Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 49
Offentligt
2478924_0001.png
Transportministeren
Udvalget for Andragender
Att.: Formand Dolors Montserrat
Europa-Parlamentet
9. november 2021
2021-2360
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon 41 71 27 00
Vedrørende klagerne 0511/2021 og
0190/2021 om de udførte miljøvurderinger af
Lynetteholm i Københavns Havn
Udvalget for Andragender har ved brev af 20. september 2021 an-
modet om en udtalelse vedrørende Lynetteholm i forbindelse med
udvalgets behandling af to klager over de udførte miljøvurderinger.
Anmodningen blev sendt til miljøministeren. Det er dog aftalt, at
jeg besvarer den, da den vedtagne lov om anlæg af Lynetteholm hø-
rer under mit ressort.
1.
Projektet har sit udspring i en principaftale, som blev indgået
imellem Københavns Kommunes daværende overborgmester og
den daværende regering den 5. oktober 2018.
Aftalen repræsenterede en fælles forståelse om visionerne for an-
lægget af Lynetteholm som en ny halvø i Københavns Havn samt
på længere sigt etableringen af en ny bydel på halvøen med den
dertil tilknyttede trafikale infrastruktur. I aftalen står der således
følgende under punktet ”Mål for langsigtet byudvikling”:
”Det er hensigten at skabe en bydel, der bygger vi-
dere på Københavns egenart. Visionen er en bydel
med blandede funktioner, grønne parker og ikke
mindst vandet på alle sider. Alle beboere på Lynette-
holmen vil have tæt adgang til kystlinjen, som skal
etableres med kvaliteter, så beboerne hermed sikres
adgang til rekreative områder. Lynetteholmen skal
udvikles som en bæredygtig bydel med blandet bolig
og erhverv baseret på høje standarder for bæredyg-
tigt byggeri, med fokus på cyklisme og med kollektiv
trafik baseret på metrobetjening til Københavns cen-
trum. Området vil på sigt kunne rumme ca. 2�½-3
mio. etagemeter bolig- og erhvervsbyggeri og vil der-
med kunne huse omkring 35.000 beboere og et til-
svarende antal arbejdspladser. Muligheden for at ud-
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 49: Kopi til orientering af ministerens svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i forbindelse med udvalgets behandling af en klage over Lynetteholm, fra transportministeren
2478924_0002.png
Side 2/6
vikle store nye boligområder centralt placeret i Kø-
benhavn vil øge boligudbuddet og derved sikre et at-
traktivt prisniveau for de mange mennesker, der øn-
sker at bo i de centrale dele af Hovedstaden. Køben-
havns Kommune forventer at anvende planlovens
mulighed for udlægning af 25 procent af boligerne
som almene boliger.”
Den 25. oktober 2018 indgik den daværende regering en bred poli-
tisk aftale med en række af Folketingets partier om bl.a. anlæg af
Lynetteholm.
Det følger af aftalen, at parterne noterede sig, at regeringen havde
indgået en principaftale med Københavns Kommunes overborgme-
ster om anlæg af Lynetteholm, og parterne var enige om at tilslutte
sig indholdet i aftalen. Om den videre proces for projektet står der
bl.a. følgende i aftalen:
”Parterne er enige om, at der i første omgang gen-
nemføres en VVM-undersøgelse af anlæg af Lynette-
holmen. På baggrund af VVM-undersøgelsen vil der
blive fremsat en anlægslov for anlæg af øen Lynette-
holmen.
Parterne noterer sig endvidere, at der gennemføres
forundersøgelser af de nødvendige, fremtidige infra-
strukturprojekter for byudviklingen på Lynettehol-
men m.v.: Østlig Ringvej og metrobetjening. Hertil
noterer parterne sig, at der med finanslovsaftalen for
2017 mellem regeringen og Dansk Folkeparti blev af-
sat et statsligt bidrag til forundersøgelsen af en Østlig
Ringvej.
Parterne vil få forelagt forundersøgelserne for Østlig
Ringvej og metrobetjening, når disse foreligger med
henblik på beslutning om igangsættelse af VVM-un-
dersøgelser for infrastrukturprojekterne.”
I forhold til disse aftaler er det vigtigt, at Udvalget for Andragender
er opmærksomme på, at aftalerne er politiske og udgør en fælles
forståelse om visionerne for Lynetteholm. Aftalerne har således
ikke en bindende juridisk karakter. Indgåelsen af aftalerne udgør
dermed heller ikke en godkendelse til gennemførelsen af projek-
terne.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 49: Kopi til orientering af ministerens svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i forbindelse med udvalgets behandling af en klage over Lynetteholm, fra transportministeren
2478924_0003.png
Side 3/6
2.
