Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 387
Offentligt
UDKAST
Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del - Bilag 387
Offentligt
Skatteministeriet
Udkast
J.nr. 2021-119
Forslag
til
Lov om vejafgift
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1.
Der svares afgift til statskassen efter bestemmelserne i denne lov for
lastbiler og køretøjskombinationer, som benyttes til godstransport, og som
har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover.
Stk. 2.
Fritaget for afgift efter denne lov er:
1) Køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige redningsberedskab.
2) Køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsop-
gaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, og køretøjer, som
tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke an-
vendes erhvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder.
3) Køretøjer, der tilhører politiet.
4) Køretøjer, der tilhører vejvæsenerne.
Stk. 3.
En forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk. 2 er, at køre-
tøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de formål, der er nævnt i stk.
2.
Stk. 4.
For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om
kombinationen er fritaget for afgift i medfør af stk. 2.
§ 2.
De i § 1, stk. 1, nævnte køretøjer er afgiftspligtige efter denne lov ved
færdsel på de i bilag 1 oplistede veje.
Kapitel 2
Afgiftspligten
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
§ 3.
Afgiftspligten påhviler den registrerede ejer af køretøjet. Hvis der både
er registreret en bruger og ejer af køretøjet, påhviler afgiftspligten dem
begge.
Stk. 2.
Afgiftspligtige vedrørende et køretøj hæfter solidarisk for betaling
af afgiften.
§ 4.
Der svares afgift ved færdsel med et afgiftspligtigt køretøj på det af-
giftsbelagte vejnet, jf. §§ 1 og 2. Afgiften fastsættes på baggrund af den
fulde længde af den tilbagelagte strækning på det afgiftsbelagte vejnet målt
i kilometer, jf. § 2, og ud fra en vejafgiftssats pr. kilometer fastsat i overens-
stemmelse med § 5.
Stk. 2.
Den tilbagelagte strækning på afgiftspligtige veje, jf. stk. 1, opgøres
som den samlede længde i kilometer af de vejsegmenter, som det afgiftsbe-
lagte køretøj er indkørt på, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Et vejsegment defineres som en vejstrækning mellem to vejknude-
punkter. Et vejknudepunkt udgøres af et vejkryds, en rundkørsel eller en
landegrænse.
Stk. 4.
Der er ikke pligt til at svare vejafgift, hvis der alene er indkørt på et
vejsegment i forbindelse med krydsning af en afgiftspligtig vejstrækning,
men hvor der ikke herudover foretages kørsel herpå.
Stk. 5.
Hvis der er indkørt på samme vejsegment to eller flere gange inden
for 24 timer, uden at der er indkørt på andre afgiftspligtige vejsegmenter i
den mellemliggende periode, medtages segmentet kun én gang i den sam-
lede opsummering af antallet af kørte kilometer.
Stk. 6.
For de vejsegmenter, der i bilag 1 er markeret som helt eller delvist
placeret i geografiske områder, hvor der er oprettet miljøzoner efter reglerne
i kapitel 2 f i lov om miljøbeskyttelse, svares et tillæg til afgiften. Tillægget
beregnes efter satserne i § 5, stk. 2.
Kapitel 3
Afgiftssatserne
§ 5.
Der afregnes for lastbiler og køretøjskombinationer efter de emissi-
onsklasser, der følger af artikel 7 ga i direktiv 1999/62/EF med senere æn-
dringer for så vidt angår afgifter på køretøjer for benyttelse af visse infra-
strukturer:
1) I CO
2
-emissionsklasse 1 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 1,14 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 1,27 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 1,37 kr. pr. km.
2
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
2) I CO
2
-emissionsklasse 2 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 1,02 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 1,14 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 1,23 kr. pr. km.
3) I CO
2
-emissionsklasse 3 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,89 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 1,01 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 1,09 kr. pr. km.
4) I CO
2
-emissionsklasse 4 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,59 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,67 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,71 kr. pr. km.
5) I CO
2
-emissionsklasse 5 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,20 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,20 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,20 kr. pr. km.
Stk. 2.
Ved kørsel på afgiftspligtige vejsegmenter, som helt eller delvist er
placeret inden for miljøzoner, jf. § 4, stk. 5, lægges der følgende beløb til
satserne i stk. 1 for lastbiler og køretøjskombinationer m.v.:
1) I CO
2
-emissionsklasse 1 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,16 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,17 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,19 kr. pr. km.
2) I CO
2
-emissionsklasse 2 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,16 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,17 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,19 kr. pr. km.
3) I CO
2
-emissionsklasse 3 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,16 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,17 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,19 kr. pr. km.
4) I CO
2
-emissionsklasse 4 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,16 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,17 kr. pr. km.
3
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
c. over 32.000 kg: 0,19 kr. pr. km.
5) I CO
2
-emissionsklasse 5 med en tilladt totalvægt på:
a. 12.000-17.999 kg: 0,15 kr. pr. km.
b. 18.000-32.000 kg: 0,16 kr. pr. km.
c. over 32.000 kg: 0,19 kr. pr. km.
Stk. 3.
For køretøjer, der er registreret som trækkraft for en eller flere på-
hængs- eller sættevogne, fastsættes afgiften efter den totalvægt for det sam-
lede vogntog, der giver det højeste afgiftsbeløb.
Kapitel 4
Sund- og Bælt Holding A/S, udbydere af vejafgiftstjenester m.v.
§ 6.
Sund og Bælt Holding A/S opkræver på vegne af staten gennem salg
af rutebilletter vejafgifter efter denne lov, jf. § 8, jf. dog stk. 2. Sund og Bælt
Holding A/S skal senest den 20. i måneden efter den måned, hvor rutebillet-
ten blev solgt, afregne vejafgiften til told- og skatteforvaltningen. Inden for
samme frist skal Sund og Bælt Holding A/S til told- og skatteforvaltningen
indsende oplysninger om de solgte rutebilletter, med henblik på at told- og
skatteforvaltningen kan kontrollere det opkrævede og det afregnede beløb.
Stk. 2.
Sund og Bælt Holding A/S opkræver på vegne af staten vejafgifter
efter denne lov ved anvendelse af køretøjsudstyr, jf. § 7. Ved anvendelse af
køretøjsudstyr udsteder udbyderen af vejafgiftstjenester (EETS-udbyderen)
faktura i Sund og Bælt Holding
A/S’ navn
med henblik på opkrævning af
afgift efter denne lov. Betaling af afgift kan dog kun ske med frigørende
virkning til udbyder. Sund og Bælt Holding A/S er berettiget til at opkræve
betaling fra en udbyder for alle registrerede vejafgifter, uanset om udbyder
har modtaget betaling.
Stk. 3.
Udbyderen afregner de efter stk. 2 registrerede vejafgifter til Sund
og Bælt Holding A/S på de vilkår, der fremgår af den kontrakt, som udby-
deren og Sund og Bælt Holding A/S har indgået. Sund og Bælt Holding A/S
og udbyderen kan udveksle og behandle nødvendige oplysninger, når det er
nødvendigt for beregning, opkrævning og afregning efter denne lov. Sund
og Bælt Holding A/S afregner senest den 20. i måneden efter den måned,
hvor den afgiftspligtige kørsel blev registreret, vejafgiften til told- og skat-
teforvaltningen. Inden for samme frist skal Sund og Bælt Holding A/S til
told- og skatteforvaltningen indsende oplysninger om de registrerede af-
giftspligtige kørsler, med henblik på at told- og skatteforvaltningen kan kon-
trollere, om der er overensstemmelse mellem de registrerede vejafgifter og
det afregnede beløb.
4
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Stk. 4.
Sund og Bælt Holding A/S fører kontrol med, at reglerne om af-
giftspligt efter denne lov overholdes. Kontrollen foretages digitalt, hvorfor
køretøjet ikke bringes til standsning (digital håndhævelse).
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen skal på anmodning fra Sund og Bælt
Holding A/S videregive navn, bopælsadresse og eventuelt cvr-nummer for
ejeren eller brugeren af et afgiftspligtigt køretøj, samt oplysninger om iden-
tifikationsnummer, registreringsnummer, tilladt totalvægt og emissions-
klasse, som disse oplysninger fremgår af Køretøjsregisteret, med henblik på,
at Sund og Bælt Holding A/S kan udføre de opgaver, der følger af stk. 4.
Stk. 6.
Told- og skatteforvaltningen skal endvidere på anmodning fra Sund
og Bælt Holding A/S videregive oplysninger om udenlandske køretøjer efter
reglerne i kapitel VIII i direktiv 2019/520 med henblik på, at Sund og Bælt
Holding A/S kan udføre de opgaver, der følger af stk. 4.
Stk. 7.
Forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens § 17, stk. 1, gælder
for Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver
efter stk. 1-6. For-
valtningslovens regler om partshøring finder dog ikke anvendelse ved de
afgørelser om afgiftsopkrævning, som selskabet træffer efter §§ 7 og 8.
Stk. 8.
Skatteministeren kan efter forhandling med transportministeren
fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger om afgiftspligtige
personer og afgiftspligtige køretøjer mellem Færdselsstyrelsen og Sund og
Bælt Holding A/S og behandling af disse oplysninger.
Stk. 9.
Skatteministeren kan efter forhandling med transportministeren
fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om opgavevaretagelsen, her-
under om regnskabsaflæggelse, godkendelse af kontrolstrategi og udveks-
ling og behandling af data.
Kapitel 5
Køretøjsudstyr
§ 7.
Vejafgift opkræves elektronisk, hvis der til det afgiftspligtige køretøj
er tilknyttet køretøjsudstyr på baggrund af en indgået kontrakt mellem en
fysisk eller juridisk person (trafikant) og en EETS- udbyder af køretøjsud-
styret, der har indgået aftale med Sund og Bælt Holding A/S. Ejeren har
pligt til at sørge for, at køretøjsudstyret er aktiveret under kørsel i Danmark.
Hvis der er registreret en bruger af køretøjet, har denne dog pligten.
Stk. 2.
Afgiften beregnes af Sund og Bælt Holding A/S ud fra de kørsels-
data, der indsamles under kørslen gennem køretøjsudstyret.
Kapitel 6
Rutebillet
5
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
§ 8.
Ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj, hvor der ikke er tilknyttet
køretøjsudstyr, jf. § 7, eller hvor køretøjsudstyret er uvirksomt, skal afgifts-
betaling ske ved, at ejeren eller brugeren eller føreren køber en elektronisk
rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet påbegyndes. Rutebillet-
ten udbydes af Sund og Bælt Holding A/S.
Stk. 2.
Betaling for rutebilletten udgør afgiftsbetaling for inden for en gyl-
dighedsperiode på 24 timer at gennemkøre en angivet rute på den afgiftsbe-
lagte vejstrækning i et afgiftsbelagt køretøj, jf. § 1.
Stk. 3.
Ved køb af rutebillet skal oplyses:
1) Navn og bopælsadresse og eventuelt cvr-nummer på de afgiftsplig-
tige personer, jf. § 3.
2) Oplysninger for dansk og udenlandsk registrerede køretøjer, som
disse oplysninger fremgår af køretøjets registreringsattest, om natio-
nalitetsmærke, køretøjets identifikationsnummer, registreringsnum-
mer, tilladt totalvægt og CO
2
-emissionsklasse.
3) Et begyndelsestidspunkt for kørsel på det afgiftspligtige vejnet (gyl-
dighedsperiodens begyndelse).
4) Den planlagte rute på afgiftspligtigt vejnet.
5) Oplysningerne fra et gyldigt betalingsmiddel.
Stk. 4.
Der kan foretages ændring i de i stk. 3 nævnte oplysninger indtil
gyldighedsperiodens begyndelsestidspunkt, jf. dog stk. 5. Inden for samme
frist kan rutebilletten annulleres.
Stk. 5.
Senest 24 timer efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperiode
skal den på forhånd oplyste forventede rute, jf. stk. 3, nr. 4, ændres til den
faktiske rute, hvis der er forskel. Pligten til at gøre dette påhviler den afgifts-
pligtige, jf. § 3.
Stk. 6.
Ændres en rute efter stk. 4 eller 5, sker der efteropkrævning af for
lidt indbetalt afgift eller refusion af for meget indbetalt afgift. Sund og Bælt
Holding A/S kan modregne eventuelle krav på efterbetaling i krav på tilba-
gebetaling af for meget opkrævet afgift efter denne lov.
Stk. 7.
Medmindre lavere emissionsklasse oplyses i forbindelse med køb
af rutebillet, kategoriseres det afgiftspligtige køretøj under den højeste emis-
sionsklasse, jf. § 5.
Stk. 8.
Skatteministeren kan efter forhandling med transportministeren
fastsætte nærmere regler om den konkrete betaling for rutebilletter, ændring
af en rute samt efteropkrævning og refusion.
Kapitel 7
Afgiftens beregning, opkrævning og betaling
6
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
§ 9.
Hvor der er købt en rutebillet, jf. § 8, beregner Sund og Bælt Holding
A/S afgiften på grundlag af den angivne kørsel på de afgiftsbelagte vejseg-
menter, jf. § 2, udregnet efter satserne i § 5.
Stk. 2.
Betalingen for købet af rutebillet sker samtidig med købet.
§ 10.
Ved opkrævning af beløb efter denne lov finder opkrævningslovens
§§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket betaling tilsvarende anvendelse.
Kapitel 8
Klageadgang, delegation og tilsyn
§ 11.
Afgørelse om ansættelse af afgift efter denne lov eller regler, der er
fastsat med hjemmel i loven, kan indbringes for transportministeren.
Stk. 2.
Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt.
Stk. 3.
Transportministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til
at klage over afgørelser, der er truffet efter denne lov.
§ 12.
Klage til transportministeren indgives skriftligt til Sund og Bælt Hol-
ding A/S, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Klager over afgifter, der er opkrævet via en EETS-udbyder, jf. § 7,
indgives til EETS-udbyderen, med henblik på at denne tager stilling til, om
den påklagede afgift beror på fejl eller lignende forhold hos udbyderen.
Konstaterer EETS-udbyder, at den påklagede afgift ikke beror på egne for-
hold, videresender EETS-udbyderen senest 3 uger efter klagens modtagelse
klagen til Sund & Bælt Holding A/S’ videre behandling, jf. stk. 3.
Stk. 3.
Sund og Bælt Holding A/S skal, hvis Sund og Bælt Holding A/S vil
fastholde afgørelsen, snarest efter klagefristens udløb videresende klagen til
transportministeren. Klagen skal ved videresendelse være ledsaget af den
påklagede afgørelse, eventuelle relevante dokumenter, der er indgået i sa-
gen, og en udtalelse fra Sund og Bælt Holding A/S med Sund og Bælt Hol-
ding A/S’ bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Stk. 4.
Når Sund og Bælt Holding A/S videresender klagen til transportmi-
nisteren, sender Sund og Bælt Holding A/S samtidig en kopi af sin udtalelse
til klager med en frist på 3 uger fra modtagelsen for at afgive bemærkninger
til transportministeren.
Stk. 5.
En klage har ikke opsættende virkning.
§ 13.
Transportministeren kan bemyndige en myndighed under ministeriet
til at udøve de beføjelser, som er tillagt ministeren i denne lov.
7
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Stk. 2.
Transportministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af
en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til efter stk. 1, ikke
skal kunne indbringes for ministeren eller anden administrativ myndighed.
§ 14.
Søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller regler, der fastsæt-
tes i medfør af loven, skal være anlagt senest 6 måneder efter, at afgørelsen
er meddelt klager.
§ 15.
Transportministeren fører tilsyn med forvaltningen af de dele af vej-
afgiftsordningen, som varetages af underordnede myndigheder eller selska-
ber på Transportministeriets område.
Kapitel 9
Straffebestemmelser
§ 16.
Den, der overtræder § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 8, stk. 5, straffes
med bøde, uanset om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågældende som
forsætlig eller uagtsom.
Stk. 2.
Overtrædelsen, jf. stk. 1, anses for at være begået af den registrerede
ejer af køretøjet. Hvis der er registreret en bruger af køretøjet, anses over-
trædelsen dog for at være begået af denne.
Stk. 3.
Overtrædelsen anses ikke for at være begået af den registrerede ejer
eller bruger, jf. stk. 2, hvis en anden ved brugstyveri, berigelseskriminalitet
eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på gernings-
tidspunktet.
Stk. 4.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar
efter reglerne i straffelovens kapitel 5.
§ 17.
I sager om overtrædelse af § 16, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller
§ 8, stk. 5, kan Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg tilkendegive, at sagen kan
afgøres uden retslig forfølgning, hvis den afgiftspligtige erklærer sig skyldig
i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist,
der efter begæring kan forlænges at betale en i bødeforelægget angivet bøde.
Retsplejelovens § 752 finder tilsvarende anvendelse i disse sager.
Stk. 2.
Retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, om krav til ind-
holdet af et anklageskrift finder tilsvarende anvendelse på bødeforelæg efter
stk. 1.
Stk. 3.
Vedtager sigtede bøden, bortfalder videre strafferetlig forfølgning.
Stk. 4.
En tilkendegivelse efter stk. 1 kan gives, hvis overtrædelsen konsta-
teres i forbindelse med en kontrol af afgiften, jf. § 6, stk. 5, medmindre der
8
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
inden for de seneste 24 timer er konstateret en overtrædelse for det samme
køretøj, og dette medfører en tilkendegivelse, jf. stk. 1.
Kapitel 11
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
§ 18.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-17 har virkning fra den 1. januar 2025.
Stk. 3.
Regeringen bemyndiges til på Danmarks vegne at opsige Aftale om
Opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje
af 9. februar 1994 til den 1. januar 2025.
Stk. 4.
Fra og med den 1. januar 2024 reduceres afgiftssatserne i § 3 i lov
om afgift af vejbenyttelse med 1/366 for hver i kalenderåret påbegyndt dag.
Stk. 5.
Eurovignetter vil ikke have gyldighed i Danmark fra og med den 1.
januar 2025.
Stk. 6.
Lov om afgift af vejbenyttelse, jf. bekendtgørelse nr. 174 af 21. fe-
bruar 2020, ophæves ved udgangen af 31. december 2024.
Kapitel 12
Territorialbestemmelse
§ 19.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
9
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Indholdsfortegnelse
1. Indledning
2. Lovforslagets baggrund
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af en kilometerbaseret vejafgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Eurovignettedirektivet
3.1.1.2. Vejbenyttelsesafgiftsloven
3.1.1.3. Miljøzoner
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Omfattede køretøjer
3.1.3.2. Køretøjer, der er fritaget for afgift
3.1.3.3. Det omfattede vejnet og principperne for fastlæggelsen af vejnettet
3.1.3.4. Længden af strækningen kørt på det afgiftspligtige vejnet
3.1.3.4.1. Køretøjsudstyr
3.1.3.4.2. Rutebilletter
3.1.3.5. Administration af ordningen med en kilometerbaseret vejafgift
3.1.3.5.1. Sund og Bælt Holding A/S
3.1.3.5.2. EETS- udbyder
3.1.3.6. Kontrol med ordningen og straffebestemmelser
3.1.3.6.1. Betinget objektivt ansvar
10
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
3.1.3.6.2. Administrativt bødeforelæg
3.1.3.7. Klageadgang mv.
3.1.3.8.
Fastsættelse af regler om Sund og Bælt Holding A/S’ opgavevare-
tagelse og tilsyn m.v.
3.2 Danmarks udtræden af Eurovignettesamarbejdet
3.2.1. Gældende ret
3.2.2. Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det of-
fentlige
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.1.1. Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
5.1.2. Afgiftsgrundlaget
5.1.3. Adfærdsmæssige effekter ved en kilometerbaseret vejafgift
5.1.4. Samfundsøkonomiske effekter ved en kilometerbaseret vejafgift
5.1.5. Skatteudgift
5.1.6. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
5.1.7. Økonomiske konsekvenser for borgerne
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.7. Administrative
konsekvenser for borgerne
8. Klimamæssige konsekvenser
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
11
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Eurovignettedirektivet og aftale af 9. februar 1994 om en fælles vej-
benyttelsesafgift for lastbiler m.v. på 12.000 kg eller derover.
10.2. EETS-direktivet
10.3 Notifikation af Kommissionen
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
12. Sammenfattende skema
12
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
1. Indledning
Den grønne omstilling af den tunge vejtransport er et vigtigt og nødvendigt
skridt på vejen til realisering af klimalovens mål om 70 pct. drivhusgasre-
duktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050. En ny kilometerbaseret og CO
2
-
differentieret vejafgift for visse lastbiler bidrager til denne omstilling.
Hertil kommer, at afgifter på lastbiltrafik i dag er fastsat betydeligt under de
samfundsøkonomiske omkostninger, som opstår f.eks. gennem lastbilernes
slid på infrastrukturen, ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og
udledning af CO
2
.
Med dette lovforslag foreslås der en kilometerbaseret vejafgift for lastbiltra-
fik, der er CO
2
-differentieret efter lastbilernes udledning. Den gældende lov
på området, lov om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven) inde-
holder ikke i samme grad en incitamentsstruktur, der begrænser den tunge
vejtransport, da der er tale om en periodebaseret afgift, hvor der ikke er sam-
menhæng mellem kørselsforbrug og afgiftsbetaling. Med lovforslaget fore-
slås i højere grad en afgiftsbetaling ud fra et forureneren-betaler-princip.
Lovforslaget indebærer endvidere, at Danmark udtræder af det nuværende
Eurovignettesamarbejde, som er et samarbejde mellem Danmark, Luxem-
bourg, Nederlandene og Sverige om en fælles ordning for en periodebaseret
vejbenyttelsesafgift. Regeringen meddeler således de øvrige aftaleparter i
samarbejdet, at Danmark opsiger aftalen og indleder processen om udtræ-
delse af samarbejdet.
2. Lovforslagets baggrund
Ved aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Soci-
alistisk Folkeparti og Enhedslisten om Grøn omstilling af vejtransporten af
4. december 2020 blev aftalepartierne enige om, at Danmark fra 2025 træder
ud af Eurovignettesamarbejdet med henblik på indførelse af en kilometer-
baseret vejafgift for lastbiler over 12.000 kg.
Denne aftale er fulgt op af aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
af 24. juni 2022 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre,
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.
Af aftalen fremgår blandt andet, at Danmark fra 1. januar 2025 skal træde
ud af Eurovignettesamarbejdet og erstatte den med en kilometerbaseret vej-
afgift for lastbiler. Aftalepartierne er enige om, at en kilometerbaseret vej-
afgift skal differentieres mest muligt efter lastbilernes CO
2
-udledning. Der
13
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
er således tale om en maksimal differentiering inden for EU-rettens rammer
for på den måde at skabe de største incitamenter til den grønne omstilling
og derved maksimere de forventede CO
2
-reduktioner.
Aftalepartierne er desuden enige om at forhøje afgiftssatsen for kørsel i de
byområder, hvor der i dag er etableret miljøzoner. En forhøjelse af satserne
i miljøzonerne afspejler, at mange borgere i disse områder er ekstra ekspo-
neret for luftforurening og støj fra lastbiltrafikken og færdselsuheld, hvor
den tunge trafik er involveret. De forhøjede afgiftssatser i miljøzonerne
medvirker til at øge vejafgiftsordningens samfundsøkonomiske gevinster.
Aftalepartierne er enige om, at den nye vejafgiftsordning skal omfatte last-
biler og vogntog (lastbiler med påhængs- eller sættevogn) til godstransport
med en tilladt totalvægt på 12.000 kg og derover. Derved vil der som ud-
gangspunkt gælde de samme afgrænsninger, som gør sig gældende i den
gældende periodebaserede vejbenyttelsesafgift.
Aftalepartierne er herudover enige om, at lastbiler med en tilladt totalvægt
mellem 3.500 og 12.000 kg til godstransport skal omfattes af vejafgiftsord-
ningen fra og med den 1. januar 2027, og at lastbilerne i denne vægtkategori
fra dette tidspunkt skal betale vægtafgift efter samme skala som lastbiler,
der i dag er omfattet af vejbenyttelsesafgiften svarende til EU-minimums-
satser.
Aftalepartierne er desuden enige om, at det afgiftsbelagte vejnet i 3 år fra og
med den 1. januar 2025 skal inkludere statsvejnettet (ca. 4.500 km herunder
ca. 1.300 km motorveje) og dele af det kommunale vejnet (ca. 3.300 km,
herunder ca. 1.000 km i miljøzoner). Med lovforslaget foreslås denne del af
aftalen udmøntet.
Det er endvidere aftalt at udvide det afgiftspligtige vejnet fra og med den 1.
januar 2028, så det herefter kommer til at omfatte hele det offentlige vejnet,
der har en udstrækning på i alt ca. 75.000 km. Denne faseopdeling skal ses
i sammenhæng med implementeringsmæssige hensyn, der taler for at ud-
rulle ordningen til en mindre del af vejnettet og drage nyttige erfaringer her-
fra, inden der sker udvidelse til hele det offentlige vejnet. Denne del af afta-
len udmøntes ikke med lovforslaget. Der vil blive fremsat lovforslag med
henblik på udmøntning af denne del af aftalen på et senere tidspunkt.
Den foreslåede kilometerbaserede vejafgift skønnes samlet set at medføre
en CO
2
-reduktion på ca. 0,2 mio. ton i 2025 og ca. 0,3 mio. ton i 2030.
14
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
3. Lovforslagets hovedpunkter
3.1. Indførelse af en kilometerbaseret vejafgift
3.1.1. Gældende ret
3.1.1.1. Eurovignettedirektivet
Området for afgifter på køretøjer for benyttelse af vejinfrastrukturer er et
harmoniseret område indenfor EU, og siden 1993 er der gennemført EU-
direktiver om vejbenyttelsesafgifter, heriblandt (EØF) 93/89 af 25. oktober
1993, der efterfølgende blev erstattet af direktiv (EF) 1999/62 af 17. juni
1999 (Eurovignettedirektivet), som senest er ændret ved direktiv (EU)
2022/362 af 24. februar 2022.
