Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
24. november 2021
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 84
Fra 1. januar 2022 træder det nye hjelmkrav til elløbehjul og andre små motoriserede
køretøjer i kraft, som besluttet med en lovændring i december 2020. Dengang sagde
ministeren følgende i medierne: ”Lige nu og her er vi i en pandemi, og derfor kan det
være besværligt at dele hjelme. Derfor er kravet først gældende fra 1. januar 2022.”
Henset til at vi er midt i en coronapandemi, at coronasmitten er stigende i Danmark, og
at der bliver indført nye restriktioner i samfundet for at begrænse smitten med corona,
mener ministeren så, at det er klogt, at det nye hjelmkrav skal træde i kraft pr. 1. januar
2022?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Pihl Lorentzen (V).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 9. december 2021.
På udvalgets vegne
Mogens Jensen
formand
1/1