NOTAT
27. september 2022
2021-3031
Kommissionens forslag til revision af TEN-T-
forordningen
Kommissionen offentliggjorde den 14. december 2021 forslag til re-
vision af TEN-T-forordning, og den 27. juli 2022 offentliggjorde
Kommissionen et ændringsforslag til det oprindelige forslag. For-
målet med ændringsforslaget er at tilpasse TEN-T-forordningen
som følge af krigen i Ukraine, hvor Kommissionen blandt andet fo-
reslår at fjerne Rusland og Belarus fra TEN-T-nettet.
Det transeuropæiske transportnet (TEN-T) er en EU-politik, der
fastlægger de geografisk vigtigste transportårer i EU, samt fælles-
krav og standarder for de enkelte transportformer, der indgår på
TEN-T-nettet.
Formål og indhold
Med revisionen af forordningen tilføjes det tredje lag i TEN-T sam-
arbejdet med tilføjelsen af en grønnere europæisk infrastruktur
med det formål at understøtter trivslen af grønne transportformer,
samt synergien mellem disse. Hertil skal TEN-T-nettets mod-
standsdygtighed over for klimaforandringer forbedres og imple-
menteringen skal gøres mere effektiv ved at sikre bedre rapporte-
rings- og overvågningsinstrumenter.
Der foreslås samtidig nye krav for transportområderne omfattet i
TEN-T forordningen, hvilket er jernbaneområdet, vejområdet, det
maritime område, luftfartsområdet, indre vandveje, multimodale
godsterminaler og byknudepunkter.
Forhandlingssituationen
I forhandlingerne har medlemsstaterne overordnet set udtrykt op-
bakning til Kommissionens forslag, hvor alle medlemsstater har
udtrykt sig positivt over for intentionen og formålet med forslaget.
Flere medlemsstater har dog udtrykt bekymring over, at blandt an-
det kravet om byknudepunkter gøres obligatorisk uanset sam-
fundsøkonomiske hensyn, og at Kommissionen får beføjelser i im-