Anlægget af halvøen Lynetteholm blev tilladt med Folketingets
vedtagelse den 4. juni 2021 af forslag til lov om anlæg af Lynette-
holm. Loven trådte i kraft den 1. juli 2021.
Lov om anlæg af Lynetteholm er udelukkende en tilladelse til at an-
lægge halvøen Lynetteholm i Københavns Havn. Anlægget af Ly-
netteholm skal være et jorddepot til den overskudsjord, som der
skabes i København og omegn, og vil samtidig, når halvøen er etab-
leret, indgå i sikringen af København mod stormflod fra nord.
Det er en misforståelse, at anlægget af Lynetteholm skulle være et
halvt projekt, som forudsætter andre anlæg for at give mening.
Projektet for anlæg af Lynetteholm er et selvstændigt projekt, som
meningsfuldt kan gennemføres for sig selv.
Anlægget af øen er i øvrigt selvfinansierende, da leverandørerne
betaler for afleveringen af overskudsjorden. På den baggrund er
det også vigtigt at være opmærksom på, at anlægget af selve halv-
øen ikke er afhængig af efterfølgende investeringer, og at halvøen –
også uden bebyggelse – har et formål i sig selv i form af bidrag til
stormflodssikring og depot for overskudsjord.
I forhold til klagerne er det værd at bemærke, hvad anlægsloven
ikke omhandler. Således omhandler lov om anlæg af Lynetteholm
ikke en eventuel fremtidig byudvikling af Lynetteholm, anlæg af en
metroforbindelse eller anlæg af en Østlig Ringvej.
Som anført under punkt 1 er der en politisk vision om at gå videre
med planlægning af byudvikling og planlægning af en metroforbin-
delse og en Østlig Ringvej. Projektet om anlæg af Lynetteholm af-
hænger imidlertid ikke af disse eventuelle fremtidige projekter.
3.
Vedtagelsen af loven udgjorde også miljøgodkendelsen på
grundlag af de udførte miljøvurderinger, jf. VVM-direktivets
1
arti-
kel 2, stk. 5.
Det er netop de udførte miljøvurderinger, som af klagerne beskyl-
des for at være mangelfulde, da der – ifølge klagerne – også skulle
være foretaget miljøvurderinger af byudviklingen af Lynetteholm,
anlæg af en metroforbindelse og anlæg af en Østlig Ringvej. Man
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december
2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning
på miljøet som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/52/EU af 16. april 2014.
1
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 49: Kopi til orientering af ministerens svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i forbindelse med udvalgets behandling af en klage over Lynetteholm, fra transportministeren
2478924_0004.png
Side 4/6
mener således fra klagernes side, at den såkaldte ”salami-metode”
har fundet anvendelse.
”Salami-metoden” er ikke udtrykkeligt defineret i VVM-direktivet.
Transportministeriet udleder dog af EU-Domstolens praksis, at
”salami-metoden” vedrører den situation, at en bygherre splitter sit
projekt op i mindre dele med den hensigt at undslå sig pligten til at
foretage miljøvurderinger, idet de enkelte dele – vurderet hver for
sig – ikke medfører væsentlige miljømæssige konsekvenser, hvor-
imod projektet – hvis det vurderes samlet – kan medføre væsent-
lige miljømæssige konsekvenser og dermed krav om miljøundersø-
gelser efter reglerne herom.
I denne sag har man ikke opdelt et projekt. Der er netop foretaget
miljøvurderinger af det konkrete projekt det er at anlægge Lynette-
holm, som skal være et jorddepot til den overskudsjord, som der
skabes i København og omegn, og som vil indgå i sikringen af Kø-
benhavn mod stormflod fra nord.
Det er korrekt, at de udførte miljøvurderinger ikke omfatter en
Østlig Ringvej, metroforbindelse eller byudvikling. Det skyldes, at
disse projekter ikke er nødvendige elementer for projektet om an-
læg af Lynetteholm, og at disse projekter hverken er
eksisterende
eller godkendte.
For en god ordens skyld bemærkes det, at i det omfang det beslut-
tes, at visionerne om en Østlig Ringvej, metroforbindelse og byud-
vikling skal gennemføres, vil disse projekter skulle miljøvurderes
og gives miljøtilladelse i overensstemmelse med reglerne herfor.
