Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 78
Offentligt
2493818_0001.png
UDKAST
Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del - Bilag 78
Offentligt
Udkast til Forslag
til
Lov om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse
1
Kapitel 1
Anlægsprojektet
§ 1.
Transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca. 20 km 4-
sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45
Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder at
1) anlægge en sænketunnel under Limfjordens sydlige løb,
2) anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb),
3) indvinde et areal af Limfjorden syd for Egholm
4) anlægge og omlægge lokale veje og stier, herunder en lokalvej med
dertilhørende bro til Egholm og forlængelse af Mølholmsvej
5) foretage de dispositioner, som er nødvendige med henblik på
gennemførelsen af anlægsprojektet for en 3. Limfjordsforbindelse.
Stk. 2.
Kort over anlægsprojektet mv. nævnt i § 1 fremgår af bilag 1.
Stk. 3.
Transportministeren er vejmyndighed under gennemførelsen af
anlægsprojektet
nævnt i § 1, som gennemføres efter reglerne om statslige
vejanlæg i lov om offentlige veje mv.
Stk. 4.
Efter færdiggørelse af anlægsprojektet overdrager
Transportministeren de pågældende anlæg, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, til
Aalborg Kommune, som kommuneveje.
1
Fodnoter Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv
92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-
Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13.
maj 2013, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende
2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning
2019/1010/EU af 5. juni 2019, EU-Tidende 2019, nr. L 170, side 115.
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Kapitel 2
Miljømæssige vurderinger
§ 2.
Anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne af de
udførte vurderinger af projektets påvirkninger på miljøet, jf. dog § 3.
§ 3.
Ved ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1
anvendes reglerne om ændringer eller udvidelser af statslige vejanlæg og
dertil knyttede projekter i kapitel 2 a i lov om offentlige veje mv. og regler
udstedt i medfør heraf.
Kapitel 3
Varetagelse af naturhensyn
§ 4.
Ved gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører
anlægsmyndigheden afværgeforanstaltninger i henhold til den gennemførte
miljøkonsekvensvurdering.
Kapitel 4
Fravigelse af anden lovgivning
§ 5.
Anlægsprojektet nævnt i § 1 kræver ikke tilladelse efter § 35, stk. 1, i
lov om planlægning, § 16 a, stk. 1, i lov om kystbeskyttelse, § 8 i lov om
forurenet jord eller dispensation efter § 50, § 65, stk. 1 og 2, og § 65 b, stk.
1, i lov om naturbeskyttelse.
Stk. 2.
Reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om planlægning, §§
23, 24 og 26 a i lov om naturbeskyttelse, kapitel 4 i bekendtgørelse om
fredning af visse dyre- og plantearter og pleje af tilskadekommet vildt, §§
8-13 og 26-28 i lov om skove, kapitel 8 og 8 a i museumsloven og lov om
landbrugsejendomme finder ikke anvendelse på anlægsprojektet nævnt i §
1 i denne lov.
Stk. 3.
Hensynene bag bestemmelserne, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2,
varetages ved gennemførelse af projektet af transportministeren.
Stk. 4.
§ 9 i affalds- og råstofafgiftsloven finder ikke anvendelse for
deponering af havbundssediment hos en registreringspligtig virksomhed.
§ 6.
Kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse
vedrørende anlægsprojektet nævnt i § 1, som træffes efter byggeloven, lov
2
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, lov om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om vandforsyning mv., lov om
miljøbeskyttelse, lov om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love
kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelsens afgørelser vedrørende anlægsprojektet i
henhold til de love, der er nævnt i stk. 1, kan påklages af Vejdirektoratet til
transportministeren.
Stk. 3.
Transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens
beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i en nærmere bestemt sag, der
vedrører anlægsprojektet.
Stk. 4.
Transportministerens afgørelse i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor ministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser efter stk.
3, kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 5.
Transportministeren kan til brug for behandlingen af sager efter stk.
2 og 3 fastsætte regler om kommunalbestyrelsens pligt til at tilvejebringe
oplysninger, herunder om, at oplysningerne skal afgives i en bestemt form,
til brug for en vurdering af forhold, der reguleres efter de love, der er
nævnt i stk. 1, inden for den pågældende kommune.
Stk. 6.
De kommunale tilsynsmyndigheder fører ikke tilsyn med
kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1.
§ 7.
Bestemmelserne i §§ 5 og 6 finder tilsvarende anvendelse på
ændringer og udvidelser af anlægsprojektet nævnt i § 1, der er tilladt efter
§ 3.
Kapitel 5
Ledningsarbejder
§ 8.
Arbejder på ledninger i eller over arealer i området, hvor
anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om nødvendigt
flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af
anlægsmyndigheden under gennemførelsen af anlægsprojektet, betales af
ledningsejeren.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, hvis andet er særligt bestemt ved
aftale, ved kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i
3
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
henhold til lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast
ejendom eller ved afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter
vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
§ 9.
I forbindelse med gennemførelsen af anlægsprojektet nævnt i § 1 skal
transportministeren tage hensyn til ledninger omfattet af § 8 og drøfte et
planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan
anlægsarbejdet kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for
begge parter.
Stk. 2.
Kan der ikke opnås enighed mellem transportministeren og ejere af
ledninger omfattet af § 8, om hvordan planlagte anlægsarbejder på de
arealer, hvori eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges,
kan transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det
planlagte anlægsarbejde påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet eller lade
anlægsarbejdet gennemføre og kræve bestemte ledningsarbejder udført af
ledningsejeren.
Stk. 3.
Arbejder på ledninger, jf. stk. 1, udføres af vedkommende
ledningsejer, medmindre andet er særlig aftalt eller fremgår af § 9, stk. 2.
§ 10.
Tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af § 9 og tvister
om erstatning som følge af en afgørelse truffet i medfør af § 10 afgøres af
ekspropriations- og taksationsmyndighederne i henhold til lov om
fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom.
Stk. 2.
Ved erstatningsfastsættelsen finder reglerne i § 103 i lov om
offentlige veje anvendelse.
Kapitel 6
Støjisoleringsordning
§ 11.
Vejdirektoratet etablerer en ordning, hvor der kan ydes tilskud til
facadeisolering af helårsboliger, der er særligt støjramte efter anlæg af
motorvejen.
Stk. 2.
Ansøgning om tilskud skal været modtaget senest 36 måneder efter
motorvejen er taget i brug.
Stk. 3.
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud til facadeisolering kan
påklages til Transportministeriet. Klagefristen er 4 uger fra den dag,
afgørelsen er meddelt den pågældende.
4
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Stk. 4.
Ordningen om tilskud til facadeisolering bortfalder automatisk 60
måneder efter, at motorvejen er taget i brug.
Kapitel 7
Finansiering
§ 12.
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med
anlægget af en lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr.
4.
Stk. 2.
Betingelserne for afholdelse af udgifter under anlægsarbejdet af
lokalvej med dertilhørende bro til Egholm, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, mellem
Vejdirektoratet og Aalborg Kommune reguleres nærmere i en
samarbejdsaftale.
Kapitel 8
Domstolsprøvelse
§ 13.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter denne lov skal være anlagt
inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten eller
offentliggjort.
Stk. 2.
Ved søgsmål om miljøforhold, der er omfattet af denne lov, skal
retten påse, at omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for
de berørte parter.
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 14.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022.
5
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0006.png
UDKAST
Bilag 1
6
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning.................................................................................................................... 13
2. Lovforslagets baggrund ............................................................................................... 13
3. Lovforslagets hovedpunkter ........................................................................................ 14
3.1 Anlægsprojektet .................................................................................................... 14
3.1.1 Motorvejskryds og tilslutningsanlæg ............................................................. 15
3.1.2 Øvrige veje og stier ........................................................................................ 16
3.1.3 Bygværker ...................................................................................................... 17
3.1.3.1 Dalbroen over Østerådalen ...................................................................... 18
3.1.3.2 Egholmtunnelen ...................................................................................... 18
3.1.3.3 Lavbro over Nørredyb ............................................................................. 20
3.1.4 Støjreducerende tiltag ..................................................................................... 20
3.1.5 Sideanlæg og samkørselspladser .................................................................... 21
3.1.6 Faunapassager ................................................................................................ 21
3.1.7 Erstatningsnatur .............................................................................................. 21
3.1.8 Vejudstyr ........................................................................................................ 21
3.1.9 Vejafvanding .................................................................................................. 22
3.1.10 Forbelastning af blød jordbund .................................................................... 22
3.2 Trafikale forbedringer og muligheder ................................................................... 23
3.3 Ekspropriation ....................................................................................................... 23
3.3.1 Ekspropriation ................................................................................................ 23
3.4 Vejbyggelinjer ....................................................................................................... 24
3.5 Miljømæssige vurderinger og supplerende miljømæssige vurderinger ................ 24
3.5.1 Gældende ret .................................................................................................. 24
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...................... 26
3.6 Forholdet til anden lovgivning .............................................................................. 27
3.6.1 Gældende ret .................................................................................................. 27
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
3.6.2 Plan-, natur- og miljølovgivning .................................................................... 27
3.6.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning ...................... 30
3.7 Ledninger .............................................................................................................. 34
3.7.1 Gældende ret .................................................................................................. 34
3.7.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning ........................ 35
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål ...................................................... 36
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige ....... 37
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan .................................................................................. 37
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for det offentlige
..................................................................................................................................... 39
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv. .......................... 40
7. Administrative konsekvenser for borgerne ................................................................. 41
8. Klimamæssige konsekvenser ...................................................................................... 41
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser ........................................................................ 42
9.1 Planforhold ............................................................................................................ 42
9.1.1 Kommuneplan og lokalplaner ........................................................................ 42
9.1.1 Klimatilpasningsplan og -strategi................................................................... 42
9.2 Landskab og visuelle forhold ................................................................................ 43
9.2.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 43
9.2.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 43
9.2.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 43
9.2.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 44
9.3 Arkæologi og kulturarv ......................................................................................... 44
9.3.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 44
9.3.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 45
9.3.4 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 45
9.3.5 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 45
9.4 Befolkningen og menneskers sundhed .................................................................. 46
9.4.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 46
9.4.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 46
9.4.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 47
9.4.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 47
8
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.5 Støj og vibrationer ................................................................................................. 47
9.5.1 Konsekvenser i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger .............................. 47
9.5.2 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 48
9.5.3 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 48
9.5.4 Støjisolering af boliger ................................................................................... 49
9.6 Egholm .................................................................................................................. 49
9.6.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 49
9.6.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 49
9.6.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 50
9.7 Natur på land ......................................................................................................... 50
9.7.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 50
9.7.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 51
9.7.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 51
9.7.4 Afværgeforanstaltninger................................................................................. 52
9.7.5 Afværgeforanstaltninger bilag IV-arter .......................................................... 53
9.7.5.1 Odder ....................................................................................................... 53
9.7.5.2 Flagermus ................................................................................................ 54
9.7.5.3 Padder ...................................................................................................... 54
9.7.6 Afværgeforanstaltninger til at mindske motorvejens barrierevirkning .......... 55
9.8 Vandkvalitet .......................................................................................................... 56
9.8.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 56
9.8.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 56
9.8.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 57
9.9 Marin bundflora..................................................................................................... 57
9.9.1 Eksisterende forhold ....................................................................................... 57
9.9.2 Konsekvenser i anlægsfasen........................................................................... 58
9.9.3 Konsekvenser i driftsfasen ............................................................................. 59
9.10 Marin bundfauna ................................................................................................. 59
9.10.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 59
9.10.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 60
9.10.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 61
9.11 Fisk ...................................................................................................................... 61
9
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.11.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 61
9.11.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 62
9.11.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 63
9.12 Marine pattedyr ................................................................................................... 63
9.12.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 63
9.12.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 63
9.12.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 64
9.12.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 64
9.13 Fugle .................................................................................................................... 65
9.13.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 65
9.13.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 65
9.13.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 66
9.13.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 67
9.14 Natura 2000 ......................................................................................................... 67
9.14.1 Marine naturtyper ......................................................................................... 68
9.14.2 Odder ............................................................................................................ 68
9.14.3 Spættet sæl.................................................................................................... 69
9.14.4 Fisk ............................................................................................................... 69
9.14.5 Naturtyper på land ........................................................................................ 69
9.14.6 Fugle ............................................................................................................. 69
9.14.7 Samlet vurdering for Natura 2000-området N15 ......................................... 70
9.15 Overfladevand ..................................................................................................... 70
9.15.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 70
9.15.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 71
9.15.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 72
9.15.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 72
9.15.4.1 Regnvandsbassiner ................................................................................ 72
9.15.4.2 Vandløb ................................................................................................. 73
9.15.4.3 Grundvandssænkninger ......................................................................... 73
9.15.4.4 Spild ...................................................................................................... 73
9.16 Luft og klima ....................................................................................................... 74
9.16.1 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 74
10
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.16.2 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 74
9.16.3 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 75
9.17 Geologi og grundvand ......................................................................................... 75
9.17.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 75
9.17.2 Påvirkninger i anlægsfasen........................................................................... 75
9.17.3 Påvirkninger i driftsfasen ............................................................................. 76
9.17.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 77
9.18 Råstoffer, ressourcer og affald ............................................................................ 77
9.18.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 77
9.18.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 78
9.18.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 78
9.19 Forurenet jord ...................................................................................................... 78
9.19.1 Eksisterende forhold ..................................................................................... 78
9.19.2 Konsekvenser i anlægsfasen......................................................................... 79
9.19.3 Konsekvenser i driftsfasen ........................................................................... 79
9.19.4 Afværgeforanstaltninger............................................................................... 80
9.20 Kumulative effekter............................................................................................. 80
9.21 Overvågning ........................................................................................................ 80
9.21.1 Befolkning og menneskers sundhed ............................................................. 80
9.21.2 Bundflora ...................................................................................................... 80
9.21.3 Natur på land ................................................................................................ 81
9.21.4 Fugle ............................................................................................................. 82
9.21.5 Overfladevand .............................................................................................. 82
9.21.6 Geologi og grundvand .................................................................................. 83
9.21.7 Forurenet jord ............................................................................................... 83
9.21.8 Havstrategien ................................................................................................ 83
9.22 Trafikale forhold ................................................................................................. 84
9.21.1 Påvirkning under anlægsfasen og afværgeforanstaltninger ......................... 84
9.21.2 Påvirkning når anlægsprojektet er færdig og afværgeforanstaltninger ........ 84
9.23 Arealindgreb og ledninger ................................................................................... 84
9.12.1 Påvirkning af arealer fra anlægsprojektet ..................................................... 84
9.22.2 Påvirkning af ledninger fra anlægsprojektet ................................................ 85
11
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
10. Forholdet til EU-retten .............................................................................................. 85
10.1 VVM-direktivet ................................................................................................... 85
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet .............................................................. 86
10.3 Århus-konventionen ............................................................................................ 87
10.4 Vandrammedirektivet .......................................................................................... 88
10.5 Havstrategidirektivet ........................................................................................... 89
11. Hørte myndigheder og organisationer mv. ................................................................ 90
11. Sammenfattende skema ............................................................................................. 90
12
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
1. Indledning
I lovforslaget bemyndiges transportministeren til at anlægge en 20 km 4-sporet motorvej
vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39
Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder anlæg af en sænketunnel under Limfjordens sydlige
løb og lavbro over Limfjordens nordlige løb (Nørredyb) samt indvinding af et område af
Limfjorden syd for Egholm. Desuden bemyndiges Vejdirektoratet til at anlægge en række
lokale veje og stier, herunder en forlængelse af kommunevejen Mølholmvej.
Transportministeren bemyndiges til at foretage de dispositioner, der er nødvendige med
henblik på at gennemføre anlægsprojekterne nævnt i lovforslaget § 1.
Loven vil udgøre godkendelsen af de udførte miljøkonsekvensvurderinger.
Til brug for anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse indeholder lovforslaget en række
bestemmelser, som regulerer anlægsprojektet i forhold til miljø og planlægning,
varetagelse af naturhensyn, ledningsarbejder mv. Lovforslaget udgør på nogle punkter en
fravigelse af regler i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning mv. Fravigelserne
af anden lovgivning indebærer ikke tilsidesættelse af de planlægningsmæssige,
kulturhistoriske, rekreative og natur- og miljømæssige hensyn, der ligger bag de
pågældende bestemmelser i den almindelige lovgivning. De nævnte hensyn varetages i
stedet af anlægsmyndigheden i anlægsprojektet efter reglerne i lovforslaget.
Transportministeren delegerer sin kompetence til Vejdirektoratet til endelig udførelse.
Vejdirektoratet er anlægsmyndighed for anlægsprojektet omfattet af § 1.
Anlægsloven skal udgøre det fornødne retsgrundlag for, at Vejdirektoratet kan udføre de
fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning for at gennemføre projekterne.
2. Lovforslagets baggrund
Forud for anlægsloven er der udført undersøgelser af anlægsprojektets indvirkninger på
miljøet. Vejdirektoratet har i perioden 2019-2020 gennemført en opdatering af VVM-
undersøgelsen
(efterfølgende
kaldet
miljøkonsekvensvurderingen)
for
3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen fra 2011. Dette har udmøntet sig i en fuldstændig
miljøkonsekvensvurdering af Egholmlinjen med nye feltundersøgelser, analyser,
miljøvurderinger mv.
Miljøkonsekvensrapporten
med
tilhørende
miljøvurderinger,
en
række
baggrundsrapporter, der beskriver og dokumenterer øvrige tekniske undersøgelser i
tilknytning til linjeføringen via Egholm, er afrapporteret digitalt på Vejdirektoratets
13
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0014.png
UDKAST
hjemmeside: https://www.vejdirektoratet.dk/vvm-limfjorden. Her kan desuden findes et
ikke-teknisk resumé.
Som afslutning på miljøkonsekvensvurderingen blev der i perioden fra 25. februar til 30.
april 2021 gennemført en offentlig høring af miljøkonsekvensrapporten for en 3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Formålet med høringen var dels at informere om
resultaterne af de gennemførte tekniske, miljømæssige og trafikale undersøgelser, dels at
indhente bemærkninger til det opdaterede anlægsprojekt for en 3. Limfjordsforbindelse i
Egholmlinjen.
Som en del af den offentlige høring afholdt Vejdirektoratet den 24. marts 2021 et virtuelt
borgermøde, hvor den opdaterede miljøkonsekvensvurdering for linjeføringen via
Egholm blev præsenteret, og hvor der var mulighed for at stille spørgsmål til
anlægsprojektet.
Vejdirektoratet har i høringsfasen modtaget omkring 7.800 høringssvar fordelt på ca.
3.400 afsendere. Alle høringssvar er tilgængelige på projektets hjemmeside.
Et sammenfattende høringsnotat med resumé af de indkomne høringssvar, samt
Vejdirektoratets bemærkninger dertil, blev offentliggjort 9. september 2021 og er
tilgængeligt på Vejdirektoratets hjemmeside. Det gælder også alle indsendte høringssvar
og medsendte bilag.
Den 28. juni 2021 har Regeringen sammen med Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale
Venstre, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og
Kristendemokraterne indgået en aftale om Infrastrukturplan 2035 som bl.a. omfatter
anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. Af aftalen følger det, at
Vejdirektoratet i 2025 kan igangsætte detailprojektering og anlæg af den 20 km lange
motorvej vest om Aalborg.
3.
Lovforslagets hovedpunkter
3.1 Anlægsprojektet
Der anlægges en 4-sporet motorvej med nødspor i åbent land vest om Aalborg med en
landskabsbro over Østerådalen, en tunnel under Limfjordens sydlige løb, Sønderdyb, og
lavbro over Limfjordens nordlige løb, Nørredyb. Den ca. 20 km lange motorvej bliver en
sydlig forlængelse af E39 Hirtshalsmotorvejen.
Der etableres fem fulde tilslutningsanlæg med ramper, der leder trafikken til og fra de
større krydsende veje samt to motorvejskryds, der forbinder motorvejen med henholdsvis
E45 Nordjyske Motorvej og E39 Hirtshalsmotorvejen.
14
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Nedenstående beskrivelse i afsnit 3.1.1 – 3.1.10 omfatter det VVM-undersøgte
anlægsprojekt for 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, inklusiv varianten ved E45. I
forbindelse med detailprojekteringen kan der forekomme ændringer i projektet.
Ændringerne i projektet vil blive behandlet efter § 4 i denne lov.
3.1.1 Motorvejskryds og tilslutningsanlæg
Motorvejskryds E45 (Svenstrup): Krydset udformes med forbindelsesramper i alle
retninger og udformes så Nordjyske Motorvej (E45) bliver den gennemgående motorvej.
I nordgående retning forlænges den nordøstlige tilkørselsrampe ved Svenstrup frem til
forgreningen, hvor de to spor fortsætter mod E45 i nordgående retning, og et spor fletter
sammen med rampen mod den nye motorvej (i alt to spor). I sydgående retning forgrener
motorvejen sig med henholdsvis et spor mod E45 i sydlig og et spor mod E45 i nordlig
retning. Endelig etableres en forbindelsesrampe mellem E45 i sydlig retning og den nye
motorvej i nordvestlig retning.
Tilslutningsanlæg Hobrovej: Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg med
signalregulerede rampekryds. I det vestlige rampekryds anlægges og tilsluttes en
samkørselsplads. Hobrovej udvides, så der er to spor i hver retning gennem krydsene og
med svingspor og cykelstier svarende til eksisterende forhold. Projektet forberedes til, at
der kan etableres busbaner langs Hobrovej på et senere tidspunkt.
Tilslutningsanlæg Ny Nibevej: Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg med
signalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling. Ny Nibevej føres over motorvejen i den eksisterende
linjeføring og udvides med svingspor i forbindelse med rampekrydsene.
Tilslutningsanlæg Nørholmsvej: Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg med
signalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling.
Nørholmsvej forlægges mod syd og føres over motorvejen og udvides samtidigt med
svingspor og enkeltrettede cykelstier. Mølholmvejs forlængelse føres mellem to søer for
at reducere indgrebet på disse. På strækningen mellem søerne etableres en
krydsningshelle for de stitrafikanter, der ønsker at benytte de rekreative stier på den anden
side af vejen. Krydset mellem Mølholmvejs forlængelse og Nørholmsvej signalreguleres.
Ferskenvej opretholdes med tilslutning til eksisterende Nørholmsvej mod øst.
Tilslutningsanlæg Thistedvej: Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg med
signalregulerede rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og
fremtidssikret trafikafvikling. I det nordlige rampekryds tilsluttes Ny Lufthavnsvej som
15
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
fjerde vejgren, og i det sydlige rampekryds tilsluttes en samkørselsplads som fjerde
vejgren. Thistedvej udvides med svingspor i forbindelse med krydsene og cykelstier
svarende til eksisterende forhold.
Tilslutningsanlæg Høvejen: Der etableres et fuldt tilslutningsanlæg med signalregulerede
rampekryds. De signalregulerede kryds udformes, så de har en god og fremtidssikret
trafikafvikling. Høvejen udvides med svingspor i forbindelse med krydsene, og der
etableres enkeltrettede cykelstier langs med vejen. Voerbjergvej flyttes mod syd og
tilsluttes Høvejen i et signalreguleret kryds sammen med en samkørselsplads. Hvorup
Kærvej forlægges mod nord og tilsluttes Høvejen i et T-kryds.
Motorvejskryds E39 (Vestbjerg): Motorvejskrydset udformes så den nye motorvej bliver
den gennemgående motorvej og alene med mulighed for at komme mod eksisterende E39
i sydgående retning. Forbindelsen til den eksisterende E39 mod Aalborg etableres via en
2-sporet bro i sydgående retning og en 1-sporet rampe i nordgående retning.
3.1.2 Øvrige veje og stier
Anlægsprojektet medfører, at det bliver nødvendigt at omlægge eller afbryde en række
lokale veje og stier. Ved over- og underføring af krydsende veje og overføring af stier er
frihøjden minimum 4,63 m. Ved enkelte mindre kommuneveje er frihøjden dog kun 4,33
m. Ved stiunderføringer er frihøjden 2,83 m.
Alle større veje vil være åbne for trafik i anlægsperioden bl.a. ved etablering af
midlertidige veje.
Den private fællesvej ved Nygaard afbrydes ved E45, og broen over E45 nedrives.
Markvej afbrydes ved E45, og en kreaturtunnel nedrives.
Øst for motorvejen omlægges Ferslevvej og Dallvej, så Dall Møllevej kan tilsluttes.
Furdalsvej tilsluttes Ferslevvej i et T-kryds.
Dall Møllevej omlægges, så vejforbindelsen kan opretholdes. Øst for E45 tilsluttes Dall
Møllevej den forlagte Ferslevvej/Dallvej.
Den eksisterende sti mellem Dall og Dall Villaby opretholdes ved at føre stien over
rampen mellem E45 og den nye motorvej.
Den eksisterende stiforbindelse i Østerådalen flyttes mod nord og føres under dalbroen.
Øst for motorvejen tilsluttes stien den eksisterende sti mellem Dall og Dall Villaby.
16
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Nibevej føres over motorvejen.
Sofiendal Engsti opretholdes og føres under motorvejen.
Langs motorvejens østlige side på Egholm etableres en servicevej til Egholmtunnelen
med tilslutning til ny lokalvej fra Egholm til Nørresundby.
Under forudsætning af at Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet
hermed, etableres der en ny lokalvej mellem Egholm og Nørresundby. Vejen føres over
Nørredyb på en lavbro langs med motorvejsbroerne. På Nørresundbysiden forbindes
den nye lokalvej med Tagholm, ligesom Bejlerholm tilsluttes den nye lokalvej. Vejen
Egholm forlægges lidt mod syd og føres under lavbroen, der fører motorvejen og
lokalvejen over Nørredyb.
Lufthavnsvej bevares i sin eksisterende udformning og føres under motorvejen.
Søndergårdsvej forlægges og føres under motorvejen for bl.a. at skabe adgang til
vandskiklubben nord for motorvejen.
Gammel Hvorupvej afbrydes ved motorvejen.
Øst for motorvejen afbrydes en rekreativ sti, der efterfølgende forbindes med
Teglværksvej.
Teglværksvej føres over motorvejen i den eksisterende linjeføring.
Skelvej afbrydes ved motorvejen.
Stien Helledievej opretholdes i nuværende placering.
Adgangsforholdene til
detailprojekteringen.
de
enkelte
ejendomme
afklares
i
forbindelse
med
3.1.3 Bygværker
Ud over at over- og underføring af ovennævnte veje og stier medfører behov for en lang
række bygværker, vil der være behov for bygværker til underføring af krydsende
jernbaner og vandløb, samt faunapassager.
Hvor motorvejen skal føres over jernbaner, vil anlægsarbejdet blive tilrettelagt i dialog
med Banedanmark på baggrund af oplæg fra Vejdirektoratet.
17
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
I de følgende beskrives anlægsprojektets store bygværker overordnet. Mere detaljerede
beskrivelser af de anlægstekniske forhold kan findes på Vejdirektoratets hjemmeside.
3.1.3.1 Dalbroen over Østerådalen
Dalbroen fører motorvejen over Østerådalen og den dobbeltsporede jernbane (Aarhus -
Aalborg). Dalbroen er placeret og udformet således, at den både kan fungere som
faunapassage og give plads til den rekreative sti igennem ådalen. Dalbroen er projekteret
som to parallelle vejbroer med en længde på ca. 700 m.
Togtrafikken forventes opretholdt i anlægsperioden.
3.1.3.2 Egholmtunnelen
Syd for Egholm etableres en ca. to km lang tunnelkonstruktion, der fører motorvejen
under Limfjordens sydlige løb. Tunnelen består af en hovedtunnel, der etableres som
”sænketunnel”, og i forlængelse heraf overgangstunneler og tunnelramper.
Sænketunnelelementerne støbes på land og sejles herefter ud til den udgravede rende,
hvor de sænkes ned i fjorden.
Tunnelen anlægges i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af
29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler i det transeuropæiske vejnet
(Tunneldirektivet) for tunnellængder på 1.000-3.000 m. Vejdirektoratet er administrativ
myndighed, jf. § 2 i bekendtgørelse nr. 726 af 3. juli 2007 om minimumssikkerhedskrav
for danske tunneler i det transeuropæiske vejnet.
Som en del af opdateringen af miljøkonsekvensvurderingen er der blevet udført en ekstern
kvalitetssikring af tunnelsikkerheden i projektet for Egholmtunnelen. Konklusionen var,
at projektets rammer lever op til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/54/EF af
29. april 2004 om minimumssikkerhedskrav for tunneler på det transeuropæiske vejnet
angående tunnelsikkerhed med en forventning om, at der opnås et endnu højere
sikkerhedsniveau end foreskrevet i henhold til EU-direktivet på grund af de i projektet
inkluderede skærpede sikkerhedsforanstaltninger, herunder etablering af nødfortove samt
kort afstand mellem nødudgange og nødstationer.
Tunneltværsnittet, der er fastlagt efter analyser af vejtekniske, sikkerhedsmæssige og
driftsmæssige forhold, udføres som en 3-cellet tunnel med to tunnelrør til vejtrafik og
derimellem et 1,5 m bredt tunnelrør (galleri) med et gangareal til driftspersonale og med
plads til tekniske installationer over gangarealet. Der etableres flugtveje mellem
vejtunnelerne og galleriet.
Af hensyn til sikring mod oversvømmelse udføres tunnelportaler samt ramper med
højtvandssikring til kote +3,0.
18
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Anlæg af tunnelramper og overgangstunneler udføres som betonkonstruktioner, der
støbes på stedet. Konstruktionen anlægges, så den kan modstå vandtryk, hvorved det
undgås, at grundvandet skal sænkes permanent omkring anlægget.
Udgravningen af renden til tunnelen vil blive foretaget ved anvendelse af en hydraulisk
gravemaskine og en grab, der tilpasses jordbundstype og gravedybde. For at begrænse
den miljømæssige påvirkning fra sedimentspild, antages byggeperioden at forløbe over
to på hinanden følgende vinterperioder (1. november - 31. marts).
Det vurderes, at der i alt skal udgraves ca. 1.000.000 m
3
havbundssediment fordelt på ca.
300.000 m
3
ler og ca. 700.000 m
3
gytje. Havbundssedimentets store indhold af gytje gør
det uegnet som opfyld på landjorden eller klapning i Kattegat. Derfor planlægges det, at
alt havbundssediment læsses på pramme og transporteres til Aalborg Fjordudvalgs
sedimentdepot ved Rærup øst for Aalborg.
I miljøkonsekvensrapporten er det forudsat, at elementerne til sænketunnelen bliver støbt
i en tørdok ved Østhavnen i Aalborg, men det står entreprenøren frit for at vælge et andet
miljøgodkendt produktionssted. Fra Østhavnen bugseres tunnelelementerne til
anlægsområdet, hvor de sænkes ned i den udgravede rende og samles med de øvrige
elementer. Ved bugsering af elementerne fra Østhavnen til den endelige placering skal de
to eksisterende broer over Limfjorden ved Aalborg passeres. Dette kan ske via broernes
nordlige sidefag og uden behov for ændringer i fjordbunden. Når alle tunnelelementer er
på plads, opfyldes tunnelrenden, og der udlægges et beskyttelseslag af stenmaterialer
oven på tunnelen.
Efter anlæg af sænketunnelen skal der etableres nye kystdiger på Limfjordens sydlige
kyst og Egholms sydvendte kyst. I begge tilfælde opbygges de nye kystdiger med sten på
kystsiden.
På Limfjordens sydlige kyst er der tale om en erstatning af det eksisterende kystdige på
en kortere strækning. Afstanden mellem kystdiget og tunnelportalen bliver mindst 30 m,
hvilket giver pattedyr mulighed for at passere mellem tunnelportalen og kystdiget.
På Egholm bliver der anlagt et ca. 1.650 m langt fremskudt kystdige foran tunnelportalen.
Det indvundne areal bag kystdiget vil udgøre ca. 17 ha, som planlægges udlagt som
erstatningsnatur. Afstanden mellem kystdiget og tunnelportalen bliver mindst 15 m,
hvilket giver pattedyr mulighed for at passere mellem tunnelportalen og kystdiget.
Der er overordnet et stort jordunderskud i anlægsprojektet, hvilket indebærer, at der
formentlig skal tilføres råstoffer til anlæggene ved Egholm. Hvis der dog i projektet kan
findes velegnet projektjord, vil det blive benyttet til etablering af erstatningsnatur i det
19
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0020.png
UDKAST
indvundne område bag kystdiget, der udføres til overflade i kote ca. +1,0, svarende til
Egholms naturlige terræn. Dog føres kystdiget op til kote +1,5.
3.1.3.3 Lavbro over Nørredyb
Nord for Egholm føres motorvejen via to ca. 600 m lange parallelle lavbroer over
Limfjordens nordlige løb, Nørredyb. Parallelt med motorvejsbroerne kan der etableres
en lavbro til lokaltrafikken mellem Egholm og Nørresundby. Det forudsætter dog, at
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget. Der bliver en
frihøjde på minimum fire meter under broerne ved daglig vande.
Inden anlægsarbejdet igangsættes, uddybes Nørredyb med det formål at reducere
anlægsarbejdets og de færdige broers barriereeffekt og sikre, at vandgennemstrømningen
i Nørredyb opretholdes. Det opgravede sediment planlægges transporteret til
havbundssedimentdepotet ved Rærup.
For at kunne igangsætte anlægsaktiviteterne på Egholm og anlægge lavbroer vil der blive
etableret en midlertidig brokonstruktion over Nørredyb.
I sejlrenden i Nørredyb vil der i anlægsperioden blive etableret en åbning til
gennemsejling for mindre både. Gennemsejlingen vil have en bredde på 10 m og en
frihøjde på minimum to meter under den midlertidige konstruktion.
3.1.4 Støjreducerende tiltag
Miljøkonsekvensvurderingens anlægsprojekt omfatter ca. 5,3 km nye støjskærme, som
placeres langs E45 ved Dall og Dall Villaby og langs den nye motorvej ved Drastrup
(Nibevej) og ved Nørholmsvej.
Delstrækning
Dall
Dall Villaby
Drastrup
Ved Nørholmsvej
Tabel 1. Støjafskærmning.
Ca. længde
1,0 km
1,4 km
1,4 km
1,5 km
Ca. skærmhøjde
6m
6 og 7 m
5 og 6 m
6m
Placering ift. motorvejen
Øst for E45
Vest for E45
Øst og vest for motorvejen
Øst for motorvejen
Den helt præcise placering og udformning af de enkelte støjskærme vil først blive endeligt
fastlagt i detailprojekteringen.
