TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 58
Offentligt

Statsvejnettet 2021

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 610

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Titel

Statsvejnettet 2021

Oversigt over tilstand og udvikling

Rapport 610

Dato:

November 2021

Tryk:

Vejdirektoratet

For at mindske miljøbelastningen trykker Vejdirektoratet på papir

der opfylder både FSC og Ecolabel kravene.

ISSN (NET):

2245-0262

ISSN:

2245-0254

ISBN (NET):

978-87-94158-37-4

ISBN (TRYK):

978-87-94158-36-7

Vejdirektoratet, 2021

Oplysningerne i rapporten omhandler generelt forholdene på statsvejnettet ved udgangen af 2020.

Enkelte temaer har oplysninger opgjort med status juni 2021 (redaktionen er afsluttet september 2021).

Grafer/figurer: Hvor der ikke er anført kildeangivelse, er kilden Vejdirektoratet.

Link til elektronisk version og andre publikationer samt mere information om veje og trafik findes

på

vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Indhold

0. Forord

Aftale om Infrastrukturplan 2035

Vejdirektoratet og verdensmålene

1. Vejtrafikkens udvikling

2. Kapacitet og trængsel

3. Erhvervslivets transporter

4. Nemt og sikkert frem

5. Planlægning

6. Anlæg og drift

7. Trafiksikkerhed

8. Cykeltrafik

9. Miljø og støj

10. Klima

11. Tal og fakta

12. Kortoversigt

104

114

134

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Forord

Sammenhængen mellem aktiviteten i samfundet og

trafikudviklingen blev tydelig, da Danmark blev luk-

ket ned i foråret 2020. I april måned var trafikken godt

25 pct. lavere end på samme tidspunkt året før. Næv-

neværdigt er dog, hvor hurtigt trafikken og trængslen

kom tilbage i forbindelse med den gradvise genåbning

både efter sommeren 2020 og igen i foråret 2021. Tra-

fiktal fra september 2021 viser en samlet trafikstig-

ning på 4,5 pct. sammenlignet med september 2019.

Det bliver spændende at se de langsigtede effekter af

pandemien i de kommende år.

Særligt bemærkelsesværdigt er det, hvor stabil den

tunge transport har været under pandemien. Priorite-

ringen af at holde produktionen i Danmark i gang var

medvirkende til, at der kun var et mindre fald i gods-

transporten i foråret 2020. Samlet set var der en vækst

på 0,7 pct. for den samlede tunge transport i 2020.

For Vejdirektoratet har pandemien betydet både ud-

fordringer og muligheder. At holde anlægssarbejder i

gang under COVID-19 restriktioner har været en ud-

fordring - men er i hovedsagen lykkedes. Vejdirek-

toratet har således åbnet både nye anlæg samt gen-

nemført en række vedligeholdelsesarbejder i løbet af

det seneste år - og til tiden. Den mindre trafik i dele

af året har endog gjort det muligt at reducere spær-

retiderne på de mest belastede veje. Det har gjort det

muligt for entreprenørerne at afvikle anlægs- og ved-

ligeholdsarbejder mere effektivt.

Digitalisering er en naturlig del af Vejdirektoratets ud-

vikling. Udviklingen af BIM (Building Information Mo-

deling) er et eksempel på digitalisering på tværs af og

i samarbejde med anlægsbranchen og med store ef-

fektiviseringsmuligheder. BIM er allerede i anvendelse

i forbindelse med projekterne Fynske Motorvej, Nord-

havnstunnelen og Storstrømsbroen.

Bæredygtighed og innovation går heldigvis ofte hånd

i hånd. Eksempler på dette er udrulning af klimaven-

lig asfalt, klimavenlig jordhåndtering og omstilling til

LED-lyskilder. Udviklingen af et nyt værktøj (Infra-

LCA) til bestemmelse af infrastrukturens klimaaftryk

har perspektiver til at forbedre den måde, klima ind-

går i såvel planlægnings-, anlægs- og driftsfasen i

forbindelse med infrastrukturprojekter. Værktøjet kan,

gennem brug i planlægning til drift bidrage til at be-

grænse CO

-udslippet fra infrastruktur. Innovation af

de digitale kortlægningsmuligheder af flora og fauna

har øget mulighederne for at forbedre forholdene for

dyr og planter.

Omstilling til fossilfri transport har stort fokus. I Vej-

direktoratet arbejder vi med planlægning af ladein-

frastruktur på statsvejene og gennem administra-

tion af puljer til opstilling af ladeinfrastuktur og puljer

til fremme af cykeltrafik. Herudover bidrager Vejdi-

rektoratet til den generelle planlægning af omstillin-

gen med de relevante interessenter, virksomheder og

myndigheder på klima- og transportområdet. Hensig-

ten er at facilitere, at omstillingen til fossilfri transport

kan ske effektivt og med få så gener som muligt for

borgere, trafikanter og erhvervsliv.

Det skal afslutningsvis bemærkes, at der efter redak-

tionens afslutning er indgået aftale mellem Regerin-

gen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Li-

beral Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne

om ”Infrastrukturplan 2035". Aftalen er ikke indarbej-

det i rapporten, men en oversigt over aftalens indhold

på vejområdet er vist på de næste sider.

God læselyst!

Med venlig hilsen

Jens Holmboe

Vejdirektør

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Aftale om Infrastrukturplan 2035

Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal

Alliance, Alternativet og Kristendemokraterne indgik den 28. juni 2021 ”Aftale om

”Infrastrukturplan 2035.

Aftalen indebærer, at der samlet investeres og igang-

sættes nye initiativer på transportområdet for 105,8

mia.kr. i perioden 2022-2035. Sammen med de igang-

værende investeringer, fornyelse og vedligeholdelse

udgør investeringerne på transportområdet i alt ca.

161 mia. kr., hvoraf ca. 64 mia. kr. går til veje, ca. 86

mia. kr. går til jernbaner, og ca. 11 mia. kr. til en række

puljer og øvrige initiativer.

Under overskriften ”Fremtidens Veje” udtrykker af-

taleparterne ønske om, at færre skal sidde i kø, samt

et Danmark der hænger bedre sammen. Parterne er

også enige om, at fremtidens veje skal være grøn-

nere, og at støj fra trafikken er et væsentligt sam-

fundsproblem, som belaster mange danskere.

I planen afsættes der i perioden 2022 til 2035 ca.

44,0 mia. kr. til nye større vejanlægsprojekter. Syv

af disse forventes igangsat i 2022. Enhedslisten og

Alternativet står uden for denne del af aftalen.

Socialistisk Folkeparti står uden for aftalen for så vidt

angår 3. Limfjordsforbindelse.

Store anlægsprojekter der igangsættes i 2022:

•

Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Udbygning af motorvej E45/E20 mellem Fredericia

S og Kolding (Kolding V - MVK Kolding).

Udbygning af E45, Vejle (Hornstrup) - Skander-

borg S.

Udbygning af E45, Aarhus S - Aarhus N.

Ombygning af tilslutningsanlæg på E45 Aarhus

N-Randers N.

Udvidelse af Hillerødmotorvejens forlængelse til

motorvej.

2+1 vej mellem Ålbæk og Skagen.

Derudover afsættes der ca. 8,0 mia. kr. til puljer, som

udmøntes på projekter på statsvejnettet.

Puljer på statsvejnettet:

•

Pulje til land og by (øvrige statsvej og bedre

fremkommelighed).

Pulje til støjbekæmpelse.

Pulje til cyklisme (cykelfremme, cykelinfrastruktur

og cyklens år) (statsvej).

Ramme til ladeinfrastruktur langs statsvejnettet.

Pulje til bedre trafiksikkerhed (statsvej).

Pulje til rastepladser.

•

Der udmøntes ligeledes ca. 2,0 mia. kr. til tilskudspuljer

for kommunale projekter.

Kommunale tilskudspuljer:

•

Pulje til cyklisme (cykelfremme, cykelinfrastruktur

og cyklens år).

(kommunale tilskud).

Pulje til bedre trafiksikkerhed (kommunale tilskud).

El-delebiler.

•

Der udmøntes ca. 500,0 mio. kr. til prioriterede under-

søgelser på statsvejnettet samt 2,7 mia. kr. til styrket

fornyelse og vedligeholdelse af statsvejnettet.

På de næste sider vises oversigt og kort over planlæg-

nings- og anlægsprojekter i Investeringsplan 2035.

•

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tabel 0.1 til kort 0.1

Besluttede større anlægsprojekter , Infrastrukturplan 2035

Nr.

Projekt

2+1 vej mellem Ålbæk og Skagen

Ombygning af tilslutningsanlæg Aarhus N-Randers N

Udbygning af E45, Aarhus S-Aarhus N

Udbygning af E45, Vejle-Skanderborg S.

Udbygning af E45/E20 Fredericia S-Kolding

Kalundborgmotorvejens 3. etape.

Udbygning af Hillerødmotorvejens forlængelse

Ombygning af kryds på E55 ved Nykøbing F.

Ny jernbane over Vestfyn

Anlægsprojekter der igangsættes i 2023-2028

3. Limfjordsforbindelse ved Aalborg

Øget kapacitet, Sallingsund-Hanstholm

Ny Midtjysk motorvej Løvel-Klode Mølle

(to alternativer)

Motorvej nord om Herning

Øget kapacitet, Ringkøbing-Herning

Ny Midtjysk motorvej Give-Billund

Opgradering rute 11, Korskroen-Varde

Tunnel under Marselis Boulevard

Udbygning af E20 Syd om Odense

Ombygning af kryds ved Rudkøbing

Vestmotorvejen, nødspor Korsør-Vemmelev

Frederikssundmotorvejen

Motorvej Næstved-Rønnede

Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe

Udbygning af Motorring 4

Udbygning af Ring 4

Udbygning af Motorring 3-Ring 4

Forbedring af motorvejen ved Klampenborg/DTU

Øget kapacitet, Motorring 3

Udbygning af Amagermotorvejen

Udbygning af Ring 4-Farum

Øget kapacitet, rute 34, Haderup-Skive N

Opgradering af rute 26, E45-Søbyvad

Udbygning af rute 15, Bale-Tåstrup

Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup

Omfartsveje ved Abild og Skærbæk

Ny vejforbindelse til Stevns

Anlægsprojekter der igangsættes i 2022

Tabel 0.2 til kort 0.2

Nye undersøgelser i Infrastrukturplan 2035

Nr.

Projekt

VVM, Sallingsund-Hanstholm

VVM, Rute 34 Haderup-Skive N, øget kapacitet

VVM, Ny Midtjysk motorvej Løvel-Klode Mølle

(to alternativer)

VVM, Rute 26 E45-Søbyvad

VVM, Tunnel under Marselis Boulevard

VVM, Rute 15 Bale-Tåstrup

VVM, Omfartsveje ved Tirstrup og Trustrup

VVM Opgradering rute 11 Korskroen-Varde

VVM, Omfartsveje ved Abild og Skærbæk

Opdatering af VVM, Fredericia S-Kolding

Forundersøgelse, kapacitetsudvidelse på Vejlefjord

Opdatering af VVM, Motorvej nord om Herning

Strategisk analyse, ny vej- og baneforbindelse over

Lillebælt

Forundersøgelse, fast forbindelse mellem Als og Fyn

Opdatering af VVM, Udbygning af E20 Syd om Odense

VVM, opgradering af rute 9 på Tåsinge

Forundersøgelse, opgradering af rute 22

Strategisk analyse, nødspor Korsør-Vemmelev

VVM, Udbygning af Rute 9 ved Nørreballe

Opdatering af VVM, motorvej Næstved-Rønnede

VVM, Vejforbindelse til Stevns

Opdatering af VVM, Kalundborgmotorvejens 3. etape

Forundersøgelse, opgradering af rute 6

VVM, Udbygning af Motorring 3-Ring 4

Forundersøgelse, delvis nedrivning af Bispeengbuen

VVM, Udbygning af Amagermotorvejen

VVM, Motorring 3

VVM, Udbygning af Motorring 4

VVM, Udbygning af Ring 4

VVM, Udbygning af Ring 4-Farum

VVM, BRT-linje på 400S (Ishøj-Lyngby)

VVM, BRT-linje på 200S (Avedøre Holme-Gladsaxe)

Forundersøgelse af BRT mellem 400S og 200S i

Vallensbæk og Brøndby kommuner (forudsætter 50 pct.

lokal medfinansiering)

Anlægsprojekter der igangsættes i 2029-2031

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kort 0.1 Besluttede større anlægsprojekter i Infrastrukturplan 2035

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kort 0.2 Nye undersøgelser i Infrastrukturplan 2035

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Vejdirektoratet og

verdensmålene

På generalforsamlingen i 2015 forpligtede alle FN’s

193 lande sig til en hidtil uset ambitiøs dagsorden. En

dagsorden der sigter mod at forbedre livet på kloden

for mange hundrede millioner mennesker og bringe

den globale udvikling i en retning, der erkender og re-

spekterer, at jordens begrænsede ressourcer ikke kan

udnyttes ensidigt, men skal deles og recirkuleres.

Resolutionen sammenfattes i 17 verdensmål og 169

delmål for bæredygtig udvikling, som nu udgør en

fælles global ramme, hvorunder de enkelte lande skal

definere deres egne indsatser. Målene angiver en

fælles retning, så alle fra Folketing til lokale virksom-

heder og organisationer kan opstille og arbejde med

at nå konkrete, målbare resultater, som alle trækker i

den fælles ønskede retning.

Vejdirektoratets mangeartede aktiviteter taler direkte

og indirekte i større eller mindre grad ind i næsten alle

verdensmål - fra sundhed, ligestilling, over ansvar for

anstændige jobs og ansvar-

ligt forbrug og produktion, til

klimatilpasning, naturbeskyttelse

og ikke mindst partnerskaber.

Infrastruktur og mobilitet er helt centrale elementer i

opfyldelsen af mange af verdensmålene. Vores ker-

neydelse giver således et væsentligt bidrag til det

bæredygtige samfund. Omvendt skaber vi også med

trafikken en række udfordringer, som vi løbende ar-

bejder for at håndtere. I Vejdirektoratets aktuelle stra-

tegi fokuserer vi særligt på, at vi tager ansvar for en

bæredygtig udvikling ved at reducere CO

- og klima-

belastningen, øge biodiversiteten, forbedre trafiksik-

kerheden, styrke sammenhængen mellem forskellige

transportformer, reducere støjgener, øge genanven-

delsen af materialer og sikre ordentlige arbejdsvilkår.

Vejdirektoratet har identificeret 11 verdensmål, som

er relevante i vores daglige arbejde.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 1

Vejtrafikkens udvikling

I 2020 var trafikken i høj grad påvirket af COVID-19, og på landsplan faldt vejtrafikken

med 6,9 pct. Den manglende pendlertrafik resulterede i store fald på motorvejene,

mens det mindste fald skete på kommunevejene. I 2020 blev der solgt godt 41.700

nye ”grønne” personbiler, hvilket svarer til mere end en fordobling af salget i 2019.

Salget betød også, at der atter blev sat en ny rekord i salget af de "grønne" biler.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Vejtrafikken stærkt påvirket under COVID-19

Den 12. marts 2020 trådte en række COVID-19 re-

striktioner i kraft, og samfundet blev delvist nedluk-

ket. Gennem året blev de flestes dagligdag ramt af

store ændringer, hvilket tydeligt afspejler sig i trafik-

kens omfang. Ændringerne inkluderede blandt andet

hjemmearbejde og -studie, lukkede erhverv og fritids-

aktiviteter, og senere brug af mundbind i det offent-

lige rum herunder i den kollektive trafik.

Vejdirektoratets vejtrafikindeks, der baseres på data

fra mere end 800 tællestationer placeret rundt om i

Danmark, viser et samlet fald i trafikken på 6,9 pct. i

2020 sammenlignet med 2019. Især personbiltrafik-

ken havde et stort fald.

Halvdelen af marts måned 2020 var præget af et

nedlukket samfund, hvilket resulterede i et fald i den

samlede trafik på 21,7 pct. sammenlignet med marts

2019. I april faldt trafikken med 26,6 pct, men i måne-

derne frem mod september steg trafikken igen trin-

vis. Stigningen skyldes fase-genåbningen af sam-

fundet hen over sommermånederne, og at danskerne

holdt ferie herhjemme.

Trafikudviklingen toppede i juli måned med en stig-

ning på 2,8 pct. i forhold til samme måned i 2019. I

årets sidste måneder faldt trafikken igen på grund af

den stigende smitte og de intensiverede restriktio-

ner i den periode.

Trafiktal for 1. halvår 2021 viser, at trafikken stadig

lå under niveau i forhold til 2019. Vejtrafikken faldt i

1. halvår 2021 med godt 8,8 pct. sammenlignet med

samme periode 2019.

Udvikling i procent

-10

-20

-30

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 1.1

Trafikudvikling i hele landet i 2020 sammenlignet

med samme måned 2019

Regionale påvirkninger

I 2020 toppede trafikken på Bornholm i sommermånederne med

en stigning på 10,4 pct. Trafikken toppede herefter igen i oktober,

hvor der blandt andet blev afholdt efterårsferie.

Omvendt faldt trafikken i Nordjylland kraftigt i november med 14,1

pct. i forbindelse med den regionale nedlukning af Nordjylland.

Ligesom landstrafikken faldt trafikken i hovedstaden i de tre forårs-

måneder og havde en faldende tendens i årets sidste tre måneder.

Jan

Hovedstaden

Bornholm

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

2,4

1,2

2,4

1,5

1,8

2,9

Feb

1,2

-0,1

1,6

Mar

-21,6

-11,2

Apr

-24,7

-31,0

Maj

-14,9

-13,7

-13,9

-15,6

-14,7

-13,1

Jun

-1,8

-6,5

-4,6

-6,1

-2,5

-3,6

Jul

2,0

10,4

1,8

2,5

4,3

2,5

Aug

-1,1

1,8

-0,5

0,7

-1,4

3,2

Sep

-3,0

0,3

0,7

0,6

-1,6

2,4

I 2020 blev der

tilbagelagt 7,7 pct. færre

kilometer i personbil

på de danske veje.

Okt

-5,3

3,7

-1,8

-3,0

-2,9

-1,4

Nov

-6,5

-8,6

-5,2

-8,1

-7,8

-14,1

Dec

-10,3

-12,0

-9,8

-9,4

-8,9

-7,7

-19,5 -25,4

-29,7

-25,8

-26,1

-0,2 -23,0

0,7 -22,3

1,8

-21,4

Tabel 1.1

Trafikudvikling opdelt på regioner i 2020 sammenlignet med samme måned 2019, alle køretøjer

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Størst fald på motorvejene

Nedlukningen påvirkede trafikken forskelligt alt efter vejtypen. Hjemmear-

bejde og -studie betød at færre pendlede til/fra arbejde og studie, hvilket i

høj grad påvirkede udviklingen på motorvejene. Samtidig har danskerne sta-

dig skulle transportere sig rundt i lokalområderne, f.eks. i forbindelse med

indkøb eller for at nyde naturen.

Samlet set blev der tilbagelagt lidt over 16,7 mio. km på motorvejene i 2020,

hvilket svarer til et fald på 10,7 pct sammenlignet med 2019. Til sammenligning

blev der på de øvrige statsveje i 2020 tilbagelagt 5,5 pct. færre kilometer, mens

der på kommunevejene blev tilbagelagt 4,8 pct. færre kilometer end i 2019.

Trafikudviklingen på motorvejene lå i 2020 generelt under de øvrige

vejtyper. Der blev i april målt det største fald på motorvejene på 36 pct.

Tilsvarende faldt trafikken i april

måned på de øvrige statsveje med

Udvikling i procent

26,2 pct., og trafikken på kommu-

nevejene faldt med 20,5 pct. Ten-

densen gør sig også gældende i

sommermånederne, hvor trafikken

på de øvrige statsveje og kom-

muneveje steg i perioden juli-sep-

-10

tember sammenholdt med samme

periode året før. I samme periode

-20

lå trafikken på motorvejene stadig

lidt under niveauet fra 2019.

-30

-40

Jan

Feb

Mar

Apr

Maj

Jun

Jul

Aug

Sep

Okt

Nov

Dec

Øvrige statsveje

Kommuneveje

Figur 1.2

Trafikudviklingen på vejtyper mellem 2019 og 2020

Motorvej

Køge Bugt Motorvejen

Motorring 3

Amagermotorvejen

Holbækmotorvejen

Helsingørmotorvejen

Østjyske Motorvej

Sønderjyske Motorvej

Nordjyske Motorvej

Hillerødmotorvejen

Motorring 4

Lokalitet

Mellem Greve N og Ishøj

Mellem Frederikssundsvej og Jyllingevej

Mellem Køge Bugt Motorvejen og

Gl. Køge Landevej

Vest for Motorring 3

Syd for Klampenborgvej

Vejlefjordbroen

Nord for Kolding

Limfjordstunnellen

Syd for Klausdalsbrovej

Nordvest for Albertslund

ÅDT *)

127.800

115.200

100.500

94.800

94.300

80.800

76.700

73.500

73.400

73.200

HDT **)

138.900

133.000

113.100

107.600

104.300

86.000

83.700

80.700

80.800

84.200

Tabel 1.2

De 10 mest trafikerede motorveje, 2020

*) ÅDT = Årsdøgntrafik, gennemsnitlig trafik pr. døgn over hele året.

**) HDT = Hverdagsdøgntrafik, gennemsnitlig trafik på hverdage over hele året.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Danskerne holdt ferie herhjemme

Danskerne er glade for at rejse, men i 2020 måtte

mange kigge langt efter rejser til udlandet, og det betød,

at mange tilbragte ferietiden inden for landets grænser.

I takt med at restriktionerne blev lempet, begyndte vej-

trafikken i juni 2020 at nærme sig trafikniveauet i 2019.

I juni målte Vejdirektoratets vejtrafikindeks kun et min-

dre fald på 3,9 pct., og den stigende tendens forsatte

gennem sommermånederne. I juli blev årets største

Trods COVID-19 skulle

danskerne stadig holde jul

og nytår. I 2020 lå trafikken

juleaften 7 pct. lavere end i

2019. Nytårsaften lå trafikken

12 pct. lavere end i 2019.

Udvikling i procent

Ferieperiode

stigning målt med en stigning på 2,8 pct. sammenlig-

net med 2019. I august faldt trafikken med 0,1 pct., og i

september blev der tilbagelagt 0,4 pct. færre kilometer

på de danske veje sammenholdt med året før.

I juli blev der også slået rekord i trafikken over Store-

bæltsbroen. Juli blev således den måned i broens histo-

rie med flest rejsende. Her passerede næsten 1,3 mio.

køretøjer over broforbindelsen svarende til 41.729 køre-

tøjer dagligt, hvilket er en stigning på 1,8 pct. sammen-

lignet med juli 2019.

De seneste trafikudviklinger for juni og juli 2021 viser,

at sommerferietrafikken i 2021 endnu engang lå over

2019-niveau. I de førnævnte måneder er der registre-

ret stigninger i trafikken på henholdsvis 3,2 og 3,6 pct.

sammenlignet med tilsvarende måneder i 2019.

-10

-20

-30

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 1.3

Udvikling i ferietrafikken mellem 2019 og 2020

Hjemmearbejde gav fald i myldretidstrafikken

I takt med en større andel af hjemmearbejde og -studie i

2020, har den reducerede pendlertrafik i høj grad påvir-

ket myldretiden og trængslen på motorvejene.

I 2020 blev de største fald i trafikken målt i myldre-

tiderne og de mindste fald skete midt på dagen. På

nogle lokaliteter var trafikken dog i nogle af døgnets

timer stort set uændret eller en smule større i 2020

end i 2019.

I forbindelse med den midlertidige ophævelse af re-

striktionerne i august-september 2020 nåede trafikken

på motorvejene stort set samme niveau som året før.

Figuren viser forskellen i antallet af køretøjer på Køge

Bugt Motorvejen ved Karlslunde på en gennemsnitlig

hverdag i 2020 sammenlignet med 2019.

Antal køretøjer

300

-300

-600

-900

00-01

06 -07

12 -13

18-19

23-00

Klokken

Figur 1.4

Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde, forskellen i

antal køretøjer mellem 2019 og 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Trafikken over landets grænser

Gennem 2020 var grænsetrafikken pålagt begræns-

ninger. Ved første nedlukning af samfundet blev der

fra og med lørdag d. 14. marts kl. 12 indført inten-

siveret grænsekontrol med lukning af flere af lan-

dets grænseovergange. Ved den dansk/tyske lande-

grænse betød det, at trafikken alene kunne passere

ved Frøslev, Kruså og Sæd. Hen over sommeren blev

grænserne genåbnet, for så igen at blive pålagt kon-

trol mod slutning af året.

I 2020 faldt trafikken over Øresundsbroen og den

dansk/tyske landegrænse med henholdsvis 38,4 pct.

og 34,9 pct. sammenlignet med 2019. Både på Øre-

sundsbroen og ved den dansk/tyske landegrænse

skete de største fald i april, hvor trafikken faldt med

henholdsvis 68,9 pct. og 76,8 pct. sammenholdt med

april 2019.

Den samlede vejtrafik over landets grænser faldt i

2020 med 27,2 pct., heraf passerede 52 pct. af trafik-

ken grænserne i Sønderjylland. Samlet set kørte 55 pct.

af trafikken over grænsen i Vestdanmark, mens 45 pct.

anvendte en grænse i Østdanmark.

