Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Spørgsmål 680
Offentligt
2623006_0001.png
Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
15. september 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 680
På samrådet den 8. september 2022 udtalte transportministeren, at en miljøkonsekvens­
rapport skal være ”konkret og specifik”, hvilket er helt korrekt ifølge miljølovgivningen for
en miljøkonsekvensrapport. Men i beregningsgrundlaget for miljøkonsekvensrapporten
for Lynetteholm er 3 ud af de 20 prøver fra området udeladt. Ifølge tænketanken Geohav
ville en anvendelse af de tre udeladte prøvetagninger have givet en udvaskningsgrad af
kvælstof, der ville ligge betydeligt over de ellers angivne 0,99 %, der ellers fremføres som
resultatet, jf. notat fra Geohav (”Genberegning af udvask af kvælstof”, Geohav, 7. sept.
2022). Samtidig er størstedelen af de 57 prøver taget i andre farvande med geologiske
andre sammensætninger og over et tidsrum på mere end 50 år. Hvordan vil ministeren
begrunde, at det er konkret og specifikt? Og vil ministeren oversende de tre udeladte
værdier og kommentere på Geohavs kritik?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Susanne Zimmer (FG).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Mogens Jensen
formand
1/1