TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 50
Offentligt

Statsrevisorerne 2021-22

Beretning Nr. 4 Beretning om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Offentligt

November 2021

— 4/2021

Rigsrevisionens beretning afgivet

til Folketinget med Statsrevisorernes

bemærkninger

Banedanmarks

håndtering af manglen

på validatorer

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

4/2021

Beretning om

Banedanmarks

håndtering af manglen

på validatorer

Statsrevisorerne fremsender denne beretning med

deres bemærkninger til Folketinget og vedkommende

minister, jf. § 3 i lov om statsrevisorerne og § 18, stk. 1,

i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2021

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres bemærkning Rigsrevisionens beretning til Folketinget og vedkom-

mende minister.

Transportministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beret-

ningen, hvilket forventes at ske i marts 2022.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles

i Statsrevisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar må-

ned – i dette tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2021, som afgives i februar 2023.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Statsrevisorernes bemærkning tager udgangspunkt i denne karakterskala:

Karakterskala

Positiv kritik

•

finder det meget/særdeles positivt

•

finder det positivt

•

finder det tilfredsstillende/er tilfredse med

•

finder det ikke helt tilfredsstillende

•

finder det utilfredsstillende/er utilfredse med

•

påpeger/understreger/henstiller/forventer

•

beklager/finder det bekymrende/foruroligende

•

kritiserer/finder det kritisabelt/kritiserer skarpt/indskærper

•

påtaler/påtaler skarpt

•

påtaler skarpt og henleder særligt Folketingets opmærksomhed på

Kritik under middel

Middel kritik

Skarp kritik

Skarpeste kritik

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Tlf.: 3337 5987

[email protected]

www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Vandtårnsvej 83A

2860 Søborg

Tlf.: 4322 7300

[email protected]

www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN trykt 978-87-7434-732-3

ISBN online 978-87-7434-733-0

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorernes

bemærkning

Statsrevisorerne

Beretning om Banedanmarks håndtering af

manglen på validatorer

Statsrevisorerne har anmodet om denne undersøgelse af, hvordan Bane-

danmark har håndteret manglen på validatorresurser. Manglen på valida-

torer opstod primært som følge af, at Signalprogrammet er blevet forsin-

ket og replanlagt. De nye signaler skulle have været udrullet i 2021, men

er forlænget til 2030. Der opstod således behov for at forlænge de gamle

signalers levetid og problemer med at skaffe de nødvendige validatorer

med kendskab til de gamle signaler og sikringsanlæg. Banedanmark køber

de fleste valideringsydelser hos eksterne leverandører, efter at Banedan-

mark i 2001 frasolgte sin rådgivningsdivision, der bl.a. omfattede valida-

torer.

En validator er en signalteknisk ekspert, der skal sikre, at planlagte æn-

dringer i jernbanen lever op til gældende regler, før ændringerne udfø-

res. For at kunne gennemføre de planlagte jernbaneprojekter er det af-

gørende, at Banedanmark har overblik over behovet for validatorresur-

ser og sikrer, at resurserne er til rådighed. Det er Banedanmark, der cer-

tificerer validatorer i Danmark.

Statsrevisorerne finder det utilfredsstillende, at Banedanmark har

fremsendt et overblik over fremtidige valideringsbehov i jernbane-

projekterne frem til 2025 til Folketingets Transportudvalg, hvori der

var medregnet effekter af forbedringsindsatser, der byggede på udo-

kumenterede skøn.

Statsrevisorerne finder, at Banedanmarks styring af validatorresur-

ser i perioden oktober 2016 - medio 2021 ikke har været helt tilfreds-

stillende. Den manglende styring af validatorresurserne gør, at plan-

lagte forbedringer af jernbanen er blevet udskudt eller helt aflyst.

12. november 2021

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Frank Aaen

Mette Abildgaard

Leif Lahn Jensen

Troels Lund Poulsen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Statsrevisorernes bemærkning

Statsrevisorerne konstaterer:

•

At Banedanmark ikke havde sikret et overblik over validatorbehovet

op til eller umiddelbart efter den anden replanlægning af Signalpro-

grammet i november 2017.

At Banedanmark allerede i begyndelsen af 2017 vidste, at validatorer

var en flaskehals i forhold til at gennemføre planlagte jernbaneprojek-

ter.

At Banedanmarks estimater indtil januar 2021 var baseret på interne

skøn og på estimater fra leverandørerne. Estimaterne afveg ofte me-

get fra det realiserede forbrug.

At Banedanmark i 2017 besluttede at iværksætte initiativer for at opti-

mere valideringsprocessen. Banedanmark har dog først iværksat dis-

se initiativer i 2019 og i 2020.

At Banedanmarks opgave med at vurdere validatorbehovet ikke er

blevet nemmere på grund af utilstrækkelig styring og viden samt sam-

arbejdsproblemer med de eksterne leverandører.

•

Statsrevisorerne noterer sig, at Banedanmark aktuelt har et overblik over

det fremtidige valideringsbehov og et detaljeret overblik til og med 2022.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Indholdsfortegnelse

1. Introduktion og konklusion ....................................................................................................... 1

1�½1. Formål og konklusion ....................................................................................................................... 1

1�½2. Baggrund ............................................................................................................................................... 4

1�½3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning ........................................................................... 7

2. Banedanmarks overblik over validatormanglen............................................................. 11

2�½1. Banedanmarks løbende overblik............................................................................................. 12

2�½2. Banedanmarks estimering af valideringsbehovet ........................................................... 19

2�½3. Banedanmarks aktuelle overblik ............................................................................................. 21

3. Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser .................................................. 25

3�½1. Banedanmarks initiativer for at optimere valideringsprocessen ............................. 26

3�½2. Banedanmarks initiativer for at uddanne nye validatorer ........................................... 31

3�½3. Banedanmarks initiativer for at sikre flere validatorresurser..................................... 33

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning ..................................................................................................... 37

Bilag 2. Metodisk tilgang ................................................................................................................................. 38

Bilag 3. Ordliste................................................................................................................................................... 41

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Undersøgelsen er en statsrevisoranmodning, og Rigsrevisionen af-

giver derfor beretningen til Statsrevisorerne i henhold til § 8, stk. 1,

og § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af

19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1,

jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 28. Transportministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Hans Christian Schmidt: juni 2015 - november 2016

Ole Birk Olesen: november 2016 - juni 2019

Benny Engelbrecht: juni 2019 -

Beretningen har i udkast været forelagt Transportministeriet, hvis

bemærkninger er afspejlet i beretningen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Introduktion og konklusion |

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1. Denne beretning handler om, hvordan Banedanmark har håndteret manglen på va-

lidatorer. Validatorer er nødvendige for at gennemføre projekter på jernbanen. Under-

søgelsen er igangsat i november 2020 på baggrund af en anmodning fra Statsreviso-

rerne, jf. bilag 1.

2. En validator er en signalteknisk ekspert, der skal sikre, at planlagte ændringer i jern-

banen lever op til gældende regler, før ændringerne udføres. Hvis der er fejl i et sikrings-

anlæg, kan det føre til ulykker, og derfor skal alle planlagte ændringer i anlæggene va-

lideres. Validering handler dermed grundlæggende om passagerernes sikkerhed.

Banedanmark frasolgte i 2001 sin rådgivningsdivision til en privat, rådgivende ingeniør-

virksomhed. Rådgivningsdivisionen omfattede bl.a. validatorer. Banedanmark har der-

for siden frasalget indkøbt de fleste valideringsydelser hos eksterne leverandører.

Der er opstået mangel på validatorer primært som følge af, at Signalprogrammet er

blevet forsinket og replanlagt. Forsinkelsen har medført et behov for at forlænge de

gamle signalers levetid. Banedanmark er således nødt til at udføre flere jernbanepro-

jekter, der medfører ændringer i de gamle sikringsanlæg. Det betyder imidlertid også,

at der er brug for validatorer, som har kendskab til de gamle anlæg, i længere tid end

oprindeligt planlagt. Validatormanglen forværres ved, at der kun er få validatorer, som

kender de gamle anlæg, og at en del af disse validatorer har nået eller når pension-

sionsalderen inden for de nærmeste år. Manglen på validatorer har gjort det vanske-

ligt for Banedanmark at gennemføre projekterne som planlagt.

3. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet har haft en

tilfredsstillende styring af validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbane-

projekter. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:

Har Banedanmark sikret et tilfredsstillende overblik over, om behovet for valida-

torresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes?

•

Har Banedanmark haft en tilfredsstillende indsats for at sikre, at der er validator-

resurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter?

•

Sikringsanlæg

Sikringsanlæg styrer sporskif-

ter og signaler på jernbanen.

Anlæggene er med til at sikre,

at tog ikke kolliderer. Der fin-

des mange forskellige typer af

sikringsanlæg både i Danmark

og i udlandet. De fleste anlæg

er installeret i 1950’erne og

1960’erne.

Signalprogrammet

Med Signalprogrammet ud-

skifter Banedanmark de eksi-

sterende signaler med nye

elektroniske signaler.

Signalprogrammet skulle op-

rindeligt have været udrullet

i 2021, men er forlænget til

2030.

Jernbaneprojekt

Et jernbaneprojekt kan bl.a.

være anlæg af nye stationer

og strækninger. Det kan også

dreje sig om fornyelse og for-

bedring af den eksisterende

jernbane, fx sporfornyelse,

elektrificering eller udrulning

af nye signaler.

Vi har undersøgt perioden fra den første replanlægning af Signalprogrammet i okto-

ber 2016 til og med 2. kvartal 2021.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Introduktion og konklusion

Hovedkonklusion

Transportministeriet har ikke haft en helt tilfredsstillende styring af valida-

torresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter. Konsekven-

sen er, at Banedanmark har været nødt til at udskyde og aflyse planlagte

forbedringer af jernbanen.

Immunisering

Ved immunisering beskytter

man de eksisterende gamle

signaler mod kørestrømmen

fra de nye elektriske køreled-

ninger. Dette gør det muligt at

indsætte eltog før udrulningen

af de nye signaler.

Det blev besluttet ved den an-

den replanlægning af Signal-

programmet, at strækningen

Roskilde-Holbæk skulle im-

muniseres.

Banedanmark har ikke sikret et helt tilfredsstillende overblik over, om behovet for

validatorresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes

Undersøgelsen viser, at Banedanmark først sent har sikret et løbende overblik over,

om det samlede valideringsbehov kan dækkes. Banedanmark sikrede ikke et overblik

op til eller umiddelbart efter replanlægningen af Signalprogrammet i november 2017.

Banedanmark sikrede et første samlet overblik i efteråret 2018. Overblikket viste, at

det var nødvendigt at udskyde projekter. Banedanmarks opdateringer af overblikket

har i flere tilfælde vist en væsentligt større mangel på validatorer end tidligere forven-

tet. Det skyldtes, at valideringsbehovet hver gang viste sig væsentligt større end for-

ventet. Banedanmark har derfor været nødt til at udskyde yderligere projekter og af-

lyse den planlagte immunisering af strækningen Roskilde-Holbæk.

Banedanmarks overblik har ikke i hele den undersøgte periode været baseret på vel-

begrundede estimater af valideringsbehovet i de enkelte projekter. Banedanmarks

estimater var indtil januar 2021 baseret på interne skøn og på estimater fra leverandø-

rerne. Estimaterne afveg ofte meget fra det realiserede forbrug. Banedanmark har si-

den januar 2021 anvendt en ny og mere systematisk tilgang til estimeringen.

Banedanmark har aktuelt et overblik over, om det fremtidige valideringsbehov kan

dækkes. Banedanmark har et detaljeret overblik til og med 2022 og et mindre detal-

jeret overblik til og med 2023. Banedanmark har desuden sendt et overblik til Folke-

tingets Transportudvalg, der dækker perioden frem til udgangen af 2025. Banedan-

mark har i dette overblik medregnet effekter af forbedringsindsatser, som var base-

ret på udokumenterede skøn. Rigsrevisionen finder, at Banedanmark burde have an-

givet tydeligere, at de medregnede effekter var baseret på et skøn.

Banedanmark har ikke haft en helt tilfredsstillende indsats for at sikre, at der er

validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter

Undersøgelsen viser, at Banedanmark ikke har iværksat initiativer for at optimere va-

lideringsprocessen som planlagt. Banedanmark besluttede, at der i 2017 skulle iværk-

sættes en række initiativer, som skulle reducere behovet for validering i de enkelte

projekter og gøre det muligt for andre personalegrupper at assistere validatorerne.

Banedanmark har dog først iværksat disse initiativer i 2019 og i 2020. Banedanmark

har herudover i efteråret 2018 etableret en valideringsenhed, der bl.a. koordinerer al-

lokering af validatorresurser på tværs af projekterne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Introduktion og konklusion |

Banedanmark har i et vist omfang sikret, at der uddannes nye validatorer. Banedan-

mark tog initiativ til at etablere et samarbejde om uddannelse med leverandørerne i

2018, men dette lykkedes ikke. Banedanmark begyndte i stedet selv at uddanne nye

validatorer i 2019. Banedanmarks interne uddannelsesindsats omfatter få personer

og har ført til få nye certificeringer.

Banedanmark har i et vist omfang også sikret, at flere validatorresurser er tilgængeli-

ge for Banedanmarks projekter. Det er ikke lykkedes Banedanmark og leverandører-

ne at blive enige om langsigtede aftaler om validatorresurser. Banedanmark har dog

indgået aftaler med leverandørerne om validatorresurser for resten af 2021 og 2022.

Banedanmark har sikret flere interne validatorresurser, men ikke i det planlagte om-

fang.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Introduktion og konklusion

1.2. Baggrund

Frasalg af rådgivnings-

divisionen

Folketingets Finansudvalg til-

sluttede sig i 2001 salget af

Banestyrelsens rådgivningsdi-

vision, jf. Akt 273 27/6 2001.

4. Banedanmark indkøber de fleste valideringsydelser hos en hovedleverandør. Der-

udover er der én større leverandør og flere mindre leverandører af valideringsydelser

på det danske marked. Banedanmarks hovedleverandør købte Banedanmarks (den-

gang Banestyrelsens) rådgivningsdivision i 2001. Banedanmark frasolgte rådgivnings-

divisionen som led i udmøntningen af en trafikaftale fra 1999.