På trods af at det stadig har været muligt at pendle

over grænserne, var det især personbiltrafikken der

faldt i 2020.

Figur 1.5

Udvikling i vejtrafikken over den dansk/tyske lande-

grænse og Øresundsbroen mellem 2019 og 2020

Kilde: Vejdirektoratet og Øresundsbro Konsortiet

I april 2020 passerede godt

12.750 biler den dansk/tyske

landegrænse dagligt.

Et tilsvarende niveau blev sidst målt i

januar 1979, hvor Danmark var ramt af

den værste snestorm i

hundrede år, og som gjorde

al trafik umulig i flere døgn.

Figur 1.6

Procentvis andel af den sam-

lede grænsetrafik fordelt på grænse-

overgange, 2020

Kilde: Danmarks Statistik, Øresundsbro

Konsortiet, Stena Line og Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Endnu et rekordår for de "grønne" biler

Det samlede personbilsalg faldt med 12,2 pct. sam-

menlignet med 2019. Det samme kan ikke siges om sal-

get af de ”grønne” biler, som atter slog de eksisterende

salgsrekorder.

Ifølge De Danske Bilimportører blev der i 2020 solgt

over 14.200 elbiler, 18.200 plug-in-hybrider og 9.200 al-

mindelige hybrider. Sammenlagt gav det et salg på knap

41.700 "grønne" biler svarende til mere end en fordob-

ling af sidste års salg af godt 19.200 biler.

Med et salg i 2020 af ca. 198.000 nye personbiler ud-

gjorde de "grønne" biler knap 21 pct. af det samlede

personbilsalg. Tilsvarende voksede bestanden af de

"grønne" biler med 76 pct. i 2020, og har nu rundet over

100.000 "grønne" biler.

I december blev der sat en ny rekord i antallet af ny-

registrerede opladelige biler på en måned. Her blev der

solgt lidt over 3.800 elbiler og 3.500 plug-in-hybrider.

De historisk høje salgstal i 2020 samt de seneste års

fremgang i salget af "grønne" biler tegner til, at målet

om de 775.000 nul- og lavemissionsbiler på de danske

veje i 2030 er godt på vej.

Antal biler

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2019

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

2020

Figur 1.8

Salg af "grønne" biler i 2019 og 2020

Kilde: De Danske Bilimportører

56 %

Benzin

Alm. Hybrid

I 2020 var hver

femte nye bil en

almindelig hybrid,

plug-in-hybrid

eller elbil.

Plug-in Hybrid

23 %

Diesel

Figur 1.7

Personbilsalget fordelt på

drivmidler, 2020

Kilde: De Danske Bilimportører

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Vi cyklede mere i 2020 trods COVID-19

Vejdirektoratets cykeltrafikindeks viste i 2020 en

samlet stigning i cykeltrafikken på 0,8 pct. sammen-

holdt med 2019. Efter en god start på året med en

stigning på 4,4 pct. i januar fulgte flere måneder med

fald i cykeltrafikken. COVID-19 påvirkede cykeltrafik-

ken særligt i første halvår, hvor der samlet set blev

registreret et fald på 3,6 pct. Årets største fald blev

målt i april, hvor cykeltrafikken faldt med 13,8 pct.

Dette kan primært kobles til den manglende pendler-

trafik som resultat af et nedlukket samfund og et øget

omfang af hjemmearbejde og -studie.

I årets andet halvår vandt cykeltrafikken atter frem. En

del af stigningen kan sandsynligvis kobles til genåb-

ningen over sommeren, krav om mundbind i al offentlig

transport, den gode sensommer og milde vinter i 2020.

I årets to sidste kvartaler steg cykeltrafikken med hen-

holdsvis 5,3 pct. i tredje kvartal og 4,1 pct. i fjerde kvar-

tal sammenlignet med samme kvartaler i 2019.

Cykeltrafikindekset er behæftet med en vis statistisk

usikkerhed. Denne usikkerhed samt cykeltrafikkens

påvirkelighed af vejret er nogle at årsagerne til, at man

ser betydelige udsving i cykeltrafikindeksets udvikling.

Det forventes at opgørelsen af cykeltrafik vil blive

revideret i efteråret 2021, og offentliggjort på

Vejdirektoratets hjemmeside.

I 2020 blev der solgt

ca. 4.700 dansk-

producerede elcykler.

En stigning på knap

41 pct. fra 2019.

Udvikling i procent

-10

-20

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 1.9

Udviklingen i cykeltrafikken mellem 2019 og 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2021

Se også zoombart kort på

Vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Kort 1.2 Trafikudvikling i forhold til COVID-19, 2019-2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Kort 1.3 Årsdøgntrafik inkl. Sund & Bælt, 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Kort 1.4 Årsdøgntrafik på udvalgte større broer og tunneler inkl. Sund & Bælt, 2020

�½

En række af de store

danske broer havde

runde fødselsdage i

2020. Den Nye Lille-

bæltsbro fyldte 50 år og

Vejlefjordbroen fejrede

40 års fødselsdag.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ve j t r a f i k ke n s u d v i k l i n g

Kort 1.5 Statsveje med meget sommerferietrafik inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2020

I 2020 var der generelt en lavere årsdøgntrafik på

mange strækninger grundet COVID-19. Derimod

var der på mange strækninger mere trafik i juli end

normalt, da mange valgte at holde ferie indenfor

landets grænser.

Ovennævnte forhold betyder, at langt flere stræk-

ninger end tidligere fremstår med større trafik i juli

(julidøgntrafik) end for hele året (årsdøgntrafik).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 2

Kapacitet og trængsel

Det er vanskeligt på baggrund af trafikudvikling i 2020 at drage overordnede konklu-

sioner om de langsigtede effekter af COVID-19 pandemien. Vejdirektoratet følger dog

trafikken nøje med henblik på at på at optimere trafikafviklingen. I den langsigtede

indsats for god fremkommelighed er der fokus på at statsvejene forbedres og udbyg-

ges så trafikalt og samfundsmæssigt effektivt som muligt.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Mindre trængsel i myldertiden under COVID-19

På grund af COVID-19 restriktioner faldt trafikken

samlet set på motorvejene med 11 pct. i 2020 i for-

hold til året før. Den mindre trafik betød færre timer

med kø og trængsel. Det kunne især ses under den

første nedlukning i foråret 2020, hvor myldretiden og

trængslen flere steder helt forsvandt.

Figur 2.1 viser rejsetiden i april 2020 på Motorring 3

(mellem Lyngby og Rødovre) i sydgående retning sam-

menholdt med april 2019.

I april 2020 var myldretiden om morgen helt forsvun-

det, mens den om eftermiddagen kun var meget be-

grænset i forhold til 2019. Til sammenligning var tra-

fikken på Motorring 3 i april 2020 ca. 20-25 pct.

lavere end i april 2019.

Rejsetid (minutter)

April 2019

April 2020

10 11

12 13 14 15 16 17 18 19

Klokken

Figur 2.1

Eksempel på rejsetid på en hverdag i april,

2019 og 2020

Køge Bugt Motorvejen under nedlukningen

Køge Bugt Motorvejen er Danmarks mest trafikerede motorvej med mere end 130.000 køretøjer

pr. døgn. På grund af de store trafikmængder er strækningen belastet med trængsel og forsinkelser

i myldretiden.

I 2020 var trafikken på Køge Bugt Mo-

torvejen som de fleste andre motorvejs-

strækninger noget mindre end sæd-

vanligt. Den årlige trafikstigning har de

seneste år været på ca. 3 pct., men i 2020

faldt den ca. 10 pct. Årsdøgntrafikken

svarede i 2020 til et niveau som i 2016.

ÅDT (Køretøjer/døgn)

140.000

139.000

130.000

126.000

120.000

110.000

100.000

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Figur 2.2

Udvikling i trafikken på Køge Bugt Motorvejen,

2015-2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Trafikken er næsten det samme som før nedlukningen

Et eksempel på hvor ”hurtigt” myldretiden kan vende

tilbage efter en periode med nedlukning og restrikti-

oner, kan ses i figur 2.3. Figuren viser rejsetid i nord-

gående retning på Køge Bugt Motorvejen i forskellige

perioder før/under COVID-19.

Uge 36-38 2019 er før nedlukningen, og viser rejsetiden

i en normal situation. Her ses en tydelig morgenmyldre-

tid fra kl. 06-09, hvor rejsetiden næsten fordobles.

Uge 17-19 2020 er under den første nedlukning i for-

året 2020. Her er trafikken reduceret med ca. 18 pct.

og myldretiden helt forsvundet.

Uge 36-38 2020 er perioden imellem første og an-

den nedlukning, hvor de fleste restriktioner var op-

hævet. Her er myldretiden tilbage igen, og har næsten

samme omfang og udbredelse som før COVID-19.

Trafikken er her reduceret med ca. 1 pct.

Eksemplet viser, at myldretid og trængsel hurtigt kan

vende tilbage efter en periode med restriktioner, og

at myldretiden næsten nåede tilbage til samme niveau

som tidligere. Det skal dog bemærkes, at pandemien

stadig havde udbredte konsekvenser for samfundet i

efteråret 2020, og at samfundet på det pågældende

tidspunkt stadig var pålagt visse restriktioner.

Antallet af rejsende med tog og S-tog var i samme

periode langt under tidligere niveau, hvilket kan have

haft indflydelse på biltrafikken.

Det er endnu uvist hvad den langsigtede trafikale ef-

fekt af COVID-19 pandemien vil være, men det kan

konstateres, at mellem første og anden nedlukning

var trafikken tilbage på niveauet inden nedlukningen.

Rejsetid (minutter)

Uge 36-38 2019

Uge 17-19 2020

Uge 36-38 2020

Klokken

Figur 2.3

Rejsetid på Køge Bugt Motorvejen mod København

i tre forskellige perioder: før/under/efter første COVID-19

nedlukning

Foto: Christoffer Askman

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Silkeborgmotorvejen har givet kortere rejsetider

Vejdirektoratet har mellem 2014 og 2016 indviet 29

km ny motorvej mellem Funder og Låsby ved Silke-

borg. Motorvejen har mindsket rejsetiden for mange

trafikanter, og projektet blev billigere end forudsagt.

Det viser en evaluering, som blev gennemført i 2021.

Anlæg af Silkeborgmotorvejen har givet bilister gen-

nem Silkeborg store tidsbesparelser på alle tidspunkter

af dagen. I gennemsnit blev der før brugt ca. 35 minut-

ter i myldretiden på den gamle hovedlandevej mellem

Låsby og Funder. Nu tager det omkring 16 minutter på

motorvejen svarende til en halvering af rejsetiden.

Hvor rejsetiden tidligere var stærkt afhængig af myld-

retidstrafikken, er den i dag stort set uafhængig af tids-

punkt på dagen. Samlet set sparer trafikanterne ca. 1,3

mio. timer i trafikken om året svarende til en samfunds-

økonomisk gevinst på ca. 400 mio. kr. i 2020.

Motorvejen har flyttet store mængder trafik fra især

den tidligere hovedlandevej gennem Silkeborg. På dele

af denne strækning er der sket en reduktion på op til

15.000 køretøjer på en gennemsnitlig hverdag sva-

rende til 54 pct. i forhold til trafikmængden før motor-

vejen. Reduktionerne er sket på trods af den generelle

trafikvækst, og de tilbageværende bilister oplever der-

for også en forbedring af rejsetiden inde i Silkeborg.

Ud over trafikken gennem Silkeborgområdet betjener

motorvejen også et større område i det midtjyske. Tra-

fikanter mellem f.eks Viborg og Aarhus kan nu benytte

motorvejen i kombination med eksisterende hoved-

veje. Dette giver mere trafik på de hovedveje, der har

forbindelse til motorvejen, men aflaster de resterende

veje samtidig med, at rejsetiderne bliver kortere.

En god samfundsøkonomisk investering

Da anlægsloven for Silkeborgmotorvejen i 2009 blev

vedtaget forventedes projektet at være en god inve-

stering for samfundet med en samfundsøkonomisk

forrentning på 5,2 pct. Evalueringen viser, at investe-

ringen har været bedre end forventet med en sam-

fundsøkonomisk forrentning på 7,0 pct. Dette skyldes

især, at projektets anlægsomkostninger blev lavere

end forventet.

2011

Morgen

Østgående

2017

Gennemsnitshastighed

< 40 km/t

41 - 60 km/t

61 - 80 km/t

Morgen

Østgående

Gennemsnitshastighed

100 - 120 km/t

> 120 km/t

132

119

2011

Eftermiddag

Vesttgående

2017

Gennemsnitshastighed

< 40 km/t

41 - 60 km/t

61 - 80 km/t

Eftermiddag

Vesttgående

Gennemsnitshastighed

100 - 120 km/t

> 120 km/t

119

121

Figur 2.4

Hastigheder mellem Funder og Låsby før og efter åbning af motorvejen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Mere trafik og mere trængsel

De danske trafikanter oplever på en gennemsnitlig

hverdag en forsinkelse på i alt 360.000 køretøjstimer

svarende til 83 mio. køretøjstimer om året og et sam-

fundsøkonomisk tab på 26 mia. kr.

Forsinkelser og omkostninger i forbindelse med træng-

sel er opgjort for 2018 i Vejdirektoratets trængselsop-

gørelse. Formålet med opgørelsen er at skabe et samlet

overblik over trængslen for vejtrafikken på de danske

statsveje og det overordnede kommunale vejnet.

I forhold til 2016 opgjorde Vejdirektoratet trængslen

til 335.000 køretøjstimer pr. hverdag. Der har således

været en vækst i forsinkelsen på vejnettet på 7 pct.

fra 2016 til 2018. I samme periode er trafikken steget

med knap 3 pct.

Forsinkelser som følge af trængslen regnes ved at

sammenligne trafikanternes faktiske hastighed, med

den hastighed de kunne have haft.

Geografisk fordeler forsinkelserne sig primært på mo-

torveje og i de større byer, se også kort 2.1. Særligt ho-

vedstadsområdet er præget af trængsel, men forsinkel-

ser opleves også i og omkring de store og mellemstore

provinsbyer. På Motorring 3 er den største forsinkelse

pr. km motorvej. Udenfor hovedstadsområdet har Øst-

jyske Motorvej den højeste forsinkelse pr. km.

Vejdirektoratet arbejder på en ny trængselsopgørelse

for 2019 og 2020 med en ny og forbedret metode.

Denne forventes færdig ultimo 2021.

Forsinkelser på motorveje

Figur 2.5 viser både forsinkelsen i 2016 og 2018. Sammenlignes de to år kan

man se, at der er sket en stigning i forsinkelsen på de fleste motorveje. Den

største stigning findes på Motorring 3, mens den største procentmæssige

stigning er sket på Østjyske Motorvej, hvor forsinkelsen er steget omkring

30 pct. Også forsinkelser på Motorring 3, Motorring 4 og Frederikssundmo-

torvejen er steget markant med omkring 20 pct. Udbygningen af Østjyske

Motorvej mellem Skanderborg og Aarhus er ikke slået igennem i opgørelsen

fra 2018, da motorvejen først åbnede i slutningen af 2018.

På Køge Bugt Motorvejen er forsinkelsen reduceret fra 2016 til 2018.

Det skyldes, at en vejudvidelse mellem Køge og Greve S blev taget i brug i

2017. Forsinkelsen på strækningen

er således faldet med knap 30

pct. fra 2016 til 2018.

Det skal bemærkes, at der er tale

om et gennemsnit for hele mo-

torvejens længde. Der kan der-

for være delstrækninger, som kan

have mere eller mindre trængsel.

Figur 2.5

Motorveje

med mest forsin-

kelse, 2016 og 2018

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Vejdirektoratet overtager Landstrafikmodellen

Vejdirektoratet har overtaget ansvaret for Landstra-

fikmodellen, som er et vigtigt redskab i planlægnin-

gen af blandt andet nye veje og baner.

DTU har haft ansvaret for at udvikle og drive Lands-

trafikmodellen siden 2009, dette ansvar er nu rykket

over til Vejdirektoratet.

Overordnet beskrevet er Landstrafikmodellen et forsøg

på at lægge en kompliceret virkelighed ind i en super-

computer. Her kan man så ændre dele af virkeligheden

og se konsekvenserne for trafikken i hele landet.

Landstrafikmodellen kan blandt andet bruges til at

forudsige hvordan trafikken vil se ud i 2030 eller

2040 - altså langsigtede prognoser. Modellen giver

også et bud på, hvordan trafikken fordeler sig på vej-

nettet og mellem forskellige transportformer. Dette

kan ske ved at ændre de trafikale forhold f.eks. at

bygge nye veje og baner eller indføre brugerbetaling.

Modellen kan også vise, hvordan trafikken fordeler

sig over døgnet og med hvilken hastighed.

En styrke ved Landstrafikmodellen er, at den kan

regne på projekter i hele landet og på tværs af trans-

portformer. Det sikrer, at projekterne bliver vurderet

ud fra et fælles sammenligneligt grundlag.

Trafikken efter nedlukningen

Landstrafikmodellen skal bidrage til at for-

bedre beslutningsgrundlaget for planlægning

og investeringer i transportsystemet. Model-

len beregner hvor hyppigt, hvorhen og hvor-

for, med hvilket transportmiddel og hvilken

rute, folk vælger at rejse.

Den samlede persontransport drives især af

befolkningsudvikling, den økonomiske ud-

vikling og bilejerskab. Dernæst har priser og

infrastruktur også betydning for vores valg.

Beregning af efterspørgslen og behovet for

at transportere sig er i Landstrafikmodellen

baseret på historiske data, hvor påvirkning af

COVID-19 nedlukninger ikke indgår.

Vil erfaring med hjemmearbejde fremover

betyde, at vi kommer til at pendle mindre end

tidligere? Bliver indkøbsture i højere grad

erstattet af nethandel? Og i hvor høj grad vil

folk vende tilbage til den kollektive trafik?

Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvor-

vidt påvirkninger af pandemien kan give mere

permanente effekter på vores behov for trans-

port. Det vil vise sig i løbet af de kommende år.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

0 - 20

køretøjstimer pr. km vej pr. hverdag

20 - 40

40 - 60

60 - 80

80 - 100

100 - 200

over 200

Hirtshals

Rønne

Skagen

Frederikshavn

Vejdirektoratet arbejder på en ny trængselsop-

gørelse for 2019 og 2020 med en ny og forbedret

Hanstholm

Aalborg

metode. Denne forventes færdig ultimo 2021.

Kortet viser beregnet forsinkelse på statsveje. Opgø-

relsen er baseret på rejsetidsmålinger fra køretøjer,

der færdes på vejen. Forsinkelse er forskellen mellem

faktisk rejsetid og rejsetid uden trafikbelastning. For-

sinkelsesomfanget er målte forsinkelser ganget med

Hobro

Skive

Randers

antal køretøjer, som udsættes for forsinkelsen.

Forsinkelsen på motorveje er af metodiske årsager

opgjort som den retning med mest forsinkelse

ganget med to. Derfor er forsinkelsen på motorveje

lidt overvurderet. Forsinkelsen på de nyligt åbnede

motorveje (Frederikssundmotorvejen, Silkeborgmo-

totrveje og Holstebromotorvejen) er baseret på et

skøn. Motorvejsramper er ikke vist på kortet.

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Esbjerg

Ribe

Haderslev

Næstved

Odense

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

Slagelse

København

Billund

Kolding

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright

Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering. Øvrige

data:

Vejdirektoratet (175)

Gedser

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 3

Erhvervslivets transporter

Trods et helt eller delvist nedlukket dansk samfund blev der gennem 2020 alligevel

tilbagelagt flere kilometer med lastbil på de danske veje end i 2019. Robustheden i

lastbiltrafikken vidner i høj grad om den stadig nødvendige tilførsel af varer, gods og

serviceydelser til samfundet, samt at de gældende restriktioner gennem 2020 blev

udmøntet under hensyntagen til erhvervslivets transporter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Flere lastbiler på vejene i 2020 trods COVID-19

På trods af et år med en global pandemi samt et del-

vist eller helt lukket dansk samfund var der stadig

vækst i lastbiltrafikken.

Sammenlignet med den generelle vejtrafik har lastbil-

trafikken i 2020 været mindre påvirket af de restriktio-

ner, der er trådt i kraft som følge af COVID-19. Vejdi-

rektoratets lastbiltrafikindeks, der følger udviklingen i

større lastbilers (over 12,5 m) kørsel på det danske vej-

net, viste i 2020 en samlet stigning på 0,7 pct. sam-

menlignet med 2019. Årets største fald skete i april,

hvor lastbiltrafikken faldt med 3,1 pct.

Motorvejene fungerer stadig som godstranspor-

tens rygrad. I 2020 blev der på motorvejene tilbage-

lagt godt 1,1 mia. km med lastbiler, hvilker svarer til

en stigning på knap 1 pct. i forhold til 2019. Den stør-

ste stigning i lastbiltrafikken blev dog målt på de øv-

rige statsveje, der sammenholdt med 2019 steg 3 pct.

Tilsvarende faldt lastbiltrafikken på kommunevejene

med 0,9 pct.

Den samlede stigning i lastbiltrafikken skal i høj grad

ses som et udtryk for, at produktionen og den nød-

vendige tilførsel af serviceydelser og varer til samfun-

det blev holdt igang.

Udvikling i procent

-2

-4

-6

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 3.2

Udvikling i lastbiltrafikken i hele landet mellem

2019 og 2020

50 %

33 %

17 %

Motorveje

Kommuneveje

Øvrige statsveje

Figur 3.1

Fordelingen af lastbiltrafikarbejdet på de

danske veje, 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Den øst-vestgående lastbiltrafik

Den øst-vestgående lastbiltrafik over Storebælts-

broen steg i 2020 med 0,5 pct. sammenholdt med

2019. Udviklingen følger dermed samme tendens som

for lastbiltrafikken i hele landet, men ligger dog en

smule under udviklingen på landsplan.

Udviklingen i lastbiltrafikken i henholdsvis Øst- og

Vestdanmark vidner dog om geografiske forskelle. I

Vestdanmark blev der i 2020 tilbagelagt 1,3 pct. flere

kilometer med lastbil end i 2019. Til sammenligning

faldt lastbiltrafikken i Østdanmark med 1,2 pct.

Den stabile udvikling i lastbiltrafikken gennem 2020

er således især en tendens, der kendetegner udvik-

lingen i Vestdanmark. Blandt andet med den dansk/

tyske landegrænse i syd og de mange produktions-

virksomheder har lastbiltrafikken oplevet vækst i den

vestlige del af landet trods et delvist eller helt nedluk-

ket samfund. Derfor ses det også, at lastbiltrafikken i

Vestdanmark på årsniveau ligger højere end udviklin-

gen på landsplan. En del af forskellen kan formentlig

også knyttes til de regionale forskelle i genåbningen

hen over sommeren.

Udvikling i procent

Østdanmark

Vestdanmark

Storebæltsbroen

-5

-10

-15

I 2020 blev ca. 75 pct. af

kilometerne kørt med lastbil

tilbagelagt i Vestdanmark,

mens ca. 25 pct. blev tilbage-

lagt i Østdanmark.

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 3.3

Udvikling i lastbiltrafikken i Øst- og Vestdanmark

samt på Storebæltsbroen mellem 2019 og 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Mindre fald i lastbiltrafikken over grænserne i 2020

Lastbiltrafikken over de danske grænser var sam-

menlignet med den resterende grænsetrafik no-

get mere robust over for den delvise nedlukning af

grænserne i 2020.

På trods af en generel stigning i lastbiltrafikken på

landsplan blev der i 2020 samlet set målt et fald i

lastbiltrafikken over grænserne på 2,5 pct. sammen-

lignet med 2019. Næsten 4,2 mio. lastbiler passerede

over grænserne i 2020, svarende til at mere end hver

sjette køretøj der passerede den dansk/tyske lande-

grænse, var en lastbil.

Ved den dansk/tyske landegrænse, hvor ca. 55 pct.

af lastbilerne kører ind og ud af Danmark, blev der

målt et fald på 0,9 pct. Tilsvarende blev der over Øre-

sundsbroen målt et fald på 1,1 pct., og over færgeru-

ten Rødby-Puttgarden passerede 7 pct. færre last-

biler end året før. De største fald blev for alle tre

lokaliteter målt i maj 2020.

Lastbiltrafikkens udvikling over grænserne i 2020 er i

høj grad et udtryk for, at grænselandenes restriktioner

er blevet indført under hensyntagen til lastbiltrafikken.

Udvikling i procent

dansk/tyske landegrænse

Øresundsbroen

Rødby-Puttgarden

-10

-20

-30

Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug Sep Okt Nov Dec

Figur 3.4

Udvikling i lastbiltrafikken over udvalgte grænse-

overgange mellem 2019 og 2020

For at understøtte forsynin-

gen af varer valgte Tyskland i

2020 at ophæve kørselsforbud-

det for lastbiler på søn- og hellig-

dage. Det resulterede i nye kørsels-

mønstre og mere lastbiltrafik over

de dansk/tyske grænser om

søndagen.

Figur 3.5

Procentvis andel af den samlede lastbiltrafik

fordelt på grænseovergange, 2020.

