anfører, at det er ”let at forstå for borgeren og sikrer
lighed”. Men rådet savner en begrundelse for, at grænsen er faldet på netop de
60 år.
Det andet krav knytter sig til habilitet, hvorved ifølge forslagets særlige
bemærkninger forstås, borgere der er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret
i konkrete situationer, og dermed borgere, der kan forholde sig fornuftsmæssigt
til behandlingsforslag m.v. Det betyder også, at borgerrettigheden ikke gælder for
borgere under værgemål, der omfatter personlige forhold. Rådet savner, fraset
bemærkningen om borgere under værgemål, en stærkere beskrivelse herom og
gerne en bemærkning i forslaget om, hvem der foretager skønnet om hvorvidt
habilitet er til stede.
Samråd med læge forud valg
Nogle af rådets medlemmer sender videre en anbefaling om, at den enkelte,
forinden et sådan fravalg, drøfter sin beslutning med den praktiserende læge eller
anden patientansvarlige læge, da der kan være situationer og muligheder af
behandlingsmæssig karakter, som den enkelte ikke nødvendigvis er bekendt med,
som ville have betydning for valget.
På vegne af Det Etiske Råd
Leif Vestergaard Pedersen
Formand for Det Etiske Råd
Side
3 / 3