Det tilkommer medlemsstaterne selv at træffe beslutning om indførelse af
vejafgifter på deres område. Hvis en medlemsstat vælger at indføre og op-
kræve afgifter, skal dette dog ske efter de regler, der er fastsat i Eurovignet-
tedirektivet. Formålet med dette er at sikre, at der ikke ved pålæg af vejaf-
gifter finder direkte eller indirekte forskelsbehandling sted, der fører til kon-
kurrenceforvridning mellem transportvirksomheder.
Eurovignettedirektivet indeholder en detaljeret regulering af medlemsstater-
nes opkrævning af kørselsafgifter på tunge godskøretøjer over 3.500 kg,
som benytter motorvejsnettet. Direktivet opstiller blandt andet rammerne
for, hvilke omkostningselementer, der må medtages i den beregning, som
fastlægger den maksimale gennemsnitlige afgiftssats, og indeholder ram-
merne for differentieringsparametre for afgiftssatsen. Selvom Eurovignette-
direktivet hovedsageligt regulerer motorvejsnettet, er dette ikke til hinder
for medlemsstaternes udvidelse af det afgiftsbelagte vejnet til øvrige dele af
statsvejenettet og til kommunale veje.
På sådanne dele af vejnettet er direktivets specifikke regler, f.eks. om fast-
sættelse af satser, ikke gældende. I disse tilfælde er der dog mere generelle
bestemmelser om, at afgifterne ikke må indebære forskelsbehandling af den
internationale trafik eller konkurrenceforvridning mellem virksomheder.
Med den seneste ændring af Eurovignettedirektivet er der åbnet op for med-
lemsstaternes mulighed for regulering af vejafgift med en række nye frivil-
lige og obligatoriske bestemmelser.
Det fremgår blandt andet af ændringsdirektivet, at tunge køretøjer som følge
af deres betydelige indvirkning på vejinfrastrukturen og deres bidrag til luft-
forurening bør være omfattet af nøjagtige afgiftssystemer. Med henblik på
15
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
at fremme renere og mere effektiv transport bør tidsbaserede brugsafgifter
gradvist udfases på det transeuropæiske hovedtransportnet under hensynta-
gen til de trafikale behov, da dette net indeholder de strategisk vigtigste knu-
depunktet og forbindelser i det transeuropæiske transportnet.
Direktivet bygger på princippet om, at brugeren og forureneren betaler. Det
fremgår således, at det er nødvendigt at sikre, at afgifterne for eksterne om-
kostninger fortsat afspejler omkostningerne ved luftforurening, støj og kli-
maændringer forårsaget af tunge køretøjer så nøjagtigt som muligt, uden at
afgiftssystemet gøres unødigt kompliceret, for at fremme anvendelsen af de
mest energieffektive køretøjer og bevare incitamenternes effektivitet og
holde differentieringen af vejafgifter ajour. Det følger endvidere af direkti-
vets artikel 7c, at medlemsstaterne kan opretholde eller indføre en afgift for
eksterne omkostninger, der vedrører omkostninger ved trafikbaseret luft- el-
ler støjforurening,
trafikbaserede CO₂-emissioner
eller enhver kombination
heraf.
Hvor der hidtil for ordninger for tunge godskøretøjer har eksisteret en und-
tagelsesmulighed for opkrævning af afgift for lastbiler fra og med 3.500 til
12.000 kg, udfases denne undtagelsesmulighed gældende fra 5 år efter
ikrafttrædelsen af ændringsdirektivet. Undtagelsesmuligeden vil således op-
høre fra den 24. marts 2027, hvorefter det vil være obligatorisk at omfatte
lastbiler med en tilladt totalvægt fra og med 3.500 til 12.000 kg. Herudover
vil medlemsstaterne fremadrettet have mulighed for at indføre vejafgift for
lette køretøjer (blandt andet person- og varebiler) og tunge køretøjer til an-
det end godstransport (køretøjer til specielle anvendelser og busser).
3.1.1.2. Vejbenyttelsesafgiftsloven
Vejbenyttelsesafgift opkræves i dag efter lov nr. 956 af 25. november 1994
om afgift af vejbenyttelse (vejbenyttelsesafgiftsloven). Loven indgår som
led i opfyldelsen af aftalen om Eurovignettesamarbejdet mellem Danmark,
Tyskland, Nederlandene, Belgien og Luxembourg af 9. februar 1994. Med
loven blev der samtidig givet samtykke til ratifikation af aftalen, jf. grund-
lovens § 19, stk. 1. Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2 og pkt. 10.1 om Euro-
vignettesamarbejdet.
I forbindelse med loven er der indført et register for køretøjer, Køretøjsre-
gisteret, der administreres af Motorstyrelsen. Alle danske køretøjer skal re-
gistreres i køretøjsregisteret, før de tages i brug på færdselslovens område.
For nye køretøjer sker dette via nummerpladeoperatører (f.eks. en synshal).
16
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Registrering af brugte køretøjer sker ved syn, jf. § 19 i bekendtgørelse nr.
2114 af 25. november 2021 om godkendelse og syn af køretøjer.
Loven regulerer afgiftsopkrævningen af lastbiler m.v. med en tilladt total-
vægt på 12.000 kg eller derover for benyttelse af vejnettet, der nærmere er
defineret i lovens §§ 5-7. Afgiften betales for retten til benyttelse af vejnettet
og gælder såvel danske som udenlandske lastbiler. Afgiften dækker anven-
delse af hele eller visse dele af vejnettet i de respektive lande, og i Danmark
skal afgiften betales inden anvendelse af motorvejsnettet, jf. lovens § 7, stk.
1. For danske køretøjer betales afgiften for benyttelse af det danske vejnet,
jf. lovens § 5, stk. 1.
Efter loven fastsættes vejafgiften for de afgiftsbelagte køretøjer på grundlag
af to forhold: Afgiftsperioden og afgiftssatsen.
Afgiftsperioden afhænger af, om køretøjet er dansk registreret eller hjem-
mehørende i udlandet. Således er dansk registrerede køretøjers afgiftsperi-
ode altid 1 år, og afgiften indbetales til Skatteforvaltningen ved indregistre-
ringen og efterfølgende afgiftsperioder sammen med vægtafgiften, hvor-
imod udenlandske køretøjers afgiftsperiode bestemmes efter varigheden af
den ønskede vejbenyttelse i dage, uger, måneder og maksimalt år.
Afgiftssatsen fastslås ud fra køretøjets udstødningsklasse (emissionsklasse)
og antal aksler. Differentieringen sker på grundlag af de udstødningsnormer,
der er fastsat i bilaget til direktiv (EØF) 88/77 af 3. december 1987 som
ændret ved direktiv (EØF) 91/452 af 1. oktober 1991. De fastsatte udstød-
ningsnormer beregnes som EURO I og II og har til formål at begrænse ud-
stødning af forurenende luftarter fra dieselmotorer. I 2009 overgik regule-
ringen fra direktivform til forordninger. EURO VI blev således indført ved
forordning 595/2009.
De fastsatte udstødningsnormer beregnes efter EURO I -VI-kategorierne og
er afhængige af, om et køretøj opfylder kravene i de fastsatte EURO-normer
eller ikke. De ældste og mest forurenende køretøjer, dvs. dem, der ikke op-
fylder nogen EURO-norm, afgiftsbelægges efter de højeste satser.
Når afgiften, som fastsat efter udstødningsklasse og antallet af aksler er be-
talt, gives der adgang til vejbenyttelsen i aftalelandene inden for det tidsrum,
der er betalt for. Afgiften skal være betalt inden kørsel på de omhandlede
veje og kan ikke overføres til et andet køretøj.
17
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Kontrollen med afgiftsordningen følger af lovens § 13 og foretages af poli-
tiet, der på afgiftsbelagte veje i Danmark kan standse køretøjer, der er af-
giftsbelagte, med henblik på at tilse, om afgift er registreret og betalt. Kon-
trollen vil typisk ske i forbindelse med kontrol af andre lovbestemmelser,
f.eks. om køre- og hviletid eller tilladt totalvægt. Køretøjet kan tilbagehol-
des af politiet, indtil afgifts- og bødebeløb og sagsomkostninger er betalt,
eller der er stillet sikkerhed for betalingen.
I henhold til lovens §14, straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt af-
giver urigtige eller vildledende oplysninger til brug ved 1) afgørelse af, om
der skal svares afgift af et køretøj, 2) beregning af afgiftens størrelse eller 3)
afgørelse om afgiftsfritagelse eller refusion af afgift vedrørende den perio-
debaserede vejbenyttelsesafgift.
Det følger ligeledes af loven, at der kan fastsættes straf i form af bøde til
den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelser i forskrif-
ter, der udstedes i medfør af loven. Der er dog ikke udstedt sådanne.
Straffebestemmelsen i lovens § 14 gælder også for selskaber m.v. (juridiske
personer).
Bødeniveauerne ligger i disse sager ved overtrædelse af de gældende regler
om vejbenyttelsesafgift på en bøde i førstegangstilfælde på 2.500 kr., i an-
dengangstilfælde en bøde på 5.000 kr., i tredjegangstilfælde en bøde på
7.500 kr., i fjerdegangstilfælde en bøde på 10.000 kr., i femtegangstilfælde
en bøde på 12.500 kr., i sjettegangstilfælde en bøde på 15.000 kr. og i sy-
vendegangstilfælde eller herover en bøde på 15.000 kr.
Hvis flere lastbiler fra samme vognmandsvirksomhed inden for samme
døgn anvendes i forbindelse med overtrædelser af loven, behandles sagerne
som flere forhold til samtidig pådømmelse, uanset at der er sket vedtagelse
af bødeforlæg tidligere inden for døgnet. Det betyder, at alle overtrædelser
konstateret inden for det pågældende døgn, betragtes som førstegangstil-
fælde (forudsat at virksomheden ikke tidligere er fundet skyldig i en sådan
overtrædelse) og afgøres med en bøde på 2.500 kr. per lastbil. Såfremt
samme eller andre lastbiler fra den pågældende vognmandsvirksomhed
f.eks. bringes til standsning, og der i den forbindelse udstedes et bødefore-
læg inden for det efterfølgende døgn, vil der derimod være tale om anden-
gangstilfælde (hvis der er sket vedtagelse af bødeforlæg i døgnet forinden)
med den følge, at bøden bør fastsættes til 5.000 kr. per lastbil for det andet
døgn.
18
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Hvis virksomheden tidligere er straffet flere gange, men fejlagtigt ikke har
modtaget forhøjede bøder, fastsættes bøden på grundlag af det faktiske antal
relevante forstraffe uden hensyn til udmålingen af de tidligere bøder.
Det gældende bødesystem er baseret på politiets kontrol og den almindelige
strafferetlige betingelse om tilregnelse.
3.1.1.3. Miljøzoner
I miljøbeskyttelsesloven er der fastsat regler om, at kommunalbestyrelserne
i København, Frederiksberg, Aarhus, Aalborg og Odense kan beslutte at
etablere miljøzoner i større sammenhængende byområder, jf. lovbekendtgø-
relse nr. 100 af 19. januar 2022 (miljøbeskyttelsesloven) § 15 a, hvor der er
betydelig trafik med lastbiler eller busser, der er drevet af en motor med
kompressionstænding, og som er indregistreret med en tilladt totalvægt på
mere end 3.500 kg, jf. § 15 b. Målet med miljøzone er at sikre renere luft til
borgerne, ved at indføre krav til tunge køretøjers udledning af partikler.
Kommunalbestyrelsen i andre kommuner kan efter forudgående tilladelse
fra miljøministeren træffe bestemmelse om etablering af miljøzoner i større
sammenhængende byområder, hvor der er betydelig trafik med de nævnte
køretøjer. For at en tilladelse kan meddeles, skal grænseværdier for parti-
kelforurening være overskredet.
Kommunalbestyrelsen offentliggør afgørelser om miljøzoner, herunder om
etablering af en miljøzone, om udvidelse af en miljøzone, om, at yderligere
køretøjstyper skal være omfattet af en miljøzone, om indskrænkning af
en miljøzone, om omlægning af transitruter i en miljøzone og om ophævelse
af en miljøzone. Der skal gå mindst 14 måneder fra offentliggørelsen af
kommunalbestyrelsens afgørelse om etablering eller geografisk udvidelse af
en miljøzone til det tidspunkt, hvor miljøzonen har virkning, jf. miljøbe-
skyttelseslovens § 15 a, stk. 6.
For yderligere om miljøzoner henvises til lov nr. 358 af 6. juni 1991 om
miljøbeskyttelse med senere ændringer (miljøbeskyttelsesloven).
Sund og Bælt Holding A/S varetager opgaver vedrørende kontrol af køretø-
jer i miljøzoner. Det er Miljøstyrelsen, der er udpeget som relevant kontrol-
myndighed.
19
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Sund og Bælt Holding A/S kan i medfør af lov nr. 172 af 27. februar 2019
og lov nr. 808 af 9. juni 2020 foretage aktiviteter med henblik på at forbe-
rede en opgave vedrørende regulering af vejtrafik, herunder i relation til vej-
afgiftsordninger, miljøzoneordninger og betalingshåndtering samt informa-
tion om disse. Sund og Bælt Holding A/S kan endvidere efter transportmi-
nisterens beslutning igangsætte forberedende opgaver.
3.1.2. Skatteministeriets overvejelser
Afgifterne på lastbiltrafik modsvarer i dag ikke de samfundsmæssige om-
kostninger, som opstår gennem lastbilstrafikkens slid på infrastrukturen,
ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og udledning af CO
2
. De
nuværende afgifter på lastbilstrafikken skønnes således at være betydeligt
lavere end de (eksterne) omkostninger, som samfundet påføres i form af slid
på infrastrukturen, ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og ud-
ledning af CO
2
.
Der betales det samme i afgift for de lastbiler, der inden for en bestemt pe-
riode benyttes i begrænset omfang, som for de lastbiler, der benyttes meget.
Den nuværende vejbenyttelsesafgift indeholder således ikke en målrettet in-
citamentsstruktur til at begrænse den tunge vejtransport, da der er tale om
en periodebaseret afgift.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer derimod i højere grad incitamenter
til fremme af den grønne omstilling af den tunge vejtransport, da den er di-
rekte relateret til brugen af køretøjerne. Differentiering af afgiftssatserne ef-
ter køretøjernes CO
2
-udledning giver yderligere incitamenter og bidrager på
denne måde yderligere til opnåelse af de grønne mål.
Endvidere indebærer en kilometerbaseret vejafgift også en målrettet beskat-
ning af de samfundsøkonomiske omkostninger, som i øvrigt er forbundet
med lastbilers kørsel, herunder slid på infrastrukturen, ulykker, støj, luftfor-
urening, bidrag til trængsel og udledning af CO
2
.
Da nuværende afgifter på lastbiltrafikken i dag skønnes at være fastsat be-
tydeligt lavere end de (eksterne) omkostninger, vurderes en ny vejafgift der-
for forbundet med en samfundsøkonomiske gevinst.
3.1.3. Den foreslåede ordning
3.1.3.1. Omfattede køretøjer
20
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås, at der indføres en kilometerbaseret vejafgift for lastbiler og last-
vognsvogntog (lastbiler med påhængs- eller sættevogn) til godstransport med
en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover. Der er tale om en videreførelse
af den gruppe af køretøjer, der efter vejbenyttelsesafgiftsloven er afgiftsbelagt.
Der er aktuelt ca. 43.000 lastbiler i den danske bilbestand, hvoraf ca. 35.500
har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover.
Afgrænsningen af afgiftspligten til at omfatte køretøjer til godstransport inde-
bærer, at f.eks. køreskolebiler eller lastbiler registreret med et tivoli eller cir-
kus som ejer/bruger heller ikke fremover vil være forpligtet til at betale afgift.
Derudover anses veteranlastbiler, ikke for at være omfattet af vejbenyttelses-
afgiftsloven, idet de ikke findes at være omfattet af lovens anvendelsesområde,
der omhandler lastbiler til godstransport.
Det fremgår af den politiske aftale af 24. juni 2022, at køretøjer med en tilladt
totalvægt mellem 3.500 til 12.000 kg fra den 1. januar 2027 skal være omfattet
af ordningen med en kilometerbaseret vejafgift. Der vil på et senere tidspunkt
blive fremsat lovforslag herom med henblik på udmøntning af denne del af
aftalen. Dette skal sikre korrekt implementering af den seneste ændring af Eu-
rovignettedirektivet, hvoraf det følger, at lastbiler med en tilladt totalvægt mel-
lem 3.500 til 12.000 kg senest den 25. marts 2027 skal være afgiftspligtige.
Med den seneste ændring af Eurovignettedirektivet opstilles 3 vægtklasser for
lastbiler, der indeholder afgiftselementer relateret til luftforurening og støj, og
5 CO
2-
emissionsklasser, dvs. i alt 15 afgiftsklasser, som indeholder hver deres
afgiftssats, som medlemsstaterne skal indordne sig efter. Fra 2027 udvides
vægtklasserne til 4 vægtklasser, idet køretøjer fra og med 3.500 til 12.000 kg
også skal omfattes af medlemsstaternes vejafgiftsordninger. Dette reguleres
ikke i nærværende lovforslag. Direktivet foreskriver således, at kørselsafgif-
terne skal differentieres ud fra det enkelte køretøjs konkrete CO
2
-udledning
med henblik på at opfordre til brug af mere miljøvenlige køretøjer.
3.1.3.2. Køretøjer, der er fritaget for afgift
Det følger af vejbenyttelsesafgiftslovens § 11, at der gælder afgiftsfritagelse
for: 1) køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige regionale redningsbe-
redskab, 2) køretøjer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og red-
ningsopgaver og udelukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretø-
jer, som tilhører og udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og
ikke anvendes erhvervsmæssigt i konkurrence med private erhvervsdri-
vende, 3) køretøjer, der tilhører politiet, og 4) køretøjer, som tilhører vejvæ-
senerne.
21
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås at videreføre fritagelserne for de køretøjer, der er afgiftsfritagne
i henhold til vejbenyttelsesafgiftsloven.
Afgiftsfritagelserne er betinget af, at køretøjerne udefra kan genkendes som
beregnet til de nævnte formål.
For køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestemmende for, om kombi-
nationen er fritaget for afgift.
3.1.3.3. Det omfattede vejnet og principperne for fastlæggelsen af vejnettet
Efter vejbenyttelsesafgiftsloven beror afgrænsningen af det afgiftsbelagte
vejnet på, hvorvidt lastbilen m.v. er dansk registreret eller hjemmehørende
i udlandet, jf. §§ 2, stk. 1 og 4. For dansk registrerede køretøjer er det hele
det danske vejnet, som er afgiftsbelagt. For udenlandske køretøjer er det af-
giftsbelagte vejnet begrænset til motorvejene.
Det foreslås, at det afgiftspligtige vejnet fra den 1. januar 2025 i udgangs-
punktet skal omfatte dele af statsvejnettet og en række kommunale stræk-
ninger samt offentlige veje i miljøzoner. Alle afgiftsbelagte veje fremgår af
bilag 1. Denne del af det danske vejnet dækker samlet ca. 7.300 km svarende
til ca. 75 pct. af trafikarbejdet (det samlede antal kørte kilometer) med last-
biler.
Mellem byer vil motorveje og det øvrige statsvejnet indgå i det afgiftsbe-
lagte vejnet sammen med de kommuneveje, der måtte løbe parallelt eller
tilnærmelsesvist parallelt hermed. Sidstnævnte er medtaget, hvis Vejdirek-
toratet har vurderet, at disse veje udgør sivetrafikruter til statsvejnettet, ho-
vedsageligt motorvejsnettet. Begrebet sivetrafik dækker over det fænomen,
at chauffører i afgiftsbelagte køretøjer søger at køre på veje, der løber paral-
lelt med de afgiftsbelagte statsveje for på den måde at undgå betaling af
afgift. Dette kan modvirkes ved at afgiftsbelægge de kommuneveje, hvor
der er særlig risiko for sivetrafik. I byer med bynære motorveje, herunder
de største byer og hovedstadsområdet, vil hele statsvejnettet som udgangs-
punktet være omfattet. Der kan forekomme enkelte statsveje i de større byer
og miljøzoner, der er undtaget, hvis Vejdirektoratet konkret har vurderet, at
en medtagelse heraf vil indebære en risiko for sivetrafik, og hvis dette ikke
vurderes at kunne imødegås ved at afgiftsbelægge kommunale parallelveje.
Kommunale veje i miljøzoner indgår i det afgiftsbelagte vejnet, men enkelte
kommuneveje er efter forslaget efter Vejdirektoratets vurdering friholdt af
22
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
hensyn til at sikre korrekt opmåling og beregning af afgift i forbindelse med
tilknyttet køretøjsudstyr. Der forekommer således tilfælde, hvor der har væ-
ret behov for at udelade enkelte kommuneveje ud fra en konkret vurdering
af, hvad der kan systemunderstøttes.
I byer med afgiftsbelagte ringveje eller omfartsveje med få potentielle sive-
trafikruter lægges der vejafgift på de store kommuneveje med henblik på at
undgå sivetrafik.
I byer med afgiftsbelagte ringveje eller omfartsveje med mange potentielle
sivetrafikruter gennem byen friholdes centrum og ringveje/omfartsveje for
vejafgift, hvis Vejdirektoratet ikke vurderer, at et så fintmasket afgiftsbelagt
vejnet kan systemunderstøttes. Ved mindre byer med afgiftsbelagte omfarts-
veje og/eller veje gennem centrum med vejafgiftsbelagte veje pålægges vej-
afgift på ruter for sivetrafik, når der vil være mulighed for at spare vejafgift
svarende til mere end 5 km, eller hvis Vejdirektoratet har udpeget vejen på
baggrund af en vejfaglig vurdering, herunder ud fra landstrafikmodellen.
Landstrafikmodellen er udviklet til at belyse de overordnede trafikstrømme
i Danmark samt mellem Danmark og udland. Landstrafikmodellen ligger til
grund for de trafikale beregninger og samfundsøkonomiske analyser, som
udgør væsentlige beslutningskriterier i prioritering af infrastrukturprojekter.
Enkelte dele af det øvrige statsvejnet og enkelte dele af det kommunale vej-
net er i forslaget fritaget eller pålagt vejafgift, hvis Vejdirektoratet har vur-
deret, at der på den måde kan etableres et sammenhængende og let kommu-
nikerbart afgiftsbelagt vejnet.
Den foreslåede afgrænsning af vejnettet adskiller sig fra det gældende af-
giftspligtige vejnet. Hvor det afgiftspligtige vejnet i dag udgør hele vejnettet
for danske afgiftspligtige lastbiler og motorveje for udenlandske afgiftsplig-
tige lastbiler, foreslås det blandt andet af hensyn til at kunne implementere
en ny vejafgiftsordning, at det ikke pr. 1. januar 2025 er hele vejnettet, der
skal være omfattet.
Ved alene at lade en begrænset del af vejnettet være omfattet er det forvent-
ningen blandt andet på baggrund af erfaringer fra udlandet, at implemente-
ringen af kilometerbaserede vejafgifter vil forløbe mere hensigtsmæssigt
sammenlignet med, hvis hele vejnettet blev omfattet allerede på tidspunktet
for igangsættelse af ordningen.
3.1.3.4. Længden af strækningen kørt på det afgiftspligtige vejnet
23
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås, at der stilles krav om, at der i et afgiftspligtigt køretøj enten er
tilknyttet et funktionelt køretøjsudstyr, eller at der, forinden kørsel på det
afgiftsbelagte vejnet påbegyndes, er købt en rutebillet, der dækker kørslen.
Køretøjsudstyr og rutebillet beskrives nedenfor.
3.1.3.4.1 Køretøjsudstyr
Det foreslås, at afgiften kan opkræves ved elektronisk registrering af kørslen
via køretøjsudstyr i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv (EU) 2019/520 af 19. marts 2019 om interoperabilitet mellem elek-
troniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af lande-
grænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen
(EETS-direktivet).
Det betyder, at det afgiftspligtige køretøj skal have tilknyttet et køretøjsud-
styr som sikrer, at kørslen automatisk registreres med henblik på at beregne
og opkræve afgiften. Afgiftspligtige kan således indgå en aftale med en ud-
byder af en vejafgiftstjeneste (EETS-udbyder), jf. nærmere afsnit 3.1.3.6.2,
som mod betaling stiller EETS-godkendt satellitbaseret køretøjsudstyr til rå-
dighed for brugeren (EETS-brugeren), og som kan indsamle køretøjsdata i
form af satellitpositioner under køretøjets kørsel.
Ved en vejafgiftstjeneste forstås ifølge EETS-direktivet en tjeneste, der gør
det muligt for brugere at anvende et køretøj i et eller flere EETS-områder i
henhold til en enkelt kontrakt, og, hvor det er nødvendigt med et enkelt
stykke køretøjsudstyr, herunder: a) om nødvendigt levere et skræddersyet
køretøjsudstyr til brugerne og vedligeholde dets funktionalitet b) garantere,
at vejafgiftsopkræveren betales de skyldige vejafgifter af brugeren c) sørge
for betalingsmidler eller acceptere et eksisterende betalingsmiddel d) op-
kræve vejafgifter fra brugeren e) forvalte kundekontakten med brugeren, og
f) gennemføre og overholde politikker for sikkerhed og privatlivets fred for
vejafgiftssystemer.
Køretøjsudstyret befinder sig fast i køretøjet, og der er således tale om en
fysisk indretning. Køretøjsudstyret skal leve op til den EU- retlige standard,
der er fast i EETS-direktivet.
På baggrund heraf genskabes lastbilens nøjagtige rute ved brug af algoritmer
i en 100 pct. automatiseret proces, hvor indsamlede køretøjsdata matches til
et digitalt vejkort. Dette sker rent teknisk ved hjælp af kobling af satellitpo-
sitioner til et digitalt vejkort, der er opdelt i vejsegmenter.
24
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Ved et vejsegment forstås en på forhånd elektronisk fastsat vejstrækning,
der går mellem to knudepunkter på vejnettet, f.eks. fra et kryds til det næste
kryds. Distancen måles i kilometer. Metoden kaldes map-matching og an-
vendes i dag i f.eks. de kilometerbaserede vejafgiftsordninger i Tyskland og
Belgien.
Ved opgørelse af længden af den kørsel, der er foretaget på det afgiftsbelagte
vejnet, og hvor der i det afgiftsbelagte køretøj er tilknyttet køretøjsudstyr,
indgår alle de vejsegmenter, som det pågældende afgiftsbelagte køretøj er
indkørt på under kørslen, i deres fulde længde, selv om køretøjet ikke nød-
vendigvis har gennemført hvert vejsegment fuldt ud.
Længderne af de enkelte vejsegmenter fastlægges i lovens bilag 1.
Kørsel på vejsegmenter uden afgiftspligt vil ikke indgå i opgørelsen. Såle-
des frasorteres kørsel på veje, som ligger uden for den geografiske afgræns-
ning af det afgiftsbelagte vejnet, herunder kørsel i udlandet, ligesom sejlads
med færge m.v. heller ikke kommer til at indgå.
Den tilbagelagte kørsel på det afgiftspligtige vejnet opgøres ved først at
sammenlægge længderne opgjort i kilometer af det samlede antal vejseg-
menter, som det afgiftspligtige køretøj er indkørt på under sin færdsel. Der-
næst kan afgiften beregnes ved at multiplicere det opgjorte antal kilometer
med den gældende sats for køretøjets emissionsklasse m.v.
I de tilfælde, hvor vejafgiften opgøres ved hjælp af køretøjsudstyr, der er
tilknyttet det afgiftsbelagte køretøj, bliver afgiften beregnet af Sund og Bælt
Holding A/S, men fakturering forestås af EETS-udbyderen, jf. pkt. 3.1.3.5.2
(EETS-udbyder).
3.1.3.4.2. Rutebilletter
For brugere af det afgiftsbelagte vejnet, som ikke har tilknyttet et satellitba-
seret køretøjsudstyr, jf. pkt. 3.1.3.4.1 (Køretøjsudstyr), eller hvor køretøjs-
udstyret er uvirksomt, foreslås det at indføre en mulighed for at ejeren/bru-
geren af det afgiftsbelagte køretøj i stedet for kan betale afgiften for benyt-
telse af det afgiftsbelagte vejnet via erhvervelse af en rutebillet. Modellen
med en rutebillet minder om en tilsvarende ordning i Tyskland.
En rutebillet udgør afgiften for at benytte det afgiftsbelagte vejnet i 24 timer
for en rute, der er fastlagt på forhånd. Rutebilletten kan købes digitalt via en
25
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
hjemmeside administreret af Sund og Bælt Holding A/S, inden den afgifts-
pligtige kørsel foretages.
Pligten til at svare afgift og afgiftens størrelse vil være den samme, uanset
om der benyttes køretøjsudstyr, eller om der erhverves en rutebillet. Der er
således i udgangspunktet ingen økonomiske fordele ved at vælge den ene
eller den anden løsning. Da der vil være omkostninger forbundet med at
anskaffe sig køretøjsudstyr, vil det dog i nogle tilfælde kunne betale sig at
købe rutebilletter, f.eks. hvis kørselsforbruget er meget lavt.
I forbindelse med køb af rutebilletten skal såvel danske som udenlandske
afgiftspligtige oplyse navn og bopælsadresse samt for dansk registrerede
selskaber cvr-numre på de afgiftspligtige personer. Endvidere skal angives
oplysninger om dansk registrerede køretøjer, som disse fremgår af køretø-
jets registreringspapirer, om nationalitetsmærke, køretøjets identifikations-
nummer, registreringsnummer, tilladt totalvægt og CO
2
-emmissionsklasse.
Derudover skal der angives et begyndelsestidspunkt for kørsel på det af-
giftspligtige vejnet, som ligger efter købstidspunktet (gyldighedsperiodens
begyndelse), den planlagte rute på det afgiftspligtige vejnet og oplysninger
fra et gyldigt betalingskort. Oplysningerne kan ændres indtil begyndelses-
tidspunktet for den afgiftspligtige kørsel.
Når ruten på det afgiftspligtige vejnet er gennemført, og den nøjagtigt fak-
tisk gennemførte rute dermed vil være kendt for den afgiftspligtige, skal der
inden 24 timer efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperiode, foretages
ændring af den på forhånd oplyste planlagte rute, såfremt den planlagte rute
ikke svarer til ruten, som faktisk er gennemført.
Det foreslås, at det afgiftspligtige køretøj, som rutebilletten skal dække af-
giftsbetaling for, kategoriseres under den højeste afgiftsklasse, jf. lovforsla-
gets § 8, stk. 7, medmindre en lavere afgiftsklasse oplyses i forbindelse med
købet. Dette skal sikre incitament til, at ejeren/brugeren af køretøjet oplyser
præcist, hvilket køretøj rutebilletten angår.
Det foreslås, at rutebilletten kan annulleres inden begyndelsestidspunktet
for den faktiske afgiftspligtige kørsel. Det kan f.eks. være relevant, hvis eje-
ren/brugeren ændrer planer m.v.
3.1.3.5. Administration af ordningen med en kilometerbaseret vejafgift
3.1.3.5.1. Sund og Bælt Holding A/S
26
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås, at Sund og Bælt Holding A/S bemyndiges til at varetage de
opgaver, som hører til rollen som vejafgiftsopkræver. Udpeget vejafgiftsop-
kræver defineres i EETS-direktivets artikel 2, nr. 4, som en offentlig eller
privat enhed, som opkræver vejafgift for køretøjers kørsel i et EETS-om-
råde, der i direktivets artikel 2, nr. 8 defineres som en vej, et vejnet eller et
anlæg, f.eks. en bro eller en tunnel, eller en færge, hvor vejafgifter opkræves
ved hjælp af et elektronisk vejafgiftssystem.
Det indebærer blandt andet, at det vil være Sund og Bælt Holding A/S, der
skal forestå drift af vejafgiftsordningen, herunder beregning, opkrævning og
kontrol med efterlevelse af vejafgiftsordningen. Det vil således være Sund
og Bælt Holding A/S, der skal beregne længden af den afgiftspligtige kørsel
og beregne afgiftens størrelse. Det vil derimod være EETS-udbyderne, der
udsteder fakturaer på vegne af Sund og Bælt Holding A/S med oplysning
om Sund og Bælt Holding A/S’ navn som opkrævning af afgiften. Sund og
Bælt Holding A/S afregner efterfølgende afgiften til Skatteforvaltningen.
Sund og Bælt Holding A/S vil i forbindelse med lovforslagets vedtagelse
omfattes af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige (gældsinddrivelses-
loven).
Det foreslås endvidere, at Sund og Bælt Holding A/S skal etablere og forestå
driften i forbindelse med køb og udstedelse af elektroniske rutebilletter. I de
tilfælde, hvor den afgiftspligtige vælger at betale sin afgift ved at købe en
rutebillet, der dækker den afgiftspligtige kørsel, vil det således være Sund
og Bælt Holding A/S, der systemunderstøtter og sikrer driften af alle trin i
forbindelse hermed.
Det vil være Sund og Bælt Holding A/S, der udvikler it-platforme og tekni-
ske løsninger for udstedelse og køb af rutebilletter, samt er ansvarlige for
vejledning af brugerne om køb af rutebilletter mv. EETS-udbyderen, jf. pkt.
3.1.3.5.2 (EETS
–
udbyder) vil således ikke udføre opgaver, der relaterer sig
til rutebilletter.
Sund og Bælt Holding A/S har i forbindelse med driften af de faste forbin-
delser over Storebælt og Øresund og varetagelse af opgaverne med at kon-
trollere køretøjer i miljøzoner, jf. miljøbeskyttelseslovens § 15 e, opnået
kompetencer med at opkræve og inddrive brugerafgifter og udføre kontrol-
ler. Sund og Bælt Holding A/S har desuden etableret forretningssystemer og
supportfunktioner, som varetager kundeservice, teknisk overvågning, kun-
dekommunikation, selvbetjeningsportal m.v. for de ovennævnte ordninger.
27
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
3.1.3.5.2. EETS-udbyder
Området for EETS-udbydere er EU-retligt reguleret, og det foreslås derfor,
at reguleringen af EETS-udbydere sker i overensstemmelse med EETS-di-
rektivet. Direktivets artikel 15 fastsætter de betingelser, der er nødvendige
for at sikre, at elektroniske vejafgiftssystemers interoperabilitet finder an-
vendelse på hele
EU’s
vejnet.
Ved en EETS-udbyder forstås ifølge EETS direktivets artikel 2, nr. 6 en
juridisk enhed, som i henhold til en særskilt kontrakt giver en EETS-bruger
(ejer eller bruger af et afgiftsbelagt køretøj) adgang til et EETS- område (et
vejnet, hvor vejafgifter opkræves ved hjælp af et elektronisk vejafgiftssy-
stem), overfører vejafgifterne til den relevante vejafgiftsopkræver, og som
er registreret i etableringsmedlemsstaten. Det er Vejdirektoratet, som god-
kender en juridisk enhed, der ønsker at tilbyde en elektronisk enhed (køre-
tøjsudstyr), som kan bruges til betaling på betalingsveje. Brobizz A/S er et
eksempel på en godkendt EETS- udbyder i Danmark.
For at få adgang til vejafgiftstjenesten er det ifølge direktivet en betingelse,
at EETS-udbyderen indgår en kontrakt med vejafgiftsopkræveren med hen-
blik på at ordne forholdet mellem de to parter.
For at sikre gennemsigtighed og ikkediskriminerende adgang til EETS-om-
råderne for alle EETS-udbydere bør vejafgiftsopkræveren ifølge direktivet
offentliggøre alle nødvendige oplysninger om adgangsrettigheder i en
EETS-områdeerklæring.
3.1.3.6. Kontrol med ordningen og straffebestemmelser
Det er væsentligt, at håndhævelsen af den foreslåede vejafgiftsordning er
effektiv med en systematisk kontrol af, om reglerne overholdes, af hensyn
til at sikre den fulde effekt af ordningen.
Sund og Bælt Holding A/S varetager en række opgaver med vejledning af
brugerne af de faste forbindelser over Storebælt og Øresund og de øvrige
aspekter forbundet med opkrævning og inddrivelse af brugerafgifter for be-
nyttelse af de faste forbindelser, herunder anpr-teknologi, samt kontrol i for-
bindelse med håndhævelsen heraf. Anpr er en forkortelse for Automatic
Number Plate Recognition/nummerpladegenkendelse, hvor kameraer tager
billeder af køretøjet og dettes nummerplader.
Sund og Bælt Holding A/S’ erfaringer med
anpr-teknologi er senest blevet
udnyttet af staten, da selskabet blev tildelt opgaven med indsamling af data
28
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
ved anpr til brug for Miljøstyrelsens håndhævelse af miljøzonereglerne,
samt at bistå med sagshåndtering og betalingsopkrævning, registrering af
udenlandske køretøjer samt information om ordningen. Det kan bemærkes,
at der er sket en markant teknologisk udvikling inden for billedbehandling,
der blandt andet gør det muligt at aflæse nummerpladen på forbikørende
køretøjer med meget stor sikkerhed for korrekt aflæsning.
I medfør af § 17a i lov om Sund og Bælt Holding A/S blev der i forbindelse
med tildelingen af opgaven om miljøzonerne indført hjemmel til, at selska-
bet kunne varetage opgaven i overensstemmelse med persondataretten, her-
under i relation til registrering af nummerpladeoplysninger og opbevaring
af billeder m.v.
Det vurderes på den baggrund, at opgaven med at indsamle data til brug for
kontrollen med vejafgiftsordningen med fordel kan henlægges til Sund og
Bælt Holding A/S.
Den foreslåede kontrol baseres som ved miljøzoneordningen på aflæsning
af nummerplader sammenholdt med oplysninger i Køretøjsregisteret. Der
vil i overvejende grad være tale om en vejafgiftsordning, der baserer sig på
digital kontrol fremfor fysisk kontrol.
Sund og Bælt Holding A/S vil foretage indsamlingen af data via scanning
af nummerplader på køretøjer, der passerer forbi på en afgiftsbelagt vej-
strækning eller via mobile kameraer.
Kontrolenheden afgør, om der er køretøjsudstyr i køretøjet, eller om der på
forhånd er købt en rutebillet.
Hvis der hverken er tilknyttet EETS-udstyr i køretøjet eller før kørslen er
registreret en rute og købt en rutebillet, der eventuelt inden for 24 timer, jf.
lovforslagets § 8, stk. 5, er korrigeret svarende til den faktisk tilbagelagte
rute, vil Sund og Bælt Holding A/S efter identifikation ved hjælp af num-
merpladegenkendelse oversende oplysning herom til Færdselsstyrelsen med
henblik på eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg, jf. pkt.
3.1.3.6.2. (Administrativt bødeforelæg).
Dette kontrolsystem skal være med til at skærpe håndhævelsen, og opdagel-
sesrisikoen forventes at stige markant i forhold til det nuværende håndhæ-
velsestryk.
29
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Tilsynet med Sund og Bælt Holding A/S’ opgavevaretagelse efter
denne lov
varetages af transportministeren, da selskabet hører under Transport- og Bo-
ligministeriets ressort. Transportministeren har i øvrigt instruksbeføjelser i
forhold til Sund og Bælt Holding A/S, jf. § 8, stk. 2, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S.
Der indføres nødvendige persondataretlige hjemmelsgrundlag for Sund og
Bælt Holding A/S’ opgavevaretagelse i lov om Sund og Bælt Holding A/S.
3.1.3.6.1. Betinget objektivt ansvar
For at sikre, at den foreslåede vejafgiftsordning overholdes, er det vurderin-
gen, at der bør indføres et betinget objektivt ansvar i forbindelse med den
foreslåede automatiske digitale kontrol.
Den foreslåede vejafgiftsordning vil på mange måder svare til miljøzonere-
guleringen i miljøbeskyttelsesloven, idet blandt andet kontrollen af overtræ-
delser vil ske på samme måde med enkelte mobile kameraer, der vil benyttes
til indsamling af nummerpladedata. Overtrædelser efter den foreslåede vej-
afgiftsordning vil således minde om overtrædelser af miljøzoneordningen,
hvor strafansvar pålægges på et objektivt grundlag i et stort antal sager på
baggrund af entydige kontroldata. For miljøzoneordningen og dens digitale
håndhævelse henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslag til lov om æn-
dring af lov om miljøbeskyttelse og lov om Sund og Bælt Holding A/S, nr.
170 af 16. april 2020, jf. Folketingstidende 2019-20, tillæg A- C.
Med indførelsen af et betinget objektivt ansvar for overtrædelser af vejaf-
giftsordningen vil den registrerede ejer eller bruger af køretøjet kunne straf-
fes med bøde, medmindre en anden ved brugstyveri, berigelseskriminalitet
eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af køretøjet på gernings-
tidspunktet. Det vil således ikke skulle bevises, at den registrerede ejer eller
bruger førte køretøjet på gerningstidspunktet, og det vil ikke være et krav,
at overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt.
Det betingede objektive ansvar vil sikre en hurtig og effektiv håndtering af
sager om overtrædelse af vejafgiftsordningen, hvilket har væsentlig betyd-
ning for efterlevelsen af ordningen og opnåelsen af den tilsigtede klimaef-
fekt.
For alle køretøjstyper gør sig gældende, at ejeren eller brugeren selv har
indflydelse på, hvem vedkommende overlader sit køretøj til, og således kan
instruere vedkommende i ikke at overtræde vejafgiftsordningen.
30
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Også af ressourcemæssige grunde findes der, at der bør indføres et betin-
get objektivt ansvar.
En ordning, der beror på en konkret bevisførelse i hver enkelt sag i forhold
til, hvem der førte køretøjet på overtrædelsestidspunktet, vil kræve et væ-
sentligt større tids- og ressourceforbrug hos politiet i forhold til som ud-
gangspunkt at placere ansvaret hos ejeren eller brugeren. Med den foreslå-
ede ordning mindskes desuden risikoen for forsinkelse mellem det tids-
punkt, hvor overtrædelsen af vejafgiftsordningen har fundet sted, og det
tidspunkt, hvor vedkommende gøres bekendt med overtrædelsen.
Ud fra en samlet afvejning mellem de nævnte hensyn er det vurderingen, at
et betinget objektivt ansvar med fordel kan indføres i forhold til at sikre
overholdelse af vejafgiftsordningen og opnåelse af den klimamæssige ge-
vinst heraf.
Idet ejeren eller brugen også kan være en juridisk person, jf. den foreslåede
§ 3, vil juridiske personer også kunne pålægges ansvar efter denne lov og
straffelovens kapitel 5.
3.1.3.6.2. Administrativt bødeforelæg
En overtrædelse af den gældende vejbenyttelsesafgiftslov kan i medfør af
lovens § 14 straffes med bøde i tilfælde af forsæt eller grov uagtsomhed.
Bødeniveauet udgør 2.500 kr. for en førstegangsovertrædelse, og kontrol af,
om vejbenyttelsesafgiftslovens regler overholdes, foretages af politiet som
led i deres almindelige arbejde, oftest ved den såkaldte vejsidekontrol.
Med lovforslaget foreslås i stedet en automatisk kontrol, som hovedsageligt
vil bestå af nummerpladegenkendelse ved kamerakontrol, jf. også pkt.
3.1.3.6. (Kontrol med ordningen og straffebestemmelser) ovenfor.
Det er Færdselsstyrelsens vurdering, at der vil være tale om ensartede over-
trædelser, idet de alle vedrører overholdelsen af kravet om at anvende et
funktionelt og aktiveret køretøjsudstyr eller en rutebillet ved kørsel på det
afgiftsbelagte vejnet.
Det vurderes, at sager om overtrædelser af ordningen som altovervejende
hovedregel vil være ukomplicerede og uden bevismæssige spørgsmål, idet
en overtrædelse vil kunne konstateres ved at sammenholde et billede med
31
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
tilgængelig information om, hvorvidt det pågældende køretøj har anvendt et
funktionelt og aktiveret køretøjsudstyr eller en rutebillet. Desuden vil fast-
sættelsen af bødens størrelse være uden skønsmæssige elementer af betyd-
ning, jf. nærmere nedenfor.
På ovenstående baggrund vurderes det, at det er forsvarligt og hensigtsmæs-
sigt at anvende administrative bødeforelæg.
Ordningen med bødeforelæg vil blive administreret således, at hvis det viser
sig, at reglerne ikke er overholdt, jf. pkt. 3.1.3.6, sendes billede af nummer-
plade og information om køretøjet til Færdselsstyrelsen, der foreslås at være
den kompetente myndighed til at udstede bødeforelæggende.
En overtrædelse angående et køretøj vil alene kunne være genstand for ét
bødeforelæg per døgn (løbende 24 timer) inden for det afgiftspligtige vejnet.
Tilsvarende ordning kendes fra parkeringsafgifter, hvor der maksimalt kan
gives én parkeringsafgift per døgn for parkering på samme sted.
Har sagen ikke den fornødne ukomplicerede karakter til at blive afgjort med
et administrativ bødeforelæg, foretages i stedet en politianmeldelse. Der fo-
retages også en politianmeldelse i alle tilfælde, hvor bødeforelægget ikke
vedtages.
For fremadrettet at kunne sikre en effektiv og styrket kontrol af reglerne om
betaling af den kilometerbaserede vejafgift og herved sikre den fulde klima-
effekt er det vurderingen, at bødeniveauet hæves fra 2.500 kr. til 4.500 kr.
pr. overtrædelse, uanset om der er tale om et gentagelsestilfælde eller ej.
Dette vurderes at være proportionalt med det foreslåede afgiftsniveau, lige-
som det vurderes at kunne sikre en større regelefterlevelse.
Det bemærkes, at der efter de foreslåede regler ikke indtræder gentagelses-
virkning, ved yderligere overtrædelser, og at bøden også på den baggrund
bør forhøjes til 4.500 kr.
Forslaget om at hæve bødeniveauet skal overordnet modvirke, at der speku-
leres i at unddrage sig afgiftsbetaling. Et højere bødeniveau skal således
virke præventivt og samtidig sikre, at sanktionerne står mål med den mulige
fortjeneste ved afgiftsfri kørsel på vejnettet.
Forslaget om at hæve bødeniveauet skal endvidere ses i sammenhæng med,
at der ikke vil ske opkrævning af vejafgift i de tilfælde, hvor det ved kontrol
32
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
konstateres, at det afgiftsbelagte køretøj ikke har tilknyttet et funktionelt kø-
retøjsudstyr, der har været aktiveret på tidspunktet for kontrollen.
Baggrunden for ikke at opkræve vejafgift i denne situation er, at det ikke er
muligt at fastsætte vejafgiftens størrelse, da der ikke vil være oplysninger
tilgængelige vedrørende den tilbagelagte vejstrækning på det afgiftspligtige
vejnet.
Fotoet af køretøjet, der bidrager til at konstatere, at der ikke er svaret afgift,
er således alene udtryk for et øjebliksbillede, men størrelsen på den afgift,
der burde have været betalt, kan ikke udledes heraf.
Tilsvarende gælder i de tilfælde, hvor der ikke er købt rutebillet, eller hvor
der er købt en rutebillet, som ikke dækker den afgiftsbelagte vejstrækning,
som er tilbagebelagt, og hvor der heller ikke efter turens afslutning og inden
for 24 timer er foretaget en korrektion, så der er svaret afgift af den tilbage-
lagte rute.
Kørslen på det afgiftspligtige vejnet vil ikke kunne opmåles, og det vil der-
for ikke være muligt at opkræve den afgift, der oprindelig skulle være betalt,
efter endt kørsel.
Det vurderes, at bødeniveauet hurtigt vil kunne fratage den afgiftspligtige
den sparede omkostning ved at undlade at tilknytte et køretøjsudstyr til kø-
retøjet eller anskaffe en rutebillet, idet bødeniveauet på de foreslåede 4.500
kr. allerede vil udgøre et stort beløb sammenholdt med, hvad turen ville have
kostet med et tilknyttet køretøjsudstyr eller rutebillet. Eksempelvis vil en tur
fra Skagen til Padborg (395 km) koste ca. 475 kr. (2022-niveau) for en gen-
nemsnitlig lastbil.
Bødestraffen vil, uanset de ovenfor angivne retningslinjer for bødens fast-
sættelse, fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte til-
fælde af sagens omstændigheder, og det angivne bødeniveau vil således
kunne fraviges i både op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete
sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de
almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.
3.1.3.7. Klageadgang m.v.
Klager kan typisk handle om, at køretøjet har skiftet ejer, at dette ikke er
blevet korrekt registreret, at der er sket betaling af afgift m.v. Køretøjet kan
også være stjålet på gerningstidspunktet.
33
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Klager skal rettes til Transportministeriet. Såfremt klagen er berettiget, vil
sagen blive henlagt via Sund og Bælt Holding A/S’ sagsbehandlingssystem.
Sagsforløb journaliseres hos Transportministeriet, når sagen er afsluttet i
Sund og Bælt Holding A/S’ sagsbehandlingssystem.
Sagen bliver afsluttet i
Sund og Bælt Holding A/S’ sagsbehandlingssystem, når bødeforelægget er
betalt, når der er indgivet politianmeldelse, eller når den er henlagt på bag-
grund af en berettiget klage.
3.1.3.8. Fastsættelse af regler
om Sund og Bælt Holding A/S’ opgavevare-
tagelse og tilsyn m.v.
Det foreslås med lovforslagets § 15, at skatteministeren efter forhandling
med transportministeren får hjemmel til at fastsætte regler om opgavevare-
tagelsen for Sund og Bælt Holding A/S.
Der påtænkes fastsat regler om, at der blandt andet skal aflægges regnskab
til Skatteministeriet for anvendelsen af bevillingen, at Skatteministeriet skal
godkende budgetter, at Skatteministeriet skal godkende kriterierne for be-
handling af data, og at Skatteministeriet kan anmode om relevant statistik
for overvågningen.
Tilsynet med Sund og
Bælt Holding A/S’ opgavevaretagelse efter denne lov
foreslås henlagt til transportministeren, da selskabet hører under Transport-
ministeriets ressort. Transportministeren har i øvrigt instruksbeføjelser i for-
hold til Sund og Bælt Holding A/S, jf. § 8, stk. 2, i lov om Sund og Bælt
Holding A/S.
3.2. Danmarks udtræden af Eurovignettesamarbejdet
3.2.1. Gældende ret
Danmarks opkrævning af vejgifter for lastbiltransporten på 12.000 kg eller
derover følger i dag af Eurovignettesamarbejdet, der har sin baggrund i
di-
rektiv (EØF)
93/89 af 25. oktober 1993, der efterfølgende blev erstattet af
direktiv (EF) 1999/62 af 17. juni 1999 (Eurovignettedirektivet).
Direktiv
(EØF) 93/89 af 25. oktober 1993, blev annulleret og erstattet af det gæl-
dende Eurovignettedirektiv, som ændret ved direktiv (EF) 2006/38 af 17.
maj 2006, (EU) 2011/76 af 27. september 2011 og senest ved direktiv (EU)
2022/362 af 24. februar 2022.