20
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
3.1.5 Sideanlæg og samkørselspladser
På grund af de tætliggende tilslutningsanlæg og motorvejskryds, samt store bygværker,
er der ikke plads til, at der anlægges rastepladser på strækningen.
Der etableres samkørselspladser i forbindelse med tilslutningsanlæggene ved Hobrovej,
Nibevej, Thistedvej og Høvejen.
3.1.6 Faunapassager
Der er planlagt 28 faunapassager, som vil give mulighed for, at dyr kan passere
motorvejen, heraf flere passager, som gør det muligt for rådyr at krydse motorvejen. Ved
krydsning af større vandløb er bygværket udformet med tørre passager langs vandløbet. I
miljøkonsekvensrapportens kapitel 13 Natur på land, findes en detaljeret gennemgang af
anlægsprojektets faunapassager.
3.1.7 Erstatningsnatur
Anlægsprojektet resulterer i permanent inddragelse af ca. 43,6 ha strandenge, moser og
rigkær, overdrev, ferske enge og 10 søer, som skal erstattes, se afsnit 8.
Erstatningsnaturen etableres i forholdet 1:2. Erstatningsnaturen kan med fordel samles i
ét eller flere sammenhængende nye naturområder.
3.1.8 Vejudstyr
Motorvejen udstyres med vejvisningstavler, autoværn, kantpæle, trafikregistreringsudstyr
og vintervarslingsudstyr. Afmærkning på kørebanen vil blive udført med reflekterende
afmærkning.
Der etableres belysning ved signalregulerede kryds samt i og omkring Egholmtunnelen.
Desuden bibeholdes belysning på de krydsende veje og stier, hvor der i dag er belysning.
Egholmtunnelen forsynes med et moderne trafikreguleringsanlæg, som på en enkel og
overskuelig måde kan lede og informere trafikanterne i forbindelse med brand, uheld,
samt drifts- og vedligeholdelsesarbejder mv. Anlægget indrettes, så der kan etableres
trafikrestriktioner som fuldt stop, overledning til andet tunnelrør, spærring af vognbane,
hastighedsbegrænsning og advarsel om uheld og kødannelse.
Ved anlæg af motorvejen investeres samtidigt i et sammenhængende system til
trafikledelse- og styring af vejtrafikken på tværs af Limfjorden. Et sammenhængende
system vil medvirke til bedst mulig udnyttelse af den samlede infrastruktur i området og
vil give Vejdirektoratet mulighed for at lave trafikstyring og -ledelse i et større område
til gavn for den samlede fremkommelighed.
21
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Der vil i det videre arbejde foregå en detaljeret planlægning af beredskab og
trafikafvikling med Aalborg Kommune, politi og redningstjenester.
3.1.9 Vejafvanding
Afvandingssystemet dimensioneres, så det kan håndtere regnvand fra vejens arealer og
kraftigere regnbyger.
Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt
beskyttede fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede
stoffer, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet
netop her er derfor stort.
Derfor vil der blive etableret kantopsamling, hvor alt vejvand ledes i tætte, lukkede
ledninger og videre til regnvandsbassiner, hvor vandet forsinkes og forurenende stoffer
tilbageholdes inden udledning til recipient. Regnvandsbassiner beliggende i
indvindingsoplandene til Drastrup og Lindholm vandværker udføres med dobbelt
bentonitmembran. Kantopsamling, transport af vejvand i tætte lukkede ledninger og
dobbelt bentonit membran i regnvandsbassiner sikrer, at der ikke siver forurenende stoffer
ned til grundvandet.
Som udgangspunkt anlægges alle regnvandsbassiner som våde bassiner, der etableres
med dykket udløb og afspærringsmulighed, så olie- eller kemikaliespild på motorvejen
vil kunne tilbageholdes i bassinerne inden udløb til recipient.
For at sikre en effektiv afvanding anlægges motorvejen på flere delstrækninger over terræn
(på dæmning). Det gælder eksempelvis forløbet gennem de flade engarealer vest for
Aalborg, hvor vandstanden i vandløbene er tæt på terræn. Dæmningen skal have en vis
højde nord og syd for dybdepunkterne for at lede vejvandet langs vejen til
regnvandsbassinerne.
3.1.10 Forbelastning af blød jordbund
Der skal gennemføres forbelastning på udvalgte strækninger, hvor der i forbindelse med
de geotekniske forundersøgelser er identificeret blød jordbund. Forbelastning skal
igangsættes så tidligt som muligt i anlægsfasen. Forbelastningen omfatter opbygning af
sandpuder med en given overhøjde i forhold til motorvejens endelige niveau. Når
forbelastningen er gennemført, anvendes overskydende materiale andre steder i
anlægsprojektet. Læs mere om forbelastning af blød jordbund i ”Teknisk beskrivelse af
anlægslogistik” på Vejdirektoratets hjemmeside.
22
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
3.2 Trafikale forbedringer og muligheder
I Aalborg og de omliggende områder er det omfattende vejnet mange steder hårdt belastet
af trafik. På E45 i og omkring Aalborg registreres trængselsproblemer i myldretiden og
omfattende kødannelse ved trafikulykker og andre hændelser.
Ved etablering af motorvejen vil den mest markante virkning på vejnettet være, at det
udbyggede motorvejsnet mindsker risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved
hændelser på E45 eller Limfjordsbroen, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg generelt
vil blive reduceret. Samtidig vil virksomheder få lettere adgang for medarbejdere, kunder
og transport af varer mm.
3.3 Ekspropriation
Af grundlovens § 73 fremgår, at ejendomsretten er ukrænkelig, og at ingen kan tilpligtes
at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Afståelse kan kun ske ifølge lov
og mod fuldstændig erstatning.
De midlertidige og permanente arealerhvervelser, som er nødvendige for anlægsprojektet,
kan foretages i henhold til vejlovens regler om ekspropriation til statslige vejanlæg, jf.
vejlovens §§ 96-97.
Ekspropriation sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation
vedrørende fast ejendom, jf. vejlovens § 95, stk. 1. Ved erstatningsfastsættelsen finder
vejlovens § 103 anvendelse.
Der kan i øvrigt pålægges byggelinjer, udføres forundersøgelser, ske fremrykket
ekspropriation mv. i overensstemmelse med reglerne i vejlovens §§ 40-45 og 99.
3.3.1 Ekspropriation
Til gennemførelsen af anlægsprojektet, jf. § 1, skal der permanent og midlertidigt
erhverves arealer og rettigheder dels til selve anlægget, dels til midlertidige arbejdsarealer
under anlægsfasen. I forbindelse med anlægsprojektets gennemførelse kan der også blive
pålagt servitutter, byggelinjer og ske en ændring i adgangsforhold.
Der skal erhverves ca. 280 ha permanent til selve anlægsprojektet og ca. 85 ha til
midlertidige arbejdsarealer. Omkring 160 ejendomme berøres i forskelligt omfang af
anlægsprojektet. Det endelige antal ha og ejendomme, som berøres, fastlægges først i
forbindelse med den endelige detailprojektering af projektet.
I forbindelse med ”Trafikaftale 2014” blev det besluttet at sikre projektet med
byggelinjer, og samtidig blev der afsat en pulje til forlods opkøb af ejendomme.
23
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Vejdirektoratet har efterfølgende overtaget 10 ejendomme i korridoren. Det vurderes, at
der bliver behov for at totalekspropriere yderligere ca. 30 ejendomme.
Det er forudsat, at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme
tilhørende tredjemand sker ved frivillig aftale eller ved ekspropriation med hjemmel i
lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab.
Erstatninger for ekspropriationer til brug for midlertidige eller permanente anlæg og for
pålæg af servitutter mv. udmåles efter gældende regler og praksis af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven og vejloven.
3.4 Vejbyggelinjer
I henhold til den generelle bestemmelse i vejlovens § 40 vil der efter anlæg af motorvejen
kunne pålægges vejbyggelinjer i 50 meters afstand fra motorvejens midte og i 35 meters
afstand fra rampernes inderste kørebanekant. Alle vejbyggelinjer bliver tillagt et højde-
og passagetillæg.
Vejbyggelinjer skal sikre muligheden for en fremtidig udvidelse af vejen til større bredde,
idet der inden for vejbyggelinjerne ikke må opføres ny bebyggelse m.m. samt sikre
hensynet til færdslen i øvrigt.
3.5 Miljømæssige
vurderinger
vurderinger
og
supplerende
miljømæssige
3.5.1 Gældende ret
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering
af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (herefter VVM-direktivet),
som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014
(ændring af VVM-direktivet), er, for så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede
projekter, implementeret i kap. 2 a i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje
mv. (herefter vejloven) ved lov nr. 658 af 8. juni 2016 om ændring af lov om offentlige
veje mv., jernbaneloven og forskellige andre love (Implementering af VVM-direktivet
for statslige vej- og jernbaneprojekter samt havneprojekter) og ved lov nr. 434 af 16.
marts 2021 om ændring af lov om offentlige veje mv. og jernbaneloven (Implementering
af VVM-direktivet for statslige vej- og jernbaneprojekter) samt i regler udstedt i medfør
heraf (bekendtgørelse om overvågning, samordnet procedure og offentliggørelse ved
vurdering af virkning på miljøet (VVM) samt om administration af internationale
naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter for så vidt angår statslige vej- og
jernbaneprojekter, jf. bekendtgørelse nr. 451 af 8. maj 2017 (herefter benævnt one-stop
shop bekendtgørelsen).
24
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Finansloven for 2019 fastsatte, at der skulle gennemføres en opdatering af den
miljøkonsekvensvurdering, som, suppleret med en konsolidering af trafikberegningerne
fra 2014, udgjorde beslutningsgrundlaget (Trafikaftale af 24. juni 2014) for fastlæggelse
af en 3. Limfjordsforbindelse i en linjeføring via Egholm.
Den 3. Limfjordsforbindelse er et anlægsprojekt af betydelig størrelse og kompleksitet.
Uanset de omfattende undersøgelser i 2011 af en 3. Limfjordsforbindelse i en linjeføring
via Egholm, har der været behov for at foretage modifikationer og tilpasninger. Det
fremgår desuden af artikel 8 a, stk. 6, i VVM-direktivet, som ændret ved Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014 (ændring af VVM-
direktivet), at miljøkonsekvensvurderingerne af et projekt skal være tidssvarende.
Vejdirektoratet har i perioden 2019-2020 som nævnt gennemført en opdatering af
miljøkonsekvensvurdering af en 3. Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen, hvilket har
udmøntet sig som en fuldstændig miljøkonsekvensvurdering af Egholmlinjen.
Reglerne for miljøvurderinger af Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller ændring af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter findes i vejlovens kap. 2 a.
Det følger af vejlovens § 17 a, stk. 1, at Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af lovens bilag
1, som bl.a. på grund af deres art, dimensioner eller placering kan forventes at få
væsentlige indvirkninger på miljøet, kræver en vurdering af projektets indvirkning på
miljøet samt administrativ tilladelse.
Ved Folketingets vedtagelse af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges
Vejdirektoratet til at gennemføre et anlægsprojekt i overensstemmelse med lovforslag,
projektbeskrivelse og miljøvurderinger. Det vil påhvile anlægsmyndigheden at sikre, at
projektets indvirkning på miljøet holdes inden for rammerne af de miljømæssige
undersøgelser.
Af vejlovens § 17 g, stk. 6, følger, at miljøkonsekvensvurderingen skal beskrive og
vurdere et projekts væsentlige direkte og indirekte indvirkninger på følgende faktorer: 1)
Befolkning og menneskers sundhed, 2) Biologisk mangfoldighed med særlig vægt på
arter og naturtyper, der er beskyttet i henhold til direktiv 92/43/EØF og direktiv 2009/147
/EF, 3) Jordarealer, jordbund, vand, luft og klima, 4) Materielle goder, kulturarv og
landskabet og 5) Samspillet mellem faktorerne i nr. 1-4. Efter § 17 g, stk. 10, skal
beskrivelsen også omfatte projektets forventede virkninger på miljøet som følge af
projektets sårbarhed over for risici for større ulykker og katastrofer, der er relevante for
det pågældende projekt.
25
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Anlægsprojektet vil være miljøvurderet og forberedt til at kunne vedtages af Folketinget
ved anlægslov i overensstemmelse med vejlovens kap. 2 a. Ved Folketingets vedtagelse
af et anlægsprojekt i enkeltheder bemyndiges Vejdirektoratet til at gennemføre
anlægsprojektet i overensstemmelse med lovforslaget, projektbeskrivelse og de udførte
miljøvurderinger. Herefter vil anlægsprojektet kunne gennemføres på grundlag af
anlægsloven og inden for rammerne af vurderingerne af projektet indvirkning på
miljøet. Det påhviler anlægsmyndigheden at sikre, at projektets indvirkning på miljøet
holdes inden for rammerne af de miljømæssige undersøgelser.
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller udvidelser af
projektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative procedure, jf. vejlovens § 17
c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive foretaget de fornødne miljømæssige
vurderinger, hvis ændringen eller udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på
miljøet, jf. vejlovens § 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er VVM-myndighed i forhold til vurdering og administrativ godkendelse
af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen, jf. vejlovens § 17 b. Det
betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være til skade for miljøet, skal anmeldes
af Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen, som skal vurdere, om der skal gennemføres
supplerende miljømæssige vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen
eller udvidelsen kan tillades, eventuelt på vilkår.
I henhold til vejlovens § 17 o fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter (ændringer
eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og eventuelt meddeles
tilladelse.
One-stop shop bekendtgørelsen er udstedt i medfør af vejlovens § 17 q og fastsætter
regler
om fælles og samordnede procedurer for miljøkonsekvensvurdering af projekter, hvor
der både gælder krav om miljøkonsekvensvurdering efter reglerne i vejlovens kapitel 2
a og krav om vurdering efter regler, der implementerer
Rådets direktiv 92/43/EØF om
bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter eller Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2009/147/EF. Væsentlighedsvurdering
og eventuel konsekvensvurdering
indgår i miljøkonsekvensrapporten.
3.5.2 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Med Folketingets vedtagelse af anlægsprojektet 3. Limfjordsforbindelse i alle enkeltheder
ved lov bemyndiges transportministeren til at gennemføre projektet i overensstemmelse
med lovforslagets § 1, jf. bilag 1, projektbeskrivelsen i dette lovforslag og
26
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet er miljøvurderet og forberedt til at kunne
vedtages af Folketinget ved anlægslov i overensstemmelse med vejlovens kap. 2 a.
Bestemmelserne i vejloven har til formål at sikre et højt miljøbeskyttelsesniveau og
bidrage til integrationen af miljøkonsekvensvurderinger i forbindelse med planlægningen
og udførelsen af statslige vejprojekter, og at der under inddragelse af offentligheden tages
hensyn til projekters sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet.
Projekterne kan herefter gennemføres på grundlag af den vedtagne anlægslov, idet loven
fraviger en række af de bestemmelser i den almindelige natur-, plan- og miljølovgivning
mv., som indeholder umiddelbart gældende forbud mod ændringer i tilstanden eller
etablering af varige fysiske anlæg eller stiller krav om forudgående tilladelse eller
godkendelse mv., før sådanne anlæg kan etableres eller anvendelsen af arealet ændres, jf.
lovforslagets § 5.
Projektets virkninger på miljøet er som anført beskrevet og vurderet i de miljømæssige
undersøgelser af projektet, dvs. miljøkonsekvensrapporten. Anlægsprojektet skal
gennemføres inden for rammerne af vurderinger af projektets indvirkning på miljøet, jf.
lovforslagets § 2. Det påhviler Vejdirektoratet som anlægsmyndighed at sikre, at
anlægsprojektets indvirkninger på miljøet holdes inden for rammerne af vurderingerne i
de miljømæssige undersøgelser af projektet.
3.6 Forholdet til anden lovgivning
3.6.1 Gældende ret
3.6.2 Plan-, natur- og miljølovgivning
Gennemførelsen af et anlægsprojekt vil som følge af gældende ret oftest forudsætte
godkendelser, tilladelser eller dispensationer efter plan-, natur- og miljølovgivningen mv.
Nedenfor gennemgås en række væsentlige bestemmelser, der efter gældende ret
foreskriver krav om tilladelse eller dispensation, ny eller ændret planlægning mv., hvis
der skal gennemføres fysiske indgreb i naturen og i landskabet, som er nødvendige for at
realisere et anlægsprojekt, herunder foretages ændringer af tilstanden på arealerne,
etableres varige anlæg og installationer og gennemføres afværgeforanstaltninger af
hensyn til natur- og dyreliv.
Gennemgangen er ikke en udtømmende opregning af, hvilken lovgivning der finder
anvendelse på projektet eller hvilke tilladelser eller dispensationer, der er nødvendige for
projektets gennemførelse. I det omfang der med lovforslaget foreslås fravigelser af plan-
, natur- eller miljølovgivningen, er gældende ret dog beskrevet.
Som følge af lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 1. juli 2020 (herefter
planloven), vil etablering af et anlægsprojekt beliggende i landzone kræve en
27
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
landzonetilladelse efter § 35, stk. 1. Herudover vil der for visse projekters vedkommende
skulle ske ændringer i kommune- og lokalplaner. Planlovens bestemmelser om
kommune- og lokalplaner indeholder bl.a. regler om vedtagelse af nye planer, ændringer
i eksisterende planlægning og dispensation fra eksisterende planlægning. Det følger bl.a.
af disse bestemmelser, at væsentlige ændringer i det bestående miljø forudsætter
lokalplanlægning, jf. planlovens § 13.
Etableringen af et anlægsprojekt, der berører en fredning, kan alene ske, hvis
Fredningsnævnet meddeler dispensation, jf. § 50 i lovbekendtgørelse nr. 240 af 13. marts
2019 om naturbeskyttelse (herefter naturbeskyttelsesloven).
Endvidere er der i naturbeskyttelseslovens kapitel 2 fastsat en række forbud mod
tilstandsændringer eller bebyggelse inden for bl.a. følgende bygge- og beskyttelseslinjer:
sø- og å-beskyttelseslinjen (naturbeskyttelseslovens § 16), skovbyggelinjen
(naturbeskyttelseslovens § 17), fortidsmindebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 18),
kirkebyggelinjen (naturbeskyttelseslovens § 19). Herudover foreskriver kapitel 2 forbud
mod tilstandsændringer af bl.a. følgende naturtyper: naturlige søer, beskyttede vandløb,
heder, moser, ferske enge og biologiske overdrev (naturbeskyttelseslovens § 3).
Gennemførelsen af et anlægsprojekt, der berører de nævnte arealer, beskyttelseslinjer
eller naturtyper vil som følge af naturbeskyttelseslovens §§ 65, stk. 1 og 2, og 65 b, stk.
1, forudsætte dispensation, eventuelt indeholdende vilkår om f.eks.
afværgeforanstaltninger eller erstatningsbiotoper, fra den relevante myndighed, der enten
udgøres af miljøministeren eller kommunalbestyrelsen.
Desuden foreskriver naturbeskyttelseslovens § 20 samt bekendtgørelse nr. 941 af 27. juni
2016 om godkendelse af offentlige vejanlæg og af ledningsanlæg mv. i det åbne land (vej-
og el-bekendtgørelsen), der er udstedt i medfør af naturbeskyttelseslovens § 20, stk. 2, at
et anlægsprojekt, der anlægges i det åbne land, skal have en principgodkendelse.
Herudover fastsætter bl.a. naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 regler om offentlighedens
adgang til naturen. Naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24 indeholder regler om henholdsvis
adgang til og ophold i skove og på udyrkede arealer.
Naturbeskyttelseslovens § 26 a indeholder regler om nedlæggelse af veje og stier,
herunder regler om, at der forud for nedlæggelse skal ske anmeldelse til
kommunalbestyrelsen, der kan nedlægge forbud mod nedlæggelse af veje og stier.
Bekendtgørelse nr. 521 af 25. marts 2021 om fredning af visse dyre- og plantearter og
pleje af tilskadekommet vildt (artsfredningsbekendtgørelsen) fastsætter regler om
fredning af nærmere bestemte dyr, herunder fugle og planter, i form af forbud mod drab,
28
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
indsamling, handel mv. Der kan, for så vidt angår beskyttelsesbestemmelserne, søges om
dispensation fra den relevante myndighed, som er Miljøstyrelsen.
§§ 8-13 i lovbekendtgørelse nr. 315 af 28. marts 2019 om skove (skovloven) fastsætter
regler om anvendelsen af fredskovspligtige arealer, herunder om pligt til at holde arealet
bevokset med træer og begrænsninger i adgangen til at foretage hugst. Skovlovens §§ 26-
28 fastsætter endvidere regler om beskyttelse af skovnaturtyper og levesteder for arter i
internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af andre former for naturmæssigt
særlig værdifuld skov. Miljøministeren har kompetence til at dispensere fra nærmere
bestemte bestemmelser i skovloven.
Det følger af § 16 a, stk. 1, nr. 1-4) i lov om kystbeskyttelse mv., jf. lovbekendtgørelse
nr. 705 af 29. maj 2020 (herefter kystbeskyttelsesloven), at der ikke må foretages
inddæmning, opfyldning, udføres anlæg, uddybning eller gravning mv. på søterritoriet
uden tilladelse fra miljøministeren.
Med museumsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 358 af 8. april 2014, sikres væsentlige
bevaringsværdier på land og til havs. Kapitel 8 og 8 a i museumsloven omhandler bl.a.
sikring af kultur- og natur-arven i forbindelse med den fysiske planlægning og
forberedelse af jordarbejder mv., samt om bevaring af fortidsminder og sten- og jorddiger.
Loven foreskriver i kapitel 8 og 8 a bl.a., at der skal søges dispensation til
tilstandsændringer af beskyttede diger og fortidsminder. Det følger af museumsloven, at
anlægsmyndigheden, hvis der under anlægsarbejdet fremkommer arkæologiske fund, skal
standse arbejdet i det omfang, det berører fortidsmindet. Fundet vil herefter skulle
anmeldes til kulturministeren (ved Slots- og Kulturstyrelsen). Kompetencen til at vurdere
bevaringsværdige hensyn varetages efter museumsloven af kulturministeren (ved Slots-
og Kulturstyrelsen).
Det følger af § 8, stk. 1, i lov om forurenet jord, jf. lovbekendtgørelse nr. 282 af 27. marts
2017 (herefter jordforureningsloven), at når en ejendom er forureningskortlagt, skal
kommunalbestyrelsen give tilladelse til ændret arealanvendelse.
Landbrugsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 116 af 6. februar 2020 om
landbrugsejendomme, indeholder bl.a. regler om jordfordeling og landbrugspligt. Ved
anlæg på arealer, der er pålagt landbrugspligt, kan landbrugspligten ophæves efter
reglerne i landbrugslovens kapitel 5.
Kommunalbestyrelsen skal i henhold til § 28, stk. 1, i lov nr. 1218 af 25. november 2019
om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven) give tilladelse til, at spildevand tilføres
havet, søer og åer. Det fremgår af § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 1393 af 21. juni om
spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, at ved tag- og
29
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
overfladevand forstås regnvand fra tagarealer og andre helt eller delvist befæstede arealer,
herunder jernbaner, såfremt det ikke indeholder andre stoffer, end hvad der sædvanligt
tilføres regnvand i forbindelse med afstrømning fra sådanne arealer eller har en væsentlig
anden sammensætning.
Efter lov om vandplanlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, fastsætter
miljøministeren bl.a. regler, der fastlægger og angiver konkrete miljømål og
indsatsprogrammer for hvert vandområdedistrikt med henblik på opnåelse af
miljømålene, herunder med henblik på at forebygge forringelse af og opnå god tilstand
for overfladevandområder og grundvandsforekomster i overensstemmelse med Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en
ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (herefter vandrammedirektivet).
Det følger af § 8, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 449 af 11. april 2019 om indsatsprogrammer
for vandområder, at myndigheder kun kan træffe afgørelse, der indebærer en direkte eller
indirekte påvirkning af et overfladevandområde eller en grundvandsforekomst, hvor
miljømålet ikke er opfyldt, hvis afgørelsen ikke medfører en forringelse af
overfladevandområdets eller grundvandsforekomstens tilstand og ikke hindrer opfyldelse
af det fastlagte miljømål herunder gennem de i indsatsprogrammet fastlagte
foranstaltninger. Ved vurdering af, om afgørelsen vil hindre opfyldelse af det fastlagte
miljømål, skal det tages i betragtning, om påvirkningen neutraliseres senere i
planperioden. Af § 8, stk. 4, følger det imidlertid, at hvis myndigheden vurderer, at der
ikke kan meddeles tilladelse til udledning af kvælstof eller fosfor i henhold til stk. 3, kan
myndigheden indbringe sagen for miljøministeren. Ministeren kan i særlige tilfælde og
efter en konkret vurdering tillade, at myndigheden meddeler tilladelse til den pågældende
udledning. Lov om vandplanlægning med tilhørende bekendtgørelser gennemfører
væsentlige, men ikke alle dele af vandrammedirektivet.
Af den relevante lovgivning vil oftest også følge en adgang til at klage over de afgørelser,
der træffes i relation til projektet, medmindre klageadgangen efter den relevante
lovgivning er afskåret. Der vil i den forbindelse som oftest også være fastsat regler om
klagemyndighed og opsættende virkning af klage.
3.6.3 Transportministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Anlægsprojektet omfattet af dette lovforslag vedtages i enkeltheder, hvilket bl.a.
indebærer, at anlægsloven vil udgøre det fornødne retsgrundlag for, at
anlægsmyndigheden kan udføre de fysiske arbejder og indgreb, som er en forudsætning
for at gennemføre projektet. Bemyndigelserne i lovforslagets § 1 indebærer således, at
transportministeren ved Vejdirektoratet kan gennemføre de fysiske indgreb i naturen og
i landskabet, som er nødvendige for at realisere anlægsprojektet. Disse indgreb
30
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
gennemføres i overensstemmelse med anlægslovens bestemmelser og inden for
rammerne af de udførte miljømæssige vurderinger.
De indgreb, som transportministeren ved Vejdirektoratet bemyndiges til at foretage med
hjemmel i anlægsloven, kan normalt efter de almindelige regler i plan-, natur- og
miljølovgivningen mv. kræve en forudgående tilladelse, godkendelse eller dispensation
eller indeholde bestemmelser, som ville hindre gennemførelsen af anlægsprojektet.
Hensigten er imidlertid - i overensstemmelse med, hvad der har været praksis ved de
seneste års anlægslove - at indgrebene skal kunne foretages uden forudgående tilladelse,
godkendelse eller dispensation og uden hensyn til forbud og begrænsninger.
For at skabe klarhed om, at anlægsloven således udgør det fornødne retlige grundlag for
de fysiske arealindgreb, foreslås det i lovforslagets § 5, at en række konkrete
bestemmelser og tilladelseskrav i planloven, kystbeskyttelsesloven, lov om forurenet
jord, naturbeskyttelsesloven, herunder artsfredningsbekendtgørelsen, skovloven,
museumsloven og landbrugsloven ikke finder anvendelse ved gennemførelse af projektet
nævnt i § 1 og dermed fraviges med anlægsloven.
Konsekvensen af fravigelsen af anden lovgivning medfører ikke, at de
planlægningsmæssige, kulturhistoriske, natur- og miljømæssige hensyn mv., der ligger
bag de pågældende bestemmelser i anden lovgivning, ikke varetages i anlægsprojektet.
De nævnte hensyn varetages i stedet af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed efter
reglerne i anlægsloven. Den lovgivning, som ikke finder anvendelse som følge af
anlægsloven, omhandler forhold, som er behandlet og vurderet i
miljøkonsekvensrapporten, hvilket giver det fornødne faglige grundlag for, at det
pågældende hensyn varetages og reguleres direkte med anlægsloven. Anlægsprojektet
gennemføres i tæt dialog med Aalborg Kommune. De administrative tilladelser vil ikke
bidrage til et øget beskyttelsesniveau. Det vil desuden være en administrativ lettelse, at
der ikke skal meddeles tilladelses til forhold, som allerede er omfattet af anlægsloven.
Påvirkningen af miljøet som følge af de fysiske arbejder og indgreb, som loven indebærer,
er beskrevet og vurderet i de miljømæssige undersøgelser af projektet, herunder i
miljøkonsekvensrapporten, og anlægsprojektet skal gennemføres inden for disse rammer.
Der er ikke i miljøkonsekvensvurderingerne konstateret væsentlig påvirkning af Natura
2000-områder i forbindelse med projektet. Der er i forbindelse med
miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af flere bilag IV-arter, hvorfor der
er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er nærmere beskrevet i
miljøkonsekvensrapporten.
31
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
På baggrund af de gennemførte miljømæssige vurderinger er det vurderingen, at
gennemførslen af projektet kan ske inden for rammerne af artikel 6, stk. 3, i Rådets
direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter
(herefter
habitatdirektivet),
naturbeskyttelseslovens
§
29
a,
herunder
artsfredningsbekendtgørelsen, samt § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lovbekendtgørelse nr. 265
af 21. marts 2019 om jagt og vildtforvaltning (herefter jagtloven), der gennemfører
artsbeskyttelsen i habitatdirektivets artikel 12 og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147 /EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet).
Vejdirektoratet har, som nævnt ved udførelsen af anlægsprojektet, ansvaret for at sikre,
at udførelsen sker i overensstemmelse med anlægsloven og de rammer for projektet, der
fremgår af vurderingen af de miljømæssige konsekvenser.
Den øvrige plan-, natur- og miljølovgivning mv. gælder fortsat for anlægsprojektet, jf. §
1, i det omfang, disse love og bestemmelser ikke udtrykkeligt er fraveget ved anlægsloven
eller i medfør af anden lov. Det forhold, at den almindelige lovgivning, som ikke er
fraveget, fortsat gælder for anlægsprojektet, betyder, at der vil blive truffet en række
konkrete afgørelser om tilladelser og godkendelser over for Vejdirektoratet samt deres
entreprenører. De kompetente myndigheder har fortsat tilsynskompetencen for så vidt
angår de bestemmelser, som ikke er udtrykkeligt fraveget i forslaget til § 5, og det kan
ikke udelukkes, at der vil blive meddelt påbud, forbud mv. vedrørende overholdelsen af
de afgørelser eller den direkte gældende lovgivning, som fortsat finder anvendelse på
anlægsprojekterne. Disse afgørelser kan have betydning for anlægsprojektets realisering
og fremdrift.
Tilladelser eller dispensationer vil kunne påklages administrativt, bl.a. til Miljø- og
Fødevareklagenævnet, af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til de fastlagte
procedurer i den pågældende lovgivning. I visse tilfælde vil en klage have eller kunne
tillægges opsættende virkning for projektet. I det tilfælde at rekursinstansen finder
grundlag for at hjemvise en afgørelse, vil myndigheden efter praksis være nødsaget til at
meddele afgørelse om standsning af anlægsarbejdet, hvis det pågår. Anlægsarbejdet vil
herefter skulle afvente, at myndigheden genbehandler sagen (fysisk eller retlig
lovliggørelse).
Klagesager kan derfor indebære betydelige og reelle risici og usikkerheder for projektet i
form af forsinkelse og dermed fordyrelse af anlægsprojektet. Det foreslås derfor i § 6, stk.
1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende
anlægsprojekterne nævnt i § 1, som træffes efter lovbekendtgørelse nr. 1178 af 23.
september 2016 byggeloven, jagtloven, naturbeskyttelsesloven, jordforureningsloven,
lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb med undtagelse af kapitel 13,
32
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
skovloven, lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 om vandforsyning mv.,
lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2017 om miljøbeskyttelse samt lovbekendtgørelse nr.
124 af 26. januar 2017 om råstoffer og regler udstedt i medfør af disse love ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det foreslås derfor i § 6, stk. 1, at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelse vedrørende anlægsprojekterne nævnt i § 1, som træffes efter lovbekendtgørelse
nr. 1178 af 23. september 2016 byggeloven, jagtloven, naturbeskyttelsesloven,
kystbeskyttelsesloven, lovbekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 om vandløb med
undtagelse af kapitel 13, skovloven, lovbekendtgørelse nr. 118 af 22. februar 2018 om
vandforsyning mv., lovbekendtgørelse nr. 681 af 2. juli 2017 om miljøbeskyttelse samt
lovbekendtgørelse nr. 124 af 26. januar 2017 om råstoffer og regler udstedt i medfør af
disse love ikke kan påklages til anden administrativ myndighed.
Samtidig gives der mulighed for, Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan indbringe
kommunalbestyrelsernes afgørelser vedrørende projekterne for transportministeren, hvis
Vejdirektoratet er uenige i den trufne afgørelse, jf. forslaget til § 6, stk. 2.
Transportministeren vil - som øverste ansvarlig for projekterne - have en konkret viden
om rammerne for det samlede projekt, som, hvor det er muligt, vil kunne inddrages ved
stillingtagen til konkrete klagesager. Endvidere foreslås det af samme grund, at
transportministeren kan beslutte at overtage kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i §
6, stk. 1, nævnte love i sager, der vedrører anlægsprojekterne, jf. forslaget til § 6, stk. 3.
Der foreslås i § 6, stk. 4, en bestemmelse om, at transportministerens afgørelse ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed. Enhver med retlig interesse har mulighed for
at rejse en sag ved domstolene.
Bestemmelserne i § 6 vedrører alene afgørelser, som skal træffes vedrørende arbejder mv.
til brug for selve anlægsprojektet. Når anlæggene er opført, og projektet afsluttet, finder
bestemmelserne ikke anvendelse, uanset om der også efter etableringen måtte være behov
for afgørelser efter de i stk. 1 nævnte regler i forbindelse med driften af anlæggene.
Forslaget ændrer endvidere ikke ved, at afgørelserne som hidtil skal træffes efter reglerne
i de nævnte love. Der ændres således ikke på de krav, som en ansøgning skal indeholde,
og de krav, der skal opfyldes, førend de pågældende arbejder kan foretages, samt de
vilkår, som stilles i tilladelserne.
Hvor bestemmelserne i de nævnte love indeholder skønsmæssige beføjelser, og hvor der
efter disse kan tages hensyn til bygherrens interesser og samfundets interesser i et givent
projekt, er det den generelle vurdering, at hensynet til projektet kan indgå med betydelig
vægt.
33
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Med lovforslaget afskæres klageadgange for borgerne i forhold til myndighedernes
afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter lovforslagets § 6, hvilket
primært vedrører plan-, miljø- og naturlovgivningen. Der er dog som sædvanligt
mulighed for at indbringe sagen for domstolene, dog med en frist på seks måneder af
hensyn til projektets fremgang. Der er ligeledes også den almindelige adgang til at
indbringe klager til Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke vil have opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til forslagets §§ 5 og 6 og bemærkningerne hertil.