I den forbindelse kan det oplyses, at der den 28. juni 2021 blev ind-
gået en politisk aftale mellem regeringen og en række af Folketin-
gets partier om en infrastrukturplan for Danmark frem mod 2035.
Af den politiske aftale følger bl.a., at der gennemføres en strategisk
miljøvurdering, som beskriver de samlede effekter af byudvikling
og infrastruktur, og at der herefter igangsættes VVM-undersøgelser
af metroforbindelser og en Østlig Ringvej. Igen er det vigtigt, at
Udvalget for Andragender er opmærksomme på, at denne aftale er
politisk, og således ikke har en bindende juridisk karakter. Aftalen
vedrører desuden alene gennemførelse af undersøgelser og ikke
gennemførelsen af de pågældende projekter.
Tidshorisonten for etableringen af jordopfyldet er endvidere meget
lang. Det forventes at det samlede landareal vil være opfyldt om ca.
30 år. Den fremtidige anvendelse af området vil derfor kunne nå at
blive ændret mange gange, inden halvøen er etableret.
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 49: Kopi til orientering af ministerens svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i forbindelse med udvalgets behandling af en klage over Lynetteholm, fra transportministeren
2478924_0005.png
Side 5/6
4.
I forhold til klagen over, at der ikke er udført en strategisk miljø-
vurdering (SMV), bemærkes det, at der som tidligere omtalt blev
indgået en principaftale tilbage i oktober 2018 mellem den davæ-
rende overborgmester i Københavns Kommune og den daværende
regering. Det har været anført, at denne principaftale burde være
blevet underkastet strategisk miljøvurdering.
Hertil bemærkes det, at for at principaftalen er underlagt reglerne
for strategisk miljøvurdering, skal den kunne karakteriseres som
en plan eller et program i direktivets forstand.
I SMV-direktivets
2
artikel 2, litra a, defineres, hvad der forstås ved
planer og programmer:
”a) »planer
og programmer«: planer og programmer, herunder
sådanne der medfinansieres af Det Europæiske Fællesskab, samt
ændringer deri
-
som udarbejdes og/eller vedtages af en national, regional
eller lokal myndighed, eller som udarbejdes af en myndig-
hed med henblik på vedtagelse af parlament eller regering
via en lovgivningsprocedure, og
som kræves ifølge love og administrative bestemmelser.”
-
Principaftalen fra 2018 er ikke udarbejdet og/eller vedtaget af en
myndighed, men er derimod en rent politisk aftale indgået mellem
den daværende overborgmester og den daværende regering i deres
politiske kapaciteter og ikke som myndigheder. Aftalen indebærer
ingen juridiske forpligtelser for Folketinget, statslige myndigheder,
Københavns Kommune eller tredjeparter. Allerede af den årsag
vurderer ministeriet, at principaftalen ikke er omfattet af SMV-di-
rektivets anvendelsesområde.
Det følger endvidere af artikel 2, litra a, 2. led, at principaftalen
skal være
krævet
ifølge love og administrative bestemmelser, for at
denne kan karakteriseres som en plan eller et program i direktivets
forstand. Det er ministeriets vurdering, at dette ikke er tilfældet for
principaftalen, da aftalen hverken er krævet ifølge love eller admi-
nistrative bestemmelser.
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni
2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning
på miljøet.
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 49: Kopi til orientering af ministerens svar til Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender i forbindelse med udvalgets behandling af en klage over Lynetteholm, fra transportministeren
2478924_0006.png
Side 6/6
Det er videre ministeriets vurdering, at principaftalen ikke kan si-
ges at definere regler og kontrolprocedurer og derved fastlægge en
betydningsfuld helhed af kriterier og fremgangsmåder for tilladelse
og iværksættelse af et eller flere projekter. Også af denne grund er
principaftalen ikke omfattet af SMV-direktivets definition af ”pla-
ner og programmer”.
Aftalen beroede derimod på en politisk enighed om, at man ønsker
at arbejde videre med etableringen af Lynetteholm, samt en vision
om på sigt at byudvikle Lynetteholm.
Det er derfor også vurderingen, at principaftalen ikke var omfattet
af reglerne for strategiske miljøvurderinger, hvorfor der heller ikke
blev udført en sådan forud for vedtagelsen af anlægsloven for Ly-
netteholm.
5.
Til afslutning kan det oplyses til Udvalget for Andragender, at
Klimabevægelsen den 22. oktober 2021 har stævnet Transportmi-
nisteriet ved Københavns Byret vedrørende Lynetteholm. De dan-
ske domstole behandler således sagen.
Med
venlig
hilsen
Benny Engelbrecht