Direktivet har til formål at fjerne fordrejning af konkurrencen mellem trans-
portvirksomheder i medlemsstaterne, at afgiftssystemerne harmoniseres, og
34
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
at der indføres retfærdige ordninger for opkrævning af afgifter hos trans-
portvirksomhederne med henblik på dækning af miljø- og infrastrukturom-
kostningerne.
Det følger af direktivets betragtninger, at to eller flere medlemsstater bør
have mulighed for at samarbejde om at indføre en fælles brugsafgiftsord-
ning. Danmark, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Luxembourg har be-
nyttet sig af denne mulighed og har på denne baggrund indgået aftale af 9.
februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers benyt-
telse af visse veje. Aftalen blev indgået med det formål at regulere parternes
opkrævning af en fælles brugsafgift på køretøjer, der benytter visse veje in-
den for parternes territorium, samt for at fastsætte betingelserne og proce-
duren for fordelingen af afgiftsindtægterne.
Tyskland er ophørt med at opkræve Eurovignetteafgift den 1. september
2003 med henblik på indførelse af en kilometerbaseret afgift, og den 1. april
2016 gjorde Belgien det samme. I dag dækker den fælles vejbenyttelsesaf-
gift således kørsel i Danmark, Luxembourg, Nederlandene samt Sverige, der
er indtrådt i afgiftssamarbejdet i 1997.
Aftalens indhold, heriblandt indtræden af afgiftspligt, de afgiftspligtige par-
ter, fritagelse for afgift, og afgiftssatserne er reguleret i overensstemmelse
med betingelserne i Eurovignettedirektivet.
Når den opkrævede vejafgift er betalt, registreres køretøjet i en fælles data-
base mellem Danmark, Sverige, Nederlandene og Luxembourg, hvori op-
lysninger om gyldighedsperioden for afgiftsbetalingen (satserne varierer for
gyldighedsperioder på en dag, en uge, en måned eller et år), antal aksler for
køretøjet, køretøjets Euro-udstødningsklasse, registreringsnummer samt na-
tionalitet (staten, hvori køretøjet er registreret som hjemmehørende) indgår.
Indtægterne fra køretøjer indregistreret i de enkelte medlemsstater i samar-
bejdet går direkte til disse. Indtægter fra køretøjer indregistreret i lande uden
for samarbejdet fordeles via en fordelingsnøgle mellem medlemsstaterne i
aftalen.
3.2.2 Skatteministeriets overvejelser og den foreslåede ordning
Det foreslås, at Danmark udtræder af Eurovignettesamarbejdet den 1. januar
2025 med henblik på indførelse af en national kilometerbaseret vejbenyttel-
35
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
sesafgift, der i højere grad kan modsvare de samfundsøkonomiske omkost-
ninger, som opstår gennem lastbilernes slid på infrastrukturen, ulykker, støj,
luftforurening, bidrag til trængsel og udledning af CO
2
.
Samtidig foreslås vejbenyttelsesafgiftsloven ophævet.
Aftalen indgået den 9. februar 1994 om opkrævning af afgifter for tunge
erhvervskøretøjers benyttelse af visse veje blev indgået med Folketingets
samtykke, der blev givet med vedtagelsen af lovforslag nr. 4 af 6. oktober
1994 om lov om afgift af vejbenyttelse. Det indebærer, Folketingets sam-
tykke skal indhentes forud for Danmarks opsigelse af aftalen, jf. grundlo-
vens § 19, stk. 1, 3. pkt.
Hvis lovforslaget vedtages, vil udtrædelsen af Eurovignettesamarbejdet ind-
ledes i overensstemmelse med den procedure, der er nævnt i aftalens artikel
18, stk. 1, og artikel 17, for så vidt angår afståelse fra at opkræve afgifter.
Det fremgår heraf, at aftalen kan opsiges med 9 måneders varsel til udgan-
gen af et kalenderår.
Der kan ikke indføres en kilometerbaseret vejafgift sideløbende med, at
Danmark er en del af Eurovignettesamarbejdet, jf. artikel 7, stk. 3, i
Europa-
Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (Eurovignettedirektivet) om af-
gifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer.
Det betyder, at
Danmark således skal ophøre med at opkræve Eurovignette-
afgiften senest dagen før indførelse af en kilometerbaseret afgift.
Udenlandske køretøjer, for hvilke der er betalt for en periodisk Eurovignet-
teafgift med gyldighed fra og med den 1. januar 2025, vil fortsat kunne be-
nytte Eurovignetteten i Luxembourg, Nederlandene og Sverige, men Euro-
vignetteten vil ikke have gyldighed i Danmark fra og med udgangen af 31.
december 2024.
4. Forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven
Databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven gælder blandt an-
det for behandling af personoplysninger, der helt eller delvis foretages ved
hjælp af automatisk databehandling, og på ikkeautomatisk behandling af
personoplysninger, der er eller vil blive indeholdt i et register, jf. databe-
skyttelseslovens § 1, stk. 2.
36
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Som en del af varetagelsen af kontrolopgaven med vejafgiftsordningen fo-
reslås det med § 6, stk. 6, at Skatteforvaltningen på opfordring af Sund og
Bælt Holding A/S skal videregive de oplysninger i Køretøjsregistret, der kan
bidrage til, at identifikation af ejere og brugere af køretøjerne kan ske. Dette
gælder også for udenlandske køretøjer, der ikke er indregistreret i Danmark,
men som Motorstyrelsen via Eucaris har mulighed for at identificere. Dette
kan ske med henblik på håndhævelse i forhold til afgiftspligtige køretøjer,
der ikke har betalt afgift.
Med lovforslagets § 6, stk. 7, er det endvidere hensigten at fastsætte nær-
mere regler om Færdselsstyrelsens mulighed for at udveksle og behandle
data med Sund og Bælt Holding A/S.
Der vil således være behov for udveksling af personoplysninger i de til-
fælde, hvor det kan komme på tale at udstede et administrativt bødeforelæg,
og hvor Sund og Bælt Holding A/S oversender sagen herom til Færdselssty-
relsen.
Sund og Bælt Holding A/S’ videregivelse af personoplysninger vil ske med
henblik på eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg og dermed
angå strafbare forhold. Det følger af databeskyttelsesforordningens artikel
10, 1. pkt., sidste led, at private alene kan behandle oplysninger om strafbare
forhold, hvis behandlingen har hjemmel i EU-retten eller medlemsstaternes
nationale ret, som giver passende garantier for registreredes rettigheder og
frihedsrettigheder.
I databeskyttelseslovens § 8 er der blandt andet fastsat generelle regler om,
hvornår private må behandle og videregive oplysninger om strafbare for-
hold.
Videregivelse af overvågningsbilleder af en formodet gerningsperson og
dennes personoplysninger vil omfatte personoplysninger om strafbare for-
hold, hvorfor den foreslåede ordning med det administrative bødeforelæg
vil være omfattet af kravet i forordningens artikel 10.
For at private kan behandle oplysninger om strafbare forhold, skal der såle-
des fastsættes nationale regler herom, som giver passende garantier for re-
gistreredes rettigheder og frihedsrettigheder. Der henvises til betænkning nr.
1565, s. 243-248.
37
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
De ”snævre betingelser”
for privates behandling af oplysninger om strafbare
forhold, vil med den foreslåede ordning for Sund og Bælt Holding A/S’ vi-
deregivelse af billedoptagelser af formodede gerningspersoner antages at
være inden for rammerne af forordningens artikel 10, 1. pkt., sidste led.
Med lovforslagets § 17, stk. 5, jf. stk. 3, vil der endvidere være adgang til at
udveksle personoplysninger mellem EETS-udbyder og Sund og Bælt Hol-
ding A/S.
Der vil således være behov for, at EETS-udbyderen sender personoplysnin-
ger om registrerede kørsler omfattet af denne lov til Sund og Bælt Holding
A/S.
Efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr. 1, 1. led, forstås ved per-
sonoplysninger enhver form for information om en identificeret eller iden-
tificerbar fysisk person. Almindelige personoplysninger omfatter blandt an-
det oplysninger om en fysisk persons navn, adresse, personnummer og num-
merplade. Behandling af personoplysninger er defineret i artikel 4, nr. 2.
I databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, findes de relevante bestem-
melser om, hvornår almindelige personoplysninger må behandles, herunder
indsamles, sammenstilles og videregives. I forordningens artikel 6, stk. 1,
litra e, angives det, at behandling af personoplysninger er lovlig, hvis be-
handling er nødvendig af hensyn til udførelse af en opgave i samfundets
interesse, eller som henhører under offentlig myndighedsudøvelse, som den
dataansvarlige har fået pålagt.
Herudover skal de grundlæggende principper i forordningens artikel 5 altid
iagttages. Det følger blandt andet heraf, at personoplysninger skal behandles
lovligt, rimeligt og på en gennemsigtig måde i forhold til den registrerede.
Endvidere må personoplysninger indsamles til legitime formål og må ikke
viderebehandles på en måde, der er uforenelig med disse formål (formåls-
begrænsning). Herudover skal personoplysninger være tilstrækkelige, rele-
vante og begrænset til, hvad der er nødvendigt i forhold til de formål, hvortil
de behandles (dataminimering).
Efter den foreslåede § 6, stk. 7, vil Færdselsstyrelsen kunne behandle, her-
under videregive data til Sund og Bælt Holding A/S, i overensstemmelse
med artikel 6.
38
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Efter forordningens artikel 6, stk. 2, kan medlemsstaterne opretholde eller
indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen af forord-
ningens bestemmelser om behandling med henblik på overholdelse af stk.
1, litra c og e, ved at fastsætte mere specifikke krav til behandling og andre
foranstaltninger for at sikre lovlig og rimelig behandling, herunder for andre
specifikke databehandlingssituationer som omhandlet i forordningens kapi-
tel IX (artikel 85-91).
Efter databeskyttelsesforordningen er det således muligt at opretholde og
indføre mere specifikke bestemmelser for at tilpasse anvendelsen i forbin-
delse med artikel 6, stk. 1, litra c og e, vedrørende behandling på baggrund
af en retlig forpligtelse eller i samfundets interesse.
For så vidt angår lovforslagets § 6, stk. 7, som er en bemyndigelsesbestem-
melse til at fastsætte nærmere regler om Færdselsstyrelsens mulighed for at
udveksle personoplysninger med Sund og Bælt Holding A/S og behandle
disse data, er det Skatteministeriets vurdering, at disse regler er inden for
rammerne af forordningens artikel 6.
En dataansvarlig defineres efter databeskyttelsesforordningens artikel 4, nr.
7, 1. led, som en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en
institution eller et andet organ, der alene eller sammen med andre afgør, til
hvilke formål og med hvilke hjælpemidler der må foretages behandling af
personoplysninger. Efter forordningens artikel 4, nr. 8, er en databehandler
en fysisk eller juridisk person, en offentlig myndighed, en institution eller
et andet organ, der behandler personoplysninger på den dataansvarliges
vegne.
Sund og Bælt Holding A/S vil være selvstændigt dataansvarlig for de oplys-
ninger, selskabet indsamler og behandler i forbindelse med ordningen. Da-
taansvaret for oplysningerne vil overgå til Færdselsstyrelsen, når den sam-
lede dokumentation, som blandt andet indeholder tid og sted for observati-
onen, et billede af køretøjet, hvor føreren og eventuelle passagerer er sløret,
oversendes fra selskabet til Færdselsstyrelsen.
Reglerne i databeskyttelsesforordningen og databeskyttelsesloven skal såle-
des iagttages, når personoplysninger behandles efter de foreslåede bestem-
melser.
5. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det
offentlige
39
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0040.png
UDKAST
5.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige
5.1.1. Aftale om kilometerbaseret vejafgift for lastbiler
De samlede provenumæssige konsekvenser vedrørende afgiftsinitiativer for
aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler fremgår af tabel 1. Afgifts-
initiativerne indebærer indførelsen af en kilometerbaseret vejafgift for last-
biler og afskaffelsen af den gældende vejbenyttelsesafgift (Eurovignette-
samarbejdet). Provenuerne er opgjort med betydelig usikkerhed. Det skøn-
nes, at afgiftsinitiativerne indebærer et umiddelbart merprovenu på ca. 2
mia. kr. årligt i 2025-2027 og ca. 3 mia. kr. i 2028-2030. Efter adfærd og
tilbageløb skønnes merprovenuet at blive reduceret til ca. 1 mia. kr. årligt i
2025-2027 og ca. 1,5 mia. kr. årligt i 2028-2030. Det varige merprovenu
efter adfærd og tilbageløb skønnes med betydelig usikkerhed at udgøre ca.
1.450 mio. kr. Ved opgørelsen af det varige provenu er det beregningstek-
nisk lagt til grund, at trafikarbejdet og fordelingen heraf på forskellige typer
lastbiler ligger fast fra 2030 og frem, samt at satserne ikke indekseres. De
provenumæssige konsekvenser fra 2027 og frem forudsætter, at Folketinget
vedtager lovforslag, der udmønter de resterende dele af den politiske aftale.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved afgiftsinitiativer i aftale om Kilometerbaseret
vejafgift for lastbiler
Mio. kr. (2022-niveau)
Umiddelbar virkning
Kilometerbaseret vejafgift
Afskaffelse af vejbenyttel-
sesafgift
I alt, umiddelbar virkning
Virkning efter tilbageløb
Kilometerbaseret vejafgift
Afskaffelse af vejbenyttel-
sesafgift
I alt, virkning efter tilbage-
løb
Virkning efter tilbageløb og
adfærd
Kilometerbaseret vejafgift
Afskaffelse af vejbenyttel-
sesafgift
I alt, virkning efter tilbage-
løb og adfærd
2025
2.450
-525
1.925
1.950
-425
1.525
2026
2.400
-500
1.900
1.925
-400
1.525
2027
2.425
-500
1.925
1.925
-400
1.525
2028
3.600
-475
3.125
2.850
-375
2.475
2029
3.525
-475
3.050
2.800
-375
2.425
2030
3.475
-450
3.025
2.750
-350
2.400
Finansår
Varigt 2024
3.350
-450
2.900
-
-150
-150
-
-
-
1.500
-425
1.075
1.425
-400
1.025
1.375
-400
975
2.000
-375
1.625
1.925
-375
1.550
1.850
-350
1.500
1.800
-350
1.450
-
-
-
40
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0041.png
UDKAST
De samlede provenumæssige konsekvenser ved aftalen fremgår af tabel 2.
Udover afgiftsinitiativerne indgår der i aftalen også initiativ om effektivise-
ring af vejgodstransporten ved ændringer af nationale regler om vægt og
dimensionering af lastbiler, der skønnes at indebære offentlige merudgifter
til vejslid mv. på ca. 200 mio. kr. årligt, samt en pulje til bedre vilkår for
banegods i Danmark på 10 mio. kr. årligt. Derudover er der med aftalen
afsat op til 275 mio. kr. årligt til administrative konsekvenser. Af tabel 2
fremgår det, at vejafgiften skønnes at indebære det aftalte finansieringsbi-
drag på 0,5 mia. kr. i 2025-2027 og 1 mia. kr. fra 2028 og frem, som aftalt
med Aftale om Grøn omstilling af vejtransport.
Tabel 2. Samlede provenumæssige konsekvenser ved aftale om Kilometerbaseret vejafgift for
lastbiler
Mio. kr. (2022-niveau)
Virkning efter tilbageløb og ad-
færd
Kilometerbaseret vejafgift
Afskaffelse af vejbenyttelsesafgift
Udgifter til vejslid mv.
Administrative omkostninger
Pulje til bedre vilkår for banegods
i Danmark
Samlet finansieringsbidrag
2023
2024
2025
2026
2027
2028
2029
2030
-
-
-
-
-10
-10
-
-
-
-
-10
-10
1.500
-425
-200
-275
-10
600
1.425
-400
-200
-275
-10
550
1.375
-400
-200
-275
-10
500
2.000
-375
-200
-275
-10
1.125
1.925
-375
-200
-275
-10
1.075
1.850
-350
-225
-275
-10
1.000
5.1.2. Afgiftsgrundlaget
Afgiftsgrundlaget for vejafgiften udgøres af det forventede trafikarbejde
(det samlede antal kørte kilometer) med lastbiler. Det er på baggrund af op-
lysninger fra Vejdirektoratet lagt til grund, at det samlede trafikarbejde ud-
gør ca. 2,7 mia. km i 2025 stigende til ca. 2,9 mia. km i 2030,
jf. tabel 3.
Heraf er det lagt til grund, at trafikarbejdet med udenlandske lastbiler udgør
ca. 20 pct. af det samlede trafikarbejde svarende til ca. 0,5 mia. km i 2025
og ca. 0,6 mia. km i 2030. Derudover skønnes det, at trafikarbejdet med
lastbiler med en tilladt totalvægt på mellem 3.500 og 12.000 kg udgør ca.
0,1 mia. km årligt og hovedsageligt foretages af danske lastbiler.
Det er endvidere lagt til grund, at det aftalte afgiftspligtige vejnet i 2025-
2027, der hovedsageligt udgøres af statsvejnettet samt vejstrækninger, der
er oplagte i forhold til sivetrafik, dækker godt 70 pct. af trafikarbejdet med
danske lastbiler og 100 pct. af trafikarbejdet med udenlandske lastbiler. Fra
2028 og frem vil ordningen gælde for hele det offentlige vejnet og dermed
41
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0042.png
UDKAST
tæt på 100 pct. af trafikarbejdet med lastbiler. Trafikarbejdet i miljøzoner
skønnes at udgøre ca. 1 pct. af det samlede trafikarbejde.
Tabel 3. Trafikarbejde med lastbiler
Mia. km
Motorveje
Øvrige statsveje
Kommuneveje
I alt
Heraf trafikarbejde i miljøzoner
Heraf trafikarbejde med danske lastbiler
Heraf trafikarbejde med udenlandske lastbiler
2025
1,58
0,39
0,72
2,70
0,0270
2,16
0,54
2030
1,73
0,41
0,74
2,88
0,0288
2,30
0,58
5.1.3. Adfærdsmæssige effekter ved en kilometerbaseret vejafgift
En kilometerbaseret vejafgift øger omkostningen pr. kørt kilometer for last-
biler, hvilket indebærer en reduktion i trafikarbejdet. Denne effekt er mo-
delleret på baggrund af trafikarbejdet for den eksisterende bestand af lastbi-
ler og udviklingen heri frem mod 2030 samt den gennemsnitlige omkostning
pr. kørt kilometer. Den gennemsnitlige omkostning pr. kørt kilometer er
blandt andet baseret på de Transportøkonomiske Enhedspriser og skønnes i
gennemsnit at udgøre ca. 11 kr. i gennemsnit pr. km for lastbiler over 3.500
kg i 2025.
En kilometerbaseret vejafgift øger derved totalomkostningerne over en last-
bils levetid, hvilket forventes at påvirke salget og sammensætningen af last-
bilbestanden. Grundforløbet for fordelingen af drivmidler i salget af lastbiler
og forbedring af lastbilernes brændstofeffektivitet følger Energistyrelsens
klimastatus og -fremskrivning 2022 (KF22). I KF22 forventes salget af el-
lastbiler at stige til 15 pct. af nysalget i 2030.
Der er blandt andet med udgangspunkt i KF22 og den eksisterende danske
bestand af lastbiler opstillet en repræsentativ bilpark for lastbiler på bag-
grund af en række repræsentative biler inden for de såkaldte CO
2
-emissi-
onsklasser og køretøjsundergrupper, der følger af EU-reguleringen. Der er
skønnet over den gennemsnitlige brændstofeffektivitet og opgjort totalom-
kostninger over levetiden for de repræsentative biler på baggrund af de
Transportøkonomiske Enhedspriser, data for den eksisterende bestand af
lastbiler samt data for nyregistrerede danske lastbiler i perioden 1. juli 2019-
30. juni 2020 fra EEA (European Environment Agency). Skønnene er i lig-
hed med KF22 kalibreret efter, at lastbilerne opfylder de EU fastsatte krav
om CO
2
-reduktionsmål for tunge køretøjer. Det skønnes, at trafikarbejdet
42
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
med lastbiler, der i perioden 1. juli 2019-30. juni 2020 var omfattet af EU-
reguleringen om måling af CO
2
-udledningen, udgør godt 70 pct. af det sam-
lede trafikarbejde med lastbiler. Derved er det således størstedelen af trafik-
arbejdet, der bliver påvirket af differentieringen af afgiften efter CO
2
-emis-
sionsklasser.
Der forventes at være en stor adfærdsmæssig effekt forbundet med vejafgif-
ten. Det dækker blandt andet over, at en kilometerbaseret vejafgift reducerer
trafikarbejdet med lastbiler, hvoraf der følger et mindreprovenu fra afgifter
på brændstof, ligesom provenuet fra vejafgiften reduceres. Det skønnes så-
ledes, at vejafgiften reducerer trafikarbejdet med lastbiler med ca. 9 pct. i
2025 og ca. 10 pct. i 2030 på baggrund af de opgjorte omkostninger og for-
udsatte elasticiteter.
En CO
2
-differentiering af den kilometerbaserede vejafgift indebærer incita-
menter til en grøn omstilling af bestanden af lastbiler. Det forventes således,
at vejafgiften bidrager til en større udbredelse af grønne lastbiler. Derved
følger der et mindreprovenu fra afgifter på brændstof og vejafgifter, da
grønne lastbiler betaler mindre i afgifter end tilsvarende konventionelle bi-
ler.
Der er endvidere forudsat et automatisk tilbageløb, da afgiften forventes
overvæltet i forbrugerpriserne, hvorfor staten mister provenu fra moms m.v.
som følge af et lavere salg af varer og ydelser.
Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler øger den samlede beskat-
ning af lastbiler til godstransport. Den gældende vejbenyttelsesafgift opkræ-
ves én gang årligt for danske lastbiler. Ved et årligt provenu fra vejbenyttel-
sesafgiften for danske lastbiler på ca. 300 mio. kr. årligt og et årligt trafik-
arbejde på ca. 2 mia. km, da svarer det til en afgift pr. kilometer på ca. 0,15
kr. for en gennemsnitlig lastbil. Med den kilometerbaserede vejafgift vil den
gennemsnitlige sats være ca. 1,2 kr. pr. km (2022-niveau) i 2025 og 2030.
Dette svarer i løbende priser til en gennemsnitlig sats på ca. 1,3 kr. pr. km i
2025 og ca. 1,6 kr. pr. km i 2030.
5.1.4. Samfundsøkonomiske effekter ved en kilometerbaseret vejafgift
Det skønnes, at en kilometerbaseret vejafgift er forbundet med en samfunds-
økonomisk gevinst på ca. 600 mio. kr. i 2030 (2022-niveau). Den positive
samfundsøkonomi skal ses i sammenhæng med, at lastbiler i det nuværende
afgiftssystem vurderes at være underbeskattet i forhold til de eksterne om-
kostninger, som de medfører for samfundet i form af slid på infrastrukturen,
43
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
ulykker, støj, luftforurening, bidrag til trængsel og CO
2
-udledning. Dermed
overstiger den samfundsøkonomiske gevinst i form af en reduktion i de eks-
terne omkostninger de samfundsøkonomiske omkostninger, der følger af
vejafgiften i form af en større forbrugsforvridning og større administrative
omkostninger. Da vejafgiften er forbundet med samfundsøkonomiske ge-
vinster, sker de tilhørende CO
2
-reduktioner således med en negativ skygge-
pris.
En kilometerbaseret vejafgift indebærer samtidig en mere målrettet beskat-
ning af de eksterne omkostninger.
5.1.5. Skatteudgift
Den foreslåede kilometerbaserede vejafgift vurderes ikke at være forbundet
med en skatteudgift. Det skal ses i lyset af, at ordninger, der er omfattet af
et EU-direktiv, anses for at være en del af referencerammen, selv om de
principielt afviger fra hovedreglerne i dansk skatte- og afgiftslovgivning. Da
satsstrukturen for vejafgiften, herunder i forhold til CO
2
-emissionsklasser,
følger af Eurovignettedirektivet, vurderes afgiften ikke at være forbundet
med en skatteudgift. I forlængelse af samme princip er der heller ikke for-
bundet en skatteudgift med den gældende vejbenyttelsesafgift, der er diffe-
rentieret efter euronormer, og hvor differentieringen også følger af de EU-
retlige rammer.
5.1.6. Økonomiske konsekvenser af lovforslaget
Lovforslaget implementerer de dele af Aftale om Kilometerbaseret vejafgift
for lastbiler, der vedrører de aftalte elementer i 2025 og 2026. Lovforslaget
skønnes således med betydelig usikkerhed at indebære et merprovenu efter
adfærd og tilbageløb på omkring 1.500 mio. kr. i 2025 og 1.425 mio. kr. i
2026. Det bemærkes, at de øvrige aftalte elementer i afgiften forudsætter, at
folketinget vedtager lovforslag, der udmønter de resterende dele af den po-
litiske aftale.
I 2024 vil der være en finansårsvirkning på § 28.23.07.10 (Afgift af vejbe-
nyttelse
–
danske køretøjer) i form af et mindreprovenu på ca. 150 mio. kr.
som følge af, at afgiftssatserne for vejbenyttelsesafgiften reduceres med
1/366 for hver påbegyndt dag fra og med den 1. januar 2024. Provenuvirk-
ningen er opgjort som halvdelen af det forventede provenu fra danske køre-
tøjer. Der er således tale om en forskydning af provenuet, idet lovforslaget
indebærer en overgang fra periodebaserede afgifter til kilometerbaserede af-
gifter, der opkræves løbende. Provenuet fra udenlandske køretøjer forudsæt-
tes at være stort set uændret i 2024.
44
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Afskaffelsen af den gældende vejbenyttelsesafgift skønnes at indebære et
umiddelbart mindreprovenu på ca. 500 mio. kr. årligt fra 2025, som isoleret
set reducerer kørselsomkostningen pr. kilometer. Der er taget højde for de
afledte adfærdseffekter heraf i form af en reduktion af den stigning i kør-
selsomkostningen pr. kilometer, som den kilometerbaserede vejafgift med-
fører.