3.7 Ledninger
3.7.1 Gældende ret
Det følger af § 77, stk. 1 og 2, i lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje mv.
om gæsteprincippet, at arbejder på ledninger i eller over offentlige veje, herunder om
nødvendigt flytning af ledninger, i forbindelse med arbejder, der iværksættes inden for
rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, betales af ledningsejeren,
medmindre andet er særligt bestemt ved aftale, kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om fremgangsmåden ved
ekspropriation af fast ejendom (ekspropriationsprocesloven) eller afgørelse truffet af en
kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40. Tilsvarende
bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 1234 af
4. november 2015 (herefter privatvejsloven), for så vidt angår ledninger i eller over
private fællesveje og udlagte private fællesveje i byer og bymæssige områder.
Gæsteprincippet gælder i henhold til retspraksis også ulovbestemt for ledninger i eller
over andre arealer end vejarealer. Højesteret har i dom af 22. september 2009 (UfR
2009.2978 H - dommen om Motorring 3) udtalt, at gæsteprincippet er betegnelsen for en
udfyldende regel, der finder anvendelse i tilfælde, hvor der uden vederlag er givet
tilladelse til at anbringe en ledning på en ejendom. Reglen indebærer, at ledningsejeren
som "gæst" skal bekoste ledningsarbejder, der er nødvendiggjort af arealejerens ændrede
benyttelse af det areal, hvor ledningen er anbragt. En erhverver af fast ejendom indtræder
som udgangspunkt i overdragerens rettigheder og forpligtelser vedrørende ejendommen.
Ledninger, der oprindeligt var anbragt som "gæster'' på private arealer, var således også
efter ekspropriation omfattet af gæsteprincippet. Højesteret udtalte, at gæsteprincippet har
fundet udtryk i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs § 77). Denne bestemmelse
omfatter arbejder, der er iværksat af vejmyndigheden inden for rammerne af de formål,
som myndigheden kan varetage.
I dom af 19. maj 2015 (UfR 2015.2854 H - dommen om Vintapperrampen) udtalte
Højesterets flertal, at gæsteprincippet bygger på den ordning, at arealejeren, der giver en
ledningsejer tilladelse til at anbringe en ledning på arealet, og som forpligter sig til at
beskytte ledningen, bevarer retten til at ændre anvendelsen af arealet, selv om dette måtte
indebære, at ledningen må flyttes. Det fremgår af samme dom, at en ledningsejer efter
gæsteprincippet har pligt til også at betale for andre tekniske løsninger end en fjernelse
34
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
eller omlægning af ledninger, når disse løsninger er alternativer til en flytning eller
omlægning.
I dom af 23. oktober 2018 (Uf R 2019.464 H - dommen om prøvegravninger i
Frederikssundsvej) fastslog Højesteret, at der ikke med lov om registrering af
ledningsejere (ledningsejerregisterloven) er gjort udtømmende op med en ledningsejers
forpligtelse til at give oplysninger om sine ledningers placering, og at gæsteprincippet
indebærer, at en ledningsejer er forpligtet til at oplyse en mere præcis placering af sin
ledning end den, der følger af ledningsejerregisterloven, og til at betale omkostningerne
forbundet hermed, hvis disse oplysninger er nødvendige for at kunne tage stilling til, om
arealejerens ændrede anvendelse af arealet nødvendiggør en flytning eller omlægning af
ledninger.
Højesteret har desuden i dom af 4. september 2007 (UfR 2007.3009 H - dommen om
Flintholm Station) udtalt, at gæsteprincippet i vejlovens § 106 (den gældende vejlovs §
77) også finder anvendelse for veje, hvor ledningsarbejder udføres i forbindelse med et
"sammensat anlægsprojekt", uanset hvilke dele af projektet, der gør ledningsarbejderne
nødvendige.
Højesteret har i dom af 16. februar 2017 (Uf R 2017.1536 H - dommen om Cityringen)
fastslået, at cityringlovens § 7, stk. 5, nr. 2, skal fortolkes i overensstemmelse med
vejlovens gæsteprincip og den praksis, der knytter sig hertil. I begrundelsen for dommen
anføres det bl.a., at når en lovbestemmelse (som § 7, stk. 5, i cityringloven) er baseret på
et almindeligt retsprincip som gæsteprincippet, er der en klar formodning for, at
bestemmelsen skal fortolkes i overensstemmelse med det til enhver tid værende indhold
af dette retsprincip, som løbende fastlægges af domstolene og i eventuel senere
lovgivning.
På søterritoriet gælder statens højhedsret (rådighedsret), og det følger heraf bl.a., at det
kræver særlig tilladelse fra staten at anbringe faste anlæg på søterritoriet, herunder
ledningsanlæg. Højhedsretten er indført i § 16 a, stk. 1, nr. 2, i lovbekendtgørelse nr.
705 af 29. maj 2020 (kystbeskyttelsesloven), der fastslår, at der på søterritoriet til andre
formål end kystbeskyttelse kun efter tilladelse fra miljøministeren må udføres anlæg
eller anbringes faste eller forankrede indretninger eller genstande. Det fremgår af § 16
a, stk. 2, at bestemmelsen i stk. 1 ikke gælder for anlæg på søterritoriet, der er etableret
efter anden lovgivning, og af stk. 4 i bestemmelsen fremgår det, at meddelelse af
tilladelse kan gives på vilkår om bl.a. sikkerhedsstillelse for udgifter til fjernelse af
anlæg.
3.7.2 Transportministeriets overvejelse og den foreslåede ordning
Gennemførelsen af anlægsprojektet gør det nødvendigt at gennemføre ledningsarbejder
dvs. der skal bl.a. flyttes eller omlægges en række forskellige typer forsyningsledninger.
Det forudsættes at flytning og omlægning af ledninger til placering på ejendomme
35
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
tilhørende tredjemand som udgangspunkt sker ved frivillig aftale herom eller ved
ekspropriation med hjemmel i lovgivningen for vedkommende forsyningsselskab.
Transportministeriet er ikke bekendt med, at der findes trykt retspraksis, som har taget
stilling til, om gæsteprincippet også er gældende for ledninger på søterritoriet. Det er
ministeriets vurdering, at retsstillingen må svare til den, der gælder for ledninger etableret
på land. Det vurderes derfor, at en ledningsejer, der vederlagsfrit har fået tilladelse til at
etablere et ledningsanlæg på søterritoriet, ikke kan modsætte sig at sikre eller fjerne
anlægget igen for egen regning, hvis statens råden over søterritoriet gør dette
nødvendigt. Statens højhedsret indebærer, at staten generelt har adgang til at regulere
forholdene og varetage det offentliges interesser på søterritoriet, hvorfor det må være
udgangspunktet, at ledningsejeren (med et rimeligt varsel) er forpligtet til for egen
regning at gennemføre nødvendige ledningsarbejder, hvis statens udøvelse af
rådighedsretten på søterritoriet nødvendiggør sådanne arbejder, i lighed med, hvad der
gælder for ledninger etableret på land. Dette udgangspunkt kan fraviges i fastsatte
regler, myndighedsafgørelse eller aftaler mellem staten og den pågældende
ledningsejer.
Lovforslaget indeholder i §§ 8-10 regler om udførelse af og betaling for ledningsarbejder
nødvendiggjort af projekts gennemførelse, herunder regler om flytning og omlægning af
ledninger og om behandlingen af eventuelle tvister om erstatning for ledningsarbejder
mv.
4. Konsekvenser for opfyldelse af FN’s verdensmål
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse vest om Aalborg vurderes først og fremmest at
understøtte:
Mål 9
Industri, innovation og infrastruktur,
herunder delmålene 9.1 (udvikling af god,
pålidelig, bæredygtig og robust infrastruktur af hensyn til økonomisk udvikling og
menneskelig trivsel) og 9.4 (opgradering af infrastrukturen med henblik på øget
bæredygtighed og brug af rene og miljøvenlige teknologier og industrielle processer samt
mere effektiv udnyttelse af ressourcer).
Mål 8
Anstændige jobs og økonomisk vækst
gennem delmål 8.2 (Højere økonomisk
produktivitet gennem diversificering, teknologisk opgradering og innovation, blandt
andet gennem fokus på høj værditilførsel og arbejdskraftintensive sektorer) ved at
medvirke til at reducere rejsetiden på strækningen og dermed kunne bidrage til at gøre
det mere attraktivt at søge job og drive/etablere virksomhed i Nordjylland. Tilsvarende
vil udbygning af vejene medføre en højere regularitet i rejsetiden og dermed begrænse
usikkerheden omkring transporttiden for den fjordkrydsende trafik.
Mål 3
Sundhed og trivsel
via delmål 3.6 (reduktion af antallet af dødsfald og
tilskadekomster som følge af trafikulykker), idet en ny motorvej vil forbedre
trafiksikkerheden på de veje, der aflastet for trafik. Anlæg og efterfølgende drift af
motorvejen kræver både råstoffer og energi. I såvel anlæg som drift vil der imidlertid
36
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
blive arbejdet med råstof- og ressourcebesparende tiltag samt CO
2
-reducerende løsninger
gennem krav til leverandører, hvilket vurderes at understøtte delmål 9.4 (nævnt ovenfor).
Mål 12
Ansvarligt forbrug og produktion
gennem delmål 12.2 (bæredygtig forvaltning
og effektiv udnyttelse af naturressourcer) og delmål 12.5 (reducering af affaldsgenering
gennem forebyggelse, reduktion, genvinding og genbrug).
Anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse har i flere tilfælde konsekvenser for mennesker,
kulturarv, natur og i korridoren omkring den nye motorvej i form af støj og påvirkning af
f.eks. kirkeomgivelser, rekreative områder, landbrugsarealer, boligområder m.v., og
motorvejen vil i negativ grad påvirke:
Mål 11
Bæredygtige byer og lokalsamfund,
herunder delmål 11.6 (negative
miljøbelastning pr. indbygger skal reduceres) samt delmål 11.4 (Indsatsen for at beskytte
og bevare verdens kultur- og naturarv skal styrkes.). Der henvises til afsnit 8
Klimamæssige konsekvenser og 9 Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
Mål 14
Livet i Havet,
delmål 14.2 (Hav- og kystnære økosystemer skal beskyttes og
forvaltes bæredygtigt). Dette delmål understøttes gennem de afværgeforanstaltninger, der
bl.a. er foreslået i forbindelse med håndtering af opgravet havbundssediment og
nedbringning af pæle og spuns i Limfjorden. Der henvises i øvrigt til afsnit 9 Miljø- og
naturmæssige konsekvenser.
Mål 15
Livet på land,
herunder særligt delmål 15.5 (begrænse forringelse af naturlige
levesteder og stoppe tab af biodiversitet). Dette delmål understøttes gennem de
afværgeforanstaltninger, der er foreslået i form af f.eks. faunapassager og
erstatningsnatur. Der henvises i øvrigt til afsnit 9 Miljø- og naturmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
5.1 Anlægsøkonomi og tidsplan
Anlægsoverslaget er udarbejdet efter Transportministeriets retningslinjer for ny
budgettering af anlægsprojekter på vej- og baneområdet. Anlægsoverslaget er opgjort på
fire niveauer: fysikoverslag, basisoverslag, ankerbudget (projektbevilling) og samlet
anlægsbudget (totaludgift).
Fysikoverslaget er udarbejdet ved hjælp af Vejdirektoratets overslagssystem. Det vil sige,
at det er baseret på teoretiske mængder fra det foreliggende skitseprojekt og enhedspriser
og erfaringer fra de seneste sammenlignelige anlægsarbejder. Basisoverslaget udgør
fysikoverslaget tillagt tværgående udgifter såsom projektering, tilsyn og administration,
men ikke moms.
I henhold til ny anlægsbudgettering bevilges basisoverslaget tillagt 10 pct. til
gennemførelse af projektet (ankerbudgettet). Herudover afsættes yderligere en central
reserve svarende til 20 pct. af basisoverslaget for Egholmtunnelen og broen over
Nørredyb, plus 5 pct. af basisoverslaget for den øvrige del af anlægsprojektet.
37
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0038.png
UDKAST
Det samlede anlægsbudget inklusiv den centrale reserve udgør således 6.859,9 mio. kr.
(FFL-2022, vejindeks 110,6).
Tilvalgsmulighed – lavbro til lokaltrafik mellem Egholm og Nørresundby
I skitseprojektet for Egholmlinjen indgår en 600 meter lang lavbro for lokaltrafik mellem
Egholm og Nørresundby, samt tilhørende veje på land. Broen tænkes anlagt parallelt med
de to motorvejsbroer over Nørredyb. Det samlede anlægsbudget for lavbroen plus
tilhørende landanlæg er beregnet til 123 mio. kr. (FFL-2022, vejindeks 110,6). Lavbroen
indgår i miljøkonsekvensvurderingen for Egholmlinjen, men anlægsomkostningerne til
broen indgår ikke i anlægsbudgettet. Det er en forudsætning for denne del af projektet, at
Aalborg Kommune afholder alle omkostninger forbundet med anlægget heraf.
Basisoverslag
Ankerbudget
(basisoverslag + 10 %)
6.098,1
Samlet Anlægsbudget
(basisoverslag + 15 %)
6.859,9
5.543,7
Tabel 2. Ankerbudget og samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mio. kr. (FFL-2022, vejindeks
110,6).
Anlægsarbejdet for 3. Limfjordsforbindelse er opdelt i fire hovedetaper. Opdelingen er
primært sket ud fra et geografisk hensyn med to etaper syd for Limfjorden, en etape nord
for Limfjorden og endelig en etape omfattende selve krydsningen af Limfjorden.
Det forventes, at etaperne syd og nord for Limfjorden vil være færdiganlagt før den
fjordkrydsende etape og derfor kan tages i brug, før hele anlægsprojektet er afsluttet. Det
skal dog nævnes, at det ikke vurderes relevant at anlægge etaper syd eller nord for
Limfjorden, som selvstændige vejprojekter.
Inden selve anlægsarbejdet kan sættes i gang, forventer Vejdirektoratet at bruge ca. tre år
på de indledende arbejder, herunder detailprojektering, arkæologiske forundersøgelser,
besigtigelse og ekspropriation samt udbud af anlægsarbejdet.
Anlægsarbejdet er planlagt med aktiviteter på flere etaper samtidigt, hvorfor det vurderes,
at anlægsarbejdet samlet vil kunne gennemføres på ca. fem år.
Da det samlede projekt er et skitseprojekt, konsolideres tidsplanen endeligt i forbindelse
med detailprojektering af projektet.
År efter igangsætning
Sum i mio. kr.
38
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0039.png
UDKAST
0
1
2
3
4
5
6
7
55,4
277,2
720,7
1.108,7
1.604,2
1.604,1
1.049,7
439,9
Tabel 3. Forventet årsopdelt samlet anlægsbudget for anlægsprojektet i mio. kr. (FFL-2022, vejindeks
110,6).
Som en del af miljøkonsekvensvurderingen er der gennemført en samfundsøkonomisk
analyse, som er en systematisk vurdering af et tiltags fordele og ulemper for samfundet,
hvor en række udvalgte effekter omregnes til kroner og øre. Foruden anlægsomkostninger
og driftsøkonomi indgår også brugereffekter, gener i anlægsperioden, eksterne effekter
og øvrige effekter herunder miljøeffekter m.m. i den samfundsøkonomiske analyse. Den
samfundsmæssige forrentning er beregnet til 3,5 %, og nettonutidsværdien er opgjort til
455 mio. kr. (FFL-2022, indeks 110,6).
5.2 Anlægsprojektets økonomiske og implementeringskonsekvenser for
det offentlige
Anlægsarbejdet forestås af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og har dermed både
økonomiske og administrative konsekvenser for Transportministeriet i forbindelse med
anlægsfasen.
Arbejdet med at beskrive anlægget i detaljer, som kan danne baggrund for ekspropriation
og udbud, udføres af transportministeren i samarbejde med Vejdirektoratet og eksterne
rådgiverfirmaer. Rådgivningsopgaver og anlægsarbejder udbydes efter gældende regler
herfor.
Da anlægsarbejdet er af kompleks karakter, påtænkes det at udbyde projektet med
fleksible udbudsformer med henblik på at få skabt klarhed over, i hvilken udstrækning
markedet – de udførende entreprenører – kan tilbyde tekniske, juridiske og finansielle
løsninger, der kan føre til besparelser og/eller forbedringer i forhold til miljøet, naboerne,
byggeprocessen og/eller til det færdige projekt, så projektet kan blive realiseret inden for
den økonomiske ramme. Hvis der i forhandlingerne med entreprenørerne fremkommer
forslag til ændringer, som ligger uden for det i miljøkonsekvensvurderingen beskrevne
projekt, vil disse ændringer skulle behandles efter lovforslagets § 4.
Vejdirektoratet fører tilsyn med entreprenørernes arbejde for at sikre, at det aftalte arbejde
leveres i den aftalte kvalitet, tid og pris. Herudover skal projektforløbet styres,
39
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
kontrolleres og dokumenteres. Vejdirektoratet vil løbende undersøge og afprøve
mulighederne for anvendelse af nye metoder og ny teknologi med henblik på at optimere
projektet trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt, økonomisk og tidsmæssigt.
Aalborg Kommune, Region Nordjylland og en række statslige styrelser vil i relation til
anlægsprojektet skulle behandle ansøgninger og anmeldelser fra Vejdirektoratet med
henblik på at vurdere, hvilke krav der stilles i forbindelse med tilladelser, godkendelser
og dispensationer til projektet som følge af krav hertil i bl.a. natur- og miljølovgivningen
i de tilfælde, hvor myndighedskompetencen ikke er fraveget i dette lovforslag.
Der skal foretages ledningsarbejder, som nødvendiggøres af anlægsprojektet, jf. § 1.
Fordelingen af udgifter hertil afhænger af den enkelte lednings retsstilling, og udgifter
forbundet med gennemførelsen af ledningsarbejder nødvendiggjort af det samlede
anlægsprojekt kan således forventes at skulle afholdes både af anlægsprojektet og af den
enkelte ledningsejer.
Fremtidig drift og vedligehold af motorvejen varetages af Vejdirektoratet, som
vejmyndighed, jf. vejlovens § 6, stk. 2.
Aalborg Kommune er ansvarlig for drift og vedligeholdelse af de omlagte og nyanlagte
kommuneveje, jf. vejlovens § 7.
Lovforslaget har ikke implementeringskonsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.
Den mest markante effekt ved etablering af 3. Limfjordsforbindelse vil være, at risikoen
for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved hændelser på E45 eller Limfjordsbroen
mindskes, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg generelt vil blive reduceret. Samtidig
vil virksomheder få lettet adgangen for medarbejdere, kunder og transport af varer m.m.
Som en del af anlægsprojektet etableres et sammenhængende trafikledelsessystem for
biltrafikken på tværs af Limfjorden, som via omfattende dataindsamling gør det muligt at
varsle trafikanterne om forsinkelser og lignende undervejs på rejsen mod Limfjorden.
Varslingen kan både ske via informationstavler langs vejene og via digitale medier. Et
sammenhængende system vil medvirke til bedst mulig udnyttelse af den samlede
infrastruktur i området og vil give mulighed for at lave trafikstyring og -ledelse i et større
område end lokalt omkring den enkelte tunnel/bro til gavn for den samlede
fremkommelighed.
Lovforslaget forventes ikke at medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet.
40
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Principperne for agil erhvervsrettet regulering er ikke relevante.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget giver mulighed for ekspropriation af både midlertidige arbejdsarealer i
anlægsfasen og permanente arealerhvervelser til brug for selve anlægsprojektet. Der vil
for de borgere, der berøres af ekspropriation, være midlertidige administrative
konsekvenser. Ejerne af de berørte ejendomme vil blive inddraget direkte ved
korrespondance med Vejdirektoratet og ekspropriationskommissionen.
Lovforslaget indeholder hjemmel til at afskære adgangen til at påklage
kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds afgørelse vedrørende anlægsprojektet
til anden administrativ myndighed.
Derudover har lovforslaget ikke administrative konsekvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Der skal anvendes råmaterialer, f.eks. asfalt, stål og beton til anlægsprojektet.
Fremstillingen af disse medfører udledning af CO
2
, som bidrager til den globale
opvarmning. I anlægsfasen skal der bruges entreprenørmaskiner, der både udsender CO
2
,
luftforurenende stoffer (primært NO
X
) og støv. For CO
2
vil anlæg af motorvejen give
anledning til en global udledning på ca. 272.000 tons. Metoden bag denne opgørelse tager
ikke højde for forventning om, at en fremtidig udvikling af produktionsmetoder vil
indebære lavere CO
2
-emission.
Det er ikke angivet præcist, hvordan anlægsarbejderne skal udføres. Klimakrav vil blive
defineret i den efterfølgende udbudsproces i samarbejde med entreprenørbranchen.
Herved sikres det, at der i forbindelse med udførelsen anvendes den nyeste viden og
teknologi med henblik på, at anlægsarbejderne udføres under hensyn til behovet for at
begrænse klimapåvirkningen inden for projektets rammer. Vejdirektoratet arbejder også
med at nedbringe klimaaftrykket fra anlægsfasen via krav i udbud og kontrakter.
Vejdirektoratet arbejder i øjeblikket med klimavenlig asfalt og deltager i flere initiativer
om grøn og bæredygtig beton, hvor der i samarbejde med entreprenørbranchen arbejdes
ihærdigt på at nedbringe klimaaftrykket fra produktionen af beton.
Med etablering af en 3. Limfjordsforbindelse er den årlige udledning i 2030 af CO
2
fra
vejtransport i Danmark beregnet til at stige med ca. 0,14% sammenholdt med udledningen
fra vejtrafikken i 2018, hvilket vil medføre en meget begrænset påvirkning af den globale
drivhuseffekt.
41
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det forventes endvidere, at udledningen af CO
2
vil blive reduceret væsentligt de
kommende årtier, da en stor del af bilparken vil blive udskiftet til elbiler og
opladningshybrider, og at udledningen fra benzin og dieselbiler reduceres på grund af nye
krav til motorer.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
I dette kapitel sammenfattes miljøkonsekvenserne ved etablering af en 3.
Limfjordsforbindelse i Egholmlinjen. De forventede miljømæssige konsekvenser af
anlægsprojektet er vurderet for både anlægsfasen og driftsfasen (efter motorvejens
åbning).
9.1 Planforhold
9.1.1 Kommuneplan og lokalplaner
Anlægsprojektet går udelukkende igennem Aalborg Kommune og grænser op til eller
berører arealer, der i kommuneplanrammer og lokalplaner er udlagt til forskellige formål,
herunder åbent land, erhverv, boligområder og rekreative områder. For en samlet oversigt
over lokalplaner og kommuneplanramme i nærheden af anlægsprojektet henvises til
miljøkonsekvensrapportens kapitel 8.
9.1.1 Klimatilpasningsplan og -strategi
Klimatilpasning er koblet til kommuneplanlægningen på tværs af geografier og emner.
Aalborg Kommune har udarbejdet en klimatilpasningsplan og klimastrategi, der bl.a.
omhandler målsætninger om håndtering af kommunens udfordringer vedrørende
oversvømmelser og kommende klimaændringer med stigende havvandstand i Kattegat og
Limfjorden samt kraftigere nedbør.
Der er taget højde for håndtering af overfladevand i anlægsprojektet, idet al vand fra
motorvejens befæstede areal håndteres separat fra øvrigt vand i driftsfasen. Vejvandet
opsamles som udgangspunkt i grøfter og trug, hvorfra det ledes til regnvandsbassiner. På
strækninger, hvor der skal tages særligt hensyn til natur og miljø, opsamles vejvandet ved
asfaltkanten (kantopsamling) og ledes frem til regnvandsbassinerne i helt lukket system.
Bassinerne er designet til en langsom udledning til nærliggende vandløb. Derved sikres
det, at projektet ikke medfører øgede mængder vand på terræn eller i nærliggende
kloaksystemer, på kommuneveje, boligområder eller lignende.
I forbindelse med skitseprojektering af motorvejen er der taget højde for fremtidige
havvandsstigninger, kraftigere og hyppigere nedbørshændelser, idet afvandingssystemet
er dimensioneret hertil. Egholmtunnelen klimasikres eksempelvis ved at føre
tunnelrampernes vægge og bund op til 3,0 m over daglig vande i Limfjorden.
42
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.2 Landskab og visuelle forhold
9.2.1 Eksisterende forhold
Østerådalen fremstår som en åben, bredbundet dalstrækning med eng- og mosearealer
blandet med dyrkede marker i dalbunden og på dalsiderne. Landskabet ved Skalborg
Bakke mellem Drastrup og Hobrovej er kendetegnet ved et storbakket terræn med mange
nord-syd-gående læhegn. Landskabet vest for Aalborg er et fladt slettelandskab, der mod
nord afgrænses af Limfjorden og mod øst af Aalborg ved det bakkede terræn i bydelen
Hasseris.
Limfjordens lave og flade kyster af marint forland og tidligere fjordbund ved Lindholm
og ved Mølholm udgør sammen med Egholm en samlet og delvist uspoleret landskabelig
helhed. Lindholm og Nørresundby danner mod øst en tæt bymæssig bebyggelse, som er
præget af erhvervsbebyggelse og kolonihaver. Nord herfor forløber Lindholm Å.
Landskabet mellem Vestbjerg, Vadum og Hvorup er en storslette, reguleret af kanaler og
afvandet af Lindholm Å.
9.2.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Landskabet vil i anlægsfasen primært blive påvirket af arbejdet med at etablere selve
motorvejs-, tunnel- og broprojektet inklusiv arbejdsveje, arbejdsarealer og etablering af
regnvandsbassiner. Derudover planlægges at gennemføre forbelastning på udvalgte
strækninger, hvor der udlægges store mængder materiale, der har til formål at komprimere
områder med blød bund.
En række anlægstekniske forhold vil påvirke landskabet og den visuelle oplevelse. Langs
den kommende motorvej vil der blive oprettet arbejdsarealer på ca. 10 meters bredde med
midlertidige adgangsveje, hvor entreprenørmaskinerne arbejder, og lastbiler fragter
materialer til arbejdsområderne. Ved krydsningen af Limfjorden og på Egholm vil der
også foregå anlægsarbejde på både land og vand, som også vil medføre landskabelige
påvirkninger.
De visuelle påvirkninger fra anlægsarbejdet vurderes at være størst ved de mere
omfattende anlægsarbejder omkring tilslutningsanlæg, dalbro, tunnel- og broanlæg samt
på strækninger med forbelastning. Samlet set vurderes det, at konsekvenserne vil være af
begrænset til moderat omfang. Konsekvensen vurderes at være størst i Østerådalen, i
Hasseris Enge og omkring Limfjorden.
9.2.3 Konsekvenser i driftsfasen
Etablering af en motorvej med tilhørende dæmninger, bygværker, støjskærme mv. vil
medføre omfattende og vedvarende visuelle påvirkninger af landskabsoplevelsen. Det
skyldes, at der er tale om et stort teknisk anlæg, der vil dominere mange af
landskabselementerne og dermed oplevelsen af landskabet.
43
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
De størst påvirkninger vil forekomme i Østerådalen, Hasseris Enge og omkring
Limfjorden, hvor der vurderes at være væsentlige konsekvenser. De visuelle
konsekvenser i Østerådalen vurderes at være væsentlige, fordi motorvejen her skal føres
over E45, hvilket medfører behov for dæmningsanlæg samt et broanlæg over E45. På
strækningen gennem Østerådalen etableres en dalbro. Her vil vejanlægget udgøre en
visuel barriere i landskabet, som bryder de nuværende udsigter.
I Hasseris Enge etableres motorvejen på en dæmning i det flade og åbne kystlandskab,
hvilket permanent ændrer de visuelle forhold og udsigterne på tværs af landskabet.
Omkring Limfjorden anlægges tunnelportaler og motorvej på dæmning på tværs af det
ellers åbne og flade kystlandskab samt lavbro på tværs af Nørredyb. Nord for fjorden
omlægges Lindholm Å og føres under motorvejen via en faunapassage dimensioneret til
rådyr. Længere mod nord krydser motorvejen Høvejen via et markant dæmningsanlæg.
Motorvejen afsluttes ved Hirtshalsmotorvejen, hvor der etableres et motorvejskryds.
I driftsfasen vil der være en lyspåvirkning fra biltrafik, samt signalregulerede kryds og
belysning i og omkring Egholmtunnelen. Samlet set vurderes konsekvensen af
belysningen at være begrænset.
9.2.4 Afværgeforanstaltninger
I anlægsfasen begrænses de visuelle påvirkninger og lysgener fra arbejdsarealer ved at
afskærme med hegn og ved at anvende nedadrettet belysning på pladserne.
I driftsfasen reduceres de landskabelige påvirkninger ved at arbejde med den
landskabelige indpasning af støjafskærmningen. Det vil ske i forbindelse med
detailprojekteringen af projektet, hvor der også arbejdes videre med udformning og
landskabelig indpasning af tunnelportaler og lavbro over Nørredyb.
9.3 Arkæologi og kulturarv
9.3.1 Eksisterende forhold
Langs motorvejen findes forskellige kulturhistoriske interesser. Der er ikke registreret
beskyttede fortidsminder inden for arealinddragelserne, men der er to ikke-beskyttede
fortidsminder. Derudover er det Nordjyllands Historiske Museums vurdering, at der er
betydelig risiko for forekomst af ukendte fortidsminder i områderne, der berøres af det
planlagte anlægsarbejde.
Der er desuden enkelte beskyttede sten- og jorddiger, en række bevaringsværdige
bygninger og et kulturarvsareal og kulturmiljø omkring Lindholm Høje nord for
Nørresundby
44
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.3.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Der er primært i anlægsfasen, der kan ske en påvirkning af de arkæologiske interesser,
når selve anlægsprojektet etableres. Der er risiko for at skade ikke-kendte arkæologiske
værdier både på fjordbund og på land, ligesom det kan blive nødvendigt at gennembryde
og reducere beskyttede sten- og jorddiger.
De ansvarlige arkæologiske museer vil efter aftale med Vejdirektoratet gennemføre
arkæologiske undersøgelser, inden anlægsarbejdet igangsættes, for at kortlægge eventuelt
ukendte arkæologiske værdier, så vidt det er muligt. De arkæologiske undersøgelser vil
bidrage til, at fund på land og på fjordbunden kan blive udgravet, bevaret og dokumenteret
for eftertiden. Desuden skal anlægsarbejdet standses, hvis man støder på fund eller
fortidsminder, hvorefter museet undersøger fundene nærmere. Derfor vurderes det, at
anlægsarbejdet vil medføre begrænsede konsekvenser for arkæologi og kulturarv.
9.3.4 Konsekvenser i driftsfasen
I driftsfasen vil der ikke være risiko for påvirkninger på arkæologiske værdier, da der
ikke foretages yderligere anlægsarbejde, som kan indebære en fysisk påvirkning af fund,
fortidsminder og beskyttede diger.
Det planlægges at opsætte støjskærme langs E45 ud for Dall Kirke. Det vurderes, at
støjskærmene kan udgøre en visuel barriere i landskabet, men samtidig vil de sikre, at
kirken påvirkes mindre af støj fra motorvejen. Da den nye motorvej føres over E45 ca.
400 m sydvest for kirken, vurderes det, at kirkens synlighed i landskabet opretholdes.
Konsekvenserne for Dall Kirke vurderes samlet set at være moderate, hvor etablering af
støjskærme udgør den primære påvirkning.
Kulturmiljøet omkring Lindholm Høje berøres af motorvejen. Inden for det værdifulde
kulturmiljø omkring gravpladsen Lindholm Høje sker der desuden en udvidelse af
Høvejen, som medfører mindre terrænændringer og fældning af træer langs vejen. Da der
er tale om udvidelse af den eksisterende vej og begrænsede ændringer, vil oplevelsen og
kvaliteten af kulturmiljøet ikke blive nævneværdigt forringet, og det vurderes derfor, at
konsekvensen for kulturmiljøet er begrænset.
9.3.5 Afværgeforanstaltninger
De visuelle påvirkninger af Dall Kirkes omgivelser reduceres ved at arbejde med
materialevalg og det visuelle udtryk af støjskærmene, hvilket vil være medvirkende til at
nedtone det tekniske præg og forbedre den landskabelige indpasning.
45
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.4 Befolkningen og menneskers sundhed
9.4.1 Eksisterende forhold
Dall og Dall Villaby er belastet af støj over de vejledende grænseværdier som følge af
placeringen nær E45. Desuden er dele af Svenstrup og Skalborg belastet af støj fra
trafikken på Hobrovej, og dele af Lindholm er belastet af støj fra Thistedvej. Beboere i
og ved Lindholm langs den nye jernbane til lufthavnen, er desuden påvirket af
jernbanestøj, ligesom Aalborg Lufthavn i betydelig grad påvirker området med støj.
Derudover er enkelte boliger i det åbne land påvirket af trafikstøj over de vejledende
støjgrænser som følge af deres placering nær andre, større veje.
Der er langs anlægsprojektet en række rekreative områder, hvor der er mulighed for at
færdes, motionere eller overnatte. Det gælder bl.a. de rekreative områder Østerådalen
Syd, Drastrup Skov, Hasseris Skov, Egholm, Lindholm Fjordpark samt
kolonihaveforeninger, hvor de rekreative muligheder er med til at forbedre sundhed og
livskvalitet.
9.4.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der særligt ske påvirkning af befolkning og menneskers sundhed som
følge af støj, luftforurening, støvgener samt forringet adgang til rekreative områder og
funktioner.
Påvirkningen af befolkning og menneskers sundhed som følge af støj i anlægsfasen vil
være knyttet til nærområdet. Inden for almindelig arbejdstid vil de vejledende støjgrænser
overholdes i en afstand af ca. 45 meter fra arbejdet, men det betyder dog ikke, at der ikke
kan være støjgener ved boliger, som ligger i en større afstand. Den samlede konsekvens
vurderes dog at være moderat, da arbejdet hovedsageligt vil foregå inden for almindelig
arbejdstid på hverdage, og da naboerne informeres om arbejdet i god tid, så de kan
indstille sig på generne.
I forbindelse med detailprojekteringen og forud for anlægsfasen vil der blive foretaget
miljøtekniske jordundersøgelser med det formål at belyse, hvorvidt der findes
jordforurening og indhold af f.eks. bygningsmaterialer, der indeholder asbest. Samtidig
udarbejdes en detaljeret plan for jordhåndtering og for sikkerhed og sundhed, hvor det
bl.a. fastlægges, hvilke miljøhensyn og arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, der skal
iværksættes for at hindre en spredning af eventuelle asbestfibre ved afgravning og
bortskaffelse.
