Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 59
Offentligt
2484622_0001.png
Transportministeren
Transportudvalget
Folketinget
22. november 2021
2021-1160
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Supplerende høring af udkast til lovforslag
om ændring af færdselsloven (Fjernelse af
køretøjer, regulering af færdslen ved akutte
hændelser, fastsættelse af en lavere hastig-
hedsgrænse for et nærmere afgrænset om-
råde uden for tættere bebygget område,
standsning og parkering i skillerabat m.m.)
og ændring af lov om private fællesveje (vin-
tervedligeholdelsesordninger på private fæl-
lesveje)
Til
Transportudvalgets
orientering sendes vedlagte udkast til lov-
forslag om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regule-
ring af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere ha-
stighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere
bebygget område, standsning og parkering i skillerabat m.m.) og
ændring af lov om private fællesveje (vintervedligeholdelsesord-
ninger på private fællesveje) i supplerende høring. Udkastet har
været i offentlig høring i perioden 5. juli 2021 til 12. august 2021.
Udkastet som har været i offentlig høring indeholdt regler som for
lovforslaget indebærer:
1) Indførsel af hjemmel i færdselslovens§ 123, stk. 2, således at
Vejdirektoratet kan fjerne akut trafikfarlige køretøjer fra statsve-
jene, og få sine udgifter i forbindelse hermed afholdt af ejeren af
køretøjet.
2) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 123, således at A/S Sto-
rebælt og A/S Øresund som privat bro- og vejejer, kan fjerne køre-
tøjer fra Storebæltsforbindelsen og Øresundsmotorvejen.
3) Indførsel af hjemmel i færdselslovens § 90, stk. 1, således at Vej-
direktoratet som vejmyndighed for statsvejene eller vej- eller
broejeren kan regulere færdslen ved akutte hændelser på statsve-
jene og uden for bestemmelsens nuværende rammer, som er rela-
tivt restriktive.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring lovudkast om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje), fra transportministeren
2484622_0002.png
Side 2/3
4) Genindførelse af parkeringsforbud i yderrabatter i færdselslo-
vens § 28, stk. 3, og en bemyndigelsesbestemmelse hvorefter trans-
portministeren kan fastsætte regler om, at kommunalbestyrelsen
med samtykke fra politiet kan bestemme, at parkering på privat
grund kan undtages fra forbuddet.
5) Indførelse af hjemmel i færdselslovens § 42, stk. 5 således, at zo-
neskiltning uden for tættere bebyggede områder kan etableres.
Forslaget om, at der uden for tættere bebygget område, for et nær-
mere afgrænset område, der er særligt egnet hertil, kan fastsættes
en lavere hastighedsgrænse, skal forstås i sammenhæng med rege-
ringens fokus på at sikre en øget adgang til at fastsætte lavere lo-
kale hastighedsgrænser dér, hvor der er et lokalt behov herfor. I
bekendtgørelse nr. 1633 af 20. december 2017 om anvendelse af
vejafmærkning § 141, stk. 2 og 3, fremgik det at der uden for tæt-
tere bebyggede områder kunne etableres zoner med hastigheder på
30 km i timen, 40 km i timen eller 50 km i timen. Da færdselsloven
ikke ineholdte hjemmel til fastsættelse af en lavere hastigheds-
grænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebyg-
get område, har Transportministeriet bedt Vejdirektoratet om at
ophæve bestemmelsen i bekendtgørelsen. I forlængelse heraf tilve-
jebringes ovennævnte bestemmelse i færdselslovens § 42, stk. 5.
På baggrund af blandt andet indsendte hørringssvar til lovforsla-
get, har ministeriet vurderet at forslaget om genindførelse af par-
keringsforbud i yderrabatter i færdselslovens § 28, stk. 3, og en be-
myndigelsesbestemmelse hvorefter transportministeren kan fast-
sætte regler om, at kommunalbestyrelsen med samtykke fra poli-
tiet kan bestemme, at parkering på privat grund kan undtages fra
forbuddet ved en dispensationsmulighed bør ændres til et generelt
forbud mod standsning og parkering i skillerabat. Ved lovændrin-
gen præciseres eksplicit definitionen af skillerabat og yderrabat.
Med forslaget ændres retstilstanden dermed i forhold til stands-
ning og parkering i yderrabat i forhold til definitionen af "yderra-
bat", mens det fortsat vil være tilladt, at standse og parkere i yder-
rabatten, efter den definition, der foreslås med lovforslaget.
Hensynet har primært været, at finde en ordning, der på den ene
side tilgodeser hensynet til de større byer om et forbud mod
standsning og parkering i rabatterne mellem vej og cykelsti, men
som på den anden side ikke skaber uhensigtsmæssige regler i
landsbyer og mindre byer, hvor standsning og parkering i yderra-
batten oftest er at foretrække frem for standsning og parkering på
vejbanen.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 59: Orientering om supplerende høring af udkast til lovforslag om ændring af færdselsloven (Fjernelse af køretøjer, regulering af færdslen ved akutte hændelser, fastsættelse af en lavere hastighedsgrænse for et nærmere afgrænset område uden for tættere bebygget område, standsning og parkering i skillerabat m.m.) og ændring lovudkast om private fællesveje (vintervedligeholdelsesordninger på private fællesveje), fra transportministeren
2484622_0003.png
Side 3/3
Det er således hensigten med forslaget, at imødekomme de forskel-
lige hensyn i større og mindre byer, hvorfor der indføres et forbud
mod standsning og parkering i skillerabatter.
Lovforslaget sendes nu i supplerende høring med tilføjelse af skil-
lerabat i § 28, stk. 3, 2. pkt., således at det gøres klart, at der med
den foreslåede ændring gælder et standsnings- og parkeringsfor-
bud i skillerabatter.
Den supplerende høring har frist den 10. december 2021.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht