Transportminister Trine Bramsen
Frederiksholms kanal 27 F
1220 København K
Den 15. september 2022
Kopi: Transportudvalget
Fjern urimeligt gebyr på gods- og buskørselstilladelser fra tegnebrættet
Regeringen foreslår med sit finanslovsforslag for 2023, at Færdselsstyrelsen fra den 1. januar 2023
skal opkræve et nyt omkostningsdækkende gebyr for vognmandstilladelser til gods- og buskørsel og
tilsynet hermed.
Gebyrets størrelse fremgår ikke af finanslovsforslaget, men vi kan konstatere, at der i 2023
budgetteres med at blive indkrævet ca. 25 mio. kr. mere i gebyrer end i 2022, som skal betales af
erhvervet.
Vi tager derfor skarpt afstand fra forslaget og ønsker ministerens kommentar og forklaring på den
meget store ekstrabyrde, der nu pålægges vognmandserhvervet.
Efter en periode med helt uacceptabel langsom og ufleksibel sagsbehandling ved udstedelsen af
tilladelser i Færdselsstyrelsen, finder vi det helt uholdbart at pålægge branchen et nyt gebyr for
tilladelser, der er en nødvendighed for, at vognmændene kan udføre deres erhverv.
De lange ventetider i Færdselsstyrelsen har medført store problemer for mange i branchen, da det
sænker kapaciteten og samtidig hæmmer fleksibiliteten. Helt konkret har Færdselsstyrelsens
sagsbehandling betydet, at mange vognmænd har måttet lade lastbiler eller busser stå stille på
gårdspladsen i månedsvis, uden at de har kunnet indgå i vognmandens produktionsapparat. Det i
en tid, hvor der er historisk stor mangel på ledig kapacitet, og hvor fokus burde være på at få så
mange køretøjer ud på vejene så hurtigt, som det er muligt.
Når bilerne holder stille, betyder det, at vognmanden har udgifter til afskrivning af lastbilen eller
bussen, men ingen indtjening, hvilket naturligvis går ud over forretningen.
I regeringens finanslovsforslag begrundes gebyret
med de forhøjede krav fra EU’s
Vejpakke, hvor
Færdselsstyrelsen bliver pålagt flere administrative opgaver og et mere omfattende tilsyn. Forslaget
om at indføre gebyrfinansiering på gods- og bustilladelser indgår ikke i lovforslaget, der
implementerer EU’s Vejpakke
1
, og som et bredt flertal af Folketinget har vedtaget tidligere på året.
Hvis regeringen ønsker at finansiere nye Vejpakke-opgaver via gebyret, burde det have indgået i
behandlingen af lovforslaget, så samtlige partierne bag havde haft mulighed for at tage stilling til
finansieringsspørgsmålet i en åben debat i Folketinget. Det nuværende forslag efterlader branchen
med et indtryk af, at regeringen bevidst er gået efter at finde finansiering til nye Vejpakke-opgaver
på bagkant af vedtagelsen af lovforslaget blandt en smallere kreds af partier, der ikke i samme
omfang kerer sig om vognmandserhvervets økonomiske rammevilkår og konkurrenceevne.
1
L 62 (2021-22)