Luftforurening forventes ikke at medføre vedvarende påvirkning af menneskers sundhed,
og konsekvensen for befolkningen og menneskers sundhed vurderes derfor at være
begrænset.
46
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Støvgener som følge af jordarbejde, håndtering af grus og sand samt kørsel med maskiner
og lastbiltransport ind og ud af området vil blive reduceret ved f.eks. vanding, udlægning
af køreplader eller tildækning. Støvpåvirkningen vurderes derfor at medføre en
ubetydelig konsekvens for befolkningen og menneskers sundhed.
Påvirkning af de rekreative interesser i anlægsfasen kan være direkte i form af
arealinddragelse til arbejdsarealer, depoter mv. og indirekte som følge af støj og visuelle
påvirkninger. De visuelle påvirkninger og støjpåvirkningen kan ændre oplevelsen af de
rekreative områder i de perioder, hvor der foregår anlægsarbejde. Konsekvensen for de
rekreative interesser vurderes dog at være moderat, da de fleste områder fortsat kan
anvendes, og da det er muligt at bruge andre nærliggende områder.
9.4.3 Konsekvenser i driftsfasen
Miljøpåvirkninger fra anlægsprojektet vil i særlig grad påvirke befolkningen i de nærmest
liggende ejendomme, landsbyer og boligområder. Det gælder især landsbyerne Dall, Dall
Villaby, Drastrup, Hvorupgård og boligområderne Sofiendal Enge, Gl. Hasseris og
Hasseris samt ejendomme på Egholm og Lindholm, der alle ligger relativt tæt på
anlægsprojektet. Udover de nævnte landsbyer og boligområder, ligger der flere
enkeltliggende gårde og boliger nær linjeføringen. Det er især støj fra trafikken på den
nye motorvej, der kan påvirke stressniveau og dermed sundhed.
Selvom en betydelig del af de berørte boliger ikke vil blive karakteriseret som
støjbelastede, da den vejledende støjgrænse ikke overskrides, betyder det ikke, at
beboerne ikke vil opleve støjgener fra den nye motorvej. På baggrund af menneskers
generelt høje sårbarhed over for støj og den omstændighed, at et stort antal vil opleve
øgede gener fra støj, vurderes konsekvensen at være væsentlig.
Motorvejens påvirkning af de rekreative områder vil især være i form af støj. I nogle
områder vil påvirkningen være betydelig, da der vil ske en markant stigning i støjniveauet,
ligesom støjen vil blive oplevet som fremmed og anderledes end den trafikstøj, som
allerede findes. Samlet set vurderes det, at konsekvensen for de rekreative områder vil
variere fra ubetydelig til væsentlig.
9.4.4 Afværgeforanstaltninger
Afværgetiltag til reduktion af påvirkningen af befolkning og sundhed er beskrevet i
afsnittet om støj og vibrationer nedenfor.
9.5 Støj og vibrationer
9.5.1 Konsekvenser i anlægsfasen og afværgeforanstaltninger
En overvejende del af anlægsarbejderne forventes at blive udført i en vis afstand fra
nærliggende boliger. Undersøgelsen af støjpåvirkningen i anlægsfasen viser, at kun et
47
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
mindre antal af boliger (< 10) langs linjeføringen forventes at blive påvirket af støj, der
overstiger kriterieværdierne for anlægsstøj. Den forholdsvis beskedne forventede
støjpåvirkning hænger sammen med, at anlægsarbejderne planlægges at blive udført
inden for normal arbejdstid på hverdage (kl. 7-18) samt ved at nedvibrere betonpæle og
spuns i stedet for traditionel ramning, som er en væsentlig mere støjende anlægsmetode.
Med henblik på at minimere støjgenerne i omgivelserne vil anlægsarbejdet hovedsageligt
blive gennemført inden for normal arbejdstid. Enkelte steder kan der foregå arbejder
udover dagsperioden. Arbejdet vil blive planlagt, så det tilstræbes at overholde gældende
grænser for anlægsstøj. Det vil imidlertid ikke kunne undgås, at der i perioder vil ske
overskridelse af de normalt anvendte grænser for støj.
Ved at sikre information til berørte naboer om arbejdets tidsplan og ved tilrettelæggelse
af arbejdet, kan gener i nogen grad afhjælpes.
Det vurderes, at enkelte boliger kan blive påvirket med mærkbare vibrationer over
Miljøstyrelsens grænseværdi ved nedvibrering af betonpæle og spuns. Ingen boliger
vurderes at blive udsat for bygningsskadelige vibrationer i forbindelse med nedvibrering.
9.5.2 Konsekvenser i driftsfasen
Anlæg af en ny motorvej vil ofte medføre stor støjpåvirkning af nærliggende boliger. En
del af støjpåvirkningen kan afhjælpes ved anvendelse af støjreducerende tiltag. Der er
indarbejdet støjreducerende tiltag i projektet, jf. afsnit 3.1 Anlægsprojektet.
9.5.3 Afværgeforanstaltninger
Der er begrænsede muligheder for at reducere støj fra anlægsarbejdet. Ved
tilrettelæggelse af arbejdet kan eventuelle gener afbødes ved at sikre god information til
berørte naboer om tidsplanen for arbejdet på de enkelte byggepladser, f.eks. i forbindelse
med særligt støjende arbejde som anlæg af bygværker, eller i situationer, hvor der er
behov for at arbejde uden for normal arbejdstid jf. forskrift om støj fra anlægsarbejde.
Betonpæle og spuns ved bygværker vil blive nedvibreret efter gældende forskrifter.
Processen er betydelig mindre støjende end traditionel nedramning af pæle og spuns.
I forbindelse med særligt vibrerende arbejde kan der i enkelte tilfælde være risiko for, at
bygninger kan blive udsat for skadelige vibrationer. I så fald kan brug af måleudstyr, der
permanent overvåger påvirkningen fra vibrationerne, sikre, at relevante grænseværdier
ikke overskrides, og bygningerne dermed beskyttes mod skader.
48
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Langs motorvejen etableres støjafskærmning ved flere sammenhængende boligområder,
jf. afsnit 3.1.4. Den endelige udformning af støjafskærmningen vil først blive fastlagt
under detailprojekteringen.
9.5.4 Støjisolering af boliger
Hvor etablering af støjskærme/støjvolde vurderes ikke at få tilstrækkelig virkning, eller
af anden årsag ikke er en hensigtsmæssig løsning, er støjisolering af boliger et alternativ
eller supplement.
Der etableres derfor en ordning om tilskud til facadeisolering af særligt støjramte
helårsboliger i overensstemmelse med ”Projektvejledning for administration af
Vejdirektoratets støjisoleringsordning (Vejdirektoratet, 2009)”. Vejdirektoratet
administrerer ordningen og udpeger de boliger, der omfattes af denne. Støjisolering af
boliger omfatter typisk forbedring eller udskiftning af vinduer med henblik på at dæmpe
det indendørs støjniveau fra motorvejen. Udpegningen sker ud fra facadestøjberegninger
på baggrund af forholdene 12 måneder efter, at motorvejen er taget i brug. Motorvejen
betragtes som taget i brug, når den er åbnet for trafik i alle spor
Der kan ydes tilskud på 90 % af udgifterne til boliger med et støjniveau på 73 dB og
derover, 75 % af udgifterne ved et støjniveau på 68 og under 73 dB og tilskud på 50 % af
udgifterne ved et støjniveau på mellem 63 og under 68 dB.
Ordningen bortfalder automatisk 60 måneder efter motorvejen er taget i brug.
9.6 Egholm
9.6.1 Eksisterende forhold
Egholm, der har ca. 50 beboere, er en vigtig, lokal turistdestination, som årligt besøges af
op mod 100.000 turister. Limfjorden omkring Egholm er flere steder attraktiv i forhold
til lystfiskeri, bl.a. pga. den gode mulighed for at fange havørred. Erhvervsfiskeriet i
Limfjorden har i de seneste årtier været for nedadgående og er meget begrænset i
farvandet omkring Egholm.
9.6.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I forhold til Egholms værdi som turistdestination vil anlægsarbejdet medføre omfattende
forstyrrelser i form af visuel forstyrrelse, støj og trafik i forbindelse med anlægsarbejdet,
der ellers ikke vil forekomme på øen. Anlægsaktiviteterne vil samtidig udgøre en barriere,
så besøgende ikke kan bevæge sig frit rundt på hele øen. Det vurderes, at konsekvensen
af anlægsarbejdet vil være væsentlig for Egholm som turistmål.
49
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.6.3 Konsekvenser i driftsfasen
Motorvejen vil få stor betydning for Egholm som turistdestination. De oplevelsesmæssige
værdier ved at sejle til en forholdsvis uforstyrret ø, hvor der er langt til storbyens larm,
vil ikke længere være til stede efter etableringen af anlægsprojektet. Konsekvensen for
Egholm som turistdestination vurderes derfor at være væsentlig.
9.7 Natur på land
9.7.1 Eksisterende forhold
Naturområder og vandløb, der er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3, er undersøgt i
et undersøgelsesområde omkring motorvejen. Derudover er fredskovsarealer og
levesteder for beskyttede arter, herunder flagermus, markfirben, padder, odder og
birkemus, også undersøgt. Ved feltundersøgelserne er områdernes tilstand vurderet,
ligesom der er registreret dyre- og plantearter, herunder invasive, rødlistede og fredede
arter. Lokaliteter, hvor Aalborg Kommune har registreret naturforholdene efter 2016, er
inddraget i vurderingerne, men er ikke genbesøgt.
De største sammenhængende naturområder findes i Østerådalen, hvor der både er moser
og ferske enge, herunder rigkær samt søer, vandløb og overdrev. Enkelte af områderne er
værdifulde med bl.a. fredede orkideer. Tættere på Limfjordskysten ligger de beskyttede
naturområder mere spredt og har lavere naturværdi. Langs Egholms kyster findes der
strandenge, som er værdifulde både inden for undersøgelsesområdet og på vestsiden af
Egholm. Nord for Limfjorden findes den største koncentration af naturområder tættest på
Aalborg Lufthavn, men ingen af områderne er værdifulde. Længst mod nord er området
præget af landbrugsdrift, hvor de små naturområder ligger spredt i landskabet.
Alle skove i undersøgelsesområdet har karakter af plantager.
De beskyttede arter er særligt knyttet til eksisterende naturområder omkring Østerådalen,
på Egholm og langs Limfjordens kyster, hvor flere af de våde naturtyper er velegnede
som levesteder for padder. Strandtudse er registret flere steder på Egholm og syd for
Limfjorden, mens skrubtudse er den mest almindelige paddeart, der er fundet inden for
undersøgelsesområdet.
De fleste flagermus er registreret ved de store åer (Østerå og Lindholm Å), ved søerne
ved Nørholmsvej og langs et læhegn ved Lufthavnsvej. Størstedelen af registreringerne
viser, at det er sandsynligt, at området udelukkende bliver brugt til fødesøgning og som
flyveruter mellem områder.
Der er tidligere fundet enkelte spor efter odder på Egholm og omkring Lindholm Å,
ligesom odder tidligere er lokaliseret omkring Østerå. Østerådalen er undersøgt for
50
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
birkemus, da det er vurderet, at der tidligere kan have været levesteder i området, men
arten er ikke fundet.
9.7.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Påvirkning af natur i anlægsfasen omfatter dels permanent inddragelse af beskyttet natur
og skove til anlægsprojektet, og dels midlertidig inddragelse af naturområder til
arbejdsarealer, som genoprettes, når anlægsarbejdet er afsluttet.
For beskyttede naturområder, f.eks. rigkær, i Østerådalen kan konsekvensen ved
etablering af motorvejen være væsentlig, da der sker permanent inddragelse af mindre
naturområder, der kun vanskeligt og inden for en lang tidshorisont kan erstattes. Nord for
Limfjorden og på Egholm består de permanent inddragede områder af naturtyper, som er
nemmere at erstatte inden for en kortere tidshorisont.
Beskyttede arter, der er optaget på habitatdirektivets bilag IV, påvirkes i særlig grad, hvis
deres yngle- og rastesteder påvirkes permanent. Da der vil blive etableret erstatningsnatur
og andre kompenserende tiltag i anlægsfasen, når arealer inddrages permanent, vurderes
det, at konsekvensen for de beskyttede bilag IV-arter ikke vil være væsentlig, og dermed
at den økologiske funktionalitet for arterne fortsat vil kunne opretholdes. For andre
fredede arter og arter på den danske rødliste, som også vil blive tilgodeset ved etablering
af nye naturområder, vurderes konsekvenserne som ubetydelig til moderat, da disse arter
kan spredes til nye naturområder.
Der etableres erstatningsskov for den fredskov, der fjernes syd og nord for Limfjorden.
Konsekvensen for fredskov vurderes derfor at være ubetydelig til begrænset afhængig af
skovens nuværende naturtilstand.
9.7.3 Konsekvenser i driftsfasen
En ny motorvej vil udgøre en betydelig barriere for dyrenes spredning i landskabet,
herunder også for andre arter end de særligt beskyttede. Der anlægges derfor 28
faunapassager. Faunapassagerne etableres både som våde og tørre passager, og der
etableres dalbro over Østerådalen, som sikrer en bred passage for dyr, der bruger ådalen
som spredningskorridor. I miljøkonsekvensrapportens kapitel 13 Natur på land findes en
detaljeret gennemgang af anlægsprojektets faunapassager.
For flagermus vil rydning af levende hegn og anden påvirkning af ledelinjer kunne
medføre, at arterne ikke længere spredes effektivt i landskabet på tværs af motorvejens
forløb. Da der generelt ikke er stor aktivitet eller betydelige forekomster af flagermus i
motorvejstracéet, vurderes det, at etablering af vejen ikke vil medføre væsentlige
konsekvenser for bestandene af flagermus i områderne.
51
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
På og ved Egholm er det særligt motorvejens krydsning af dige-gravene på sydsiden af
Egholm og Nørredyb, der vil påvirke flagermus. Samlet vurderes det, at konsekvensen
for flagermus også her ikke er væsentlig, da flagermusene enten vil flyve over eller under
lavbroerne og over tunnelportalen ved digegravene.
De fleste arter padder er generelt stedfaste og vandrer typisk kun meget kort mellem deres
ynglevandhuller og vinteropholdssteder. Strandtudse vandrer dog gerne længere efter nye
ynglevandhuller, da arten er en udpræget pionerart. Motorvejen vil lokalt medføre en øget
barriereeffekt, som vil bidrage til en isolering af paddebestande på hver side af
vejanlægget. Effekten forstærkes af, at lys og lyd også kan påvirke padders adfærd.
For at afværge for barriereeffekten anlægges faunapassager under motorvejen med
tilhørende paddehegn, der leder padderne til passagerne, ligesom der etableres en række
nye vandhuller. Konsekvensen for padderne vil derfor være ikke væsentlig. Når
motorvejen er etableret, skal der desuden gennemføres overvågning af forekomsterne af
strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden, så det kan undersøges, om de gennemførte
tiltag er tilstrækkelige.
Trafikdrab af odder kan undgås ved, at der etableres lysafskærmede faunapassager med
faste banketter, hvor motorvejen krydser vandløb, så odderne kan passere langs
vandløbene under vejen. Med etablering af faunapassager for oddere ved vandløbene,
vurderes vejen ikke at udgøre en væsentlig barriere for odder, og projektet vurderes derfor
at have en ikke væsentlig konsekvens for oddernes muligheder for at yngle og raste i
områderne.
Der vurderes samlet set for bilag IV-arter, at den økologiske funktionalitet kan
opretholdes i driftsfasen.
Det vurderes, at de planlagte faunapassager generelt vil mindske motorvejens
barriereeffekt for større pattedyr og dermed mindske risikoen for, at dyrene krydser
vejanlægget med risiko for påkørsel. Dermed vurderes konsekvensen for de større
pattedyr at være begrænset.
9.7.4 Afværgeforanstaltninger
For at reducere eller kompensere for påvirkningen af de berørte naturområder, er det en
forudsætning, at der indarbejdes afværgetiltag, som beskrevet i det følgende.
Ved midlertidig inddragelse af beskyttede naturområder iværksættes afværgetiltag i form
af udlægning af køreplader og anvendelse af maskiner med et lavt marktryk med henblik
på at mindske risikoen for traktose, som udgør en særlig risiko i områder med våde
naturtyper. Efterfølgende retableres jorden så vidt muligt, bl.a. ved at løsne jorden, hvis
52
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0053.png
UDKAST
den er blevet komprimeret. Alternativt foretages afrømning af muld med den eksisterende
naturlige frøpulje, som placeres i miler og genudlægges efter anlæg, hvor det er muligt.
Etablering af 3. Limfjordsforbindelse resulterer i permanent inddragelse af strandenge,
moser og rigkær, overdrev, ferske enge og søer, som skal erstattes. Som erstatning for
nedlæggelse af de beskyttede naturområder, etableres erstatningsnatur i forholdet 1:2. Det
i miljøkonsekvensvurderingen estimerede behov for erstatningsnatur og -skov er angivet
i nedenstående tabel. I forbindelse med detailprojekteringen vil arealet blive præciseret.
Erstatningsnaturen bliver, så vidt muligt anlagt, så nye naturområder bliver af samme
type, som de områder der inddrages, og så tæt på det oprindelige naturområde som muligt.
Der kan dog være tilfælde, hvor naturtypen må erstattes med en anden type eller placeres
i større afstand som følge af naturgivne og landskabelige forhold. Flere små
erstatningsarealer kan samles i ét større, sammenhængende, nyt naturområde.
Dele af det indvundne areal syd for Egholm udlægges som strandeng eller andre
naturtyper som erstatning for de naturområder, der inddrages af anlægsprojektet.
Midlertidigt areal
ha/antal
Permanent areal
ha/antal
Erstatningsnatur areal
ha/antal
§ 3 naturtyper
Eng
Mose
Overdrev
Strandeng
i alt § 3
Sø
Fredskov
5,9
2,4
2,8
1,1
12,2
5 stk.
0,7
28,0
7,5
6,7
1,4
43,6
10 stk.
1,8
56,0
15,0
13,4
2,8
87,2
16 stk.*
3,6
Tabel 4. Naturtyper.
* Vandhuller etableret til strandtudse i Hasseris Enge vil kunne udgøre
erstatningsvandhuller for inddragelse af vandhuller i området, som derfor ikke skal
erstattes 1:2.
9.7.5 Afværgeforanstaltninger bilag IV-arter
9.7.5.1 Odder
Hvis det i forbindelse med detailprojekteringsfasen viser sig, at der forekommer yngle-
og rastesteder for odder i områder, som det er nødvendigt at inddrage til midlertidige
53
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
arbejdsarealer eller permanent til motorvejen, skal der iværksættes tiltag for at reducere
påvirkning af arten.
Odder kan få unger hele året rundt og har derfor ikke en defineret yngleperiode, hvor
arten er mest sårbar for forstyrrelse. Overvågning af forekomst af odder skal foretages
umiddelbart inden opstart af anlægsarbejdet og helst i foråret, hvor vegetationen er lav.
Ved det efterfølgende anlægsarbejde vurderes det, at odder vil undgå at yngle på arealerne
på grund af forstyrrelser.
Da odderen primært er aktiv i perioden fra skumring til solopgang, skal anlægsarbejdet
som udgangspunkt foregå fra solopgang til solnedgang, så forstyrrelse af arten undgås i
størst muligt omfang.
9.7.5.2 Flagermus
Forud for anlægsfasen udføres kortlægning af træer og bygninger, som vurderes egnede
for flagermus. Formålet er at sikre, at der ikke fældes træer eller nedrives bygninger, hvor
der findes raste- eller ynglekolonier. Hule træer og træer med spættehuller er desuden
omfattet af artsfredningsbekendtgørelsen og må kun fældes i en begrænset periode (1.
september – 31. oktober).
I forbindelse med nedrivning af huse, hvor der konstateres flagermus, skal der som
afværgetiltag anvendes udslusning i samråd med områdets vildtkonsulent. Udslusning af
flagermus kan foretages i begyndelsen af maj, inden yngletiden starter, og fra sidst i
august til først i september, når ungerne er blevet store nok til at flyve med ud.
Belysning med hvidt lys på vandflader, skov med egnede yngle- og rastetræer samt ved
ledelinjer skal desuden undgås i såvel anlægsfasen som driftsfasen.
9.7.5.3 Padder
Nedlæggelse af vandhuller, der er egnede til ynglende padder, kompenseres med
vandhuller på egnede placeringer i nærheden af eksisterende paddebestande senest et til
to år før, de eksisterende vandhuller nedlægges. Herved har især juvenile padder
mulighed for at kolonisere de nye vandhuller, inden de gamle ynglesteder nedlægges. For
bilag IV-arter skal kompensationen for et nedlagt vandhul eller yngleområde som
minimum være i arealforholdet 1:2 for at sikre tilpas mange, egnede yngle- og rastesteder
til at opretholde bestanden.
Erstatningsarealerne vil følge ’best practice’ for etablering af ynglesteder for strandtudser
og spidssnudet frø i nærheden af vejanlæg, og arealerne skal vedligeholdes, så deres
funktionalitet opretholdes.
54
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
På Egholm skal vandhuller etableres på hver side af motorvejen, da der er potentielle
yngle- og rastesteder for strandtudse på strandengene på begge sider. Det indvundne areal
syd for Egholm kan etableres, så der genskabes yngle- og rastesteder for strandtudse.
Ved fire lokaliteter på den østlige side af Egholm, og ved en lokalitet på vestsiden af
motorvejen ved landindvindingen på sydsiden af Egholm, skal der enten ske forbedring
af eksisterende ynglemuligheder eller etableres vandhuller til strandtudse.
Syd for Limfjorden skal der på hver side af motorvejen etableres i alt 14 nye
ynglelokaliteter (nord og syd for Nørholmsvej) for strandtudse i området. Det er planlagt
at etablere tre ynglevandhuller på hver side af motorvejen nord for Nørholmsvej og fire
ynglevandhuller på hver side af motorvejen syd for Nørholmsvej. Syd for Nørholmsvej
etableres to af ynglevandhullerne i nærheden af det omlagte forløb af Svanholmgrøften,
som også udgør et potentielt yngle- og rastested for strandtudse.
Etablering af vandhuller for spidssnudet frø skal ske mindst to år før anlægsfasen for at
give padderne tid til at finde de nye vandhuller. Vandhullerne skal have flade skråninger
med områder med en maksimal hældning på 1:5 og stedvist fladere. Der forudsættes, at
der etableres to vandhuller af en størrelse på minimum 600 m
2
.
Dybden af vandhullerne skal være tilstrækkelig til, at udtørring undgås, eller at udtørring
tidligst sker midt i juli, når den ny-forvandlede yngel går på land. Randzonen af
vandhullerne skal være friholdt for dyrkning, sprøjtning og gødskning, men må gerne
afgræsses. Vandhullerne skal desuden placeres lysåbent og være solbeskinnede.
Yderligere skal de ligge i et område, hvor der maksimalt er 200 m til udyrkede arealer,
som er egnede til fødesøgning. Egnede fourageringsarealer kan f.eks. være eng, mose og
hede, græsningsfolde, lysåben løvskov, uplejede haver med græsplæner og andre
ubefæstede arealer.
Vandhuller specielt til strandtudse kan variere i størrelse fra ganske få m
2
til større
vandsamlinger.
9.7.6 Afværgeforanstaltninger til at mindske motorvejens barrierevirkning
Som en del af projektet er der planlagt etablering af 28 faunapassager, som vil give
mulighed for, at dyr på udvalgte steder kan passere motorvejen. Der henvises til tabel 29-
5 i miljøkonsekvensrapporten, som viser en oversigt over placeringen af faunapassagerne,
typer og hvilke dyr de vil tilgodese.
Det bør undgås, at lys fra motorvejen belyser faunapassagerne bl.a. af hensyn til bilag IV-
arter, som flagermus, odder og padder.
55
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Faunapassager skal etableres med tilhørende hegn, herunder også paddehegn ved alle
paddepassager. På Egholm etableres permanent paddehegn langs hele motorvejen. Syd
for Limfjorden etableres permanent paddehegn både syd og nord for Nørholmsvej, hvor
strandtudse hyppigt er registreret.
9.8 Vandkvalitet
9.8.1 Eksisterende forhold
Omkring Egholm er den fremherskende strømretning østgående, og gennemstrømningen
med vand fra Nordsøen har stor betydning for Limfjordens saltbalance,
næringssaltbalance og fjordens økologiske tilstand i øvrigt. Vandområdet er
karakteriseret ved høje koncentrationer af næringsstoffer i vandsøjlen og deraf følgende
høje koncentrationer af fytoplankton (planteplankton). Mens dele af Limfjorden årligt
rammes af iltsvind, opstår der sjældent lagdeling af vandsøjlen tæt ved Egholm. Der har
i perioden 2015-2020 ikke været målt iltsvind i området.
9.8.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I forbindelse med gravning i fjordbunden kan sedimentfaner med høje koncentrationer af
suspenderet sediment potentielt påvirke lystilgængeligheden for fytoplankton, som kan
føre til en reduktion af primærproduktionen. Samtidig kan frigivelsen af næringsstoffer
og miljøfremmede stoffer fra sedimentspildet påvirke planteplanktonets vækst og
biomasse.
Under anlægsfasen kan sedimentfaner fra gravearbejdet spredes med strømmen alt efter
strømretningen. Koncentrationerne af sediment i vandet vil være størst i nærområdet til
gravearbejdet. Det er i anlægsprojektet forudsat, at gravearbejdet foregår i vinterperioden
(november til marts), og derfor vurderes risikoen for opblomstring af fytoplankton at være
lav, da planktonets vækst naturligt er lav om vinteren på grund af lysbegrænsning og lav
vandtemperatur.
Anlægsarbejde i vinterperioden vil også mindske risikoen for iltsvind i forbindelse med
et eventuelt forbrug af ilt i vandsøjlen til omsætning af letomsættelige stoffer i sedimentet.
Det skyldes, at vandet i vintermånederne typisk er veliltet på grund af lave
vandtemperaturer og god opblanding af vandsøjlen.
Sedimentspildet til vandsøjlen vil betyde en forventet frigivelse af næringsstoffer på 3,9
tons kvælstof og 0,25 tons fosfor. Da der er tale om en intern frigivelse, betragtes det ikke
som en mertilførsel af næring til vandområdet omkring Egholm. I forbindelse med
midlertidige og permanente arealinddragelser til arbejdsområder og selve vejanlægget,
vil landbrugsarealet blive reduceret med ca. 195 ha, hvilket estimeres til at føre til en
besparelse på ca. 8,7 tons kvælstof, som mere end opvejer den mængde kvælstof, der
forventes at blive frigivet fra sedimentet ved spredning i vandsøjlen.
56
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Koncentrationerne af miljøfremmede stoffer i sedimentet, der skal opgraves, er under det
nedre aktionsniveau, bortset fra en enkelt prøve, hvor niveauet af TBT fra tidligere tiders
bundmaling er mellem det nedre og øvre aktionsniveau. Derfor vurderes frigivelsen af
miljøfremmede stoffer fra sedimentet at medføre en begrænset påvirkning af
vandkvaliteten.
Udledning af oppumpet grundvand fra grundvandssænkning kan føre til merbidrag af
næringsstoffer, som kan påvirke vandkvaliteten i fjorden. Da det er aftalt mellem
Vejdirektoratet og Aalborg kommune, at oppumpet grundvand som udgangspunkt vil
blive nedsivet på nærliggende terræner, vurderes merbidrag af kvælstof og fosfor fra
udledning af grundvand ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af vandkvaliteten i
Limfjorden. Påvirkningen fra en potentiel udledning af oppumpet grundvand til
Limfjorden vurderes dermed som begrænset.
Samlet set vurderes konsekvensen af sedimentspild og frigivelse af næringsstoffer og
miljøfremmede stoffer til vandsøjlen at have en begrænset konsekvens for vandkvaliteten,
når udgravning af renden til sænketunnelen foregår fra november til marts.
9.8.3 Konsekvenser i driftsfasen
I driftsfasen vil der ske udledning af miljøfremmede stoffer fra vejvand via
regnvandsbassiner til vandområde 235. Det kan føre til negative påvirkninger af
vandkvaliteten i fjorden.
Udledning af vand fra regnvandsbassinerne vil være permanent og ske til nærområdet til
vejanlægget. Intensiteten vurderes at være lav, da vandet hurtigt fortyndes i fjorden.
Bassinerne med direkte udløb til Limfjorden (vandområde 235) inklusive bassiner på
Egholm vurderes derfor ikke at påvirke vandkvaliteten i vandområdet, da der er tale om
en meget begrænset vandmængde.
9.9 Marin bundflora
9.9.1 Eksisterende forhold
Udbredelsen og dækningsgraden af blomsterplanter i fjorden omkring Egholm er
undersøgt ved dykning langs udvalgte transekter i henholdsvis 2010 og 2019.
Fra 2010 til 2019 ses en generel fremgang i dækningsgraden af ålegræs. Derudover er der
etableret mindre bestande af ålegræs langs strømrenden nordøst for Egholm og på lavt
vand nord for Egholm, hvor der tilsyneladende ikke fandtes ålegræs i 2010.
Dækningsgraden og udbredelsen af ålegræs er højest på lave vanddybder på 0-3 m langs
fjordens hovedløb syd for Egholm. I perioden fra 2010 til 2019 er dybdegrænsen for
57
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
ålegræs steget med cirka en meter i undersøgelsesområdet. Havgræsser findes kun i
området nord for Egholm på lave vanddybder.
9.9.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Udgravning af renden til sænketunnelen vil medføre et midlertidig tab af voksesteder for
ålegræs. Bundfloraen vurderes at have en høj sårbarhed overfor tabet, og genvækst af
ålegræs kan erfaringsmæssigt tage mere end 10 år. Genvæksten hæmmes af en række
faktorer f.eks. konkurrence fra andre arter, prædation på planter og frø samt øget
bunddynamik, når ålegræsset først er forsvundet. Den samlede konsekvens vurderes dog
at være begrænset, da der kun er tale om påvirkning i nærområdet omkring tunnelforløbet,
hvor kun en lille del på kun ca. 0,6 ha af det samlede areal med ålegræs i
undersøgelsesområdet påvirkes.
Spild af sediment fra udgravning af renden til sænketunnelen vil medføre reduceret
gennemtrængning af lys i vandsøjlen, så mindre lys når ned til vegetation på fjordbunden.
Hvis påvirkningen er langvarig, vil den kunne hæmme væksten og i sidste ende føre til,
at vegetationen dør. Følsomheden overfor lysreduktion hos ålegræs er reduceret i
vinterperioden, hvor gravearbejdet finder sted, og en beregning viser, at varigheden af
perioder med lysreduktion er begrænset til 14 dage eller derunder alt efter strømretningen.
Der vil formentlig ske en reduktion af biomassen hos ålegræs tæt på gravearbejdet. Det
vil især være tilfældet, hvor ålegræsset vokser nær sin dybdegrænse, og der er risiko for,
at tætheden af ålegræs bliver reduceret i umiddelbar nærhed af gravearbejdet. Den
samlede konsekvens vurderes at være moderat, da de påvirkede arealer er små set i
forhold til den samlede udbredelse af ålegræs i undersøgelsesområdet.
Bundfloraen kan også blive påvirket af sediment, der aflejres på fjordbunden som følge
af sedimentspild ved gravearbejdet. Tykkelsen af aflejret sediment vil være højest i
nærområdet omkring tunnelrenden, og en aflejring mere end fem cm per måned kan
forekomme i de nærmeste områder. Det samlede areal med ålegræs, hvor der forekommer
aflejringer over fem cm per måned, er i ”worst-case” anslået til omtrent 20 - 25 ha. Da de
påvirkede arealer overlapper med de arealer, hvor der også forekommer reduceret
lysnedtrængning som følge af sediment i vandet, vurderes det, at på de 20 - 25 ha, hvor
der sker aflejring af fem cm sediment eller mere per måned, vil ålegræsset sandsynligvis
have forhøjet dødelighed. Områderne er dog små i forhold til den samlede udbredelse af
ålegræs i undersøgelsesområdet, svarende til ca. 2 % af i alt 1.070 ha. Se endvidere
miljøkonsekvensrapportens kapitel 15 Marin bundflora.
Påvirkning af ålegræs vurderes i tre forskellige konstellationer: 1) Ålegræs som marin
plante, der påvirkes væsentligt i nærområdet til linjeføringen, 2) Ålegræs som plante på
marine naturtyper i Natura2000-områderne, hvor der pga. afstand og ålegræssets store
udbredelse i hele Natura 2000-området, vil være en moderat påvirkning, og 3) Ålegræs
58
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
som kvalitetselement i vandplanerne, hvor der også i forhold til hele vandområdet vil
være en moderat påvirkning.
Bundfloraen kan potentielt også blive påvirket af en forøget belastning af næringsstoffer
i vandet, da det kan lede til forøget algevækst, som skaber dårligere lysforhold ved
bunden. Eftersom gravearbejdet udføres om vinteren, vurderes påvirkningen dog at være
begrænset, da algernes vækst er hæmmet som følge af lysmangel på den tid af året.
Konsekvensen for bundfloraen vurderes derfor at være begrænset.
9.9.3 Konsekvenser i driftsfasen
Anlægsprojektet medfører en permanent inddragelse af fjordbund og kystnære
voksesteder for bundflora. Inddragelsen omfatter fortrinsvist lavvandet sandbund og det
indvundne område syd for Egholm, og har ingen eller kun begrænset forekomst af ålegræs
ifølge 2010 og 2019 kortlægningerne. Den overordnede konsekvens ved permanent tab
af habitat for bundflora vurderes derfor at være begrænset.
Ved udgravning af renden til sænketunnelen inddrages en del af fjordbunden midlertidigt.
Efter nedsænkning af tunnelelementerne vil der blive udlagt et ca. 1 m tykt lag sten til
beskyttelse af tunnelen mod ankring og trawling mv. Stenlaget vil sandsynligvis blive
voksested for makroalger, der normalt er tilknyttet stenrev. Da tunnelen og
beskyttelseslaget ligger under fjordbundens nuværende niveau, vil området formentlig
langsomt blive fyldt op med materiale, der føres med strømmen. Bropillerne i Nørredyb
vil også danne grobund for alger. Konsekvensen vurderes at være positiv ved såvel tunnel
og lavbro.
9.10 Marin bundfauna
9.10.1 Eksisterende forhold
På grund af de lokale strømforhold og god opblanding af vandmasserne, findes der
omkring Egholm en arts- og individrig bestand af dyr på fjordbunden (bundfauna)
sammenlignet med Limfjorden generelt. Der er dog ikke observeret biogene rev opbygget
af blåmuslinger i undersøgelsesområdet.
Bunddyrene omkring Egholm er undersøgt i både 2010 og 2019 og består bl.a. af en række
typiske arter, der lever nedgravet, og som er knyttet til den finkornede sand og siltbund.
Desuden blev dækningsgraden for blåmuslinger undersøgt i 2019. Da der i
undersøgelsesområdet kun findes meget få sten, udgør de ikke reelle levesteder for
blåmuslinger, som kun findes i mindre pletter og fortrinsvist langs hovedløbet.
For de øvrige arter er de laveste arts- og individantal typisk fundet på lavere vanddybde
uden kraftig strøm. Særligt dyndsnegle og slikkrebs er fundet i højt antal. Arter som
59
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
sandmusling og børsteorm er fundet på næsten alle de undersøgte lokaliteter i både 2010
og 2019.
9.10.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Udgravning af renden til sænketunnelen medfører et midlertidigt tab af levesteder.
Bestanden af bunddyr vurderes dog at være genetableret inden for 1-3 år efter
anlægsaktiviteternes ophør, da der er tale om en sandbund og blødbund, hvor
bundforholdene er dynamiske. Arealerne, der inddrages, er relative små i forhold det
samlede areal af levesteder i undersøgelsesområdet, og den samlede konsekvens vurderes
at være moderat.
Ved spild fra gravning i fjordbunden, kan et øget indhold af fine partikler (sediment)
særligt påvirke bunddyr, der filtrerer fødepartikler. Det vil især være i forbindelse med
opgravning til tunnelen, at bunddyr kan blive påvirket. Modellering af sedimentspildet
viser, at varigheden af en overskridelse af 50 mg/l i vandet vil være under 10 dage og
generelt 2-4 dage kortere, end når der er kraftig strøm. Da bunddyrene er tilpasset korte
perioder med forhøjet sedimentkoncentration, vurderes den samlede konsekvens for
bundfaunaen at være begrænset.
Bunddyrene kan også blive begravet af sediment, der spildes og spredes under
gravearbejdet til tunnelen. Blåmuslingen er den mest sårbare art i området, da den ikke
tåler aflejringer på mere end 1‐ 2 cm i tykkelse. Resultatet af beregninger viser, at
aflejring af sediment, uanset strømforhold, fortrinsvist sker tæt på selve gravearbejdet.
Det har også betydning, hvor der graves, da aflejringen sker tættere på gravearbejdet på
lavt vand, end når der graves på dybt vand. Der vil kunne forekomme aflejringstykkelser
på op til 15 cm per måned nogle få hundrede meter fra tunnelforløbet. I 1-2 kilometers
afstand vil der kunne forekomme aflejringer på op til fem cm per måned, og på større
afstande er aflejringerne på mindre end to cm per måned.
Da dækningsgraden af blåmuslinger er relativt lav i nærområdet, vurderes bestanden af
blåmuslinger kun at blive påvirket i ubetydelig grad. Den øvrige bundfauna i området
omkring tunnelen er tilpasset et dynamisk miljø og vil relativt hurtigt gen-indvandre fra
naboområder inden for 1-3 år. Den samlede konsekvens for bundfaunaen som følge af
aflejring af sediment på fjordbunden vurderes derfor at være moderat.
Påvirkningen som følge af frigivelse af miljøfremmede stoffer vurderes at være lille, da
der kun er konstateret let forhøjede koncentrationer af miljøfremmede stoffer i form af
TBT i en enkelt prøve fra området. Konsekvensen ved frigivelse af miljøfremmede stoffer
vurderes derfor at være begrænset, og der vurderes ikke at opstå væsentlige effekter
videre i fødekæden.
60
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.10.3 Konsekvenser i driftsfasen
Anlægsprojektet medfører en permanent inddragelse af fjordbund og kystnære levesteder
for bunddyr. Landindvindingen syd for Egholm påvirker kun mindre områder med lav
dækningsgrad af blåmuslinger, og i Nørredyb inddrages kun mindre arealer til bropiller.
Den samlede konsekvens for bundfaunaen vurderes derfor at være begrænset.
Landindvindingen syd for Egholm og broen over Nørredyb vil medføre ændringer i
strømforhold lokalt. Dette kan betyde ændringer i bundforhold, hvilket igen kan medføre
ændringer i bunddyrssammensætningen. Området er levested for bunddyrsarter, der er
tilpasset et dynamisk miljø med varierende bundforhold, og der ikke er fundet særligt
sårbare eller truede arter. Den samlede konsekvens vurderes at være begrænset.
Over tunnelen og omkring bropillerne placeres et beskyttende stenlag, der vil blive
levested for fastsiddende bunddyr, der normalt er tilknyttet stenrev, f.eks. søanemoner og
dyriske svampe. Derudover vil stenene kunne koloniseres af blåmuslinger og makroalger.
Da tunnelens beskyttelseslag ligger under fjordbundens nuværende niveau, vil den
langsomt fyldes op med materiale, der føres med strømmen. Baseret på erfaringer fra
andre projekter kan man forvente, at bropillerne især vil blive begroet med blåmuslinger.
Konsekvensen vurderes at være positiv.
9.11 Fisk
9.11.1 Eksisterende forhold
Der er i Limfjorden fiskearter tilknyttet både salt- og brakvand, og hvis forekomst er
kortlagt i flere undersøgelser af fiskefaunaen. Vurderingen er foretaget på et udvalg af
arter, der er fundet i Limfjordens østlige del igennem de sidste 20 år, fordelt på
kommercielle arter (f.eks. sild og torsk), ikke-kommercielle arter (f.eks. havørred og
hornfisk) og lavvandsarter (f.eks. kutlinger, ulk og ålekvabbe). De skal ses som
indikatorarter for den øvrige fiskefauna, idet der er udvalgt arter, der repræsenterer fisk
med en levevis og biologi, der er typisk for Limfjordens fiskearter.
Flere fiskearter vandrer forbi Egholm i forbindelse med gydevandring eller sæsonbetonet
vandring. Det gælder bl.a. forårsgydende sild, stavsild, hornfisk, stenbider og ørred.
Forårsgydende sild vandrer ind i fjorden fra Kattegat for at gyde i Nibe og Gjøl
Bredninger i februar til maj. Stavsild gyder muligvis i Ry Å i maj-juni. I samme måneder
gyder hornfisk i ålegræsbælterne. I perioden februar til maj trækker stenbider fra Kattegat
for at gyde i vegetationsbæltet i blandt andet Nibe og Gjøl Bredninger.
Der findes en stor bestand af havørred i Limfjorden, som især skyldes de mange
udsætninger af fisk i vandløb. Om efteråret vandrer kønsmodne ørreder fra Kattegat
gennem Limfjorden til gydepladserne i vandløbene vest for Aalborg, herunder Ry Å,
61
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Halkær Å, Hasseris Å og Binderup Å. Desuden vandrer både flod- og havlampret fra
Kattegat ind i Limfjorden og gyder i Halkær Å fra marts til december, dog primært i april-
maj måned. Derudover forekommer to truede (rødlistede) fiskearter, tyklæbet multe og
ål, i nærheden af anlægsprojektet i Limfjorden.
9.11.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Anlægsprojektet medfører et midlertidigt tab af fjordbund. Der er imidlertid ikke fundet
vigtige gydeområder for kommercielle fiskearter i området omkring Egholm. Området er
levested for almindelige fiskearter, der vil kunne genindvandre, når fjordbunden er
retableret. Den samlede konsekvens vurderes at være moderat, da de påvirkede områder
er relativt små i forhold til det samlede areal af levesteder for lavvandsfisk i
undersøgelsesområdet.
Udgravningen til tunnelen medfører et sedimentspild, der kan lede til undvigeadfærd og
barriereeffekter hos de mest følsomme fiskearter. Da der ikke er fundet vigtige
gydeområder for kommercielt vigtige fiskearter i området, vurderes påvirkninger af
fiskeæg og larver ikke nærmere.
Varigheden af en overskridelse af 10 mg/l sediment i vandet kan påvirke vandrende sild.
En beregning, viser, at det kun er i en del af Limfjorden syd for Egholm, at varigheden
vil overskride 10 dage i en worst-case situation, hvor der graves i den dybe del af fjorden
med begrænset strøm udover tidevandsstrøm. Da sildene vandrer og gyder i bølger over
en længere periode i februar til maj, vil den sene gydning efter marts ikke blive påvirket,
da gravearbejdet foregår i vintermånederne. Påvirkningen er desuden begrænset til to
vintersæsoner og påvirker derfor ikke alle gydeårgange af sild. Konsekvensen vurderes
på den baggrund at være moderat.
For stavsild, torsk, havørred, hornfisk og tyklæbet multe vurderes der først at ske en
påvirkning, hvis mængden af sediment i vandet når over 50-100 mg/l. Varigheden af en
overskridelse af 50 mg/l begrænser sig til 10 dage i løbet af en måned i en worst-case
situation, hvor der graves på dybt vand uden strøm. Påvirkningen ligger i vinterperioden
og uden for vandringstider hos stavsild, hornfisk og tyklæbet multe. Havørrederne vil i
stort omfang være vandret op i vandløbene i vinterperioden. Den samlede konsekvens for
fiskearterne vurderes dermed samlet set at være ubetydelig til begrænset.
Støj i forbindelse med nedramning af spuns og pæle kan potentielt påvirke fisk negativt i
form af enten permanent eller midlertidigt høretab eller ændret adfærd. Der er som et
worst-case scenario regnet på støjniveauer fra nedramning. Det planlægges som nævnt,
at spunsning sker ved nedvibrering, hvilket støjer væsentligt mindre. På baggrund af
støjberegningen for nedramning af spuns og pæle, vurderes der ikke at være risiko for
permanent høreskade hos fiskene, ligesom midlertidig høreskade kun vil forekomme, hvis
62
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
fiskene opholder sig i længere tid lige omkring kilden. I realiteten vil fiskene søge væk.
Det forventes, at fiskene vil søge væk inden for en afstand på op til 500 – 1.000 meter fra
nedramning og nogle få hundrede meter fra anlægsarbejdet.
Støjen vurderes ikke at være kraftig nok til at udgøre en barriere for fisk på tværs af
fjorden. Der må ikke nedbringes spuns eller pæle på nord- og sydsiden af Egholm
samtidigt, så der vil altid er en åben vandringsvej for fiskene. Konsekvensen af
undervandsstøj vurderes på den baggrund at være begrænset.
9.11.3 Konsekvenser i driftsfasen
Anlægsprojektet vil medføre en permanent inddragelse af kystnær fjordbund, hvor der
lever fiskearter som kutling og ulk m.fl. Der er tale om en permanent påvirkning i
nærområdet, men kun på mindre arealer. Den overordnede konsekvens ved tab af
levesteder for fiskene vurderes derfor at være begrænset.
Der placeres et beskyttende stenlag ovenpå tunnelen, som vil danne stenrevslignende
levesteder for bunddyr og makroalger. Da tunnelen og beskyttelseslaget af sten ligger
under fjordbundens niveau, vil renden langsomt fyldes op med materiale, der føres med
strømmen over en længere tidsperiode. Fjordbunden forventes derfor at retablere sig til
de eksisterende forhold. Bropillerne i Nørredyb vil have en permanent karakter og skabe
nye levesteder for alger og fastsiddende bunddyr. Konsekvensen vurderes at være positiv,
da der skabes nye levesteder for fisk.
9.12 Marine pattedyr
9.12.1 Eksisterende forhold
I Limfjorden forekommer spættet sæl og marsvin. Den nærmeste koloni og yngleplads
for spættet sæl ligger mere end 14 km fra undersøgelsesområdet. Sælerne søger i perioder
ud i Kattegat for at jage. Marsvin er kun observeret sporadisk omkring Egholm og ses i
Limfjorden hovedsageligt i Nissum Bredning og Langerak, hvor der forekommer marsvin
fra henholdsvis Nordsøen og Bælthavet. Området omkring Egholm vurderes ikke at være
vigtigt for marsvin, hverken som levested eller vandringsrute.
9.12.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Marine pattedyr kan potentielt blive fortrængt fra et område som følge af undervandsstøj
og tilstedeværelsen af anlægsmaskiner og fartøjer. I praksis vil marsvin og sæler hurtigt
bevæge sig væk fra støjkilder, og sandsynligheden for at dyrene vil opholde sig tæt på
støjende anlægsarbejde og få midlertidigt eller permanent høretab er derfor meget lille,
hvorfor der heller ikke vurderes at være behov for afværgetiltag. Støjniveauet fra
nedvibrering af spuns og betonpæle vil betyde, at sæler og marsvin vil undvige
anlægsarbejdet i 750 til 950 meters afstand. For marsvin kan der opstå korte perioder
under anlægsarbejdet, hvor støjen er høj nok til at kunne skabe en barriere på tværs af
63
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Limfjorden enten syd for Egholm eller i Nørredyb, hvilket kan afholde dyrene fra at
svømme forbi øen. Arbejdet vil dog ikke foregå samtidigt på nord- og sydsiden af
Egholm, hvilket betyder, at der altid vil være en åben passage for marsvin og sæler.
Sælkolonien ligger langt uden for den afstand, hvor sælerne kan blive påvirket. Der kan
dog forekomme enkelte sæler, der er på jagt efter føde og som bliver skræmt væk fra de
nærmeste områder omkring anlægsarbejdet, mens der nedvibreres spuns og pæle. På
baggrund af ovenstående vurderes konsekvensen af undervandsstøj i anlægsfasen at være
begrænset.
Forstyrrelser fra skibe og pramme vil forekomme i de perioder af anlægsfasen, hvor der
er transport af sænketunnelelement samt af opgravet sediment. Der vil desuden være
fartøjer i Nørredyb, mens lavbroen bygges. Da området kun har lille betydning for
marsvin, og da afstanden til nærmeste koloni med spættet sæl er mere end 14 km, vurderes
konsekvensen af forstyrrelse som følge af fartøjer dog at være begrænset for begge arter.
Marsvin er optaget på habitatdirektivets bilag IV, og arten er derfor underlagt en særlig
beskyttelse, som indebærer, at man ikke med fortsæt må forstyrre dyrene, hvis det kan
skade arten eller bestanden, ligesom deres yngle- og rasteområder ikke må forstyrres.
Området omkring Egholm er ikke raste- eller yngleområde for marsvin, ligesom det
vurderes at have mindre betydning som fødesøgningsområde, da marsvin kun
forekommer sjældent. Da marsvin heller ikke vurderes at blive skadet af undervandsstøj
i forbindelse med anlægsarbejdet, vurderes det derfor, at bestanden af marsvin ikke
påvirkes.
9.12.3 Konsekvenser i driftsfasen
Der vurderes ikke at være påvirkninger af marine pattedyr i driftsfasen, da dyrene
erfaringsmæssigt ikke forstyrres af trafik. Der er heller ikke data, der peger på, at broer
udgør en barriere for de marine pattedyr. Konsekvensen for dyrene er derfor ubetydelig.
9.12.4 Afværgeforanstaltninger
Der er forudsat, at spuns og pæle nedvibreres. Hvis det undtagelsesvis bliver nødvendigt
i stedet at nedramme spuns og pæle, vil det som standard ske ved en ”ramp-up” eller
”soft-start”, hvilket betyder, at energien langsomt bringes til fuld styrke. Det maksimale
støjniveau, som vurderingen af en påvirkning af ramning er baseret på, vil derfor først
opnås et stykke tid efter, at arbejdet er påbegyndt. Marine pattedyr har således tid til at
søge væk fra støjkilden, før der rammes med fuld styrke.
Nedvibrering af stålpæle i Nørredyb vil blive koordineret med anlægsarbejdet omkring
tunnelen, så der ikke gennemføres støjende anlægsarbejde samtidigt på begge sider af
64
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Egholm. Da der ikke i øvrigt forekommer væsentlige påvirkninger, vurderes der ikke at
være behov for yderligere afværgeforanstaltninger.
9.13 Fugle
9.13.1 Eksisterende forhold
I områderne langs anlægsprojektet forekommer der, udover mere almindelige fuglearter,
flere truede arter (rødlistevurderede). Flere arter yngler forskellige steder i
undersøgelsesområdet, mens andre optræder som regelmæssigt tilbagevende trækfugle,
herunder især de mange vandfugle, som kan overvintre og udnytte såvel dele af
Limfjorden som tilstødende områder på land til at raste og søge føde. En række af
fuglearterne, der forekommer i eller nær de undersøgte områder af projektet, er omfattet
af fuglebeskyttelsesdirektivets bilag 1 og bilag 2.
9.13.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I anlægsfasen kan der ske en fortrængning af fugle, dels som følge af arealinddragelser
ved anlæg af motorvej, sænketunnel og lavbro, og dels som følge af støj og visuelle
forstyrrelser i forbindelse med anlægsarbejdet.
Desuden kan der ske en ændring af fuglenes fødegrundlag (tab eller forringelse af
fødesøgnings-områder) som følge af spredning af sediment til fødesøgningsområder fra
graveaktivitet i fjorden.
Det vurderes samlet set, at anlægsarbejdet vil medføre moderate til væsentlige
konsekvenser på de strækninger, hvor der forekommer ynglende, rødlistede fugle og
regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der raster eller fouragerer i stort antal i
vinterhalvåret.
Det gælder først og fremmest strækningen gennem Hasseris Enge, de kystnære dele syd
og nord for Limfjorden, på Egholm og i Limfjorden omkring Egholm, hvor der vil være
langvarige påvirkninger fra selve anlægsarbejdet. Konsekvensen vil afhænge af den
enkelte art, idet det forventes, at visse fugle vil vænne sig til anlægsarbejdet og derfor
opholde sig tættere på. Navnlig ynglefugle som vadefugle, f.eks. klyde, må dog forventes
helt at forsvinde fra anlægsområdet.
På øvrige strækninger syd og nord for Limfjorden er konsekvenserne begrænsede som
følge af, at forekomsten af fugle er præget af mere almindelige arter.
Påvirkning fra sedimentspild kan forringe fuglenes fødegrundlag. Sedimentspild kan også
forringe mulighederne for at søge føde, fordi høje koncentrationer af sediment i vandet
medfører nedsat sigtbarhed. Det betyder, at fugle, som æder ålegræs og andre
vandplanter, fisk, bunddyr mv., potentielt kan få vanskeligere ved at finde føde eller skal
65
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
søge til andre lokaliteter. Størstedelen af fuglene er i området ved anlægsprojektet i
vinterhalvåret, hvor gravearbejdet til tunnelen gennemføres over to vintersæsoner. Mange
af vandfuglene er altovervejende planteædende og i nogen grad tilpasset en vis naturlig
suspension af materiale i vandet som følge af tidevand samt strøm- og vindforhold. Det
forventes derfor, at konsekvensen af påvirkningen af sedimentspild vil være moderat,
hvilket skal ses i sammenhæng med det store antal fugle, der forekommer i området.
Der vil ske påvirkning af fuglenes fødegrundlag fra sedimentation med direkte tab af
fourageringsområder, idet der sker en reduktion af ålegræsområder og anden vegetation.
De fugle, der udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og
krebsdyr, der lever i vegetationen, vil ikke kunne fouragere i et påvirket område omkring
tunnelen, dvs. indtil ca. en km omkring linjeføringen, og forventes derfor at blive
fortrængt til andre lokaliteter i Limfjorden. Påvirkningen er længerevarende, dvs. flere år
udover anlægsfasen, fordi ålegræs ikke gendannes særligt hurtigt, men ved lokal
udbredelse. Da der er nærliggende fourageringsmuligheder, vurderes konsekvensen for
fuglene at være begrænset.
9.13.3 Konsekvenser i driftsfasen
I driftsfasen kan fugle fortrænges som følge af trafikstøj og visuelle forstyrrelse.
Derudover vil en ny lavbro over Nørredyb kunne udgøre en barriereeffekt for fugle og en
risiko for kollision.
Efter færdiggørelsen af anlægsprojektet forventes både ynglende rødlistede fugle og
regelmæssigt tilbagevendende arter af trækfugle, der raster eller søger føde i området, at
være nødt til at søge til andre egnede lokaliteter. Derfor vil konsekvenserne i driftsfasen
over Egholm være moderat til væsentlig.
På de øvrige strækninger på land, hvor der er tale om mere almindelige arter, vurderes
det, at fuglene allerede i anlægsfasen er påvirket/fortrængt fra området, hvorfor
konsekvensen i driftsfasen forventes at være ubetydelig til begrænset.
I området ved Egholm Hage, vil der i driftsfasen kun være begrænset konsekvens for
fuglene, da de forventes at vende tilbage til området. Det forventes, at fuglene igen vil
kunne udnytte området til rast og fouragering, afhængigt af endelig udformning og
udvikling af bundforholdene.
Lavbroen over Nørredyb forventes ikke at have konsekvenser for rastende og
fouragerende vandfugle, idet vandfugle erfaringsmæssigt vænner sig til broens fysiske
tilstedeværelse og til trafikken. Vandfugle vil derfor ikke reagere visuelt på trafikken på
broen eller opfatte forstyrrelsen og støjen herfra som en trussel.
66
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Med hensyn til lavbroens barrierevirkning og risiko for kollision vurderes det, at
konsekvensen vil være ubetydelig, hvilket hænger sammen med, at broen er udformet
uden skråstag og visuelt fremstår ret massiv. Vandfuglene har mulighed for at svømme
under broen, og synligheden betyder, at fuglene bedre kan navigere i forhold til denne.
Den generelle kollisionsrisiko vurderes som udgangspunkt at være lav for vandfuglen, da
langt de fleste fugle i området kan undvige broen. Det er sandsynligt, at der kan
forekomme enkelte kollisioner, især for knopsvane, som manøvrerer dårligt på grund af
sin størrelse, og evt. blishøne, der er en dårlig flyver, men ikke i et omfang, der vil påvirke
bestandene. Desuden forventes vandfuglene at vænne sig til forholdene. Risiko for
kollision vurderes derfor ubetydelig.
Som følge af gravearbejdet, forventes udbredelsen af ålegræs og anden vegetation i
nærområdet omkring tunnelen at være reduceret langt ind i driftsfasen. Vandfugle, der
udnytter ålegræs og andre vandplanter samt smådyr såsom snegle og krebsdyr i
vegetationen, kan ikke fouragere i dette område. Derudover vil der lokalt være en ændring
af muligt fødegrundlag efter anlæg af sænketunnelen. Da tunnelen tildækkes med et tykt
lag sten kan der med tiden etableres makroalger, der normalt er tilknyttet stenrev, og f.eks.
blåmuslinger og snegle. Tilsvarende udvikling kan forventes på bropillerne til lavbroen.
Denne udvikling er dog kun til gavn for arter som hvinand og troldand, der er observeret
i mindre antal. Fordi det er muligt at finde andre egnede fourageringsområder i
Limfjorden, vurderes konsekvensen af det ændrede fødegrundlag for flertallet af fugle
derfor at være begrænset. For enkelte arter vil ændringen af substrat og bund over
tunnelen have en positiv konsekvens.
9.13.4 Afværgeforanstaltninger
Der skal tages hensyn til ynglende isfugl i Østerå ved krydsningen af E45, jf.
miljøkonsekvensrapportens figur 29-4, og derfor igangsættes anlægsaktiviteter først efter
yngleperioden i april – september.
Der bliver etableret strandenge som erstatning for de strandenge, der inddrages langs
Limfjordens kyster som følge af anlægsprojektet. Strandengene anbefales etableret i det
indvundne område syd for Egholm. Her vil der på grund af tunnelen være bedst mulighed
for, at lokale vadefugle kan genetablere sig, og at fremme muligheder for fødesøgning for
eksempelvis pibeand og gæs.
9.14 Natura 2000
Anlægsprojektet krydser Limfjorden, hvor der er flere Natura 2000-områder med marine
naturtyper og marint tilknyttede arter. Tættest ved anlægsprojektet ligger N15 Nibe
Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal, der er udpeget på baggrund af såvel
67
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
terrestriske som marine naturtyper og arter. Derudover er der to Natura 2000-områder på
land inden for ca. seks kilometers afstand fra undersøgelsesområdet.
Ud fra en betragtning om, at sedimentspild, undervandsstøj og ændringer i strømforhold
er de potentielt største miljøpåvirkninger af Natura 2000-områder med marine naturtyper
og arter på udpegningsgrundlaget, er der gennemført en væsentlighedsvurdering for N15
Nibe Bredning, Halkær Ådal og Sønderup Ådal. De øvrige Natura 2000-områder
vurderes at ligge for langt væk fra anlægsprojektet til, at marine naturtyper og arter bliver
påvirket.
Anlægsprojektet berører ikke direkte Natura 2000-område N15 Nibe Bredning, Halkjær
Ådal og Sønderup Ådal, der ligger ca. 900 meter fra anlægsområdet. I
væsentlighedsvurderingen har der derfor været særlig fokus på påvirkninger fra
anlægsarbejdet med etablering af sænketunnelen syd for Egholm og lavbroen nord for
Egholm.
9.14.1 Marine naturtyper
Gravearbejdet foregår i vinterperioden uden for vækstsæsonen for fytoplankton og
ålegræs. Det vurderes derfor, at der ikke vil forekomme en væsentlig påvirkning af de
marine naturtyper som følge af sedimentspild og suspenderet sediment i vandet.
Bundfaunaen vurderes ikke at blive væsentligt påvirket af forøgede koncentrationer af
sediment i vandsøjlen, da arterne naturligt er tilpassede dette. Sedimentaflejringer på
fjordbunden inden for N15 overstiger ikke fem cm per måned og vurderes derfor ikke at
påvirke flora og fauna væsentligt. Samlet set vurderes anlæg af tunnel og lavbro dermed
ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af de marine naturtyper sandbanke, vadeflade og
bugt.
Der er ikke fundet forekomst af biogene rev i forbindelse med de marine feltundersøgelser
i de områder, hvor naturtypen er udpeget, og derfor vurderes påvirkning fra sediment i
vandsøjlen eller sedimentation ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af naturtypen i
Natura 2000-område N15.
9.14.2 Odder
Der kan potentielt ske en påvirkning af odder ved forstyrrelser på land som følge af
anlægsarbejde og som følge af vejanlæggets barriereeffekt. Da odder typisk er aktiv om
natten, vurderes forstyrrelsen fra anlægsarbejde i dagtimerne ikke at udgøre en væsentlig
påvirkning.
Der etableres faunapassager for odder i forbindelse med motorvejens krydsninger af
vandløb, og dermed mindskes vejens barriereeffekt. Herudover vil odder kunne færdes
langs med kysten på Egholm. Samtidig vil risikoen for påkørsel af odder være lille på
68
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
grund af de planlagte faunapassager, og vejen vurderes derfor ikke at medføre en
væsentlig påvirkning af odder i driftsfasen.
9.14.3 Spættet sæl
Spættet sæl kan blive påvirket af undervandsstøj ved etablering af tunnel og lavbro. Det
vurderes dog, at påvirkningen fra undervandsstøj kun midlertidigt vil kunne påvirke
sælerne, og undervandsstøj vurderes dermed ikke at udgøre en væsentlig påvirkning.
Endvidere vurderes anlægsarbejdet ikke at udgøre en barriere for sælernes vandring
mellem Kattegat, Natura 2000-området og de indre dele af Limfjorden.
9.14.4 Fisk
For fiskearterne hav- og flodlampret vurderes det, at forhøjet sedimentspild og
suspenderet sediment i vandsøjlen i vandsøjlen ikke vil medføre en væsentlig påvirkning,
da arterne er tilpasset et liv nedgravet i sediment i deres juvenile stadie og finder frem til
vandløb ved hjælp af feromoner. Forhøjet sediment i vandsøjlen i forbindelse med
anlægsarbejdet vurderes derfor ikke at påvirke lampretternes vandring gennem fjorden og
til gydevandløbene væsentligt.
9.14.5 Naturtyper på land
Den potentielle påvirkning af terrestriske naturtyper vedrører merbidrag af kvælstof. Den
ekstra kvælstofafsætning, der er relateret til etablering af anlægsprojektet, er vurderet til
maksimalt 64 g N/ha/år, hvilket vurderes ikke at udgøre en væsentlig påvirkning af
strandeng og egeblandingsskov, som er udpegningsgrundlaget for Natura 2000-området.
Der er ikke foretaget vurdering af merbidraget af kvælstof i anlægsfasen, da bidraget
vurderes at være midlertidigt og ubetydeligt for naturtypernes tilstand.
9.14.6 Fugle
De nærmeste levesteder i Natura 2000-område for ynglefugle ligger ca. 1.100 m fra lavbro
og sænketunnel, og alle øvrige levesteder ligger mindst i samme afstand fra
anlægsprojektet. Grundet afstanden vurderes ingen af områdets udpegede ynglefugle at
blive påvirket af projektet i hverken anlægs- eller driftsfase. For trækfuglenes
vedkommende gælder det tilsvarende, at de vil kunne opholde sig på deres raste- og
fourageringslokaliteter inden for Natura 2000-området, og at afstanden til
anlægsprojektet gør, at der ikke vil være forstyrrelse/støj herfra, som vil kunne udløse
fortrængning i hverken anlægs- eller driftsfasen.
Kollisionsrisikoen med broen vurderes som udgangspunkt at være lav for fuglene, da
langt de fleste fugle i området kan undvige broen som følge af dens udformning. Flertallet
af udpegningsgrundlagets fugle omfatter arter som gæs, ænder og vadefugle, der har høj
undvigerespons. Det vurderes, at det er sandsynligt, at der kan forekomme enkelte
69
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
hændelser med kollisioner for især knopsvane og evt. blishøne, men ikke af et omfang,
der påvirker bestanden.
Udpegningsgrundlagets trækfuglearter er til stede i området i vintermånederne, hvor
udgravningsaktiviteterne foregår. Fuglene er tilvænnet en naturligt forekommende
suspension af materiale i vandfasen som følge af tidevand samt strøm- og vindforhold.
Desuden er der ingen trussel for disse fugles fortsatte forekomst i området, idet der er
tilstrækkeligt med fødemuligheder indenfor Natura 2000-området, bl.a. for planteædende
arter som lysbuget knortegås, knopsvane, pibeand mv. Sammen med det forhold at
anlægsaktiviteterne sker ca. 900 meter fra Natura 2000-området, medvirker til, at
sedimentspild ikke forventes at have nogen væsentlig konsekvens for fuglenes
fødegrundlag og mulighederne for at søge føde inden for Natura 2000-området. Det skal
bemærkes, at ingen ynglefugle vil blive påvirket af sedimentspildet, der udelukkende vil
forekomme i vinterperioden.
9.14.7 Samlet vurdering for Natura 2000-området N15
Med den gennemførte væsentlighedsvurdering vurderes påvirkningerne fra anlægs- og
driftsfasen samlet set ikke at udgøre en væsentlig påvirkning med risiko for skade af
naturtyper, arter og fugle på udpegningsgrundlaget. Det vurderes, at hverken anlægs- eller
driftsfasen vil forhindre opnåelse af gunstig bevaringsstatus for naturtyper, arter og fugle
på udpegningsgrundlaget for N15.
9.15 Overfladevand
9.15.1 Eksisterende forhold
I undersøgelsesområdet omkring anlægsprojektet ligger fire søer, der er målsat i
basisanalysen for vandområdeplan 2021-2027. Klostereng Lergrav (nord), der ligger syd
for Limfjorden, er i moderat økologisk tilstand. Nord for Limfjorden ligger Voerbjerg
Lergrav (vandskisøen), som er moderat økologisk tilstand, og Smalby sø, øst og vest, som
begge er i god økologisk tilstand. Miljømålet for søerne er god økologisk og kemisk
tilstand.
Der ligger desuden tre målsatte vandløb i undersøgelsesområdet. Syd for Limfjorden
ligger Østerå og Hasseris Å, som på de påvirkede strækninger er i ringe til moderat
økologisk tilstand. Nord for Limfjorden ligger Lindholm Å, som er i ringe økologisk
tilstand. Den kemiske tilstand i de målsatte vandområder i Østerå, Hasseris Å og
Lindholm Å er ukendt.
Ved Limfjorden krydser anlægsprojektet vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak i
Limfjorden, som er i ringe økologisk tilstand, samtidig med, at vandområdet ikke
vurderes at være i god kemisk tilstand.
70
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.15.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I anlægsfasen kan anlægsarbejdet påvirke målsatte vandområder ved, at der sker erosion
af blotlagt jord og efterfølgende udvaskning af finkornet materiale til dræn, grøfter,
vandløb og søer. Samtidig kan der ske spild af miljøfremmede stoffer fra anlægsmaskiner.
Da det er en forudsætning, at der foreligger en beredskabsplan, som entreprenøren skal
følge i tilfælde af uheld med spild og lignende, vurderes konsekvensen af erosion og risiko
for udledning af forurenende stoffer fra spild til vandløb og søer at være begrænset.
Der kan også ske påvirkning af målsatte vandløb i forbindelse med sænkninger af
grundvand, som særligt skal foretages i Østerådalen, hvor der skal etableres en dalbro.
Det forudsættes dog, at det oppumpede grundvand kan nedsives på nærliggende arealer,
og derfor vurderes konsekvensen for målsatte vandområder at være begrænset.
Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å skal alle omlægges i forbindelse med etableringen af
vejanlægget. Indsatsprogrammer i forhold til opnåelse af god økologisk tilstand i
vandløbene er bl.a. genslyngning af vandløb og udlægning af groft materiale på
vandløbsbunden, og derfor vurderes konsekvensen af omlægning at være begrænset, da
omlægningerne etableres, så vandløbene får et naturligt forløb.
For både Østerå og Hasseris Å skal der udbygges eller etableres underføringer af en
betydelig længde og i alle tilfælde med længder, der overskrider 20 m, hvilket som
tommelfingerregel anses som en spærring for smådyr og fisk. Som afværgetiltag etableres
faunapassager i forbindelse med underføringerne, som bl.a. omfatter, at vandløbsbunden
føres ubrudt igennem, og at der udlægges 50 m gydegrus på hver side af underføringerne.
Påvirkningen på fisk og smådyr vurderes derfor som moderat.
