Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 98
Offentligt
Kære Preben Bang Henriksen
Sagen er følgende:
Vi - både min kone Jennifer og jeg selv - har begge måttet aflevere vore kørekort efter 61 år uden
bøder for forseelser i færdselen. Vi kører over 12.000 km. om året, og har aldrig haft uheld udover
en lille bule.
Vor forseelse:
Vi er begge 78 år og fik kørekortet fornyet i 2012, da vi blev 70. Dengang var det for 4 år til 2016.
Kort tid efter kom der en ny regel om, at kørekortet ikke mere skulle fornyes alene på grund af
alder, og vi troede, at det også gjalt os,- og vi har derfor kørt lige siden uden at forny kørekortet, -
de sidste 5 år altså uden gyldigt kort.
Vi har været i god tro,- jeg er blevet indkaldt til syn med bilen 2 gange og nu igen til December,- og
ingen har nævnt kørekortet. Vi troede simpelthen, at alle kørekort var automatisk forlængede, og at
datoen 2016 var sat ud af kraft.
Vi blev gjort opmærksom på problemet af venner, og ringede derfor straks til Borgerservice. Vi tog
så bussen til Aalborg og afleverede kortene. Vi afleverede samtidigt billeder og betalte for
fornyelse, og fik derefter at vide, at vi skulle stille op i den lange kø til ny teoriprøve og praktisk
prøve.
Vi føler os godt dumme, og en bøde kunne måske være på sin plads . Vi mener dog, at 61 år med
mange kilometers kørsel hvert år skulle kunne opveje disse disse prøver.
Med venlig hilsen
Jennifer og Jørn Bladsgaard Larsen