5.1.7. Økonomiske konsekvenser for borgerne
Der kan være økonomiske konsekvenser for borgerne i det omfang, at vogn-
mandsvirksomhederne overvælter afgiften til forbrugerpriserne. Det forven-
tes dog at indebære en begrænset stigning på den enkelte vare, da transport-
omkostninger udgør en relativ begrænset andel af de samlede omkostninger
til produktion.
5.2. Implementeringsmæssige konsekvenser for det offentlige
Der er ifm. aftalen
Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler af 24. juni 2022
afsat op til 275 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til administration af ordnin-
gen. I den afsatte finansiering indgår udgifter på Justitsministeriets og
Transportministeriets område, herunder hos Sund & Bælt, samt udgifter til
Skatteforvaltningen.
Den endelige fastsættelse og fordeling af de administrative omkostninger er
under afklaring. De administrative udgifter for det offentlige afklares forud
for fremsættelse af lovforslag.
Ved udarbejdelsen af lovforslaget har de syv principper for digitaliserings-
klar lovgivning været overvejet. Lovforslaget vurderes at overholde de syv
principper for digitaliseringsklar lovgivning.
Det vurderes, at princip 1 om enkle og klare regler er iagttaget. Lovforslaget
retter sig mod erhvervslivet, hvoraf det vurderes, at de omfattede aktører,
EETS-udbydere og Sund og Bælt Holding A/S, kan omsætte lovteksten til
de arbejdsopgaver, der tilkommer disse efter lovforslaget. Det fremgår også
klart af lovforslaget, hvilke kørsler på det danske vejnet der er afgiftsbelagte,
og hvilke køretøjer og kørsler der er undtaget fra afgift.
Princip nr. 2 om digital kommunikation er relevant i forhold til, hvordan den
digitale procedure tilrettelægges. Det forudsættes, at al kommunikation mel-
lem Færdselsstyrelsen og de afgiftspligtige vil foregå via Digital Post.
45
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det vurderes, at princip nr. 3 om muliggørelse af automatisk sagsbehandling
ligeledes er iagttaget. Registreringen af afgiften vil ske automatisk via
EETS-køretøjsudstyr. I de tilfælde, hvor der ikke benyttes køretøjsudstyr til
beregningen af afgiften, vil rutebilletter benyttes. En rutebillet betales efter
en automatisk udpegning af de vejsegmenter, der vil gennemkøres på den
rute, der er angivet i rutebilletten. Det vil sige, at beregningen af den afgift,
der skal betales efter dette lovforslag, vil ske ved hjælp af et digitalt system,
hvor sagsbehandlingen vil ske automatisk.
For så vidt angår princip nr. 4 om ensartede begreber og genbrug af data, vil
der med den foreslåede ordning i lovforslaget gøres brug af data, som alle-
rede er tilgængelige i Køretøjsregisteret.
For så vidt angår princip nr. 5 om tryg og sikker databehandling henvises til
pkt. 4 om forholdet til databeskyttelsesforordningen og databeskyttelseslo-
ven. Kontrol med køretøjsejernes overholdelse af ordningen automatiseres i
vidt omfang ved automatisk registrering af nummerplader. Sund og Bælt
Holding A/S vil varetage de opgaver, som tilkommer Sund og Bælt Holding
A/S efter lovforslaget. De opgaver, der tilkommer Sund og Bælt Holding
A/S, vil være opgaver, som selskabet i hovedtræk allerede udfører i forbin-
delse med kontrollen af miljøzoneordningerne, som fremgår af miljøbeskyt-
telseslovens kapitel 2 f. Der foreslås ikke en yderlige databehandling end
den behandling af data, som selskabet allerede foretager i forbindelse med
kontrollen af miljøzonerne.
Med lovforslaget vil Sund og Bælt Holding A/S’ eksisterende digitale infra-
struktur med tilpasninger til vejafgiftsordningen samt nyt sagsbehandlings-
værktøj til Færdselsstyrelsen blive anvendt. Der vil være mulighed for ud-
veksling mellem Transportministeriets værktøj til sagsstyring og Sund og
Bælt Holding A/S’ systemer. Der sikres dermed optimal anvendelse af
begge parters digitale infrastruktur.
Datasikkerhed for de eksisterende systemer prioriteres højt, og da der tages
udgangspunkt i eksisterende systemer, vurderes krav til tryg og sikker data-
håndtering opfyldt.
De systemer, som Sund og Bælt Holding A/S vil udvikle i forbindelse med
opmålingen og beregningen af afgiften, vil være udformet, så de er i over-
ensstemmelse med databeskyttelsesforordningens regler herom, herunder
databeskyttelsesforordningens artikel 25 om databeskyttelse gennem de-
sign, hvorefter den dataansvarlige allerede fra tidspunktet, hvor midlerne for
46
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
behandlingen fastlægges, skal gennemføre passende tekniske og organisa-
toriske foranstaltninger, som er designet med henblik på at sikre en effektiv
implementering af de grundlæggende databeskyttelsesprincipper.
Det bemærkes endvidere, at der i forbindelse med udstedelse af et admini-
strativt bødeforelæg ikke vil ske en lagring af data, idet der ikke vil være
forhøjelser af bødeniveauet i forbindelse med gentagelsestilfælde. Det bety-
der, at oplysninger om bøder ikke opbevares til senere benyttelse.
For så vidt angår princip nr. 6 om anvendelse af offentlig infrastruktur vil
allerede eksisterende offentlige infrastrukturer blive anvendt. Oplysninger
om de enkelte køretøjer vil tilgås via Køretøjsregisteret og for udenlandske
køretøjer via Eucaris (europæisk motorregister), og meddelelser og bøder
vil blive sendt via Digital Post som sikker forsendelseskanal.
Endelig vurderes det, at princip nr. 7 om forebyggelse af snyd og fejl er
efterlevet. Lovforslaget indebærer en mere effektiv og sikker kontrol end
den kontrol, der findes i den nuværende vejafgiftsordning, og den foreslåede
løsning vil gøre det sværere at snyde.
Lovforslaget medfører ikke organisatoriske ændringer i det offentlige. Der
skal ikke oprettes nye administrative myndigheder eller ske væsentlige æn-
dringer af allerede eksisterende myndigheder.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
6.1. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Aftale om Kilometerbaseret vejafgift for lastbiler øger den samlede beskat-
ning af lastbiler til godstransport. Samlet set skønnes det at øge den umid-
delbare danske erhvervsbelastning med ca. 1,5 mia. kr. (2022-niveau) i 2025
og ca. 2,5 mia. kr. (2022-nivaeu) i 2030. Det må imidlertid forventes, at
vognmandsvirksomhederne overvælter afgiften til forbrugerpriserne.
Den foreslåede kilometerbaserede vejafgift vil gælde for udenlandske køre-
tøjer på lige fod med danske lastbiler. På baggrund af det forventede trafik-
arbejde for udenlandske lastbiler i Danmark skønnes den umiddelbare be-
lastning at være ca. 0,7 mia. kr. i 2025 og 2030 (2022-niveau).
6.2. Administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget medfører administrative konsekvenser for erhvervslivet, da der
forventes at være større administrative byrder for vognmandsvirksomheder
47
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
forbundet med at betale den kilometerbaserede vejafgift fremfor den gæl-
dende vejbenyttelsesafgift.
Derudover vil både danske og udenlandske vognmandsvirksomheder efter
dette lovforslag blive pålagt en mindre økonomisk byrde i form af køb og
tilknytning af køretøjsudstyr. Byrden vil afhænge af den enkelte udbyder,
som virksomhederne anskaffer køretøjsudstyret igennem. For at betale den
kilometerbaserede afgift vil der være behov for at investere i køretøjsudstyr
som defineret i dette lovforslag eller en rutebillet, som ligeledes er defineret
i dette lovforslag. Det betyder, at de afgiftspligtige skal have tilknyttet kø-
retøjsudstyr til deres afgiftspligtige køretøjer, som kan sørge for registrering
af den afgiftspligtige kørsel med henblik på afgiftsfastsættelse.
Sund & Bælt Holding A/S har undersøgt prisen for godkendt køretøjsudstyr,
som på nuværende tidspunkt forventes at være ca. 1.000 kr. i indkøbspris i
2022. Dertil kommer installation af køretøjsudstyret, som skønnes at koste
cirka det samme som køretøjsudstyret. Frem mod 2025 kan denne pris æn-
dre sig, da prisen skal være konkurrencedygtig på det europæiske marked.
Prisstrukturen er forskellig fra EETS-udbyder til EETS-udbyder. Den ende-
lige prisstruktur afhænger eksempelvis af bindingsperiode for vognmæn-
dene, og som kan gøre det muligt, at en boks stilles omkostningsfrit til rå-
dighed. Denne prisstruktur kendes dog ikke i skrivende stund, hvorfor prisen
skal tages med forbehold.
Alternativt vil der skulle anskaffes en rutebillet før kørslens påbegyndelse
samt foretages efterregulering af den angivne rute, såfremt den faktisk gen-
nemførte rute ikke svarer hertil.
Udover administrative konsekvenser for vognmandsvirksomhederne vil der
også være administrative konsekvenser for EETS-udbyderne, hvor der er
aktuelt én dansk EETS-udbyder (Brobizz A/S). Det er dog ikke muligt at
kvantificere de administrative konsekvenser for Brobizz på nuværende tids-
punkt, da dette afhænger af den markedsandel, som Brobizz vil kunne opnå
i konkurrence med de øvrige EETS-udbydere, der bliver en del af ordnin-
gen. Det bemærkes, at Brobizz vil blive kompenseret af Sund & Bælt på
baggrund af antallet af brugere/transaktioner og på et markedsbestemt ni-
veau pr. bruger/transaktioner.
48
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at lov-
forslaget medfører løbende administrative konsekvenser på ca. 50 mio. kr.
og omstillingsomkostninger på ca. 21 mio. kr. for dansk erhvervsliv.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget vurderes ikke at være forbundet med administrative konse-
kvenser for borgerne.
8. Klimamæssige konsekvenser
Det skønnes, at den kilometerbaserede
vejafgift i alt vil medføre en CO₂-
reduktion på ca. 0,2 mio. ton i 2025 og ca. 0,3 mio. ton i 2030.
Størstedelen af de forventede CO
2
-reduktioner kommer fra en reduktion i
det samlede trafikarbejde og i mindre grad fra udbredelsen af energieffek-
tive og grønne lastbiler. Det skønnes således, at 2/3 af de forventede CO
2
-
reduktioner i 2030 følger af en nedgang i trafikarbejdet, mens 1/3 følger af
en større udbredelse af energieffektive og grønne lastbiler.
9. Miljø- og naturmæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes at have positive miljøkonsekvenser, idet en kilome-
terbaseret vejafgift forventes at reducere trafikarbejdet med lastbiler og der-
med blandt andet bidrager til en reduktion af luftforureningen. Dette gælder
særligt i miljøzonerne, hvor der vil foreslås en forhøjet afgiftssats i forhold
til kørsel uden for zonerne. Det er dog ikke muligt at kvantificere konse-
kvenserne.
10. Forholdet til EU-retten
10.1. Eurovignettedirektivet og aftale af 9. februar 1994 om en fælles vej-
benyttelsesafgift for lastbiler m.v. på 12.000 kg eller derover.
Vejafgifter er et nationalt valg i EU, og EU-landene kan vælge, om de vil
indføre vej- eller brugsafgifter på deres område. Hvis et EU-land vælger at
opkræve sådanne afgifter, er der dog nogle fælles regler i Eurovignettedi-
rektivet, der skal overholdes. Formålet hermed er at sikre, at pålæg af vejaf-
gifter ikke forskelsbehandler international trafik eller fører til konkurrence-
forvridning mellem transportvirksomheder.
Ved en vejafgift forstås efter direktivets bestemmelser et bestemt beløb, der
skal betales for et køretøj, og som afhænger af den tilbagelagte afstand på
en bestemt infrastruktur og af køretøjstypen, hvor betaling giver dette køre-
49
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
tøj ret til at benytte infrastrukturen, og hvori indgår enten en infrastruktur-
afgift, en trængselsafgift eller en afgift for eksterne omkostninger eller en
kombination af disse afgifter.
Ved en brugsafgift forstås efter direktivets bestemmelse et bestemt beløb,
der giver et køretøj ret til at benytte en afgiftspligtig infrastruktur i et nær-
mere bestemt tidsrum.
Eurovignettedirektivet indeholder bestemmelser om, at flere EU-medlems-
stater kan indgå aftaler om samarbejde om fælles afgiftsordninger for køre-
tøjer samt deres vej- og brugsafgiftsordninger i overensstemmelse med di-
rektivets øvrige bestemmelser.
Danmark, Tyskland, Nederlandene, Belgien og Luxembourg indgik den 9.
februar 1994 aftale om en fælles vejbenyttelsesafgift (brugsafgift) for last-
biler m.v. på 12.000 kg eller derover. Efter aftalens indgåelse indtrådte Sve-
rige i afgiftssamarbejdet i 1997.
Aftalen består fortsat mellem Danmark, Sverige, Nederlandene og Luxem-
bourg. Aftalen af 9. februar 1994 er fra dansk side opfyldt med vedtagelse
af vejbenyttelsesafgiftsloven. Med vedtagelsen af lovforslaget til denne lov
blev der givet samtykke til ratifikation af aftalen, jf. grundlovens § 19, stk.
1.
Ifølge grundlovens § 19 er Folketingets samtykke nødvendigt til Danmarks
opsigelse af traktater, som er indgået med Folketingets samtykke. Der skal
således sikres samtykke til opsigelse af traktaten, inden aftalen af 9. februar
1994 må opsiges. Det betyder, at inden Danmark kan udtræde af Eurovig-
nettesamarbejdet efter den procedure, der er nævnt i direktivets artikel 18,
stk. 1, skal der således foreligge samtykke herom fra Folketinget.
Lovforslaget har til formål at opnå Folketingets samtykke efter grundlovens
§ 19 til, at regeringen indleder opsigelsesproceduren af Eurovignettesamar-
bejdet og i stedet indfører en kilometerbaseret vejafgift, som overholder de
fælles regler i Eurovignettedirektivet, der skal overholdes.
Med lovforslaget implementeres dele af direktiv 2022/362/EU, der udgør et
ændringsdirektiv til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF
(Eurovignettedirektivet).
Ændringsdirektivet ændrer desuden i Rådets di-
rektiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/520/EU om interoperabilitet
50
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs
af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Uni-
onen (EETS-direktivet).
Det fremgår af ændringsdirektivet, at medlemsstaterne ikke må anvende pe-
riodebaserede vejafgifter (brugsafgifter) for tunge køretøjer på det transeu-
ropæiske hovedtransportnet fra 8 år efter datoen for ændringsdirektivets
ikrafttræden, jf. ændringsdirektivets bestemmelse i artikel 1 om ny artikel 7,
stk. 10, i Eurovignettedirektivet, dog kan medlemsstaterne uanset stk. 10
anvende periodebaserede vejafgifter på tunge køretøjer på afsnit af det trans-
europæiske hovedtransportnet i behørigt begrundede tilfælde, hvor anven-
delsen af en ny vejafgift blandt andet vil medføre uforholdsmæssigt store
administrations-, investerings- og driftsomkostninger i forhold til det for-
ventede provenu eller forventede fordele, som en vejafgift, som defineret i
direktivet, vil medføre, eller hvor en kilometerbaseret afgift leder til omfor-
deling af trafikken med negative følger for færdselssikkerheden eller folke-
sundheden, jf. ændringsdirektivets bestemmelse i artikel 1 om ny artikel 7,
stk. 11, i Eurovignettedirektivet.
For fælles systemer som Eurovignetteafgiften forlænges fristen for udfas-
ning af periodebaserede afgifter til 10 år efter datoen for ændringsdirektivets
ikrafttræden. Ændringsdirektivet er trådt i kraft den 24. marts 2022. Med
den danske udtræden af Eurovignetteafgiften den 31. december 2024 imple-
menteres den nye artikel 7. stk. 10, i det ændrede Eurovignettedirektiv.
Med lovforslagets del om indførelse af en ny kilometerbaseret vejafgift for
lastbiler implementeres flere bestemmelser i ændringsdirektivets artikel 1,
dvs. dels bestemmelser, der er generelle for indretning af vejafgifter, dels
bestemmelser, der specifikt regulerer kilometerbaserede afgifter for tunge
køretøjer, herunder bestemmelser vedrørende fastsættelse af satser.
Ændringsdirektivet gør det obligatorisk for tunge køretøjer at opkræve vej-
afgifter, der i en vis udstrækning baserer sig på og differentieres efter køre-
tøjernes CO₂-emissioner, jf. bestemmelser i ændringsdirektivets artikel 1
om en ny artikel 7ga i Eurovignettedirektivet. Med ændringsdirektivet åbnes
der desuden for, at beskatning af CO₂ som et separat eksternt afgiftselement
kan indføres eller fortsætte som supplement til den obligatoriske CO₂-diffe-
rentiering af infrastrukturafgiftselementet, der følger af den nye artikel 7ga,
jf. bestemmelser i ændringsdirektivets artikel 1 om en ny artikel 7c i Euro-
vignettedirektivet.
51
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Med ændringsdirektivet gøres det endvidere obligatorisk, at en vejafgift skal
indeholde et eksternt afgiftselement om luftforurening senest fra 2025/2026,
idet dog medlemsstaterne kan beslutte ikke at anvende en afgift for eksterne
omkostninger på disse vejafsnit, hvis dette ville medføre, at de mest forure-
nende køretøjer blev flyttet til en anden rute med negative følger for færd-
selssikkerheden og folkesundheden, jf. bestemmelse i ændringsdirektivets
artikel 1 om en ny artikel 7ca, stk. 3, i Eurovignettedirektivet.
Nærværende lovforslag lever op til de ovennævnte obligatoriske dele af æn-
dringsdirektivet ved at indføre en kilometerbaseret og CO₂-differentieret
vejafgift i 2025.
Ændringsdirektivets artikel 2 og 3 indeholder bestemmelser om ændring i
direktiv 1999/37/EF om registreringsdokumenter for motorkøretøjer og Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 2019/520/EU om interoperabilitet
mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs
af landegrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Uni-
onen (EETS-direktivet). Disse ændringer vil skulle gennemføres under alle
omstændigheder, uanset om Danmark indfører nye kilometerbaserede afgif-
ter, med henblik på udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne ved
manglende betaling af afgifter.
10.2. EETS-direktivet
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 3019/520 af 19. marts 2019 om
interoperabilitet mellem elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af ud-
vekslingen på tværs af landegrænser af oplysninger om manglende betaling
af vejafgifter i Unionen (EETS-direktivet) har til formål at sikre, at elektro-
niske vejafgiftssystemers interoperabilitet finder anvendelse på hele Unio-
nens vejnet, på motorveje i og mellem byer, større og mindre veje samt på
forskellige anlæg som f.eks. tunneler, broer og færger, og for at lette ud-
vekslingen af oplysninger på tværs af landegrænser.
Direktivet finder anvendelse på elektroniske vejafgiftssystemer, hvorved
forstås vejafgiftsopkrævningssystemer, hvor brugerens pligt til at betale vej-
afgift udelukkende udløses af og er forbundet med automatisk konstatering
af køretøjets tilstedeværelse på et bestemt sted via fjernkommunikation med
køretøjsudstyr i køretøjet eller automatisk nummerpladegenkendelse.
Dele af direktivet er allerede implementeret i dansk ret ved bekendtgørelse
nr. 1863 af 27. september 2021 om interoperabilitet mellem elektroniske
vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af landegrænser af
52
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen og regulerer
blandt andet Sund og Bælt Holding A/S og EETS-udbydernes opgaver og
pligter. En Sund og Bælt Holding A/S og en EETS-udbyder efter dette lov-
forslag skal ligeledes iagttage og følge EETS-direktivet.
10.3. Notifikation af Kommissionen
Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Parla-
mentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfun-
dets tjenester (kodifikation), samt i overensstemmelse med artikel 7h i Eu-
ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/62/EF (Eurovignettetedirekti-
vet).
11. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 14. september 2022 til den 12.
oktober 2022 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisati-
oner m. v.:
3F, 3F Privat Service Hotel og Restauration, Advokatsamfundet, Akademi-
kerne, Aluminium Danmark, AMU Transport Danmark, Andelsboligfor-
eningernes Fællesrepræsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Ar-
bejdsgiverforeningen (KA), Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logi-
stik (ATL), Arbejdstilsynet, Associationen Dansk Biobrændsel (ADB), Au-
toBranchen Danmark, Autobranchens Handels- og Industriforening i Dan-
mark, AutoCamperRådet, Bilsynsbranchen, Blik- og Rørarbejderforbundet,
Borger- og retssikkerhedschefen i Skatteforvaltningen, Brancheforeningen
af Danske Distributører, Brancheforeningen for Skov, Have og Park-Forret-
ninger, Brintbranchen, Bryggeriforeningen, Business Danmark, Camping-
branchen, Carta, Centralforeningen af Taxiforeninger i Danmark, CEPOS,
Cevea, DAKOFA, Danmarks Frie Autocampere, Danmarks Motor Union,
Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebureau Forening, Dan-
marks Restauranter og Cafeer, Danmarks Skibskredit, Danmarks Tekniske
Universitet
–
Transport, Dansk Affaldsforening, Dansk Agroindustri, Dansk
Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk AutoGen-
brug, Dansk Automat Brancheforening, Dansk Automobil Sports Union,
Dansk Bilbrancheråd, Dansk Bilforhandler Union, Dansk Byggeri, Dansk
Ejendomsmæglerforening, Dansk Elbil Alliance, Dansk Erhverv, Dansk
Fjernvarme, Dansk Forening for International Motorkøretøjsforsikring
(DFIM), Dansk Gartneri, Dansk Gasteknisk Center, Dansk Kørelærer-
Union, Dansk Lokalsyn, Dansk Maskinhandlerforening, Dansk Metal,
53
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Dansk Methanolforening, Dansk Mobilitet, Dansk Offshore, Dansk Person-
Transport, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk Solcelleforening, Dansk
Standard (DS), Dansk Told- og Skatteforbund, Dansk Ungdoms Fællesråd,
Danske Advokater, Danske Boligadvokater, Danske Busvognmænd, Dan-
ske Kørelæreres Landsforbund (DKL), Danske Maritime, Danske Regioner,
Danske Speditører, Danske Synsvirksomheder, DANVA, Datatilsynet,
DBU, De Danske Bilimportører, De Samvirkende Købmænd, Den Danske
Bilbranche, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Det Økologi-
ske Råd, DFIM Garantifond (Dansk Forening for International Motorkøre-
tøjsforsikring), DI, DI Transport, Digitaliseringsstyrelsen, Dommerfuld-
mægtigforeningen, DTL - Danske Vognmænd, DTL's arbejdsgiverforening,
Dækbranchen Danmark, Eksportrådet, EmballageIndustrien, Energitilsynet,
ERFAgruppen-Bilsyn, Erhvervsstyrelsen
–
Område for Bedre Regulering
(OBR), FDL - Frie Danske Lastbilvognmænd, FDM, FH - Fagbevægelsens
Hovedorganisation, Finans Danmark, Finans og Leasing, Finansforbundet,
FOA, FORCE Technology, Foreningen af Danske Skatteankenævn, For-
eningen af Frie Kørelærere, Foreningen af Vognimportører i Danmark, For-
eningen Danske Revisorer, Forhandlingsfællesskabet (SHK og KTO), For-
sikring & Pension, Frie Funktionærer, FSR - danske revisorer, GAFSAM,
Green Power Denmark, Havarikommissionen for vejtrafikulykker, Interna-
tional Transport Danmark, ITD - Brancheorganisation for den danske vej-
godstransport, ITSDanmark, Justitia, Kommunernes Landsforening (KL),
Kraka, Krifa, Kørelærerforeningen, Køreprøvesagkyndiges Landsforening,
Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen Polio-, Trafik- og Ulykkesska-
dede, Landsskatteretten, Lederne Søfart, Ledernes Hovedorganisation, Ma-
skinleverandørerne, Mellemfolkeligt Samvirke, Midtsjællands Kørelærer-
forening, Miljøstyrelsen, Motorcykel Forhandler Foreningen, Motorcykel
Importør Foreningen, Motorhistorisk Samråd, Mover, Nasdaq OMX Copen-
hagen A/S, NOAH-Trafik, Oxfam IBIS, Politiforbundet, PostNord AB,
Rigsadvokaten, Rigspolitiet, Rigspolitiets Nationale Færdselscenter (NFÆ),
Rådet for Bæredygtig Trafik, Rådet for Grøn omstilling, Rådet for Sikker
Trafik, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, SEGES, Sikker-
hedsstyrelsen, Sikre Veje, SKAD - Autoskade- og Køretøjsopbyggerbran-
chen i Danmark, Skatteankeforvaltningen, SMVdanmark, Specialforenin-
gen for Logistik og Distribution (SLD), SRF Skattefaglig Forening, Sø- og
Handelsretten, Søfartsstyrelsen, Teknologisk Institut, Transportens Ar-
bejdsgivere (ATL), Transporterhvervets Uddannelser (TUR), Ældre Sagen,
Aalborg Universitet
–
Sektionen for Veje, Trafik og Transport.
12. Sammenfattende skema
54
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0055.png
UDKAST
Positive konsekvenser/mindreudgif- Negative konsekvenser/merudgif-
ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej, ter (hvis ja, angiv omfang/Hvis nej,
anfør »Ingen«)
anfør »Ingen«)
Økonomiske
konsekvenser
for stat, kom-
muner og regi-
oner
Den del af lovforslaget, der vedrører
en kilometerbaseret vejafgift for last-
biler, skønnes at medføre et merpro-
venu efter adfærd og tilbageløb på
ca. 1.500 mio. kr. i 2025 og ca. 1.425
mio. kr. i 2026.