Underføringen for Lindholm Å etableres som en høj og bred faunapassage af typen A2
(våd), hvor vandløbet frit kan løbe igennem, og hvor lys kan nå ind fra hver side af den
ca. 46 meter lange underføring. Derfor vurderes det, at underføringen ikke vil betegnes
som en spærring for passage af smådyr og fisk i vandløbet, selv om den overstiger 20 m.
Påvirkningen på fisk og smådyr vurderes derfor som moderat.
Før og efter etablering af underføringerne foretages overvågning af tilstanden for smådyr
og fisk i Østerå, Hasseris å og Lindholm Å i samarbejde med Miljøstyrelsen for at
undersøge underføringernes påvirkning af vandløbenes tilstand.
Ingen af søerne i området påvirkes direkte af anlægsprojektet, men ved forlængelsen af
Mølholmsvej forbi den målsatte sø Klostereng Lergrav syd for Limfjorden kan søens
brinker risikere at blive påvirket, ligesom der kan ske mindre spild af jord og
miljøfremmede stoffer til søen. Konsekvensen vurderes dog at være begrænset, da der vil
blive taget passende forholdsregler.
71
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Ved etableringen af tunnel og lavbro ved Egholm, kan gravearbejde i fjorden påvirke
vandområdet ved spredning af sediment i vandsøjlen, sedimentation på fjordbunden og
ved tab af levesteder for dyr og planter. Den vigtigste påvirkning sker dog ved
sedimentation fra gravearbejdet, der kan påvirke op til 25 ha med ålegræs i nærområdet
omkring tunnelforløbet, hvilket svarer til 0,3 - 0,5 % af ålegræsbedene i vandområde 235.
Konsekvensen heraf vurderes at være moderat, mens påvirkningerne på fytoplankton og
bundfauna vurderes at være begrænset.
Påvirkningen fra potentiel frigivelse af miljøfremmede stoffer fra sedimentspild vurderes
at have en begrænset påvirkning af den kemiske tilstand i vandområdet.
Samlet set vurderes anlægsfasen ikke at føre til en påvirkning, som forhindrer
vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak i at opnå god miljøtilstand.
9.15.3 Konsekvenser i driftsfasen
Når motorvejen er taget i brug, vil udledning af vejvand fra regnvandsbassiner kunne
påvirke vandføringen i vandløbene, ligesom udledning af miljøfremmede stoffer kan
påvirke vandkvaliteten i både vandløb og i vandområde 235 Nibe Bredning og Langerak.
Målsatte søer vil ikke blive påvirket i driftsfasen, da de ikke modtager vand fra
regnvandsbassiner.
Da den samlede udledning fra regnvandsbassiner til Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å
kun udgør en relativt begrænset del af vandføringen i vandløbene, vurderes konsekvensen
af udledning af vejvand til målsatte vandløb at være moderat. Samlet set vurderes
motorvejen derfor heller ikke at medføre påvirkninger i en grad, som kan forhindre
målopfyldelse for de målsatte vandløb Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å.
Udledningen fra regnvandsbassiner direkte til vandområde 235 vil hurtigt opblandes og
fortyndes og vurderes derfor at have en begrænset konsekvens for områdets kemiske
tilstand.
Samlet set vurderes driftsfasen ikke at føre til påvirkninger, som forhindrer vandområde
235 Nibe Bredning og Langerak i at opnå god miljøtilstand.
9.15.4 Afværgeforanstaltninger
9.15.4.1 Regnvandsbassiner
Det planlægges at etablere regnvandsbassinerne tidligt i anlægsfasen, og hvor det ikke er
muligt, etableres midlertidige bassiner til beskyttelse af vandområderne under den
følsomme periode, hvor overjorden er blottet og udsat for erosion.
72
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Regnvandsbassinerne med udledning til recipient i områder med særlige
drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsoplande og indvindingsområder for
Drastrup og Lindholm vandværker, etableres med tæt bund for at sikre, at der ikke sker
nedsivning til grundvandet. Regnvandsbassiner inden for Drastrup og Lindholm
indvindingsområder skal etableres med dobbelt bentonitmembran efter aftale med
Aalborg Kommune.
9.15.4.2 Vandløb
Det planlægges at omlægge vandløb, hvor det er nødvendigt for anlægsprojektets
gennemførelse. Vandløbene sikres herved kontinuerte forløb med fri passage for fauna
og stabile brinker op- og nedstrøms. Omlægningerne afklares i detailprojekteringsfasen i
samarbejde med Aalborg Kommune, der er vandløbsmyndighed.
Forlægning af Østerå mod vest skal ske på en måde, som sikrer et naturligt og fysisk
varieret vandløb. Der udgraves et dalstrøg, hvorved det undgås, at vandløbet bliver meget
dybtliggende med høje skråninger.
Underføringer af vandløb placeres, så længden af underføringerne bliver mindst mulig.
Forlægningen af Hasseris Å bør ske, så vandløbet kun skal krydse Nørholmsvej og ikke
af til- og frakørselsramper.
Underføringer af vandløb skal følge bedste praksis i forhold til begrænsning af
spærreeffekter. Den naturlige vandløbsbund skal føres ubrudt gennem underføringen
uden niveauspring /styrt mv., og faldet i vandløbet skal i underføringen svare til faldet
uden for. Der er må hverken etableres knæk på underføringen eller indsættes riste i
vandløbet i forbindelse med underføringen. Der udlægges 50 meter gydegrus på hver side
af underføringen ved målsatte vandløb.
9.15.4.3 Grundvandssænkninger
Hvis nedsivning på omkringliggende arealer ikke er mulig, skal der som afværgetiltag
gennemføres hydrauliske beregninger i forbindelse med udledning fra større
grundvandssænkninger til recipient.
Ved udledning af det oppumpede grundvand skal der indhentes en udledningstilladelse
hos Aalborg Kommune, og der skal foretages en analyse af grundvandets kvalitet for at
sikre at gældende miljøkvalitetskrav for udledning af grundvand til recipienter kan
overholdes, og opnåelse af miljømålene ikke forhindres for målsatte vandområder.
9.15.4.4 Spild
Entreprenøren skal udarbejde og følge en beredskabsplan, f.eks. i tilfælde af
spildhændelse mv.
73
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.16 Luft og klima
Anlægsprojektets påvirkning af luftens kvalitet og det globale klima ved henholdsvis
støvgener og udledning af CO
2
er vurderet i forhold til den nuværende situation. I
anlægsfasen sammenlignes udledningen af CO
2
ved etablering og fremstilling af
materialer til anlægsprojektet desuden med den samlede udledning fra vejtransport i
Danmark.
9.16.1 Konsekvenser i anlægsfasen
I anlægsperioden vil der primært være påvirkning af luftkvalitet og omgivelser som følge
af støv fra anlægsarbejdet. Da der er gode muligheder for at bekæmpe spredning af støv
fra arbejdsområder og ved kørsel til og fra anlægsarbejdet med almindeligt kendte
afværgetiltag, vurderes påvirkningen fra støv at være begrænset til de naboer, der bor
tættest på anlægsområderne. Konsekvensen vurderes derfor at være begrænset.
Påvirkning af det globale klima gennem udledning af CO
2
i anlægsfasen er helt
overvejende knyttet til produktion af de materialer, der anvendes til anlægsprojektet. Der
er derfor tale om midlertidige CO
2
-udledninger, der kun vil forekomme i forbindelse med
anlæg af motorvejen, og som i størrelsesorden svarer til 2,1 % af de totale nationale CO
2
-
udledninger fra vejtrafik i 2018. Det vurderes derfor, at etableringen af motorvejen udgør
et lille bidrag til påvirkning af det globale klima, og at konsekvensen derfor vil være
ubetydelig.
9.16.2 Konsekvenser i driftsfasen
Beregninger fra Vejdirektoratet viser, at anlæg af 3. Limfjordsforbindelse vil medføre en
forøgelse i årlig udledning af NOx og partikler fra trafikken på 0,14 % sammenholdt med
vejtrafikkens udledning i 2018. Den lille stigning vil formentlig afspejle større lokale
ændringer, men til gengæld vil der generelt ske en forbedring af luftkvaliteten i den
centrale del af Aalborg, hvor trafikbelastningen bliver mindre. I det åbne land viser
tidligere undersøgelser, at udledningerne fra trafik fortyndes, så forureningen ikke udgør
et væsentligt problem.
Vejdirektoratet har beregnet, at den forøgelse, der sker i udledningen af CO
2
fra
vejtransport i Danmark som følge af etablering af 3. Limfjordsforbindelse, svarer til 0,14
% i 2030 sammenholdt med vejtrafikkens udledning i 2018. En årlig stigning på 0,14 %
i udledningen af CO
2
fra det nye motorvejsanlæg, vurderes at have en begrænset
konsekvens for det globale klima.
Det forventes, at udledning af CO
2
fra vejtrafik vil blive reduceret væsentligt de
kommende årtier, da en stor del af bilparken vil blive udskiftet med elbiler og
opladningshybrider, og at udledningen fra benzin- og dieselbiler reduceres på grund af
nye krav til motorer.
74
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.16.3 Afværgeforanstaltninger
Generelt søges CO
2
-udledning minimeret både i anlægs- og i driftsfasen. Klimakrav til et
anlægsprojekt vil blive defineret i udbudsproces i samarbejde med entreprenørmarkedet.
Her skal det bl.a. sikres, at projektet opfylder gældende lovgivning samt den nyeste viden
og teknologi med henblik på at få et så klimavenligt et projekt som muligt.
Vejdirektoratet deltager i flere initiativer om grøn og bæredygtig beton, hvor der i
samarbejde med entreprenørmarkedet arbejdes ihærdigt på at nedbringe klimaaftrykket
fra produktionen af beton. Vejdirektoratet arbejder også med at nedbringe klimaaftrykket
fra anlægsfasen via krav i udbud og kontrakter, hvilket også vil blive indarbejdet i de
kommende udbud.
9.17 Geologi og grundvand
9.17.1 Eksisterende forhold
Motorvejen forløber ved Dall i ådalen omkring Østerå, der geologisk er en del af en
tunneldal, som formentlig delvist også har karakter af en begravet dal. Nord for Svenstrup
krydser motorvejen et morænelandskab, hvor vejen skærer ind i en bakke vest for Ho-
brovej. På den øvrige del af strækningen løber vejen hen over det marine forland, der har
hævet sig siden stenalderen.
I forbindelse med myndighedernes kortlægning af vandressourcerne er der omkring
motorvejen udlagt områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), områder med
drikkevandsinteresser (OD) og øvrige områder, som har begrænsede
drikkevandsinteresser.
Områder med særlige drikkevandsinteresser omfatter de grundvandsmagasiner, der har
størst betydning for drikkevandsforsyningen. Motorvejen løber delvist inden for et OSD-
område, og der er flere steder langs vejen udpeget nitratfølsomme indvindingsområder
(NFI) og indsatsområder (IO). I begge typer af områder gælder, at det primære
grundvandsmagasin kan være sårbart over for påvirkninger fra aktiviteter på arealer over
grundvandet.
Grundvandsmagasinerne omkring Drastrup og Lindholm vandværker er dårligt
beskyttede fra naturens side og dermed meget sårbare over for nedsivende miljøfremmede
stoffer, f.eks. som følge af drift eller spild på vejene. Behovet for at beskytte grundvandet
er derfor stort.
9.17.2 Påvirkninger i anlægsfasen
Påvirkning af grundvand forventes primært at ske i anlægsfasen, hvor midlertidig
sænkning af grundvandet er nødvendigt i korte perioder i forbindelse med anlægsarbejdet.
75
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Ved selve oppumpningen af grundvand er der risiko for at påvirke grundvandsressourcens
kvantitet og kvalitet, men konsekvensen heraf vurderes dog at være moderat.
Der kan være risiko for, at eksisterende forureninger af grundvandet kan spredes f.eks.
ved øget nedsivning eller spredning pga. øget eller ændret strømning. Påvirkningen vil
afhænge af, hvor let forureningen spredes som resultat af afstanden til
grundvandssænkningen og de geologiske lag. På nuværende tidspunkt er det ikke afklaret,
om der er findes grundvandsforureninger, der kan spredes. Hvis det er tilfældet, vil der
blive iværksat afværgetiltag, og samlet set vurderes konsekvensen dermed at være
begrænset.
Når det oppumpede grundvand skal bortskaffes, vil vandet enten blive re-infiltreret med
pumper eller gradvist afledt på terræn, så der ikke sker direkte udledning til vandområder.
Konsekvensen for vandområder ved oppumpning og afledning af grundvand vurderes
derfor at være begrænset.
Risiko for sætningsskader på bygninger som følge af grundvandssænkning vurderes at
være begrænset til nærområdet, da grundvandssænkningens omfang ikke forventes at
være omfattende. Samlet set vurderes konsekvensen i forhold til sætningsskader derfor at
være begrænset.
9.17.3 Påvirkninger i driftsfasen
Motorvej kan medføre en begrænset barriereeffekt, som kan resultere i en mindre
opstuvning af grundvand og overfladevand på den ene side af anlægget, og en tilsvarende
sænkning på den anden side. Den eventuelle effekt afhænger af de konkrete lokale forhold
og dybden af de vandspærrende konstruktioner. Konsekvensen vurderes at være
begrænset.
Vejvand kan indeholde miljøfremmede stoffer, metaller og salte, der kan forurene
grundvandet. Derfor opsamles vandet i sårbare områder i et lukket og tæt
afvandingssystem, hvorfra det ledes til nedsivning udenfor de sårbare områder eller til
regnvandsbassiner hvorfra det udledes til recipienter. Uden for de sårbare områder
nedsives eller udledes til vandområder i overensstemmelse med de vilkår, der stilles i
nedsivnings- og udledningstilladelser efter den gældende lovgivning. Konsekvensen ved
nedsivning og udledning af vejvand vurderes derfor at være begrænset.
Alle regnvandsbassiner vil være forsynet med en lukkemekanisme ved udløbet, hvorved
det bliver muligt at opsamle eventuelle spildstoffer og miljøfremmede stoffer i tilfælde af
uheld eller spild på motorvejen inden udløb til recipient. Derfor vurderes det, at der ikke
er øget risiko for påvirkning af grundvandet, og at konsekvensen derfor er begrænset.
76
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.17.4 Afværgeforanstaltninger
Alt vand fra motorvejens befæstede areal ledes til vejens afvandingssystem og videre til
regnvandsbassiner.
I områder med særlige drikkevandsinteresser, sårbart grundvand og indvindingsoplande
kantopsamles vejvandet og ledes i et tæt lukket system frem til regnvandsbassiner med
tæt bund. Desuden etableres tæt midterrabat. Fra bassinerne udledes vandet med en
forsinkelse, der svarer til naturlig afstrømning, til recipient.
Store dele af motorvejen etableres i områder med særlige drikkevandsinteresser, hvor
afvandingsløsningerne skal aftales med Aalborg Kommune i forbindelse med den
efterfølgende detailprojektering.
Alle afløb fra regnvandsbassiner etableres med olieudskillerfunktion (dykket afløb) og
afspærringsspjæld i tilfælde af uheld med spild af olie eller andre giftstoffer. Afløb fra
bassiner reguleres med en drosselledning.
Alle bassiner i områder med særlige drikkevandsinteresser og/eller følsomt grundvand
udføres med tæt bund og sider for at opretholde et permanent vandspejl. Der tilstræbes en
vanddybde på en meter fra bund til permanent vandspejl samt mellem 0,5- 1,0 m fra
permanent til maksimalt vandspejl. Der kan være specielle krav til tætningen. Under
detailprojekteringen skal det tilstræbes, at bassinerne placeres med bunden over
grundvandsspejl for at undgå, at bassinerne skal opdriftssikres.
Bassiner med afløb til recipient udføres med nødoverløb. Der skal som udgangspunkt
være frit udløb til recipienten.
I forbindelse med grundvandssænkninger skal det oppumpede grundvand ved afledning,
udledning eller re-infiltration opfylde de gældende lov- og myndighedskrav. Aalborg
Kommune er myndighed i forbindelse med tilladelse til f.eks. udledning, re-infiltration
eller evt. tilslutning til det offentlige spildevandssystem.
9.18 Råstoffer, ressourcer og affald
9.18.1 Eksisterende forhold
Aalborg Kommune er omfattet af Råstofplanen for Region Nordjylland. Der er udpegede
råstofgraveområder og råstofinteresseområder nær motorvejen.
Affald fra bygværker, som f.eks. broer eller enkeltstående bygninger eller bebyggelser,
vil blive håndteret i henhold til gældende regler, herunder i overensstemmelse med
Aalborg Kommunes affaldsregulativ for erhverv.
77
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.18.2 Konsekvenser i anlægsfasen
Det opgjorte forbrug af råstoffer i anlægsfasen vurderes isoleret set ikke at være
problematisk ud fra et regionalt og nationalt synspunkt. Samtidig forventes det, at
projektjord kan anvendes andre steder i vejanlægget, hvilket vil reducere mængden af
jord, der skal indhentes til projektet. Det vurderes, at konsekvensen for tilgængeligheden
til råstoffer og jord, som følge af det forventede forbrug, vil være begrænset.
Der vil blive produceret affald i anlægsfasen. Affald vil blive håndteret og bortskaffet i
henhold til gældende regler og regulativet for erhvervsaffald i Aalborg Kommune, og
konsekvensen for miljøet vurderes derfor at være begrænset.
9.18.3 Konsekvenser i driftsfasen
Der vil ikke være behov for råstoffer, når motorvejen er etableret og taget i brug, bortset
fra mindre mængder materialer til normalt vedligehold. Da affald fra motorvejens drift
håndteres og bortskaffes i overensstemmelse med gældende regler og
erhvervsaffaldsregulativet for Aalborg Kommune, vurderes konsekvensen ved forbrug af
råstoffer og deponering af affald at være ubetydelig.
9.19 Forurenet jord
9.19.1 Eksisterende forhold
Der er i alt registreret 52 arealer i nærheden af motorvejen, som vurderes at kunne være
forurenede eller potentielt forurenede. De 51 arealer ligger inden for 200 meters afstand
af anlægsprojektet. De 52 arealer omfatter tidligere anlægs- og oplagsområder, moser,
opfyldte vandhuller, forureningskortlagte og områdeklassificerede arealer, samt anden
arealanvendelse.
Ud over de kortlagte forureninger er der flere opfyldte områder, hvor der er en forventning
om, at der kan forekomme forurenet jord. Det gælder blandt andet tidligere anlægs- og
oplagsområder fra etableringen af E45 Nordjyske Motorvej og E39 Hirtshalsmotorvejen.
Derudover kan tre mosearealer, 27 vandhuller, arealer med eksisterende eller tidligere
jernbane samt et område, hvor der har været hangarlignende bygninger, potentielt set
være forurenede og bør undersøges nærmere.
Der er i forbindelse med feltundersøgelser i 2020 udtaget otte sedimentprøver i
Limfjorden, hvor tunnelen etableres. Prøverne er udtaget i henhold til klapvejledningen,
og kun i én prøve er påvist indhold af organiske tinforbindelser herunder tributytin (TBT)
over den nedre aktionsværdi. Den nedre aktionsværdi svarer til den gennemsnitlige
baggrundskoncentration. Omfanget af forurening af bundsedimentet i fjorden er dermed
begrænset.
78
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.19.2 Konsekvenser i anlægsfasen
I forbindelse med detailprojekteringen og forud for anlægsfasen vil der blive foretaget
miljøtekniske jordundersøgelser i motorvejstracéet med henblik på at belyse, hvorvidt der
findes jordforurening. Samtidig udarbejdes en detaljeret plan for jordhåndtering og for
sikkerhed og sundhed, hvor det bl.a. fastlægges, hvilke miljøhensyn og
arbejdsmiljømæssige foranstaltninger, der skal iværksættes for at hindre en spredning af
eventuelle asbestfibre ved afgravning og bortskaffelse af forurenet jord.
Ved indhentning af nødvendige tilladelser efter miljøbeskyttelseslovens sikres det, at der
ikke sker udvaskning af forurenede stoffer fra midlertidige oplag af forurenet jord eller
spredning fra forurenede arealer ved grundvandssænkning. Konsekvensen ved håndtering
af forurenet jord vurderes derfor at være ubetydelig.
Forud for anlægsfasen gennemføres analyser af havbundssedimentet i tunnelrenden i
Limfjorden for eventuel forekomst og mængde af asbestfibre. Når resultaterne foreligger,
vurderes det, om der eventuelt er sundhedsmæssige og miljømæssige forhold, der skal
tages hånd om i forbindelse med håndteringen af sedimentet fra tunnelrenden.
Undersøgelser og vurderinger vil ske i samråd med Miljøstyrelsen.
I anlægsfasen kan et eventuelt spild af hydraulikolie og brændstof m.m. fra
entreprenørmaskiner påvirke omgivende jordarealer. Konsekvensen vurderes dog at være
ubetydelig, da der er krav om beredskabsplaner, og da spildet fjernes, så snart det
opdages.
Sediment, der opgraves ved anlæg af Egholmtunnelen og ved det forberedende
gravearbejde i Nørredyb, planlægges deponeret på Aalborg Havns sedimentdepot i
Rærup. På baggrund af de lave påviste koncentrationer af miljøfremmede stoffer vurderes
konsekvensen ved håndtering af sedimentet at være begrænset.
9.19.3 Konsekvenser i driftsfasen
Ved etablering af motorvejen vil trafikken medføre en diffus forurening af arealerne langs
motorvejen. Derudover kan der i forbindelse med uheld ske spild af olie og andre
miljøfremmede stoffer, som risikerer at medføre jord- og/eller grundvandsforurening.
Konsekvensen i forhold til forurening af jordbunden omkring motorvejen forventes at
være ubetydelig, idet større spild fjernes i forbindelse med oprydningsarbejdet.
Ved oprensning af eventuelt forurenet sediment og bundslam fra regnvandsbassiner,
håndteres sediment efter gældende lovgivning. Konsekvensen vurderes derfor at være
ubetydelig for de omliggende arealer.
79
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.19.4 Afværgeforanstaltninger
Forud for anlægsprojektet udarbejdes en jordhåndteringsplan og en plan for håndtering af
forurenet jord og grundvand. Der skal gennemføres forureningsundersøgelser for at
afdække omfang og art af jordforureninger inden for forureningskortlagte arealer og
øvrige områder, bl.a. tidligere anlægs- og oplagsområder med potentiel risiko for
jordforurening.
Der skal i forbindelse med jordarbejde træffes foranstaltninger til at hindre spredning af
forurenet jord, eksempelvis i form af støv ved gravearbejdet eller ved transport, ligesom
der på arbejdsområder etc. skal være foranstaltninger, der hindrer spild med olie- og
benzinprodukter fra entreprenørmaskiner, mobile tankningsanlæg og lignende.
9.20 Kumulative effekter
De mulige kumulative effekter, der kan opstå som følge af samspillet med andre projekter
i nærområdet, er beskrevet i miljøkonsekvensrapportens kapitel 27. Det primære projekt,
der vurderes at kunne give anledning til kumulative effekter, er Aalborg Kommunes
planlagte projekt for omlægning af Svanholmgrøften, der kan medføre kumulative
effekter på bl.a. strandtudse og beskyttet natur.
9.21 Overvågning
I miljøkonsekvensrapportens kapitel 30 er der forslag til overvågning af de væsentlige
miljøpåvirkninger. For den marine bundflora udføres eksempelvis et
overvågningsprogram, der skal dokumentere udbredelse og dækningsgrad før, under og
efter anlægsfasen. I forhold til havstrategi foretages en indrapportering af fysiske tab og
forstyrrelser samt påvirkninger i relation til hydrografiske ændringer.
9.21.1 Befolkning og menneskers sundhed
Behovet for overvågning af støj i anlægsfasen på udsatte steder vil blive vurderet i
strategien for håndtering af støj i anlægsfasen.
9.21.2 Bundflora
Sedimentspildet fra udgravning af tunnelrenden i anlægsfasen medfører en påvirkning af
ca. 20-25 ha fjordbund med ålegræs, hvor lysreduktion sammen med sedimentation
potentielt kan øge dødeligheden for ålegræs. Derfor vil det være relevant at overvåge, i
hvor høj grad ålegræsset påvirkes. Der gennemføres et overvågningsprogram, som skal
følge udbredelse, dækningsgrad og biomasse af ålegræs med henblik på at overvåge
effekter og genetablering af ålegræsset i de påvirkede områder. I overvågningen foretages
også en beskrivelse af ændringer i udbredelse og dækningsgrad af havgræsser.
80
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Overvågningen gennemføres før, under og efter anlægsarbejdet på de transekter, der blev
undersøgt i 2019, samt andre udvalgte transekter. Resultaterne for de undersøgte
transekter sammenlignes indbyrdes. Derudover foretages en sammenligning med
NOVANA data (Det Nationale Overvågningsprogram for Vand og Natur) og de data fra
projektområdet, der blev indsamlet i 2010 og 2019. Udarbejdelsen af detaljerne i
overvågningsprogrammet sker i detailprojekteringen i samarbejde med Miljøstyrelsen.
9.21.3 Natur på land
Under anlægsfasen skal Vejdirektoratet foretage monitering af vandstanden i området i
forbindelse med midlertidige grundvandssænkninger. Herved skal sikres, at vandstanden
på de omkringliggende naturtyper ikke ændres markant under grundvandssænkningen i
forhold til de naturlige udsving, der sker i løbet af året.
Et naturligt udsving i vandstanden for mindre søer og vandhuller afhænger af vanddybde,
men ligger i størrelsesordenen på 50 cm mellem høj forårsvandstand og lav
sommervandstand. Det vurderes, at en mindre vandstandsændring ikke vil påvirke dyre-
og planteliv i vandhuller væsentligt, da f.eks. paddeyngel forsat vil kunne klækkes og
udvikles i vandhuller, ligesom vegetationen og det øvrige dyreliv kun vil blive påvirket i
mindre grad.
Inden opstart af anlægsfasen på Egholm skal der foretages supplerende undersøgelser i
form af kortlægning af potentielle yngle- og rastesteder for odder i områder, som
inddrages til midlertidige arbejdsarealer eller permanent til motorvejen.
Forud for anlægsfasen udføres kortlægning af træer og bygninger for at sikre, at der ikke
fældes træer eller nedrives bygninger, der er egnede til flagermus som raste- eller
ynglekolonier.
Der skal foretages overvågning af strandtudse inden opstart af anlægsfasen, og
overvågningen skal strække sig ind i driftsfasen, som beskrevet i afsnitte om natur på land
i afsnit 9.7.
I driftsfasen skal bestanden af strandtudse på Egholm overvåges, så det kan belyses, om
strandtudserne bruger faunapassagerne i tilstrækkelig grad til, at bestanden kan
opretholdes på østsiden af Egholm. Det skal samtidig overvåges, om de nye levesteder
for strandtudse fungerer, og om driften af arealerne er hensigtsmæssig. Overvågningen
foretages af Vejdirektoratet gerne i samarbejde med Aalborg Kommune.
Det skal overvåges, om de indarbejdede afværgeforanstaltninger i form af vandhuller for
strandtudse på Egholm og syd for Limfjorden fungerer efter hensigten. Overvågningen
81
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
skal redegøre for, hvorvidt strandtudsen indvandrer til de nye vandhuller, og om de
etablerer en stabil bestand i området.
Overvågningen skal ske ved, at der lyttes efter kvækning, ketsjes efter haletudser og
eftersøges individer langs bredden af vandhullerne. Hvert vandhul besøges to gange i
perioden maj-juli. Afhængigt af vejret kan tidspunktet variere fra år til år. Strandtudse
eftersøges i vandhullerne på Egholm, hvor de yngler sent, ved natlytning i ultimo maj-
primo juni, ligesom ynglesuccessen undersøges ultimo juni-medio juli ved eftersøgning
af haletudser.
Den første undersøgelse foretages inden anlægsstart, hvor vandhullerne skal have været
etableret i et år. Herefter gentages undersøgelsen under anlægsperioden. Da strandtudsens
ynglesucces veksler stærkt fra år til år afhængigt af nedbørsforholdene, skal der
gennemføres i alt fem undersøgelser i henholdsvis år 0, 1, 2, 4 og 6.
Hvis det vurderes, at de gennemførte afværgeforanstaltninger ikke sikrer gunstig
bevaringsstatus for strandtudse lokalt, skal der gribes ind. Hvad der skal gøres, afhænger
af resultatet af overvågningen og de anbefalinger, der kan udledes heraf. Det kan f.eks.
være i form af oprensning af vandhuller eller gravning af yderligere vandhuller.
9.21.4 Fugle
Formålet med fugletællingerne er at registrere omfanget af fortrængning af vandfugle i
forbindelse med anlægsarbejdet. Tællingerne gennemføres før, under og efter anlæg af
lavbro over Nørredyb og tilsvarende for sænketunnelen syd for Egholm. Metoden skal
være standardiseret, så det er muligt at foretage sammenligninger mellem de enkelte år
og dermed vurdere projektets betydning for rastende vandfugle i det berørte område.
9.21.5 Overfladevand
Overvågning af ålegræs som kvalitetselement i vandrammedirektivet for kystvande
beskrives i afsnit 9.9 Marin bundflora.
Underføringerne af vandløb kan på grund af deres længde på mere end 20 m, potentielt
udgøre en spærring for at smådyr og fisk kan passere i vandløbet. Derfor er det relevant
at undersøge forekomsten af smådyr og fisk opstrøms og nedstrøms for underføringerne
i Østerå, Hasseris Å og Lindholm Å, både før og efter anlægsfasen. Derudover foretages
en sammenligning med data fra nærliggende NOVANA stationer i de respektive vandløb.
Udarbejdelsen af detaljerne i overvågningsprogrammet sker i en senere detailfase i
samarbejde med Miljøstyrelsen.
82
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.21.6 Geologi og grundvand
Afhængig af omfanget af forbelastning og grundvandssænkning, hvilket afklares
nærmere i detailfasen, kan der på dele af strækningen være behov for lokal monitering af
grundvand. Det forventes primært at være aktuelt i de områder, hvor linjeføringen krydser
kildepladszonerne til Drastrup og Lindholm vandværker. Der kan i disse områder stilles
krav om grundvandskontrol, herunder funktionskrav, mulige udførelsesmetoder, tæt
styring og monitering. Der kan stilles krav om test af planlagte og etablerede
foranstaltninger til grundvandskontrol, inden grundvandssænkning og forbelastning
iværksættes.
Der kan med fordel etableres et moniteringsprogram på et tidligt tidspunkt. Formålet med
programmet er at sikre etablering og udbygning af et reference-grundlag for
grundvandsspejl med udgangspunkt i længerevarende dataserier, som belyser de naturligt
forekommende vandstande og variationer i området. Programmet kan benyttes til at
fastlægge designkriterier, styring af grundvandkontrol under udførelsen og til
dokumentation af, at anlægsarbejdet ikke har påvirket forholdene ud over det acceptable
i anlægs- eller efterfølgende i driftsfasen.
9.21.7 Forurenet jord
Der skal
opstilles et
moniteringsprogram
for
grundvandsovervågning.
Overvågningsprogrammet skal desuden omfatte de områder, hvor der er risiko for, at
grundvandssænkningen i anlægsfasen kan medføre en mobilisering af forurenet
grundvand. I detailfasen afklares behovet for grundvandssænkning og samtidig
fastlægges behovet for grundvandsovervågning, herunder hvilke lokaliteter, hvor det kan
blive aktuelt.
9.21.8 Havstrategien
Monitering/opgørelse og vurdering, jf. ”Danmarks Havstrategi II Første del” fastlægges
for deskriptor 6 – ”Havbundens integritet”, i relation til udstrækning af fysisk (permanent)
tab og forstyrrelse dels af den naturlige havbund, dels for hver habitattype, som påvirkes.
Er der flere typer af forstyrrelser defineres disse. For deskriptor 7, ”Hydrografi” opgøres
aktiviteter, som er kilde til hydrografiske ændringer og negative påvirkninger, som følger
heraf.
Monitering af de enkelte receptorer er behandlet i de relevante fagkapitler, f.eks. i
miljøkonsekvensrapportens kapitel 15 Marin bundflora, hvor der foretages overvågning
af påvirkninger af ålegræs. Den samlede arealinddragelse opgøres i forbindelse med, at
der udarbejdes ’som udført’ materialer. Opgørelser indrapporteres til Miljøstyrelsen.
83
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
9.22 Trafikale forhold
I Aalborg og de omliggende områder er det omfattende vejnet mange steder hårdt belastet
af trafik. På E45 i og omkring Aalborg registreres trængselsproblemer i myldretiden og
omfattende kødannelse ved trafikulykker og andre hændelser.
9.21.1 Påvirkning under anlægsfasen og afværgeforanstaltninger
Som følge af anlægsarbejdet vil fremkommeligheden på varierende dele af det lokale
vejnet i perioder være ændret i form af f.eks. omkørsler ad eksisterende veje, indsnævring
af veje eller etablering af midlertidige veje. Konsekvensen for erhverv og befolkning som
følge af de ændrede trafikale forhold, vurderes samlet set at være begrænset, da der
løbende vil blive etableret omkørsler.
9.21.2 Påvirkning når anlægsprojektet er færdig og afværgeforanstaltninger
Ved etablering af motorvejen vil den mest markante virkning på vejnettet være, at det
udbyggede motorvejsnet mindsker risikoen for sammenbrud i trafikken i Aalborg ved
hændelser på E45 eller Limfjordsbroen, ligesom rejsetiden i og omkring Aalborg generelt
vil blive reduceret. Samtidig vil virksomheder få lettet adgangen for medarbejdere,
kunder og transport af varer mm.
På den baggrund vurderes det samlet set, at motorvejen vil medføre en væsentlig positiv
påvirkning af vejnettet, da trafikken vil blive afviklet mere effektivt.
9.23 Arealindgreb og ledninger
9.12.1 Påvirkning af arealer fra anlægsprojektet
For at kunne anlægge motorvejen skal der erhverves ca. 280 ha til selve vejanlægget og
ca. 85 ha til midlertidige arbejdsarealer. I alt forventes 160 ejendomme at blive berørt af
ekspropriation i forskelligt omfang. De arealer, der berøres af anlægsprojektet, anvendes
til bl.a. landbrug, rekreative områder, naturområder, beboelse og erhverv m.m.
Der er en række landbrugsejendomme inden for det område, hvor motorvejen skal
etableres. Området er kendetegnet af en relativt kompleks ejendomsstruktur med mange
forskellige ejere.
Efter anlægsperioden reetableres de midlertidige arbejdsarealer så vidt muligt til deres
oprindelige formål og stand, hvorefter de tilbageleveres til ejerne.
Motorvejen vil gennemskære og opdele en række større og mindre landbrugsejendomme,
så landbrugsarealer, der er tilknyttet samme ejendom, kommer til at ligge på hver sin side
af motorvejen. I forbindelse med ekspropriationerne vil Vejdirektoratet forsøge at
84
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
gennemføre jordfordelinger i samarbejde med lodsejerne, så de enkelte
landbrugsejendommes jordlodder så vidt muligt samles på samme side af motorvejen.
9.22.2 Påvirkning af ledninger fra anlægsprojektet
Større ledninger i og i nærheden af motorvejstracéet er blevet kortlagt, og der er foretaget
en vurdering af, hvordan berørte ledninger kan håndteres. Eventuel omlægning af
ledninger vil ske efter dialog og aftale med ejerne.
Desuden er der mange mindre ledninger, rør og fibre, som vil blive kortlagt og håndteret
i forbindelse med detailprojekteringen.
10. Forholdet til EU-retten
10.1 VVM-direktivet
Det følger af artikel 2, stk. 5, i VVM-direktivet, som ændret ved Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv 2014/52/EU af 16. april 2014,
at medlemsstaterne, med forbehold af
artikel 7, i tilfælde, hvor et projekt vedtages ved en særlig national lov, kan fritage dette
projekt fra direktivets bestemmelser om offentlig høring, forudsat at målene med
direktivet opfyldes.
VVM-direktivet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/52/EU af
16. april 2014 er implementeret i vejlovens kap. 2 a, og regler udstedt i medfør heraf, for
så vidt angår statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter.
I henhold til vejlovens § 17 a, stk. 3, kræver Vejdirektoratets etablering, udvidelse eller
ændring af statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter, der er omfattet af vejlovens
bilag 1 eller 2, ikke administrativ tilladelse, når projektet opnår tilladelse ved anlægslov.
Anlægsprojektet, som er forberedt til Folketingets vedtagelse i enkeltheder ved lov,
fremgår af lovforslagets § 1 samt projektbeskrivelserne i lovforslagets almindelige
bemærkninger. Projekternes indvirkning på miljøet er beskrevet og vurderet i de
miljømæssige undersøgelser af projektet i miljøkonsekvensrapporten, herunder
vurderingen
af
projektets
indvirkning
på
Natura
2000-områder.
Miljøkonsekvensrapporten er udarbejdet i overensstemmelse med kravene i vejlovens
kap. 2 a. Lovforslagets afsnit 8 indeholder en sammenfatning af de vurderede
påvirkninger af miljøet. Der er endvidere gennemført høringer af myndigheder og
offentligheden over miljøkonsekvensrapporten.
De gennemførte miljøundersøgelser og høringer opfylder kravene i vejlovens kap. 2 a,
for så vidt angår offentlig deltagelse og adgang til klage eller domstolsprøvelse.
Med Folketingets vedtagelse af anlægsloven bemyndiges transportministeren til at
gennemføre 3. Limfjordsforbindelse i overensstemmelse med lovforslaget,
85
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
projektbeskrivelsen og de udførte miljøvurderinger. Anlægsloven udgør VVM-
tilladelsen. På grund af fravigelserne af anden lovgivning kan projektet gennemføres uden
tilladelse, godkendelser eller dispensationer og uden hensyn til umiddelbart gældende
forbud mod ændringer i tilstanden eller etableringen af fysiske anlæg i den af lovforslaget
§ 5 omfattede natur- og miljølovgivning.
Herefter kan anlægsprojektet gennemføres på grundlag af anlægsloven og inden for
rammerne af vurderingerne af projektets indvirkning på miljøet. Eventuelle ændringer
eller udvidelser af anlægsprojektet og dertil knyttede projekter, der er omfattet af
vejlovens bilag 2, vil være omfattet af den administrative procedure i vejlovens kap. 2 a.
10.2 Habitat- og Fuglebeskyttelsesdirektivet
I medfør af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt
vilde dyr og planter (habitatdirektivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/147 /EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle
(fuglebeskyttelsesdirektivet) er der i Danmark udpeget en række særlige
beskyttelsesområder (Natura 2000-områder).
Det følger af habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, at der i forbindelse med bl.a.
anlægsprojekter skal gennemføres en vurdering af projektets virkninger på Natura 2000-
området (konsekvensvurdering), hvis projektet efter en foreløbig vurdering (screening)
rummer en sandsynlighed for at kunne påvirke området væsentligt. Hvis
konsekvensvurderingen viser, at projektet kan skade Natura 2000-området
(udpegningsgrundlaget), kan projektet ikke gennemføres, medmindre betingelserne i
direktivets artikel 6, stk. 4, for at fravige beskyttelsen af Natura 2000-området er opfyldt.
Vedtagelsen af lovforslaget udgør godkendelsen af projektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3, og de nødvendige undersøgelser af projektets
virkninger på Natura 2000-området skal derfor være gennemført inden lovforslagets
vedtagelse, evt. i tilknytning til VVM-proceduren. Der er derfor i forbindelse med
miljøkonsekvensvurderingerne af projektet udført de nødvendige vurderinger af
projektets påvirkninger af Natura 2000-områder.
Som anført i miljøkonsekvensrapportens kapitel 20 er det i forbindelse med
miljøkonsekvensvurderingen konstateret, at ingen Natura 2000-områder vil blive
væsentligt påvirket af projektet.
Habitatdirektivets artikel 12-16 indeholder bestemmelser om beskyttelse af visse dyre-
og plantearter, som er optaget på direktivets bilag IV (bilag IV-arter).
86
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Efter habitatdirektivets artikel 12 skal medlemsstaterne træffe de nødvendige
foranstaltninger til at indføre en streng beskyttelsesordning i det naturlige
udbredelsesområde for de dyrearter, der er omfattet af bilag IV, litra a) med forbud mod
bl.a. forsætlig forstyrrelse af disse arter og beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller
rasteområder. En tilsvarende forpligtelse gælder efter artikel 13 for så vidt angår de
plantearter, der er omfattet af bilag IV, litra b), og en tilsvarende beskyttelsesordning
gælder efter fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 og 9, for så vidt angår fugle, som i vild
tilstand har deres naturlige ophold på medlemsstaternes område i Europa, hvor
EU-traktaten finder anvendelse.
Habitatdirektivets artikel 12 og fuglebeskyttelsesdirektivets artikel 5 er gennemført i
dansk ret ved en række bestemmelser, herunder det generelle forbud i
naturbeskyttelseslovens § 29 a og jagt og vildtforvaltningslovens §§ 6 a og 7, som ikke
fraviges ved dette lovforslag.
Der er i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingerne konstateret påvirkning af en
række arter, hvorfor der er fastsat afværgeforanstaltninger herfor, som er beskrevet i de
bagvedliggende miljøvurderinger. Der henvises til afsnit 9.
10.3 Århus-konventionen
Lovforslaget lever op til kravene om klage eller domstolsprøvelse i Konvention om
adgang til oplysninger, offentlig deltagelse i beslutningsprocesser samt adgang til klage
eller domstolsprøvelse på miljøområdet (Århus-konventionen). EU er kontraherende part
under Århus-konventionen, og konventionen er derfor også gennemført i EU-retten, jf.
herved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF af 26. maj 2003 om mulighed
for offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse af visse planer og programmer på
miljøområdet og om ændring af Rådets direktiv 85/337 /EØF (det tidligere VVM-
direktiv) og Rådets direktiv 96/61 /EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse
og bekæmpelse af forurening (det tidligere I PPC-direktiv), for så vidt angår offentlig
deltagelse og adgang til klage og domstolsprøvelse.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 2, skal enhver part under konventionen inden
for rammerne af dens nationale lovgivning sikre, at medlemmer af den berørte
offentlighed, som har tilstrækkelig interesse, har adgang til ved en domstol og/eller et
andet ved lov etableret uafhængigt og upartisk organ at få prøvet den materielle og
processuelle lovlighed af enhver afgørelse, handling eller undladelse, der er omfattet af
bestemmelserne i konventionens artikel 6. Hvad der udgør tilstrækkelig interesse,
fastsættes i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler og i overensstemmelse
med det mål at give den berørte offentlighed vid adgang til domstolsprøvelse inden for
rammerne af konventionen. Ikke-statslige organisationer, der arbejder for at fremme
87
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
miljøbeskyttelse, og som imødekommer alle krav efter national lovgivning, anses for at
have tilstrækkelig interesse, jf. også konventionens artikel 2, stk. 5.
Reglerne om klage og domstolsprøvelse i forhold til miljøvurdering af konkrete projekter
(VVM) er gennemført i EU-retten i artikel 11 i VVM-direktivet.
Det følger af Århus-konventionens artikel 9, stk. 3, at medlemmer af offentligheden, der
opfylder eventuelle kriterier i national ret, skal have adgang til administrative eller retslige
procedurer for at anfægte private personers og offentlige myndigheders handlinger eller
undladelser, der er i strid med nationale bestemmelser, der vedrører miljøet. Denne
forpligtelse, som ikke er gennemført i særskilte EU-regler, anses i relation til nærværende
lovforslag også for at være opfyldt ved dansk rets almindelige adgang til at anlægge et
civilt søgsmål.
Efter Århus-konventionens artikel 9, stk. 4, skal procedurer omfattet af bestemmelsens
stk. 2 og 3 stille tilstrækkelige og effektive retsmidler til rådighed, inklusive foreløbige
retsmidler, hvor dette findes passende, der skal være rimelige og retfærdige, betimelige
og ikke uoverkommeligt dyre.
Processen ved danske domstole forudsættes at leve op til kravene i Århus-konventionen
og VVM-direktivet mv. Efter dansk praksis kan enhver, der har retlig interesse efter dansk
rets almindelige regler, herunder også organisationer omfattet af Århus-konventionens
artikel 2, stk. 5, således bl.a. indbringe spørgsmålet om en lovs forenelighed med EU-
retten for de danske domstole. I lyset af EU-Domstolens dom af 13. februar 2014 i sag C-
530/11. Kommissionen mod Storbritannien, vil retten ved søgsmål om forhold
vedrørende miljøet, der er omfattet af dette lovforslag, skulle påse, at omkostningerne ved
sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte parter. Forpligtelsen påhviler samtlige
retsinstanser.
10.4 Vandrammedirektivet
Det følger bl.a. af vandrammedirektivet, at medlemsstaterne skal forebygge forringelse
af tilstanden for alle målsatte overfladevandområder og grundvandsforekomster og
beskytte, forbedre og restaurere alle overfladevandområder og grundvandsforekomster
med henblik på at opnå god økologisk og god kemisk tilstand for overfladevandområder
og god kemisk og kvantitativ tilstand for grundvandsforekomster senest 2015. Denne frist
kan under visse betingelser forlænges for de enkelte vandforekomster til 2021,
henholdsvis 2027. Fristforlængelse og grundlaget herfor skal fremgå af
vandområdeplanen.
EU-Domstolen har i en principiel dom (C-461/13 Weser) fastslået, at der foreligger en
forringelse af den økologiske tilstand af et overfladevandområde, hvis et eller flere
kvalitetselementer (f.eks. ålegræs, klorofyl eller bundfauna) falder en klasse - f.eks. fra
88
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
god til moderat tilstand - selvom det ikke betyder, at hele vandområdet falder en klasse.
Hvis vandområdet allerede befinder sig i den laveste klasse (dårlig tilstand), vil enhver
yderligere forringelse af dette vandområde udgøre en forringelse i direktivets forstand.
Det skal sikres, at projektet ikke vil medføre varig eller midlertidig forringelse af
tilstanden i målsatte vandforekomster eller hindre opfyldelsen af de fastsatte mål for
forekomsterne i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster.
Direktivet er blandt andet implementeret i dansk ret ved lov om vandplanlægning, jf.
lovbekendtgørelse nr. 126 af 26. januar 2017, med tilhørende bekendtgørelser. Bindende
vandplanlægning for vandrammedirektivets anden planperiode 2015-21 er fastsat efter
lov om vandplanlægning i bekendtgørelse om miljømål for overfladevandområder og
grundvandsforekomster, bekendtgørelse om overvågning af overfladevandets,
grundvandets og beskyttede områders tilstand og om naturovervågning af internationale
naturbeskyttelsesområder
og
bekendtgørelse
om
indsatsprogrammer
for
vandområdedistrikter.
Det er i miljøkonsekvensrapporten vurderet, at der ikke umiddelbart synes at være nogle
væsentlige konflikter vedrørende vandløb, omfattet af vandplanlægningen, på
strækningen. Dette afklares og håndteres i nødvendigt omfang endeligt ved
detailprojekteringen.
Anlægsprojektet går primært igennem områder med særlige drikkevandsinteresser. I
forbindelse med detailprojekteringen vil der blive udført supplerende undersøgelser med
henblik på at dokumentere, at eventuel grundvandssænkning i forbindelse med etablering
af projektet ikke påvirker drikkevandsindvindingen eller de berørte
grundvandsforekomsters tilstand.
10.5 Havstrategidirektivet
Det følger af havstrategidirektivet (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets
havmiljøpolitiske foranstaltninger - EU-tidende 2008 nr. L 164), at en god tilstand skal
etableres eller fastholdes i alle europæiske havområder senest i 2020. Som led i
implementeringen af havstrategidirektivet offentliggjorde regeringen i april 2018 sin
anden havstrategi. Lovbekendtgørelse nr. 1161 af 25. november 2019 om havstrategi
(herefter havstrategiloven) beskriver god miljøtilstand og fastsætter miljømål for 11
forskellige deskriptorer. Det følger af § 18 i lov om havstrategi, at statslige, regionale
og kommunale myndigheder ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er
bundet af de miljømål, der er fastsat i havstrategien.
Havstrategiloven
og Danmarks Havstrategi omfatter alle farvande herunder havbund og
undergrund
på
søterritoriet
og
i
de
eksklusive
økonomiske
zoner.
Havstrategiloven
finder imidlertid ikke anvendelse på indre og ydre territoriale
89
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0090.png
UDKAST
farvande, der strækker sig ud
til
1 sømil uden for basislinjen, i det omfang disse farvande
er omfattet af vandplanlægningen efter lov om vandplanlægning og/eller indsatser, der
indgår i en vedtaget Natura 2000-plan efter lovbekendtgørelse nr. 119 af 26. januar 2017
om miljømål mv. for internationale naturbeskyttelsesområder. Strategien indeholder
også en vurdering af de kumulative effekter fra presfaktorer på havmiljøet.
Projektet kan muligt påvirke tilstanden i havområdet omfattet Danmarks Havstrategi II.
Det er som led i udarbejdelsen af miljøkonsekvensrapporten vurderet, at projektet
primært vil påvirke de lokale forhold, og at projektet bl.a. derfor ikke vil være til hinder
for opnåelse af en god tilstand i det berørte havområde. Det skal sikres, at projektet ikke
vil medføre varig eller midlertidig forringelse af eller hindre opfyldelsen af de fastsatte
miljømål i havstrategien.
Sammenfattende vurderes, at anlæg og drift af en 3. Limfjordsforbindelse vil have
begrænset konsekvens for belastninger, kriterier og mål for de 11 deskriptorer. På dette
grundlag kan det konkluderes, at en 3. Limfjordsforbindelse ikke vil forhindre eller
forsinke opnåelsen af det langsigtede mål for god miljøtilstand.
11. Hørte myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. december 2021 til den 2. januar 2022
været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:
…
11. Sammenfattende skema
Positive
konsekvenser/mindre
udgifter (hvis ja, angiv
omfang/Hvis nej, anfør
»Ingen«)
Økonomiske konsekvenser for Motorvejen medvirker til at
stat, kommuner og regioner
reducere rejsetiden og
forbedre
fremkommeligheden på
tværs af Limfjorden. Det vil
medvirke til flere fordele
for erhvervslivet i
Nordjylland i form af
reducerede omkostninger til
transport af varer og bedre
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang/Hvis
nej, anfør »Ingen«)
Anlægsprojektet finansieres
via
finansloven
af
Transportministeriet.
Anlægsudgifterne (samlet
anlægsbudget
i
2022-
prisniveau,
FFL-22,
vejindeks 110,6) er anslås til
6.859,9 mio. kr. i 2025-
2032.
90
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0091.png
UDKAST
adgang til kvalificeret
arbejdskraft.
Færre trafikuheld og
dermed færre udgifter til
sygehuse.
Udgifter for Vejdirektoratet
til drift og vedligehold af
motorvejen og tilhørende
bygværker.
Implementeringskonsekvenser
for stat, kommuner og regioner
Ingen
Begrænset
meradministration
i
anlægsfasen for henholdsvis
Transportministeriet
og
Klima-,
Energi-
og
Forsyningsministeriet
og
deres styrelser.
Aalborg Kommune og
Region Nordjylland vil i
relation til anlægsprojektet
skulle behandle diverse
ansøgninger og anmeldelser.
Økonomiske konsekvenser for Forbedringer af kapaciteten Der vil i anlægsperioden
erhvervslivet
på tværs af Limfjorden øger være forøget rejsetid på
mobiliteten, hvilket
skærende veje.
forventes at være til gavn
for erhvervslivet, herunder
også pendlere.
Forbedret
konkurrencesituation for
erhvervslivet og forbedret
rekrutteringsgrundlag.
Øget beskæftigelse
bygge- og
anlægssektoren
anlægsperioden.
Administrative konsekvenser
for erhvervslivet
Ingen
i
i
Mindre konsekvenser i
forbindelse
med
ekspropriationer.
91
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
2493818_0092.png
UDKAST
Administrative konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige konsekvenser
Ingen
Konsekvenser i forbindelse
med ekspropriationer.
Mindre forøgelse af CO
2
-
udledningen.
Miljø-
og
konsekvenser
naturmæssige
Mindre støjbelastning af
boliger i Dall og Dall
Villaby ved etablering af
støjskærme langs E45.
Arealindgreb
og
forstyrrelser af befolkning,
natur,
landskab
og
kulturmiljø. Forstyrrelser af
befolkning og natur vil især
være knyttet til anlægsfasen.
Forholdet til EU-retten
De gennemførte miljøundersøgelser og den offentlige
høring opfylder kravene i EU-retten. Ingen
fuglebeskyttelses- eller habitatområder (Natura 2000-
områder) i henhold til Rådets direktiver bliver hverken
direkte eller indirekte berørt af anlægsprojektet. Det vil
gennem afværgeforanstaltninger og kompenserende tiltag
blive sikret, at de arter, der er omfattet af
habitatdirektivets bilag IV, ikke påvirkes negativt af
vejanlægget.
Er i strid med de principper for
implementering
af
erhvervsrettet EU-regulering/
Går videre end minimumskrav
i EU-regulering (sæt X)
Ja
Nej X
92
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
I
stk. 1
foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at anlægge en ca.
20 km 4-sporet motorvej vest om Aalborg via Egholm med forbindelse til
E45 Nordjyske Motorvej i syd og E39 Hirtshalsmotorvejen i nord, herunder
foretage inddæmning ved Egholm, anlægge en sænketunnel under
Limfjordens sydlige løb, anlægge lavbroer over Limfjordens nordlige løb
(Nørredyb) og anlægge og omlægge lokale veje og stier.
Transportministeren bemyndiges samtidig til at foretage de dispositioner,
som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det samlede
anlægsprojekt.
De midlertidige og permanente ekspropriationer, som er nødvendige for
anlægsprojektet, jf. § 1, foretages i henhold til vejlovens § 97, stk. 1.
Ekspropriation kan ske til formål nævnt i vejlovens § 97, stk. 2, som
omfatter behov for ejendomserhvervelser til anlægsprojektet. I henhold til §
98 kan ejendomme pålægges servitutter med heraf følgende
rådighedsindskrænkninger.
Bemyndigelsen skal sikre, at transportministeren kan gennemføre eller få
gennemført anlægsprojektet. Bestemmelsen udgør hjemlen til at foretage de
dispositioner, som er nødvendige med henblik på gennemførelsen af det
samlede anlægsprojekt, herunder bl.a. ekspropriation, anlæg og omlægning
af veje og broer, arbejder på søterritoriet og nødvendige ledningsarbejder
mv. Bestemmelsen medfører ikke i sig selv, at de omtalte anlæg og
dispositioner kan udføres uden nødvendige godkendelser, tilladelser eller
dispensationer i henhold til af anden lovgivning, medmindre anden
lovgivning er fraveget, jf. forslagets § 5.
Transportministeren bemyndiger Vejdirektoratet
anlægsprojektet som anlægsmyndighed.
til
at
forestå
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bemyndigelsen skal endvidere ses i sammenhæng med lovforslagets § 4,
som forpligter anlægsmyndigheden til at udføre afværgeforanstaltninger af
hensyn til naturen ved gennemførelsen af anlægsprojektet.
I
stk. 2
er der henvist til bilag 1, der er et kort over anlægsprojektets
linjeføring, jf. forslagets § 1.
Offentlige veje defineres i vejlovens § 3, nr. 2, som veje, gader og broer, der
er åbne for almindelig færdsel, og som administreres af stat eller kommune.
De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.
Det følger af vejlovens § 6, stk. 1, at transportministeren er vejmyndighed
for statsvejene. Af vejlovens § 6, stk. 2 følger det, at administrationen af
statsvejene er henlagt til Vejdirektoratet. Af vejlovens § 7 fremgår det, at
kommunalbestyrelsen er vejmyndighed for kommunevejene. Af vejlovens
§ 12, stk. 1, 1. pkt., følger, at det ved lov bestemmes, hvilke offentlige veje
der skal være statsveje, hvilke nye statsveje, der skal anlægges, og hvilke
der skal nedlægges eller overgå til anden status.
I
stk. 3
forslås, at transportministeren er vejmyndighed under gennemførelse
af anlægsprojektet
nævnt i § 1, og gennemføres efter reglerne om statslige
vejanlæg i lov om offentlige veje mv.
Det betyder, at transportministeren som vejmyndighed for de
kommuneveje, der anlægges og omlægges som en del af det samlede
anlægsprojekt, har de beføjelser og forpligtelser i anlægsfasen, som den
statslige vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning.
Vejdirektoratet har alene kompetencen, indtil anlægsarbejdet er afsluttet,
og de pågældende anlæg, overdrages til Aalborg Kommune.
Bestemmelsen hænger sammen med det i stk. 4 foreslåede og skal sikre, at
Vejdirektoratet som anlægsmyndighed kan gennemføre anlægsprojektet
efter reglerne om etablering af statslige vejanlæg i vejloven, uanset status af
visse anlæg efter overdragelse til Aalborg Kommune. Vejdirektoratet kan
således forberede og udføre anlæggene efter vejlovens regler om statslige
vejanlæg.
Det foreslås i
stk. 4,
at Vejdirektoratet overdrager visse anlæg, jf. § 1 nr.
4, til Aalborg Kommune som kommuneveje.
Efter færdiggørelse overdrager Vejdirektoratet visse nyanlagte lokale veje
og den lavbro, der forbinder Egholm og Nørresundby, til Aalborg
Kommune som kommuneveje. Overdragelsen til kommunevej følger af
94
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
dette lovforslag og forudsætter ikke anvendelse af vejlovens regler om
nedklassificering, jf. vejlovens § 12.
Når Aalborg Kommune overtager de pågældende anlæg mv. vil kommunen
samtidig være vejmyndighed i medfør af vejlovens § 7. I overensstemmelse
med den almindelige ordning i vejloven har kommunalbestyrelsen efter
overdragelsen af anlægget de beføjelser og forpligtelser, som den
kommunale vejmyndighed har i medfør af vejloven og anden lovgivning
herunder
vedligeholdelsesforpligtelsen, jf. vejlovens § 8, stk. 1.
Til § 2
I
§ 2
foreslås det, at anlægsprojektet skal gennemføres inden for rammerne
af de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Med
Folketingets
vedtagelse
af
anlægsloven
bemyndiges
transportministeren til at gennemføre anlægsprojektet i overensstemmelse
med bestemmelserne i lovforslagets § 1, jf. lovens bilag 1 og
projektbeskrivelsen
i
lovforslagets
almindelige
bemærkninger.
Anlægsprojektets indvirkninger på miljøet er beskrevet og vurderet i de
miljømæssige
undersøgelser
af
projektet,
det
vil
sige
miljøkonsekvensrapporten, som ligger til grund for Folketingets vedtagelse
af loven.
Med vedtagelsen af lovforslaget meddeler Folketinget miljøgodkendelsen
til anlægsprojektet og godkendelsen af anlægsprojektet i forhold til
habitatdirektivets artikel 6, stk. 3. Det betyder, at anlægsprojektet herefter
som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2.
Dette er i overensstemmelse med vejlovens § 17 a, stk. 3, hvoraf fremgår,
at i de tilfælde, hvor Folketinget tillader et projekt ved anlægslov, skal der
ikke meddeles administrativ miljøgodkendelse. Anlægsloven træder i stedet
for den administrative tilladelse.
Ved meddelelse af en miljøgodkendelse efter de almindelige regler vil det
være en forudsætning, eventuelt formuleret som et vilkår, at projektet
etableres i overensstemmelse med de forudsætninger, der er lagt til grund i
den tilvejebragte miljøkonsekvensrapport.
95
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Bestemmelsen i § 2 har et tilsvarende formål i forhold til gennemførelsen af
anlægsprojektet. Vedtagelsen af anlægsloven vil være den samlede
bemyndigelse for Vejdirektoratet til at igangsætte anlægsprojektet. Det er
en forudsætning, at projektet udføres inden for rammerne af de
miljømæssige vurderinger, der fremgår af og er lagt til grund i
miljøkonsekvensrapporten.
Det påhviler således Vejdirektoratet som anlægsmyndighed – og i praksis
deres entreprenører – at udføre de pågældende bygge- og anlægsarbejder på
en sådan måde, at indvirkningerne på miljøet holdes inden for rammerne af
de udførte vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet.
Hvis der efter anlægslovens vedtagelse sker ændringer i projektet, indebærer
bestemmelsen i § 3 ikke en begrænsning i adgangen til at gennemføre
ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet, når dette i anlægsfasen sker i
overensstemmelse med den foreslåede § 4. Lovforslaget er heller ikke til
hinder for, at andre anlægsmetoder med andre afledte miljømæssige
konsekvenser, end dem som er beskrevet i loven, anvendes. Nye
anlægsmetoder med andre miljømæssige konsekvenser end dem, der
allerede er belyst i loven, skal i så fald vurderes i overensstemmelse med
vejlovens kap. 2 a., jf. forslagets § 3.
Til § 3
For statslige vejanlæg tilladt ved anlægslov vil eventuelle ændringer eller
udvidelser af projektet i anlægsfasen være omfattet af den administrative
procedure, jf. vejlovens § 17 c – 17 e, i hvilken forbindelse der vil blive
foretaget de fornødne miljømæssige vurderinger, hvis ændringen eller
udvidelsen kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet, jf. vejlovens
§ 17 a, stk. 1 og 2.
Trafikstyrelsen er miljømyndighed i forhold til vurdering og administrativ
godkendelse af ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i anlægsfasen,
jf. vejlovens § 17 b. Det betyder, at ændringer eller udvidelser, der kan være
til skade for miljøet, skal anmeldes af Vejdirektoratet til Trafikstyrelsen,
som skal vurdere, om der skal gennemføres supplerende miljømæssige
vurderinger, inden styrelsen tager stilling til, om ændringen eller udvidelsen
kan tillades, eventuelt på vilkår.
96
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det foreslås præciseret i
§ 3,
at reglerne om ændringer eller udvidelser af
statslige vejanlæg og dertil knyttede projekter i vejlovens kapitel 2 a, og
regler udstedt i medfør heraf, finder tilsvarende anvendelse ved ændringer
eller udvidelser af anlægsprojektet.
Det er Folketinget, der med vedtagelsen af anlægsloven meddeler
miljøtilladelse til anlægsprojektet. Det betyder, at anlægsprojektet herefter
som udgangspunkt skal gennemføres inden for rammerne af de udførte
vurderinger af projektets indvirkninger på miljøet, jf. lovforslagets § 2.
Lovforslagets § 3 fastlægger VVM-kompetencen i tilfælde af, at det bliver
nødvendigt at gennemføre ændringer eller udvidelser af anlægsprojektet i
anlægsfasen.
Den foreslåede bestemmelse skal sikre, at ændringer eller udvidelser af
anlægsprojektet i anlægsfasen alene skal vurderes og behandles i henhold til
ét regelsæt om miljøkonsekvensvurdering. Det følger i forvejen af reglerne
i vejlovens kapitel 2 a, at disse finder anvendelse ved ændringer eller
udvidelser af statslige anlægsprojekter og dertil knyttede projekter, også når
anlægsprojektet er vedtaget ved anlægslov.
Trafikstyrelsen vil dermed være miljømyndighed for eventuelle ændringer
og udvidelser af anlægsprojektet. Ændringer og udvidelser, som vedrører
anlægsprojekter, jf. forslagets § 1, stk. 1, anmeldes til Trafikstyrelsen af
Vejdirektoratet.
I henhold til vejlovens fører Trafikstyrelsen tilsyn i forhold til projekter
(ændringer eller udvidelser), hvor der skal ske anmeldelse til styrelsen og
eventuelt meddeles tilladelse. Trafikstyrelsen skal i disse sager føre tilsyn
med overholdelse af bestemmelserne i vejlovens kapitel 2 a og regler udstedt
i medfør heraf og med, at vilkår mv. for projekternes gennemførelse
overholdes, jf. vejlovens§ 17 o.
Der henvises til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.5.2.
Til § 4
Det foreslås, at anlægsmyndigheden ved gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i § 1 udfører afværgeforanstaltninger af hensyn i
henhold til den gennemførte miljøkonsekvensvurdering.
97
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Vejdirektoratet er som anlægsmyndighed forpligtet til at iværksætte
afværgeforanstaltninger i det omfang, det er nødvendigt for at modvirke
eventuel skadelig virkning som følge af anlægsprojektet, og hvis det
vurderes nødvendigt af hensyn til de EU-retlige forpligtelser, der følger af
fuglebeskyttelsesdirektivet og habitatdirektivet. For at tilgodese disse
hensyn iværksættes der gennem anlægsloven afværgeforanstaltninger bl.a.
for i nødvendigt omfang at medvirke til, at anlægsarbejdet ikke har en
skadelig virkning for arterne og bestandene.
I miljøkonsekvensrapporten er beskrevet de afværgeforanstaltninger, som
iværksættes. Andre mulige afværgeforanstaltninger end de, der er nævnt i
miljøkonsekvensrapporten, vil kunne blive identificeret i forbindelse med
yderligere feltundersøgelser af området og den nærmere udmøntning af
projektet. Sådanne andre afværgeforanstaltninger vil kunne træde i stedet
for dem, der er beskrevet i miljøkonsekvensrapporten, i det omfang disse i
øvrigt ikke vil kunne skade andre dele af miljøet.
På baggrund af de forudsatte afværgeforanstaltninger er det vurderingen, at
gennemførelsen af anlægsprojektet kan ske inden for rammerne af
naturbeskyttelseslovens
§§
29
a
og
30,
herunder
artsfredningsbekendtgørelsen, § 6 a, stk. 1 og 2, og § 7 i lov om jagt og
vildtforvaltning,
der
gennemfører
artsbeskyttelsen
i
EU's
fuglebeskyttelsesdirektiv artikel 5 og habitatdirektivets artikel 12.
Afværgeforanstaltninger efter § 3 skal anses for integrerede dele af det
samlede anlægsprojekt, herunder i forhold til bestemmelserne i
lovforslagets §§ 5 og 6. Det betyder, at disse afværgeforanstaltninger kan
udføres uden tilladelse mv. efter den i § 5 nævnte lovgivning, og at
eventuelle afgørelser vedrørende afværgeforanstaltningerne er undtaget fra
klageadgang i overensstemmelse med reglerne i § 6.
Til § 5
De arealer, hvorpå anlægsprojektet skal gennemføres, er omfattet af en
række bestemmelser i den almindelige plan-, natur- og miljølovgivning mv.,
herunder bl.a. naturbeskyttelsesloven, kystbeskyttelsesloven og planloven,
som regulerer adgangen til at foretage fysiske arbejder eller indgreb på
arealer.
Det foreslås i § 5, at anlægsprojektet ikke kræver dispensation eller tilladelse
efter en række konkrete bestemmelser i plan-, natur- og miljølovgivningen
98
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
mv., samt at andre bestemmelser ikke finder anvendelse. Anlægsloven
udgør i sig selv det nødvendige grundlag for den fysiske arealudnyttelse.
Bestemmelsen har til formål at skabe klarhed om forholdet mellem
anlægsloven og de regler i plan-, natur- og miljølovgivningen mv., der stiller
krav om tilladelse mv. inden foretagelse af fysiske dispositioner i det åbne
land og på og nær visse naturtyper og dyre- og plantearter.
Bestemmelsen har ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt
vil blive varetaget gennem de fravegne bestemmelser. Hensynene bag disse
regler varetages fortsat i anlægsprojektet ved, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed ved udførelsen af projektet skal overholde anlægsloven
og de retningslinjer, der fremgår af lovforslagets bemærkninger, samt
rammerne i de miljømæssige undersøgelser. Disse rammer sikrer samlet en
varetagelse af de hensyn, som normalt ville blive varetaget gennem de
fravegne bestemmelser. Administrative tilladelser vil således ikke bidrage
til et øget beskyttelsesniveau.
Der henvises for en beskrivelse af de relevante arbejder, som gennemføres
i anlægsprojektet, og som normalt kan kræve tilladelse efter de omhandlede
bestemmelser, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 3.1, samt
miljøkonsekvensvurderingen.
De bestemmelser og krav om tilladelse, godkendelse eller dispensation i den
øvrige lovgivning, som ikke udtrykkeligt fraviges, finder stadig anvendelse
for anlægsprojektet, herunder også reglerne om tilsyn, håndhævelse og straf
for overtrædelse af regler, som ikke er fraveget. Tilsvarende gælder for
andre regler, f.eks. om erstatning eller om miljøskade, i de respektive love.
Forslaget til § 6 om klageadgange finder dog efter omstændighederne
anvendelse på afgørelser vedrørende anlægsprojekterne truffet efter disse
regler.
Bestemmelsen regulerer dog kun arbejder, der er omfattet af lovforslagets §
1, herunder afværgeforanstaltninger omfattet af § 4. Udførelse af arbejder,
der ikke er omfattet af § 1, forudsætter således stadig, at Vejdirektoratet
indhenter de fornødne tilladelser og dispensationer mv. efter den i § 5
nævnte lovgivning.