5. I takt med at de nye signaler udrulles med Signalprogrammet, bliver der et mindre

behov for validatorer, som kan validere ændringer i de gamle sikringsanlæg. Banedan-

mark forventede oprindeligt, at behovet ville forsvinde inden 2021, hvor Signalprogram-

met skulle have været udrullet. Banedanmark forventede derfor også, at alle nye jern-

baneprojekter ville kunne gennemføres i den nye signalteknologi. Banedanmark og le-

verandørerne tilrettelagde på baggrund af disse forventninger tilgangen af nye valida-

torer, der kunne validere ændringer i de gamle sikringsanlæg.

Da udrulningen af Signalprogrammet blev forlænget, ændrede forudsætningerne sig.

Udrulningen af Signalprogrammet blev i oktober 2016 forlænget til 2023, og i novem-

ber 2017 blev det besluttet at forlænge udrulningen til 2030. Det indebar, at en række

nye jernbaneprojekter skulle gennemføres i gammel signalteknologi i stedet for ny tek-

nologi. Dermed blev der behov for validatorer, som kan validere ændringer i de gamle

sikringsanlæg, i længere tid og i større omfang end oprindeligt forventet.

6. En validator skal finde eventuelle fejl i de planlagte ændringer i sikringsanlæggene,

inden ændringerne udføres. Figur 1 viser processen i hovedtræk.

Figur 1

Validering af et jernbaneprojekt

PROJEKTERING

UDFØRELSE

Validering

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Introduktion og konklusion |

Det fremgår af figur 1, at valideringen sker som en del af projekteringen, hvor validato-

ren kvalitetssikrer den projektdokumentation, der er blevet udarbejdet. I forbindelse

med projekteringen planlægges og beskrives, hvordan ændringer skal gennemføres,

bl.a. på baggrund af de tekniske specifikationer, der udarbejdes forud for projekterin-

gen. Den samlede projektdokumentation sendes til validering hos validatoren. Valida-

toren identificerer eventuelle fejl i det planlagte arbejde ved at sammenligne projekt-

dokumentationen med tekniske regler og dokumentation for de typer af sikringsanlæg,

som arbejdet vedrører. Hvis der er fejl eller mangler i projektdokumentationen, bliver

dokumentationen sendt tilbage til de medarbejdere, der udfører projekteringen. Med-

arbejderne retter herefter materialet og fremsender det igen til ny validering hos vali-

datoren. Omfanget af validatorens arbejde afhænger dermed – ud over opgavens kom-

pleksitet – af kvaliteten af den dokumentation, der udarbejdes i projekteringen. Når

validatoren har sikret, at der ikke er fejl i de planlagte ændringer, kan Banedanmarks

entreprenør gå i gang med at udføre ændringerne. For nogle projekter skal validatoren

sende en rapport til godkendelse hos en uafhængig assessor, før ændringerne kan ud-

føres og tages i brug.

Både projektering og validering kan udføres af eksterne leverandører eller af Bane-

danmark selv. Et projekt kan også være udbudt som totalentreprise, hvor leverandø-

ren udfører alle opgaver.

7. Det er Banedanmark, der certificerer validatorer. En validator bliver certificeret i

forhold til bestemte typer af sikringsanlæg. En validator kan således godt være certifi-

ceret til at validere ændringer i én bestemt type af anlæg, men ikke i andre typer af an-

læg. Når der skal findes en validator til at løse en opgave, er det derfor afgørende, at

vedkommende har de rette kompetencer i forhold til præcis de typer af anlæg, som

arbejdet vedrører.

Medio 2021 var der 54 validatorer, som var godkendt til at validere forskellige typer af

sikringsanlæg. En del af disse validatorer har dog ikke de specifikke certificeringer,

der er størst behov for, mens andre er ansat til at løse andre kritiske opgaver, fx som

teknisk systemansvarlige i Banedanmark. Ifølge Banedanmark er det primært en min-

dre gruppe af 16 validatorer, som der er størst behov for, og som dermed udgør en fla-

skehals. De 16 validatorer har kompetencer i de gamle elektroniske og relæbaserede

sikringsanlæg. Figur 2 viser, hvordan disse validatorer er fordelt mellem Banedanmark

og leverandørerne.

Certificering af valida-

torer

For at blive certificeret (god-

kendt) som signalteknisk vali-

dator skal der fremsendes en

argumenteret skriftlig ansøg-

ning til Banedanmark. At blive

certificeret i en anlægstype

kræver bl.a., at man har flere

års erfaring med anlægstypen.

Relæbaserede og elek-

troniske sikringsanlæg

De relæbaserede sikringsan-

læg er typisk fra 1950’erne,

1960’erne eller begyndelsen

af 1970’erne. De elektroniske

sikringsanlæg er typisk fra

sidst i 1970’erne til 1990’erne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Introduktion og konklusion

Figur 2

Fordeling af certificerede validatorer med kritiske kompetencer

(medio 2021)

Validatorer på markedet

Øvrige validatorer

Validatorer med kritiske kompetencer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Leverandører

Banedanmark

Det fremgår af figur 2, at 5 af de 16 certificerede validatorer med kritiske kompeten-

cer er ansat i Banedanmark. De resterende 11 validatorer er ansat hos leverandørerne,

hvoraf de fleste er ansat hos Banedanmarks hovedleverandør. Det er dog kun 3 af Ba-

nedanmarks 5 validatorer med kritiske kompetencer, der er ansat til primært at vali-

dere. Kun én af disse 3 arbejder fuld tid med validering.

8. Hvis et jernbaneprojekt i Banedanmark bliver forsinket, kan det på grund af mangel

på validatorer få betydning for øvrige projekter. Det er derfor vigtigt, at projekterne

følger planen i forhold til, hvornår de skal bruge de validatorer, der er godkendt til at

validere de relevante sikringsanlæg. Det er også vigtigt, at valideringen ikke tager væ-

sentligt længere tid end forventet, så resurserne kan frigives til andre projekter, som

det var planlagt. Valideringen kan fx tage længere tid, hvis projektdokumentationen

indeholder flere fejl end forventet.

For nogle af projekterne er der ud over behovet for validatorer store afhængigheder,

som gør, at projekterne er særligt sårbare over for forsinkelser. Der er bl.a. stor afhæn-

gighed mellem Banedanmarks udrulning af de nye signaler (Signalprogrammet), elek-

trificeringen af jernbanen (Elektrificeringsprogrammet) og DSB’s arbejde med at ind-

sætte nye eltog (Fremtidens Tog).

Elektrificeringsprogram-

met

Med Elektrificeringsprogram-

met elektrificerer Banedan-

mark store dele af det danske

jernbanenet, så der kan kom-

me til at køre eltog på stræk-

ningerne.

Fremtidens Tog

Med Fremtidens Tog udskifter

DSB de nuværende og aldren-

de dieseltog med nye eltog.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Introduktion og konklusion |

De gamle signaler kan ikke tåle kørestrømmen fra et elektrificeret banenet, og derfor

kan elektrificering i udgangspunktet ikke gennemføres, før der er udrullet nye signaler.

Rækkefølgen har derfor oprindeligt været, at Signalprogrammet skulle udrulles på en

strækning først, herefter kunne kørestrømsanlægget på strækningen tages i brug, og

endelig kunne nye eltog indsættes. Replanlægningen af Signalprogrammet har dog

medført et behov for alternative løsninger for at minimere de følgende forsinkelser af

elektrificeringen og Fremtidens Tog. Banedanmark har fx siden replanlægningen af

Signalprogrammet i november 2017 arbejdet med muligheden for at immunisere sig-

nalerne på udvalgte strækninger. På den måde kunne elektrificering finde sted med

en større uafhængighed i forhold til udrulningen af nye signaler. Immunisering kræver

dog også validatorresurser og øger dermed behovet for validatorer.

1.3. Revisionskriterier, metode og afgrænsning

Revisionskriterier

9. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet har haft en til-

fredsstillende styring af validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbanepro-

jekter.

Vi baserer undersøgelsens kriterier på, at Transportministeriet, herunder Banedan-

mark, har ansvaret for, at de planlagte projekter kan gennemføres. Dette indebærer

bl.a., at ministeriet og Banedanmark i planlægningen af projekterne skal tage højde for

kendte problemer i forhold til projekternes gennemførelse, herunder resursemangel.

Vi baserer endvidere kriterierne på, at Banedanmark var bekendt med, at forsinkelser

af Signalprogrammet ville forøge og forlænge behovet for validatorer med kendskab

til de gamle sikringsanlæg. Vi lægger desuden til grund, at Banedanmark havde viden

om, at validatorer med kendskab til de gamle anlæg var en knap og nødvendig resur-

se. Vi lægger dermed også til grund, at dette udgør en risiko, som Banedanmark løben-

de bør afdække og iværksætte handlinger for at imødegå, da risikoen kan medføre, at

projekterne ikke kan gennemføres som planlagt.

10. Undersøgelsen er opdelt i 2 spørgsmål, som vi besvarer i 2 kapitler.

Kapitel 2

handler om, hvorvidt Banedanmark har sikret et tilfredsstillende overblik

over, om behovet for validatorresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes.

For det første har vi undersøgt, om Banedanmark løbende har sikret et overblik over,

om det samlede valideringsbehov kan dækkes. Vi lægger vægt på, om Banedanmark

har sikret et overblik fra det tidspunkt, hvor Banedanmark blev klar over, at manglen

på validatorer var et problem i forhold til at gennemføre de planlagte projekter. Vi un-

dersøger, om Banedanmark har sikret et overblik op til eller umiddelbart efter den an-

den replanlægning af Signalprogrammet i november 2017, og om Banedanmark løben-

de har opdateret sit overblik.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Introduktion og konklusion

Tilgængelige validator-

resurser

Tilgængelige validatorresurser

definerer vi som antallet af

validatortimer, Banedanmark

forventer at kunne have til rå-

dighed.

Vi lægger til grund, at Banedanmark som led i håndteringen af validatormanglen bør

sikre et overblik over det forventede samlede valideringsbehov i Banedanmarks pro-

jektportefølje. Herudover lægger vi til grund, at Banedanmark bør sammenholde vali-

deringsbehovet med begrundede forventninger om, hvor mange resurser der vil væ-

re tilgængelige. Vi forventer derimod ikke, at Banedanmark kan foretage præcise op-

gørelser af resursernes tilgængelighed, da en væsentlig del befinder sig i private virk-

somheder.

For det andet har vi undersøgt, om Banedanmarks overblik er baseret på velbegrun-

dede estimater af valideringsbehovet i de enkelte projekter. Vi undersøger herunder,

om Banedanmark anvender en systematisk tilgang til estimeringen, der trækker på er-

faring fra tidligere projekter, og om leverandørerne inddrages, når behovet estimeres

i det enkelte projekt. Vi lægger til grund, at kvaliteten af Banedanmarks overblik over

behovet i høj grad er afhængig af, hvor god estimeringen af behovet i det enkelte pro-

jekt er.

For det tredje har vi undersøgt, om Banedanmark aktuelt har et overblik over, om det

fremtidige valideringsbehov kan dækkes. Vi undersøger herunder, om Banedanmark

har et overblik frem til udgangen af 2025, og om Banedanmarks overblik omfatter alle

de planlagte projekter, der kræver validering. Vi undersøger også, om overblikket vi-

ser, om der er et match mellem behovet for validering fordelt på specifikke anlægsty-

per og validatorernes kompetencer.

Vi lægger til grund, at Banedanmarks overblik bør dække perioden frem til udgangen

af 2025, fordi Banedanmark har oplyst, at der efter 2025 vil være begrænset behov

for validatorer, som kan validere ændringer i de gamle sikringsanlæg. Det skyldes, at

Banedanmark forventer, at de nye signaler på dette tidspunkt vil være udrullet på de

væsentligste hovedstrækninger og på S-banen. Vi forventer, at overblikket for de før-

ste år er mere detaljeret end overblikket for de år, som ligger længere fremme i tid.

11.

Kapitel 3

handler om, hvorvidt Banedanmark har haft en tilfredsstillende indsats for

at sikre, at der er validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter.

For det første har vi undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at optime-

re valideringsprocessen som planlagt. Vi undersøger herunder, om Banedanmark har

iværksat initiativer for at reducere behovet for validering i de enkelte projekter som

planlagt, og om Banedanmark har iværksat initiativer for at inddrage andre personale-

grupper til at assistere de godkendte validatorer i valideringsprocessen som planlagt.

Vi undersøger også, om Banedanmark har iværksat initiativer for at koordinere alloke-

ring af validatorresurser på tværs af projekterne, og om Banedanmark har gjort brug

af internationale erfaringer med at optimere valideringsprocessen.

For det andet har vi undersøgt, om Banedanmark har sikret, at der uddannes nye vali-

datorer. Vi undersøger herunder, om Banedanmark har taget initiativ til at etablere et

samarbejde om uddannelse med sine leverandører, og om Banedanmark har sikret

flere validatorer gennem interne uddannelsesforløb.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Introduktion og konklusion |

For det tredje har vi undersøgt, om Banedanmark har sikret, at flere validatorresurser

er tilgængelige for Banedanmarks projekter. Vi undersøger herunder, om Banedan-

mark har taget initiativ til at sikre, at flere af leverandørernes validatorresurser er til-

gængelige, fx gennem aftaler med leverandørerne. Vi undersøger også, om Banedan-

mark har sikret flere validatorresurser internt i Banedanmark. Vi undersøger herud-

over, om Banedanmark har afdækket muligheden for at bruge udenlandske validato-

rer til hele eller dele af valideringsprocessen.

I forhold til aftaler med leverandørerne om at allokere og uddanne resurser er Bane-

danmark afhængig af, at det lykkes parterne at blive enige om aftalernes vilkår. Vi

lægger derfor i disse kriterier vægt på, om Banedanmark har taget initiativ til dialog

og forhandling med leverandørerne om sådanne aftaler.

Metode

12. Undersøgelsen er primært baseret på dokumentgennemgang. For at understøtte

revisionen har vi holdt møder med Banedanmark.

Vi har gennemgået skriftlige dokumenter – primært fra Banedanmark – der er rele-

vante for at belyse kriterierne. Materialet beskriver Banedanmarks styring af valida-

torresurser og omfatter bl.a. den information, som Banedanmark har sendt til Folke-

tingets Transportudvalg, Banedanmarks interne strategier og rapporteringer om vali-

datorer samt Banedanmarks korrespondance med og mødeoplæg til sine leverandø-

rer. Herudover indgår redegørelser fra Banedanmark, som er udarbejdet i forbindel-

se med undersøgelsen.

13. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision,

jf. bilag 2.

Afgrænsning

14. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte perioden fra den første replanlægning

af Signalprogrammet i oktober 2016 til og med 2. kvartal 2021.

Undersøgelsen handler om Transportministeriets styring af validatorresurser i for-

hold til at kunne gennemføre de planlagte jernbaneprojekter. Vi forstår i den forbin-

delse planlagte jernbaneprojekter som alle planlagte projekter i Banedanmark, der

kræver signalteknisk validering. Projekterne vedrører fornyelse, nyanlæg, Signalpro-

grammet og Elektrificeringsprogrammet. Vedligehold indgår ikke, da det ifølge Bane-

danmark ikke kræver validatorer.

Vi undersøger Banedanmarks styring af validatorresurser med certificering i Bane-

danmarks gamle sikringsanlæg. Ifølge Banedanmark er manglen på validatorer be-

grænset til disse resurser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Introduktion og konklusion

15. Statsrevisorernes spørgsmål og angivelse af, i hvilke kapitler spørgsmålene bliver

besvaret, fremgår af bilag 1. I bilag 2 er undersøgelsens metodiske tilgang beskrevet

nærmere. Bilag 3 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

Ældre sikringsanlæg på Struer Station. Anlægget er taget ud af drift i februar 2021.

Foto:

Banedanmark

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

2. Banedanmarks overblik

over validatormanglen

Delkonklusion

Banedanmark har ikke sikret et helt tilfredsstillende overblik over, om be-

hovet for validatorresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes.

Undersøgelsen viser for det første, at Banedanmark først sent har sikret et løbende

overblik over, om det samlede valideringsbehov kan dækkes. Banedanmark vidste alle-

rede i begyndelsen af 2017, at validatorer var en flaskehals i forhold til at gennemføre

de planlagte projekter. Banedanmark vidste også, at den anden replanlægning af Signal-

programmet ville forlænge og forværre problemet, men sikrede først et første samlet

overblik i efteråret 2018. Overblikket viste, at det var nødvendigt at udskyde projekter.

Banedanmarks opdateringer af overblikket har i flere tilfælde vist en væsentligt større

mangel på validatorer end tidligere forventet. Det skyldtes, at valideringsbehovet hver

gang viste sig væsentligt større end forventet. Banedanmark har derfor været nødt til at

udskyde yderligere projekter og aflyse den planlagte immunisering af strækningen Ros-

kilde-Holbæk. Banedanmark har senest i 2021 udskudt et projekt som følge af mangel

på validatorer.

Undersøgelsen viser for det andet, at Banedanmarks overblik ikke i hele den undersøg-

te periode har været baseret på velbegrundede estimater af valideringsbehovet i de en-

kelte projekter. Banedanmarks estimater var indtil januar 2021 baseret på interne skøn

og på estimater fra leverandørerne. Estimaterne afveg ofte meget fra det realiserede

forbrug. Derfor har Banedanmark arbejdet med at forbedre behovsestimeringen, og

der anvendes i dag en ny tilgang, hvor estimeringen i højere grad er baseret på erfarin-

ger fra sammenlignelige projekter og på normtider for, hvor lang tid valideringsopga-

verne bør tage.

Undersøgelsen viser for det tredje, at Banedanmark aktuelt har et overblik over, om

det fremtidige valideringsbehov kan dækkes. Banedanmark har et detaljeret overblik

til og med 2022 og et mindre detaljeret overblik til og med 2023. Banedanmark har der-

udover sendt et overblik frem til udgangen af 2025 til Folketingets Transportudvalg. Ba-

nedanmark har i dette overblik medregnet effekter af forbedringsindsatser, som var ba-

seret på udokumenterede skøn. Rigsrevisionen finder, at Banedanmark burde have an-

givet tydeligere, at de medregnede effekter var baseret på et skøn.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

16. Dette kapitel handler om, hvorvidt Banedanmark har sikret et tilfredsstillende over-

blik over, om det samlede behov for validatorresurser i de planlagte jernbaneprojekter

kan dækkes. Vi har herunder undersøgt, om Banedanmark løbende har sikret et over-

blik over, om valideringsbehovet kan dækkes, og om Banedanmarks overblik er base-

ret på velbegrundede estimater af valideringsbehovet i de enkelte projekter. Vi har

herudover undersøgt, om Banedanmark aktuelt har et overblik over, om det fremtidi-

ge valideringsbehov kan dækkes.

2.1. Banedanmarks løbende overblik

17. Vi har undersøgt, om Banedanmark løbende har sikret et overblik over, om det sam-

lede valideringsbehov kan dækkes. For at besvare dette har vi undersøgt, om Bane-

danmark har sikret et overblik op til eller umiddelbart efter den anden replanlægning

af Signalprogrammet i november 2017, og om Banedanmark løbende har opdateret sit

overblik.

Banedanmarks overblik i forbindelse med replanlægningen i 2017

18. Vi har undersøgt, om Banedanmark har sikret et overblik op til eller umiddelbart ef-

ter den anden replanlægning af Signalprogrammet i november 2017.

19. Banedanmark udarbejdede efter den første replanlægning i oktober 2016 en resur-

sestrategi for validatorer. Det fremgår af resursestrategien fra marts 2017, at der var

mangel på validatorer, hvilket i uddrag er gengivet i boks 1.

Boks 1

Uddrag fra Banedanmarks ”Resursestrategi for validatorer”

Af resursestrategien fremgår det bl.a.:

•

Der er mangel på validatorer til validering af anlægs- og typeændringer i ”eksisterende

•

Flaskehalsen er en af hovedudfordringerne i relation til at få den planlagte portefølje

•

Udfordringen er for opadgående grundet den høje gennemsnitsalder i det nuværende

signalanlæg”.

af fornyelsesprojekter […] til at hænge sammen.

validatorkorps og grundet de forventelige ekstraaktiviteter, der afstedkommes af de

for nylig udmeldte forsinkelser i udrulningsplanerne fra Signalprogrammet.

•

Der er behov for at afdække den resursemæssige udfordring og give bud på, hvordan

udfordringen kan imødegås.

•

Der er brug for nogle her og nu-løsninger, der kan tilvejebringe mulighed for at dække

bl.a. Signalprogrammets behov for validering. Denne opgave inkluderer etablering af

et samlet overblik over behovet. De her beskrevne løsninger dækker ikke dette akutte

behov.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af Banedanmarks ”Resursestrategi for validatorer” fra marts

2017.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

Banedanmark har oplyst, at resursestrategien kun pegede på, at manglen på validato-

rer var et potentielt problem, og at risikoen kunne håndteres ved bedre planlægning

af resurserne. Banedanmark har desuden oplyst, at ingen jernbaneprojekter blev ud-

skudt eller forsinket som følge af mangel på validatorer i 2017.

Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at det fremgår af resursestrategien, at der

var en konstateret mangel på validatorer, der bl.a. skulle håndteres ved at etablere et

samlet overblik over behovet.

20. Banedanmark udarbejdede i forbindelse med resursestrategien et foreløbigt over-

blik over behovet for validering i de planlagte projekter sammenholdt med de eksiste-

rende validatorresurser. Banedanmark har oplyst, at dette overblik var et fint udgangs-

punkt, men at det skulle forbedres, inden det for alvor kunne bruges. Banedanmark

har endvidere oplyst, at der ikke blev arbejdet videre med at forbedre dette overblik

eller på anden vis at skabe et overblik i 2017.

21. Det var kendt for Banedanmark, at replanlægningen af Signalprogrammet i novem-

ber 2017 ville forlænge og forværre validatormanglen, idet de gamle signalers levetid

blev forlænget. Banedanmark ville således være nødt til at gennemføre flere projekter

på strækninger med de gamle sikringsanlæg.

Banedanmark udarbejdede imidlertid ikke et nyt overblik op til eller umiddelbart efter

replanlægningen i november 2017, der viste, hvilke konsekvenser replanlægningen vil-

le få for behovet for validering. Banedanmark havde dermed ikke et grundlag for at

vurdere, om det var realistisk at gennemføre de planlagte projekter, herunder immuni-

sering. Banedanmark gjorde ved replanlægningen forligskredsen opmærksom på, at

immunisering var risikofyldt, bl.a. på grund af mangel på validatorer.

Banedanmark har oplyst, at det ikke ville have ændret på Banedanmarks indstilling

om replanlægning af Signalprogrammet, selv om Banedanmark havde udarbejdet det

pågældende overblik. Ifølge Banedanmark var alternativet, at der ikke ville være et til-

strækkeligt antal tog med det nødvendige udstyr til at køre på strækninger med nye

signaler.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Banedanmark under alle omstændigheder burde

have skabt et overblik for derved bedre at kunne tage højde for validatormanglen i for-

bindelse med replanlægningen.

22. Banedanmark etablerede et første samlet overblik i september 2018. Overblikket

var baseret på en opgørelse af valideringsbehovet i 34 projekter i perioden 2019-2021.

Overblikket viste, at der var et forventet behov for validering af ændringer i de gamle

sikringsanlæg på ca. 18.300 timer i 2019 og et faldende behov i de efterfølgende år.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

Behovet for validering blev sammenholdt med en forventning til omfanget af tilgænge-

lige validatorresurser, som var baseret på en fremskrivning af de resurser, der var til-

gængelige i 2018. Banedanmark fik derved et overblik over den forventede mangel på

validatorer. Figur 3 viser den forventede validatormangel for perioden 2019-2021.

Figur 3

Forventet validatormangel for perioden 2019-2021

(Timer)

12.000

10.000

8.000

6.000

4.000

2.000

2019

2020

2021

Note: Baseret på tal fra september 2018 for validatormangel ved kvartalsvis optimering af resurser.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Det fremgår af figur 3, at Banedanmark forventede, at der ville mangle ca. 11.600 vali-

datortimer i 2019, og at manglen forventedes at være mindre i de efterfølgende år. Tal-

lene i figuren er baseret på, at alle projekter skulle have dækket deres valideringsbe-

hov i det kvartal, hvor der i projekterne var planlagt med det. Manglen ville være væ-

sentligt mindre, hvis anvendelsen af resurser kunne optimeres hen over et år. Det skyl-

des, at der var store udsving i projekternes samlede behov fra kvartal til kvartal.

Det fremgår desuden af Banedanmarks overblik, at tallene for 2020 og 2021 var be-

hæftet med stor usikkerhed.

23. Banedanmark har oplyst, at det var rimeligt, at det første overblik forelå i septem-

ber 2018, fordi Banedanmark havde travlt med andre aktiviteter i 1. halvår 2018, bl.a.

med at etablere en valideringsenhed og dialog med leverandørerne. Banedanmark har

desuden oplyst, at leverandørerne bød ind på valideringsopgaverne i 2017 og 2018, og

at Banedanmark derfor frem til efteråret 2018 havde en forventning om, at leverandø-

rerne havde tilstrækkelige resurser til at dække behovet for validering i Banedanmarks

projekter.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Banedanmark havde haft bedre mulighed for at

tage højde for validatormanglen i planlægningen af projekterne, herunder immunise-

ring, hvis Banedanmark tidligere havde afdækket problemets omfang. Dette ville også

have givet Banedanmark bedre mulighed for at dimensionere den indsats, der skulle

igangsættes for at løse problemet. Vi lægger i den forbindelse vægt på, at Banedan-

mark allerede i 2017 vidste, at der var mangel på validatorer, og at den anden replan-

lægning af Signalprogrammet ville forværre problemet.

Banedanmarks opdateringer af overblikket

24. Vi har undersøgt, om Banedanmark løbende har opdateret sit overblik.

25. Banedanmark nedsatte efter udarbejdelsen af det første overblik fra september

2018 en arbejdsgruppe, der skulle analysere forholdet mellem behov og resurser yder-

ligere. Arbejdsgruppens analyse fra oktober 2018 fokuserede på situationen i 2019.

Det samlede valideringsbehov blev i oktober estimeret til ca. 36.700 timer i stedet for

de ca. 18.300 timer, som blev estimeret i september 2018. Det skyldtes bl.a., at der

blev identificeret flere valideringskrævende jernbaneprojekter. Behovet blev dog ned-

justeret med ca. 8.000 timer efter justerede tekniske løsninger samt periodeforskyd-

ninger. Analysen viste også, at resursepuljen kunne udvides, bl.a. ved at trække mere

på andre leverandører end hovedleverandøren og på Banedanmarks egne ansatte.

Derudover viste analysen en række projekter med et samlet estimeret valideringsbe-

hov på ca. 10.400 timer, som Banedanmark ikke forventede at kunne resursedække i

2019.

Banedanmark besluttede derfor at udskyde projekter på grund af manglen på valida-

torer. Banedanmark oplyste også til Signalprogrammets forligskreds, at manglen på

validatorer gjorde det urealistisk at arbejde videre med immunisering af en række

strækninger ud over strækningen Roskilde-Holbæk. Transportministeriet besluttede

på den baggrund at indstille immuniseringsprojektet for øvrige strækninger.

26. I oktober 2018 ændrede Banedanmark risikovurderingen for Signalprogrammet.

Mangel på validatorer optrådte for første gang som en risiko for hele Signalprogram-

met og har siden da været den største risiko. Det er fortsat tilfældet medio 2021.

27. Banedanmark har fra efteråret 2018 løbende opdateret overblikket. Banedanmark

har fra december 2019 til april 2021 udarbejdet et månedligt opdateret overblik over

det samlede valideringsbehov i hver måned frem til december 2023. Behovet var ba-

seret på, hvad der blev indmeldt fra de enkelte projekter. Behovet blev sammenholdt

med de tilgængelige resurser ud fra en fremskrivning af produktionstal fra tidligere år.

Banedanmark har oplyst, at der efter april 2021 ikke længere bliver udarbejdet et må-

nedligt overblik over behovet sammenholdt med resurser over en flerårig periode. Ba-

nedanmark har oplyst, at dette overblik fremover i stedet opdateres efter behov.