Samlet set skønnes lovforslaget med
betydelig usikkerhed at indebære et
merprovenu efter adfærd og tilbage-
løb på ca. 1.075 mio. kr. i 2025 og
ca. 1.025 mio. kr. i 2026.
Implemente-
Ingen.
ringskonse-
kvenser
for
stat, kommuner
og regioner
Lovforslaget skønnes at medføre
administrative omkostninger for
det offentlige på i alt ca. 275 mio.
kr. årligt fra 2025. De administra-
tive konsekvenser er finansieret i
tilknytning til Aftale om Kilometer-
baseret vejafgift for lastbiler
Den samlede beskatning af lastbiler
til godstransport øges. Samlet set
skønnes det at øge den umiddelbare
danske erhvervsbelastning med ca.
1,5 mia. kr. (2022-niveau) i 2025.
Det må imidlertid forventes, at
vognmandsvirksomhederne over-
vælter afgiften i forbrugerpriserne.
For at betale den kilometerbaserede
afgift vil der være behov for at in-
vestere i køretøjsudstyr eller en ru-
tebillet. Det betyder, at de afgifts-
pligtige skal have tilknyttet køre-
tøjsudstyr til deres afgiftspligtige
køretøjer, som kan sørge for moni-
torering af den afgiftspligtige kør-
sel med henblik på afgiftsfastsæt-
telse, eller købe rutebillet.
55
Den del af lovforslaget, der afskaf-
felsen af den gældende vejbenyttel-
sesafgift, skønnes at medføre et
mindreprovenu efter adfærd og til-
bageløb på ca. 425 mio. kr. i 2025
og ca. 400 mio. kr. i 2026.
Økonomiske
Ingen.
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
Administrative
konsekvenser
for erhvervsli-
vet
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0056.png
UDKAST
Administrative Ingen.
konsekvenser
for borgerne
Klimamæssige
konsekvenser
Ingen.
Det skønnes, at den kilometerbase- Ingen.
rede vejafgift i alt vil medføre en
CO₂-reduktion
på ca. 0,2 mio. tons i
2025 og ca. 0,3 mio. tons i 2030.
Miljø- og na- En kilometerbaseret vejafgift skøn- Ingen.
turmæssige
nes at reducere trafikarbejdet med
konsekvenser
lastbiler og dermed blandt andet bi-
drage til en reduktion af luftforure-
ningen. Dette gælder særligt i miljø-
zonerne, hvor der vil foreslås en for-
højet afgiftssats i forhold til kørsel
uden for zonerne.
Forholdet
EU-retten
til Lovforslaget notificeres som udkast i overensstemmelse med Europa-Par-
lamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU om en informationsprocedure
med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssam-
fundets tjenester (kodifikation).
Ja
Nej
X
Er i strid med
de principper
for implemen-
tering af er-
hvervsrettet
EU-regulering/
Går videre end
minimumskrav
i EU-regulering
(sæt X)
56
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Det fremgår af vejbenyttelsesafgiftslovens § 1, at der skal betales afgift til
statskassen for at benytte vejnettet eller visse dele af dette for lastbiler og
køretøjskombinationer til vejgodstransport, der har en tilladt totalvægt på
12.000 kg eller derover. Den nuværende vejbenyttelsesafgift er en periode-
baseret afgift, hvor afgiftens størrelse er den samme uanset antallet af kørte
kilometer på det afgiftsbelagte vejnet, som det afgiftsbelagte køretøj har
kørt.
Det foreslås i
stk. 1,
at der svares afgift til statskassen efter bestemmelsen i
denne lov for lastbiler og køretøjskombinationer, som benyttes til godstrans-
port, og som har en tilladt totalvægt på 12.000 kg eller derover. Det foreslå-
ede stk. 1 indebærer, at de køretøjer, der er afgiftspligtige efter vejbenyttel-
seslovens § 1, også vil være afgiftspligtige efter dette lovforslag.
Det vil således fortsat være lastbiler og køretøjskombinationer til vejgods-
transport, som vil være afgiftspligtige efter det foreslåede lovforslag.
Hvorvidt køretøjet er omfattet af loven, beror på motorkøretøjets tilladte to-
talvægt, dvs. uanset eventuelle påhængsvogne m.v., medmindre køretøjet er
registreret som trækkraft for en eller flere påhængs- eller sættevogne, jf.
lovforslagets § 5, stk. 5 og 6. Omfattet af vejafgiften og dette lovforslag er
således lastbiler og vogntog (lastbiler med påhængs- eller sættevogn) til
godstransport med en tilladt totalvægt på 12.000 kg. eller derover.
Den foreslåede bestemmelse omfatter både dansk og udenlandsk registre-
rede køretøjer.
For at være afgiftspligtig efter den nuværende vejbenyttelsesafgiftslov er det
endvidere en forudsætning, at køretøjet benyttes til godstransport. Lastbiler,
der transporterer f.eks., nødhjælp vil ikke være fritaget for betaling af vej-
benyttelsesafgift. Lastbiler, herunder lastbiler, der anvendes som trækkraft
for påhængskøretøjer, som er registreret med et tivoli eller cirkus som
ejer/bruger, er derimod ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiftsloven.
Det er en betingelse, at køretøjerne udelukkende anvendes af den pågæl-
dende virksomhed og udelukkende til transport af virksomhedens materiel
og ikke til godstransport.
57
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Lastbiler, der udelukkende anvendes af køreskoler til skolekørsel/øvelses-
kørsel, er heller ikke omfattet af vejbenyttelsesafgiftsloven, da der er tale
om køretøjer, der ikke benyttes til godstransport. Veteranlastbiler vil heller
ikke være omfattet af vejbenyttelsesafgift.
Den foreslåede stk. 1, vil ligeledes alene omfatte godstransport. Godstrans-
port foreslås efter dette lovforslag afgrænset på samme måde som i den nu-
værende vejbenyttelsesafgiftslov.
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.1 (Omfattede køretøjer) i lovforslagets
almindelige bemærkninger.
Det foreslås i
stk. 2,
at visse køretøjer er afgiftsfritagne. Det drejer sig om
køretøjer, der tilhører forsvaret og det statslige redningsberedskab, køretø-
jer, der specielt er indrettet til brandsluknings- og redningsopgaver og ude-
lukkende anvendes ved udrykning hertil, samt køretøjer, som tilhører og
udelukkende anvendes af beredskabskommissioner og ikke anvendes er-
hvervsmæssigt i konkurrence med erhvervsvirksomheder, køretøjer, der til-
hører politiet, og køretøjer, der tilhører vejvæsenerne.
De køretøjer, der foreslås afgiftsfritagne efter dette lovforslag, svarer til de
køretøjer, der i dag er afgiftsfritagne efter vejbenyttelsesafgiftsloven § 11,
som således videreføres i sin helhed.
Undtagelser er i overensstemmelse med de i artikel 6 i Eurovignettedirekti-
vet nævnte undtagelser, som medlemsstaterne kan anvende.
Det foreslås i
stk. 3,
at en forudsætning for afgiftsfritagelse i henhold til stk.
2 er, at køretøjerne udefra kan genkendes som beregnet til de i stk. 2 nævnte
formål. Dette er ligeledes en videreførelse af den nuværende retstilstand.
Det foreslås i
stk. 4,
at for køretøjskombinationer er motorkøretøjet bestem-
mende for, om kombinationen er fritaget for afgift i medfør af stk. 2. Dette
er ligeledes en videreførelse af den nuværende retstilstand.
Hvis køretøjet består af flere kombinationer, eksempelvis sættevogne m.v.,
er det således motorkøretøjet, dvs. det trækkende køretøj som er bestem-
mende for, om kombinationen er fritaget fra afgift.
Det er køretøjets registrerede totalvægt, der er afgørende for, hvad der skal
forstås ved det trækkende motorkøretøj.
58
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1.3.2 (Køretøjer, der er fritaget for afgift) om
køretøjer, der er fritaget for afgift i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Til § 2
Efter den gældende vejbenyttelsesafgiftslov beror afgrænsningen af det af-
giftsbelagte vejnet på, hvorvidt lastbilen m.v. er dansk registreret eller hjem-
mehørende i udlandet. For dansk registrerede køretøjer er det hele det dan-
ske vejnet, som er afgiftsbelagt. For udenlandske køretøjer er det afgiftsbe-
lagte vejnet begrænset til motorvejene.
Det foreslås i
stk. 2,
at de køretøjer, der er nævnt i lovforslagets § 1, stk. 1,
er afgiftspligtige efter loven ved færdsel på de i bilag 1 oplistede veje.
Bilag 1 udgør et samlet katalog over samtlige afgiftsbelagte veje, gader m.v.
Hvis en vej, gade m.v. ikke er oplistet i bilag 1, er den ikke afgiftsbelagt.
Det indebærer, at man som ejer eller bruger altid vil kunne slå op i bilag 1
og konstatere, om en bestemt vejstrækning eller vejsegment er afgiftsbelagt.
Den foreslåede vejafgift dækker i modsætning til den nuværende vejbenyt-
telsesafgift ikke hele det danske vejnet.
Det vil ifølge dette lovforslag med enkelte undtagelser være alle de stats-
ejede veje, der er afgiftsbelagte. Endvidere vil det være visse kommunale
veje, der løber tilnærmelsesvist parallelt med de statslige, afgiftsbelagte
veje, der med udgangspunkt i en vurdering foretaget af Vejdirektoratet, der
er afgiftsbelagte. Afgiftspålæg af visse kommuneveje skal dæmme op for
sivetrafik, hvilket er betegnelsen for den trafik, der kan opstå, når afgiftsbe-
lagte køretøjer i et forsøg på at undgå at betale afgift søger mod parallelle
–
i udgangspunktet ikkeafgiftsbelagte - veje.
Det er forventningen, at sivetrafik kan minimeres ved at afgiftsbelægge de
kommunale veje, der løber parallelt med statsvejene, da der er en formod-
ning for, at de afgiftspligtige køretøjer vil holde sig til færdsel på statsve-
jene, hvis såvel disse, som de parallelle kommuneveje er afgiftsbelagt.
Statsveje reguleres årligt med transportministerens bemyndigelse til anlæg-
gelse af visse vejstrækninger som statsveje samt til at optage eller statsveje-
strækninger. Da der endvidere uden særlig lov kan træffes bestemmelse om
optagelse eller nedlæggelse af mindre statsvejsstrækninger, kan oplysning
59
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
om, hvilke veje der er statsveje, mest praktisk fås ved opslag i CVF (den
Centrale Vej og sti Fortegnelse på Vejdirektoratets hjemmeside), der føres
af vejmyndighederne i henhold til § 17 i lov om offentlige veje m.v. De veje,
der kan slås op i CVF, vil være de gældende og aktuelle statslige, kommu-
nale og private veje i det danske vejnet. Vejnettet, der benyttes i dette lov-
forslag, er ikke nødvendigvis ajourført med de veje, der er tilgængelige i
CVF. Det vil derfor være bilag 1, der til enhver tid vil udgøre det omfattede
vejnet efter dette lovforslag, uagtet senere ændringer i statsveje og kommu-
nale veje.
Det er forventningen, at der med passende mellemrum vil blive fremsat for-
slag til lov om ændring af bilag 1 med henblik på ajourføring af det afgifts-
belagte vejnet. Bilag 1 vil ikke uden ved lovændring kunne ajourføres.
For principperne for fastlæggelsen af det omfattede vejnet henvises til de
almindelige bemærkninger pkt. 3.1.3.3. (Det omfattede vejnet og princip-
perne for fastlæggelsen af vejnettet).
Til § 3
Efter gældende ret påhviler afgiften for dansk indregistrerede køretøjer kø-
retøjets ejer ved afgiftsperiodens begyndelse. Hvis køretøjet både har en ejer
og en bruger, påhviler afgiftspligten dem begge.
Det foreslås i
stk. 1,
at afgiftspligten påhviler den registrerede ejer af køre-
tøjet. Hvis der både er registreret en bruger og ejer af køretøjet, påhviler
afgiftspligten dem begge.
Der er således tale om en videreførelse af den retstilstand, der gælder i dag,
da det samme gælder i vejbenyttelsesafgiftsloven.
Det foreslås i
stk. 2,
at de afgiftspligtige vedrørende et køretøj hæfter soli-
darisk for betaling af afgiften.
Det er forholdene på tidspunktet for kørsel på det afgiftsbelagte vejnet, der
er afgørende for hvem afgiftspligten påhviler.
Fysiske og juridiske personer kan være afgiftspligtige efter denne lov.
Til § 4
Efter gældende ret betales en periodisk afgift for benyttelse af vejnettet for
de køretøjer, der er omfattet af vejbenyttelsesafgiftsloven, jf. §§ 1 og 5. For
60
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
afgiftspligtige køretøjer, der er registreringspligtige i Danmark, er afgifts-
perioden et år, jf. § 2, og afgiften indbetales til Skatteforvaltningen ved ind-
registrering. For efterfølgende afgiftsperioder bliver afgiften opkrævet af
Skatteforvaltningen sammen med vægtafgiften. For afgiftspligtige uden-
landske køretøjer betales afgiften for perioder, der mindst udgør en dag og
højst et år, jf. § 2, stk. 4. Afgiften betales hos de færgeselskaber og rederier,
der driver færgetrafik til andre lande end Sverige samt hos visse tankstatio-
ner.
Det foreslås i
stk. 1,
at der svares afgift ved færdsel i et afgiftsbelagt køretøj
på det afgiftsbelagte vejnet, jf. dette lovforslags §§ 1 og 2. Afgiften fastsæt-
tes på baggrund af den fulde længde af den tilbagelagte strækning på det
afgiftsbelagte vejnet målt i kilometer, jf. lovforslagets § 2, og ud fra en vej-
afgiftssats pr. kilometer fastsat i overensstemmelse med lovforslagets § 5.
Videre foreslås det i
stk. 2,
at den tilbagelagte strækning på afgiftspligtige
veje, jf. stk. 1, opgøres som den samlede længde i kilometer af hvert af de
vejsegmenter, som det afgiftsbelagte køretøj er indkørt på.
Det foreslås således i
stk. 1 og 2,
at afgiften for benyttelse af det omfattede
vejnet beregnes efter den foretagne kørsel, som pålægges en vejafgiftssats
pr. kilometer. Det skal ikke være muligt at betale for benyttelse af vejnettet
efter perioder. Det er derimod den foretagne kørsel, der afgør den afgift, der
svares for benyttelse af det af lovforslagets omfattede vejnet.
Den foreslåede stk. 2, indebærer således, at den tilbagelagte afstand på af-
giftspligtige veje fastsættes som den samlede længde af de vejsegmenter,
som det afgiftspligtige køretøj er indkørt på under kørslen. Hvis et vejseg-
ment ikke gennemkøres fuldt ud, indgår dette alligevel med sin fulde længde
i grundlaget for fastsættelsen af vejafgiften.
Ordningen kan illustreres med et eksempel med udgangspunkt i følgende
tegning:
61
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
2622399_0062.png
UDKAST
De skraverede områder udgør opdelingen af det afgiftspligtige vejnet i en-
kelte vejsegmenter, der har forskellige længder. Området uden skravering
er ikke en del af det afgiftspligtige vejnet. Den stiplede linje forestiller den
faktisk skete (tilbagelagte strækning) eller planlagte kørsel.
Afgift skal betales for hele længden af hvert vejsegment, når grænsen ind til
et skraveret segment krydses, dvs. ved indkørsel på vejsegmentet, uagtet at
køretøjet ikke nødvendigvis har gennemført hvert vejsegment fuldt ud.
På tegningen vil antal kørte kilometer skulle opgøres på grundlag af den
sammenlagte længde (i kørselsretningen) for segment 1-6 i kilometer, selv
om kørslen på segmenterne 1 og 5 påbegyndes og afsluttes midt på. Der vil
i dette eksempel ikke skulle opgøres afgift af segment 0, da grænsen ikke er
krydset.
Til brug for beregningen af, hvor meget der er kørt på det afgiftsbelagte
vejnet, benyttes de vejsegmenter, der er oplistet i dette lovforslags bilag 1,
og som er beskrevet i
stk. 3.
Det foreslås i
stk. 3,
at et vejsegment defineres som en vejstrækning mellem
to vejknudepunkter. Et vejknudepunkt udgøres af et vejkryds eller en rund-
kørsel.
Vejnettet er således opdelt i individuelle fysiske vejstrækninger (såkaldte
vejsegmenter) med hver sin længde angivet i kilometer. Ved et vejsegment
forstås således en på forhånd fast og entydigt defineret del af en vejstræk-
ning, der går mellem to ikke-overlappende vejknudepunkter.
Et vejsegment opgøres på et digitalt kort og måles i kilometer ved hjælp af
køretøjsudstyr, se mere om køretøjsudstyr i de alm. bem. pkt. 3.1.3.4.1 og
62
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
under bemærkningerne til § 7. Efter matching til vejnettet summeres antal
kørte kilometer baseret på de vejstrækninger, som der er kørt i og sammen-
holdes med takstblad, og der udregnes en konkret pris. Afgiften beregnes
for det afgiftsbelagte vejnet med den efter dette lovforslags fast definerede
kilometerpris, jf. lovforslagets § 5.
Det foreslås i
stk. 4,
at der ikke er pligt til at svare vejafgift, hvis der alene
er indkørt på et vejsegment i forbindelse med krydsning af den afgiftsplig-
tige vejstrækning, men hvor der ikke herudover foretages kørsel herpå. Ved
krydsning forstås en kørsel, der går på tværs af kørselsretningen på den på-
gældende vej. Der skal således ikke betales afgift, hvis det afgiftspligtige
køretøj alene er indkørt på et vejsegment i forbindelse med krydsning af den
afgiftspligtige vejstrækning på tværs af kørselsretningen, men hvor der ikke
herudover foretages kørsel herpå.
Hvis kørslen foretages med et tilknyttet køretøjsudstyr, jf. dette lovforslags
§ 7, vil de ubetydelige kørsler automatisk sorteres fra i forbindelse med be-
regningen af den foretagne kørsel. Hvis kørslen sker med en rutebillet, jf.
lovforslagets § 8, vil disse småkørsler ikke indgå i den angivne forventede
rute, der angives på rutebilletten.
Det foreslås endvidere i
stk. 5,
at hvis samme vejsegmenter er identificeret
to eller flere på hinanden følgende gange inden for de seneste 24 timer, med-
tages vejsegmentet kun én gang i den samlede opsummering af kørte kilo-
meter. Det betyder f.eks., at hvis et køretøj har læsset varer af på en vej, og
dette vejsegment er identificeret både ved stop og start, så medtages det kun
én gang i opsummeringen af kilometer.
Det foreslås i
stk. 6,
at der svares et tillæg til afgiften for de vejsegmenter,
der i bilag 1 er markeret som helt eller delvist placeret i geografiske områ-
der, hvor der er oprettet miljøzoner efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens
kapitel 2 f. Tillægget beregnes efter satserne i § 5, stk. 2.
Da miljøzonerne kan ophæves eller udvides efter lovforslagets eventuelle
vedtagelse, vil det kun være miljøzoner, der er oprettet pr. 1. august 2022,
der vil være omfattet af tillægsafgiften.
Til § 5
63
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Efter gældende regler i vejbenyttelsesafgiftsloven skal lastbiler og køretøjs-
kombinationer til vejgodstransport med en totalvægt på 12.000 kg eller der-
over betale en tidsbaseret afgift for benyttelse af det afgiftspligtige vejnet.
Vejbenyttelsesafgiften er en del af Eurovignettesamarbejdet, og betalt afgift
i Danmark dækker således også kørsel på det afgiftspligtige vejnet i de øv-
rige lande, der deltager i afgiftsopkrævningen (Luxembourg, Nederlandene
og Sverige).
Satserne er fastsat for benyttelse af det afgiftspligtige vejnet for henholdsvis
én dag, en uge, en måned og et år. For danske køretøjer betales afgiften én
gang årligt. Afgiften er differentieret efter køretøjernes størrelse (antal aks-
ler) og deres emissionsnormer, det vil sige for IKKE-EURO, EURO I,
EURO II, osv. op til »EURO VI eller renere«. Satsen for dagsvignetter er
dog uafhængig af bilens størrelse og emissionsnorm. Satserne er aftalt lan-
dene imellem og ligger indenfor de i Eurovignettedirektivet fastsatte mak-
simale satser for tidsbaserede afgifter.
Det foreslås i
stk. 1,
at hver afgiftspligtig kilometer for lastbiler og køretøjs-
kombinationer afregnes ud fra hvilken CO
2
-emissionsklasse, de tilhører,
idet der er 5 CO
2
-emissionsklasser. CO
2
-emissionsklasserne er yderligere
inddelt efter deres tilladte totalvægt, idet der er 3 vægtklasser inden for hver
CO
2
-emissionsklasse. CO2-emissionsklasserne for tunge køretøjer er defi-
neret i artikel 7 ga i Eurovignettedirektivet. Opdelingen er obligatorisk for
vejafgiftssystemer, der omfatter tunge køretøjer. De 5 CO
2
-emissionsklasser
for tunge køretøjer er defineret som følger:
CO
2
-emissionsklasse 1 omfatter køretøjer, der ikke tilhører nogen af de øv-
rige CO
2
-emissionsklasser.
CO
2
-emissionsklasse 2 omfatter undergrupper af køretøjer i de tilfælde,
hvor CO
2
-emissionen er mere end 5 pct. mindre end CO
2
-emissionen på
emissionsreduktionskurven for den undergruppe, køretøjet tilhører, på tids-
punktet for køretøjets første registrering, men som ikke tilhører nogen af
CO
2
-emissionsklasserne 3, 4 eller 5. Undergrupper af køretøjer er defineret
i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1242 af 20. juni
2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye tunge køretøjers CO
2
-
emissioner og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning
(EF) nr. 595/2009 og (EU) 2018/956 og Rådets direktiv (EF) 96/53, bilag 1,
pkt. 1. Emissionsreduktionskurven er defineret i Eurovignettedirektivet
64
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
(1999/62/EF) som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, artikel 2, pkt.
37.
CO
2
-emissionklasse 3 omfatter undergrupper af køretøjer i de tilfælde, hvor
CO
2
-emissionen er mere end 8 pct. mindre end CO
2
-emissionen på emissi-
onsreduktionskurven på tidspunktet for køretøjets første registrering, men
som ikke tilhører nogen af CO
2
-emissionsklasserne 4 eller 5. Undergrupper
af køretøjer og emissionsreduktionskurven er defineret som nævnt under be-
skrivelsen af CO
2
-emissionsklasse 2.
CO
2
-emissionsklasse 4 omfatter tunge lavemissionskøreøjer som defineret i
Eurovignettedirektivet som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, arti-
kel 2, pkt. 30.
CO
2
-emissionsklasse 5 omfatter nulemissionskøretøjer som defineret i Eu-
rovignettedirektivet som ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362, artikel
2, pkt. 29.
Eurovignettedirektivet pålægger medlemsstaterne at sikre, at klassificerin-
gen af et køretøj, der tilhører CO
2
-emissionsklasse 2 eller 3, revurderes hvert
sjette år efter datoen for første registrering, og at køretøjet, hvor det er rele-
vant, omklassificeres til den relevante emissionsklasse på grundlag af de
tærskler, der gælder på det pågældende tidspunkt.
Det forventes, at de oplysninger vedrørende CO
2
-emission for de enkelte
køretøjer, der er nødvendige for at indplacere køretøjerne i CO
2
-emissions-
klasser, vil blive lagt ind i Motorregistret.
Den første vægtklasse vedrører intervallet 12.000-17.999 kr., hvor satsen er
1,14 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 1, 1,02 kr. pr. km for CO
2
-emmi-
sionsklasse 2, 0,89 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,59 kr. pr. km
for CO
2
-emmisionsklasse 4, og 0,20 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 5.
Den anden vægtklasse vedrører intervallet 18.000-32.000 kg, hvor satsen er
1,27 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 1, 1,14 kr. pr. km for CO
2
-emmi-
sionsklasse 2, 1,01 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,67 kr. pr. km
for CO
2
-emmisionsklasse 4, og 0,20 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 5.
Den tredje vægtklasse vedrører lastbiler og køretøjskombinationer med en
tilladt totalvægt på over 32.000 kg, hvor satsen er 1,37 kr. pr. km for CO
2
-
emmisionsklasse 1, 1,23 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 2, 1,09 kr. pr.
65
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,71 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 4,
og 0,20 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 5.
De foreslåede satser er således fastsat i forhold til den tilbagelagte distance
og differentieret efter køretøjernes CO2-emission og maksimalt tilladte to-
talvægt. Statsstrukturen følger bestemmelserne i Eurovignettedirektivet som
ændret senest ved direktiv (EU) 2022/362.
Det foreslås i
stk. 2,
at ved kørsel på veje inden for miljøzoner, jf. lovforsla-
gets § 4, stk. 5, lægges der til satserne i stk. 1 et tillæg for lastbiler og køre-
tøjskombinationer. Disse tillæg fremgår af stk. 2.
Den første vægtklasse, der vedrører intervallet 12.000-17.999 kg, er tillæg-
get 0,16 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 1, 0,16 kr. pr. km for CO
2
-
emmisionsklasse 2, 0,16 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,16 kr. pr.
km for CO
2
-emmisionsklasse 4, og 0,15 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse
5.
Den anden vægtklasse, der vedrører intervallet 18.000-32.000 kg, er tillæg-
get 0,17 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 1, 0,17 kr. pr. km for CO
2
-
emmisionsklasse 2, 0,17 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,17 kr. pr.
km for CO
2
-emmisionsklasse 4, og 0,16 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse
5.
