28. november 2021
Transportministeriet
Høringssvar til udkast til bekendtgørelse om ændring af be-
kendtgørelse om Banedanmarks opgaver og beføjelser
Sagsnummer 2021
–
77.
Kære Transportministerie
Rådet for Bæredygtig Trafik har følgende kommentarer:
Rådet er tilfreds med indarbejdelsen af den nye § 4a, der sikrer varetagelse af sam-
ordningsmekanismer efter artikel 7e i Europa Parlamentets og Rådets direktiv (EU)
2016/2370 af 14. december 2016 om ændring af direktiv 2012/34/EU for så vidt an-
går åbning af markedet for indenlandsk passagertransport med jernbane og forvalt-
ning af jernbaneinfrastrukturen.
Vi forudsætter herved, at Banedanmark tillægger det arbejde der hermed skal vareta-
ges den fornødne alvor og tager hensyn til de synspunkter der fremføres på samord-
ningsmøderne.
Mere generelt finder vi at bekendtgørelsen bør strammes op omkring Banedanmarks
ansvar for at jernbanetrafikken kan gennemføres så gnidningsfrit som muligt. Det bør
derfor i bekendtgørelsen præciseres, at det er Banedanmarks opgave at sikre at jern-
banetrafikken kan afvikles uden gener for hverken passagerer eller gods.
Det bør således indføjes under § 2, at Banedanmark normalt kun udfører sporarbejder
uden spærringer af spor, således at togkørslen kan fortsætte uhindret. Det er skade-
ligt for den kollektive trafik, når denne ikke fungerer tilfredsstillende ved sporarbejder
hvor der sker en minimering af togtrafikken eller indsættes langsommere og ube-
kvemme busser (uden mulighed for f.eks. cykelmedtagning) som erstatning.
Det bør ligeledes indarbejdes, at det er Banedanmark og ikke togoperatørerne, der
som ansvarlig for tilstedeværelse af kapacitet, også betaler for den erstatningsbefor-
dring som operatørerne er nødt til at indsætte ved sporarbejder hvor sporene spærres
for trafik. Det skal stadig være togoperatørerne, der fastlægger behovet for erstat-
ningsbefordringen, der skal give så vidt mulig samme service som de aflyste tog.
Dette for at sikre, at Banedanmark ikke overvælter omkostninger på operatørerne for
selv at billiggøre deres arbejde.
Med venlig hilsen
Niels Wellendorf
Bestyrelsesmedlem