Kilde: Danmarks Statistik, Øresundsbro Konsortiet,

Stena Line og Vejdirektoratet

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Forsøg med dobbelttrailere

Vejdirektoratet er i samarbejde med Færdselsstyrelsen blevet bedt om at analysere

en mulig forsøgsordning med såkaldte dobbelttrailere, som er 32-34 m lange vogntog.

Analysen forventes færdig med udgangen af 2021, og skal danne grundlag for en

eventuel beslutning om, hvordan et forsøg kan gennemføres. Herunder hvilket vejnet

og knudepunkter der kan indgå i et forsøg, samt hvilke rammer og krav der i så fald

skal gælde for dobbelttrailervogntog i Danmark.

Figur 3.6

Årsdøgntrafik på

modulvogntogsvejnettet, 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Grøn omstilling i godstransport

Transport af vejgods udleder ca. 1/3 af den samlede

fra transportsektoren i Danmark. Der er såle-

des behov for, at erhvervslivets transporter bidrager

med reduktioner for at kunne imødekomme målene

om 70 pct. reduktion i 2030.

Diesel har været det helt dominerende drivmiddel i

årtier, og er det stadig for både varebiler og de tunge

lastbiler. Inden for de senere år er der dog kommet

nye drivmidler i spil f.eks. biogas. I modsætning til

omstillingen af personbiler til fossilfri brændstoffer er

der endnu ikke en vinderteknologi for specielt de tun-

gere køretøjer. Samtidigt er særligt lastbiler, der kører

på alternative drivmidler, væsentligt dyrere i indkøb

end traditionelle diesellastbiler.

El er indtil videre fortrinsvis et alternativ, når det dre-

jer sig om varebiler og mindre lastbiler, der primært

anvendes til distributionskørsel. De senere år har der

dog været stor udvikling i batteriteknologier. Lige-

som der udføres forsøg med opladning under kørsel

på såkaldte el-veje. Her sker opladningen af batteriet

via køreledninger/pantograf via en skinne i vejen eller

som induktionsoverførsel.

Der mangler dog endnu viden om både positive og

negative effekter af disse nye teknologier.

Pulje til omstilling af erhvervstransporten

For at sætte skub i den grønne omstilling bliver der i disse år afsat betyde-

lige statslige midler blandt andet via puljer for at understøtte omstillingen af

transporterhvervet.

Vejdirektoratet fik i 2020 til opgave at administrere en pulje til omstilling af

erhvervstransport gennem støtte til etablering af infrastruktur og støtte til er-

hvervelse af køretøjer. Puljen tildelte midler til i alt fire projekter med et sam-

let tilskud på 16,4 mio. kr. Projekterne rummer elladefaciliteter til vare-

og lastbiler, etablering af biogas-tankanlæg samt indkøb af køretøjer til disse.

Det største projekt som modtog støtte fra puljen, er etablering af i alt

fire biogas-tankanlæg, som skal ligge i henholdsvis Horsens, Odense, Is-

høj og Køge. Dertil rummer projektet indkøb af 52 gaslastbiler fra i alt syv

transportvirksomheder, der indgår som partnere i projektet sammen med

fire lokale biogasselskaber. Projektet forventes udrullet allerede sidst på

sommeren 2021.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Vejdirektoratet overtager opgaven med

håndtering af tilladelser til særtransporter

Fra 1. oktober 2021 bliver det Vejdirektoratets ansvar at varetage sær-

transporttilladelser. Overførslen er en del af politiforliget, der blev indgået

i december 2020.

Det helt afgørende mål for arbejdet frem mod overtagelsen er, at kunne be-

handle og udstede tilladelserne uden forringelse af tidligere serviceniveau.

Det er målet, at ansøgerne om særtransporttilladelse oplever en smidigere

proces. Efterfølgende bliver der arbejdet videre med at digitalisere proces-

serne yderligere.

Vejdirektoratet har i foråret 2021 arbejdet med at etablere metoder til at

modtage de mere end 35.000 årlige ansøgninger om kørsel med særtrans-

porter. Arbejdet sigter i første omgang mod at gøre ansøgningsprocessen

så digital som mulig for at lette ansøgningen. Vejdirektoratet har desuden

skulle opbygge sagsgange og informationsgrundlag, der understøtter afgø-

relserne for de enkelte ansøgninger. Samarbejdet

med kommuner og andre aktører i forbindelse med

høringer er her et vigtigt tidsmæssigt element for

en ansøgning.

Erfaringer fra andre lande vil sammen med ind-

dragelse af input fra branchens parter indgå i

det videre arbejde.

Hvad er en særtransport?

En særtransport er transport af stort og ikke

deleligt gods, der nødvendiggør overskri-

delse af en eller flere af bestemmelserne i

bekendtgørelse om køretøjers største bredde,

længde, højde, vægt og akseltryk (dimen-

sionsbekendtgørelsen), samt kørsel med

mobilkran, store påhængsredskaber og med

belæsset eller ubelæsset blokvogn.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn inkl. Sund & Bælt, 2020

Da køretøjer over 12,5 m udover lastbiler med

påhæng, sættevognstog og modulvogntog også

kan være lange busser, skal man generelt være

varsom med at anvende tallene som et direkte

udtryk for antallet af lastbiler.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Navn

Frøslev V

Oksekær V

Årslev V

Øster Løgum V

Ustrup V

Hylkedal V

Harte N

Bjøvlund N

Skærup V

Nørremark

Ejer Bavnehøj V

Fuglsang V

Blankhøj

Gudenå V

Glenshøj V

Senhøj V

Himmerland V

Limfjorden

Hjallerup Enge V

Øksenhede V

Vildmosen V

Kalbygård Skov N

Rønkilde N

Hærvejen N

Søby V

Mejrup

Stavrby

Lillebælt N

Ålsbo N

Kildebjerg N

Rønninge N

Dynden

Antvorskov N

Tuelsø N

Kværkeby S

Kongsted N

Salby

Piberhus V

Tappernøje V

Farø

Dronninghave

Studehave

Lysemose

Håred

Karlslunde V

Storkereden

Isterød V

Kornerup S

Torkilstrup N

Arnakke N

Springstrup N

P-pladser til

personbiler

314

126

P-pladser til

lastbiler

Navn

Frøslev Ø

Oksekær Ø

Årslev Ø

Øster Løgum Ø

Ustrup Ø

Hylkedal Ø

Harte S

Bjøvlund S

Skærup Ø

Merring

Ejer Bavnehøj Ø

Fuglsang Ø

Pedersminde

Gudenå Ø

Glenshøj Ø

Senhøj Ø

Himmerland Ø

Dall

Hjallerup Enge Ø

Øksenhede Ø

Vildmosen Ø

Kalbygård Skov S

Rønkilde S

Hærvejen S

Søby Ø

P-pladser til

personbiler

P-pladser til

lastbiler

Lillebælt S

Kildebjerg S

Rønninge S

Groven

Antvorskov S

Tuelsø S

Kongsted S

Piberhus Ø

Tappernøje Ø

Karlslunde Ø

Lærkereden

Isterød Ø

Torkilstrup S

Arnakke S

Springstrup S

Tabel 3.1

Antal parkeringsbåse til person- og lastbiler på rastepladser langs motorvejene

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Kort 3.2 Tankstationer og el-ladestandere langs motorveje inkl. Sund & Bælt, marts 2021

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog inkl. Sund & Bælt, maj 2021

Se også zoombart kort på

Vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

E r hv e r v s l i v e t s t r a n s p o r t e r

Kort 3.4 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 4

Nemt og sikkert frem

Trafikledelse drejer sig om at hjælpe trafikanterne, så trafikken kan afvikles sikkert og

effektivt til gavn for både den enkelte trafikant og den samlede fremkommelighed.

Målet med indsatsen er, at trafikanten kan komme nemt og sikkert frem.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Færre hændelser under COVID-19 nedlukningen

Vejdirektoratets Trafikcenter modtager indmeldinger om trafikfarlige hændelser på vejene,

håndterer dem og informerer trafikanterne. Trafikcenterets registreringer er derfor en god

afspejling af omfanget af akutte trafikfarlige hændelser på statsvejene.

Under COVID-19 nedlukningen i foråret 2020 faldt tra-

fikken med op til 47 pct. i forhold til foråret 2019. Der

skete også et tydeligt fald i antallet af trafikfarlige

hændelser. Specielt antallet af uheld faldt op til 83 pct.

Analyser viste, at der er en sammenhæng mellem tra-

fikmængden og uheld i perioden efter nedlukningen.

En ændring på 1 pct. i trafikmængden resulterer til-

nærmelsesvist i en ændring på 3 pct. i antal uheld.

Data fra nedlukningen har desuden understøttet, at

selv en lille reduktion i trafikken har en stor indvirk-

ning på trængslen i myldretiden. Og det er i myldre-

tiden, at langt de fleste mindre uheld sker. Derfor har

det en positiv effekt på antallet af uheld, når trængs-

len i myldretiden reduceres.

Afvigelse i procent i forhold til samme uge 2019

-20

-40

-60

-80

-100

Uge nr.

Uheld i gennemsnit over en uge

Trafik i gennemsnit over en uge

Figur 4.1

Uheld registreret i Trafikcentret, 2020

Nye muligheder under COVID-19

Nedlukningen betød, at danskernes hverdag og der-

med også kørsels- og rejsemønstre ændrede sig fra

den ene dag til den anden. Vejdirektoratet kunne i lø-

bet af marts måned 2020 konstatere et fald i trafikbe-

lastningen med op mod 30 pct.

Faldet gav en unik mulighed for at udføre driftsarbej-

der på statsvejene på tidspunkter af døgnet, hvor det

normalt ikke er muligt.

Hvert år udgives ”Spærretider

for driftsarbejder på

Statsveje”.

Spærretiderne regulerer, hvornår på døg-

net der kan udføres rutinemæssige driftsarbejder på

statsvejene, uden at det medfører rejsetidsforlæn-

gelse for trafikanterne.

Vejdirektoratet ændrede spærretiderne for driftsar-

bejder løbende i foråret 2020. Ændringerne gjorde,

at entreprenørerne kunne fokusere på arbejder på de

normalt meget trafikbelastede steder. Især kunne ar-

bejder, der kræver udførelse i dagtimerne, prioriteres

som følge af den væsentlig lavere trafik.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Håndtering af akutte hændelser på statsvejene

Vejdirektoratet overvåger trafikken døgnet rundt, og

griber ind, hvis der sker akutte og trafikfarlige hæn-

delser på statsvejene. Når der sker et uheld samar-

bejder Vejdirektoratet om håndteringen af uheldet

med blandt andet politi, redningsberedskaber og am-

bulancetjenester, samt udsender trafikinformation. Er

der f.eks. havarerede biler eller tabt gods på motor-

vejen, tilkaldes en beredskabsentreprenør til afmærk-

ning og håndtering af hændelsen.

9.700 hændelser i 2020

45 %

Tabt gods

Defekt vejudstyr

15 %

Påkørte dyr

18 %

Uheld

20 %

Øvrige

Figur 4.2

Fordeling af akutte hændelser, 2020

Så mange køretøjer

blev fjernet på

statsvejnettet

966

i 2019

782

i 2020

Erstatning ved skader på vej

og vejudstyr

Med de store trafikmængder på statsvejene sker der

jævnligt skader på vejene eller på vejudstyret. Det

sker ofte i sammenhæng med et trafikuheld, men kan

også skyldes eksempelvis oliespild på vejbanen eller

en opstået brand.

I 2020 blev der behandlet 5.000 skader på statsvej-

nettet, hvor der var en kendt skadevolder. Når der sker

skader på vejnettet iværksætter Vejdirektoratet hur-

tigst muligt en oprydning og udbedring af skaderne af

hensyn til fortsat fremkommelighed og trafiksikkerhed.

Den trafikant der forvolder skade på andres ejendom

herunder offentlig vej, kan holdes økonomisk ansvar-

lig for omkostningerne til reparation af skaden. Det

er dog ikke altid, at Vejdirektoratet finder frem til den

trafikant, der har forvoldt skaden. I 2020 blev den er-

statningsansvarlige trafikant fundet i ca. 35 pct. af

sagerne. Vejdirektoratet opkræver erstatning via det

forsikringsselskab, hvor køretøjet er forsikret. I 2020

fremsendte Vejdirektoratet krav for ca. 27 mio. kr.

Efterladte Køretøjer

Vejdirektoratet har til opgave at fjerne de køretø-

jer, der er efterladt på statens veje f.eks. i nødspo-

ret. Disse køretøjer skal fjernes hurtigst muligt, idet

de kan være til gene for trafikken, men også tiltrække

unødig opmærksomhed fra øvrige trafikanter.

I 2020 blev der observeret knap 1.700 efterladte kø-

retøjer, hvoraf 49 pct. blev fjernet af ejeren/bruge-

ren. Vejdirektoratets entreprenør fjernede de reste-

rende køretøjer.

Ud af de køretøjer der blev indbragt til opbevarings-

pladser, blev ca. 60 pct. afhentet af ejeren, inden de

blev overdraget til politiets varetægt.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Skilte til COVID-19 test- og vaccinationscentre

I forbindelse med etableringen af COVID-19 testcen-

tre opstod der et behov for at kunne vise vej til dem.

Vejdirektoratet har hjulpet regioner og kommuner

med vejvisningen til centrene. For at skabe en fæl-

les forståelse omkring reglerne for skiltningen til

testcentrene, blev der udarbejdet en vejledning til

udformning af skiltning til både testcentre og vaccina-

tionscentre. Målet var at lave en vejledning til en mål-

gruppe, som ikke nødvendigvis har

erfaring med vejvisning og dermed

gøre skiltene lette at læse for trafi-

kanterne og så vidt muligt sikre en

ensartethed på landsplan.

Vejledningerne skal sikre, at trafikanterne nemt kan

se og forstå skiltene. Skiltene til COVID-19 centrene

er udført med sort tekst på gul bund og skriftstørrel-

sen på skiltene er afhængig af hastigheden det på-

gældende sted.

For at sikre at skiltene også kan ses i mørke og dår-

ligt vejr, er det vigtig at de er reflekterende.

Større sikkerhed ved trafikfarlige hændelser på motorvejene

Motorvejen er en farlig arbejdsplads. Farten er høj,

og selv kort uopmærksomhed kan forårsage alvor-

lige uheld. Gennem de seneste år er der sket en del

påkørsler af det afmærkningsmateriel, som anvendes

ved håndtering af akutte trafikfarlige hændelser. På-

kørslerne udgør en fare både for dem, der arbejder på

stedet, og den trafikant der påkører afmærkningen.

Der blev i 2020 håndteret ca. 10.000 akutte trafikfar-

lige hændelser på statsvejene. Langt de fleste sker

på motorvejene. Hændelserne spænder bredt fra tabt

gods (cykler, barnevogne, byggematerialer m.v.), til

større påkørte dyr, farlige huller i vejene eller hava-

rerede biler i køresporet. Fælles for hændelserne er,

at de udgør en fare for trafiksikkerheden, og dermed

skal håndteres akut.

En tværfaglig arbejdsgruppe med Vejdirektoratet, Rigs-

politiet, branchen, Arbejdstilsynet m.fl. har arbejdet med

denne problemstilling, og en del af løsningen er, at der

fremover anvendes såkaldte TMA-systemer til afspær-

ring. Et TMA-system består af et tungt køretøj forsynet

med en stødpude bagpå. Det tunge køretøj beskytter

arbejderen, mens stødpuden beskytter trafikanten. Bru-

gen af TMA-systemerne ved de akutte arbejder forven-

tes at være endeligt indfaset i midten af 2025.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Optimering af trafiksignaler - fremkommelighed,

miljø og samfundsøkonomi

Selv mindre justeringer i trafiksignalanlæggets trafik-

styring og grøntidsfordeling kan forbedre kapacitet

og trafikafvikling. Justeringerne har en positiv effekt

på fremkommeligheden og dermed også på sam-

fundsøkonomien. For en relativt lille investering vil

man kunne opnå en stor effekt på fremkommelighe-

den. Samfundsøkonomisk kan disse mindre projekter

ofte tjene sig selv hurtigt ind.

Vejdirektoratet har udarbejdet en plan for gennemgang

(systematisk trafikteknisk drift), af de ca. 300+ stats-

lige trafiksignalanlæg. Primo 2021 er der analyseret i

alt 127 anlæg, hvilket ind til nu har resulteret i et behov

for justering af 101 trafiksignalanlæg, hvoraf 59 af disse

er implementeret. De resterende 181 trafiksignalanlæg

forventes gennemgået inden udgangen af 2022.

I Vejdirektoratet er der stor fokus på, at trafiksignal-

anlæggene altid fungerer bedst muligt, men f.eks. kan

en trafikdetektor, der anvendes til styring af trafiksig-

naler, undertiden svigte uden at give en fejlmelding i

overvågningssystemerne. Det er derfor vigtigt, at der

er fokus på fejlsøgning, så fejlene opdages og udbed-

res hurtigst muligt.

I et mindre kryds med en døgntrafik på 20.000 biler

vil trafikken på grund af stop og ventetid for rødt lys

forbruge ca. 50.000 liter brændstof pr. år. Hvis en for-

bedret signalstyring kan reducere antallet af stop og

ventetid for rødt med blot 5 pct., vil det medføre en

årlig reduktion på 3.000 liter brændstof svarende til

ca. syv ton CO

. Et stop med en 40 ton lastbil koster

40 gange mere end et stop for en personbil.

Hastighedsprojekter på statsvejnettet

Vejdirektoratet arbejder med at sætte hastigheds-

grænsen op på strækninger på landeveje og motor-

veje, hvor det kan sikres, at trafiksikkerheden ikke

forringes, når hastighedsgrænsen øges.

Hastighedsopgraderingerne er sket i etaper. I 2016 og

2017 blev fem motortrafikveje opgraderet for 23 mio.

kr., så det har været muligt at hæve hastighedsgræn-

sen på strækningerne fra 90 km/t til 100 km/t. I 2018

opgraderede Vejdirektoratet ca. 35 km af motorvejs-

nettet for 18 mio. kr., så hastighedsgrænsen kunne

ændres fra 110 km/t til 120 km/t.

Med udgangen 2020 blev et treårigt projekt afsluttet,

hvor ca. 140 km statsvej blev opgraderet for at kunne

hæve hastighedsgrænsen fra 80 til 90 km/t.

I forbindelse med opgraderingen er der etableret

rumleriller i vejmidte og -side. Der er foretaget en sik-

ring af sikkerhedszonen f.eks. ved at opsætte auto-

værn og fjerne faste genstande som træer eller front-

mure. Desuden er der lavet en tydeligere markering

af overgangen til en hastighedsbegrænsning på 80

km/t med blandt andet en ny undertavle.

I løbet af 2020 og 2021 vil ca. 70 km af motorvejsnet-

tet blive opgraderet for 42 mio. kr., så hastigheds-

grænsen kan hæves fra 110 km/t til 130 km/t. I forbin-

delse med opgradering af motorvejene har der været

fokus på sikkerhedszonen, rumleriller samt sikker-

hedssymboler på kørebanen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Håndbog for trafikafvikling ved arrangementer

Gennem nogle år har Vejdirektoratet erfaret, at der kan være meget forskellige tilgange til be-

handlingen af enten arrangementer på vejene, eller arrangementer der skaber øget trafik på

vejene. Derfor har Vejdirektoratet foranlediget en tværgående vejregelgruppe for trafikafvikling

ved arrangementer.

Vejregelgruppen, der består af

deltagere fra Dansk Live, DGI,

Danmarks Cykle Union, poli-

tiet, kommuner og Vejdirektora-

tet, skal udfærdige en håndbog til

myndigheder og arrangører, der

beskriver planlægningsprocessen

for afvikling af arrangementer.

Tour de France og statsvejene

Tour de France 2022 starter i Danmark med tre eta-

per. Første etape er en 13 km enkeltstart i København.

Anden etape på 199 km starter i Roskilde, over Store-

bæltsbroen og slutter i Nyborg. Tredje etape på 182

km starter i Vejle og slutter i Sønderborg. Det vil sige,

at der skal cykles 394 km i Danmark, hvoraf de ca. 20

km er på statsveje. Det er blandt andet omkring Ros-

kilde, Kalundborg, Nyborg og Vejle.

Cykelløbet påvirker også statsvejene indirekte, da

mange til- og frakørsler til motorvejene spærres. Vej-

direktoratet er godt i gang med planlægningen af af-

spærringen af ruterne, som får stor betydning for

trafikafviklingen - ikke bare for Tour de France, men

også de øvrige trafikanter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Effektiv koordinering af vejarbejder

Vejdirektoratet arbejder på at skabe bedre koordine-

ring og synergi mellem vejarbejder på hele det danske

vejnet. Målet er at sikre, at der ikke sker vejarbejder på

to parallele veje samtidig. For eksempel i tilfælde hvor

en vej er alternativ rute til en anden vej, hvor der er

vejarbejde.

Myndigheder, entreprenører og andre graveaktører kan

orientere sig om planlagte og igangværende grave- og

vejarbejder samt arrangementer i Overblikskortet.

Kortet ligger på

Vejdirektoratets hjemmeside

under

Vejarbejder og arrangementer i hele landet (Over-

blikskortet).

På kortet vises informationer (primært

kontaktoplysninger) fra de enkelte tilladelser samt

inddateringer fra de enkelte vejmyndigheder om

planlagte vejarbejder.

Overblikskortet kan ligeledes bruges til konflikthånd-

tering, når f.eks. ansøger og sagsbehandler i samar-

bejde tilpasser ansøgningerne til allerede udstedte

tilladelser, så arbejderne udføres koordineret.

Tilladelsesperioden for gravearbejder afspejler ikke

nødvendigvis den faktiske udførelse af arbejdet. Derfor

har Vejdirektoratet udviklet en webtjeneste, hvor kom-

munerne via deres eget vejforvaltningssystem kan op-

rette trafikinformation for de enkelte tilladelser eller

separate trafikinformationer for længerevarende

anlægsarbejder.

Digitalisering af trafikken

Mange køretøjer er i dag forbundet med on-line digitale services via ind-

byggede systemer i køretøjerne og/eller f.eks. mobiltelefoner eller navi-

gationsanlæg. På den måde kan køretøjer og trafikanter løbende få op-

daterede informationer om trafikken og farlige situationer.

Vejdirektoratet stiller døgnet rundt data som f.eks. vej- og trafikmeldin-

ger til rådighed for andre aktører via det nationale adgangspunkt NAP.

Herfra kan private udbydere trække meldingerne og sende dem ud i kø-

retøjerne. Data stilles gratis til rådighed.

I takt med, at køretøjerne bliver mere forbundne og automatiserede for-

ventes større grad af lovgivning på området. Dette for at sikre, at digita-

lisering af trafikken understøttes af data, der kan forstås på tværs af kø-

retøjer, private udbydere, vejsideudstyr, vejmyndigheder mv. Og dermed

medføre en mere sikker og effektiv trafikafvikling.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

N e m t o g s i k ke r t f r e m

Kort 4.1 Samkørselspladser inkl. Sund & Bælt, februar 2021

�½

Samkørselspladser, som i princippet blot er skiltede

parkeringsområder, skal gøre samkørsel lettere og

dermed motivere til øget samkørsel.

Når trafikanterne i højere grad deler transportmiddel,

medfører det færre biler på vejene, mindre brænd-

stofforbrug, og dermed også mindre CO

-udledning

og lavere transportudgifter for den enkelte trafikant.

Vejdirektoratet anlægger samkørselspladser i forbin-

delse med nye vejanlæg på statsvejnettet. Kom-

munerne etablerer ligeledes samkørselspladser på

strategiske lokaliteter på det kommunale vejnet. På

trafikinfo.dk

kan man få et overblik over samkørsels-

pladser langs statsvejnettet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 5

Planlægning

Statsvejene afvikler det meste af person- og erhvervstransporten i Danmark, og Vej-

direktoratet har derfor en stor rolle i forhold til at finde de gode løsninger. Imidlertid

er fremkommeligheden under pres flere steder på statens veje. Det medfører et sam-

fundsøkonomisk tab, at trafikanterne holder i kø. Det er derfor vigtigt at planlægge i

god tid, så statsvejene kan matche fremtidens trafikbelastninger.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Planlægningsundersøgelser

Vejdirektoratet udarbejder forskellige planlægningsundersøgelser blandt

andet strategiske analyser, forundersøgelser og VVM-undersøgelser

samt mindre analyser af trafikale udfordringer. De store planlægningsun-

dersøgelser igangsættes typisk på baggrund af et politisk ønske, når en

række partier i Folketinget indgår en trafikaftale. Mindre analyser foregår

inden for rammerne af Vejdirektoratets løbende planlægningsarbejder.

Hvad er en forundersøgelse?

En forundersøgelse kan være første skridt i planlægningen af et større

vejanlæg. Den anvendes til at beslutte, om man skal arbejde videre med

et projekt i en VVM-undersøgelse.

Forundersøgelsen indeholder:

•

forslag til opgradering/udbygning

en beskrivelse af konsekvenser herunder miljømæssige konsekvenser

en samfundsøkonomisk vurdering

et anlægsoverslag

Hvad er en VVM-undersøgelse?

VVM betyder Vurdering af Virkning på Miljøet. Store infrastrukturanlæg

kræver, at der gennemføres en VVM-undersøgelse. Den indgår som en

afgørende del af det beslutningsgrundlag, som Folketinget bruger for at

kunne træffe en politisk beslutning om et projekt.