Bestemmelsen finder endvidere alene anvendelse i anlægsfasen, indtil det
enkelte anlægsprojekt, jf. § 1, nr. 1-4 er færdigt i sin helhed. Ved den
efterfølgende administration efter de nævnte love skal det lægges til grund,
99
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
at anlæggene kan drives og vedligeholdes på normal vis, når projektet er
gennemført, men hvis der som led i driftsfasen skal foretages nye ændringer
i tilstanden, f.eks. i et fredet område eller et naturområde, finder de normale
regler anvendelse.
I
stk. 1
foreslås, at udførelse af arbejder efter § 1 i denne lov ikke kræver
tilladelse efter § 35, stk. 1, i lov om planlægning, § 8 i lov om forurenet jord
eller dispensation efter §§ 50 og 65, stk. 1 og 2, b og § 65 b, stk. 1, i lov om
naturbeskyttelse.
Bestemmelsen indebærer for det første, at anlægsprojektet, herunder
afværgeforanstaltninger, kan gennemføres uden der skal søges dispensation
fra en eksisterende fredning. Bestemmelsen indebærer endvidere, at der
uden dispensation kan ændres i tilstanden af en række af de naturtyper, som
berøres i forbindelse med anlægsprojekterne. Tilsvarende gælder for
arbejder inden for sø-, å- og skovbeskyttelseslinjen, jf.
naturbeskyttelseslovens §§ 16 og 17. Hensynet bag bestemmelserne
varetages i anlægsprojektet af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og
inden for rammerne af de miljømæssige vurderinger. Administrative
tilladelser vil derfor ikke bidrage til et øget beskyttelsesniveau.
Bestemmelsen indebærer også, at der ikke skal indhentes landzonetilladelse
efter planlovens § 35 til opførelse af anlæg, der er omfattet af lovforslaget,
herunder til de midlertidige anlæg og installationer, eller
kommunalbestyrelsens tilladelse til at ændre anvendelsen af et
forureningskortlagt areal. Det er ved anlægsloven besluttet at opføre anlæg
og ændre arealanvendelsen.
Det foreslås i
stk. 2,
at reglerne om kommune- og lokalplaner i lov om
planlægning, ikke finder anvendelse på anlægsprojektet nævnt i § 1 i denne
lov.
Det
betyder,
at
anlægsarbejder,
varige
foranstaltninger,
afværgeforanstaltninger mv., der skal udføres for at gennemføre projekterne
i § 1, ikke kræver dispensation eller lignende fra eksisterende planlægning,
ligesom det ikke er påkrævet at vedtage nyt plangrundlag efter reglerne om
kommune- og lokalplaner for at kunne gennemføre anlægsprojekterne.
Fravigelsen af reglerne om kommune- og lokalplaner er begrundet i, at
anlægsloven udgør den retlige ramme for anlægsprojekterne, og
100
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
gennemførelsen af projekterne kræver derfor ikke fysisk planlægning efter
planloven.
Det forslås desuden i stk. 2, at en række regler, som begrænser adgangen til
at foretage en række af de helt nødvendige arbejder, som er en forudsætning
for at gennemføre anlægsprojekterne, ikke finder anvendelse. Det drejer sig
om bestemmelserne om offentlighedens adgang til og ophold i skove og på
udyrkede arealer (naturbeskyttelseslovens §§ 23 og 24), om nedlæggelse af
veje (naturbeskyttelseslovens § 26 a) og kapitel 4 i
artfredningsbekendtgørelsen om beskyttelse af arter uden for
habitatdirektivets bilag IV. Herudover fraviges bestemmelserne om
fredskovspligt i skovloven.
Derudover foreslås i
stk. 2,
at landbrugsloven ikke finder anvendelse. Det
indebærer bl.a., at der ikke skal søges om ophævelse af landbrugspligten
efter reglerne i landbrugslovens kapitel 5 samt regler udstedt i medfør heraf.
Fordi Folketinget med anlægsloven beslutter, at de arealer, som skal
anvendes til anlægsprojektet, ikke længere skal være landbrugsarealer, vil
det være overflødigt at gennemføre sagsbehandling på at ophæve
landbrugspligten og andre formelle begrænsninger efter landbrugsloven.
Det forslås endeligt i
stk. 2,
at museumslovens kapitel 8 og 8 a ikke finder
anvendelse. Bevaringsværdige hensyn efter museumsloven for så vidt angår
arealer, der er nødvendige for gennemførelsen af de i § 1 nævnte arbejder,
varetages af Vejdirektoratet som anlægsmyndighed og med inddragelse af
de relevante myndigheder.
I overensstemmelse med de miljømæssige vurderinger (VVM-
redegørelserne) varetager Vejdirektoratet som anlægsmyndighed som
nævnt hensynene bag de fravegne bestemmelser, og bestemmelsen har
derfor ikke betydning for det beskyttelsesniveau, som normalt vil blive
varetaget gennem de fravegne bestemmelser.
I
stk. 3
forslås, at hensynene bag de bestemmelser, der er nævnt i stk. 1 og
stk. 2, varetages af transportministeren.
Selv om § 5, stk. 1 og 2, indebærer, at dele af den almindelige natur- og
miljølovgivning ikke finder anvendelse, varetages hensynene bag disse
regler stadigvæk i projektet ved, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed
skal overholde anlægsloven og de retningslinjer, der fremgår af
lovforslagets bemærkninger, samt rammerne i de miljømæssige
undersøgelser, jf. bemærkningerne til stk. 1 og 2. Som også nævnt ovenfor
101
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
har bestemmelserne i § 5, stk. 1 og 2, derfor ikke betydning for det
beskyttelsesniveau, som normalt vil blive varetaget gennem de fravegne
bestemmelser.
I
stk. 4
forslås, at § 9 i lovbekendtgørelse nr. 503 af 20. april 2020 om afgift
af affalds- og råstoffer finder ikke anvendelse ved deponering af
havbundssediment hos en registreringspligtig virksomhed.
Det følger af § 9, stk. 1, i affalds- og råstofafgiftsloven, at der skal
betales
en afgift til staten for affald, der tilføres en registreringspligtig
virksomhed.
Ca.1.000.000
m
3
havbundssediment skal opgraves i forbindelse med
anlægsprojektet. Sedimentet er uegnet som opfyld på landjorden eller til
klapning i Kattegat, hvorfor det skal deponeres. Det planlægges
transporteret til Aalborg Fjordudvalgs sedimentdepot ved Rærup øst for
Aalborg.
Det er i anlægsbudgettet forudsat, at der ikke skal betales afgift til staten for
deponering af det havbundssediment, der opgraves i forbindelse med
anlægsprojektet.
Der henvises i øvrigt de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.3.
Til § 6
Efter gældende ret kan kommunalbestyrelsens eller en statslige
myndigheds afgørelser påklages til anden administrativ myndighed
(administrativ rekurs) af enhver, som har en retlig interesse og i henhold til
de fastlagte procedurer i den pågældende lovgivning.
Det foreslås i
stk. 1,
at kommunalbestyrelsens eller en statslig myndigheds
afgørelser vedrørende anlægsprojektet, som træffes efter byggeloven, lov
om jagt og vildtforvaltning, lov om naturbeskyttelse, kystbeskyttelsesloven,
lov om vandløb med undtagelse af kapitel 13, lov om skove, lov om
vandforsyning mv., lov om miljøbeskyttelse, lov om råstoffer og regler
udstedt i medfør af disse love, ikke kan påklages til anden administrativ
myndighed, jf. dog stk. 2.
Med bestemmelsen foreslås det, at reglerne om klageadgang,
klagemyndighed og opsættende virkning af klage i de nævnte love fraviges,
102
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
således at klage over afgørelser efter de nævnte love i forbindelse med det
samlede anlægsprojekt ikke følger de normale regler i de respektive love og
afskæres. En afskæring af klageadgangen er fundet nødvendig af
fremdriftshensyn. Afgørelserne kan fortsat indbringes for domstolene, dog
med de frister, der fremgår af lovforslagets § 13, stk. 1.
Bestemmelsen er ikke afgrænset til arbejder på selve anlægsprojektet, idet
bestemmelsen også omfatter andre afgørelser efter de nævnte love, når disse
påvirker adgangen til at gennemføre projektet eller kan medføre forsinkelse
eller lignende. For eksempel er råstofindvinding uden for anlægsprojektet
også omfattet.
Behandlingen af sagerne er i øvrigt fortsat reguleret af de nævnte love, hvor
disse ikke er fraveget efter lovforslagets § 5, dvs. at de regler, der gælder for
ansøgninger, regler om tilsyn og straf og om fremgangsmåden ved
afgørelser ligeledes gælder uændret. Tilsvarende gælder de krav og
betingelser, som gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene.
De omhandlede aktiviteter og arbejder forudsætter i nogle tilfælde desuden
forudgående miljøkonsekvensvurdering og -tilladelse. De miljømæssige
konsekvenser af anlægsprojektet er beskrevet og vurderet i
miljøkonsekvensrapporten, og der skal ikke foretages nye VVM-
procedurer. Kommunalbestyrelsen eller en statslig myndighed bør tage
udgangspunkt i den gennemførte miljøkonsekvensrapport, når der i
tilladelser skal fastsættes krav og vilkår efter de respektive love. Hvis der er
tale om ændringer eller udvidelser af anlægsprojekterne, finder den
foreslåede bestemmelse i § 3 anvendelse ved ændringer mv. i anlægsfasen.
Der henvises i den forbindelse til de almindelige bemærkninger samt
lovforslagets § 3 med tilhørende bemærkninger.
Afskæring af klageadgangen gælder alene for afgørelser efter de nævnte
love vedrørende anlægsprojektet i anlægsfasen. Bestemmelsen finder ikke
anvendelse, hvis der f.eks. måtte være behov for afgørelser efter de nævnte
love vedrørende driften mv. af vejanlæggene.
Det foreslås i
stk. 2,
at anlægsmyndigheden kan indbringe kommunale
afgørelser vedrørende anlægsprojektet, herunder f.eks. et vilkår efter de i
stk. 1 nævnte love, for transportministeren som administrativ klageinstans.
Transportministerens behandling af klagesager efter stk. 2 er fortsat
reguleret af de i stk. 1 nævnte love, dvs. at de krav og betingelser, som
103
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
gælder for tilladelser, dispensationer mv. efter lovene, fortsat gælder. Hvor
det ved udøvelsen af et skøn er muligt efter de pågældende love at inddrage
hensynet til en ansøger, en bygherre eller et samfundsmæssigt hensyn til
anlægsprojektet, vil transportministeren også kunne inddrage og lægge
afgørende vægt på disse hensyn ved afgørelse af klagesagen. Ministeren vil
i den forbindelse kunne udnytte sin viden om anlægsprojektet.
Med
stk. 3
foreslås transportministeren bemyndiget til for sager, der
vedrører anlægsprojektet, at kunne overtage den pågældende
kommunalbestyrelsens beføjelser efter de i stk. 1 nævnte love i enkeltsager.
Adgangen vedrører alene kompetencen til at træffe afgørelse i en nærmere
bestemt enkeltsag (call in), som verserer hos kommunalbestyrelsen efter de
i stk. 1 nævnte love. Bestemmelsen vil bl.a. blive udnyttet, hvor en sag på
grund af væsentlige hensyn til fremdriften i byggeriet kræves behandlet og
afgjort af en myndighed, der har betydelig indsigt i sammenhængen og
rammerne for projektet. Bestemmelsen kan endvidere navnlig være relevant
i forhold til stk. 2, hvis en kommune ikke træffer afgørelse i en sag, der er
af væsentlig betydning for fremdriften i anlægsprojektet.
Transportministeren skal – ligesom efter stk. 2 – træffe afgørelse efter
bestemmelserne i og praksis efter de love, der er nævnt i stk. 1, idet hensynet
til anlægsprojektet, herunder til at undgå væsentlig forsinkelse eller
fordyrelse af anlægsprojektet dog, hvis det er muligt efter de pågældende
love, kan tillægges betydning. Selvom transportministeren beslutter at
træffe afgørelse i en nærmere bestemt sag, ændrer denne beslutning ikke på
de almindelige regler om tilsyn og håndhævelse. Transportministeren kan
dog også beslutte at overtage kompetencen i en tilsynssag.
Af det foreslåede
stk. 4
følger, at der ikke i klagesager efter stk. 2 og i sager,
hvor transportministeren har overtaget kommunalbestyrelsens beføjelser
efter stk. 3, kan ske påklage af ministerens afgørelse til anden administrativ
myndighed.
Bestemmelsen ændrer ikke ved, at sagerne vil kunne blive indbragt for
domstolene. I tilfælde af søgsmål vedrørende transportministerens
afgørelser efter stk. 3 og 4 gælder reglerne om søgsmålsfrist og
omkostninger i lovforslagets § 13. Der henvises til bemærkningerne til § 13.
Med
stk. 5
foreslås det, at transportministeren bemyndiges til at fastsætte
regler om, at kommunalbestyrelsen til brug for transportministerens
behandling af klagesager efter stk. 2, eller call in-sager efter stk. 3, har pligt
104
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
til at tilvejebringe oplysninger til brug for en vurdering af forhold, der
reguleres efter de i stk. 1 nævnte love, inden for den pågældende kommune.
Bestemmelsen skal sikre, at transportministeren kan få de oplysninger, som
kommunalbestyrelsen er i besiddelse af – eller som kommunalbestyrelsen
med rimelighed kan pålægges at tilvejebringe – til brug for
transportministerens behandling af sagen. Bestemmelsen svarer til
bestemmelsen i miljøbeskyttelseslovens § 83, hvorefter miljøministeren kan
pålægge kommunalbestyrelser at tilvejebringe oplysninger til brug for en
vurdering af forhold, der reguleres efter loven, inden for den enkelte
kommunes område. Oplysningerne kan forlanges afgivet i en bestemt form.
Det foreslås i
stk. 6,
at de kommunale tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn
med kommunalbestyrelsens afgørelser omfattet af stk. 1. Efter kapitel VI i
lov om kommunernes styrelse (lovbekendtgørelse nr. 47 af 15. januar 2019)
fører Ankestyrelsen tilsyn med, at kommunerne overholder den lovgivning,
der særligt gælder for offentlige myndigheder, i det omfang der ikke er
særlige klage- eller tilsynsmyndigheder, der kan tage stilling til den
pågældende sag. Af samme lovs kapitel VII følger det, at Social- og
Indenrigsministeriet er rekursinstans i forhold til en række nærmere angivne
afgørelser om sanktioner, samtykke og godkendelse, som træffes af
Ankestyrelsen, samt at Social- og Indenrigsministeriet er øverste
tilsynsmyndighed i forhold til Ankestyrelsens dispositioner eller
undladelser som led i udøvelsen af tilsynet. Det følger af § 1, stk. 2, i lov
om kommunernes styrelse, at reglerne i lov om kommunernes styrelse viger
for anden lovgivning.
Fravigelsen af reglerne om klageadgang, klagemyndighed og opsættende
virkning af klage i stk. 1, kan indebære, at de kommunale
tilsynsmyndigheder får en kompetence, som de ikke har efter gældende
lovgivning. Da dette ikke er hensigten, foreslås det i stk. 6, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke fører tilsyn med kommunalbestyrelsens afgørelser
omfattet af stk. 1. Der henvises til ovenstående begrundelse for at fravige
reglerne om klageadgang i de i stk. 1 nævnte love.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at hverken Ankestyrelsen eller
Social- og Indenrigsministeriet har kompetence til at føre tilsyn med
kommunalbestyrelsens
afgørelser
efter
stk.
1,
herunder
sagsbehandlingsregler, hvor vurderingen af lovligheden bedst kan foretages
sammen med en vurdering af lovligheden af afgørelsen, f.eks. begrundelse,
lovlige/saglige kriterier og officialmaksimen.
105
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det er alene afgørelser efter stk. 1, som de kommunale tilsynsmyndigheder
afskæres fra at føre tilsyn med. Det indebærer, at de kommunale
tilsynsmyndigheder ikke vil kunne påse kommunernes overholdelse af f.eks.
reglerne i forvaltningsloven om inhabilitet, partsaktindsigt, partshøring mv.
samt aktindsigt efter lovbekendtgørelse nr. 145 af 24. februar 2020 om
offentlighed i forvaltningen.
Der er uanset den foreslåede § 6 fortsat muligt at indbringe afgørelser til
Folketingets Ombudsmand, hvilket ikke har opsættende virkning.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger i afsnit 3.6.3.
Til § 7
Det foreslås i § 7, at bestemmelserne i §§ 5 og 6 om fravigelse af anden
lovgivning finder tilsvarende anvendelse på ændringer og udvidelser af
anlægsprojekterne nævnt i § 1.
Bestemmelsen medfører bl.a., at tilladte projektændringer og -udvidelser,
herunder nye eller ændrede afværgeforanstaltninger, også kan gennemføres
uden anvendelse af den i § 5 nævnte lovgivning, og at klageadgangen efter
de i § 6 nævnte love er afskåret også for de afgørelser, som vedrører
ændringen eller udvidelsen.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets §§ 5 og 6 med tilhørende
bemærkninger.
Til § 8
Det følger af vejlovens § 77, stk. 1 og 2, om gæsteprincippet, at arbejder på
ledninger i eller over offentlige veje, herunder om nødvendig flytning af
ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes af vejmyndigheden
inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage,
betales af ledningsejeren, medmindre andet er særligt bestemt ved aftale,
kendelse afsagt af en ekspropriationskommission nedsat i henhold til lov om
fremgangsmåde ved ekspropriation af fast ejendom eller afgørelse truffet af
en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens §§ 37 og 38, jf. § 40.
Tilsvarende bestemmelser findes i § 70 i lov om private fællesveje for så
vidt angår ledninger i eller over private fællesveje i byer og bymæssige
områder.
106
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Med
stk. 1
foreslås det, at arbejder på ledninger i eller over arealer i området,
hvor anlægsprojektet nævnt i § 1 skal gennemføres, herunder om
nødvendigt flytning af ledninger i forbindelse med arbejder, der iværksættes
under gennemførelsen af projektet, betales af ledningsejeren.
Med bestemmelsen i
stk. 2,
foreslås det, at stk. 1 ikke finder anvendelse,
hvis andet er særligt bestemt ved aftale ved kendelse afsagt af en
ekspropriationskommission nedsat i henhold til ekspropriationsprocesloven
eller afgørelse truffet af en kommunalbestyrelse efter vandforsyningslovens
§§ 37 og 38, jf. § 40.
I
stk. 3,
foreslås, at det bliver præciseret, at ledningsarbejder udføres af
ledningsejer. For ledningsarbejder inden for offentligt vejareal følger det af
vejlovens § 77, stk. 3. Uden for offentligt vejareal er udgangspunktet og
praksis desuden, at det er ledningsejer, der udfører ledningsarbejderne, men
med forslaget til stk. 3, præciseres dette.
Til § 9
Det følger af vejlovens § 79, stk. 1, at i forbindelse med en
vejmyndighedsarbejder efter § 77, der iværksættes af vejmyndigheden
inden for rammerne af de formål, som vejmyndigheden kan varetage, skal
vejmyndigheden tage hensyn til ledninger i eller over vejarealet.
Af vejlovens § 79, stk. 2, fremgår det, at vejmyndigheden så tidligt som
muligt skal drøfte et planlagt arbejde med ledningsejeren med henblik på at
undersøge, hvordan arbejdet kan tilrettelægges på den mest
hensigtsmæssige måde for vejmyndigheden og ledningsejeren.
Med
stk. 1
foreslås det, at i forbindelse med gennemførelsen af
anlægsprojektet nævnt i § 1 skal anlægsmyndigheden tage hensyn til
ledninger omfattet af § 8 og så tidligt som muligt drøfte et planlagt arbejde
med ledningsejeren med henblik på at undersøge, hvordan anlægsarbejdet
kan tilrettelægges på den mest hensigtsmæssige måde for begge parter.
Forsyningsledninger er vigtige infrastrukturanlæg, og det er anerkendt i
gældende ret, at anlægsmyndigheder i forbindelse med anlægsprojekter skal
vise hensyn til ledningerne, herunder så tidligt som muligt drøfte et planlagt
arbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges på den
mest hensigtsmæssige måde for både myndigheden og ledningsejeren.
107
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Formålet er at sikre, at ledningsejeren får mulighed for at fremsætte forslag
til eventuelle ændringer af det planlagte anlægsarbejde, når dette medfører,
at ledningsejeren skal afholde udgifter til arbejder på eller flytning af
ledningen. Ledningsejeren skal således inddrages med henblik på at
undersøge, hvordan et anlægsarbejde kan tilrettelægges på den
samfundsøkonomisk mest hensigtsmæssige måde.
Bestemmelsen indebærer, at Vejdirektoratet som anlægsmyndighed skal
koordinere anlægsarbejdet med ledningsarbejderne bl.a. ved at indgå i en
dialog med ledningsejerne og ved at udarbejde ledningsprotokoller mv.
Med
stk. 2
foreslås det, at hvis ikke der kan opnås enighed med
ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på de arealer, hvori
eller hvorover ledningerne er anbragt, skal tilrettelægges, kan
transportministeren efter at have meddelt ledningsejeren, at det planlagte
anlægsarbejde på arealet påbegyndes, gennemføre anlægsarbejdet og kræve
bestemte ledningsarbejder udført af ledningsejeren.
Med bestemmelsen fastsættes det, hvad der skal gælde, hvis der ikke kan
opnås enighed med ledningsejeren om, hvordan planlagte anlægsarbejder på
arealer, hvori og hvorover ledninger er anbragt, skal tilrettelægges.
Transportministeren kan i så fald påbyde ledningsejeren at udføre de
ledningsarbejder, som er nødvendige for gennemførelse af anlægsarbejdet.
Bestemmelsen skal sikre, at anlægsprojektet kan gennemføres inden for de
fastlagte tidsrammer.
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 9, stk. 2, til at
udstede et påbud til ledningsejeren gælder, uanset om det er anlægsprojektet
eller dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage
ledningsarbejder.
Vejdirektoratet skal, hvis forholdene gør det nødvendigt, som
anlægsmyndighed rette henvendelse om udstedelse af et påbud til
transportministeren, som afgør, om der er grundlag for at meddele påbud til
ledningsejeren. Transportministeren har tilsvarende kompetence i andre
anlægslove, herunder Cityring-loven og anlægsloven for den faste
forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark, lov om
anlæg af en ny jernbane over Vestfyn og lov om anlæg af en
Nordhavnstunnel.
108
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Det forudsættes, at Vejdirektoratet forinden har søgt at drøfte det planlagte
anlægsarbejde med ledningsejeren med henblik på, at arbejdet tilrettelægges
på den mest hensigtsmæssige måde for både anlægsprojektet og
ledningsejeren.
Med
stk. 3
foreslås det, at transportministeren i særlige tilfælde kan lade de
påbudte ledningsarbejder, jf. stk. 2, udføre for ledningsejerens regning.
Bestemmelsen vil kunne finde anvendelse, hvor ledningsejeren ikke inden
for en i forhold til anlægsprojektet rimelig frist udfører de påbudte
ledningsarbejder og dermed forsinker anlægsprojektet. Særlige tilfælde vil
således, f.eks. kunne foreligge, hvis en forsinkelse af færdiggørelsen af
ledningsarbejder medfører store fordyrelser f.eks. i form af erstatninger eller
kompensation til andre entreprenører, der bliver forsinket i udførelsen af
deres arbejdsopgave. Transportministeren vil i givet fald være forpligtet til
at lade arbejderne på ledningerne udføre ved en anden med faglig indsigt i
det pågældende ledningsarbejde. Det vil omkostningsmæssigt kunne
komme ledningsejeren til skade, såfremt ledningsejeren ikke udfører eller
bistår i forbindelse med ledningsarbejdet, herunder som minimum ved
tekniske anvisninger (manglende iagttagelse af tabsbegrænsningspligt).
Transportministerens kompetence efter lovforslagets § 8, stk. 3, til at udføre
de påbudte ledningsarbejder gælder, uanset om det er anlægsprojektet eller
dertilhørende arbejder, der gør det nødvendigt at foretage ledningsarbejder.
Transportministeren har tilsvarende kompetence i de anlægslove, som er
nævnt ovenfor.
Den foreslåede bestemmelse i § 9 svarer desuden, for så vidt angår ledninger
i eller over offentlige vejarealer, til bestemmelsen i lov om offentlige veje §
79, stk. 4.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 10.
Til § 10
I forbindelse med
prøvelsen af et
anlægsprojekt
efter
ekspropriationsproceslovens § 13, stk. 1, kan ekspropriationskommissionen
tage stilling til bl.a. ledningsomlægninger, herunder træffe beslutning om
konkrete tekniske løsninger. Det forudsættes, at Vejdirektoratet som
anlægsmyndighed og ledningsejeren så vidt muligt indgår aftaler om
109
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
tekniske løsninger for ledningsarbejder uden inddragelse af
ekspropriationskommissionen, men hvis parterne ikke kan nå til enighed,
kan spørgsmålet forelægges kommissionen. Dette gælder dog ikke, hvis
transportministeren har meddelt påbud til ledningsejeren om udførelse af
bestemte ledningsarbejder, jf. lovforslagets § 9, stk. 2, da
ekspropriationskommissionen ikke har kompetence til at efterprøve
ministerens afgørelser.
Ekspropriationskommissionen kan også tage stilling til spørgsmål om
udgifter forbundet med ledningsarbejder, jf. ekspropriationsproceslovens §
17, stk. 4, om andre økonomiske tab end ekspropriationserstatning.
Taksationskommissionen har kompetence til som rekursinstans at behandle
tvister om betaling for ledningsarbejder, som har været behandlet af
ekspropriationskommissionen.
I
stk. 1
foreslås det, at tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet af
den foreslåede § 8, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse truffet
i medfør af den foreslåede § 9, afgøres af ekspropriations- og
taksationsmyndighederne i henhold ekspropriationsprocesloven.
Den foreslåede bestemmelse præciserer således i overensstemmelse med
administrativ
praksis
på
området,
at
ekspropriations-
og
taksationsmyndighederne i henhold til ekspropriationsprocesloven har
kompetencen til at afgøre tvister om erstatning for ledningsarbejder omfattet
af den foreslåede § 8, og tvister om erstatning som følge af en afgørelse
truffet i medfør af den foreslåede § 9, uanset om det konkrete anlægsarbejde,
som nødvendiggør ledningsarbejder, i øvrigt skal behandles af
ekspropriationskommissionen i forbindelse med ekspropriation af fast
ejendom til anlægsprojektet.
Ekspropriations- og taksationsmyndighedernes kompetence efter
lovforslagets § 10 til at behandle tvister omfattet af forslagets §§ 8 og 9
gælder, uanset om tvisten udspringer af et ledningsarbejde nødvendiggjort
af gennemførelsen af anlægsprojektet.
Med stk. 2 foreslås det, at reglerne i vejlovens § 103 finder tilsvarende
anvendelse ved erstatningsfastsættelsen. Bestemmelsen medfører, at
reglerne i vejlovens § 103 skal finde anvendelse ved erstatningsfastsættelsen
i tvister omfattet af lovforslagets § 10, stk. 1, herunder at der i en eventuel
110
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
erstatning kan foretages fradrag for generelle og specielle fordele.
Erstatningen kan helt bortfalde, hvis indgrebet skønnes at medføre større
fordele for ejeren end det tab, der påføres ejeren ved foranstaltningen.
Til § 11
Der har i en række andre anlægsprojekter været etableret en ordning, hvor
støjramte boliger har kunnet søge tilskud til støjisolering. En lignende
ordning vil blive etableret i forbindelse med dette lovforslag, men af hensyn
til at kunne fastsætte frister for ordningens afvikling, se nedenfor, lovfæstes
ordningen for anlægsprojektet.
I
stk. 1
foreslås, at der etableres en ordning, hvor særligt støjramte
helårsboliger kan søge om tilskud til støjisolering i form af facadeisolering.
Ordningen etableres og administreres af Vejdirektoratet i henhold til
”Projektvejledning
for
administration
af
Vejdirektoratets
støjisoleringsordning (Vejdirektoratet, 2009)”.
Med ordningen sikres, at de helårsboliger, som Vejdirektoratet udpeger som
særligt ramt af støj som følge af anlæg af motorvejen, kan søge om tilskud
til støjisolering af facader. Pr. 1. januar 2021 er det maksimale
tilskudsberettigede beløb pr. bolig fastsat til 136.481,02 kr. inkl. moms
(reguleringsindeks 105,60 pr. 30. september 2020). Udgifter til ordningen
afholdes af anlægsbevillingen.
I
stk. 2
foreslås, at ansøgning om tilskud skal været modtaget senest 36
måneder efter motorvejen, jf. § 1, er taget i brug.
Ordningen er omfattet af anlægsprojektets økonomi. Af hensyn til den
økonomiske afvikling og afslutning af anlægsprojektet er det nødvendigt at
indsætte en frist for ansøgning om tilskud. 36 måneder efter anlægget er
taget i brug vurderes at være en rimelig periode for ejer af en støjramt bolig
til at beslutte, om man ønsker at foretage støjisolering og søge om tilskud
herom. Ansøgning om tilskud er ikke bindende for boligejer.
Motorvejen betragtes som taget i brug, når den er åbnet for trafik i alle spor.
Med
stk. 3
foreslås, at Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til
Transportministeriet, og at der indføres en klagefrist på 4 uger.
At Vejdirektoratets afgørelse om tilskud kan påklages til
Transportministeriet, er i overensstemmelse med hidtil praksis for
tilsvarende ordninger i andre anlægsprojekter om tilskud til støjisolering.
111
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Med
stk. 4
foreslås, at ordningen om tilskud til facadeisolering af boliger,
der er særligt støjramte af motorvejen, jf. § 1, ophører 60 måneder efter
motorvejen er taget i brug.
På baggrund af erfaringer med tidligere støjisoleringsordninger vurderes det
nødvendigt at indsætte en slutdato for ordningen. Det betyder, at
Vejdirektoratets afgørelse om tilskud skal være udnyttet inden 60 måneder
efter, at motorvejen er taget i brug. Det følger således af stk. 4, at hvis en
ansøgning er indsendt inden de i stk. 2 foreslåede 36 måneder, skal selve det
tilskudsberettigede støjisoleringsarbejdet være udført, færdigmeldt og
begæring om udbetaling indsendt inden 60 måneder efter, at motorvejen er
taget i brug.
Til § 12
Af
stk. 1
foreslås det, at Aalborg Kommune afholder alle omkostninger
forbundet med anlægget af lokalbroen, jf. § 1, stk. 1, nr. 4.
De nærmere betingelser vil skulle fastsættes i en samarbejdsaftale
mellem Aalborg Kommune og Vejdirektoratet, jf. stk. 2.
I stk.
2
foreslås det, at betingelserne for afholdelse af udgifter under
anlægsarbejdet af lokalbroen, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, mellem Vejdirektoratet
og Aalborg Kommune reguleres nærmere i en samarbejdsaftale, som skal
indgås, inden anlægsarbejdet kan udbydes.
Bestemmelserne skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, som
bemyndiger trnasportministeren til at udføre projektet.
Som det fremgår af stk. 2, er det en betingelse for igangsættelse af
anlægsprojektet, og konkret for at Vejdirektoratet udbyder anlægsarbejder
forbundet med projektet, at der forinden er indgået bindende aftale om de
økonomiske forhold som beskrevet i bestemmelsen.
Til § 13
Med
stk. 1
foreslås det, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven skal
være anlagt inden seks måneder efter, at afgørelsen er meddelt adressaten
eller offentliggjort.
Med den foreslåede søgsmålsfrist sikres det, at der efter en vis periode ikke
kan rejses tvivl ved domstolene om rigtigheden af en afgørelse efter loven.
Fristen gælder ethvert søgsmål mod myndighederne, der forudsætter en
112
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
prøvelse af den pågældende afgørelse. Søgsmålsfristen kan ikke fraviges af
den myndighed, der har truffet den pågældende afgørelse.
Alle afgørelser i medfør af loven vil – i anonymiseret form i det omfang det
vurderes hensigtsmæssigt – blive bekendtgjort på afgørelsesmyndighedens
hjemmeside.
Trafikstyrelsens afgørelser i medfør af vejlovens kapitel 2 a vedrørende
anlægsprojektet vil blive offentliggjort på Trafikstyrelsens hjemmeside.
Søgsmålsfristen regnes fra dagen, hvor afgørelsen bekendtgøres eller er
meddelt den pågældende afhængig af, hvilket tidspunkt der ligger sidst.
Den foreslåede bestemmelse i
stk. 2
indebærer, at retten ved søgsmål om
forhold vedrørende miljøet, der er omfattet af loven, skal påse, at
omkostningerne ved sagen ikke er uoverkommeligt høje for de berørte
parter. Forpligtelsen påhviler alle retsinstanser.
Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med de gældende regler i
lovbekendtgørelse nr. 1445 af 29. september 2021 Retsplejeloven.
Udgangspunktet i loven er, at den tabende part erstatter de udgifter, som den
vindende part har afholdt, forudsat disse har været fornødne til sagens
forsvarlige udførelse. Udgifter til bistand af advokat mv. erstattes med et
passende beløb, og de øvrige udgifter erstattes fuldt ud. I medfør af
retsplejelovens § 312, stk. 3, kan retten dog af egen drift bestemme, at den
tabende part ikke eller kun delvist skal erstatte modparten de påførte
udgifter, hvis særlige grunde taler for det. Sådanne grunde vil kunne
foreligge, hvis omkostningerne i modsat fald vurderes at ville være
uoverkommeligt høje for den pågældende, hvor der i henhold til
lovgivningen eller internationale forpligtelser mv., er et krav om, at de
tilgængelige retsmidler ikke må være uoverkommeligt dyre. Samtidig skal
forslaget ses i sammenhæng med reglerne i retsplejelovens kapitel 31 om
bl.a. retshjælp og fri proces.
Bestemmelsen har til hensigt at sikre overholdelse af kravet i Århus-
konventionen om, at de tilgængelige retsmidler ikke må være
uoverkommeligt dyre. Bestemmelsen skal derfor forstås i overensstemmelse
med konventionen og VVM-direktivet samt EU-Domstolens praksis, der
knytter sig hertil, jf. herved bl.a. EU-Domstolens domme af henholdsvis 11.
april 2013 i sag C-260/11, Edwards og Pallikaropoulos, og 13. februar 2014
i sag C-530/11, Kommissionen mod Storbritannien.
Der henvises herudover til de almindelige bemærkninger.
113
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 78: Udkast til lovforslag om anlæg af en 3. Limfjordsforbindelse, fra transportministeren
UDKAST
Til § 14
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2022.
114