Transportudvalget
Til:
Dato:
Transportministeren
4. april 2022
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
TRU alm. del
Spørgsmål 407
Vil ministeren redegøre for, hvorfor Vejdirektoratet har nægtet landbrugskooperativet
Rødkilde Gods på Fyn at oprette ladestandere forsynet af ren solenergi på en rasteplads
mellem Faaborg og Svendborg? Og vil ministeren i hovedtræk redegøre for, hvilken
lovgivning og konkrete hensyn der tilsiger, at trafiksikkerheden skulle være uforenelig
med at oprette en ladestation til solenergi på en rasteplads, både i den konkrete sag og
generelt? Og vil ministeren være villig til at overveje at lempe lovgivningen til gavn for
oprettelsen af nævnte ladestandere? Der henvises til Facebookopslag fra Rødkilde Gods
den 30. marts 2022.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget (MFU) Pernille Vermund
(NB).
På udvalgets vegne
Mogens Jensen
formand
1/1