VVM-undersøgelsen indeholder:

•

beskrivelse af linjeføring og miljøkonsekvenser

forslag til afværgeforanstaltninger for at minimere de negative miljø-

konsekvenser

trafikberegninger

samfundsøkonomi

arealforhold

anlægsøkonomi

risikoanalyse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

3. Limfjordsforbindelse - opdatering af VVM for Egholmlinjen

Vejdirektoratet har i perioden 2019 frem til primo 2021

gennemført en opdatering af den 10 år gamle VVM-

undersøgelse for Egholmlinjen.

Opdateringen af VVM-undersøgelsen er en kvalitets-

sikring og en opdatering af anlægsprojektet herunder

trafik- og kapacitetsberegninger, afværgeforanstalt-

ninger og anlægsoverslag.

Opdateringen gennemføres for at sikre, at Folketinget

kan behandle en anlægslov på et fuldt oplyst grund-

lag, herunder at miljøkonsekvensrapporten er tidssva-

rende og retvisende i forhold til det konkrete anlægs-

projekt på godkendelsestidspunktet.

I forbindelse med opdateringen af vejprojektet for Eg-

holmlinjen er linjeføringen rykket længere mod vest

i Hasseris Enge med henblik på at begrænse støjpå-

virkningen, og flere af tilslutningsanlæggene har fået

en ændret udformning. Tilsvarende har Vejdirektoratet

tilpasset vejprojektet for at komme over den nye jern-

bane til Aalborg Lufthavn. Endelig omfatter det opda-

terede vejprojekt en ændret og billigere udformning af

motorvejskrydset ved E45 (Svenstrup), hvor den nord-

gående tunnellignende rampe under E45 erstattes af

en bro (fly-over) over E45. Varianten medfører, at mo-

torvejskrydset flyttes længere væk fra Dall Villaby og

Dall, at udfletningen får et mere trafiksikkert vejforløb

og de fremtidige driftsomkostninger reduceres.

I opdateringen har der været øget fokus på vejens op-

bygning grundet erfaringer fra andre vejanlæg i tilsva-

rende bløde, lavtliggende og flade landskaber med en

grundvandsstand tæt på terræn. Konkret er det nød-

vendigt med en dæmningshøjde på minimum 2,5 m

over terræn for at sikre en effektiv vejafvanding, som

ikke er afhængig af pumper og andre tekniske kon-

struktioner. I de flade engarealer mellem Drastrup og

Limfjorden medfører dette en markant ændring i mo-

torvejens landskabelige påvirkning sammenholdt med

vejprojektet fra 2011.

Parallelt med den tekniske gennemgang af vejprojek-

tet er der foretaget en grundig gennemgang af alle

natur- og miljøforhold og udarbejdet en omfattende

miljøkonsekvensvurdering af såvel anlægsfasen som

den efterfølgende anvendelse af motorvejen.

I miljøkonsekvensvurderingen har etableringen af tun-

nelen under Limfjordens sydlige løb spillet en meget

central rolle. Ikke mindst fordi udgravningen af ren-

den til sænketunnelen skal ske under 1 km fra et Na-

tura 2000-område med en række beskyttede arter og

naturtyper, som er følsomme over for ændringer. Ef-

ter gennemførsel af strømningsberegninger og vurde-

ring af de miljømæssige konsekvenser af det forven-

tede sedimentspild er det forudsat, at udgravningen

skal ske over to vinterperioder, blandt andet for at be-

grænse udskygning af ålegræs og algevækst. Dette

er en betydelig stramning sammenholdt med an-

lægslogistikken fra VVM-undersøgelsen i 2011.

Af Infrastrukturplan 2035 fremgår det, at anlæg af 3.

Limfjordsforbindelse forventes igangsat i 2025. Forin-

den skal Folketinget vedtage en anlægslov for projektet.

Visualisering af dalbro i Østerådalen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Kattegatforbindelsen

Der blev i finanslovsaftalen for 2019 mellem VLAK-re-

geringen og Dansk Folkeparti taget beslutning om at

gennemføre en forundersøgelse af en fast forbindelse

over Kattegat. Der blev afsat 60 mio. kr. til arbejdet,

som skal være afsluttet i 2021.

Forundersøgelsen gennemføres i samarbejde med

Trafikstyrelsen og Sund & Bælt og omfatter både en

ren vejforbindelse og en kombineret vej- og jernba-

neforbindelse.

Formålet med forundersøgelsen er at give et bedre

grundlag for en politisk drøftelse og eventuelt en prin-

cipbeslutning om projektets videre forløb herunder

forhold som anlægsøkonomi, finansiering, organise-

ring, trafik, miljø, anlægsteknik, samfundsøkonomi mv.

I den igangværende forundersøgelse af projektet bli-

ver forskellige linjeføringskorridorer, tekniske løsnin-

ger og miljømæssige konsekvenser belyst nærmere.

Det er en målsætning, at en kommende fast forbin-

delse over Kattegat skal være til gavn for flest mu-

lige brugere. Den skal være økonomisk sammen-

hængende og give størst mulige tidsbesparelser for

rejsende samt bidrage til at sikre forsyningssikkerhe-

den mellem Øst- og Vestdanmark.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Frederikssundmotorvejen

Vejdirektoratet har gennemført en opdatering af VVM-

redegørelsen fra 2002 for Frederikssundmotorvejen.

Opdateringen omfatter 3. etape fra Tværvej til J.F.

Willumsensvej i Frederikssund. Opdateringen blev

færdig i starten af 2021.

Da der er gået næsten 20 år siden VVM-redegørel-

sen, var der behov for at opdatere undersøgelserne.

En række forhold som trafik, støj, natur, plante- og

dyreliv samt planforhold har ændret sig. Desuden er

der siden, VVM-redegørelsen blev udarbejdet i 2002,

vedtaget en ny miljøvurderingslov, som har betydning

for vurderingerne.

Udgangspunktet for opdateringen var at vise forskel-

lene mellem VVM-redegørelsen fra 2002 og i dag. Der

er gennemført nye trafikberegninger, støjberegninger,

samfundsøkonomiske beregninger, en vejteknisk gen-

nemgang, en arealgennemgang samt en opdateret

miljøkonsekvensvurdering af strækningen.

Med afsæt i de nye beregninger og undersøgelser

blev der foreslået en række mindre ændringer og op-

dateringer af projektet, der går ud over rammerne i

VVM-redegørelsen fra 2002. På den baggrund blev

der udarbejdet en miljøkonsekvensvurdering af æn-

dringerne, som indgår i de samlede miljøkonsekvens-

vurderinger af hele projektet. Desuden er der ud-

arbejdet et nyt anlægsoversalg for hele projektet

inklusive ændringer.

Af Infrastrukturplan 2035 fremgår det, at anlæg af

Frederikssundmotorvejen forventes igangsat i 2026.

Forberedende analyse af BRT i Ring 4-korridoren

Ring 4-korridoren, der består af Motorring 4 (motorvej) og Ring 4 (primært en 2-sporet

vej), udgør en vigtig trafikal korridor rundt om de indre dele af hovedstaden. Ring 4-kor-

ridoren fordeler primært biltrafikken mellem en række af byfingrene. For de kollektivt rej-

sende er Ring 4-korridoren betjent af en S-busrute

(400S) og en E-busrute (40E), hvor væsentlige dele

af ruten tilbagelægges på statsvejnettet.

Den kollektive infrastruktur udenfor de centrale

dele af hovedstadsområdet følger byfingrene i

form af såvel S-bane som det øvrige jernbanenet.

Letbanen i Ring 3, der er under anlæg, vil styrke

den kollektive trafik på tværs af fingrene, men der

er også behov for at styrke den kollektive infra-

struktur mellem byfingrene længere ude.

Vejdirektoratet gennemfører derfor en forberedende

analyse for anlæg af en BRT fra Ishøj St. til Lyngby

(kommunegrænsen mellem Gladsaxe og Lyngby-Ta-

arbæk kommuner). Den forberedende analyse udar-

bejdes for Transportministeriet, Region Hovedstaden,

Movia og kommunerne på strækningen.

Den forberedende analyse blive fulgt op af udar-

bejdelse af et endeligt beslutningsgrundlag (VVM-

undersøgelse) fra Ishøj st. til Lyngby st., hvilket

indgår i aftale om Infrastrukturplan 2035 mellem

regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk

Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Ven-

stre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti,

Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alternativet og

Kristendemokraterne.

Hvad er BRT?

Bus rapid transit (BRT) er en fælles betegnelse

for et højklasset, busbaseret kollektivt trans-

portsystem med et højt serviceniveau. Det

centrale element ved BRT er, at der anlægges

et særligt tracé til busserne som sikrer, at de

ikke påvirkes af den øvrige trafik, herunder de

trængselsproblemer der kan forårsages af bil-

trafikken.

En BRT består af:

•

Særlige vognbaner kun for busser samt

busprioritering i vejkryds.

Stor passagerkapacitet og høj afgangs-

frekvens.

Høj rejsehastighed og regularitet.

Stoppesteder med stationslignende kvalitet

herunder niveaufri ind- og udstigning.

Selvstændig identitet og integration i bymiljø.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Virtuelle borgermøder

Når en VVM-undersøgelse er færdig, afholder Vejdirek-

toratet normalt fysiske borgermøder, hvor interesserede

borgere kan møde op og få en præsentation af projektet.

Grundet COVID-19 har det fra foråret 2020 ikke været

muligt at afholde de fysiske borgermøder. I stedet for er

der afholdt virtuelle borgermøder, hvor borgerne hjem-

mefra kan følge med på computeren, enten som live-

streaming eller videopræsentationer der ligger på pro-

jektets hjemmeside.

Et virtuelt borgermøde forløber efter samme koncept som

de fysiske. Først giver projektlederen en gennemgang af

projektet, og dernæst er der mulighed for, at borgerne

kan stille spørgsmål. Spørgsmålene kan stilles løbende

undervejs i borgermødet ved hjælp af en chatfunktion, og

er synlige for alle, der følger med i livestreamingen. Efter-

følgende bliver videoerne lagt på projektets hjemmeside,

så de kan ses på et senere tidspunkt.

På nuværende tidspunkt har Vejdirektoratet afholdt syv

virtuelle borgermøder og fire informationsmøder, en-

ten som livestreaming eller som informationsvideoer. For

Vejdirektoratet er det en ny måde at kommunikere med

borgerne på, og mange ser med, og stiller spørgsmål til

projektet, når vi livestreamer. Endnu flere går efterføl-

gende ind og ser videoerne på hjemmesiden. Samlet set

kommer vi ud til langt flere borgere end ved fysiske mø-

der, da flere borgere kigger med, som ellers ikke ville

have mødt op til de fysiske møder.

Når det igen bliver muligt at afholde fysiske borgermøder,

vil en kombination af det virtuelle og det fysiske møde

være en god mulighed for at optimere borgermøderne.

Fire forsøg med selvkørende shuttles

Der er nu givet tilladelse efter testlovgivningen for

selvkørende motorkøretøjer til i alt fire forsøg med

automatiserede shuttles med en tophastighed på ca.

20 km/t. Der er gennemført et forsøg i Københavns

Nordhavnskvarter, som er afsluttet i foråret 2021. To

aktuelle forsøg er under udførelse i henholdsvis Aal-

borg Øst og på DTU Campus i Lyngby-Tårbæk samt et

forsøg ved Slagelse sygehus som forventeligt vil blive

igangsat andet halvår 2021.

Forsøgene har været vanskeliggjort af COVID-19

restriktioner, og udfordringerne har særligt væ-

ret i forbindelse med den praktiske igangsætning

og gennemførelse af forsøgene. Restriktionerne har

desuden betydet en reduktion i passagerkapaciteten

i de benyttede køretøjer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

FN verdensmål og VVM-undersøgelser

FN udarbejdede 17 verdensmål i 2015, der skal sikre

en bæredygtig udvikling. Målene er konkrete og for-

pligter alle FN’s medlemslande. De 17 verdensmål

er opdelt i 169 delmål, ligesom der er udarbejdet en

række indikatorer for målenes opfyldelse.

De 17 verdensmål for bæredygtig udvikling dækker

bredt, og transportsektoren er relevant i mange sam-

menhænge. Et af de områder som Vejdirektoratet

har fokus på, er miljø- og klimaforhold, som spiller en

central rolle i flere af FN's verdensmål.

En del af Vejdirektoratets arbejde består i at udar-

bejde VVM-undersøgelser. Hidtil har VVM-under-

søgelserne ikke systematisk afspejlet og inkluderet

verdensmålene herunder haft særlig fokus på klima.

Vejdirektoratet har derfor igangsat et projekt, der skal

medvirke til, at det bliver synligt, hvordan VVM-

undersøgelser spiller ind i verdensmålene og omvendt

og dermed skærpe fokus i forhold til at levere bære-

dygtige løsninger.

Det væsentligste formål med projektet er, at det i for-

bindelse med VVM-undersøgelser fremover synlig-

gøres, hvordan et givent projekt bidrager til at opnå

konkrete verdensmål, herunder om påvirkningen er

negativ eller positiv.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.1 Igangværende og nye planlægningsundersøgelser

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Nr.

Rute

E47

E39

E20

Projekt

Hørsholm C-Hørsholm S

3. Limfjordsforbindelse

Fredericia-Kolding

Syd om Odense

Viborg V-Rødkærsbro

Søbyvad-Aarhus

Regstrup-Kalundborg

Næstved-Rønnede

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Hillerødmotorvejens forlængelse

Frederikssundmotorvejen

Ny Midtjysk Motorvej Give-Haderslev

Afsluttet

2009

2011/2021

2011

2012

2016

2018

2002/2020

2020

2021

Status

Anlægslov vedtaget

Linjeføring fastlagt

Anlægslov vedtaget

Linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Anlægslov vedtaget

Linjeføring fastlagt

Anlægslov vedtaget

Linjeføring fastlagt

Projekt fastlagt

Linjeføring fastlagt

VVM-undersøgelse afsluttet

Længde (km)

13,5

70-83

9,4

37,5

11,3

13,5-17,5

E55

E45

Opgradering af E55 fra Nykøbing F

til Sydmotorvejen

Aarhus N-Randers N

Aarhus S-Aarhus N

Vejle-Skanderborg

Ålbæk-Skagen

Ny vejforbindelse til Stevns

Tabel 5.1

Oversigt over projekter med gennemført VVM-undersøgelse

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.2 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse - med og uden anlægslov

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Nr.

Rute

E39

153

Projekt

3. Limfjordsforbindelse

Viborg V-Rødkærsbro

Søbyvad-Aarhus

Herning-Holstebro

Regstrup-Kalundborg

Storstrømsbroen

Haderup Omfartsvej

Udbygning af rute 11 i Ribe

Næstved-Rønnede

Ny bane over Vejle Fjord

Ny bane over Vestfyn

Nordhavnstunnel

Hillerødmotorvejens forlængelse

Ny Midtjysk Motorvej Give-Haderslev

Afsluttet

2011/2021

2012

2014

2015

2016

2018

2020

Status

Linjeføring fastlagt

Anlægsprojekt afsluttet

Linjeføring fastlagt

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Afventer politisk beslutning

Anlægslov vedtaget

Under anlæg

Linjeføring fastlagt

Projekt fastlagt

Linjeføring fastlagt

Projekt fastlagt

Linjeføring fastlagt

Længde (km)

1,6

1,4

13,5

70-83

37,5

9,4

11,3

13,5-17,5

E45

E55

Aarhus N-Randers N

Aarhus S-Aarhus N

Vejle-Skanderborg

Opgradering af E55 fra Nykøbing F

til Sydmotorvejen

Ålbæk-Skagen

Frederikssundmotorvejen

Ny vejforbindelse til Stevns

2002/2020 Anlægslov vedtaget

2021

VVM-undersøgelse afsluttet

Tabel 5.2

Oversigt med de seneste 10 års VVM-undersøgelser

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Planlægning

Kort 5.3 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 6

Anlæg og drift

Statens veje er infrastruktur, som binder landet og samfundet sammen. Derfor er nyan-

læg og udvidelse samt drift og vedligehold også en central opgave for Vejdirektoratet.

I 2020 færdiggjorde vi anlægsprojekter, arbejdede med nye bygværker (bro og tunnel)

og vedligeholdt vejnettet. Vi har ekstra fokus på bæredygtighed i alle led, og har blandt

andet udviklet et værktøj (InfraLCA), som kan beregne klimaaftrykket af en vej. Vi har

også fokus på digitalisering med en udvidet brug af BIM (Building Information Model-

ling) og styrket brugen af Asset Management i anlægs- og driftsprocesserne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Projekter holdt igang under COVID-19

Vejdirektoratets opgaveløsning blev i 2020 udfordret af den periode-

vise nedlukning af samfundet som følge af COVID-19 pandemien. Det

har haft betydning for fremdriften af anlægsprojekter og enkelte ved-

ligeholdelsesprojekter, men alligevel lykkedes det at holde alle projek-

terne i gang. Der har løbende væ-

ret afholdt koordineringsmøder på

tværs af de igangværende projek-

ter og udmeldt retningslinjer og

anbefalinger til byggepladserne.

Ved den nye Storstrømsbro er der

etableret et lokalt testcenter på

byggepladsen på Madsnedø, som

kan håndtere test af de op til ca.

400 medarbejdere, der er på byg-

gepladsen. Derudover har Vejdirek-

toratet i samarbejde med Danske

Regioner og de private udbydere

sørget for, at alle de større bygge-

pladser har mulighed for ugentlige

test af medarbejderne på pladsen.

Haderup Omfartsvej åbnet til tiden

På rute 34 mellem Herning og Skive er en ny omfarts-

vej vest om Haderup anlagt. Haderup Omfartsvejs

nordlige tilslutning ved Skivevej/Herningvej rute 34

blev åbnet for trafik i september 2019, og den syd-

lige tilslutning af omfartsvejen ved Herningvej åbnede

i november 2019. I november 2019 åbnede ligeledes

broen ved Viborgvej og den ombyggede Viborgvej.

Haderup Omfartsvej forbedrer fremkommeligheden

for alle trafikanter på rute 34 mellem Skive og Her-

ning og for trafikken mellem Holstebro og Viborg på

rute 16. Derudover aflastes Haderup for gennemkø-

rende trafik, og borgerne oplever derfor mindre trafik

og støj gennem byen.

I 2020 var det opbygningen af selve den 8 km lange

omfartsvej mellem de to tilslutninger i nord og syd, det

gjaldt. 5,5 km af vejen er en motortrafikvej med skiftevis

et eller to spor i hver retning (en 2+1 vej).

Omfartsvejen blev bygget, og et stort rampeanlæg

ved Viborgvej blev anlagt. I forsommeren begyndte

asfaltering af vejen, og der blev udlagt et klimavenligt

slidlag. Herefter skulle kørebaneafmærkning lægges

og skilte opsættes, så vejen kunne blive klar til åbning.

Efter ca. to års anlægsarbejde blev Haderup Omfarts-

vej åbnet fredag den 2. oktober 2020. Efter åbningen

udestår mindre afsluttende arbejder og beplantning,

som udføres i løbet af 2021.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

På vej mod ny bro

Arbejdet med at anlægge den nye Storstrømsbro nå-

ede flere markante milepæle i 2020 både på Falstersi-

den og Masnedøsiden samt i Storstrømmen. På trods

af det må vi konstatere at projektet er forsinket og at

det nu forventes at vejforbindelsen kan åbnes for tra-

fik i 2. halvår 2024, mens baneforbindelsen tidligst

kan åbne fra 2026.

På Falster blev landfæstet (overgang mellem bro og

land) bygget, og anlægget af ny vej- og jernbane-

dæmning blev sat i gang. På den midlertidige dæmning

blev de to sydligste bropiller støbt på land, og efterføl-

gende gik entreprenøren i gang med at bygge det store

stillads og støbeform op, som skal anvendes til støb-

ning af de første to brofag, som udgår fra Falstersiden.

På Masnedø kom der gang i betonværket og de store

produktionshaller, hvor der blandt andet skal forar-

bejdes og produceres armeringsjern og støbes fun-

damenter til bropillerne (og senere støbes brofagene

også her). I efteråret blev bundpladen til det store

betonfundament til pylonen støbt. Arbejdet med at

anlægge en ny vej- og jernbanedæmning gik også

i gang, og der blev anlagt en midlertidig dæmning i

Storstrømmen ved Masnedøfortet, hvor de to nordlig-

ste bropiller inklusive brofag støbes på stedet.

I selve Storstrømmen blev der gravet ud til 40 bropil-

lefundamenter, og havbunden under fundamentet til

den kommende pylon blev forstærket med stålpæle.

I slutningen af året sænkede entreprenøren det før-

ste af i alt 40 præfabrikerede bropillefundamenter på

plads i Storstrømmen.

På planlægningssiden blev der arbejdet på forbe-

redelserne til nedrivning af den eksisterende Stor-

strømsbro, som skal finde sted, når den nye bro er

åbnet. Broen blev fotograferet på kryds og tværs af

droner, og billederne blev efterfølgende sat sammen

til en 3D-model, som skal hjælpe den entreprenør,

som til sin tid får opgaven med at stå for nedrivningen.

Besøgscentret på Masnedø var lukket i store dele af

2020 på grund af COVID-19, men åbnede i sommer-

perioden, hvor 2.500 besøgte centret.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

De første 10 kilometer af motorvejen

på Vestfyn klar

Seks spor og 110 km/t mellem Odense V og Gribsvad fik trafikanterne som en

tidlig julegave den 16. december 2020. Dermed er første del af udbygningen

fra fire til seks spor af i alt ca. 24 km af motorvejen over Vestfyn færdig.

Udover et ekstra spor i hver retning er der kommet en ny bro ved Spedsbjerg-

vej, tre faunapassager er etableret, to tilslutningsanlæg er ombygget, og der

er etableret en støjvold ved Skallebølle. To samkørselspladser er blevet ud-

bygget, og 12 regnvandsbassiner er enten udvidet eller blevet etableret.

Arbejdet gik i gang i maj 2019. Strækningen mellem Odense V og Gribsvad

mangler nu kun det øverste slidlag, der kommer på i sommeren 2021.

Anden etape af udbygningen mellem Gribsvad og Nørre Aaby er så småt

gået i gang, og vil pågå til udgangen af 2022.

To ekstra spor på rute 11 i Ribe

Rute 11 gennem Ribe fra nord for Industrivej til og med

rundkørslen ved Plantagevej er udbygget med to nye

spor. 2020 var et travlt år på projektet. I marts var det

ekstra spor i vejens vestlige side anlagt, og arbejdet

rykkede over i vejens østlige side. Ud over udbygning

af vejen skulle der også i denne side anlægges en dob-

beltrettet fællessti og en støjskærm mod naboerne.

En ny boligvej parallelt med rute 11 blev anlagt, og en

stitunnel til de bløde trafikanter blev færdig i 2020.

I en rundkørsel på rute 11 tæt på den udbyggede

strækning blev der også bygget en shunt som en del

af projektet.

Vejdirektoratet skulle i forbindelse med udbygningen

ombygge en jernbaneoverkørsel. Vejen blev derfor

spærret for gennemkørende trafik i 10 dage i novem-

ber og december. Sporet kunne åbne for togtrafik til

aftalt tid, ligesom rute 11 med to nye vejspor åbnede

for trafik den 10. december 2020 efter en vellykket

ombygning af jernbanekrydsningen.

Anlægsarbejdet gik i gang i foråret 2019, og blev af-

sluttet som planlagt sidst i 2020. Slidlagsarbejdet ud-

føres dog først på sommeren 2021.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Nordhavnstunnelen i København

Vejdirektoratet skal for Københavns Kommune bygge en 1,4 km lang tunnel under Svane-

møllebugten samt en midlertidig erstatningshavn til både fra Svanemøllehavnen. Tunne-

len forbinder Nordhavnsvej tunnelen og Strandvænget med Kattegatvej i Nordhavn. Nord-

havnstunnelen er en forudsætning for den fortsatte byudvikling af Nordhavn, og skal aflaste

Sundkrogsgade betragteligt.

Anlægsloven for projektet blev vedtaget i Folketinget i december 2019, og i 2020 blev der

arbejdet med projektering og klargøring af udbudsmaterialet til både erstatningshavn og

selve tunnelen.

Vejdirektoratet har fået etableret et godt samarbejde med rådgiver og kunder i form af Kø-

benhavns Kommune og By & Havn samt med de mange mennesker, der bliver berørt af an-

lægsarbejdet. I den forbindelse blev der i 2020 etableret forskellige fora: et havneforum for

brugerne af Svanemøllehavnen og den kommende erstatningshavn i Færgehavn Nord, et

naboforum mest for naboerne på Østerbrosiden og et erhvervsforum for de virksomheder,

der bliver berørt af arbejdet i Nordhavn.

Mindre anlægsprojekter

Færdiggjorte mindre anlægsprojekter

•

Ombygning af nordligt og sydligt rampekryds i

motorvejskryds 59 ved Fredericia.

Opsætning af 2,7 km lang og 5 m høj støjskærm

langs Vestmotorvejen ved boligområde i Bjæver-

skov i Køge Kommune.

Krydsombygning i Kregme

(Frederiksværk Kommune).

•

Holbækmotorvej, strækning syd om Holbæk,

etableret i 2020.

