Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
29. november 2021
2021-2734
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Ekstern høring af udkast til lovforslag om om-
bygning af Aarhus H
Til Transportvalgets orientering sendes vedlagte udkast til lov-
forslag om ombygning af Aarhus H. Lovforslaget er samtidig sendt
i ekstern høring. Høringsfristen udløber den 5. januar 2022.
Lovforslaget er opfølgning på drøftelser blandt partierne bag afta-
len om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti,
Det Radikale Venstre og Enhedslisten) fra januar 2014 og aftalen
om en grøn transportpolitik (Socialdemokratiet, Venstre og De
Konservative, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radi-
kale Venstre og Liberal Alliance) fra januar 2009 samt aftalen om
en Infrastrukturplan 2035 (Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Fol-
keparti, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre, Enhedsli-
sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance,
Alternativet og Kristendemokraterne) fra juni 2021.
Med lovforslaget bemyndiges transportministeren til at ombygge
Aarhus H og området omkring stationen.
Ombygningen skal muliggøre, at strækningen Fredericia – Aarhus
– Aalborg kan betjenes elektrisk togmateriel, herunder Fremtidens
Tog, som er en samlet betegnelse for DSB’s nye eldrevne togmate-
riel. Fremtidens Tog skal efter gældende planer indsættes på
strækningen mellem Fredericia – Aarhus – Aalborg ultimo decem-
ber 2026 og dermed også betjene Aarhus H. Derudover udvides ka-
paciteten på Aarhus H, så stationen bl.a. kan afvikle Fremtidens
Tog i fuld længde.
På baggrund af projektets størrelse, beliggenhed og kompleksitet er
det vurderet nødvendigt at regulere visse myndighedsforhold samt
fravige visse love og klageadgange relateret til anden lovgivning,
hvor det konkret har betydning for projektet. Dette er bl.a. af hen-
syn til at sikre fremdrift i projektet.
Denne fravigelse af anden lovgivning har ikke som konsekvens, at
de for lovene bagvedliggende hensyn (fx natur- og miljøhensyn)