NOTAT
27. september 2022
2021 – 3031
Revision af ITS-direktivet
Formål og indhold
Kommissionen har den 14. december 2021 fremsat forslag til revi-
sion af ITS-direktivet.
Det eksisterende direktiv opstiller en ramme til støtte for koordine-
ret og sammenhængende indførelse og anvendelse af intelligente
transportsystemer (ITS) i EU, navnlig på tværs af medlemsstater-
nes grænser, og fastsætter de generelle betingelser, der er nødven-
dige med henblik herpå.
I den forslåede ændring af direktivet udvides kravene til ITS både i
bredden og i dybden. Der stilles i det nye forslag krav om tilveje-
bringelse og indsamling af en række data på området, som der før-
hen kun har været krav om deling af. Derudover omfattes kravene
til at gælde alle veje (på nær mindre private veje), hvor kravene før-
hen kun har været gældende for TEN-T-vejnettet. Afhængigt af vej-
og datatype vil kravet gælde fra december 2025, 2026 eller 2028.
Fsva. det statslige vejnet er de fleste krav om tilvejebringelse af
data allerede indfriet med undtagelse enkeltdele. Her er der derfor
ikke større økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget. Da-
takravene på det kommunale vejnet kan dog medføre betydelige
omkostninger. KL har foreløbigt angivet, at kravene kan forventes
at medføre merudgifter på 300-500 mio. kr. til opstart samt 150-
250 mio. kr. årligt til drift, hvilket forventes at udløse et krav om
økonomiske kompensation fra kommunerne.
Det udækkede krav på det statslige område omhandler ledige plad-
ser på sikrede rastepladser, hvilket vil være til gavn for chauffører-
hvervet. Det er således Transportministeriets vurdering, at merud-
gifterne til data for de sikrede rastepladser kan og bør afholdes af
erhvervet. Transportministeriet vurderer, at dette er muligt, da det
forudsættes, at der kan opkræves betaling for indgangen til raste-
pladserne.