Hirtshalsmotorvejen ved Hjørring nord,

etableret i 2020.

Djurslandmotorvejen fra Lisbjerg til Løgten,

forventes etableret i 2021.

E45 Trekantområde, Skærup - Kolding og Frederi-

cia – Vejle - forventes etableret i 2021.

Fynske Motorvej, Odense til Nyborg, forventes

etableret i 2021.

Sydmotorvejen, Lolland og Falster, Farøbroen til

Sakskøbing, åbnet marts 2021.

•

Igangværende mindre anlægsprojekter

•

Busterminal ved Dybbølsbro i samarbejde med

Københavns Kommune og Trafik-, Bygge- og

Boligstyrelsen.

Etablering af ”tophat” på eksisterende støjskærm

ved Tapsøre.

•

Forberedelse til cykelprojekter

Fremmede bygherreprojekter

I forbindelse med aftalen "Grøn omstilling af vejtrans-

porten" af 4. december 2020 har Vejdirektoratet fået

bevilget 370 millioner kroner til at udføre en række

cykelprojekter fordelt over landet. Indhentning af

projektgrundlag og detailprojektering er gået i gang.

Vejdirektoratet har indgået samarbejde med Hillerød

og Vejle kommuner om at være bygherrerådgiver på

to vejprojekter, der er beliggende på statsvejnettet og

efter etablering overdrages til Vejdirektoratet.

•

Shunt ved Hillerød anlagt og åbnet i 2021.

Ombygning af Fredericiavej i Vejle.

Opgradering til 130 km/t

Vejdirektoratet arbejder på at opgradere hastigheden

fra 110 km/t til 130 km/t på 70 km motorvej fordelt på

seks strækninger.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Styrket vedligeholdelse af veje og broer

Sikkerhed og funktion kommer først, når Vejdirektora-

tet prioriterer drift og vedligehold af statsvejene. Der-

næst kommer hensynet til at gennemføre en drift og

vedligeholdelse, som sikrer den laves mulige omkost-

ning i vejenes og broerne levetid.

Vejdirektoratets arbejde med at vedligeholde veje og

bygværker bliver styrket med indkøbet af et nyt it-sy-

stem til Asset Management. En asset kan for eksem-

pel være en belægning eller en bro. Ved hjælp af As-

set Management er målet inden for de givne rammer

at minimere vejnettets samlede levetidsomkostninger

samtidig med, at det aftalte serviceniveau opretholdes.

Standardsystemet har navnet dTIMS (Deighton Total

Infrastructure Management System), og det anvendes

bredt internationalt, så Vejdirektoratet får gavn af an-

dres udvikling, viden og erfaring. Med systemet kan Vej-

direktoratet på en effektiv måde indhente data om til-

standen af veje og bygværker blandt andet med hjælp

fra det nye ARAN-målekøretøj og ved brug af droner.

Vejdirektoratet har blandt andet set på egne data og

kommuners data for at tilrettelægge, hvordan data

gnidningsløst kan gå til fælles deling. Også entrepre-

nører vil få adgang til systemet.

Endvidere har Vejdirektoratet gennemført en drifts-

analyse, der viser behov for vedligeholdelse af øvrige

assets, som har udtjent deres levetid bl.a. vejudstyr

(autoværn, skilte, hegn, belysning, signalanlæg mv.)

og afvandingssystemer (brønde, ledninger, grøfter,

bassiner mv.).

ARAN

Automatic Road Analyzer (ARAN)

er et køretøj, der er udstyret med den

nyeste teknologi indenfor laser- og 3D-

overfladescanning. Udstyret måler ve-

jens tekstur, jævnhed og sporkøring og

scanner i meget høj opløsning vejens

overflade for blandt andet revner

og stentab

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Udvidet samarbejde om digitalisering

Vejdirektoratet fortsatte i 2020 arbejdet med BIM (Building Information Modelling) i anlægs-

branchen. Det betød blandt andet, at flere store offentlige bygherrer blev inviteret med i sam-

arbejdet: Femern A/S, Sund & Bælt, Metroselskabet og Københavns Kommune. Udover udvi-

delsen af samarbejdet er der også ændret i tilgangen til BIM-samarbejdet, da det fremover vil

være sådan, at Vejdirektoratet i højere grad stiller testresultater til rådighed, som samarbejds-

partnerne så kan arbejde videre med. Blandt de nordiske lande er samarbejdet blevet mere

struktureret, og rummer nu fælles udviklingsaktiviteter.

BIM anvendes allerede i projekter, men samarbejdet vil bidrage til en fælles udvikling, hvor

flere udnytter teknologiens muligheder, og dermed sammen opnår en digital

transformation af infrastrukturbranchen.

Fakta om BIM

Building Information Modeling (BIM)

er et koncept for struktureret opbygning

og håndtering af data. Ved en styrket

digitalisering på tværs af branchen ses

et stort effektiviseringspotentiale, som

løbende udbygges i takt med den

teknologiske udvikling.

Projekter hvor BIM anvendes på nye måder

•

Fynske Motorvej. Her anvender vi BIM til planlægning af

trafikafvikling og anlægslogistik samt til digital opfølgning

på entreprenørens gennemførelse, herunder tid (4D) og

økonomi (5D). For at understøtte anvendelserne er 3D

modellen udbygget, og der sker en struktureret kobling af

egenskabsdata til modellen.

Storstrømsbroen. Her er vi kommet længere med at ud-

nytte droneteknologiens muligheder til forberedelsen af

nedrivning af den eksisterende Storstrømsbro. Der er des-

uden lavet forsøg med projektstyring gennem 4D og 5D på

opførelsen af den nye bro.

Nordhavnstunnelen. Her er BIM indtænkt som en integreret

del af projektplanlægningen og videreføres til udførsel og

drift. Der arbejdes med styring af tid og økonomi gennem di-

gitale modeller, og generelt udfordres de teknologiske mulig-

heder med blandt andet kobling af udbudskrav til modellerne.

•

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Drift af statsvejene indehol-

der opgaver som renhold, re-

parationer af asfalt og skilte, drift

af trafikledelsessystemer, græsslå-

ning og mindre reparationer af byg-

værker samt saltning og sneryd-

ning af stier og rastepladser i

vintermånederne.

Drift med øget fokus på CO

reduktion og bæredygtighed

I 2020 forberedte Vejdirektoratet et større driftsud-

bud til en samlet værdi på mere end 1,2 mia. kr. Ud-

buddet blev offentliggjort i marts 2021, og skal ud-

vælge de virksomheder, der fra 2022 skal stå for den

løbende drift af statsvejene.

Forud for udbuddet gennemførte Vejdirektoratet en

høring i markedet for at give aktørerne i branchen mu-

lighed for at komme med feedback til det foreløbige

udbudsmateriale og dermed medvirke til at skabe det

bedst mulige grundlag for optimal drift af statsvejene

til de skarpeste priser. Høringen viste god interesse

for materialet og indbragte mange gode og konstruk-

tive meldinger, som hjalp til at foretage en række præ-

ciseringer og justeringer i udbudsmaterialet.

Som noget nyt fokuserer udbudsmaterialet på bære-

dygtighed, både i form af hvordan driften af grønne

arealer planlægges og gennemføres, så der skabes

mere biodiversitet og muligheden for at indføre CO

reducerende tiltag.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Behov for mere vedligeholdelse i de kommende år

Statsvejnettet bliver ældre, og cirka halvdelen af

statsvejnettet er 50 år eller mere, og der er derfor be-

hov for at skærpe vedligeholdelsesindsatsen. Rækker

bevillingen ikke til at gennemføre en langsigtet øko-

nomisk optimal vedligeholdelse, så opbygges der et

efterslæb, og det bliver dyrere på sigt at gennemføre

vedligeholdelsen.

•

Klimaudfordring - kraftigt nedbør øger kravene til

afvandingssystemets funktion og kapacitet.

Mange belægninger stammer fra 2000’erne, og med

en gennemsnitlig levetid på 16 år og stigende trafik

vil de snart være udtjente.

Behovet vedligeholdelse af bygværker stiger tilsva-

rende, da der - især på store og specielle bygvær-

ker - er behov for større vedligeholdelsesopgaver,

da dele af konstruktionerne har nået en alder og til-

stand, der gør, at de skal repareres eller udskiftes.

Det forventes at med den nuværende bevilling til drift

og vedligehold vil der allerede fra 2021 og fremad op-

bygges efterslæb igen med meromkostning til følge.

Udgift i ører

Mio. m2 vej

Procent

120

Andel af samlet areal

100

2020-2025

1980’erne

2000’erne

1990’erne

1960’erne

2010’erne

Før 1960

1970’erne

Figur 6.1

Areal fordelt på anlægsår

3,15

For belægninger og broer er det frem til udgangen af

2020 lykkes at nå den rettet vedligeholdelsesmæssig

balance, hvorimod der er opbygget et efterslæb for

vedligeholdelsen af de mindre aktiver såsom auto-

værn, vejbelysning, afvandingssystemer m.m.

Prognoserne for de kommende år viser derudover et

stigende behov for både drift og vedligehold af stats-

vejene. Det stigende behov drives primært af

•

Aldersbetinget vedligehold - statsvejnettet

bliver ældre.

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

2019

2020

Figur 6.2

Nøgletal for udgiften til drift pr. kørt km over tid

inkl. vintertjeneste, 2012-2020

Mio. kr.

3.000

2.000

•

Trafikintensiteten stiger, og det kræver en

større indsats.

1.000

2011

2013

2015

2017

2019

2021

•

Markant stigning i antallet af uheld og hændelser.

Belægninger

Små bygværker

Store bygværker

•

Skærpede sikkerhedskrav når der arbejdes på og

ved vejen.

Figur 6.3

Status for udvikling i efterslæb (mio. kr. i løbende

priser). Faktiske tal 2011-2020, 2021 er et estimat

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Næsten 50 pct af vejene er

anlagt før 1980’erne og har en

alder på 50 år eller ældre. Det

betyder, at den tekniske levetid

for en række aktiver ophører, og

de skal vedligeholdes eller

udskiftes.

Arbejdspladser uden ulykker

Det skal være sikkert at arbejde i og for Vejdirektora-

tet. Sådan lyder ambitionen for det projekt ”Arbejds-

pladser uden ulykker”, der blev sat i gang i sidste del

af 2019 og fulgt op med en målrettet indsats i 2020.

I løbet af året blev der arbejdet på de indre linjer med

at forankre en god sikkerhedskultur i Vejdirektoratet.

Det skete blandt andet ved at opdatere en række para-

digmer med skærpede krav og fokus på arbejdsmiljø.

Samtidig har der været dialog med de forskellige afde-

linger i virksomheden om udfordringer og gode løsnin-

ger til at sikre et bedre arbejdsmiljø på byggepladserne.

Det centrale i en sikker arbejdsplads og et godt ar-

bejdsmiljø er, at der ikke sker ulykker, men det opnås

ikke udelukkende ved at måle på antal ulykker. Læring

er en lige så stor del af det. Derfor arbejder Vejdirek-

toratet med at skabe et solidt fundament for håndte-

ring af de arbejdsulykker og nærved hændelser, så

vi får registreret, analyseret og igangsat eventuelle

forebyggende tiltag.

Ved at analysere de enkelte hændelser er det ofte

muligt at finde årsagen og på baggrund af det igang-

sætte konkrete forebyggende tiltag. Særligt nærved

hændelserne er vigtige, da de omhandler situationer

op til en egentlig ulykke indtræffer.

Arbejdet med Arbejdspladser uden ulykker fortsætter

i 2021 blandt andet med en række dialogmøder med

entreprenører og rådgivere om en styrkelse af indsat-

sen for et bedre arbejdsmiljø.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Fokus på ansættelsesforhold på store projekter

Vejdirektoratet har også i 2020 haft fokus på at sikre

ordentlige løn og ansættelsesforhold omkring an-

lægsprojekterne.

På Storstrømsbroprojektet er der fra begyndelsen

stillet krav til løn- og ansættelsesvilkår. Kravene gæl-

der både totalentreprenør og alle underentreprenører

samt leverandører, der medvirker til at opfylde kon-

trakten, og der er dokumentationsforpligtigelser med

tilhørende bodsbestemmelser samt kædeansvar.

Gennem informationsmøder er den danske model

klarlagt, så alle ansatte er bekendt med vilkårene.

Dertil kommer kvartalsmøder mellem Bygge- Anlægs-

og Trækartellet (BAT), kommuner og Vejdirektoratet

om beskæftigelse og praktikanter, samt opstartsmø-

der med de involverede entreprenører og fagforenin-

ger. Fagforeningerne har adgang til byggepladsen og

et medlemskontor ved indgangen til pladsen.

På Nordhavnstunnelprojektet i København vil erfarin-

gerne fra Storstrømsbroprojektet være afspejlet i

aftalematerialet.

Ny kontrolenhed for arbejdsklausuler

I staten stilles der krav om at leverandører, som ud-

fører opgaver for statslige myndigheder, skal sikre, at

medarbejderne har ordentlige løn- og arbejdsvilkår.

Statslige myndigheder har efter Cirkulære om ar-

bejdsklausuler i offentlige kontrakter pligt til at an-

vende arbejdsklausuler i alle bygge- og anlægskon-

trakter, tjenesteydelseskontrakter og kontrakter om

specialfremstilling af varer. Dette gælder uanset kon-

traktens størrelse.

Arbejdsklausulen stiller krav til, at alle medarbejdere,

der udfører arbejde i henhold til kontrakten, ikke må

have vilkår, der er ringere end den mest repræsenta-

tive landsdækkende overenskomst inden for det på-

gældende faglige område.

Regeringen besluttede i juni 2020 at oprette en ny

statslig kontrolenhed for at sætte yderligere ind mod

social dumping. Den nye kontrolenhed - Kontrolenhe-

den for Arbejdsklausuler - blev organisatorisk placeret i

Vejdirektoratet. Enheden består af seks medarbejdere.

Kontrolenheden har ansvar for at føre risikobaseret

kontrol med, at statens leverandører og underleve-

randører overholder arbejdsklausuler. Ud fra de til-

sendte kontraktoplysninger, opsøgende arbejde og

henvendelser udvælger Kontrolenheden kontrolsteder

på baggrund af risikovurderinger. Kontrolenhedens

kontrolbesøg er uanmeldte.

I de tre måneder i 2020 Kontrolenheden for Arbejds-

klausuler har været i gang, har der været gennemført

28 kontroller. En stor del af Kontrolenhedens opstart

blev brugt på at få procedurer på plads. De første 10

kontroller var pilotkontroller, hvis formål primært var

at afprøve procedurerne og indhente erfaringer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede og igangværende større vejprojekter

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.2 Regnskabsmæssigt afsluttede større anlægsprojekter, 2013-2020

Projektbevillingen er den flerårige bevilling et

anlægsprojekt bliver tildelt. Den er baseret på et

basisoverslag tillagt 10 pct. ”korrektionstillæg”.

Totalbevillingen indeholder tillige et 20 pct.

korrektionstillæg ”den centrale anlægsreserve”,

som Vejdirektoratet ikke uden videre kan gøre

brug af. For yderligere uddybning se Finansloven

§28.21.20, Anlæg af hovedlandeveje mv.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Anlæg og drift

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 7

Trafiksikkerhed

I Vejdirektoratet arbejder vi for, at trafikanter kan komme nemt og sikkert frem på de

danske veje. Vi står for at indrette vejene, så de er så selvforklarende som muligt.

Ligesom vi arbejder med trafiksikkerhedstiltag, der skal sikre, at ulykker ikke opstår,

og at konsekvenserne af de ulykker der sker, bliver så små som muligt. Samtidig har

vi fokus på at sikre, at kommuner og andre aktører har den nyeste viden om trafiksik-

kerhed til rådighed og kender de aktuelle ulykkestal.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Historisk få dræbte og tilskadekomne i 2020

I 2020 var trafikken som så meget andet påvirket af COVID-19 pandemien, der

på kort tid udviklede sig til en verdensomspændende pandemi. For at holde

pandemien under kontrol blev store dele af samfun-

det lukket ned i længere perioder. Trafikken var derfor

stærkt reduceret i lange perioder, og det havde en stor

Dræbte og tilskadekomne

effekt på ulykkestallene, som var historisk lave i 2020.

i 2020 mistede 163 personer livet i trafikken, og året er

dermed det år med færrest dræbte i trafikken, siden man

begyndte at føre statistik over trafikdræbte i 1930’erne.

2.751 personer kom til skade, hvilket er 13 pct. lavere end

gennemsnittet for 2015-2019.

Særligt i marts, april og maj medførte COVID-19 restrik-

tionerne et stort fald i trafikken. Samlet set var der ca.

21 pct. mindre trafik på vejene i de tre måneder i forhold

til samme periode i 2019. Det afspejler sig tydeligt i ulyk-

kestallene, da det også var også var i de tre måneder, at

der var det største fald i antallet af personskadeulykker.

6.000

4.000

2.914

2.000

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Figur 7.1

Dræbte og tilskadekomne på alle veje, 2010-2020

Størst fald i personskader

på motorveje

Der var 31 pct. færre personer, som kom til skade, el-

ler blev dræbt på de danske motorveje i 2020 i forhold

til gennemsnittet for 2015-2019. Dermed er motorveje

den vejtype, hvor der er det største procentvise fald i

personskadeulykkerne.

Antallet af tilskadekomne og dræbte var 19 pct. lavere

på landeveje og motortrafikveje i 2020 i forhold til gen-

nemsnittet for 2015-2019 og 8 pct. lavere på byveje.

Dræbte og tilskadekomne

2.000

1.500

1.000

500

Dræbte på stats- og

kommuneveje i 2020

Antallet af dræbte i trafikken i 2020 var historisk lavt.

110 personer mistede livet på en kommunevej, mens

53 blev dræbt på en statsvej i 2020. I 2019 var tallene

henholdsvis 143 og 56 dræbte. Det vil sige, at antallet

af dræbte var 5 pct. lavere på statsvejene i 2020 end i

2019 og ca. 23 pct. lavere på kommunevejene. Omvendt

faldt antallet at tilskadekomne med 28 pct. på statsveje

og 6 pct. på kommuneveje i 2020 i forhold til 2019.

Dræbte

-8%

-19%

300

200

163

-31%

Motorveje

Landeveje og

motortrafikveje

Byveje

100

2020

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Gennemsnit 2015-2019

Kommunevej

Statsvej

Figur 7.2

Dræbte og tilskadekomne fordelt på vejtype,

2020 sammenlignet med gennemsnit for 2015-2019

Figur 7.3

Dræbte på stats- og kommuneveje, 2010-2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Trafiksikkerhed på statsvejene

Trafiksikkerheden på statsvejnettet har stor bevå-

genhed i Vejdirektoratet. Vi gennemgår systematisk

statsvejnettet for at få et overblik over, hvor der er

særlig stor risiko for trafikulykker - sorte pletter og

grå strækninger.

Udpegningen af sorte pletter og grå strækninger sup-

pleres med analyser af ulykkestyper der udgør et

særligt problem, eller er et udvalgt fokusområde.

Sorte pletter er kryds eller

korte strækninger, hvor der sker

flere ulykker end forventet.

Grå strækninger er længere

strækninger, hvor der sker flere

ensartede ulykker, som ville kunne

forebygges med mindre

omkostningskrævende tiltag.

Ny undersøgelse af trafiksikkerheden i rundkørsler

Vejdirektoratet har screenet rundkørslerne på statsvejnettet for at undersøge trafiksikker-

heden - især for de lette trafikanter. Analysen viser, at trafiksikkerheden overordnet set er

god. På 10 år er der registeret ingen eller få ulykker i de fleste rundkørsler på statsvejnettet,

og lette trafikanter har kun i begrænset omfang været involveret i ulykker. I 75 pct. af rund-

kørslerne er der slet ikke registreret ulykker med lette trafikanter i analyseperioden.

Der er dog enkelte rundkørsler, hvor

der er problemer med trafiksikker-

heden. Det gælder f.eks. enkelte to-

sporede rundkørsler, der ofte af-

vikler en stor trafikmængde, og

hvor der er flere end fire vejgrene. I

disse rundkørsler vil det være svært

at opnå færre ulykker med andre

krydstyper.

Vejdirektoratet arbejder videre med,

hvordan vi kan forbedre trafiksik-

kerheden i de rundkørsler, hvor der

er udfordringer.

Figur 7.4

Rundkørsel med tre vejgrene

og tilbagetrukket cykelsti. Her er trafik-

sikkerheden god for de tohjulede, lette

trafikanter

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Fartmærker på kantpæle

Vejdirektoratet gennemfører i 2020 og 2021 et forsøg

med nye fartmærker på kantpæle på landeveje. Det

lille fartmærke skal minde trafikanterne om, at den

generelle hastighedsgrænse i åbent land er 80 km/t,

og forsøget skal afprøve, om fartmærkerne kan få tra-

fikanterne til at overholde hastighedsgrænsen.

Forsøget med de nye fartmærker på kantpælene gen-

nemføres på ca. 35 km statsvej, hvor den generelle

hastighedsgrænse er 80 km/t. Her placeres det lille

røde mærke på hver eller hver anden kantpæl.

Forsøget kører frem til efteråret 2021, hvorefter Vejdi-

rektoratet vil evaluere og vurdere, om der er grundlag

for, at fartmærker på kantpæle skal anvendes perma-

nent i åbent land.

Stærekasser får farten ned

I 2018 blev der opsat 20 automatisk tra-

fikkontrol-standere (ATK) - også kaldet

stærekasser på 11 ulykkesbelastede steder

i Danmark, hvor der samtidig blev målt høj

fart. Formålet var at få flere trafikanter til at

overholde hastighedsgrænsen og dermed

nedsætte risikoen for ulykker.

Den første delevaluering efter et år viste, at

gennemsnitshastigheden er faldet til under

hastighedsgrænsen ved alle stærekasser -

på nær en enkelt. Gennemsnitshastigheden

er dog faldet ved alle stærekasser. l slutnin-

gen af 2021 bliver der foretaget en endelig

evaluering af effekten af stærekasserne.

Temaundersøgelse om

trafikdræbte ved vejarbejde

Vejdirektoratet har i 2019 i Den Udvidede Dødsulyk-

kesstatistik (DUS) gennemført en analyse af døds-

ulykker i forbindelse med vejarbejde. Her blev de vej-

tekniske ulykkesrapporter fra 2010-2019 gennemgået

med henblik på, om vejarbejdet havde indflydelse på,

at dødsulykken skete.

I de 32 analyserede dødsulykker ved vejarbejde var

der i alt 35 dræbte, som fordelte sig på 13 personer i

personbiler, 11 personer på cykel/knallert 30, 4 fod-

gængere (hvoraf en af dem var vejarbejder), 3 perso-

ner på motorcykel/knallert 45, 3 personer i varebil og

1 person i lastbil/sættevogn. Ulykkerne skete både på

stats- og kommuneveje.

Analysen skal bruges til at sikre endnu bedre trafik-

sikkerhed for både vejarbejdere og trafikanter, når

der udføres vejarbejde.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Historisk få spøgelsesbilister

I 2020 blev der registreret 81 spøgelsesbilister, og det

er det laveste antal, siden Vejdirektoratet begyndte

at føre statistik på området. Det er syv færre end året

før, og et markant fald i forhold til 2010, hvor der blev

registreret 199 spøgelsesbilister.

COVID-19 restriktionerne i 2020 og et fald i personbil-

trafikken kan have haft en effekt på antallet af spøgel-

sesbilister. Udviklingen peger dog på, at de tiltag der

er blevet iværksat mod spøgelsesbilisme, har virket.

Nye lavt placerede tavler har en positiv effekt

Indrapporterede spøgelsesbilister pr. år

200

Vejdirektoratet har gennem de sidste 20 år løbende

arbejdet for at begrænse antallet af spøgelsesbilister,

blandt andet blev der i 2018 opsat lavt placerede tav-

ler for at advare spøgelsesbilister om, at de var på vej

i den forkerte retning på motorvejen.

Skiltenes lave placering blev dels valgt ud fra, at der

er flest spøgelsesbilister, når det er mørkt, og der-

for kunne de lavt placerede tavler ses bedre i lyset

fra bilernes lygter. Forskning på området peger des-

uden på, at påvirkede og demente trafikanter har en

tendens til at kigge ned og ud i siden af kørebanen.

Netop den type bilister er overrepræsenterede som

spøgelsesbilister.

150

100

2010

2012

2014

2016

2018

2020

Figur 7.4

Indrapporterede spøgelsesbilister pr. år, 2010-2020

Nye vejstriber med bedre synlighed

De fleste trafikkanter har oplevet, at vejstriberne kan

være svære at se, når det er mørkt og regnfuldt. Årsa-

gen til den manglende synlighed skyldes en vandfilm

oven på striben, og dermed kan bilernes lygteskær ikke

reflekteres. Derfor indgik Vejdirektoratet et samarbejde

med producenter af vejmarkeringsmateriale og entre-

prenører om at udvikle en ny type vejstribe, som netop

har en bedre synlighed i regnvejr og mørke. Mellem-

rummene gør, at vandet kan løbe af striben, men under

kørslen fremstår den som en fuldt optrukken linje.