Banedanmark har et overblik for 2021, der viser, hvornår og i hvilket omfang der er be-

hov for validering i de enkelte projekter, og i hvilket omfang opgaverne er resursedæk-

ket. Dette overblik bliver løbende opdateret. Banedanmark har også et overblik over

behov og resurser i 2022, som er ved at blive endeligt opdateret og fastlagt. Dette

overblik vil herefter løbende blive opdateret.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

28. Banedanmarks opdateringer af overblikket har flere gange vist, at behovet for va-

lidering i de planlagte jernbaneprojekter ikke kunne dækkes. Banedanmark har derfor

ad flere omgange besluttet at udskyde yderligere projekter. Banedanmark har også

været nødt til at aflyse den planlagte immunisering af strækningen Roskilde-Holbæk,

som var en del af aftalen om replanlægningen af Signalprogrammet. Figur 4 viser, hvor-

når Banedanmark har besluttet at udskyde og aflyse projekter på baggrund af et op-

dateret overblik over validatormanglen.

Figur 4

Udskydelsesrunder på grund af validatormangel

EFTERÅR

FORÅR

EFTERÅR

FORÅR

Udskydelser af

projekter for at løse

validatormangel

i 2019

Yderligere

udskydelser for at

løse validatormangel

i 2019 og 2020

Yderligere

udskydelser og en

aflysning for at løse

validatormangel

i 2020 og 2021

Yderligere

udskydelser for at

løse validatormangel

i 2020 og 2021

Yderligere

udskydelser for at

løse validatormangel

i 2021

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Det fremgår af figur 4, at Banedanmark har gennemført 5 runder af udskydelser af

projekter på baggrund af sit overblik over validatormanglen. Banedanmarks opdate-

ringer har således flere gange vist, at validatormanglen var væsentligt større og læn-

gerevarende, end Banedanmark havde forventet. Dette skyldtes hver gang, at beho-

vet for valideringsresurser viste sig større end forventet. Det stigende behov for vali-

dering kan fx skyldes, at det viser sig, at valideringsopgaven tager længere tid end for-

ventet i det enkelte projekt, eller at der bliver identificeret flere valideringskrævende

projekter. Banedanmarks overblik fra foråret 2021 viste, at der fortsat var mangel på

validatorer i 2021. Det har derfor været nødvendigt at udskyde yderligere et projekt i

2021.

Banedanmark har oplyst, at udskydelsen i 2021 skyldtes, at leverandøren skulle bru-

ge væsentligt længere tid på at validere projektet, end leverandøren havde forventet.

29. Tabel 1 viser de planlagte projekter, som ifølge Banedanmark er blevet udskudt

og/eller aflyst som følge af mangel på validatorer siden 2018.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

Tabel 1

Udskudte og aflyste projekter som følge af mangel på validatorer siden 2018

Projekt

Udskydelser og aflysninger i 2018

Aalborg Station

Hastighedsopgradering, sporfornyelse og forberedelse til elektrificering

Fredericia-Vejle

Ballastfornyelse

Holbæk-Kalundborg

Sporfornyelse

København H-Høje Taastrup

Sporfornyelse

Roskilde-Holbæk

Immunisering

Udskydelser og aflysninger i 2019

Aalborg Station

Hastighedsopgradering, sporfornyelse og forberedelse til elektrificering

Roskilde-Holbæk

Immunisering

Udskydelser og aflysninger i 2020

Aalborg Station

Hastighedsopgradering, sporfornyelse og forberedelse til elektrificering

Aarhus-Langå

Hastighedsopgradering og sporfornyelse

Fredericia Station

Spor- og perronfornyelse

Fredericia-Vejle

Ballastfornyelse

Langå Station

Sporombygning inkl. hastighedsopgradering

Odense-Svendborg

Udrulning af nye signaler

Roskilde-Holbæk

Immunisering

Udskydelser og aflysninger indtil videre i 2021

Næstved Station

Ombygning af sikringsanlæg i forbindelse med elektrificering

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Udskudt ibrugtagning og/eller aflysning

Udskudt fra 2020 til 2021

Udskudt fra 2020 til 2022

Udskudt fra 2019 til 2021

Udskudt på ubestemt tid

Udskudt fra 2021 til 2022

Udskudt på ubestemt tid

Udskudt fra 2022 til 2024

Udskudt fra 2021 til 2022

Udskudt fra 2021 til 2023

Udskudt fra 2022 til 2024

Udskudt fra 2022 til 2024 eller 2026

Aflyst

Udskudt fra april 2021 til august 2021

30. Banedanmark har oplyst, at udskydelserne af projekter siden 2018 bl.a. har haft

den konsekvens, at projekter er blevet fordyret. Der er desuden sket en forøgelse af

Banedanmarks omkostninger til ekstraordinært vedligehold på de strækninger, der

skulle have været fornyet. Herudover har udskydelserne medført konsekvenser for

passagererne, fx i form af udskudte serviceforbedringer eller forlængede sporspær-

ringer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

Som et eksempel herpå var det planen at immunisere signaler på strækningen Roskil-

de-Holbæk, så der kunne indsættes eltog i 2022. Aflysningen af projektet har betydet,

at Banedanmark forventer, at der først kan indsættes eltog på strækningen i 2024.

Et andet eksempel er det senest udskudte projekt vedrørende ombygningen af et sik-

ringsanlæg på Næstved Station i forbindelse med opgradering af jernbanen mellem

Ringsted og Femern. Udskydelsen af projektet har medført forlængede perioder med

spærrede spor på flere strækninger og forlænget rejsetid for passagererne. Et tredje

eksempel er udskydelsen af udrulningen af nye signaler på strækningen Odense-

Svendborg fra 2022 til tidligst 2024 og senest 2026. Det har betydet, at de forbedrin-

ger, som bl.a. skulle give færre forsinkede og aflyste tog, først kan forventes realiseret

2-4 år senere end oprindeligt planlagt.

Resultater

Banedanmark har først sent sikret et løbende overblik over, om det samlede valide-

ringsbehov kan dækkes.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark ikke havde sikret et overblik op til eller umiddel-

bart efter den anden replanlægning af Signalprogrammet i november 2017. Banedan-

mark vidste allerede i begyndelsen af 2017, at validatorer var en flaskehals i forhold

til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter. Banedanmark igangsatte derfor et

arbejde med at få overblik over behov og resurser. Banedanmark vidste også, at den

anden replanlægning af Signalprogrammet ville forlænge og forværre problemet. Ba-

nedanmark sikrede dog ikke et overblik op til eller umiddelbart efter replanlægningen.

Banedanmark havde derfor ikke et grundlag for at vurdere, hvilke konsekvenser re-

planlægningen ville få for behovet for validering, og om det var realistisk at gennemfø-

re de planlagte projekter, herunder immunisering. Banedanmark sikrede et første sam-

let overblik i efteråret 2018. Overblikket viste, at det var nødvendigt at udskyde pro-

jekter.

Undersøgelsen viser også, at Banedanmark fra efteråret 2018 løbende har opdateret

sit overblik. Banedanmarks opdateringer har i flere tilfælde vist en væsentligt større

validatormangel end tidligere forventet. Det skyldtes, at behovet for validatorresurser

hver gang viste sig større end forventet. Banedanmark har derfor ad flere omgange

været nødt til at udskyde yderligere projekter og aflyse den planlagte immunisering af

strækningen Roskilde-Holbæk. Banedanmarks overblik fra foråret 2021 viste, at der

fortsat var mangel på validatorer i 2021, hvilket medførte, at yderligere et projekt blev

udskudt.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

2.2. Banedanmarks estimering af valideringsbehovet

31. Vi har undersøgt, om Banedanmarks overblik er baseret på velbegrundede esti-

mater af valideringsbehovet i de enkelte jernbaneprojekter. For at besvare dette har

vi undersøgt, om Banedanmark anvender en systematisk tilgang til estimeringen, der

trækker på erfaring fra tidligere projekter, og om leverandørerne inddrages, når beho-

vet skal estimeres i det enkelte projekt.

Banedanmarks tilgang til estimering af valideringsbehovet

32. Vi har undersøgt, om Banedanmark anvender en systematisk tilgang til estimerin-

gen af valideringsbehovet, der trækker på erfaring fra tidligere jernbaneprojekter.

33. Det fremgår af resursestrategien fra marts 2017, at Banedanmark ville udarbejde

en metode til at estimere valideringsbehovet. Banedanmark udarbejdede dog ikke en

metode hertil på dette tidspunkt. Banedanmark har oplyst, at det skyldtes, at arbejdet

med at replanlægge Signalprogrammet blev prioriteret i denne periode.

34. Banedanmark har oplyst, at Banedanmarks valideringsenhed estimerer valide-

ringsbehovet i projekter, der ligger flere år fremme i tid. Estimaterne er baseret på et

groft skøn med udgangspunkt i Banedanmarks anlægsplan. Dette skøn bliver kvalifi-

ceret, efterhånden som projekterne bliver planlagt og bemandet, og Banedanmark

dermed får mere viden om projekterne.

Projekterne indmelder herefter behovet til valideringsenheden. Det indmeldte behov

var indtil januar 2021 baseret på et skøn, typisk ud fra en andel af det forventede an-

tal timer til projektering. Skønnet var ikke baseret på en systematisk opsamling af er-

faringer med valideringsomfanget i tidligere projekter.

Banedanmark har oplyst, at Banedanmark ud over projekternes egne skøn har forladt

sig på leverandørernes estimering af valideringsopgavens omfang, da leverandørerne

havde den faglige indsigt i opgaven. Leverandørernes estimering foreligger tæt på, at

valideringsopgaven skal udføres.

35. Banedanmark har oplyst, at Banedanmark siden januar 2021 har anvendt en mere

systematisk tilgang til estimeringen. Projekterne skal nu indmelde behovet for valide-

ring med udgangspunkt i erfaringer fra sammenlignelige projekter. Behovet indmeldes

i et standardiseret skema. Valideringsenheden kvalificerer efterfølgende indmeldin-

gerne.

Banedanmark har oplyst, at der – ud over det standardiserede skema – ikke er udar-

bejdet interne beskrivelser eller vejledninger til, hvordan eller hvornår projekterne og

valideringsenheden skal estimere behovet for validering.

Banedanmark har videre oplyst, at estimaterne i dag er bedre end for 5 år siden. Ba-

nedanmark har ikke dokumentation for dette, men har oplyst, at der – siden Banedan-

mark indførte den nye tilgang til estimering i 2021 – ikke er udskudt projekter eller sket

fejlestimeringer, som medfører, at forbruget overstiger de afsatte resurser.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

36. Det fremgår af et svar fra Banedanmark til Folketingets Transportudvalg, at Bane-

danmark inkluderer et risikotillæg i fastlæggelsen af de enkelte projekters validerings-

behov. Banedanmark har oplyst, at risikotillægget udgør en procentsats, som er højere

for projekter, der først skal valideres flere år fremme i tid. Banedanmark baserer der-

med risikotillægget på den usikkerhed, der er forbundet med tid, og ikke på andre risi-

kofaktorer, fx hvor veldokumenterede de relevante sikringsanlæg er. Banedanmark

har oplyst, at dette skyldes, at projekterne over tid bliver mere konkrete i forhold til de

ændringer, der skal foretages i det givne anlæg.

Inddragelse af leverandører

37. Vi har undersøgt, om Banedanmark inddrager leverandørerne, når behovet for va-

lidering skal estimeres i det enkelte jernbaneprojekt.

38. Banedanmark har rammeaftaler med sine leverandører om validering, og Bane-

danmark tildeler løbende valideringsopgaverne til leverandørerne inden for disse af-

taler. Når en opgave tildeles, fremsender leverandøren et bud på, hvor lang tid valide-

ringsopgaven vil tage. Leverandøren er ikke forpligtet af dette bud.

Leverandørens estimering af opgaven foreligger typisk tæt på opgavens start. I den

forbindelse er der typisk møder eller dialog mellem Banedanmark og leverandøren.

Banedanmark har oplyst, at leverandøren ikke forinden kender Banedanmarks esti-

mat af opgavens omfang. Når validatoren modtager materialet til validering, kan der

igen ske en justering af timeantallet, hvis validatoren vurderer, at opgaven tager læn-

gere eller kortere tid.

39. Det fremgår af Banedanmarks oplysninger, at det realiserede forbrug af valide-

ringstimer i flere tilfælde har været væsentligt højere end estimeret i projekterne. Ba-

nedanmark konstaterede fx i 1. kvartal 2020 markante overskridelser af de forudsat-

te tidsestimater for validering af de enkelte projekter. Som eksempel herpå endte det

estimerede behov for validering af Næstved Station ifølge Banedanmark med at stige

500

undervejs i projektet. Ifølge Banedanmark var det uigennemsigtigt, hvad årsa-

gen var, og det har endnu ikke været muligt at afklare.

Banedanmark har oplyst, at Banedanmark oplever en tendens til, at leverandørerne

underestimerer behovet for valideringstimer, og at de ikke vil forpligte sig på et esti-

mat. Det fremgår af mødemateriale mellem Banedanmark og leverandørerne, at over-

skridelser af leverandørernes tidsestimater kan have flere årsager.

40. Banedanmark har oplyst, at det ikke er muligt at få foretaget en ekstern kvalitets-

sikring af Banedanmarks og leverandørernes estimering af valideringsbehovet. Det

skyldes ifølge Banedanmark, at der kun er få aktører, der har kompetencer til at vur-

dere behovet for validering, hvilket betyder, at der vil være mulighed for overlap mel-

lem leverandørerne og den ekstern kvalitetssikring. Ifølge Banedanmark vil der derfor

ikke reelt vil være tale om en ekstern kvalitetssikring.

Banedanmark har videre oplyst, at der i 2021 er iværksat et nyt initiativ, hvor Bane-

danmark på baggrund af erfaringsopsamling fra tidligere projekter sætter normtider

for hver enkelt opgave og tegning. Normtider anvendes i dialogen og aftalerne med

leverandørerne om, hvor mange timer der skal bruges på valideringsopgaverne.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

Resultater

Banedanmarks overblik har ikke i hele den undersøgte periode været baseret på vel-

begrundede estimater af valideringsbehovet i de enkelte jernbaneprojekter.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark ikke i hele den undersøgte periode har anvendt

en systematisk tilgang til estimeringen, der trækker på erfaring fra tidligere projekter.

Banedanmarks estimering af behovet i de enkelte projekter var indtil januar 2021 ba-

seret på skøn, der ikke tog udgangspunkt i en systematisk erfaringsopsamling. Bane-

danmark har oplyst, at Banedanmark derudover har forladt sig på leverandørernes

estimering af valideringsopgavens omfang.