Den tredje vægtklasse, der vedrører lastbiler og køretøjskombinationer med
en tilladt totalvægt på over 32.000 kg, er tillægget 0,19 kr. pr. km for CO
2
-
emmisionsklasse 1, 0,19 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 2, 0,19 kr. pr.
km for CO
2
-emmisionsklasse 3, 0,19 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 4,
og 0,19 kr. pr. km for CO
2
-emmisionsklasse 5.
Forhøjelsen af satserne i miljøzonerne afspejler, at mange borgere i disse
områder er ekstra eksponeret for luftforurening og støj fra lastbiltrafikken
og færdselsuheld, hvor den tunge trafik er involveret. De forhøjede afgifts-
satser i miljøzonerne medvirker til at øge vejafgiftsordningens samfunds-
økonomiske gevinster.
Det foreslås i
stk. 3,
at for køretøjer, der er registreret som trækkraft for en
bestemt påhængs- eller sættevogn, fastsættes afgiften efter den totalvægt for
det samlede vogntog.
66
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Alle normale lastvognstog, som oftest har en totalvægt på omkring 50-56
ton, vil således betale afgift efter den højeste vægtklasse, som betegnes
”over 32.000 kg.”
Til § 6
Det følger af skatteforvaltningslovens § 1, at told- og skatteforvaltningen
udøver forvaltningen af lovgivning om skatter og lovgivning om vurdering
af landets faste ejendomme samt lov om registrering af køretøjer bortset fra
kompetencer, som ved
§
18, stk. 3, og
§
19 i lov om registrering af køre-
tøjer er tillagt politiet.
Sund og Bælt Holding A/S er i dette lovforslag vejafgiftsopkræver. Det
fremgår af EETS-direktivets artikel 2, nr. 3, at der ved en vejafgiftsopkræver
forstås en offentlig eller privat enhed, som opkræver vejafgift for køretøjers
kørsel i et EETS-område. Direktivet er delvist implementeret i dansk ret ved
bekendtgørelse nr. 1863 af 27. september 2021.
Ved et EETS-område forstås videre f.eks. en vej, et vejnet eller et anlæg,
hvor vejafgifter opkræves ved hjælp af et elektronisk vejafgiftssystem, jf.
direktivets artikel 2, nr. 8.
Sund og Bælt Holding A/S fungerer som vejafgiftsopkræver, uanset om vej-
afgiften indbetales til en EETS-udbyder, så længe EETS-udbyderen overfø-
rer vejafgifterne til Sund og Bælt Holding A/S.
En EETS-udbyder defineres i direktivets artikel 2, nr. 6, som en enhed, som
i henhold til en særskilt kontrakt giver en EETS-bruger adgang til EETS,
overfører vejafgifterne til den relevante vejafgiftsopkræver, og som er regi-
streret i etableringsmedlemsstaten.
Det følger af direktivet, at alle virksomheder kan kræve at blive registreret
som EETS-udbyder, hvis de opfylder visse nærmere oplistede betingelser i
direktivets artikel 4. Det fremgår af betingelserne, at virksomheden skal
være certificeret efter EN ISO 9001 eller tilsvarende, være i besiddelse af
det tekniske udstyr og den EETS-overensstemmelseserklæring eller -attest,
der erklærer, at der er overensstemmelse mellem interoperabilitetskompo-
nenterne og specifikationerne, have kompetence på området for elektroniske
67
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
vejafgiftstjenester eller andre relevante områder, have et passende økono-
misk grundlag, følge en overordnet risikostyringsplan, som revideres mindst
hvert andet år, og have et godt omdømme.
Hertil kommer de nærmere forpligtelser, der fremgår af artikel 2 i gennem-
førelsesforordning C (2019)9080 om detaljerede forpligtelser for udbydere
af europæiske elektroniske vejafgiftstjenester, minimumskrav til indholdet
af den europæiske elektroniske vejafgiftstjenestes områdeerklæring, elek-
troniske grænseflader, krav til interoperabilitetskomponenter og om ophæ-
velse af beslutning 2009/750/EF, som opstiller detaljerede forpligtelser til
EETS-udbydere, herunder om serviceniveauet og teknisk hjælp til EETS-
brugerne.
Det følger af direktivets artikel 6, stk. 2, at Sund og Bælt Holding A/S som
vejafgiftsopkræver for et EETS-område skal udarbejde en EETS-områdeer-
klæring, som fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbydernes ad-
gang til dens EETS-område i overensstemmelse med den i artikel 6, stk. 9,
omhandlende gennemførelsesakt.
Formålet med EETS- direktivet er overordnet at sikre, at elektroniske vejaf-
giftssystemers interoperabilitet finder anvendelse på hele vejnettet i EU.
Det foreslås i
stk. 1,
at Sund og Bælt Holding A/S på vegne af staten gennem
salg af rutebilletter opkræver vejafgifter, jf. § 8, jf. dog stk. 2. Det foreslås
endvidere, at Sund og Bælt Holding A/S senest den 20. måneden efter den
måned, hvor rutebilletten blev solgt, skal afregne vejafgiften til told- og
skatteforvaltningen. Inden for samme frist skal Sund og Bælt Holding A/S
til told- og skatteforvaltningen indsende oplysninger om de solgte rutebil-
letter med henblik på, at told- og skatteforvaltningen kan kontrollere det op-
krævede og afregnede beløb.
Det følger af bestemmelsen, at Sund og Bælt Holding A/S udvikler og etab-
lerer den tekniske og systemmæssige løsning for udstedelse og salg af rute-
billetter og også forestår driften heraf. Det vil således være Sund og Bælt
Holding A/S, der skal sikre udvikling af et it-system, der kan beregne læng-
den af den afgiftspligtige kørsel og beregne afgiften heraf.
I de tilfælde, hvor den afgiftspligtige vælger at betale sin afgift ved at købe
en rutebillet, der dækker den afgiftspligtige kørsel, vil det således være Sund
og Bælt Holding A/S, der systemunderstøtter og sikrer driften af alle trin i
forbindelse hermed samt opkræver vejafgiften.
68
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Sund og Bælt Holding A/S vil endvidere sikre vejledning om muligheden
for at betale sin afgift ved køb af rutebillet til de relevante brugere. EETS-
udbydere vil derimod ikke udføre opgaver, der relaterer sig til ordningen
med rutebilletter. Sund og Bælt Holding A/S vil udover at forestå drift af
vejafgiftsordningen også foretage beregning, opkrævning og kontrol med
ordningen, jf. stk. 5.
Det forudsættes, at salg af rutebilletter sker ved betaling til Sund og Bælt
Holding A/S. Skulle der således forekomme dækningsløse betalinger, hvor
f.eks. en bank nægter at overføre det afgiftspligtige beløb til Sund og Bælt
Holding A/S, vil Sund og Bælt Holding A/S fortsat skulle afregne til Skat-
teforvaltningen.
Det foreslås i
stk. 2,
at Sund og Bælt Holding A/S på vegne af staten opkræ-
ver vejafgifter efter denne lov ved anvendelse af køretøjsudstyr, jf. § 7. Ved
anvendelse af køretøjsudstyr vil udbyderen af køretøjsudstyr (EETS-udby-
deren) udstede
faktura i Sund og Bælt Holding A/S’ navn med henblik på
opkrævning af afgift efter denne lov. Betaling af afgift kan dog kun ske med
frigørende virkning til udbyder.
Det foreslås videre, at Sund og Bælt Holding A/S efter denne bestemmelse
er berettiget til at opkræve betaling fra en udbyder for alle de registrerede
vejafgifter, uanset om udbyder har modtaget betaling herfor. Idet Sund og
Bælt Holding A/S opkræver afgifter på vegne af staten, vil forholdet mellem
EETS-udbyder og Sund og Bælt Holding A/S, samt forholdet mellem Sund
og Bælt Holding A/S omfattes og reguleres af gældsinddrivelsesloven.
Det foreslås i
stk. 3,
at udbyderen afregner de registrerede vejafgifter til
Sund og Bælt Holding A/S på de vilkår, der fremgår af den kontrakt, som
udbyderen og Sund og Bælt Holding A/S har indgået. Sund og Bælt Holding
A/S og udbyderen kan udveksle og behandle oplysninger, når det er nød-
vendigt for beregning, opkrævning og afregning efter denne lov. Sund og
Bælt Holding A/S vil afregne senest den 20. i måneden efter den måned,
hvor den afgiftspligtige kørsel blev registreret. Inden for samme frist skal
Sund og Bælt Holding A/S til told- og skatteforvaltningen indsende oplys-
ninger om de registrerede afgiftspligtige kørsler, med henblik på at told- og
skatteforvaltningen kan kontrollere, om der er overensstemmelse mellem de
registrerede vejafgifter og det afregnede beløb.
69
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslåede stk. 3, indebærer, at aftalen mellem Sund og Bælt Holding
A/S og udbyderne skal regulere de nærmere tekniske og kommercielle for-
hold, herunder fakturering og afregning beskrevet i EETS-områdeerklærin-
gen, der fastsætter de generelle betingelser for udbydernes adgang til den
elektroniske vejafgiftstjeneste i Danmark. Sund og Bælt Holding A/S har i
den forbindelse pligt til at ligebehandle alle udbydere.
I aftalen vil det dermed skulle fremgå, hvordan den løbende afregning af de
opkrævede afgifter skal reguleres mellem Sund og Bælt Holding A/S og ud-
byderen, og hvornår udbyderen skal sende kørselsdata om registreret kørsel
for deres brugere til Sund og Bælt Holding A/S, som skal anvendes til Sund
og Bælt Holding A/S’ beregning af størrelsen af den enkelte afgift. Det er
således Sund og Bælt Holding A/S, der på baggrund af de modtagne kør-
selsdata fra udbyderen beregner afgiften, hvorimod det som anført ovenfor
er udbyderen, der opkræver denne.
Sund og Bælt Holding A/S, har som vejafgiftsopkræver pligt til efter EETS-
direktivets artikel 15, nr. 1 at udforme og vedligeholde en såkaldt EETS-
områdeerklæring
,
der fastsætter de generelle betingelser for EETS-udbyde-
res adgang til den elektroniske vejafgiftstjeneste i Danmark. EETS-område-
erklæringen skal indeholde de minimumsbetingelser, som Europa-Kommis-
sionen (Kommissionen) har fastsat i gennemførelsesforordning C (2019)
9080, bilag II.
Hvis Sund og Bælt Holding A/S ikke betaler til det angivne tidspunkt, kan
inddrivelse af et beløb, der svarer til det afgiftspligtige beløb komme på tale,
jf. § 2, stk. 3, i gældsinddrivelsesloven. Inddrivelsen vil i givet fald skulle
rettes mod Sund og Bælt Holding A/S, da denne lov regulerer skyldforholdet
mellem Sund og Bælt Holding A/S og Skatteforvaltningen.
Skyldforholdet mellem Sund og Bælt Holding A/S og udbyderen er derimod
ikke reguleret af denne lov, og det samme gælder skyldforholdet mellem
udbyderen og den afgiftspligtige.
Det foreslås i
stk. 4,
at skatteministeren efter forhandling med transportmi-
nisteren kan fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om opgavevare-
tagelsen, herunder om regnskabsaflæggelse, godkendelse af kontrolstrategi
og udveksling og behandling af data.
Det foreslås i
stk. 4,
Sund og Bælt Holding A/S fører kontrol med, at reg-
lerne om afgiftspligt efter denne lov overholdes. Sund og Bælt Holding A/S
70
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
vil med andre ord føre kontrol med, at de afgiftspligtige efter § 3 betaler
afgift svarende til den gennemførte kørsel på det afgiftsbelagte vejnet. Sund
og Bælt Holding A/S vil foretage kontrollen digitalt, hvor køretøjet ikke
bringes til standsning (digital håndhævelse).
Ved henlæggelse af kontrolopgaven til Sund og Bælt Holding A/S ved lov
vil Skatteministeriet ikke have pligt til at sætte opgaven med kontrol i ud-
bud. Derimod vil Sund og Bælt Holding A/S skulle iagttage udbudsregule-
ringen, eksempelvis når de indkøber det nødvendige kameraudstyr i forhold
til at foretage nummerpladescanning.
Den foreslåede bestemmelse vedrørende kontrol indebærer, at det er Sund
og Bælt Holding A/S, der varetager opgaven med indsamling af data til brug
for Færdselsstyrelsens håndhævelse af vejafgiftsordningen.
Kontrollen udføres gennem 6 faste kontrolpunkter opsat på trafikknude-
punkter.
Hertil kommer 6-12 fleksible kontrolenheder, som er biler med teknisk ud-
styr. Disse kontrolenheder flyttes rundt for på den måde at skabe en uforud-
sigelighed i kontroltrykket med hensyn til, hvor der kontrolleres. Hver bil
vil indeholde udstyr, der muliggør kontrol tre uafhængige steder, så der op-
nås kontrol fra 18-36 uafhængige fleksible kontrolpunkter.
Både de faste og de fleksible kontrolpunkter kan samle relevant digital in-
formation om alle køretøjer, der passerer, samt genkende køretøjets num-
merplade. Dette gælder, uanset om der er tale om køretøjer, hvor der er til-
knyttet køretøjsudstyr, jf. lovforslagets § 7
,
eller hvor der er købt en rutebil-
let, jf. § 8.
Dette foregår ved at kombinere tre teknologier: (1) teknologi til klassifice-
ring af køretøjstype, som kan afgøre størrelse og dermed køretøjstype: (2)
dsrc-scannere (Digital Short Range Communication), som afgør, om køre-
tøjet overholder kravene i ordningen: (3) samt anpr.
Nummerpladegenkendelseskameraerne indeholder opdaterede lister over
brugere, der har købt rutebillet. Ved at kombinere ovenstående teknologier
afgør kontrolenheden for det første, om et konkret køretøj er omfattet af af-
giftspligten eller ej.
71
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Derudover afgør kontrolenheden, om der er køretøjsudstyr i køretøjet, eller
om der på forhånd er købt en rutebillet.
Hvis der hverken er tilknyttet køretøjsudstyr i køretøjet, eller før kørslen er
registreret en rute og købt en rutebillet, der eventuelt inden for 24 timer, jf.
lovforslagets § 8, stk. 5, er korrigeret svarende til den faktisk tilbagelagte
rute, vil Sund og Bælt Holding A/S efter identifikation ved hjælp af num-
merpladegenkendelse oversende oplysning herom til Færdselsstyrelsen med
henblik på eventuel udstedelse af et administrativt bødeforelæg, jf. pkt.
3.1.3.6.2. (Administrativt bødeforelæg).
Det foreslås i
stk. 5,
at told- og skatteforvaltningen på anmodning fra Sund
og Bælt Holding A/S skal videregive navn, bopælsadresse eller cvr-nummer
for ejeren eller brugeren af et afgiftspligtigt køretøj, samt oplysninger om
identifikationsnummer, registreringsnummer, tilladt totalvægt og emissi-
onsklasse, som disse oplysninger fremgår af Køretøjsregisteret, med henblik
på, at Sund og Bælt Holding A/S kan udføre de opgaver, der følger af stk.
5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at told- og skatteforvaltningen, i
praksis Motorstyrelsen, skal videregive de oplysninger i Køretøjsregisteret,
der kan sikre identifikation af ejeren eller brugeren af et afgiftspligtigt kø-
retøj.
Det foreslås i
stk. 6,
at told- og skatteforvaltningen på anmodning fra Sund
og Bælt Holding A/S skal videregive oplysninger om udenlandske køretøjer
efter reglerne i kapitel VIII i direktiv 2019/520 om interoperabilitet mellem
elektroniske vejafgiftssystemer og fremme af udvekslingen på tværs af lan-
degrænser af oplysninger om manglende betaling af vejafgifter i Unionen
med henblik på, at Sund og Bælt Holding A/S kan udføre de opgaver, der
følger af stk. 5.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at told- og skatteforvaltningen, i
praksis Motorstyrelsen, skal bidrage til at identificere ejeren eller brugeren
af et udenlandsk afgiftspligtigt køretøj.
Told- og skatteforvaltningen kan alene videregive oplysninger til identifi-
kation af ejere og brugere i det omfang, at disse oplysninger er korrekte og
tilgængelige i Køretøjsregisteret eller via Eucaris. Det betyder, at der ikke
kan videregives oplysninger om køretøjer, der ikke kan fremsøges via Eu-
caris, f.eks. ukrainske køretøjer.
72
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Der kan kun gives adgang via Eucaris, hvis der er konstateret manglende
betaling af vejafgift. Eucaris kan ikke benyttes til at indhente tekniske og
ejer- og brugeroplysninger, hvor der ikke er konstateret en manglende beta-
ling.
Det foreslås i
stk. 7,
at forvaltningsloven og skatteforvaltningslovens § 17,
stk. 1, skal gælde for Sund og Bælt Holding A/S’ varetagelse af opgaver
efter stk. 1-6.
Det følger modsætningsvist heraf, at skatteforvaltningslovens øvrige regler
ikke finder anvendelse. Det er ikke Skatteministeriet som ved de øvrige dan-
ske afgiftslove, der vil beregne og opkræve afgifter efter denne lov, og det
vil heller ikke være Skatteministeriet, der fører kontrol med lovens overhol-
delse eller forestår lovens håndhævelse.
Det vil være Transportministeriet eller myndigheder herunder samt Sund og
Bælt Holding A/S, der med enkelte undtagelser vil udføre myndighedsop-
gaverne efter denne lov, og det er derfor forvaltningsloven fremfor skatte-
forvaltningsloven, som ikke i øvrigt regulerer udførelsen af Transportmini-
steriets myndighedsopgaver, der vil finde anvendelse.
For at sikre tilnærmelsesvist de samme retsgarantier for de virksomheder og
borgere, hvis afgiftssag f.eks. behandles i forbindelse med eventuel udste-
delse af et administrativt bødeforelæg, finder skatteforvaltningslovens § 17,
stk. 1, om den skærpede tavshedspligt dog anvendelse i forbindelse med op-
krævning af afgifter. Bestemmelsen indebærer, at skattemyndighederne un-
der ansvar efter straffelovens §§ 152, 152 a og §§ 152 c -152 f har ubetinget
tavshedspligt over for uvedkommende med hensyn til oplysninger om en
fysisk eller en juridisk persons økonomiske, erhvervsmæssige eller privatli-
vet tilhørende forhold, som de under varetagelsen af deres arbejde bliver
bekendt med.
Den skærpede tavshedspligt vil således også gælde for Sund og Bælt Hol-
ding A/S’ personale, hvis de
er beskæftiget med de myndighedsopgaver, der
vedrører opkrævning af vejafgift.
Vedrørende forvaltningslovens regler om partshøring finder disse dog ikke
anvendelse ved de afgørelser om afgiftsopkrævning, som Sund og Bælt Hol-
ding A/S træffer efter §§ 7 og 8.
73
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det betyder, at der ikke vil være forpligtet til at foretage partshøring af eje-
ren eller brugeren m.fl., i forbindelse med, at der sker opkrævning eller i
forbindelse med, at sagen oversendes til Færdselsstyrelsen med henblik
eventuel udstedelse af administrativt bødeforlæg.
Det skyldes, at der må forventes et betydeligt antal opkrævninger af vejaf-
gifter og oversendelse af sager til Færdselsstyrelsen dagligt, og at der såle-
des vil være et behov for at aflaste Sund og Bælt Holding A/S for den her-
med forbundne administration.
Reglerne om partshøring vil dog finde anvendelse i de tilfælde, hvor opera-
tøren træffer afgørelse om at fastholde den oprindelige afgørelse om en op-
krævet vejafgift i forbindelse med en klage, og sagen af den årsag indbringes
af den afgiftspligtige for Vejdirektoratet, jf. proceduren i de foreslåede §§
12-14.
De opgaver, som Sund og Bælt Holding A/S får hjemmel til at udøve efter
det foreslåede stk. 1-7, udgør myndighedsopgaver, herunder at træffe for-
valtningsretlige afgørelser om afgiftsopkrævning, hvorfor det netop fore-
slås, at den del af selskabets virksomhed, som er forbundet med opgaven
som Sund og Bælt Holding A/S, skal være omfattet af forvaltningsloven.
Hermed sikres det, at den forvaltning, som selskabet udøver, sker inden for
de rammer, der følger af de almindelige forvaltningsretlige grundsætninger,
herunder principper om ligebehandling og saglighed.
Det følger af forvaltningslovens § 1, stk. 1 og 2, at forvaltningsloven gælder
for alle dele af den offentlige forvaltning og for al virksomhed, der udøves
af selvejende institutioner, foreninger, fonde m.v., der er oprettet ved lov
eller i henhold til lov, eller oprettet på privatretligt grundlag, og som udøver
offentlig virksomhed af mere omfattende karakter og er undergivet intensiv
offentlig regulering, intensivt offentlig tilsyn og intensiv offentlig kon-
trol. Forvaltningslovens § 1, stk. 2, omfatter ikke organer, der er oprettet ved
det offentliges foranstaltning, hvis organet er organiseret i selskabsform.
Det gælder, uanset karakteren af organets virksomhed, og uanset om organet
er 100 pct. ejet af det offentlige. Sund og Bælt Holding A/S er derfor som
et offentligt ejet aktieselskab ikke omfattet af forvaltningslovens bestem-
melser.
74
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 8,
at skatteministeren efter forhandling med transportmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om udveksling af oplysninger om af-
giftspligtige personer og afgiftspligtige køretøjer mellem Færdselsstyrelsen
og Sund og Bælt Holding A/S og behandling af disse oplysninger.
Med den foreslåede bestemmelse er det hensigten at fastsætte nærmere reg-
ler om Færdselsstyrelsens mulighed for at udveksle data med Sund og Bælt
Holding A/S og behandle disse data. Den foreslåede bestemmelse skal sikre,
at skatteministeren kan fastsætte regler om, at Færdselsstyrelsen kan sende
oplysninger om de køretøjsejere, som vil blive omfattet af den nye vejaf-
giftsordning, til Sund og Bælt Holding A/S med henblik på, at Sund og Bælt
Holding A/S kan forberede administrative bødeforelæg, som sendes af
Færdselsstyrelsen med digital post til de berørte.
Med denne hjemmel forventes blandt andet fastsat regler ved en bekendtgø-
relse om, at Færdselsstyrelsen skal kunne modtage og behandle oplysninger
fra Sund og Bælt Holding A/S. Det gælder f.eks. oplysninger om observati-
oner af køretøjer, der ikke overholder reglerne, og deres ejerforhold m.v.
Det foreslås i
stk. 9,
at skatteministeren efter forhandling med transportmi-
nisteren kan fastsætte regler for Sund og Bælt Holding A/S om opgavevare-
tagelsen, herunder om regnskabsaflæggelse, godkendelse af kontrolstrategi
og udveksling og behandling af data.
Til § 7
Det foreslås i
stk. 1,
at afgift efter dette lovforslag opkræves elektronisk,
hvis der til det afgiftspligtige køretøj er tilknyttet køretøjsudstyr på bag-
grund af en indgået kontrakt mellem en fysisk eller juridisk person (trafi-
kant) og en udbyder af køretøjsudstyret (EETS-udbyder), der har indgået
aftale med Sund og Bælt Holding A/S. Ejeren, eller hvis der er registeret en
bruger af køretøjet, brugeren, har pligt til at sørge for, at køretøjsudstyret er
aktiveret under kørsel på det afgiftsbelagte vejnet.
Ved køretøjsudstyr i dette lovforslag forstås et komplet sæt hardware- og
softwarekomponenter, der anvendes som en del af vejafgiftstjenesten, og
som installeres eller medbringes i køretøjet med henblik på indsamling, lag-
ring, behandling og fjernmodtagelse/-overførsel af data, enten som en enkelt
anordning eller som et integreret system i køretøjet, jf. artikel 2, nr. 11, i
EETS-direktivet. Hvis der til det afgiftspligtige køretøj er tilknyttet køre-
tøjsudstyr, der er funktionelt og aktiveret under kørslen, vil vejafgiften blive
75
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
opkrævet automatisk. Sådant køretøjsudstyr benyttes allerede i en række
medlemsstater heriblandt Tyskland.
Køretøjsudstyr fungerer ved, at køretøjets gnss-positioner logges under kør-
sel og sendes til vejafgiftstjenesten og videre til Sund og Bælt Holding A/S.
Gnss er en betegnelse for et netværk af navigationssatellitter, der har global
dækning. Navigationssatellitter er dem, som anvendes for at finde en given
position. Køretøjets gnss-positioner matches til vejnettet på et digitalt kort
ud fra informationer om køretøjet f.eks. kørselsretning og -hastighed for at
få tegnet den mest sandsynlige tur på det digitale kort.
Det foreslås som
stk. 2,
at hvis der er tilknyttet køretøjsudstyr til et afgifts-
pligtigt køretøjsudstyr, beregnes afgiften af Sund og Bælt Holding A/S ud
fra de kørselsdata, der er indsamlet under kørslen gennem køretøjsudstyret,
hvis køretøjsudstyret har været aktiveret under kørsel på vejnettet i Dan-
mark.
Til § 8
Det foreslås i
stk. 1,
at ved kørsel med et afgiftspligtigt køretøj, hvor der
ikke er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. lovforslagets § 7, eller hvor køretøjsud-
styret er uvirksomt, skal afgiftsbetaling ske ved, at den afgiftspligtige, jf. §
3, køber en elektronisk rutebillet, inden kørsel på det afgiftspligtige vejnet
påbegyndes.
Rutebilletten udbydes af Sund og Bælt Holding A/S og kan købes digitalt
via en hjemmeside, som Sund og Bælt Holding A/S administrerer.
