Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 401
Offentligt
2627841_0001.png
Transportudvalget 2019-20
TRU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 191
Offentligt
Folketinget
Transportudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
18. december 2019
Stats- og Menneskerets-
kontoret
Henrik Overgaard Mor-
sing
2019-0032/41-0114
1332848
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 191 (Alm. del), som Folketin-
gets Transportudvalg har stillet til justitsministeren den 9. december 2019.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget Carsten Kis-
smeyer (V).
Nick Hækkerup
/
Henrik Skovgaard-Petersen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Opfølgning fra møde 22/9-22 om beslutning nr. B 31 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v. , fra transportministeren
Spørgsmål nr. 191 (Alm. del) fra Folketingets Transportudvalg:
”Vil ministeren redegøre for, hvordan offentlige myndigheder og instanser
anvender, definerer og afgrænser begreberne ekspropriation, erstatning og
kompensation? Ministerens redegørelse bedes indeholde en forklaring af,
hvordan begreberne i praksis anvendes og bør anvendes efter gældende lov
og retspraksis.”
Svar:
1.
Justitsministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til eks-
propriations i medfør af grundlovens § 73 og til retten til fuldstændig erstat-
ning efter denne bestemmelse. Det bemærkes, at det følgende gør sig gæl-
dende, uanset hvilken offentlig myndighed, f.eks. staten, en region eller en
kommune, der foretager ekspropriation omfattet af grundlovens § 73.
Grundlovens § 73, stk. 1, har følgende ordlyd:
”Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejen-
dom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og
mod fuldstændig erstatning.”
Grundlovens § 73 indebærer, at ekspropriation kun kan finde sted med
hjemmel i lov. Hvis der er hjemmel i lov til at foretage ekspropriation, op-
stiller § 73 de yderligere krav, at ekspropriationen skal være påkrævet af
hensyn til almenvellet, og at der betales fuldstændig erstatning.
2.
Det følger af grundlovens § 73, at to overordnede betingelser skal være
opfyldt for, at der er tale om, at et indgreb udgør ekspropriation i grund-
lovens forstand. For det første skal indgrebet være rettet mod ”ejendom”,
som er beskyttet efter grundlovens § 73. For det andet skal indgrebet være
ekspropriativt (der skal være tale om ”afståelse”).
Det er almindeligt antaget, at ejendomsbegrebet skal forstås bredt, og at be-
stemmelsen ikke alene beskytter ejendomsret til fast ejendom eller bestemte
fysiske genstande. Det omfatter alle rettigheder, der efter deres karakter ska-
ber grundlaget for fysiske eller juridiske personers økonomiske eksistens og
virke. Det omfatter således ikke blot den egentlige ejendomsret, men også
f.eks. begrænsede rettigheder (herunder brugs- og panterettigheder), for-
dringsrettigheder og næringsrettigheder.
Det er ikke i sig selv afgørende, om rettigheden er stiftet på privatretligt el-
ler
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Opfølgning fra møde 22/9-22 om beslutning nr. B 31 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v. , fra transportministeren
offentligretligt grundlag. En tilladelse, der er meddelt af en offentlig myn-
dighed (f.eks. en tilladelse til at drive næringsvirksomhed), kan således også
være beskyttet af grundloven.
For så vidt angår betingelsen om, at der skal være tale om et ekspropriativt
indgreb (at der skal være tale om ”afståelse”), bemærkes det, at ikke ethvert
indgreb i en rettighed, som er beskyttet af grundlovens § 73, har karakter af
ekspropriation.
Det er således almindeligt antaget, at lovgivningsmagten – uden at der fore-
ligger ekspropriation – kan regulere udøvelsen af de rettigheder, der er be-
skyttet af grundlovens § 73, idet lovgivningsmagten bl.a. kan opstille almin-
delige regler om begrænsning i borgernes handlefrihed og i deres råden
over, hvad de ejer, jf. Max Sørensen, Statsforfatningsret, 2. udgave ved Pe-
ter Germer (1973), side 405, og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 454.
Det er i forfatningsretlig litteratur og praksis almindeligt antaget, at spørgs-
målet om, hvorvidt et indgreb har karakter af ekspropriation, må bero på et
samlet skøn over indgrebets beskaffenhed, jf. Alf Ross, Dansk Statsforfat-
ningsret, 3. udgave ved Ole Espersen (1980), side 665 ff., Max Sørensen,
a.st., side 412, Peter Germer, Statsforfatningsret, 5. udgave (2012), side 291
f., og Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 459 ff.
Som momenter, der må tillægges betydning ved udøvelsen af dette skøn, pe-
ger man navnlig på indgrebets formål, i hvilken grad indgrebet er generelt
eller konkret (herunder om det rammer mange eller få personer), indgrebets
intensitet, om indgrebet angår en fremtidig eller en aktuel rettighed, og om
indgrebet går ud på at overføre rettigheden fra den hidtidige ejer til en ny el-
ler på en tilintetgørelse af denne råden.
Som eksempler på mere sikre tilfælde af, hvornår der foreligger afståelse ef-
ter grundlovens § 73, kan nævnes en situation, hvor fast ejendom skal over-
føres til det offentlige til brug for anlæg af en ny vej eller et andet offentligt
anlæg. Som anført af Jens Peter Christensen m.fl., a.st., side 455, er man her
i den klassiske ekspropriationssituation.
3.
Hvis et indgreb i en ejendomsret omfattet af grundlovens § 73 udgør eks-
propriation, fremgår det af grundlovens § 73, stk. 1, 3. pkt., at der skal beta-
les fuldstændig erstatning. Det er fastslået i retspraksis, at erstatningen som
udgangspunkt skal udmåles til det afståedes værdi i handel og vandel, men
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 401: Opfølgning fra møde 22/9-22 om beslutning nr. B 31 om styrket retssikkerhed ved ekspropriation m.v. , fra transportministeren
at erstatningen i konkrete tilfælde kan beregnes som genanskaffelsesvær-
dien eller brugsværdien, hvis forholdene tilsiger det.
Det bemærkes for fuldstændighedens skyld, at begrebet kompensation ikke
omtales i grundlovens § 73. Bestemmelsen stiller som nævnt krav om, at der
ydes fuldstændig erstatning i tilfælde af ekspropriation.
4