Banedanmark har arbejdet med at forbedre behovsestimeringen, og der anvendes i

dag en ny tilgang, hvor estimeringen i højere grad er baseret på erfaringer og realise-

rede tal fra sammenlignelige projekter. Banedanmark har oplyst, at estimaterne i dag

er bedre end for 5 år siden. Banedanmark har ikke dokumentation for dette, men har

oplyst, at der ikke er udskudt projekter eller sket fejlestimeringer, der medfører, at for-

bruget overstiger de afsatte resurser, siden Banedanmark indførte den nye tilgang til

estimering i 2021.

Undersøgelsen viser også, at Banedanmark inddrager leverandøren, når behovet esti-

meres i det enkelte projekt. Leverandøren inddrages, efter at Banedanmark selv har

estimeret behovet og typisk først tæt på valideringsopgavens opstart. Det realiserede

forbrug af validatortimer bliver dog ofte væsentligt højere, end både Banedanmark

og leverandøren har forudset. Banedanmark er med den nye tilgang til estimering be-

gyndt at anvende normtider i dialogen og i aftalerne med leverandørerne om, hvor

mange timer der skal bruges på valideringsopgaverne.

2.3. Banedanmarks aktuelle overblik

41. Vi har undersøgt, om Banedanmark aktuelt har et overblik over, om det fremtidige

valideringsbehov kan dækkes. For at besvare dette har vi for det første undersøgt, om

Banedanmark har et overblik frem til udgangen af 2025. For det andet har vi under-

søgt, om Banedanmarks overblik omfatter alle de planlagte jernbaneprojekter, der

kræver validering. For det tredje har vi undersøgt, om Banedanmarks overblik viser,

om der er et match mellem behovet for validering fordelt på specifikke anlægstyper

og validatorernes kompetencer.

Tidshorisont i Banedanmarks overblik

42. Vi har undersøgt, om Banedanmark har et overblik frem til udgangen af 2025.

Vi lægger til grund, at Banedanmarks overblik bør dække perioden frem til udgangen

af 2025, fordi Banedanmark har oplyst, at der efter 2025 vil være et begrænset behov

for validatorer, som kan validere ændringer i de gamle sikringsanlæg. Det skyldes, at

Banedanmark forventer, at de nye signaler på dette tidspunkt vil være udrullet på de

væsentligste hovedstrækninger og på S-banen. Vi forventer, at overblikket for de før-

ste år er mere detaljeret end overblikket for de år, som ligger længere fremme i tid.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

43. Banedanmark har et planlægningsværktøj, som indeholder et detaljeret overblik

over behov og resurser frem til udgangen af 2021. Overblikket viser, om de enkelte

planlagte jernbaneprojekter er resursedækket i forhold til validering. Overblikket er

baseret på projekternes indmeldinger om, hvor mange timer der er behov for på hvil-

ke tidspunkter. Overblikket er desuden baseret på aftaler med leverandørerne om,

hvilke resurser de kan stille til rådighed hvornår. Banedanmark har oplyst, at alle pro-

jekter er resursedækket i resten af 2021.

Banedanmark har også et detaljeret overblik over projekternes valideringsbehov sam-

menholdt med forventede resurser i 2022. Overblikket viser, at der er projekter, som

endnu ikke er resursedækket i 2022. Banedanmark har oplyst, at der ud fra overblik-

ket er indgået aftaler med leverandørerne om allokering af resurser i 2022, og at pla-

nen på den baggrund er ved at blive endeligt fastlagt.

Banedanmark har desuden et overblik frem til udgangen af 2023, der viser projekter-

nes forventede samlede behov for validering hver måned sammenholdt med en frem-

skrivning af validatorresurser fra tidligere år. Dette overblik er senest opdateret i april

2021.

44. Banedanmark har herudover udarbejdet et overblik, der dækker perioden 2021-

2025, som led i en insourcinganalyse til Folketingets Transportudvalg fra februar 2021.

Heraf fremgår det forventede valideringsbehov for hvert projekt hvert år. Analysen vi-

ser også det samlede valideringsbehov hvert år opgjort som en andel af den samlede

valideringskapacitet, dvs. de forventede tilgængelige validatorresurser. Banedanmark

har oplyst, at de forventede tilgængelige resurser er fastlagt på baggrund af en frem-

skrivning af tidligere produktionstal, der bl.a. er korrigeret for forventninger vedrøren-

de validatorer, som skifter job.

Det fremgår af overblikket, at der i 2021 er planlagt med 100

udnyttelse af den sam-

lede valideringskapacitet. Det fremgår også, at der efter 2021 forventes at være en ka-

pacitetsudnyttelse på mellem 75

og 90

Banedanmark forventer således, at der

vil være mere luft mellem behov og resurser efter 2021.

Det fremgår af insourcinganalysen, at der i den forventede kapacitetsudnyttelse er

medregnet effekter og forventede effekter af en række forbedringsindsatser. Forbed-

ringsindsatserne omfatter initiativer, der skal optimere valideringsprocessen. Uden

de medregnede effekter ligger kapacitetsudnyttelsen på over 100

i 2021 og tæt på

100 % i 2022, 2024 og 2025.

Banedanmark har oplyst, at de medregnede effekter var baseret på et konservativt

skøn. Banedanmark har dog ikke dokumentation for dette skøn. Banedanmark har

endvidere oplyst, at den realiserede effekt vil overstige forventningerne i 2. halvår

2021. Banedanmark har desuden oplyst, at Banedanmark altid har lagt den bedst til-

gængelige viden til grund for de estimater, som er oplyst til Folketinget.

Undersøgelsen viser således, at Banedanmark i overblikket til Folketingets Transport-

udvalg har medregnet effekter af forbedringsindsatser, som var baseret på udoku-

menterede skøn. Rigsrevisionen finder, at Banedanmark burde have angivet tydelige-

re, at de medregnede effekter var baseret på et skøn.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks overblik over validatormanglen |

45. Banedanmarks overblik efter 2022 er forbundet med andre væsentlige usikker-

heder. Dette skyldes bl.a., at estimeringen af valideringsbehovet er mere usikkert for

de projekter, der ligger flere år fremme i tid, og at Banedanmarks leverandører ikke

vil binde sig til aftaler om resurser længere fremme i tid end til 2022.

Projekter, der indgår i Banedanmarks overblik

46. Vi har undersøgt, om Banedanmarks overblik omfatter alle de planlagte jernbane-

projekter, der kræver validering.

47. Vi har sammenholdt Banedanmarks overblik over valideringskrævende projekter

med ”Banedanmarks Anlægsplan 2030”.

Gennemgangen viser, at Banedanmarks overblik over valideringskrævende projekter

dækker en række af de projekter, der fremgår af Banedanmarks anlægsplan. Bane-

danmark har redegjort for, at de øvrige projekter i anlægsplanen ikke kræver valide-

ring.

Derudover omfatter Banedanmarks overblik en række mindre fornyelsesprojekter,

som kræver validering, men som ikke indgår i anlægsplanen. Banedanmark har oplyst,

at de mindre fornyelsesprojekter medtages i overblikket, når projekterne har indmeldt

et valideringsbehov. Der kan således være planlagte fornyelsesprojekter frem til 2025,

der ikke indgår i overblikket, fordi der endnu ikke er indmeldt et behov.

Herudover kan der komme nye projekter, som kræver validering. Banedanmark har

afsat en reserve for den samlede projektportefølje i perioden 2022-2025 til at imøde-

gå usikkerhed om de endnu ikke identificerede projekter.

48. Banedanmark har oplyst, at der ikke skal bruges validatorer til projekter vedrøren-

de vedligehold, da der i disse tilfælde ikke bygges om i sikringsanlæggene.

Banedanmarks Anlægs-

plan 2030

Anlægsplanen indeholder al-

le projekter, der er politisk be-

sluttet, og hvor der er afsat fi-

nansiering på finansloven eller

ved aktstykke. Anlægsplanen

omfatter nye anlægsprojek-

ter, projekter under Signalpro-

grammet og Elektrificerings-

programmet samt større spor-

og kørestrømsfornyelser til og

med 2025.

Sporfornyelse mellem København og Høje Taastrup.

Foto:

Banedanmark

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks overblik over validatormanglen

Afspejling af validatorernes kompetencer

49. Vi har undersøgt, om Banedanmarks overblik viser, om der er et match mellem va-

lideringsbehovet fordelt på specifikke anlægstyper og validatorernes kompetencer.

Banedanmark har i sit planlægningsværktøj et overblik over, hvilke anlægstyper der er

behov for at validere i de enkelte jernbaneprojekter, og hvilke validatorer der forven-

tes at være tilgængelige frem til udgangen af 2022. Banedanmark har således et over-

blik til og med 2022, der viser, om der er match mellem behovet for validering og vali-

datorernes kompetencer.

Banedanmark har oplyst, at det ikke har været muligt for Banedanmark at udarbejde

et mere langsigtet overblik efter 2022 på et detaljeret niveau, da det ikke har været

muligt at indgå forpligtende aftaler med leverandørerne om resurser til projekterne

længere fremme i tid. Herudover har Banedanmark oplyst, at det opgjorte behov for

validering gradvist bliver mere detaljeret i forhold til anlægstyper og kompetencer.

Resultater

Banedanmark har aktuelt et overblik over, om det fremtidige valideringsbehov kan

dækkes.

Undersøgelsen viser for det første, at Banedanmark har et overblik frem til udgangen

2025. Banedanmark har et detaljeret overblik over, om valideringsbehovet i jernbane-

projekterne kan dækkes frem til udgangen af 2022, og et mindre detaljeret overblik

frem til udgangen af 2023. Banedanmark her derudover sendt et overblik til Folketin-

gets Transportudvalg, der viser det forventede årlige valideringsbehov som andelen

af den samlede kapacitet til og med 2025. Banedanmark har i dette overblik medreg-

net effekter af forbedringsindsatser, som var baseret på udokumenterede skøn. Rigs-

revisionen finder, at Banedanmark burde have angivet tydeligere, at de medregnede

effekter var baseret på et skøn.

Undersøgelsen viser for det andet, at overblikket omfatter alle de planlagte projekter,

der kræver validering. Dette er bl.a. baseret på, at Banedanmark har redegjort for, at

alle projekter i anlægsplanen, som kræver validering, er omfattet af overblikket. Over-

blikket omfatter dog først de mindre fornyelsesprojekter, når projekterne selv har ind-

meldt et behov. Der kan desuden komme nye projekter. Banedanmark har afsat en re-

serve til de ikke-identificerede projekter frem til 2025.

Undersøgelsen viser for det tredje, at Banedanmarks overblik viser, om der er et

match mellem behovet for validering fordelt på specifikke anlægstyper og validato-

rernes kompetencer frem til udgangen af 2022.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

3. Banedanmarks indsats

for at sikre validatorresurser

Delkonklusion

Banedanmark har ikke haft en helt tilfredsstillende indsats for at sikre, at

der er validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter.

Undersøgelsen viser for det første, at Banedanmark ikke har iværksat initiativer for at

optimere valideringsprocessen som planlagt. Banedanmark besluttede i marts 2017, at

der skulle iværksættes initiativer, som skulle reducere behovet for validering i de enkel-

te projekter. Banedanmark iværksatte dog først lignende initiativer i 2020. Banedan-

mark besluttede også i marts 2017, at der skulle iværksættes et initiativ, der skulle gøre

det muligt for andre personalegrupper at assistere validatorerne. Banedanmark iværk-

satte dog først et lignende initiativ i 2019. Banedanmark har opgjort, at dette initiativ

medvirker til at reducere det forventede behov for godkendte validatorer i de sidste

måneder i 2021. Banedanmark har herudover i efteråret 2018 etableret en validerings-

enhed, der bl.a. koordinerer allokering af validatorresurser på tværs af projekterne.

Undersøgelsen viser for det andet, at Banedanmark i et vist omfang har sikret, at der

uddannes nye validatorer. Banedanmark har flere gange siden foråret 2018 taget initia-

tiv til at etablere et samarbejde med leverandørerne om uddannelse, men det er ikke

lykkedes parterne at blive enige. Banedanmark har dog oplyst, at der er 4 assisterende

validatorer under uddannelse hos leverandørerne. Banedanmark har siden februar

2019 iværksat interne uddannelsesforløb, som omfatter 4 medarbejdere. Heraf har én

medarbejder opnået sine første certificeringer som validator i 2021. Banedanmark har

oplyst, at de øvrige assisterende validatorer formodentligt vil opnå de første certifice-

ringer mellem udgangen af 2021 og 2023.

Undersøgelsen viser for det tredje, at Banedanmark i et vist omfang har sikret, at flere

validatorresurser er tilgængelige for Banedanmarks projekter. Banedanmark har siden

foråret 2018 taget initiativ til at indgå langsigtede aftaler med leverandørerne om deres

validatorresurser, men det er ikke lykkedes parterne at blive enige om sådanne aftaler.

Banedanmark har dog medio 2021 indgået aftaler med leverandørerne om indkøb af

validatorresurser i resten af 2021 og i 2022. Banedanmark har siden starten af 2019 sik-

ret flere validatorresurser internt i Banedanmark, men ikke i det planlagte omfang. Ba-

nedanmark har vurderet, at det ikke umiddelbart er muligt at rekruttere udenlandske

validatorer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

50. Dette kapitel handler om, hvorvidt Banedanmark har haft en tilfredsstillende ind-

sats for at sikre, at der er validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbane-

projekter. Vi har undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at optimere

valideringsprocessen som planlagt, og om Banedanmark har sikret, at der uddannes

nye validatorer. Vi har også undersøgt, om Banedanmark har sikret, at flere validator-

resurser er tilgængelige for Banedanmarks projekter.

3.1. Banedanmarks initiativer for at optimere valide-

ringsprocessen

51. Vi har undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at optimere valide-

ringsprocessen som planlagt. Formålet med dette er at reducere behovet for valida-

torresurser.