Udviklingen af design og materiale har været under-

vejs siden 2015, og de første ’live’ udlægninger af vej-

markeringen på motorveje skete i juni 2019. Striberne

er siden blevet testet med hensyn til holdbarhed og

synlighed, og resultaterne er meget positive. Vejdirek-

toratet vil derfor løbende udskifte de nuværende vej-

markeringer med de nye. Den løbende udskiftning for-

ventes at være afsluttet inden for de næste 5-8 år.

Vejdirektoratet forventer en øget tryghed for trafiken-

derne, da de bedre kan orientere sig i mørkt og vådt

føre, hvilket igen fremmer både fremkommelighed og

sikkerhed ude på vejene.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Analyse af dødsulykker i 2019

I 2019 mistede 199 personer livet i trafikken. Det er

en stigning i forhold til 2018, hvor der var 171 trafik-

dræbte. Hvert år udgiver Vejdirektoratet Den Udvidede

Dødsulykkesstatistik (DUS), der er en analyse af, hvad

der kendetegner dødsulykkerne, og hvorfor de sker.

Flest mænd blandt de dræbte

156 mænd og 43 kvinder mistede livet i trafikken i

2019. Det svarer til, at næsten otte ud af 10 dræbte

var mænd.

Flere påvirkede trafikanter

En påvirket trafikant med enten alkohol eller stoffer

i blodet var involveret i mere end hver fjerde døds-

ulykke i 2019. Det er den højeste andel siden DUS

startede i 2010.

Dødsulykker med

påvirkede trafikanter

44 45

Eneulykker og frontalkollisioner er de

hyppigste dødsulykker

Eneulykker udgjorde 28 pct. af alle dødsulykker i

2019. Det vil sige, at i mere end hver fjerde ulykke var

der kun én kørende trafikant involveret. Frontalkolli-

soner, hvor to køretøjer støder frontalt sammen, ud-

gjorde samme år 19 pct. af alle dødsulykkerne.

Næsten halvdelen af dødsulykkerne i 2019 var

eneulykker

eller

frontalkollisioner

2010

2019

Flere dræbte på elcykel,

men også flere cykler på elcykel

Dødsulykkestatistikken (DUS)

Den udvidede dødsulykkesstatistik (DUS)

bygger på en nærmere analyse af hver

enkelt dødsulykke på vejene. Når der sker

en dødsulykke, besigtiger Vejdirektoratet

ulykkesstedet sammen med politiet og evt.

en repræsentant fra den pågældende kom-

mune for at analysere, hvorfor ulykken er

sket, og hvorfor den blev så alvorlig.

I 2019 var der 31 dræbte cyklister, hvoraf 10 af dem

kørte på elcykel. Det er flere dræbte elcyklister, end

der har været i årene før. Der var seks dræbte el-

cyklister i 2018 og tre i 2017. Det hænger blandt an-

det sammen med, at der bliver kørt mere på elcykel. I

2019 blev ca. 8 pct. af de km, der blev kørt på cykel,

kørt på en elcykel, mens andelen var ca. 5 pct. i 2017

og 2018.

Læs mere om dødsulykker med elcyklister i årsrap-

porten

Dødsulykker 2019.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Kampagne om ”Vi deler vejen”

Vejdirektoratet stod for eksekvering og udformning af Transportministerens kampagne "Vi

deler vejen’" som satte fokus på cyklister på landevejen. Kampagnen blev bakket op af Rå-

det for Sikker Trafik, Cyklistforbundet, Danmarks Cykle Union og FDM.

Kampagnen blev lanceret den 26. juni 2020 og fortsatte frem til den 30. september 2020.

Budskabet i kampagnen fortalte bilister og cyklister, at man skal huske at holde god afstand

ved overhaling. Bilister blev opfordret til at holde minimum 1�½ meters afstand, og cyklister

blev opfordret til at holde til højre på

vejen for på den måde at vise hen-

syn til hinanden.

Kampagnens budskab om, at ”Vi

deler vejen” blev udbredt via vej-

skilte på landevejsstrækninger i

Tønder, Odsherred, Vordingborg,

Vejen og Haderslev Kommune.

Ligesom kampagnens budskab blev

delt på blandt andet sociale medier, i

pressen og via annoncer i lokalaviser.

Kampagnen ”Vi deler Vejen” bliver

relanceret hen over sommeren 2021.

Ny national handlingsplan for trafiksikkerhed

Færdselssikkerhedskommissionen har udarbejdet en ny handlingsplan for

perioden 2021-2030. Handlingsplanens formål er at øge trafiksikkerheden

og halvere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken frem mod

2030. Det betyder, at der i 2030 højst må være 90 trafikdræbte, og at højst

900 personer må komme alvorligt til skade i trafikken.

Kommissionen har udpeget fem fokusområder: Eneulykker, frontalkollisioner,

krydsulykker, ulykker med lette trafikanter og ulykker med unge bilførere. Hand-

lingsplanen indeholder over 50 forslag til indsatser, der skal øge trafiksikkerheden.

Vejdirektoratet spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at reducere antallet af

dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. Som ansvarlig for statsvejnettet

står vi for at udpege og forbedre vejstrækninger og kryds, hvor der er registre-

ret mange ulykker.

Vejdirektoratet bistår også kommunerne med viden om trafikulykker og vejud-

formning, og sammen med politiet står vi for at etablere faste fartkameraer på

ulykkesbelastede stats- og kommuneveje. Ligesom vi er ansvarlige for den na-

tionale ulykkesdatabase, hvor vi løbende orienterer kommissionen om ulykkes-

udviklingen inden for fokusområderne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Kort 7.1 Dødsulykker på stats- og kommuneveje, 2020

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2020

Ulykkesfrekvenser angiver antal ulykker i alt pr.

1 mio. vognkm.

Ulykkesfrekvensen er beregnet på baggrund af ulyk-

ker fra 2016-2020. Der er altså tale om en beskri-

velse af antallet af ulykker i forhold til den mængde

trafik, som kører på vejen.

Vejnettet er farvet grønt for de 50 pct. af vejnettet,

der har de laveste ulykkesfrekvenser og rødt for de

5 pct., der har de højeste. Det resterende vejnet er

farvet gult.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Tr a f i k s i k ke r h e d

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2020

Personskadetæthed angiver antal politi-rapporte-

rede dræbte og tilskadekomne pr. km vej pr. år.

Personskadetætheden er beregnet på baggrund af

personskader fra 2016-2020.

Vejnettet er farvet grønt for de 50 pct. af vejnettet,

der har de laveste personskadetætheder og rødt for

de 5 pct., der har de højeste. Det resterende vejnet

er farvet gult.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 8

Cykeltrafik

Der er ca. 870 km langs statsvejnettet med cykelsti. Vejdirektoratet administrerer en

pulje til cykelstier langs statsveje og herudover en pulje til medfinansiering af kommu-

nale cykelprojekter. Vejdirektoratet er videncenter for cykeltrafik og står for etableringen

af et nyt Cykelråd.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Ny cykelpulje i 2021

Partierne bag aftalen ”Grøn omstilling af vejtranspor-

ten” af 4. december 2020 blev i endnu en aftale af 11.

februar 2021 enige om udmøntning af en pulje på 370

mio. kr. til cykelstier langs statsveje samt oprettelse af

en pulje på 150 mio. kr. til medfinansiering af cykelpro-

jekter. Vejdirektoratet administrerer denne cykelpulje.

Kommuner kan søge om tilskud på op til 50 pct. af an-

lægsudgifterne. For videns- og innovationsprojekter

kan der søges op til 100 pct. i tilskud.

Ansøgningsfristen var d. 17. juni, og der kunne søges

tilskud til cykelprojekter, som forbedrer vilkårene for

cyklisme, så det bliver endnu mere attraktivt at cykle.

Cykelpuljemidlerne tildeles projekter, som afspejler

følgende kriterier:

•

Ny infrastruktur dedikeret til cyklister.

At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister.

At flest muligt får gavn af projektet.

At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks.

ved at styrke integrationen mellem kollektiv trafik

og cykling.

At projektet koordineres med relevante aktører.

Videns- og innovationsprojekter som f.eks. mindre

forsknings- og analyseprojekter.

•

Konkrete projekter på statsvejnettet som blev udmøntet i "Udmøntning

af midler til cyklisme" fra aftale om "Grøn omstilling af vejtransporten"

af 4. december 2020. Projekterne forventes etableret i 2021-2023.

Region Syddanmark

•

Cykelsti Døstrup - Sdr. Vollum, Tønder Kommune.

•

Stikrydsning i Toftlund, Tønder Kommune.

•

Cykelsti Faaborg - Svanninge Bakker, Faaborg-Midtfyn Kommune.

•

Cykelsti Sandager - Trunderup, Faaborg-Midtfyn Kommune.

•

Cykelsti nord for Billund Lufthavn, Vejle Kommune.

•

Stitunnel nord for Rudkøbing, Langeland Kommune.

•

Tilbagetrukket cykelsti ved Kærbøl Markvej, Esbjerg Kommune.

Region Midtjylland

•

Stitunnel ved Tørring, Hedensted Kommune.

•

Cykelsti Studsgård - Velhustedvej (Kibæk), Herning Kommune.

•

Cykelsti Harre - Nautrupvej, Skive Kommune.

•

Cykelsti Mejlby - Hald, Randers Kommune.

•

Cykelsti Stenholt - Nørre Knudstrup, Silkeborg Kommune.

•

Cykelsti Gudum - Borumvej, Lemvig Kommune.

Region Sjælland

•

Cykelsti Lendemarke - Vigen - på Møn, Vordingborg Kommune.

•

Cykelsti Vetterslev - Buske, Næstved/Ringsted Kommune.

•

Cykelsti langs Oddenvej på Sj. Odde, Odsherred Kommune.

•

Cykelsti Blangslev - Hammer Torup, Næstved Kommune.

•

Stikrydsning ved Balstrupvej, Ringsted Kommune.

Region Hovedstaden

Cykelstier langs Overdrevsvejen, Hillerød Kommune.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Cykelpuljer

Cykelpuljen og Supercykelstipuljen har medvirket til finansieringen af en lang række af

kommunernes cykelstier og andre cykelprojekter i hele landet. I 2020 er der især fra Su-

percykelstipuljen afsluttet en række store projekter, som har medvirket til væsentlige

forbedringer for cyklisterne.

Supercykelstier i hovedstadsområdet

I hovedstadsområdet planlægger Supercykelstisam-

arbejdet, som er et samarbejde mellem 30 kommuner

og Region Hovedstaden, et sammenhængende net af

regionale højklassede supercykelstiruter. Supercy-

kelstierne er planlagt, så de forbinder arbejdspladser,

uddannelsesinstitutioner og boligområder i et sam-

menhængende net på tværs af kommuner, og er lette

for pendlere at orientere sig på.

Formålet med supercykelstier er at skabe et konkur-

rencedygtigt transporttilbud i forhold til biler og kol-

lektiv trafik og dermed øge antallet af cykelpendlere i

regionen. Det giver bedre bymiljø, mindre trængsel og

øget sundhed - til gavn for alle. Cyklen fylder mindre i

trafikken og mindsker samtidig forurening og spildtid

samt styrker den enkelte pendlers sundhed.

Der er planlagt op til 60 supercykelstiruter med en

længde på mere end 850 km. Ti af disse ruter, som alle

har fået tilskud fra Supercykelstipuljen, er nu åbnet, og

fem af disse ruter blev afsluttet i 2020. Se kort 8.2.

Det drejer sig om:

•

Allerødruten.

Frederikssundruten.

Værløseruten.

Ring 4 ruten.

Indre Ringrute.

Albertslund-, Farum- og Ishøjruten åbnede tidligere,

og Farumrutens forlængelse til Allerød samt Jyllinge-

ruten er meget tæt på at være afsluttede.

Hovedresultater fra evaluering af otte eksisterende

supercykelstier

•

23 pct. stigning i antallet af cyklister

14 pct. af de nye cyklister kørte tidligere i bil

Der cykles i gennemsnit 11 km pr. tur

Gennemsnitshastigheden er 19 km/t

Der cykles dagligt 400.000 km på ruterne

Højeste antal talte cyklister har på en hverdag været 29.000

53 pct. af cyklisterne på supercykelsierne er kvinder

333 sparede sygedage dagligt på grund af flere cyklede km

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Supercykelsti i Haderslev- et afsluttet cykelpuljeprojekt

Haderslev Kommune har etableret en supercykelsti fra

Haderslev Havn via busterminalen til midtbyen, som

herfra er koblet på en eksisterende højklasset stifor-

bindelse mod Hammelev og Vojens. Supercykelstiens

primære formål er at fremme pendling over længere

afstande mellem bolig og arbejde/uddannelse.

Det gamle jernbanetracé gennem Haderslev er udnyt-

tet som korridor for supercykelstien, og har muliggjort

etablering af en bred cykelsti i eget tracé gennem

midtbyen og ud til havnen, hvor fremkommeligheden

for cyklisterne er prioriteret.

Med supercykelstien er der skabt en sammenkobling

mellem Haderslev centrum og busterminal med den

nye bydel på havnen. Stien er forlænget mod vest, så

der er forbindelse til den vestlige del af Haderslev.

Dermed er der skabt en højklasset øst-vest gående

stiforbindelse gennem hele Haderslev.

Der er gennemført cykeltællinger på supercykelstien

efter åbningen samt på de nærliggende veje før og

efter. Tællingerne viser, at der er rigtig mange cykli-

ster, som benytter supercykelstien. Endvidere er der

sket et stort fald i antallet af cyklister på de nærlig-

gende veje fra før-tællingerne i 2015 til efter-tællin-

gerne i 2020. Dette vurderes at hænge sammen med

at en stor andel af cyklisterne er flyttet fra de nærlig-

gende veje til supercykelstien. Målinger viser også,

at gennemsnitsrejsetiden fra vest til øst er reduceret

med ca. 2�½ minut og fra øst til vest med ca. 1 minut.

Der er en forventning om, at det er blevet mere sik-

kert og trygt at cykle gennem byen. Det har dog

endnu ikke været muligt at gennemføre en analyse af

effekten for sikkerheden og trygheden.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Hvordan får man folk til at cykle

Vejdirektoratet afholdt i 2020 en vidensdelingswork-

shop, hvor videnspersoner og interessenter deltog.

Formålet var at skabe en forbindelse, mellem hvad

trafikanter fremhæver, når de bliver spurgt om cykel-

vaner og konkrete tiltag, som kommunerne kan bruge

i deres design af cykelfremmende tiltag.

På workshoppen blev en lang række cykelfremmende

initiativer gennemgået, og deltagerne prioriterede de

initiativer, som de vurderede havde den bedste effekt.

På den baggrund blev syv cykelfremmende fokus-

områder fremhævet:

•

Samarbejde på tværs i kommunen.

Cykelfremmende faciliteter.

Forbedringer og vedligehold af infrastruktur.

Kombination af cykel og kollektiv trafik.

•

Cyklen som førsteprioritet i planlægning.

Fokus på skoler og institutioner.

Ændring i livet kan ændre transportvaner.

Resultater fra videns-

delingsworkshoppen bliver

samlet i en folder, som

henvender sig til alle, der

arbejder strategisk med at

fremme cykeltrafikken.

Transportministerhøring om unges brug af cykel

I 2021 afholdt transportministeren en høring om,

hvorfor færre unge vælger cyklen. I høringen deltog

både eksperter og unge. Til høringen blev der blandt

andet talt om, hvordan man i trafik- og byplanlægning

bør prioritere tryghed og sikkerhed for cyklister, samt

at cykeltrafikken skal indtænkes, når man planlægger

nye faciliteter og indkøbsmuligheder.

Prioritering af kollektiv trafik blev også fremhævet, da

mange unge kombinerer cykel og kollektiv trafik. Når

den kollektive trafik ikke fungerer, så vælges den fra

sammen med den relaterede cykeltur.

Parkeringsforholdene på stationerne spiller også en

rolle, flere af de unge gav udtryk for, at risikoen for

cykeltyveri indgik i deres overvejelser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Nyt Cykelråd skal fremme viden om cyklisme i Danmark

For at skabe endnu mere fokus på cyklismen i Dan-

mark har Vejdirektoratet etableret et nyt Cykelråd.

Cykelrådet skal sikre udveksling af cykelfaglig viden

og samtidig skabe grundlag for, at Vejdirektoratets

indsats på cykelområdet sker i størst mulig forståelse

med interessenterne. Cykelrådet skal herudover råd-

give Vejdirektoratet om De Nationale Cykelruter.

Cykelrådet har følgende medlemmer som mødes første

gang efter sommerferien 2021:

•

Rådet for Sikker Trafik.

Dansk Cykelturisme.

Cyklistforbundet.

Det kommunale Cykelfagråd.

Friluftsrådet.

KL.

Visit Denmark.

Dansk Industri.

FDM.

Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Naturstyrelsen.

Erhvervsministeriet.

Dansk Turismefremme/Aktiv Danmark.

Dansk Kyst- og Naturturisme.

Vejdirektoratet.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Kort 8.1 Cykelstier langs statsvejnettet, maj 2021

På kortet skelnes mellem cykelsti og cykelbane. Sidstnævnte

har ingen skillerabat ud mod kørebanen.

De viste cykelbaner er mindst 1,2 m brede inkl. 0,3 m kantstribe.

Enkeltrettede cykelstier bør selv være minimum 1,5 m brede,

dog er de ca. 3 pct af stinettet, som er smallere også medtaget.

�½

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

C y ke l t r a f i k

Kort 8.2 Supercykelstier i hovedstaden

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 9

Miljø og støj

Vejdirektoratet har miljø som et opmærksomhedspunkt i næsten eller processer.

Aktuelt er fokus særligt på biodiversitet for flora og fauna og på støjkortlægning samt

udvikling af metoder til bekæmpelse af støj.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Artsrige vejkanter

Vejdirektoratet gennemførte i 2019 en indledende screening af statsvejnet-

tet øst for Storebælt for at finde de vejnære arealer, hvor biodiversiteten vil

blive styrket, hvis de tilføres pleje. Dette blev i 2020 fulgt op af en tilsva-

rende screening for resten af Danmark. Der er nu fundet 668 områder, der

dækker i alt 601 ha. På disse arealer vurderer Vejdirektoratet, at biodiversi-

teten er, eller har potentiale til at blive, særligt artsrig.

Vejdirektoratet har i den senere tid arbejdet med at kortlægge og analysere

mulighederne for at styrke biodiversiteten langs statsvejene. En del af ana-

lyserne er blevet inddraget i forbe-

redelserne til Vejdirektoratets kom-

mende fireårige driftsudbud, hvor der

blandt andet vil blive gennemført min-

dre, konkrete pilotforsøg med opsam-

ling af biomasse og ændret slånings-

praksis i nødzonen (dvs. 0-2,5 m fra

vejkanten). Teststrækningerne er ud-

valgt ud fra en vurdering af arealer-

nes biologiske potentiale, og under

hensyntagen til at opgaven skal ud-

føres indenfor driftsudbuddets givne

økonomiske ramme.

Foto: Herluf Johansen, Bangsbo Botaniske Have, Frederikshavn.

Fredet orkide: Priklæbet gøgeurt

Overvågning af vejkanter i nyt driftsudbud 2022-2025

Vejkanterne er grønne områder, hvor Vejdirektoratet

fra 2022 vil bidrage til en styrket biodiversitet ved at

ændre den nuværende græsslåningspraksis. Vejkan-

terne kan nogle steder udgøre betydelige levesteder

for sjældne planter og dyr. Desværre er vejkanterne

også levested og en spredningsvej for invasive plan-

tearter. De invasive planter fortrænger vores hjemme-

hørende arter, og er derfor uønskede.

Med Vejdirektoratets ændrede slåningspraksis fra 2022

slås vejkanterne mere forskelligartet og på mindre kri-

tiske tidspunkter for blomstrende urter. Ændringen for-

ventes at styrke biodiversiteten og vil nogle steder be-

kæmpe invasive planter. På enkelte forsøgsstrækninger

vil Vejdirektoratet gøre sig erfaringer med at opsamle

det afslåede materiale. Dette er et meget effektivt vir-

kemiddel for at styrke biodiversiteten.

For at blive klogere på effekten af den ændrede

græsslåningspraksis vil Vejdirektoratet overvåge vej-

kanternes udvikling ved at holde øje med diversiteten

af planter og dyr på udvalgte vejkanter. Dette arbejde

starter i 2021 og følges op efter en årrække.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Trafikdræbte dyr

I 2002 blev det vurderet, at mere end fem mio dyr dør i trafikken hvert år. Tallet vurderes at blive øget med sti-

gende trafikmængder.

En stor del af problemet er, at de store veje virker som barrierer for dyrene i landskabet. Vejene hegner dyrene

inde på territorier, som ofte er for små til dem. Når dyrene forsøger at krydse vejene - f.eks. for at tage nye ter-

ritorier i brug, så risikerer de at blive ramt af bilerne.

Eksempler på arter der på forskellig vis er udsatte på grund af trafikken:

•

Skovmåren der er fredet og på den såkaldte Rødliste vurderes som ”næsten truet”. Hvert år dræbes mange

skovmårer særligt i august-

september, hvor ungerne flyt-

ter hjemmefra.

De fleste paddearter (dvs.

frøer og tudser) er beskyttede

af Habitatdirektivet, men det

er næsten umuligt for dem at

overleve forsøget på at krydse

en motorvej.

Østjyske Motorvej er et

eksempel på en uoverstige-

lig barriere for grævlinger.

Faktisk så markant at der er

genetisk forskel på grævlin-

gebestandene øst og vest for

motorvejen.

•

Foto: Erik Thomsen/Biofoto/Ritzau Scanpix

Kunstig intelligens styrker biodiversiteten

Sidste år gennemførte Vejdirektoratet et pilotprojekt

i samarbejde med Aarhus Universitet om at registrere

invasive planter langs statsvejnettet med henblik på

at følge udviklingen.

Udfordringerne med at registrere trafikdræbte dyr er

langt hen ad vejen de samme som for invasive plan-

ter. Der skal håndteres meget store datamængder, og

det er dyrt at udvikle hardware, som er vejrbestan-

digt og brugervenligt. Men modsat rynket rose er der

langt mellem billeder af f.eks overkørt grævling eller

pindsvin. En af de største udfordringer med at regi-

strere trafikdræbte dyr er at skaffe tilstrækkeligt bil-

ledmateriale af overkørte dyr. Til oplæringen af en

kunstig intelligens skal der bruges mange billeder. Op

mod 2.500 forskellige billeder af hvert dyr for at det

bliver rigtig godt.

I år vil Vejdirektoratet undersøge mulighederne for at

benytte alternativt billedmateriale som oplæringsmate-

riale for en kunstig intelligens. Med de erfaringer pilot-

projektet allerede har givet vurderes et køreklart system

at kunne udvikles i løbet af en femårig periode.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Støjkortlægning 2022

Hvert femte år foretages der en strategisk kortlæg-

ning af støjen fra blandt andet statens veje. Indtil nu

har den nationale beregningsmetode Nord2000 væ-

ret anvendt til støjberegningerne, men fra og med den

næste kortlægning i 2022 skal CNOSSOS anvendes.

De to beregningsmetoder Nord2000 og CNOSSOS

adskiller sig på væsentlige punkter, og et skift i be-

regningsmetode rummer derfor nogle udfordringer.

Nord2000 betragtes som en af de mest avancerede

støjmodeller i verden. Støjudbredelsen beregnes min-

dre nuanceret og nøjagtigt i CNOSSOS' metode i for-

hold til Nord2000, som blandt andet har stor fokus på

vejrforhold som en af de vigtige faktorer for støjud-

bredelse. Fastlæggelse af støjniveauer med CNOSSOS

vil give andre resultater, som sandsynligvis vil vise la-

vere støjniveauer.

Vejdirektoratet foretager støjkortlægningen med

begge beregningsmetoder i 2022 for at sikre en ac-

ceptabel sammenligning med sidste kortlægning i

2017. Desuden bruges kortlægningen som et arbejds-

redskab i støjbekæmpelsen, hvorfor resultatet skal

være så troværdigt som muligt. Støjkortlægningen

med Nord2000 vil derfor udgøre grundlaget for opda-

teringen af Vejdirektoratets støjhandlingsplan for sta-

tens veje, som skal foreligge senest juni 2024.

Kortlægningen er senest udført i 2017, og tager højde

for trafikbelastning, hastighed, topografi, vejrforhold

og vejbelægning. Korrektion for vejbelægningen i støj-

reducerende asfaltslidlag blev ændret i 2020 på grund

af ny viden på området. Derfor blev der foretaget en

revidering af støjkortlægningen, som medvirkede til,

at opgørelsen af støjbelastede boliger blev ændret.

2017 revideret

Hovedstaden

Sjælland

Syddanmark

Midtjylland

Nordjylland

I alt

55.485

20.685

18.089

13.039

7.370

114.668

Tabel 9.1

Antal støjbelastede boliger over 58 dB (Lden) langs

statsvejene i 2017 ud fra den reviderede støjkortlægning på basis

af reviderede korrektioner for støjreducerende slidlag (SRS)

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Støjvirkemiddelkatalog

Som et led i Vejdirektoratets arbejde med støj er der

udarbejdet et virkemiddelkatalog, som beskriver de

forskellige kendte metoder til reduktion af støjen fra

trafikken på statsvejnettet. Virkemiddelkataloget sam-

menstiller de forskellige kendte løsninger, som kan an-

vendes til dæmpning af trafikstøj. Kataloget er tænkt

som et hjælpeværktøj i design af vejanlæg og valg af

de støjdæmpende tiltag på de eksisterende statsveje.

