Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 395
Offentligt
2625471_0001.png
Tunnel under Marselis Bou-
levard
Sammenfatning af ideer og forslag fra den indledende
idefase
September 2022
Vejdirektoratet
Carsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
Telefon +45 7244 3333
[email protected]
vejdirektoratet.dk
SE 60729018
EAN 5798000893450
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0002.png
Indhold
Indledning ............................................................................................................................................... 3
Indledende idéfase ...................................................................................................................... 3
Natur, miljø og klima ............................................................................................................................. 5
Resumé af indkomne idéer ......................................................................................................... 5
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 5
Støj og vibrationer ................................................................................................................................. 6
Resumé af indkomne idéer ......................................................................................................... 6
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 6
Ledningsforhold .................................................................................................................................... 7
Resumé af indkomne idéer ......................................................................................................... 7
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 7
Tunneludformning ................................................................................................................................. 8
Resumé af indkomne idéer ......................................................................................................... 8
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 8
Anlægsfasen .......................................................................................................................................... 9
Resumé af indkomne idéer ......................................................................................................... 9
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................... 9
Trafikale forhold ................................................................................................................................... 11
Resumé af indkomne idéer ....................................................................................................... 11
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 11
Øvrige forhold ...................................................................................................................................... 12
Resumé af indkomne idéer ....................................................................................................... 12
Vejdirektoratets bemærkninger ................................................................................................. 12
2
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0003.png
Indledning
Den 28. juni 2021 blev der indgået et bredt politisk forlig om ”Infrastrukturplan 2035”, som omfatter
statens investeringer og initiativer på transportområdet for perioden 2022-2035. Det fremgår af aftalen,
at der skal udarbejdes en ny miljøkonsekvensvurdering for etablering af en tunnel under Marselis Bou-
levard. Undersøgelsen forventes afsluttet ultimo 2024. Som led i aftalen indgår også anlæg af tunne-
len med forventet start i 2025.
Som led i miljøkonsekvensvurderingen afholdt Vejdirektoratet en indledende idéfase i perioden 16.
maj til og med 13. juni 2022. Vejdirektoratet afholdt d. 31. maj et borgermøde på Marselisborg Gymna-
sium. Der var ca. 250-300 deltagere. I samme periode afholdt Aarhus Kommune en høring i forbin-
delse med udarbejdelse af en bystrategisk vision for den kommende Marselis Boulevard. Aarhus
Kommune deltog også på borgermødet med blandt andet et oplæg om visionen. Der var i forbindelse
med høringen mulighed for at sende høringssvar omhandlende tunnelprojektet til Vejdirektoratet samt
høringssvar omhandlende indretningen af Marselis Boulevard til Aarhus Kommune. Høringssvarene
blev indsendt via samme hjemmeside og er efterfølgende fordelt mellem Aarhus Kommune og Vejdi-
rektoratet. Høringssvar angående den bystrategiske vision behandles særskilt af Aarhus Kommune og
er derfor ikke omtalt yderligere i dette resumé.
Indledende idéfase
Formålet med den indledende idéfase er at informere om projektet og den overordnede proces samt
at indhente idéer og synspunkter, som kan indgå i det videre arbejde med projektet og undersøgelsen.
Der er i alt indkommet 69 høringssvar til begge høringer. 19 omhandler udelukkende Aarhus Kommu-
nes høring om en bystrategisk vision. 27 omhandler miljøkonsekvensvurdering af en tunnel under
Marselis Boulevard. Endelig er der 23 som har indgivet et høringssvar som omhandler begge projek-
ter. Der er dermed i alt kommet 50 høringssvar som omhandler miljøkonsekvensvurdering af en tunnel
under Marselis Boulevard. Høringssvarene omhandlende tunnelen behandles i dette notat. De øvrige
høringssvar behandles særskilt af Aarhus Kommune.
Henvendelserne er grupperet i en række emner, som er listet nedenfor.
Natur, miljø og klima
Støj og vibrationer
Ledningsforhold
Tunneludformning
Anlægsfasen
Trafikale forhold
Øvrige forhold
I forbindelse med udarbejdelse af miljøkonsekvensvurderingen og det tilhørende skitseprojekt er der
et tæt samarbejde med Aarhus Kommune. Samarbejdet er etableret gennem en nedsat følgegruppe,
der mødes ca. 2-3 gange om året. Derudover er der nedsat en teknikergruppe, som skal koordinere
en række grænseflader i projektet.
3
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0004.png
Når resultatet af miljøkonsekvensvurderingen foreligger medio 2024, offentliggøres dette i forbindelse
med en afsluttende høring, hvor der også åbnes for muligheden for at indsende kommentarer og be-
mærkninger til projektet. Der vil også blive afholdt borgermøde, hvor resultaterne af undersøgelsen vil
blive præsenteret. Efter høringen og opsamlingen fra denne indstilles projektet til transportministeren,
hvorefter den valgte løsning fortsætter videre i detailprojektering og anlæg fra 2025.
4
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0005.png
Natur, miljø og klima
Resumé af indkomne idéer
Der er indkommet to høringssvar omhandlende natur, klima og miljø.
Det ønskes, at de samlede CO
2
-effekter for projektet belyses, og at der i beregningerne inkluderes så-
vel anlægsarbejderne som trafikomlægningerne i anlægsfasen. Danmarks Naturfredningsforening har
yderligere påpeget at tunnelen ikke bør etableres af hensyn til CO
2
-belastningen.
Desuden ønskes, at der i forbindelse med undersøgelse af grundvandsforholdene på strækningen
også undersøges hvilke påvirkninger, dette har på omkringliggende bebyggelse.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen vil der blive gennemført beregning af det forventede
CO
2
-udslip for projektet. I beregningerne vil der også være inkluderet en beregning af emissionen fra
anlægsarbejderne samt, hvis muligt, for de forventede trafikomlægninger. Beregninger af det samlede
CO
2
-aftryk af projektet vil derfor blive fremlagt i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen og være
en del af beslutningsgrundlaget.
Der vil i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen blive opstillet en model for grundvandet i områ-
det, som kan belyse evt. påvirkninger samt strømningsforhold. Denne vil også blive anvendt til at be-
lyse ændringerne i grundvandsforholdene i forbindelse med eventuelle behov for grundvandssænk-
ning i anlægsfasen eller permanent. Såfremt der bliver behov for grundvandssænkning i anlægsfasen,
forventes det, at der opstilles et observationsprogram, så man løbende kan monitorere påvirkning af
omgivelserne. Såfremt det bliver nødvendigt med permanente grundvandssænkninger, vil konsekven-
serne af dette blive belyst i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.
5
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0006.png
Støj og vibrationer
Resumé af indkomne idéer
Der er indkommet seks høringssvar om støj og vibrationer. Derudover er der kommet en række hø-
ringssvar om støj og vibrationer i anlægsfasen, disse er behandlet i afsnittet om Anlægsfasen.
Alle høringssvar om støj påpeger, at der bør være fokus på støjforholdene ved den vestlige tunnel-
munding. Enten i form af støjskærme eller ved at den vestlige tunnelmunding rykkes længere mod
vest end planlagt i Aarhus Kommunes oprindelige projekt. Der udtrykkes desuden bekymringer for ry-
stelser og vibrationer i husene efter tunnelen er anlagt.
Vejdirektoratets bemærkninger
I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen gennemføres støjberegninger af det endelige anlæg. I
den forbindelse vil der også blive foretaget støjberegninger af tunnelmundingerne. I forbindelse med
konsekvensvurderingen vil det blive vurderet, om der er behov for støjafskærmning eller om nødven-
digt at ændre projektudformning for boligområder, der belastes over Miljøstyrelsens vejledende græn-
seværdi på 58 dB. I den forbindelse vil der være særlig fokus på tunnelmundingen mod vest.
Vejdirektoratet har umiddelbart ikke kendskab til, at der fra vejtunneler opstår vibrationer i undergrun-
den grundet trafikken i tunnelen. Normalt vil der ikke fremkomme vibrationer fra vejtrafikken, fordi
eventuelle rystelser forplanter sig i terrænet. Dette adskiller sig fra jernbaner, hvor der som følge af
tungt materiel kan opstå vibrationer, som forplanter sig i det omgivende terræn.
6
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0007.png
Ledningsforhold
Resumé af indkomne idéer
Der er i alt indkommet tre høringssvar om ledningsforhold langs strækningen.
Aarhus Vand og Kredsløb A/S påpeger begge, at de har store ledninger i området og derfor ønsker
tidlig involvering.
Endelig påpeges, at Yousee har en central i nærheden af Skanderborgvej, og at der derfor kan forven-
tes, at der er mange ledninger i nærheden.
Vejdirektoratets bemærkninger
Indledningsvist i projektet vil der blive indhentet oplysninger fra ledningsejerregistret (LER). Oplysnin-
gerne heri vil blive brugt til at vurdere behovet og mulighederne for ledningsomlægninger i projektet.
Vejdirektoratet har igennem den nedsatte teknikergruppe afholdt møder med Aarhus Vand og Kreds-
løb A/S angående ledningskoordinering. Efterhånden som skitseprojektet bliver mere konkret vil der
fortsat være en dialog mellem Vejdirektoratet og de store ledningsejere i området.
7
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0008.png
Tunneludformning
Resumé af indkomne idéer
Der er i alt kommet 10 høringssvar, der omhandler tunneludformningen.
Enkelte af høringssvarene påpeger, at det er vigtigt at tunnelen dimensioneres til store køretøjer og
særligt modulvogntog.
I andre høringssvar ønskes tunnelmundingen rykket længere mod vest end i Aarhus Kommunes pro-
jekt. Dette begrundes med ønsket om at gøre det så attraktivt som muligt at køre i tunnelen, samt et
ønske om øget sammenbinding af kvartererne nord og syd for Marselis Boulevard.
Enkelte af høringssvarene ønsker at det gennem udformning af tunnelen søges sikret, at så meget
trafik som muligt vil benytte tunnelen. Dette er både foreslået ved at have fokus på tunnelmundingerne
i begge ender af tunnelen og ved at sikre, at det tilstødende vejnet f.eks. Skanderborgvej og Strandve-
jen tilkobles tunnelen. Et andet forslag går på at lave lokale ramper fra Ringgaden ned i tunnelen.
Desuden udtrykkes ønske om, at tunnelen bliver fremtidssikret ved at etablere tunnelen i to etager
med i alt fire rør i alt. Det foreslås at den østlige tunnelmunding også placeres så langt fra beboelse og
den rekreative stiforbindelse i området som muligt.
Der ønskes også fokus på, at der ikke bliver ledt forurening ud ved beboelsen ved tunnelmundingerne.
Endvidere påpeges det,
at der ønskes en flot portal ved kørsel fra Aarhus Syd motorvejen og videre
mod Aarhus.
Vejdirektoratets bemærkninger
Tunnelen vil blive dimensioneret efter gældende regler og trafikalt behov. Det er desuden i principaf-
tale mellem Aarhus Kommune og staten aftalt, at særtransporter skal kunne køre i gadeniveau og ikke
tunnelen. Tunnelen vil derfor ikke blive indrettet til dette.
Placeringen og udformning af den vestlige tunnelmunding og -portal vil blive afklaret i forbindelse med
udarbejdelse af skitseprojektet. I disse overvejelser vil vejbetjening til og fra Skanderborgvej også
indgå. Placeringen af den østlige tunnelmunding afklares ligeledes i forbindelse med skitseprojekterin-
gen. Tilslutning af f.eks. Strandvejen til tunnelen vil blive afklaret i samarbejde med Aarhus Kommune.
I forbindelse med placering af den østlige tunnelmunding vil hensyn til beboelse også indgå. For tun-
nelen som helhed vil der ud fra de forventede trafikmængder, også i fremtiden, blive foretaget bereg-
ninger af luftforurening. I den forbindelse vil tunnelventilation m.m. blive udformet så det sikres, at gæl-
dende grænseværdier overholdes.
Tunnelen vil blive udformet med 2 spor i hver retning, så den kan afvikle trafikken i en fremtidig situa-
tion. Tunnelen dimensioneres dermed robust. Det er ikke forventningen, at der vil blive behov for fire
tunnelrør.
8
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0009.png
Anlægsfasen
Resumé af indkomne idéer
I alt 29 af høringssvarene har omhandlet anlægsfasen.
Mange af høringssvarene omhandler ønsket om at tunnelen etableres som en boret tunnel. De pri-
mære begrundelser er minimering af nabogener, trafikale omlægninger samt hensyn til ledningsom-
lægninger.
I flere af høringssvarene udtrykkes bekymringer for støj og vibrationer i anlægsfasen.
Der er også flere af høringssvarene, hvor det påpeges, at etableringen af tunnelen vil medføre store
trafikale gener. Blandt andet Aarhus Havn og Aarhus Transport Group påpeger dette, og mener derfor
at man bør undersøge/etablere en boret tunnel. Derudover påpeger Erhverv Aarhus at Aarhus Havn
bør inddrages i planlægning af trafikafviklingen i anlægsfasen.
I enkelte af henvendelserne udtrykkes bekymring for adgang til ejendomme og parkeringspladser un-
der anlægsfasen. Derudover er der en enkelt henvendelse, hvor der ytres ønske om mulighed for mid-
lertidig arealerhvervelse i anlægsfasen for at sikre, at boligejerne ikke bliver stavnsbundet i perioden.
Der er forskellige ønsker til i hvilken rækkefølge tunnelen etableres. Det ønskes både, at der startes
fra vest, da Aarhus Kommune har planer om fortætning på Skanderborgvej, og at anlægsarbejdet med
tunnelen derfor bør være afsluttet inden fortætningen starter. Der er også fremsat ønske om, at der
bør startes fra øst for at udsætte generne for trafikken ved Skanderborgvej mest muligt.
Der er ytret ønske om mulighed for genhusning, hvis anlægsarbejderne støjer eller medfører at man
ikke kan komme til sin ejendom.
Det påpeges, at Værkmestergades forlængelse bør etableres for at forbedre trafikafviklingen i anlægs-
fasen.
Det ønskes, at der hentes inspiration fra udlandet, nærmere bestemt Boston, hvor der tilsvarende er
etableret en tunnel centralt i byen.
Der udtrykkes bekymring for placering af eventuelt betonværk. Det menes, at placeringen bør være så
langt fra beboelse som muligt.
Endeligt påpeges det, at der bør ske inddragelse af naboer og interessenter i anlægsfasen.
Vejdirektoratets bemærkninger
Ved planlægning af et anlægsprojekt af denne størrelse i Aarhus vil der være stor fokus på at mini-
mere generne for trafikken og naboerne. Det vil derfor være en væsentlig del af miljøkonsekvensvur-
deringen at belyse de gener, der måtte opstå som følge af anlægsarbejder og tilsvarende at udarbejde
forslag til afværgeforanstaltninger for at begrænse konsekvenserne. Dette vil også have betydning i
forbindelse med placering af et eventuelt betonværk. Det vil blive undersøgt, om der bliver behov for
9
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0010.png
genhusning af naboerne, i forhold til omfang og varighed af støjgenerne, samt om adgangen til boli-
gerne må lukkes som følge af anlægsarbejdet.
I forbindelse med planlægning af anlægsarbejderne er der i regi af en teknikergruppe et tæt samar-
bejde med Aarhus Kommune. Der vil også i løbet af projektet være dialog med f.eks. Aarhus Havn for
at sikre et højt informationsniveau.
En anden væsentlig del af skitseprojekteringen og miljøkonsekvensvurderingen er at belyse forskellige
udførelsesmetoder. I den forbindelse vil fordele og ulemper ved f.eks. en boret tunnel også blive be-
lyst. På den baggrund vil der kunne træffes beslutning om hvilken udførelsesmetode, der samlet set
vurderes et være den mest fordelagtige. I denne vurdering forventes forskellige forhold som bl.a. na-
bogener, trafikafvikling, anlægsøkonomi m.m. indgå.
En del af skitseprojektet og miljøkonsekvensvurderingen vil også være udarbejdelse af en plan for eta-
peinddeling og en tidsplan for projektet, hvor rækkefølgen af de enkelte delstrækninger vil blive belyst.
I dette vil overvejelser i forhold til trafikafvikling, arbejds- og jordkørsel m.m. indgå.
Det er praksis, at Vejdirektoratet i forbindelse med anlægslove udelukkende får hjemmel til at erhverve
ejendomme, der er nødvendige at erhverve for projektets gennemførelse. Det vil sige, at der ikke gi-
ves hjemmel til at erhverve ejendomme udelukkende fordi de er generet eller ikke kan sælges i an-
lægsfasen.
En eventuel forlængelse af Værkmestergade er ikke en del af projektet for etablering af en tunnel un-
der Marselis Boulevard. I principaftalen mellem staten og Aarhus Kommune er det aftalt, at Aarhus
Kommune bidrager f.eks. i form af nødvendige midlertidige omlægninger og tilpasninger af det kom-
munale vejnet. Forlængelse af Værkmestergade vil derfor være et kommunalt projekt. Hvis det vurde-
res at være nødvendigt at forlænge Værkmestergade, vil dette blive behandlet i regi af teknikergrup-
pen mellem Aarhus Kommune og Vejdirektoratet.
Der er i projektet tilknyttet en række eksperter indenfor tunnelkonstruktioner. Eksperterne har også er-
faringer fra udenlandske tunnelprojekter og stort kendskab til andre tunnelprojekter. Der vil derfor der-
igennem blive inddraget erfaringer fra tidligere projekter.
Når Vejdirektoratet gennemfører anlæg af et større projekt, vil der løbende blive udsendt information til
naboerne til projektet. Informationen vil blandt andet være i form af borgermøder om forskellige stader
af projektet samt information til de nærmeste naboer om særligt støjende aktiviteter. Den præcise
kommunikation med naboer og borgere generelt vil blive planlagt i forbindelse med detailprojektet.
10
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0011.png
Trafikale forhold
Resumé af indkomne idéer
I alt otte høringssvar har omhandlet de trafikale forhold i projektet.
Flere af henvendelserne påpeger, at det er vigtigt at trafikprognoserne, der benyttes, skal være kor-
rekte. En enkelt af disse påpeger at der vil være stor vækst i trafikken til havnen. Danmarks Naturfred-
ningsforening påpeger, at såfremt tunnelen etableres, er det væsentligt at der sikres tilstrækkelig ka-
pacitet i tunnelen til at aflaste Marselis Boulevard.
Det ønskes desuden, at Strandvejstunnelen opretholdes. Både af hensyn til at minimere generne ved
nedbrydning men også for at udnytte eksisterende infrastruktur mest muligt. Det påpeges i den forbin-
delse, at lastbiler, der ikke kan benytte den kommende tunnel, fordi de ikke skal gennemkøre hele
Marselis Boulevard, vil støje mere, hvis Strandvejstunnelen nedlægges og vejen hæves. Desuden på-
peges, at der er et underjordisk garageanlæg i forbindelse med Strandvejstunnelen, som ønskes op-
retholdt.
Aarhus Havn har påpeget, at det er væsentligt at huske, at dimensionere Marselis Boulevard til at
kunne håndtere særtransporter til og fra havnen.
Det fremhæves også, at der ønskes en tunnel under Marselis Boulevard.
Vejdirektoratets bemærkninger
Trafikberegningerne, der foretages til dimensionering af tunnel og vejen i gadeniveau, foretages med
Aarhus Kommunes Trafikmodel. Der anvendes derfor samme trafikmodel som ved f.eks. planlægning
af udbygning af Aarhus Havn. Vækstforudsætningerne fra denne planlægning vil dermed indgå i mo-
delberegninger for trafik til og fra havnen. Prognoserne i trafikmodellen er baseret på forventningerne
til befolknings- og erhvervsudvikling i Aarhus Kommune.
Indretningen af krydset ved Strandvejstunnelen vil blive undersøgt i forbindelse med projektet. Ud-
formningen vil dels hænge sammen med Aarhus Kommunes planer for de øvrige veje i området, dels
være bestemt af, hvordan den endelige tunneludformning bliver. Det vides derfor ikke endnu, hvordan
den præcise udformning af kryds bliver herunder om Strandvejstunnelen i en eller anden form opret-
holdes. I forbindelse med projektet vil der blive gennemført støjberegninger. Efterfølgende vil det blive
vurderet, om der er behov for støjafskærmning eller om nødvendigt ændret projektudformning for bo-
ligområder, der belastes over Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi på 58 dB.
Der er i principaftale mellem Aarhus Kommune og staten aftalt, at særtransporter skal kunne håndte-
res i gadeniveau. Det er derfor en integreret del af projektet at sikre, at særtransporterne kan køre ad
Marselis Boulevard. Vejen, kryds og ramper vil derfor blive dimensioneret til særtransporter.
11
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 395: Notat om idefasehøring om anlæg af Marselis Tunnel, fra transportministeren
2625471_0012.png
Øvrige forhold
Resumé af indkomne idéer
I alt 11 høringssvar har omhandlet øvrige forhold.
Det påpeges blandt andet, at Værkmestergade ikke ønskes forlænget.
Desuden påpeges, at man i stedet for en vejtunnel bør tænke en skinnebaseret løsning ind med for-
slag om, at der bør etableres omlæsningsplads ved E45.
Der er indsendt flere høringssvar fra samme person, hvor der udtrykkes ønske om at udskyde beslut-
ning om etablering af tunnelen. Dette begrundes blandt andet med to borgerforslag, omhandlende pla-
cering af en ny maxihavn ud for Glatved på Djursland og om forbud mod landtransport mellem contai-
nerhavne.
Endelig påpeges, at man ikke bør bygge tunnelen og benytte alternativer i stedet. Den ene henven-
delse går på at benytte Esbjerg Havn i stedet. Den anden mener, at man bør benytte helt andre ad-
gangsveje til Aarhus Havn. Gerne mere sydligt placeret.
Vejdirektoratets bemærkninger
En eventuel forlængelse af Værkmestergade er ikke en del af projektet for etablering af en tunnel un-
der Marselis Boulevard. I principaftalen mellem staten og Aarhus Kommune er det aftalt, at Aarhus
Kommune bidrager f.eks. i form af nødvendige midlertidige omlægninger og tilpasninger af det kom-
munale vejnet. Forlængelse af Værkmestergade vil derfor være et kommunalt projekt, og vil om nød-
vendigt blive behandlet i regi af teknikergruppen mellem Aarhus Kommune og Vejdirektoratet.
Det vurderes, at etablering af skinnebåret godstrafik i en kommende tunnel vil medføre et behov for
massive følgeinvesteringer til både omlæsningsplads på havnen og den vestlige ende. Der skal inve-
steres i jernbane, der kan forbindes med den jyske længdebane såfremt godset skal kunne transporte-
res længere på jernbane. Begge dele vurderes at ligge uden for rammen og kommissoriet for projek-
tet.
Projektets formål er at sikre en forbedret vejadgang til Aarhus Havn, der er Danmarks største contai-
nerhavn. Det vil derfor være uden for kommissoriet for opgaven at se på alternative placeringer af
containerhavnen.
Marselis Boulevard er en del af den direkte forbindelse mellem Aarhus Havn og motorvejsnettet. Det
er derfor vurderingen, at det er den naturlige vejforbindelse for trafik fra havnen til det overordnede
vejnet.
12