For at besvare dette har vi for det første undersøgt, om Banedanmark har iværksat

initiativer for at reducere behovet for validering i de enkelte jernbaneprojekter som

planlagt. For det andet har vi undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for

at inddrage andre personalegrupper til at assistere de godkendte validatorer i valide-

ringsprocessen som planlagt. For det tredje har vi undersøgt, om Banedanmark har

iværksat initiativer for at koordinere allokering af validatorresurser på tværs af projek-

terne. For det fjerde har vi undersøgt, om Banedanmark har gjort brug af internationa-

le erfaringer med at optimere valideringsprocessen.

Initiativer til at reducere valideringsbehovet i projekterne

52. Vi har undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at reducere beho-

vet for validering i de enkelte jernbaneprojekter som planlagt.

53. Banedanmark besluttede i marts 2017, at der skulle iværksættes en række initia-

tiver, som skulle reducere behovet for validering i projekterne. Initiativerne skulle bl.a.

reducere valideringsbehovet ved at sikre bedre kvalitet i projekteringen, så der blev

færre returløb til fornyet projektering og validering. Initiativerne blev dog ikke iværksat

i 2017, som det var planlagt.

Banedanmark besluttede i september 2018 at genoptage arbejdet med nogle af resur-

sestrategiens initiativer fra 2017.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark i 2019 drøftede mulige initiativer til at reducere

valideringsbehovet i projekterne med sine leverandører. Initiativerne vedrørte bl.a., at

kvaliteten af projekteringsmaterialet skulle forbedres, og at retningslinjer, der ligger til

grund for valideringen, skulle forenkles.

Banedanmark udvalgte og iværksatte på den baggrund en række initiativer, der hand-

lede om at reducere de enkelte projekters valideringsbehov. Tabel 2 viser de initiati-

ver, som Banedanmark har dokumentation for at have iværksat i 2020.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

Tabel 2

Iværksatte initiativer til at reducere valideringsbehovet i projekterne

Initiativ

1�½1-sporprojekter

Opdatering af banenormen BN182

Praktikanter som projekteringsleder

Indhold/formål

Sporprojekter tilrettelægges så vidt muligt uden validerings-

krævende ændringer i de gamle sikringsanlæg.

Forenkling/bedre formidling af retningslinjer for ændringer

af de gamle sikringsanlæg og validering heraf.

Oplæring af projekteringsledere. Oplæringen skal føre til

bedre kvalitet i projekteringen og dermed færre fejl, der

skal findes i valideringen.

Bedre udnyttelse af validatorernes kompetencer.

Mindre tid på rapportering og mere tid på teknisk valide-

ringsarbejde.

Kvalitetstjek efter endt projektering og før opstart på vali-

dering.

Skal modvirke, at forsinkelser i én fase ødelægger planlæg-

ningen af næste fase.

År for iværksættelse

2020

(som pilot)

2020

(som pilot)

2020

Logbøger og kompetencestyringsplaner

for projekter

Fælles standarder for valideringsrapporter

Prævalidering

Systematisk fremdriftsopfølgning i projek-

terings- og valideringsprocessen

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Det fremgår af tabel 2, at Banedanmarks initiativer, der skal reducere behovet for vali-

dering i de enkelte projekter, først er blevet iværksat fra 2020.

54. Banedanmark har oplyst, at den manglende fremdrift i 2017 var sammenfaldende

med, at Banedanmark foretog en omfattende replanlægning af Signalprogrammet.

Banedanmark har endvidere oplyst, at der efter replanlægningen har været fuld frem-

drift i de igangsatte tiltag. Banedanmark har ikke fremsendt dokumentation for, at der

har været fremdrift i resursestrategiens initiativer frem til september 2018, hvor det

blev besluttet at genoptage arbejdet med initiativerne.

Ifølge Banedanmark har initiativerne allerede bidraget til at reducere behovet for va-

lidatorer. Fx har Banedanmark oplyst i den tidligere omtalte insourcinganalyse, at ini-

tiativet om prævalidering har bidraget til, at langt flere fejl bliver fundet, inden materia-

let går til validering, og dermed bidraget til at økonomisere med brugen af de knappe

resurser. Banedanmark har imidlertid ikke opgjort, hvor meget ovenstående initiativer

har bidraget til at reducere behovet for validatorer.

Initiativer for at inddrage andre personalegrupper

55. Vi har undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at inddrage andre

personalegrupper til at assistere de godkendte validatorer i valideringsprocessen

som planlagt. Formålet med dette er at reducere behovet for godkendte validatorer.

56. Banedanmark besluttede i marts 2017, at der skulle iværksættes et initiativ, der

blev kaldt mesterlæreordningen. Ordningen indebar, at ansatte med en nærtliggende

faglig baggrund skulle oplæres til at påtage sig afgrænsede opgaver under en god-

kendt validators ansvar. Banedanmark skulle etablere et samarbejde med hovedleve-

randøren om mesterlæreordningen. Initiativet blev ikke iværksat i 2017 som planlagt.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

Banedanmark besluttede i efteråret 2018 at arbejde videre med mesterlæreordnin-

gen. I januar 2019 iværksatte Banedanmark initiativet, som nu blev kaldt validering

under supervision. Initiativet er vist i figur 5.

Figur 5

Validering under supervision (mesterlæreordning)

Godkendt validator

Assisterende validatorer

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Det fremgår af figur 5, at de assisterende validatorer løser afgrænsede opgaver un-

der en godkendt validators ansvar. Dette skal nedbringe den samlede arbejdsbyrde

for den godkendte validator. Banedanmark skal forud for hver valideringsopgave god-

kende en plan, der beskriver, hvilke personer der udfører hvilke dele af opgaven.

Banedanmark supplerede validering under supervision med modellen sag til sag-god-

kendelse i 2020. Modellen indebærer, at Banedanmark udpeger en kompetent med-

arbejder, fx en assisterende validator, til selvstændigt at udføre en valideringsopgave.

Når medarbejderen har udført opgaven, præsenteres løsningen for relevante fagper-

soner med validatorkompetencer i Banedanmark, der på den baggrund afgør, om op-

gaven kan godkendes.

Banedanmark har oplyst, at de assisterende validatorer har bidraget med mange ti-

mer i valideringen siden 2019. Banedanmark har opgjort, at initiativet vil udvide den

samlede forventede resursepulje i perioden august-december 2021 med 74 %, når

der tages højde for, at de assisterende validatorer har lavere produktivitet end de

godkendte validatorer. Dermed reduceres det forventede behov for godkendte vali-

datorer i de sidste 5 måneder af 2021.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

Initiativer for at koordinere allokering af validatorresurser på tværs af

projekterne

57. Vi har undersøgt, om Banedanmark har iværksat initiativer for at koordinere allo-

kering af validatorresurser på tværs af jernbaneprojekterne. Formålet med dette er

at optimere anvendelsen af resurser over tid for den samlede portefølje af projekter.

58. Banedanmark udarbejdede i perioden marts-september 2017 flere rapporter om

valideringssituationen. Det fremgår, at ventetiden på validering i foråret 2017 var på

ca. 4 måneder, fra opgaven blev bestilt, til valideringen blev igangsat. Det fremgår bl.a.

af rapporterne, at der var behov for planlægning og koordinering af validatorresurser.

Det fremgår, at manglende koordinering medførte, at Banedanmark i enkelte tilfælde

stod med en prioriteringsopgave frem for en koordineringsopgave. Det fremgår af en

rapport fra september 2017, at Banedanmark ønskede at igangsætte en langsigtet

planlægning af validatorernes tid for at undgå, at projekterne afhænger af de samme

validatorresurser i samme tidsrum.

Det fremgår ikke af det fremsendte materiale, hvordan Banedanmark har planlagt og

koordineret allokering af resurser på tværs af projekterne i perioden fra oktober 2017,

til Banedanmarks valideringsenhed overtog opgaven fra 2. halvår 2018. Validerings-

enhedens arbejde er beskrevet i boks 2.

Boks 2

Banedanmarks valideringsenhed

Banedanmark besluttede i april 2018, at der skulle etableres en valideringsenhed. Valide-

ringsenheden blev bemandet fra august 2018.

Valideringsenhedens oprindelige mål var:

•

at skabe et porteføljeoverblik, så kritiske resurser kunne prioriteres

•

at øge antallet af validatorer i Banedanmark gennem ansættelse og uddannelse.

Valideringsenhedens opgaveområde er blevet udvidet, efterhånden som Banedanmark

har iværksat yderligere tiltag. Valideringsenheden varetager i 2021 konkrete validerings-

opgaver, oplæring af nye validatorer og en række opgaver relateret til behovsestimering,

planlægning og koordinering af validatorresurser på tværs af Banedanmarks projekt-

portefølje.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

59. Banedanmark foretog på baggrund af sit første porteføljeoverblik i efteråret 2018

en overordnet prioritering af, hvilke projekter der skulle have dækket deres valide-

ringsbehov i 2019, og hvilke projekter der skulle udskydes eller ændres. Banedanmark

har efterfølgende foretaget flere overordnede prioriteringer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

Banedanmarks valideringsenhed koordinerer ud fra disse prioriteringer den løbende

allokering af resurser på tværs af projektporteføljen. Koordineringen skal sikre, at pro-

jekterne i videst muligt omfang får dækket deres behov på de relevante tidspunkter.

Valideringsenheden har til dette formål udviklet et planlægningsværktøj. Banedan-

mark har oplyst, at værktøjet er udviklet i løbet af 2019. Banedanmark har også i for-

året 2021 udviklet en planlægningsproces, der indebærer, at der som tidligere nævnt

bliver udarbejdet et detaljeret overblik over, hvordan de enkelte projekter kan resur-

sedækkes ca. 1 år frem. Dette sker på baggrund af Banedanmarks dialog og aftaler

med leverandørerne.

Brug af internationale erfaringer

60. Vi har undersøgt, om Banedanmark har gjort brug af internationale erfaringer med

at optimere valideringsprocessen.

Prævalidering

Banedanmark har et team, der

prævaliderer, dvs. at teamet

på baggrund af standardisere-

de tjeklister kontrollerer kvali-

teten af projekteringsmateria-

let, inden materialet fremsen-

des til validatoren.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark har hentet inspiration fra Norge til at udforme

tjeklister til brug for prævalidering, der blev iværksat i Banedanmark i 2020.

Banedanmark har herudover afsøgt muligheden for at bruge it-baseret kvalitetssikring

i projekteringsprocessen. Banedanmark har konkret afsøgt, om det er muligt at udvik-

le en it-løsning inden for et rammeværktøj, der anvendes i Sverige. Banedanmark har

i februar 2021 sendt en forespørgsel på at få løsningen udviklet af en it-virksomhed.

Virksomheden har svaret Banedanmark, at det ikke vil være muligt, bl.a. fordi det er

vanskeligt at omsætte materialet til kunstig intelligens, og fordi der er mange regler,

som vil være meget tidskrævende at programmere.

Banedanmark har dermed siden 2020 i et vist omfang brugt internationale erfaringer

til at optimere valideringsprocessen.

Resultater

Banedanmark har ikke iværksat initiativer for at optimere valideringsprocessen som

planlagt.

Undersøgelsen viser for det første, at Banedanmark ikke har iværksat initiativer for at

reducere behovet for validering i de enkelte jernbaneprojekter som planlagt. Banedan-

mark besluttede i marts 2017, at der skulle igangsættes en række initiativer, som skul-

le reducere behovet for validering i projekterne. Banedanmark iværksatte dog ikke ini-

tiativerne som planlagt i 2017. Banedanmark iværksatte først lignende initiativer for at

reducere behovet for validering i de enkelte projekter i 2020. Banedanmark har oplyst,

at disse initiativer allerede har bidraget til at reducere behovet for validatorer, men

Banedanmark har ikke dokumentation for dette.

Undersøgelsen viser for det andet, at Banedanmark ikke har iværksat initiativer for

at inddrage andre personalegrupper til at assistere de godkendte validatorer i valide-

ringsprocessen som planlagt. Banedanmark besluttede i marts 2017, at der skulle

igangsættes et initiativ, der skulle gøre det muligt for andre personalegrupper at assi-

stere validatorerne. Banedanmark igangsatte ikke initiativet som planlagt, og et lignen-

de initiativ blev først igangsat i begyndelsen af 2019. Banedanmark har opgjort, at ini-

tiativet vil udvide den samlede forventede resursepulje i perioden august-december

2021 med 74 %. Dermed reduceres det forventede behov for godkendte validatorer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

Undersøgelsen viser for det tredje, at Banedanmark har iværksat initiativer for at ko-

ordinere allokering af validatorresurser på tværs af projekterne. Banedanmark opret-

tede en valideringsenhed i efteråret 2018, der bl.a. koordinerer allokeringen af valida-

torresurser på tværs af projekterne. Valideringsenheden arbejder i et planlægnings-

værktøj, som er blevet udviklet i løbet af 2019, og har i foråret 2021 udviklet en ny plan-

lægningsproces.

Undersøgelsen viser for det fjerde, at Banedanmark siden 2020 i et vist omfang har

gjort brug af internationale erfaringer med at optimere valideringsprocessen.

3.2. Banedanmarks initiativer for at uddanne nye vali-

datorer

61. Vi har undersøgt, om Banedanmark har sikret, at der uddannes nye validatorer.

For at besvare dette har vi undersøgt, om Banedanmark har taget initiativ til at etable-

re et samarbejde om uddannelse med sine leverandører, og om Banedanmark har sik-

ret flere validatorer gennem interne uddannelsesforløb.

Samarbejde med leverandørerne om uddannelse

Uddannelse af validatorer

Det tager typisk 3-4 år at ud-

danne en ingeniør eller en an-

den faglært til validator.

Uddannelsen sker ved side-

mandsoplæring hos en god-

kendt validator, og der er såle-

des ikke tale om en formel ud-

dannelse. Oplæringen kan ske

hos Banedanmark eller hos le-

verandørerne, men det er Ba-

nedanmark, der står for den

endelige certificering.

62. Vi har undersøgt, om Banedanmark har taget initiativ til at etablere et samarbejde

om uddannelse med sine leverandører.

63. Banedanmark havde i maj 2018 dialog med flere leverandører om en rammeafta-

le for valideringsydelser. Det fremgår af dialogen, at Banedanmark ønskede at anven-

de indkøbte validatorresurser til at gennemføre uddannelse af nye validatorer, uanset

hvilken virksomhed de var ansat i. Dialogen førte ikke til en aftale om uddannelse.

Banedanmark havde i 2020 en fornyet dialog med sin hovedleverandør om en mulig

rammeaftale. Dialogen førte dog ikke til en aftale.