For hvert virkemiddel er beskrevet anvendelsesom-

råde og mulig kombination med andre virkemidler,

økonomi, forventet støjreducerende effekt, fordele

og medførte konsekvenser. Kataloget omhandler pt.

virkemidlerne belægninger, facadeisolering, fuger,

hastighedsnedsættelse, støjdæmpende autoværn,

støjskærme, støjskærm med delvis overdækning,

støjvolde og vejafmærkning (striber og rumleriller).

De enkelte katalogark består af korte beskrivelser,

som giver et overblik. Der er herudover linket til mere

specifik teknisk rådgivning, oplysning om standar-

der, bekendtgørelser med videre. Katalogarkene be-

skriver de forskellige metoder til støjreduktion, deres

anvendelsesområde og effekt - eventuelt i kombina-

tion med andre virkemidler. Derudover er anlægs- og

driftsøkonomien beskrevet.

Støjvirkemiddelkataloget

vil løbende blive udbygget når

der kommer nye virkemidler, erfaringer eller ændringer.

Støjvirkemiddelkataloget findes i Vejdirektoratets

kvalitetsledelsessystem på Vejdirektoratets hjem-

meside. Vælg ”Værktøjer” øverst til venstre og i

kolonnen ”Til professionelle” vælges ”Kvalitetsle-

delsessystemet”.

Find kassen ”Vej og Trafikfarlighed” på den side,

der åbner og vælg ”Støjvirkemiddelkatalog”.

100

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Trafik støjer - meget trafik støjer mere

Op mod halvdelen af trafikken i Danmark afvikles på

de fem pct. af vejnettet, som drives af Vejdirektora-

tet, og antallet af støjbelastede boliger langs stats-

vejene er i vækst. Derfor gennemser Vejdirektoratet

hvert år op mod 1.000 kommunale planer for at fore-

bygge, at kommunerne planlægger ny støjfølsom are-

alanvendelse, som f.eks. nye boligområder nær ek-

sisterende støjbelastede statsveje. Vejdirektoratet

ønsker gennem dialog med kommunerne at medvirke

til, at antallet af boliger som belastes af trafikstøj fra

statsvejene, ikke øges yderligere. Det kan f.eks. ske

ved, at der i forbindelse med planlægningen sikres

areal til tilstrækkelige støjdæmpende foranstaltnin-

ger i form af støjskærme eller støjvolde. I enkelte til-

fælde finder Vejdirektoratet anledning til at gøre ind-

sigelse mod lokalplanforslag, som udlægger arealer

til nye boligområder på steder, hvor de vil blive bela-

stet af trafikstøj, fordi støjen ikke kan reduceres til de

gældende støjgrænser.

Rolig Have

I Vejdirektoratet bruger vi forskellige virkemidler som støjskærme og volde når der planlægges

og bygges veje. Ved enkeltliggende huse, hvor omkostningseffektiviteten for en støjskærm

bliver for lille, yder vi tilskud til støjisolering af boligen. Støjisoleringen reducerer støjen inden-

dørs, men ikke i haven hvilket er en ting, boligejerne har efterspurgt. Vi har derfor været en

del af et udviklingsprojekt, som skulle undersøge, hvordan man kan skabe rolige områder i ha-

verne, og resultaterne er positive.

Projektet er udført af Gate 21 i sam-

arbejde med Vejdirektoratet, FORCE

Technology, Rambøll, Gladsaxe,

Brøndby og Ishøj kommuner, Ishøj

Hegn samt ejere af de tre forsøgshaver.

Projektet er finansieret af Region Ho-

vedstaden og Vejdirektoratet.

Projektet blev udført i tre haver tæt på

motorveje på Københavns Vestegn.

Støjhegnet er et standardhegn med

stålprofiler, der er lydabsorberende på

den ene side. Der blev foretaget støj-

målinger forskellige steder i haverne,

og forsøgsopstillingerne blev genta-

get i flere haver for at undersøge den

støjdæmpende virkning i forskellige

situationer og frit i haven for at be-

regne effekten.

Resultaterne viser, at det er muligt at

få hørbare reduktioner med støjhegn

omkring terrasserne i lokale haver.

Vejdirektoratet vil derfor gerne ar-

bejde videre med lokale afskærmnin-

ger, og planlægger at igangsætte pi-

lotprojekter, som kan give mere viden

om effekten for naboerne.

101

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

102

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Miljø og støj

Kort 9.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB

103

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 10

Klima

Klimalovens målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser stiller store krav til

omstillingen af vejtransporten. Vejdirektoratet tager en aktiv part i bestræbelserne på

at nå målsætningen. Det gælder indenfor planlægning, anlæg og drift af egne stats-

vejen såvel som i omstillingen af vejtransporten til fossilfri drivmidler.

104

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Aftale om klimalov

Af ”Aftale om klimalov” af 6. december 2019 mellem re-

geringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folke-

parti, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedsli-

sten, Det Konservative Folkeparti og Alternativet indgår

en målsætning om 70 pct. reduktion af drivhusgasser

frem mod 2030. For at dette mål kan realiseres, er det

nødvendigt med væsentlige reduktionstiltag herunder

også for vejtransporten.

-udledning fra vejtransporten kommer primært fra

trafikken og - i mindre grad - fra anlæg, drift og vedlige-

hold af vejene. Vejdirektoratet kan bidrage til at under-

støtte den grønne omstilling. Dels ved at gøre det nem-

mere for trafikanterne at køre på grønne drivmidler og

dels ved at reducere CO

-udledningen når vi planlæg-

ger, anlægger, driver og vedligeholder vejene, samt når

vi leder trafikken.

fra vejtrafikken

Vejtrafikken står for størstedelen af transportsektorens

-emissioner. I 2018 stod vejtrafikken for 38 pct. af

-emissionerne i de ikke-kvotebelagte sektorer i

Danmark, heraf stod personbilerne for de 21 pct.

Omstillingen til lav- og nul-emissionsbiler herunder el-

biler vil kunne bidrage med CO

- reduktioner. Indfasnin-

gen af køretøjerne afhænger blandt andet af den tek-

nologiske udvikling og incitamentstruktur for bilejerne.

Vejdirektoratet har udarbejdet en prognose for indfas-

ningen. Nedenfor ses en fremskrivning af CO

-udled-

ningen under en forudsætning om, at der ikke iværk-

sættes yderligere tiltag for fremme af elbiler.

Prognosen viser at CO

-udledningen fra vejtrafikken

forventes at falde de kommende år og blive tæt på

CO2- neutral i 2080. Transportens bidrag til målet om

CO2-reduktion på 70 pct. i 2030 er derfor afhængig af

yderligere initiativer.

Figur 10.2

Udvikling og fremskrivning i vejtrafikkens CO

38 %

59 %

Andet

Vejtrafik

emissioner.

Kilde: Vejdirektoratet, Årlig energistatistik (ENS),

Energistyrelsen basisfremskrivning 2019 og Bloomberg (2017):

Electric Vehicle Outlook 2017

Anden

transport

Figur 10.1

-emissioner i de ikke-kvotebelagte sektorer,

2018.

Kilde: DCE - Denmarks National Inventory Report 2018

105

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

775.00 grønne biler i 2030

For at skabe CO

-reduktioner fra vejtrafikken og bi-

drage til klimalovens målsætning om 70 pct. reduk-

tion af drivhusgasser frem mod 2030 har regeringen

(Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk

Folkeparti og Enhedslisten indgået aftalen om "Grøn

omstilling af vejtransporten” af 4 december 2020. Af-

talen indeholder initiativer, der sikrer 775.000 grønne

biler - det vil sige typisk el- og plug-in-hybridbiler - i

2030. Derudover indeholder aftalen en ambition om

1 mio. grønne biler i 2030.

Indfasningen af grønne biler sker først og fremmest

gennem incitamenter i afgiftssystemet, hvor elbiler og

plug-in-hybridbiler beskattes lavere end konventio-

nelle biler. Derudover kan opladning af biler ske med

lav elafgift til og med 2030. Samtidig med lavere af-

gifter på grønne biler øges den løbende afgift på die-

selbiler, og skrotpræmien hæves midlertidigt.

Det er en forudsætning for at nå målet om 775.000

elbiler i 2030, at ladeinfrastrukturen udbygges for at

kunne følge med den stigende efterspørgsel.

til brændstoffer i fremtiden. De nuværende krav om

iblanding af biobrændstof erstattes af et generelt

-fortrængningskrav på 3,4 pct. i 2022-2024 og sti-

gende til 7 pct i 2030. Det vil sige, at kravene i frem-

tiden skærpes, så der også tages højde for den CO

udledning produktion af biobrændstof kan medføre.

Procent

100

2020

2030

Benzin

2040

2050

2060

Hybrid

2070

2080

Diesel

Nyt CO

fortrængningskrav

Da bilparken mange år frem også vil bestå af konven-

tionelle benzin- og dieselbiler stilles der større krav

Figur 10.3

Fremskrivning af andelen af el- og plug-in-

hybridbiler i bilparken fra 2020 til 2080.

Kilde: Energistyrelsen, Bloomberg og Vejdirektoratet

Klimavenlig asfalt reducerer CO

fra trafikken

Klimavenlig asfalt fungerer som et CO

-reducerende virkemiddel ved at nedsætte rullemod-

standen ved kørsel på denne type slidlag, uden at det påvirker sikkerheden for trafikken.

Den klimavenlige asfalt udlægges på statsvejnettet på baggrund af belægningens dokumente-

rerede effekter. Disse blev fundet med udgangspunkt i vidtrækkende målekampagner, som vi-

ste, at der ved udlægning af netop denne slidlagstype kunne forventes en brændstofreduktion

på ca. 1,2 pct. igennem hele levetiden, set i forhold til de slidlag som Vejdirektoratet ellers ville

have udlagt.

En reduktion på ca. 1,2 pct. kan lyde som en mindre effekt. Men sættes det i relation til en år-

lig trafik på 26 mia. kørte km (2019 værdier) på statsvejnettet, kan en konstant reduktion i denne

størrelsesorden give et betydeligt bidrag til den grønne omstilling indenfor transportsektoren.

Periode

2021 - 2030

2020 - 2037

Hovedlandeveje (ton)

44.000

156.000

Motorveje (ton)

138.000

460.000

Hele

statsvejnettet (ton)

182.000

616.000

Tabel 10.1

-reduktionspotentiale ved løbende implementering af klimavenligt slidlag på statsvejnettet

opgivet i summeret reduktion for hele den angivne periode

106

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Nyt værktøj viser vejes klimaaftryk

Vejdirektoratet udviklede i 2020 et nyt værktøj, som

kan analysere konkrete CO

-udledninger i plan-, an-

lægs- samt drift og vedligeholdelsesfasen for projek-

ter. Når en vej bygges kommer de største klimaaftryk

fra jordarbejde, asfaltarbejde og beton til broerne over

vejen. Analyserne kan kaste lys på specifikke mulighe-

der for at nedsætte udledningen.

Det nye værktøj giver mulighed for at regne på CO

aftrykket fra forskellige materialevalg og placering af

byggeriet, hvad enten det er en vej eller en bro. Der-

med kan parterne bag byggeriet vælge de mest klima-

rigtige løsninger, før byggeprojektet går i gang. Dette

gør Vejdirektoratet - og resten af anlægsbranchen - i

stand til at tage et vigtigt skridt fremad i arbejdet med

at skabe en grøn omstilling i byggesektoren.

Beregningsværktøjet kan f.eks. bruges til at fastsætte

et maksimum for, hvor meget en entreprenør må be-

laste klimaet når der bygges. På den måde kan man

lancere muligheden for bonus, hvis entreprenøren er

innovativ og bygger klimavenligt. På samme måde

som der i dag er bonussystemer, hvis entreprenøren

bliver færdig med sit arbejde før tid.

Værktøjet bærer navnet InfraLCA, og bliver imple-

menteret i Vejdirektoratet i løbet af 2021. Det vil også

frit kunne anvendes af alle andre.

Kvantificering

Emissioner

Råmaterialer

Produktion

Konstruktion

Drift/

vedligehold

End-of-life

Genbrug/

afbrænding

Vand

Energi

Materialer

InfraLCA – Et nyt værktøj til

opgørelser af klimaaftryk

InfraLCA er et nyudviklet værktøj, der kan regne på

konkrete klimaaftryk ud fra de såkaldte livscyklus

vurderinger (LCA = Life Cycle Assessment) så flere

nuancer i det samlede klimaaftryk inddrages.

Værktøjet gør os i stand til at opgøre CO

-emissioner

fra infrastruktur i både anlæg- og driftsfasen.

107

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Nyt ressurcebesparende vejmateriale

Vejdirektoratet gennemfører i disse år en række for-

søg på at udvikle en ny og mere bæredygtig metode

til at reparere eller udskifte de bærelag, der ligger un-

der asfalten på vejene.

Forsøgene, der laves i samarbejde med asfaltbran-

chen og kommunale samarbejdspartnere, handler om

et bærelag med det tekniske navn Bitumen Stabilise-

ret Materiale (BSM). Der er tale om et koldblandet ma-

teriale, som fremstilles på basis af tilført knust gen-

brugsasfalt og/eller materialer i en eksisterende vej,

som bindes sammen med lidt nyt bindemiddel. I for-

hold til traditionel varmblandet asfalt har BSM poten-

tiale for at spare drivhusgasser og råstoffer, da pro-

duktionsmetoden både er klimavenlig og bygger på

genbrug af eksisterende materialer.

I 2020 blev der udlagt demonstrationsstrækninger

med BSM både på kommunale veje og på statsveje

blandt andet i form af en to km lang strækning på Fre-

derikshavnsmotorvejen. De foreløbige erfaringer med

strækningerne er positive, og der arbejdes nu videre

med at lave tekniske anvisninger for brug af BSM.

Det forventes at dette nye bærelagsmateriale kan ud-

gøre endnu et vigtigt skridt i den grønne omstilling af

hele vejbranchen.

Foto: Henrik Majlund.

Klimavenlig jordhåndtering

Ved anlæg af veje spiller håndteringen af jord en stor

rolle i forhold til forbrug af tid og påvirkning af land-

skabet. Håndtering af jord udgør desuden en bety-

dende del af CO

-ækvivalentudledningen ved anlæg

af veje. Sand og grus er desuden en ikke-fornybar

ressource, som der er stor efterspørgsel på i samfun-

det. Primært til infrastruktur og beton.

Vejdirektoratet arbejder derfor med at tilpasse vejan-

lægget til landskabets konturer for at sikre en god

jordbalance, at udføre så optimal en jordhåndtering

som muligt for de konkrete anlægsprojekter samt mini-

mere forbruget af sand og grus. Samtidig arbejdes der

på at anvende den afgravede jord til andre gode og

nødvendige formål som f.eks. støjreducerende foran-

staltninger, trafiksikkerhedsforanstaltninger og land-

skabelig bearbejdning. Hvor det er hensigtsmæssigt

ønskes overskudsjord udvekslet med lokale projekter.

Stabilisering af ikke genanvendelig lerjord med kalk er

allerede en kendt praksis, og det har betydet en kraftig

reduktion af forbruget af sand og grus samt den tilhø-

rende jordtransport. Som led i Vejdirektoratets fokus

på bæredygtighed arbejdes der blandt andet med at

lade genbrugsprodukter erstatte rene materialer i vej-

kasser. Som et nyt tiltag ønsker Vejdirektoratet blandt

andet med InfraLCA modellen at vurdere den totale

-påvirkning af jordhåndteringsarbejdet og opstil-

ling af krav til CO2-udledningen ved disse arbejder.

108

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Klimarevision af projekteringsgrundlag for broer

Vejdirektoratet er via Vejregelgruppen for bygværker

i gang med at revidere projekteringsgrundlaget for

broer med henblik på at kunne opfylde målsætningen

om en 70 pct. reduktion af CO

-udslippet i 2030.

Konkret tages der udgangspunkt i to eksisterende

broer på Holbækmotorvejen. Det skal undersøges,

hvor stor CO

-reduktion der kan opnås gennem opti-

mering af designet. Det forventes blandt andet, at fo-

kus vil være på materialebesparelser, og InfraLCA vil

blive inddraget i beregningen af CO

-reduktionen.

Projektet skal herudover identificere eventuelle be-

grænsninger for optimering i gældende normer.

LED – Bedre lys og reduceret energiforbrug

Siden efteråret 2013 er næsten alle nye belysnings-

anlæg etableret med LED-armaturer. I 2019 blev

omkring 5.000 ældre og nedslidte belysningsarma-

turer udskiftet til nye LED-armaturer. De ældre be-

lysningsarmaturer er generelt af typen med konven-

tionelle damplyskilder, med det velkendte gullige

lys, som har en dårligere lyskvalitet og energieffek-

tivitet end belysningsarmaturer med LED-lyskilder.

Ud af de ca. 32.000 belysningsarmaturer på stats-

vejnettet er ca. 9.000 med LED-lyskilder. Vejdirek-

toratet vil i løbet af de kommende år, i takt med at

der er ressourcer til det udskifte de resterende ar-

maturer til nye med energieffektive LED-lyskilder.

Herved forbedres lyskvaliteten og energieffektivite-

ten samt den afledte komfort og CO

-udledning.

Belysningsarmaturer er typisk lokaliseret ved til-

slutningsanlæg, ved krydsning af større kommu-

neveje og ved en række motorvejsstrækninger i

Storkøbenhavn og omkring Limfjordstunnelen ved

Aalborg. I byzoner er alle veje og kryds generelt

belyste. I åbent land (udenfor byzone) er kun kryds

med trafiksignalanlæg og rundkørsler belyste. Her-

udover er en del rastepladser og enkelte vige-

pligtskryds belyste.

109

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Ladestanderanalyse

I februar 2021 udkom Kommissionen for grøn omstil-

ling af personbiler (Eldrup-kommissionen) med anbe-

falinger til, hvilke tiltag der kan gøre, at flere vælger

en elbil. Ifølge kommissionen vurderes det, at der i to

forhold er behov for, at den offentlige sektor påtager

sig en aktiv rolle ved kørsel over lange afstande og

hjemmeladning for ejere af elbil, der ikke har adgang

til egen parkeringsplads. Behovet for opladning på

lange ture kan dækkes ved opstilling af ladestandere

på rastepladser langs statsvejnettet.

Vejdirektoratet har regnet på et forslag til opsætning

af ladestandere til betjening på de lange ture. Må-

let er, at det skal være lige så attraktivt at køre elbil

som konventionel bil. Det er forudsat, at 99,9 pct. af

alle lange ture skal kunne gennemføres i en elbil uden

omvejskørsel, samt at bilerne skal kunne lade hur-

tigt med en effekt på 200 kW. Med en maksimal tilladt

ventetid på 10 minutter i årets 100. største spidstime,

vil der være behov for 630 ladepladser fordelt på 50

ladeparker over hele landet.

Pulje til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler

På baggrund af aftalen om udmøntning af midler i pul-

jen til grøn transport af 3. april 2020 mellem regerin-

gen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti,

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten,

Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Alter-

nativet er der ultimo 2020 udmøntet en pulje på i alt

56,6 mio. kr. til medfinansiering af udbredelsen af la-

deinfrastruktur til elbiler gennem opsætning af lade-

standere. Støtten skal sikre bedre muligheder for, at

bilister med en elbil kan lade op over hele landet.

Der er med puljen bevilget støtte til opsætningen af i alt

ca. 240 lynladepunkter med en effekt på minimum 150

kW samt til et betydeligt antal hurtigladere. Kun 16 af lyn-

ladepunkterne er på rastepladser på motorveje. Resten er

på kommuneveje, omend nogle er tæt på motorvejsnettet

og statsvejnettet generelt.

Støtten til hvert projekt udgør maksimalt 25 pct. af

projektets totalomkostninger.

Ladestandere på rastepladser

Der er i dag i alt 35 elladestandere med 50 kW fordelt på 33

rastepladser langs motorvejne. Der er tillige i alt otte lynladere

med 175 kW på tre af disse rastepladser. De ejes og drives af

ladestanderoperatører. Der vil i de kommende år kunne indgås

nye aftaler om opsætning af flere lynladere i takt med at afta-

lerne udløber fra 2025 og frem.

11 0

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Kort 10.1 Forslag til placering af ladeparker langs statsvejnettet

Kortet viser eksempler på forventede nye place-

ringer af ladeparker. Trafikbelastningen på kortet

udgøres af lange ture i årets travleste time. Det er

de lange ture (over 150 km.), der skal serviceres

med ladeinfrastruktur på statsvejnettet.

Grønne markeringer på kortet viser ladeparker på

eksisterende rastepladser langs statsvejnettet. Med

en enkelt undtagelse udgør hver af disse marke-

ringer to ladeparker - en på hver side af motorve-

jen. De blå markeringer viser ladeparker, der skal

etableres. De gule markeringer viser ladeparker i

et sekundært netværk med lavere opladningsef-

fekt. Tallene angiver, hvor mange ladepladser der

skal etableres. For en række af ladeparkerne er der

behov for en nærmere vurdering af, hvor der fysisk

er plads til dem. Det gælder f.eks. ladeparken ved

Øresundsbroen.

111

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Kort 10.2 Placering af offentlig tilgængelige ladestandere, 2020

Effekt kW

11-22

43-50

60-75

100-150

175-350

Antal offentlige

ladepunkter

2.886

316

112

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Klima

Kort 10.3 Klimavenlig asfalt, april 2021

113

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 11

Tal og fakta

Kapitlet præsenterer kort og data om infrastruktur, trafik og økonomi samt

udvalgte nationale og internationale fakta med relation til statsvejnettet.

114

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Økonomisk betydning af Infrastrukturplan 2035

Bemærk at det ikke indenfor redaktionens deadline har været muligt at indarbejde de økonomiske

konsekvenser af Regeringen (Socialdemokratiet), Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti,

Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance, Alter-

nativet og Kristendemokraternes ”Aftale om ”Infrastrukturplan 2035” af 28. juni 2021.

De opgivne økonomiske data afspejler derfor situationen før aftalens indgåelse.

Opdaterede økonomioplysninger vil blive gjort tilgængelige på Vejdirektoratets hjemmeside.

Udgifter og kommende bevillinger

Det regnskabsmæssige forbrug fremgår for årene 2014-2020, mens det

budgetterede forbrug fremgår for finansårene 2021-2024.

Anlægsaktiviteter dækker over diverse større og mindre anlægsprojek-

ter, færdiggørelsesarbejder og medfinansering af kommunale anlægs-

projekter på vejområdet.

Drift og vedligeholdelsesaktiviteter dækker over ka-

pitalbevarende vedligehold, drift af statsvejnettet og

vintertjeneste.

VVM- og forundersøgelser dækker over samtlige un-

dersøgelser Vejdirektoratet foretager på vejområdet.

Øvrige aktiviteter dækker over administration, ind-

tægtsdækket virksomhed, tilskudsaktiviteter mv.

Figuren illustrerer en generelt faldende forbrugsten-

dens over årene. Udviklingen er primært forårsaget af

en gradvist mindre projektportefølje for større anlægs-

projekter, hvor projekterne er færdiggjorte i en højere

takt end nye anlægsprojekter er blevet igangsat.

Figur 11.1

Sammensætning af forbruget for Vejdirektoratets

samlede portefølje, fordelt på fire overordnede kategorier

11 5

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Fordeling af bevillinger på aktivitetsområder

Vejdirektoratet varetager en bred portefølje af opgaver i relation til anlæg, drift og vedlige-

hold af statsvejnettet. Derudover omfatter opgaverne også VVM- og forundersøgelser samt

vintertjeneste og kommunale tilskudsprojekter.

Vejdirektoratets aktiviteter kan fordeles på følgende områder:

Bruttoudgifter i mio. kr.

Anlægsaktiviteter

Store anlæg

Mindre anlæg

VVM- og forundersøgelser

Drifts- og vedligeholdelsesaktiviteter

Kapitalbevarende vedligehold

Drift af statsvejnettet

Vintertjeneste

Kommunale tilskudsprojekter

Øvrige aktiviteter

2021

727,1

666,8

60,3

35,3

1.339,5

563,7

610,2

165,6

148,5

331,7

2022

985,8

815,8

170,0

1,2

1.323,7

563,7

584,8

175,2

5,1

315,1

2023

1.289,6

1.119,6

170,0

0,7

1.308,0

563,7

570,8

173,5

63,2

278,6

2024

328,2

0,7

1.292,7

563,7

557,6

171,4

39,1

245,4

Tabel 11.1

Fordeling af bevillinger på forskellige aktivitetsområder i Vejdirektoratets opgaveportefølje.

Vestfyn indgår ikke i opgørelsen. Øvrige aktiviteter indeholder udgifter til Vejdirektoratets generelle

drift (hovedkonto § 28.21.10 samt IV, TF og driften af OPP Kliplev-Sønderborg)

Puljebevillinger til Vejdirektoratet

Vejdirektoratet administrerer en række puljeprojekter.

Tidligere stod Vejdirektoratet for en stor mængde pul-

jeprojekter, der blev udmøntet som led i aftalerne om

"En grøn transportpolitik” af 29. januar 2009 samt op-

følgende aftaler. Projekterne i disse puljer er nu stort

set afsluttede.

