Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
1. december 2021
2021-845
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Til Transportudvalgets orientering oversender jeg vedhæftede brev
fra Odense Letbane P/S (bilag 1). Her oplyser Odense Letbane P/S,
at driftsstarten for Odense Letbane må udskydes fra årsskiftet
2021/2022 til foråret 2022.
Odense Letbane oplyser, at dette skyldes, at letbanens hovedentre-
prenør ikke har været i stand til at overholde den overdragelses-
dato, som hidtil har været aftalt.
Odense Letbane henviser til de godkendelser, som Banedanmark
skal give i forbindelse med anlægget af letbanen. Det er letbanesel-
skabets ansvar at sikre overholdelsen af sikkerhedskrav, og at tids-
planen for anlægsprojektet tager højde for dette. Jeg har dog bedt
Banedanmark udarbejde et notat om styrelsens rolle i sagen, samt
hvilket initiativer styrelsen har taget. Jeg vil eftersende notatet til
Udvalget.
Det er Odense Letbanes vurdering, at eventuelle merudgifter som
følge af forsinkelsen kan afholdes inden for de afsatte reserver.
Odense Letbane P/S har orienteret Transportministeriet om detal-
jerne i selskabets økonomiske vurderinger, men af hensyn til sel-
skabets forhandlingsposition over for sine entreprenører, vedlæg-
ges eller offentliggøres disse vurderinger ikke.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht