Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 393
Offentligt
2624266_0001.png
NOTAT
5. september 2022
2021-288
Orientering om DSB’s køreplan for 2023
(S23) i S-togtrafikken
I dette bilag gennemgås de anmodninger om fravigelser fra DSB’s
trafikforpligtelser, som DSB har fremsat i notat af 24. august 2022
vedrørende S-togtrafikken i 2023 med tilhørende argumentation
for imødekommelse.
1. Anmodninger
1.1. Sæsonbetinget efterspørgsel i S-togtrafikken
I medfør af tillægskontrakt 22 til DSB-kontrakten, pkt. 3.3, har
DSB ret til at ændre placeringen af 152.662 togkilometer (togkm)
som følge af sæsonbetinget efterspørgsel i S23.
Af DSB’s notat af 2. september 2022 fremgår det, at DSB anmoder
om at reducere med 197.952 togkm i S23, hvilket er 12.881 togkm
yderligere end angivet i køreplanforslaget. Derved reducerer DSB
samlet set med 45.290 togkm som følge af den sæsonbetingede ef-
terspørgsel. Konkret ønsker DSB også i uge 27 og uge 31 – og ikke
kun i uge 28-30 som angivet i køreplanforslaget – at fjerne supple-
mentsbetjeningen i dagtimerne på Ringbanen, hvilket betyder det,
at der vil være 10-minuttersdrift i stedet for 5-minuttersdrift i dag-
timerne i hele sommerferieperioden.
Af DSB’s notat fremgår det desuden, at DSB vil indsætte 296.929
togkm i S23 som kompensation for den reducerede togkilometer-
produktion. Det vil sige, at uanset at DSB reducerer i togkilometer-
produktionen som følge af sæsonbetinget efterspørgsel, indsætter
DSB 98.977 togkm mere, end DSB er forpligtet til i medfør af DSB-
kontrakten. Heri indgår blandt andet de ekstra tog, DSB indsætter
på strækningen mellem København H og Høje Taastrup, jf. pkt. 1.3
nedenfor.
Transportministeriet kan imødekomme DSB’s anmodning og har i
den forbindelse lagt særligt vægt på, at DSB oplyser, 1) at DSB til-
passer driften til efterspørgslen i ferieperioder, hvor der er færre
TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 393: Orientering om DSB’s køreplan for 2023 i S-togtrafikken, fra transportministeren
2624266_0002.png
Side 2/2
passagerer end på normale ugedage, 2) at DSB vurderer at kunne
opretholde en tilstrækkelig siddepladskapacitet på de berørte
strækninger og 3) at DSB indsætter flere togkm som kompensation
for de fjernede togkm.
1.2 Færre tog Hundige-Solrød Strand
I medfør af DSB-kontrakten er DSB forpligtet til at køre 46 tog i
begge retninger mellem Hundige og Solrød Strand i S23.
Af DSB’s notat af 2. september 2022 fremgår det, at DSB anmoder
om at reducere dette antal med 8 tog til 38 tog. Konkret ønsker
DSB, at afkorte linje A, så den i morgenmyldretiden ikke kører helt
til Solrød Strand, men kun til Hundige, hvorved antallet af afgange
på denne strækning reduceres fra 9 til 6 afgange pr. time (10-mi-
nuttersdrift).
Ministeriet kan imødekomme DSB’s anmodning, idet DSB oplyser,
1) at reduktionen skyldes renoveringen af S-togene, som er et pro-
jekt, der er vigtigt at gennemføre blandt andet af hensyn til passa-
gerernes generelle rejseoplevelse i S-togtrafikken, 2) at der vil
kunne opretholdes en tilstrækkelig siddepladskapacitet på stræk-
ningen, 3) at kun 1 procent af passagererne til/fra Solrød Strand,
Karlsunde og Greve stationer pr hverdag vil få et togskifte i Hun-
dige og dermed ca. 3 minutter længere rejsetid, 4) at reduktionen
kun medfører et beskedent passagertab på ca. 22.000 rejser pr. år,
hvilket svarer til ca. 0,1 % af det samlede rejsetal på Køge Bugt-
strækningen, 5) at alternativet til fravigelsen er nedformeringer,
hvilket vil medføre ca. 120 flere stående passagerer pr. hverdag, 6)
at DSB uanset reduktionen fortsat vil køre flere togkilometer i S-
togtrafikken, herunder på Køge Bugt-strækningen end DSB-kon-
trakten foreskriver.
Eftersom renoveringen af S-togene strækker sig over flere år, er det
aftalt med DSB, at reduktionen vil være gældende i resten af kon-
traktperioden.
1.3 Flere S-tog i myldretiden København H-Høje Taastrup
Af DSB’s notat af 2. september 2022 fremgår det, at DSB udvider
antallet af ekstra tog i myldretiden i uaktuel retning på stræknin-
gen København H-Høje Taastrup. Konkret indføres der en ekstra
afgang fra København H til Høje Taastrup i morgenmyldretiden og
en ekstra afgang fra Høje Taastrup til København H i eftermid-
dagsmyldretiden. Disse ekstra tog udgør 8.580 togkm pr. år.