Transportminister Benny Engelbrecht
Transportministeriet
Transportudvalget
Tog(bus)-forbindelsen nedlagt mellem Rødbyhavn og
Nykøbing Falster
I Region Sjælland, Lolland og Guldborgsund Kommuner har vi
bemærket, at der med DSB’s nye køreplan er sket en markant forringelse
af den offentlige transport på det sydlige Lolland-Falster. Et område,
som vi alle arbejder på at kunne udvikle med etableringen af Femern-
forbindelsen.
Hvor der lige nu er en togbus i lige linje på strækningen mellem
Rødbyhavn og Nykøbing Falster i stedet for toget, er ruten pr. 12.
december helt nedlagt. Passagerne er derfor henvist til at bruge de lokale
bus- og togruter i stedet, og skal tilsyneladende være uden direkte
forbindelse helt frem til Femern-tunnellen åbner i 2029!
Det giver en væsentlig længere rejsetid. En tur fra Rødbyhavn til
Nykøbing Falster vil tage 80 minutter, hvor det hidtil kun tog 40. Altså
dobbelt så lang tid – og med en ringere komfort, der kræver skift
undervejs.
Det er et problem. Især af to årsager:
De unge i området har brug for at kunne pendle til og fra de store
uddannelsestilbud i Nykøbing Falster. Også uden at det kræver
en dagsrejse! Vi har derfor brug for en smidig og hurtig kollektiv
transport, der kan understøtte at flere unge får en uddannelse –
ikke det modsatte.
Femernbyggeriet er i fuld gang, og Rødbyhavn kommer i de
kommende år til at lægge jord til danmarkshistoriens største
byggeplads. Det er oplagt, at antallet af medarbejdere, gæster og
samarbejdspartnere, der har behov for at komme til og fra
området, naturligt vil stige, og med en lang og besværlig offentlig
transport, vil mange vælge bilen i stedet. Et forhold, der ikke just
understøtter den grønne dagsorden.
Dato: 6. december 2021
Sags ID: EMN-2021-07357
Dokument ID: 10106557
Side 1