Senest er der afsat midler med aftale om Udmønt-

ning af midler til cyklisme fra aftalen "Grøn omstilling

Pulje (mio.kr)

Pulje til cykelprojekter langs statsvejnettet

Pulje til kommunale cykelprojekter i 2021

Tilskudsprojekter

I alt

Tabel 11.2

Afløb på puljeprojekter

2021

30,0

150,0

0,0

180,0

2022

170,0

0,0

5,1

175,1

2023

170,0

0,0

63,2

233,2

2024

0,0

39,1

63,2

2025

0,0

af vejtransporten" af 4. december 2020, hvor der blev

afsat 370 mio. kr. til cykelprojekter langs statsvejnet-

tet og 148,5 mio. kr. til kommunale cykelprojekter.

Tilskudsprojekter dækker over tilskud til projektet om

anlæg af en tunnel under Marselis Boulevard i Aarhus.

11 6

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Figur 11.2

Fordeling mellem løn og

driftsmidler i Vejdirektoratet, 2020

117

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

200

800

600

400

Rumænien

Letland

Ungarn

Procent af vejnettet

Bulgarien

Kroatien

Slovakiet

Irland

Personbiler

pr. 1.000 indbyggere

Danmark

Antal dræbte pr. 100.000 indbyggere

Sverige

Storbritianien

Frankrig

Holland

Grækenland

Belgien

Spanien

Portugal

Litauen

Tjekkiet

Sverige

Malta

Danmark

Spanien

Irland

Holland

Tyskland

Østrig

Slovenien

Frankrig

Tjekkiet

Spanien

Estland

Holland

Slovakiet

Malta

Tyskland

Grækenland

Østrig

Belgien

(Norge)

(Storbritianien)

Italien

Finland

Bulgarien

Rumænien

(Schweiz)

Luxemborg

Portugal

Irland

Danmark

Polen

Ungarn

Slovenien

Letland

Litaun

Cypern

Frankrig

Sverige

Italien

Finland

Luxemborg

Belgien

Estland

Slovakiet

Ungarn

Tjekkiet

Portugal

Grækenland

Cypern

Kroatien

Litaun

Polen

Bulgarien

Letland

Rumænien

Ta l o g f a k t a

11 8

Slovenien

Østrig

Tyskland

Malta

Estland

Polen

Finland

Cypern

Italien

Luxemborg

Kilde: CARE

foreløbige tal.

Kilde: IRF: World

Road Statistics

Figur 11.3

Statsvej-

nettets længde i pct.

i forhold til det sam-

lede vejnet, 2019.

Figur 11.4

Dræbte pr.

Figur 11.5

Biltæthed i

EU-lande 2019,

Storbritianien og

Østrig er 2018-tal

Kilde: ec.europa.eu

100.000 indbyggere i

2020 i EU-lande. Tallene

for Danmark er endelige,

men øvrige EU-lande er

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

*) pr. 1. 1 2021

Infrastruktur

Længden af offentlige veje (km)

pr. 1. januar, i alt

- Statsveje

- Sund & Bælt, Øresundsbro Konsortiet

- Kommuneveje

Længden af statsveje (ekskl. Sund & Bælt)

(km), i alt

- Motorvej (inkl. Sund & Bælt)

- Motortrafikvej

- Øvrig statsvej

2007

72.411

3.788

68.582

3.829

1.063

306

2.460

2014

74.407

3.797

70.569

3.838

1.208

322

2.308

2015

74.472

3.796

70.635

3.836

1.223

318

2.295

2016

74.497

3.801

70.654

3.842

1.229

320

2.293

2017

74.558

3.803

70.713

3.844

1.246

320

2.278

2018

2019

2020

- 74.784*) 74.890*)

3.815

3.835 *)

3.911*)

- 70.908*) 70.938*)

3.856

1.268

312

2.276

3.835*)

1.290*)

317*)

2.269*)

3.911*)

1.305*)

327*)

2.279*)

Motorvej (inkl. Sund & Bælt) med skiltet hastighed (km)

- 130 km/t

- 120 km/t

- 110 km/t

- Under 110 km/t

- Variabel hastighed

Drift og vedligehold

Saltforbrug på statsvejnettet (ton)

Antal udkald for saltning på statsvejnettet

Saltindeks i pct. i forhold til normalvinteren

Antal vejarbejder på statsvejnettet

Udkald til hændelser

Bilparkens udvikling

Motorkøretøjsbestand efter køretøjstype

(tusind køretøjer) i alt

- Personbiler

- heraf elbiler

- heraf hybridbiler

- heraf plug-in-hybridbiler

- Busser

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

Nyregistreringer efter køretøjstype, i alt

- Personbiler

- heraf elbiler

- heraf alm. hybridbiler

- heraf plug-in-hybridbiler

- Varebiler

- Lastbiler

- Sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Busser

1) Kilde: Danmarks Statistik og Bilstatistik.dk

...

2.972

2.322

2,9

2,7

0,1

13,4

397,8

28,6

12,9

151,5

46,0

223.623

188.879

1.567

1.212

28.449

1.564

1.990

1.941

800

3.041

2.392

7,9

4,9

0,6

13,4

395,6

28,3

13,1

153,4

44,6

247.296

207.302

4.311

2.244

417

32.439

1.835

2.648

2.238

834

3.118

2.466

8,7

10,2

1,1

13,4

397,0

28,3

13,6

156,3

43,1

268.239

222.821

1.314

5.759

572

36.607

2.135

2.647

2.987

1.042

3.182

2.530

8,8

16,9

1,8

13,5

395,5

28,3

14,1

158,4

42,0

266.377

221.790

699

7.104

621

35.869

2.080

2.510

2.834

1.294

3.238

2.594

10,0

25,0

5,2

13,2

389,5

28,1

14,5

160,8

38,4

261.261

218.479

1.545

8.666

3.127

33.857

2.201

2.428

3.465

831

3.280

2.650

15,5

33,4

9,9

13,0

380,2

27,9

14,6

162,0

32,2

267.356

225.579

5.523

9.822

3.885

33.103

2.263

2.315

3.208

888

3.347

2.720

31,9

41,7

29,7

12,3

376,4

27,5

14,7

165,5

30,3

236.811

198.112

14.229

9.222

18.242

31.081

1.971

1.531

3.678

438

...

4.513

7.076

41.392

9.291

8.065

42.833

8.694

8.690

51.123

7.646

10.580

49.519

128

7.211

11.605

52.412

111

7.873

13.152

27.328

8.597

11.837

15.381

8.412

9.653

...

671

...

409

686

...

434

710

...

443

705

...

447

706

437

707

439

721

429

Se også Nøgletal om vejtransport på

Vejdirektoratet.dk

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Trafik

Kørte km efter vejtype (mia. km),

inkl. udenlandske biler, i alt

- Statsveje

- heraf motorveje

- Kommuneveje

Danske motorkøretøjers kørsel i Danmark

(mio. km), i alt

- Personbiler

- Taxi

- Varebiler

- Lastbiler/sættevognstrækkere

- Motorcykler

- Knallert 45

- Busser

- Cykler/knallert 30

Årsdøgntrafik på udvalgte motorveje

Jylland:

- Taulovmotorvejen, ved Taulov

- Sønderjyske Motorvej, vest for Haderslev

- Sønderjyske Motorvej, nord for Kolding

- Esbjergmotorvejen, øst for Lunderskov

- Østjyske Motorvej, på Vejlefjordbroen

- Østjyske Motorvej, ved Horsens

- Østjyske Motorvej, ved Stilling

- Herningmotorvejen, øf. Kløverbladet

- Herningmotorvejen, mellem <22> og <23>

- Herningmotorvejen, mellem <37> og <38>

- Nordjyske Motorvej ved Randers

- Nordjyske Motorvej, syd for Aalborg

- Limfjordstunnelen

- Frederikshavnmotorvejen, nø. for Hjallerup

- Hirtshalsmotorvejen, mellem <9> og <10>

Fyn:

- Fynske Motorvej, syd for Odense

- Ny Lillebæltsbro

- Storebæltsbroen

- Svendborgmotorvejen, nf.<11>, Årslev

- Svendborgmotorvejen, sf.<12>, Ringe

Sjælland:

- Motorring 3, ml. <19> og MX Gladsaxe

- Motorring 3, ml. Køge Bugt og Holbækmv.

- Amagermotorvejen, ved Kalveboderne

- Motorring 4, ved Herstedvester

- Køge Bugt Motorvejen ved Karlslunde

- Holbækmotorvejen, øst for Roskilde

- Holbækmotorvejen, ved Vipperød

- Hillerødmotorvejen ved Fiskebækbroen

- Helsingørmotorvejen, ved Gentofte Sø

- Vestmotorvejen, øst for Ringsted

2007

48,0

21,0

13,4

27,0

46.444

33.034

532

9.347

2.419

440

582

2.880

2014

49,1

22,6

15,6

26,5

47.519

36.841

422

7.139

2.018

453

580

3.270

2015

50,5

23,4

16,3

27,1

48.887

38.188

416

7.136

2.019

457

607

3.090

2016

51,9

24,3

17,1

27,6

50.256

39.470

388

7.173

2.073

465

627

3.000

2017

52,8

25,0

17,8

27,8

51.105

40.181

388

7.240

2.117

472

648

2.850

2018

53,4

25,5

18,3

27,9

51.718

40.827

396

7.168

2.152

479

642

2.880

2019

54,0

26,0

18,7

28,0

52.236

41.466

416

7.025

2.165

484

630

2.830

2020

50,3

23,6

16,7

26,7

…

34.201

34.761

66.045

27.845

63.865

42.343

51.264

18.413

17.558

12.109

36.851

41.170

60.934

11.512

21.142

39.240

38.721

72.513

30.995

73.224

48.092

56.435

21.703

21.381

15.115

40.596

40.981

67.477

11.384

25.467

40.751

40.490

77.249

32.828

78.373

50.683

58.900

22.652

23.244

16.123

42.553

41.109

69.962

11.795

26.142

42.646

42.061

80.044

33.611

82.423

53.361

63.975

23.946

25.736

17.480

45.005

44.893

72.405

12.306

28.535

43.569

42.660

83.776

34.559

85.852

54.751

66.185

25.356

30.667

19.565

46.751

46.739

75.171

12.987

29.193

44.574

44.097

85.390

35.223

87.649

54.615

65.700

27.416

31.250

20.954

47.875

48.171

76.343

12.926

29.616

45.216

45.914

87.303

35.919

90.744

56.746

67.653

26.603

32.955

22.777

48.251

48.708

77.625

14.727

29.929

39.795

37.450

76.722

32.562

80.784

50.301

59.907

23.479

30.147

20.892

39.499

42.900

71.219

13.100

26.700

50.501

60.026

29.430

19.885

16.883

57.931

65.435

31.127

27.043

21.731

59.830

69.862

32.548

28.489

22.533

62.694

72.955

33.983

30.164

24.345

63.935

74.498

35.013

31.694

25.133

66.026

79.234

35.699

32.565

25.837

67.377

79.798

36.359

33.653

26.845

59.888

70.062

30.718

31.170

24.728

71.050

67.537

90.622

64.153

84.965

64.394

21.535

49.131

...

40.824

102.551

82.389

97.860

66.984

...

73.109

23.127

54.848

71.489

44.379

106.231

87.973

104.052

69.274

...

77.396

24.135

58.967

75.721

46.138

111.596

91.899

109.711

72.629

101.057

79.819

26.085

61.451

77.811

50.346

115.039

96.379

113.496

75.943

106.012

81.613

26.569

63.053

...

51.602

117.481

98.553

115.965

78.627

109.919

84.202

28.442

64.244

84.579

52.621

117.800

99.005

116.300

78.900

113.588

84.500

29.272

64.400

84.629

54.344

105.000

88.300

96.285

73.214

101.817

78.275

27.997

59.660

78.300

47.555

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

... Oplysning foreligger ikke

Kilde: *) www.drivkraftdanmark.dk/priser-og-forbrug

Trafik

- Vestmotorvejen, vest for Sorø

- Sydmotorvejen, syd for Algestrup

- Sydmotorvejen, Farøbroerne

- Sydmotorvejen, øst for Rødby

Grænsetrafik (mio. køretøjer), i alt

- Den dansk/tyske landegrænse

- Øresundsbroen, Kilde Øresundsbro Konsortiet

Trafiksikkerhed

Dræbte

Personskadeulykker

Ulykker i alt

Trafikdræbte på statveje

Trafikdræbte pr. 1 mia. kørte km på statsveje

Brændstofpriser, kr. pr. liter *

Prisen på brændstof, diesel (Gasdiesel)

Prisen på brændstof, benzin (Eurosuper 95)

Biltæthed i EU lande (personbiler pr. 1.000 ind-

byggere pr. 31. december)

Kilde: ec.europa.eu

Belgien (BE)

Bulgarien (BG)

Tjekkiet (CZ)

Danmark (DK)

Tyskland (DE)

Estland (EE)

Irland (IE)

Grækenland (EL)

Spanien (ES)

Frankrig (FR)

Kroatien (HR)

Italien (IT)

Cypern (CY)

Letland (LV)

Litauen (LT)

Luxembourg (LU)

Ungarn (HU)

Malta (MT)

Holland (NL)

Østrig (AT)

Polen (PL)

Portugal (PT)

Rumænien (RO)

Slovenien (SI)

Slovakiet (SK)

Finland (FI)

Sverige (SE)

Storbritannien (UK)

453

272

412

371

501

391

434

428

481

508

...

598

521

398

472

665

300

548

451

510

383

412

164

501

265

485

464

476

8,86

10,01

406

5.549

15.033

101

4,8

2007

38.809

37.507

22.609

7.065

24,6

17,9

6,7

Ta l o g f a k t a

2014

41.911

39.393

22.738

7.711

25,5

18,6

6,9

2015

43.682

40.450

23.534

7.762

26,2

19,1

7,0

2016

45.901

42.060

24.638

8.010

26,4

19,0

7,4

2017

47.684

44.311

25.628

7.828

26,5

19,0

7,5

2018

48.827

45.237

26.033

7.798

26,4

18,9

7,5

2019

51.632

47.739

27.139

7.585

26,4

18,9

7,5

2020

44.754

43.230

22.786

5.050

16,9

12,3

4,6

182

2.881

10.845

2,2

178

2.853

11.105

2,1

211

2.882

11.333

2,3

175

2.789

11.673

2,3

171

2.964

12.680

2,1

199

2.808

13.433

2,2

163

2.527

12.978

2,2

11,25

12,63

9,95

11,6

9,16

10,91

9,94

11,73

10,88

12,27

11,01

12,50

9,59

11,79

496

418

459

412

547

497

420

470

474

489

349

610

565

331

413

662

315

606

472

547

526

453

247

518

360

584

470

501

442

485

419

548

514

425

479

481

485

358

616

575

345

431

661

325

611

477

546

457

261

523

375

594

474

477

505

443

502

429

555

534

428

486

492

480

374

625

595

341

456

662

338

615

481

550

571

470

279

531

390

608

477

483

509

393

522

438

561

550

432

492

504

478

389

637

609

357

483

670

355

613

487

555

593

492

307

541

408

621

479

485

512

396

540

447

567

563

434

504

513

478

409

646

629

361

512

676

373

608

494

562

617

514

332

549

426

633

476

488

511

407

554

455

574

598

454

504

519

482

425

663

645

381

536

681

390

597

499

562

642

530

357

556

439

642

473

…

466

…

12 1

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor

(belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat

(belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav

(belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Hirtshals

Rønne

Skagen

Frederikshavn

Kortet er baseret på 2019 data, da det ikke har været muligt

at lave et retvisende kort for 2020 på grund af atypisk trafik-

Hanstholm

Aalborg

mønster under COVID-19.

Kortet viser vejenes belastningsgrad i den 100. mest trafi-

kerede time. Belastningsgraden er trafikmængden i forhold

til strækningens kapacitet, og er baseret på en model, der

sammenholder kapaciteten med trafikkens fordeling over

årets timer.

Hobro

Skive

Randers

Trafikken i den 100. største time er typisk en situation med

forholdsvis stor trafikbelastning svarende til f.eks. myldre-

tidstrafikken på en hverdag.

Holstebro

Viborg

Der er ikke medtaget trafikbelastning, som skyldes trafikale

problemer i vejkryds samt i byzone.

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Hillerød

Helsingør

Horsens

Vejle

Fredericia

Esbjerg

Ribe

Haderslev

Næstved

Odense

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

Slagelse

København

Billund

Kolding

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright

Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering. Øvrige

data:

Vejdirektoratet (23)

Gedser

12 2

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet

inkl. Sund & Bælt, 2030

Belastningsgrad

Kritisk (belastningsgrad > 95 pct. i 100. største time)

Stor

(belastningsgrad på 80-95 pct. i 100. største time)

Moderat

(belastningsgrad på 70-80 pct. i 100. største time)

Lav

(belastningsgrad under 70 pct i 100. største time)

Hirtshals

Rønne

Skagen

Frederikshavn

Kortet viser niveauet for, hvor belastet vejnettet er i hver

stræknings 100. mest trafikerede time i 2030. Beregningen er

gennemført med udgangspunkt i trafikberegninger for 2030

Hanstholm

Aalborg

med Landstrafikmodellen (LTM 2.3). På kortet er der taget

højde for nye vejanlæg, tilslutningsanlæg og udbygninger, som

er besluttet og finansieret. Fremskrivningen af trafikken er

behæftet med usikkerhed.

Belastningsgraderne er baseret på den trafikvækst, som LTM

beregner for de enkelte vejstrækninger. Den gennemsnitlige

årlige vækst for trafikken på motorveje er frem mod 2030

Hobro

Skive

Randers

beregnet til 1,5 pct. p.a. og 0,8 pct. p.a. for trafikken på øvrige

statsveje.

Der er ikke medtaget trængsel, som skyldes trafikale proble-

mer i vejkryds.

Der kan være mindre forskelle i de forudsætninger, der ligger

til grund for beregningen af belastningsgrader på statsvejnet-

tet i 2019 og 2030.

Helsingør

Hillerød

Holstebro

Viborg

Herning

Ringkøbing

Silkeborg

Aarhus

Horsens

Vejle

Fredericia

Esbjerg

Ribe

Haderslev

Næstved

Odense

Kalundborg

Holbæk

Roskilde

Køge

Slagelse

København

Billund

Kolding

Svendborg

Tønder

Frøslev

Sønderborg

Nykøbing F

Rødby

Grundkort copyright

Styrelsen for Dataforsyning og

Effektivisering. Øvrige

data:

Vejdirektoratet (137)

Gedser

12 3

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2021

12 4

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.4 Kørebanebredder på motortrafikveje og landeveje, 2021

Kørebanebredder er de samlede antal

kørespor inkl. kant- og cykelbaner.

12 5

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.5 Broer med en skiltet frihøjde under 4,3 m, 2020

12 6

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, 2020

Bygværkstype

Store broer/tunneler (længere end 200 m)

Broer bestyret i fællesskab med Banedanmark

(både vej og bane)

Små broer/tunneler

(mellem 0,5-200 m og fører typisk andre veje,

stier eller vandløb under statsvejen)

Rørunderføringer og lign. spændvidde < 2 m

Andre bygværker

(Skilteportaler, støjskærme og støttemure)

I alt

Antal

2.485

479

1.213

4.247

Tabel 10.3

Bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar,

ultimo 2020

12 7

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.7 Det rutenummererede vejnet, 2021

E 45

E 47

E 20

E 47

E 20

E 39

E 45

E 20

E 47

E 45

E 20

E 47

E 55

E 47

E 55

12 8

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

�½

Ishøj

Avedøre

12 9

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortrafikveje

Længden af åbnede motorveje og motortrafikveje pr.

10-år beregnes nu efter samme principper som ved

beregning af ‘længden af offentlige veje’. Det betyder,

at de anførte længder adskiller sig lidt fra det der

tidligere har været anført.

13 0

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt, februar 2021

13 1

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2021

(the Trans-European Transport Network)

Færgeforbindelserne (stiplede linjer) er ikke

officielt en del af TEN-T-nettet, men er indtegnet

for at illustrere sammenhængen i det danske

TEN-T-vejnet.

Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er en

EU-politik, der retter sig mod implementering

og udvikling af et sammenhængende europæisk

netværk af veje, jernbanelinjer, indre vandveje,

søtransportruter, havne, lufthavne og jernbane-

terminaler. EU giver økonomisk støtte til projek-

ter, som knytter sig til TEN-T netværket.

13 2

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ta l o g f a k t a

Kort 11.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2021

(the Trans-European Transport Network)

UNK

ICELAND

SWEDEN

FINLAND

NORWAY

ESTONIA

RUSSIA

LATVIA

LITHUANIA

IRELAND

BELARUS

ENGLAND

GERMANY

POLAND

UKRAINE

CZECH REPUBLIC

AUSTRIA

FRANCE

ITALY

HUNGARY

ROMANIA

SERBIA

BULGARIA

SPAIN

GREECE

TURKEY

SICILIA

MOROCCO

ALGERIA

TUNISIA

LIBYA

13 3

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Kapitel 12

Kortoversigt

0. Forord

Kort 0.1 Besluttede større anlægsprojekter i Infrastrukturplan 2035

Kort 0.2 Nye undersøgelser i Infrastrukturplan 2035

1. Vejtrafikkens udvikling

Kort 1.1 Statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, januar 2021

Kort 1.2 Trafikudvikling i forhold til COVID-19, 2019-2020

Kort 1.3 Årsdøgntrafik inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 1.4 Årsdøgntrafik på udvalgte større broer og tunneler inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 1.5 Statsveje med meget sommerferietrafik inkl. Sund & Bælt, julidøgn 2020

2. Kapacitet og trængsel

Kort 2.1 Forsinkelse på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2018

3. Erhvervslivets transporter

Kort 3.1 Gennemsnitligt antal lange køretøjer pr. døgn inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 3.2 Tankstationer og el-ladestandere langs motorveje inkl. Sund & Bælt, marts 2021

Kort 3.3 Rutenet til kørsel med modulvogntog inkl. Sund & Bælt, maj 2021

Kort 3.4 Statsvejnettet og centrale transportknudepunkter

4. Nemt og sikkert frem

5. Planlægning

Kort 4.1 Samkørselspladser inkl. Sund & Bælt, februar 2021

Kort 5.1 Igangværende og nye planlægningsundersøgelser

Kort 5.2 Projekter med gennemført VVM-undersøgelse med og uden anlægslov

Kort 5.3 VVM-undersøgelser afsluttet i en 10-års periode

6. Anlæg og drift

Kort 6.1 Afsluttede og igangværende større vejprojekter

Kort 6.2 Regnskabsmæssigt afsluttede større anlægsprojekter, 2013-2020

Kort 6.3 Broreparationer og asfaltarbejder udført på statsvejnettet, 2020

13 4

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ko r t ove r s i g t

7. Trafiksikkerhed

Kort 7.1 Dødsulykker på stats- og kommuneveje, 2020

Kort 7.2 Ulykkesfrekvenser på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2020

Kort 7.3 Personskadetæthed på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2020

8. Cykeltrafik

Kort 8.1 Cykelstier langs statsvejnettet, maj 2021

Kort 8.2 Supercykelstier i hovedstaden

9. Miljø og støj

10. Klima

Kort 9.1 Særligt støjbelastede boligområder over 65 dB

103

Kort 10.1 Forslag til placering af ladeparker langs statsvejnettet

Kort 10.2 Placering af offentlig tilgængelige ladestandere, 2020

Kort 10.3 Klimavenlig asfalt, april 2021

111

112

113

11. Tal og fakta

Kort 11.1 Belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2019

Kort 11.2 Estimerede belastningsgrader på statsvejnettet inkl. Sund & Bælt, 2030

Kort 11.3 Antal spor på motorveje inkl. Sund & Bælt, 2021

Kort 11.4 Kørebanebredder på motortrafikveje og landeveje, 2021

Kort 11.5 Broer med en skiltet frihøjde under 4,3 m, 2020

Kort 11.6 Større bygværker under Vejdirektoratets driftsansvar, 2020

Kort 11.7 Det rutenummererede vejnet, 2021

Kort 11.8 Motorvejskryds og motorvejsnavne inkl. Sund & Bælt

Kort 11.9 Åbningsår for delstrækninger på motorveje og motortrafikveje

Kort 11.10 Skiltede hastigheder på motorveje (for person- og varebiler)

inkl. Sund & Bælt, februar 2021

Kort 11.11 TEN-T-vejnettet i Danmark, 2021 (the Trans-European Transport Network)

Kort 11.12 TEN-T-vejnettet i Europa, 2021 (the Trans-European Transport Network)

122

123

124

125

126

127

128

129

130

131

132

133

13 5

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ko r t ove r s i g t

13 6

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ko r t ove r s i g t

13 7

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ko r t ove r s i g t

13 8

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Ko r t ove r s i g t

13 9

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 58: Vejdirektoratets rapport "Statsvejnettet 2021 - Oversigt over tilstand og udvikling", fra transportministeren

Vejdirektoratet har kontorer i:

Aalborg, Fløng, Middelfart,

Næstved, Skanderborg

og København

Find mere information på

vejdirektoratet.dk

Vejdirektoratet

Carsten Niebuhrs Gade 43

1577 København V

Telefon 7244 3333

[email protected]

vejdirektoratet.dk