64. Banedanmark har oplyst, at der er 4 assisterende validatorer under oplæring hos

leverandørerne, og at Banedanmark allerede benytter sig af disse resurser under su-

pervision.

Uddannelsesforløb for nye validatorer i Banedanmark

65. Vi har undersøgt, om Banedanmark har sikret flere validatorer gennem interne ud-

dannelsesforløb.

66. Det fremgår af resursestrategien fra marts 2017, at Banedanmark ikke havde inter-

ne resurser, som kunne stå for oplæring af nye validatorer. Derfor iværksatte Bane-

danmark ikke interne uddannelsesinitiativer på dette tidspunkt.

Banedanmark besluttede i 2018, at der skulle igangsættes oplæring af nyansatte assi-

sterende validatorer, som kunne indgå i valideringsenheden. Banedanmark har oplyst,

at beslutningen om at igangsætte egen uddannelse af validatorer blev taget som kon-

sekvens af, at samarbejdet med leverandørerne om uddannelse ikke kunne realiseres.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

Banedanmark ansatte i januar 2019 en erfaren validator, som kunne stå for oplæring

af nye validatorer. Banedanmark ansatte herefter 3 assisterende validatorer i hen-

holdsvis februar, marts og november 2019.

67. Vores gennemgang viser, at der ikke foreligger uddannelsesplaner e.l., der beskri-

ver, hvornår oplæringen er igangsat, og hvornår oplæringen forventes at være afslut-

tet og med hvilke certificeringer.

Banedanmark har oplyst, at der blev igangsat uddannelse hurtigst muligt, dvs. i febru-

ar 2019, efter at Banedanmark fik rekrutteret egne validatorer i januar 2019.

Banedanmark overflyttede yderligere én person til valideringsenheden i 2020. Ved-

kommende fik 3 certificeringer i 2021 og blev dermed godkendt som validator. Dette

er ifølge Banedanmark et resultat af Banedanmarks uddannelsesindsats. Personen

er stadig under oplæring til at opnå flere certifikater.

68. Valideringsenhedens 3 assisterende validatorer har endnu ikke opnået nogen cer-

tifikater. Banedanmark har oplyst, at det forventes, at de vil opnå de første certifikater

i 2022 eller 2023 – eller formodentligt allerede ved udgangen af 2021. Banedanmark

har desuden oplyst, at der på grund af de knappe validatorresurser ikke kan oplæres

flere personer, uden at det går ud over gennemførelsen af projekterne.

Banedanmark har også oplyst, at der er en meget lille pulje af resurser, der har til-

strækkelig erfaring til at kunne blive rekrutteret som assisterende validatorer. Dette

er ifølge Banedanmark årsag til det begrænsede antal assisterende validatorer, som

er omfattet af uddannelsesindsatsen, og de få opnåede certificeringer.

Resultater

Banedanmark har i et vist omfang sikret, at der uddannes nye validatorer.

Undersøgelsen viser, at Banedanmark flere gange siden foråret 2018 har taget initia-

tiv til at etablere et samarbejde med leverandørerne om uddannelse. Det er ikke lyk-

kedes parterne at blive enige om en aftale. Banedanmark har dog oplyst, at leveran-

dørerne har 4 assisterende validatorer under uddannelse.

Undersøgelsen viser også, at Banedanmark i et vist omfang har sikret flere validatorer

gennem interne uddannelsesforløb. Banedanmark har fra februar 2019 iværksat inter-

ne uddannelsesforløb. Banedanmarks uddannelse omfatter 4 personer og har indtil

nu ført til, at én person har fået nye certificeringer. Banedanmark forventer, at Bane-

danmarks øvrige assisterende validatorer opnår de første certificeringer i perioden

mellem udgangen af 2021 og 2023. Banedanmark har oplyst, at der ikke er validator-

resurser til at udvide uddannelsesindsatsen.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

3.3. Banedanmarks initiativer for at sikre flere validator-

resurser

69. Vi har undersøgt, om Banedanmark har sikret, at flere validatorresurser er tilgæn-

gelige for Banedanmarks jernbaneprojekter. For at besvare dette har vi undersøgt,

om Banedanmark har sikret, at flere af leverandørernes validatorresurser er tilgæn-

gelige, fx gennem aftaler med leverandørerne, og om Banedanmark har sikret flere

validatorresurser internt i Banedanmark. Vi har også undersøgt, om Banedanmark

har afdækket muligheden for at bruge udenlandske validatorer til hele eller dele af

valideringsprocessen.

Sikring af flere resurser fra leverandørerne

70. Vi har undersøgt, om Banedanmark har taget initiativ til at sikre, at flere af leveran-

dørernes validatorresurser er tilgængelige, fx gennem aftaler med leverandørerne.

71. Banedanmark har i foråret 2017 og i februar 2018 haft overvejelser om at indgå

rammeaftaler med leverandørerne. Banedanmark ønskede i udgangspunktet at ind-

gå rammeaftaler, der var langsigtede og gensidigt forpligtende for parterne i forhold

til at indkøbe og levere et minimum af validatorresurser.

Banedanmark har siden foråret 2018 forsøgt at indgå langsigtede og gensidigt forplig-

tende rammeaftaler med leverandørerne, men det er ikke lykkedes parterne at blive

enige. Det fremgår, at Banedanmark har tilbudt at købe alle leverandørernes valide-

ringsresurser, men at leverandørerne ikke ønskede at sælge deres resurser på fuld

tid. Der blev derfor ikke drøftet økonomi i forbindelse med Banedanmarks tilbud. Le-

verandørerne ønskede heller ikke, at deres medarbejdere skulle være fysisk placeret

hos Banedanmark flere dage om ugen. Banedanmark er senere gået væk fra disse

krav.

Banedanmark har siden december 2018 indkøbt valideringsydelser på mindre forplig-

tende rammeaftaler. Rammeaftalerne indeholder priser og betingelser for indkøb af

validatorresurser på timebasis, men aftalerne forpligter ikke parterne til at indkøbe og

levere et minimum af validatorresurser. Banedanmark og leverandørerne har således

ikke langsigtede og gensidigt forpligtende rammeaftaler om indkøb af valideringsre-

surser, der giver Banedanmark sikkerhed for, at validatorresurser er tilgængelige.

72. Banedanmark og leverandørerne har løbende dialog om deres forventninger til ef-

terspørgsel og tilgængelighed af validatorresurser på kort sigt.

Der er i foråret 2021 udviklet en procedure, som indebærer, at Banedanmarks 2 stør-

ste leverandører indmelder, hvilke resurser de forventer at kunne stille til rådighed i

hver måned ca. 1 år frem. Indmeldingen omfatter både assisterende og godkendte va-

lidatorer. Banedanmark booker på den baggrund de ønskede resurser, og der indgås

forpligtende aftaler. Banedanmark har medio 2021 indgået aftaler med sin hovedleve-

randør og én yderligere leverandør om indkøb af specifikke validatorresurser i resten

af 2021 og i 2022.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

Sikring af flere resurser internt i Banedanmark

73. Vi har undersøgt, om Banedanmark har sikret flere validatorresurser internt i Ba-

nedanmark, fx ved at rekruttere nye validatorer eller ved i højere grad at trække på

de eksisterende validatorer i Banedanmark, som er ansat til at udføre andre opgaver.

74. Resursestrategien for validatorer fra marts 2017 indeholder ikke overvejelser om

at ansætte flere validatorer i Banedanmark eller i højere grad at trække på Banedan-

marks eksisterende interne resurser.

Banedanmark fik i begyndelsen af 2018 udarbejdet en indkøbsstrategi for b.la. valida-

torer. Banedanmark besluttede på baggrund af strategien, at der skulle ansættes in-

terne validatorer i Banedanmark fra oktober 2018. Banedanmark fastsatte et lønni-

veau for de interne validatorer, som lå under det formodede lønniveau hos leverandø-

rerne. Det fremgår, at formålet var at undgå overaflønning af de nye, interne validator-

resurser. Banedanmark planlagde i 2018 at ansætte 5-8 validatorer på fuld tid.

Banedanmark ansatte i løbet af 2019 én erfaren seniorvalidator og 3 assisterende va-

lidatorer. Banedanmark ansatte herudover én person i maj 2020, som i 2021 blev cer-

tificeret som validator, og som validerer i 60 % af sin arbejdstid. I januar 2021 gik vali-

deringsenhedens seniorvalidator på pension, og Banedanmark ansatte i april 2021 en

ny seniorvalidator. Derudover har Banedanmark fastholdt den pensionerede senior-

validator på deltid til at løse valideringsopgaver på timeløn. De relevante validatorer

var alle ansat i andre funktioner i Banedanmark, inden de blev tilknyttet validerings-

enheden. Boks 3 viser valideringsenhedens validatorresurser i 2. kvartal 2021.

Boks 3

Valideringsenhedens validatorresurser i 2. kvartal 2021

Valideringsenheden består af:

•

2 erfarne seniorvalidatorer, hvoraf den ene er pensioneret og løser opgaver på deltid

•

1 validator med få certificeringer, som validerer på deltid

•

3 assisterende validatorer.

Kilde:

Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Banedanmark.

Undersøgelsen viser på den baggrund, at Banedanmark siden slutningen af 2018 har

taget initiativ til at rekruttere flere validatorer. Det er dog ikke lykkedes Banedanmark

at rekruttere de planlagte 5-8 validatorer på fuld tid. Banedanmark har oplyst, at det-

te skyldes, at der er meget få resurser, der potentielt kan rekrutteres. Banedanmark

har i 2021 indført en ny lønmodel med et højere lønniveau for validatorer.

75. Banedanmark har ud over valideringsenhedens validatorer identificeret andre in-

terne ansatte med validatorkompetencer, der kan hjælpe med at stabilisere resurse-

situationen. Banedanmark forudsatte fx i efteråret 2018, at personer, der er ansat som

teknisk systemansvarlige, kan validere i 5 % af deres arbejdstid. Banedanmark har op-

lyst, at der er 8 ansatte i Banedanmark – ud over de ansatte i valideringsenheden –

som kan forventes at bidrage til validering i 2021. Ifølge Banedanmark har de 8 bidra-

get med ca. 1.800 timers validering i 2020.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser |

Banedanmark har oplyst, at de teknisk systemansvarlige ligesom validatorerne udfyl-

der en rolle i godkendelsen af ændringer i sikringsanlæg. Mangel på teknisk systeman-

svarlige kan derfor også forsinke projekter. Ifølge Banedanmark ville det således ikke

fremme gennemførelsen af projekter, hvis Banedanmark systematisk omprioriterede

mellem de 2 grupper.

76. Banedanmark har som tidligere nævnt udarbejdet en insourcinganalyse. Det frem-

går af analysen, at Banedanmark anbefaler, at der fortsat ansættes validatorer i Bane-

danmark, og at der arbejdes på at udvide feltet af personer, der kan blive godkendt

som validatorer.

Muligheden for at bruge udenlandske validatorer

77. Vi har undersøgt, om Banedanmark har afdækket muligheden for at bruge uden-

landske validatorer til hele eller dele af valideringsprocessen.

Det fremgår af 2 konsulentrapporter fra henholdsvis 2017 og 2018, at validatorresur-

ser skal findes på det dansktalende marked, da materialet, der skal valideres, typisk

er på dansk. Banedanmark har desuden oplyst, at man skal have et indgående teknisk

kendskab til de specifikke typer af sikringsanlæg i Danmark. Banedanmark har der-

for fokuseret på at undersøge potentialer i de øvrige nordiske lande, da anlægstyper-

ne i disse lande ligner hinanden mere, og da den sproglige barriere kan være mindre.

Sikringsanlæg i overkørsel.

Foto:

Banedanmark

Banedanmark udarbejdede i 2020 et notat, hvoraf det fremgår, at der ved rekrutte-

ring fra udlandet vil være behov for efteruddannelse i de danske sikringsanlæg. Det

fremgår af notatet, at efteruddannelsen på kort sigt vil trække resurser ud af det i for-

vejen pressede danske marked. Banedanmark vurderede på den baggrund, at det

ikke umiddelbart var muligt at rekruttere udenlandske validatorer.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Banedanmarks indsats for at sikre validatorresurser

Resultater

Banedanmark har i et vist omfang sikret, at flere validatorresurser er tilgængelige for

Banedanmarks jernbaneprojekter.

Undersøgelsen viser for det første, at Banedanmark har taget initiativ til at sikre, at fle-

re af leverandørernes validatorresurser er tilgængelige. Banedanmark har siden 2018

taget initiativ til at indgå forpligtende aftaler med leverandørerne om deres validator-

resurser, men det er ikke lykkedes parterne at blive enige om langsigtede aftaler. Ba-

nedanmark har dog medio 2021 indgået forpligtende aftaler med sin hovedleverandør

og én yderligere leverandør om indkøb af specifikke validatorresurser i resten af 2021

og i 2022.

Undersøgelsen viser for det andet, at Banedanmark i et vist omfang har sikret flere va-

lidatorresurser internt i Banedanmark. Banedanmark besluttede i 2018, at der skulle

rekrutteres validatorer til Banedanmarks valideringsenhed, der blev oprettet i efter-

året 2018. Banedanmark har siden starten af 2019 ansat validatorer og assisterende

validatorer i valideringsenheden ved intern omrokering, men det er ikke lykkedes i det

planlagte omfang.

Undersøgelsen viser for det tredje, at Banedanmark har afdækket muligheden for at

bruge udenlandske validatorer til hele eller dele af valideringsprocessen. Banedan-

mark har vurderet, at det ikke umiddelbart er muligt at rekruttere udenlandske valida-

torer.

Rigsrevisionen, den 4. november 2021

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Statsrevisorernes anmodning |

Bilag 1. Statsrevisorernes anmodning

Statsrevisorernes spørgsmål

Hvilke planer har Banedanmark lagt frem til 2030, hvor Signalprogrammet forventes færdigt, for

brug af validatorresurser? Indeholder planerne angivelse af timeforbrug for de enkelte projekter for

både fornyelse og vedligehold af jernbanen, nye baneprojekter og Signalprogrammet på de tidspunk-

ter i projektforløbet, hvor der skal foretages valideringer? Foretages der eksternt kvalitetstjek af re-

sursebehovet, og er der en løbende opdatering af behovet for validatorresurser?

Hvordan fastsætter Banedanmark valideringsbehovet for et jernbaneprojekt (fx den planlagte im-

munisering af Roskilde-Holbæk), herunder hvordan tilbud på opgaver, private leverandører/entre-

prenører og rådgivere inddrages i resursefastlæggelsen?

Hvordan har Banedanmark taget højde for, at det kræver validatorresurser at immunisere de kon-

ventionelle signaler (beskytte mod højspændingen fra elledningerne) og opsætte konventionelle sig-

naler og sikringsanlæg for at imødegå forsinkelserne i Signalprogrammet og forsinkelserne i elektri-

ficeringen og indsættelsen af eltog?

Hvordan har Banedanmark foretaget de nødvendige skridt og skabt de nødvendige incitamenter til

at få flere validatorresurser, fx gennem rammeaftaler med et bredt felt af rådgivningsvirksomheder

siden de første officielle forsinkelser af Signalprogrammet?

I hvilket omfang har Banedanmark igangsat og skabt incitamenter til et uddannelsesforløb for vali-

datorer i tide, så der er sket løbende oplæring af nye validatorer og kompetenceløft af eksisterende

validatorer?

I hvor høj grad er det lykkedes Banedanmark at planlægge og optimere validatorresurserne, efter at

Banedanmark har oprettet en enhed, der koordinerer allokering af alle validatorresurser både i Ba-

nedanmark og hos rådgiverne?

Hvordan sikrer Banedanmark fremover, at flere planlagte og kommende jernbaneprojekter ikke for-

sinkes på grund af manglen på validatorresurser?

I hvilket omfang har Banedanmark gjort brug af inspiration fra lande med lignende konventionel sig-

nalteknologi, fx Sverige, Norge og Tyskland, om, hvordan valideringsprocessen og -omfanget kan

effektiviseres, og har Banedanmark undersøgt mulighederne for at bruge udenlandske validatorer

til hele eller dele af valideringsprocessen?

I hvor høj grad har Banedanmark undersøgt muligheden for, at andre fag- og personalegrupper kan

assistere en validator i forbindelse med valideringsprocessen og udarbejdelsen af validatorrappor-

ten, så resursetrækket på validatorerne bliver mindre?

Her besvares spørgsmålet

Kapitel 2 og 3

Kapitel 2

Kapitel 3

Kapitel 2 og 3

Kapitel 3

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Metodisk tilgang

Bilag 2. Metodisk tilgang

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Transportministeriet har haft en til-

fredsstillende styring af validatorresurser til at gennemføre de planlagte jernbane-

projekter. Derfor har vi undersøgt følgende:

Har Banedanmark sikret et tilfredsstillende overblik over, om behovet for valida-

torresurser i de planlagte jernbaneprojekter kan dækkes?

•

Har Banedanmark haft en tilfredsstillende indsats for at sikre, at der er validator-

resurser til at gennemføre de planlagte jernbaneprojekter?

•

I undersøgelsen indgår Transportministeriet, herunder Banedanmark.

Undersøgelsen omhandler perioden fra den første replanlægning af Signalprogram-

met i oktober 2016 til og med 2. kvartal 2021. Perioden er udvalgt på baggrund af, at

manglen på validatorer primært er opstået som følge af, at udrulningen af Signalpro-

grammet er blevet forsinket.

Undersøgelsen bygger primært på gennemgang af dokumenter. Vi har desuden holdt

møder med centrale aktører på området.

Nedenfor beskrives vores kvalitetssikring, data og metode i flere detaljer.

Dokumentgennemgang og analyse

Undersøgelsens revisionsbevis er primært baseret på dokumenter, der viser Bane-

danmarks styring af validatorresurser på de relevante tidspunkter, dvs. tidstro mate-

riale, som er indgået i Banedanmarks interne kommunikation og styring, i Banedan-

marks redegørelser til Folketinget og til forligskredsen bag Signalprogrammet samt

i Banedanmarks dialog med leverandørerne. Vi har derudover inddraget Banedan-

marks redegørelser for forløbet og den nutidige styring som supplerende oplysninger.

Det fremgår i disse tilfælde af teksten i beretningen, at der er tale om oplysninger fra

Banedanmark.

For at besvare det

første spørgsmål

har vi bedt Banedanmark om at fremsende do-

kumenter, der viser Banedanmarks arbejde med at få overblik over validatormanglen

siden replanlægningen af Signalprogrammet i 2016. Vi har gennemgået dokumenter-

ne for at afdække, om Banedanmark havde et overblik over valideringsbehov sam-

menholdt med validatorresurser op til eller umiddelbart efter replanlægningen i no-

vember 2017, og om Banedanmark løbende har opdateret overblikket. Vi har i den for-

bindelse gennemgået dokumenter for at afdække, om Banedanmarks overblik har væ-

ret baseret på opgørelser af det forventede behov for validering.

Vi har herudover gennemgået dokumenter, der viser, hvordan Banedanmarks estime-

ring af behovet er foretaget, og om der er sket ændringer i tilgangen. Vi har desuden

gennemgået det aktuelle overblik fra 2. kvartal 2021 for at se, om dette er tilstrække-

ligt i forhold til overblikkets tidshorisont, omfanget af projekter og detaljeringsgraden

vedrørende anlægstyper.

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Metodisk tilgang |

For at besvare det

andet spørgsmål

har vi bedt Banedanmark om at fremsende doku-

menter, der viser, hvilke initiativer Banedanmark har iværksat, og hvornår de er iværk-

sat.

Vi har gennemgået dokumenterne for at afdække, om Banedanmark har iværksat ini-

tiativer for at optimere valideringsprocessen, og om initiativerne er iværksat i overens-

stemmelse med Banedanmarks egne planer. Vi har herudover gennemgået dokumen-

ter, der viser Banedanmarks uddannelsesindsats, for at afdække, om Banedanmark

har sikret, at der uddannes nye validatorer. Vi har desuden gennemgået dokumenter

for at afdække, om Banedanmark har sikret, at flere validatorresurser er tilgængelige

for Banedanmarks projekter.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, bl.a.:

•

interne dokumenter fra Banedanmark, fx:

•

strategier og analyser inkl. ”Resursestrategi for validatorer” fra marts 2017,

”360 grader rundt om sikring” fra august 2017 og ”Indkøbsstrategi for validato-

rer og projekterende resurser” fra februar 2018

•

præsentationer om valideringssituationen til Banedanmarks direktion og refe-

rater af direktionsmøder

•

rapporter og opgørelser fra Banedanmarks valideringsenhed til andre ledelses-

niveauer i Banedanmark

•

valideringsplaner og planlægningsdata fra valideringsenhedens planlægnings-

værktøj

•

intern mailkorrespondance i Banedanmark om behovsestimering i projekter,

iværksættelse af initiativer mv.

•

interne referater af møder med leverandørerne.

kommunikation til Folketinget, forligskredsen og offentligheden, fx:

•

Banedanmarks ”Analyse af muligheder og perspektiver for insourcing af kriti-

ske jernbanefaglige kompetencer i Banedanmark” til Folketingets Transport-

udvalg i februar 2021

•

notater, rapporter mv. til Folketingets Transportudvalg

•

præsentationer og bilag til møder med forligskredsen bag Signalprogrammet

•

”Banedanmarks Anlægsplan 2030” fra december 2020

•

Transportministeriets ”Status for anlægs- og byggeprojekter” i perioden 2016-

2021

•

statusrapporter for Signalprogrammet til forligskredsen bag Signalprogrammet

i perioden 2017-2021.

kommunikation mellem Banedanmark og Banedanmarks leverandører:

•

aftaler, mødepræsentationer og mailkorrespondance.

•

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Metodisk tilgang

Møder

Vi har holdt møder med:

•

Transportministeriet

Banedanmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører

Banedanmarks hovedleverandør

en professor fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv, RUC.

Formålet med møderne med Transportministeriet og Banedanmark har bl.a. været at

belyse, hvordan Banedanmark løbende har håndteret manglen på validatorer, herun-

der hvilke initiativer der er igangsat for at imødegå problemet. Formålet med møderne

med Foreningen af Rådgivende Ingeniører og Banedanmarks hovedleverandør har

været at belyse leverandørperspektivet i forhold til undersøgelsens emne. Formålet

med mødet med en professor fra Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv på RUC

har været at belyse udfordringer og muligheder i forhold til resursestyring i et offent-

ligt-privat samarbejde.

Undersøgelsens revisionsbeviser er kun baseret på analyse af den fremsendte doku-

mentation og skriftlige oplysninger fra Transportministeriet og Banedanmark. Møder-

ne har derfor ikke karakter af selvstændigt revisionsbevis, men har bl.a. bidraget til af-

klaring af relevant dokumentation og forståelse af denne.

Kvalitetssikring

Denne undersøgelse er kvalitetssikret via vores interne procedurer for kvalitetssik-

ring, som omfatter høring hos de reviderede samt ledelsesbehandling og sparring på

forskellige tidspunkter i undersøgelsesforløbet med chefer og medarbejdere i Rigsre-

visionen med relevante kompetencer.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision.

Standarderne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisio-

nen, for at der er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grund-

læggende revisionsprincipper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI

100-999).

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

Ordliste |

Bilag 3. Ordliste

En uafhængig og kompetent person, organisation eller enhed, der foretager efterforskninger med

henblik på at nå frem til en afgørelse baseret på et objektivt grundlag om et systems egnethed til at

opfylde de sikkerhedskrav, der stilles til det.

Anlægsplanen indeholder alle projekter, der er politisk besluttet, og hvor der er afsat finansiering på

finansloven eller ved aktstykke. Anlægsplanen omfatter nye anlægsprojekter, projekter under Sig-

nalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet samt større spor- og kørestrømsfornyelser til og med

2025.

Det er Banedanmark, der certificerer (godkender) validatorer. En validator bliver certificeret i for-

hold til bestemte typer af sikringsanlæg. For at blive certificeret som signalteknisk validator skal der

fremsendes en argumenteret skriftlig ansøgning til Banedanmark. At blive certificeret i en anlægs-

type kræver bl.a., at man har flere års erfaring med anlægstypen.

Med Elektrificeringsprogrammet elektrificerer Banedanmark store dele af det danske jernbanenet,

så der kan komme til at køre eltog på strækningerne.

Generation af sikringsanlæg baseret på computere, typisk fra sidst i 1970’erne til 1990’erne.

Fornyelse handler om at reinvestere i infrastrukturen uden at ændre på dens grundlæggende funk-

tionalitet, fx ved at udskifte nedslidte skinner eller renovere gamle afvandingssystemer.

Med Fremtidens Tog udskifter DSB de nuværende og aldrende dieseltog med nye eltog.

Ved immunisering beskytter man de eksisterende gamle signaler mod kørestrømmen fra de nye

elektriske køreledninger. Dette gør det muligt at indsætte eltog før udrulningen af de nye signaler.

Planlægning og beskrivelse af, hvordan ændringer i et jernbaneprojekt skal gennemføres, bl.a. på

baggrund af de tekniske specifikationer.

De samlede projektaktiviteter i en organisation.

Banedanmark har et team, der prævaliderer, dvs. at teamet på baggrund af standardiserede tjek-

lister kontrollerer kvaliteten af projekteringsmaterialet, inden materialet fremsendes til validatoren.

En løbende aftale mellem én eller flere ordregivere på den ene side og én eller flere leverandører på

den anden. Formålet med rammeaftalen er at fastsætte vilkårene for de kontrakter/leveranceafta-

ler, der skal indgås i løbet af en nærmere fastsat periode, navnlig med hensyn til pris og mængde.

Generation af sikringsanlæg, der er baseret på relæer, typisk fra 1950’erne, 1960’erne eller be-

gyndelsen af 1970’erne.

En ny plan for udrulningen af et projekt – i denne undersøgelse Signalprogrammet.

Med Signalprogrammet udskifter Banedanmark de eksisterende signaler med nye elektroniske sig-

naler. Signalprogrammet skulle oprindeligt have været udrullet i 2021, men er forlænget til 2030.

Den form for teknologi, som styringen af signaler på jernbanen er baseret på. Teknologien i det nye

signalsystem er it-baseret og betyder bl.a., at de traditionelle signaler langs sporet forsvinder. Loko-

motivføreren får derimod signalet direkte ind på en skærm i førerhuset i toget via radiosignaler.

Assessor

Banedanmarks Anlægsplan

2030

Certificering af validatorer

Elektrificeringsprogrammet

Elektronisk sikringsanlæg

Fornyelsesprojekter

Fremtidens Tog

Immunisering

Projektering

Projektportefølje

Prævalidering

Rammeaftale

Relæbaseret sikringsanlæg

Replanlægning

Signalprogrammet

Signalteknologi

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 50: Rigsrevisionens beretning nr. 4/ november 2021 samt Statsrevisorernes bemærkninger om Banedanmarks håndtering af manglen på validatorer

| Ordliste

Sikringsanlæg

Sikringsanlæg styrer sporskifter og signaler på jernbanen. Anlæggene er med til at sikre, at tog ikke

kolliderer. Der findes mange forskellige typer af sikringsanlæg både i Danmark og i udlandet. De fle-

ste anlæg er installeret i 1950’erne og 1960’erne.

En medarbejder, som varetager det tekniske systemansvar for en afgrænset del af infrastrukturen,

der også omfatter mobilt udstyr. En teknisk systemansvarlig vedligeholder og udvikler tekniske nor-

mer og regler i forhold til europæiske normer og standarder samt national lovgivning. En teknisk sy-

stemansvarlig vedligeholder og udvikler også vedligeholdelsesforskrifter samt behandler dispensa-

tionsansøgninger forud for godkendelse.

Den løbende realisering af projektet, der omfatter flere faser, elementer eller brugere, fx udrulningen

af nye signalsystemer på jernbanen.

En signalteknisk ekspert, der skal sikre, at planlagte ændringer i jernbanen lever op til gældende reg-

ler, før ændringerne udføres.

Resurser, som kan udføre opgaver inden for validering, og som i undersøgelsen bruges om omfanget

af resurser opgjort i timer.

Enhed i Banedanmark, som bl.a. arbejder med at planlægge og koordinere validatorresurser på

tværs af projekterne. Der er tilknyttet godkendte og assisterende validatorer til enheden.

Teknisk systemansvarlig

Udrulning af et projekt

Validator

Validatorresurser

Valideringsenhed