Formålet med bestemmelsen er at sikre en metode, der kan anvendes til be-
taling af vejafgift i de tilfælde, hvor et afgiftspligtigt køretøj ikke har til-
knyttet køretøjsudstyr i overensstemmelse med § 7. den afgiftspligtige, jf. §
3, har derfor også pligt til at købe en såkaldt rutebillet, hvis det afgiftsplig-
tige køretøj ikke har tilknyttet køretøjsudstyr.
Køb af en rutebillet udgør betaling af afgiften. I modsætning til ved anven-
delse af køretøjsudstyr betales afgiften, inden kørslen på det afgiftspligtige
vejnet gennemføres. Afgiften beregnes på baggrund af de oplysninger, som
angives i forbindelse med købet, jf. stk. 3.
Det foreslås i
stk. 2,
at betaling for rutebilletten udgør afgiftsbetalingen for
inden for en gyldighedsperiode på 24 timer at gennemkøre en angivet rute
76
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
på den afgiftsbelagte vejstrækning i et afgiftsbelagt køretøj, jf. lovforslagets
§ 1.
De afgiftsbelagte vejstrækninger i den angivne rute vil fremgå ved køb af
rutebilletten.
Det vil således ifølge den foreslåede bestemmelse skulle angives hvilken
rute, som forventes gennemkørt med det afgiftspligtige køretøj inden for
gyldighedsperioden. Afgiften beregnes og opkræves svarende til disse op-
lysninger, jf. stk. 3. Sund og Bælt Holding A/S vil således i den forbindelse
beregne antallet af vejsegmenter, der vil blive gennemkørt i forbindelse med
den angivne rute, og udregner på den baggrund og efter de satser, der frem-
går af lovforslagets § 5, afgiften. Afgiften vil være den samme, uanset om
der anvendes køretøjsudstyr eller rutebillet.
Bestemmelsen skal sikre, at det ved en kontrol af, om vejafgiftsordningen
overholdes, kan konstateres, at en afgiftspligtig, jf. § 3, der ikke har et funk-
tionelt og aktiveret køretøjsudstyr tilknyttet det afgiftspligtige køretøj, har
sørget for at betale den afgift, som skal betales for at gennemføre et afgifts-
pligtigt vejnet i et afgiftspligtigt køretøj.
Det foreslåede stk. 2 indebærer, at der i forbindelse med køb af rutebilletten
skal angives et starttidspunkt og et forventet sluttidspunkt for den afgifts-
pligtige kørsel inden for 24 timer. Tidsrummet på 24 timer er fastsat ud fra
en vurdering af, at de fleste planlagte godskørsler vil kunne gennemføres
inden for dette tidsrum, når der henses til Danmarks geografiske udstræk-
ning.
Eksempel: Et afgiftspligtigt køretøj skal køre fra den dansk-tyske grænse i
Padborg kl. 07.00 den 25. juni 2025. Første stop på ruten er en adresse i
Fredericia, næste stop er en adresse i Odense og sidste stop på ruten er en
adresse i København.
I forbindelse med det elektroniske køb af rutebilletten, der kan ske på et
hvilket som helst tidspunkt før turen, kan ejeren/brugeren m.fl. på baggrund
af et udvalg af ruteforslag, der fremkommer på hjemmesiden efter indtast-
ning af de oplysninger, der er oplistet i stk. 3, vælge den rute, som ønskes
benyttet fra Padborg til Fredericia, fra Fredericia til Odense osv.
Hvis turens begyndelse angives til at begynde kl. 07.00 den 25. juni 2025,
vil turen skulle være afsluttet senest kl. 07.00 den 26. juni 2025.
77
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Hvis der opstår forsinkelse undervejs f.eks. på grund af kødannelse, vejar-
bejde, sygdom hos chaufføren m.v., og dette medfører, at den planlagte tur
ikke kan gennemføres inden for gyldighedsperioden på 24 timer, skal dette
angives elektronisk på den hjemmeside, hvor købet er foretaget. Dette skal
ske inden 24 timer efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperiode, jf. stk.
5.
I disse tilfælde fastsættes ikke en ny gyldighedsperiode for rutebilletten,
men det skal angives i forbindelse med efterreguleringen efter stk. 5, at det
ikke har været muligt at gennemføre turen inden for gyldighedsperioden.
Denne oplysning kan anvendes i forbindelse med vurderingen af, om reg-
lerne er overtrådt, og om der skal udstedes et administrativt bødeforelæg,
eller sagen skal oversendes til politiet.
Fastsættelse af en gyldighedsperiode for rutebilletten har ligeledes den be-
tydning, at der kan fastsættes et tidsrum, der begynder ved gyldighedsperi-
odens afslutning, og som er det tidsrum, hvor ejeren eller brugeren skal fo-
retage efterregulering, jf. stk. 5.
Det foreslås i
stk. 3,
at det ved køb af en rutebillet skal oplyses a) navn og
bopælsadresse og eventuelt cvr-nummer på de afgiftspligtige personer, jf. §
3, b) oplysninger, for dansk og udenlandsk registrerede køretøjer, som disse
fremgår af køretøjets registreringsattest, om nationalitetsmærke, køretøjets
identifikationsnummer, registreringsnummer, tilladt totalvægt og CO
2
-em-
missionsklasse, c) et begyndelsestidspunkt for kørsel på det afgiftspligtige
vejnet, d) den planlagte rute på afgiftspligtigt vejnet og e) oplysningerne fra
et gyldigt betalingsmiddel.
Oplysningerne er nødvendige at indhente med henblik på, at der kan gene-
reres en korrekt rutebillet med angivelse af den korrekte afgift, der samtidig
opkræves. Dette sker for at undgå uberettiget kørsel på det afgiftspligtige
vejnet.
Vejafgiften opkræves således på grundlag af en afgiftssats fastsat efter kø-
retøjets registrerede tilladte totalvægt og på baggrund af øvrige køredata.
Det foreslås i
stk. 4,
at der kan foretages ændring i de i stk. 3, nr. 1- 4 nævnte
oplysninger indtil gyldighedsperiodens begyndelsestidspunkt, jf. dog stk. 5.
Inden for samme frist kan rutebilletten annulleres.
78
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Denne bestemmelse skal tage højde for de ændringer af planer hos f.eks.
vognmændene, der pludselig kan opstå i forbindelse med, at køreturene
planlægges og gennemføres m.v.
Det foreslås i
stk. 5,
at senest 24 timer efter udløbet af rutebillettens gyldig-
hedsperiode skal den på forhånd oplyste forventede rute, jf. stk. 3, nr. 4,
ændres til den faktiske rute, hvis der er forskel. Pligten til at gøre dette på-
hviler den afgiftspligtige, jf. § 3.
Bestemmelsen tager højde for, at den forventede rute, der er angivet i for-
bindelse med købet af rutebilletten, kan ændre sig efter købet. Det kan skyl-
des, at chaufføren kører forkert, ændrede planer for levering af gods, vejom-
lægning, kødannelse m.v. For at sikre, at der beregnes og betales en afgift,
der svarer til kørsel på det afgiftspligtige vejnet, er der derfor behov for at
pålægge den afgiftspligtige, jf. § 3, en pligt til at foretage en efterregulering.
Efterreguleringen foretages på samme måde som købet af rutebilletten på
Sund og Bælt Holding A/S’ hjemmeside.
I tilfælde af, at det pågældende afgiftspligtige køretøj udsættes for kontrol
under kørslen, vil f.eks. fotografiet af det afgiftspligtige køretøj på en given
lokation på en del af det afgiftspligtige vejnet blive holdt op mod den rute-
billet, som eventuelt er efterreguleret og ikke de kørselsdata, der ligger til
grund for den oprindeligt udstedte rutebillet.
Det indebærer også, at der i ingen tilfælde vil kunne udstedes f.eks. et ad-
ministrativt bødeforelæg for overtrædelse af vejafgiftsordningen, før der er
forløbet mindst 24 timer efter gyldighedsperiodens udløb.
Det foreslås i
stk. 6,
at der ved en ændring af ruten efter stk. 4 eller 5, sker
efteropkrævning af for lidt indbetalt afgift eller refusion af for meget indbe-
talt afgift. Det foreslås endvidere, at Sund og Bælt Holding A/S vil kunne
modregne eventuelle restancer i for meget opkrævet afgift efter denne lov.
Bestemmelsen indebærer, at ændres en rute efter stk. 4 eller 5, sker der efter
efteropkrævning af for lidt indbetalt afgift eller refusion af for meget indbe-
talt afgift. Sund og Bælt Holding A/S kan desuden modregne eventuelle re-
stancer i for meget opkrævet afgift efter denne lov.
Det foreslås i
stk. 7,
at medmindre lavere emissionsklasse oplyses i forbin-
delse med køb af rutebillet, kategoriseres det afgiftspligtige køretøj under
den højeste emissionsklasse, jf. § 5.
79
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Bestemmelsen indebærer, at hvis der ikke oplyses en emissionsklasse i for-
bindelse med køb af rutebilletten, vil denne automatisk blive fastsat til den
højeste og dermed mest afgiftstunge emissionsklasse.
Det foreslås i
stk. 8,
at skatteministeren efter forhandling med transportmi-
nisteren kan fastsætte nærmere regler om den konkrete betaling af rutebil-
letter, ændring af en ruteændring samt efteropkrævning og refusion.
Til § 9
Det foreslås i
stk. 1,
at hvis der er købt en rutebillet, jf. lovforslagets § 8,
beregner Sund og Bælt Holding A/S afgiften på grundlag den angivne kørsel
på de afgiftspligtige vejsegmenter, jf. § 2, udregnet efter satserne i lovforsla-
gets § 5.
Ved køb af rutebillet beregner Sund og Bælt Holding A/S den afgift, der
skal betales. Dette sker på baggrund af de oplysninger, som er oplyst i med-
før af § 8, stk. 3, nr. 4), jf. stk. 5, i forbindelse med købet. Det er således
ikke muligt at beregne afgiften digitalt, som det sker, hvis der til det afgifts-
pligtige køretøj er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. § 7.
Afgiften beregnes, som det er tilfældet ved benyttelse af køretøjsudstyr, ved
at tage udgangspunkt i den samlede længde af de vejsegmenter, som det
afgiftspligtige køretøj ifølge den angivne forventede rute har er kørt ind på.
Desuden sker beregningen ud fra de satser, der fremgår af lovforslagets § 5.
Det foreslås i
stk. 2,
at afgiften ved køb af rutebillet betales samtidig med
købet.
Bestemmelsen indebærer, at rutebilletten betales i forbindelse med, at den
købes, så der ikke sker en uberettiget kørsel på det afgiftsbelagte vejnet.
Til § 10
Det foreslås i
stk. 1,
at ved opkrævning af beløb efter bestemmelserne i
denne lov finder lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.(opkræv-
ningsloven) §§ 6 og 7 om gebyr og rente ved forsinket betaling tilsvarende
anvendelse.
Bestemmelsen indebærer, at der kan opkræves gebyr fra Sund og Bælt Hol-
ding A/S, hvis der ikke sker indbetaling af afgifter inden den 20. i måneden,
80
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
jf. § 6, stk. 1 og stk. 3. Manglende rettidig indbetaling af afgift indebærer
således, at der kan opkræves et gebyr på 65 kr., jf. § 6 i opkrævningsloven.
Bestemmelsen indebærer endvidere, at hvis afgiften opkrævet i forbindelse
med anvendelse af køretøjsudstyr ikke betales rettidigt af Sund og Bælt Hol-
ding A/S, dvs. i overensstemmelse med de frister, der er fastsat i medfør af
§ 6, stk. 1 og stk. 3, eller hvis der er ydet henstand med betalingen, skal der
betales en månedlig rente, som fastsættes efter reglerne i opkrævningslovens
§ 7, stk. 2 med tillæg af 0,7 procentpoint regnet fra den seneste rettidige
betalingsdag for beløbet, og frem til beløbet betales. Renten beregnes dag-
ligt, jf. opkrævningslovens § 7, stk. 1.
Dette gælder, uanset om debitor er en fysisk eller juridisk person.
Den foreslåede bestemmelse finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor der i
forbindelse med den afgiftspligtige kørsel hverken er anvendt et funktionelt
og aktiveret køretøjsudstyr eller en retmæssig rutebillet. Det skyldes, at der
i disse tilfælde ikke vil blive opkrævet en afgift, fordi omfanget af den af-
giftspligtige kørsel ikke kan fastsættes.
I disse tilfælde kan det i stedet for komme på tale for Færdselsstyrelsen at
udstede et administrativt bødeforelæg.
Til § 11
Det foreslås i
stk. 1,
at afgørelse om ansættelse af afgift efter denne lov eller
regler, der er fastsat med hjemmel i loven, kan indbringes for transportmi-
nisteren.
Det er ud fra retssikkerhedsmæssige hensyn væsentligt, at de afgiftspligtige
efter denne lov kan få prøvet, om de afgifter, som opkræves, er opkrævet
korrekt efter denne lov og øvrig lovgivning, som gælder for de administre-
rende enheder. Der vil være tale om adgang til fuld prøvelse af sagerne, dvs.
såvel materielle spørgsmål efter denne lov som øvrige retlige spørgsmål kan
påklages. Det er hensigten, at beføjelsen til at varetage opgaven som klage-
myndighed over afgørelser om ansættelse af afgifter efter loven skal dele-
geres til en styrelse under transportministeren. Det bemærkes i den forbin-
delse, at transportministeren efter den foreslåede § 13, stk. 2, samtidig vil
afskære den ulovbestemte klageadgang, som efter den almindelige forvalt-
ningsret åbnes, når en overordnet myndighed delegerer afgørelseskompe-
tence til en underordnet myndighed. I modsat fald ville de afgiftspligtige
81
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
kunne indbringe sagen for to klageinstanser
–
først til en styrelse under
Transportministeriet og efterfølgende til ministeriet
–
hvilket ikke er hen-
sigten.
Det foreslås i
stk. 2,
at klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er med-
delt.
Med bestemmelsen sikres et grundlag for, at de administrerende enheder
kan prioritere sagsbehandlingen til aktuelle afgiftsopkrævninger. Bestem-
melsen indebærer, at Sund og Bælt Holding A/S kan afvise at realitetsbe-
handle en klage, hvis klagen ikke overholder 4 ugers-fristen.
Med det foreslåede
stk. 3
kan transportministeren fastsætte nærmere regler
om adgangen til at klage over afgørelser, der er truffet efter denne lov eller
regler, der er fastsat med hjemmel i loven.
Den foreslåede bemyndigelse tilvejebringer et grundlag for, at transportmi-
nisteren ved bekendtgørelse kan fastsætte mere præcise krav til klageproce-
duren, herunder dokumentationskrav m.v.
Til § 12
Det foreslås i
stk. 1,
at klage til transportministeren skal indgives skriftligt
til Sund og Bælt Holding A/S, jf. dog det foreslåede stk. 2.
Det foreslås i
stk. 2,
at klager over afgifter, der er opkrævet via en EETS-
udbyder, jf. den foreslåede § 7, indgives til EETS-udbyderen med henblik
på, at denne tager stilling til, om den påklagede afgift beror på fejl eller lig-
nende forhold hos udbyderen. Det foreslås endvidere, at EETS-udbyder,
hvis denne konstaterer, at den påklagede afgift ikke beror på fejl eller lig-
nende forhold hos udbyderen selv, videresender klagen til Sund & Bælt Hol-
ding A/S’ videre behandling, jf. det foreslåede stk. 3. Videresendelse af kla-
gen til Sund & Bælt Holding A/S skal ske senest 3 uger efter, at EETS-
udbyderen har modtaget klagen fra den afgiftspligtige.
Det betyder, at den afgiftspligtige, som har fået opkrævet sin vejafgift via
en EETS-udbyder, er forpligtet til først at kontakte sin EETS-udbyder med
henblik på at få afklaret, om en given afgift er opkrævet fejlagtigt på bag-
grund af forhold hos EETS-udbyderen selv. Det kunne f.eks. være system-
fejl hos EETS-udbyderen eller misforståelser eller lignende vedrørende den
kontrakt, som er indgået mellem udbyderen og kunden, dvs. den afgiftsplig-
tige. Hermed sikres det, at tvister om de afgifter, som opkræves automatisk
82
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
via køretøjsudstyr, jf. den foreslåede § 7, først og fremmest afklares i den
kunderelation, som allerede består mellem den afgiftspligtige og EETS-ud-
byderen. EETS-udbyderen kan herefter vurdere sagen, som kan få to udfald.
Enten anerkender EETS-udbyderen, at en afgift er fejlagtigt opkrævet på
baggrund af forhold hos udbyderen, hvorefter EETS-udbyderen annullerer
afgiften og lukker sagen. Eller også fastholder EETS-udbyderen, at der ikke
er forhold hos udbyderen, som tilsiger, at afgiften skulle være opkrævet ved
en fejl hos udbyderen selv, hvorefter den EETS-udbyderen
–
senest 3 uger
efter at have modtaget klagen - videresender klagesagen til Sund & Bælt
Holding A/S med henblik på selskabets behandling heraf.
Når Sund & Bælt Holding A/S modtager klagen ved selskabet således, at
EETS-udbyderen allerede har vurderet, at sagen ikke beror på fejl hos ud-
byder, herunder udbyders kontrakt med kunden. Det lægges til grund, at
eventuel manglende overholdelse af 3 ugers-fristen håndteres via aftale-
grundlaget mellem Sund & Bælt Holding A/S og den enkelte EETS-udby-
der.
Denne proces sikrer, at myndighederne og Sund & Bælt Holding A/S ikke
skal bruge ressourcer på at behandle sager, som beror på forhold hos EETS-
udbyderen, og som udbyderen dermed også bærer det primære ansvar for
selv at behandle.
Klagefristen på 4 uger vil også gælde for disse, men sådan at den i sager,
hvor afgiften er opkrævet via en EETS-udbyder, afbrydes, når den afgifts-
pligtige har indbragt sin klage for udbyderen. I sager, hvor der ikke opkræ-
ves via en EETS-udbyder, men via en rutebillet, jf. den foreslåede § 8, af-
brydes klagefristen, når sagen indbringes for Sund & Bælt Holding A/S, jf.
det foreslåede stk. 1. Indbringer den afgiftspligtige ved en fejl en klage over
en EETS-opkrævet afgift direkte for Sund & Bælt Holding A/S, vil selskabet
være forpligtet til at behandle henvendelsen i overensstemmelse med den
forvaltningsretlige vejledningspligt, jf. forvaltningslovens § 7. Det betyder
i praksis, at selskabet i mange tilfælde vil være forpligtet til at videresende
klagen til EETS-udbyderen, jf. forvaltningslovens § 7, stk. 2. Det vil i ud-
gangspunktet også betyde, at klagen må anses for rettidig, selv om den ved
en fejl, men inden for klagefristen på 4 uger, fremsendes til Sund og Bælt
Holding A/S i første omgang.
Det foreslås i
stk. 3,
at Sund og Bælt Holding, hvis Sund og Bælt Holding
A/S vil fastholde afgørelsen, snarest efter klagefristens udløb videresender
klagen til transportministeren, og at klagen ved videresendelse skal være
83
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
ledsaget af den påklagede afgørelse, eventuelle relevante dokumenter, der
er indgået i sagen, og en udtalelse fra Sund og Bælt Holding A/S med Sund
og Bælt Holding A/S’ bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter.
Når klagesagen modtages af transportministeren, vil den således som ud-
gangspunkt være fuldt oplyst.
Det foreslås i
stk. 4,
at når Sund og Bælt Holding A/S videresender klagen
til transportministeren, skal Sund og Bælt Holding A/S samtidig sende en
kopi af sin udtalelse til den i klagesagen involverede med en frist for at af-
give bemærkninger til transportministeren på 3 uger fra modtagelsen.
Bestemmelsen er en partshøringsregel, der skal sikre, at klageren har mulig-
hed til at forholde sig til og komme med sine eventuelle bemærkninger til
udtalelsen.
Samtidig effektiviseres klagesagsbehandlingen, idet transportministeren
ikke efter at have modtaget sagen skal sende den i høring. Den foreslåede
bestemmelse udelukker ikke, at transportministeren efter omstændighe-
derne i konkrete sager kan dispensere fra fristen for at afgive bemærkninger,
hvis særlige forhold begrunder dette, herunder f.eks. sagens kompleksitet.
Det foreslås i
stk. 5,
at en klage ikke har opsættende virkning.
Til § 13
Det foreslås i
stk. 1,
at transportministeren kan bemyndige en myndighed
under ministeriet til at udøve de beføjelser, som er tillagt ministeren i denne
lov.
Det er hensigten, at transportministeren delegerer sine beføjelser efter loven,
herunder f.eks. beføjelsen til at behandle klager, jf. de foreslåede §§ 12-13,
til de myndigheder, som har specifikke faglige forudsætninger herfor. Det
betyder, at en af styrelserne under transportministeren vil kunne få ansvaret
for at varetage opgaver efter loven. Det er hensigten, at beføjelsen delegeres
ved de delegationsbekendtgørelser, som Transportministeriet har for under-
ordnede styrelser.
Med det foreslåede
stk. 2,
kan transportministeren
fastsætte regler om, at
afgørelser truffet af en myndighed, som ministeren har henlagt beføjelser til
efter stk. 3, ikke skal kunne indbringes for ministeren eller anden admini-
strativ myndighed.
84
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Transportministeren vil med den foreslåede bestemmelse have mulighed for
at afskære den ulovbestemte klageadgang, som efter den almindelige for-
valtningsret åbnes, når en overordnet myndighed delegerer afgørelseskom-
petence til en underordnet myndighed. I modsat fald ville de afgiftspligtige
efter denne lov kunne indbringe sagen for to klageinstanser
–
først til en
styrelse under Transportministeriet og efterfølgende til ministeriet
–
hvilket
ikke er hensigten.
Til § 14
Det foreslås, at søgsmål til prøvelse af afgørelser efter loven eller de regler,
der fastsættes i medfør af loven, skal være anlagt senest 6 måneder efter, at
afgørelsen er meddelt.
Fristen gælder for ethvert søgsmål mod myndighederne, der indebærer en
prøvelse af den pågældende afgørelse. Bestemmelsen har til formål at sikre,
at der efter en periode ikke kan rejses tvivl om rigtigheden af en afgørelse.
Til § 15
Det foreslås i § 15, at transportministeren fører tilsyn med de dele af vejaf-
giftsordningen, som varetages af underordnede myndigheder eller selskaber
på Transportministeriets område.
Den ny vejafgiftsordning vil i hovedsagen blive administreret i det daglige
af styrelser eller selskaber på Transportministeriets område.
Først og fremmest vil det være Sund og Bælt Holding A/S, som er 100 pct.
ejet af staten, som i medfør af det foreslåede § 6, stk. 2, bliver ansvarlig for
at varetage opgaven som vejafgiftsopkræver efter denne lov, ligesom sel-
skabet vil få kontrol- og håndhævelsesopgaver.
Transportministeriet fører allerede i dag i medfør af lov om Sund og Bælt
Holding A/S et tilsyn med selskabet og de opgaver, som selskabet varetager
på vegne af staten. Det indebærer f.eks. afholdelse af kvartalsmøder mellem
transportministeren og repræsentanter fra selskabet, hvor aktuelle og væ-
sentlige sager drøftes. Transportministeren har efter lov om Sund og Bælt
Holding A/S endvidere mulighed for at afgive konkrete instrukser til selska-
bet. Det er vurderingen, at denne mangeårige tilsynsordning mellem trans-
portministeren og selskabet er et fuldt ud dækkende grundlag for at føre til-
syn med de opgaver, som selskabet pålægges med denne lov.
85
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Tilsynet med de opgaver, som skal varetages af styrelser under Transport-
ministeriet, f.eks. at udstede administrative bødeforelæg, vil blive omfattet
af det almindelige tilsyn, som efter forvaltningsretten består mellem en over-
ordnet og underordnet myndighed. Transportministeren vil således have alle
almindelige styringsbeføjelser i forhold til at føre tilsyn med, at styrelserne
varetager deres opgaver i overensstemmelse med denne lov og inden for
rammerne af anden relevant lovgivning i øvrigt.
Den foreslåede bestemmelse betyder således også, at de dele af vejafgifts-
ordningen, som ikke varetages af styrelser eller selskaber på Transportmi-
nisteriets område, vil være underlagt Skatteministeriets tilsyn.
Til § 16
Det foreslås i
stk. 1,
at den der overtræder § 7, stk. 1, § 8, stk. 1 eller § 8,
straffes mes bøde, uanset om overtrædelsen ikke kan tilregnes den pågæl-
dende som forsætlig eller uagtsom.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 1, at vejafgift opkræves
elektronisk, hvis der til det afgiftspligtige køretøj er tilknyttet køretøjsudstyr
på baggrund af en indgået kontrakt mellem en fysisk eller juridisk person
(trafikant) og en EETS- udbyder af køretøjsudstyret, der har indgået aftale
med Sund og Bælt Holding A/S. Ejeren har pligt til at sørge for, at køretøjs-
udstyret er aktiveret under kørsel i Danmark. Hvis der er registreret en bru-
ger af køretøjet, har denne dog pligten.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 1, at ved kørsel med et
afgiftspligtigt køretøj, hvor der ikke er tilknyttet køretøjsudstyr, jf. § 7, eller
hvor køretøjsudstyret er uvirksomt, skal afgiftsbetaling ske ved, at ejeren
eller brugeren eller føreren køber en elektronisk rutebillet, inden kørsel på
det afgiftspligtige vejnet påbegyndes. Rutebilletten udbydes af Sund og
Bælt Holding A/S.
Det følger af den foreslåede bestemmelse i § 8, stk. 5, at senest 24 timer
efter udløbet af rutebillettens gyldighedsperiode skal den på forhånd oplyste
forventede rute, jf. stk. 3, nr. 4, ændres til den faktiske rute, hvis der er for-
skel. Pligten til at gøre dette påhviler ejeren eller brugeren eller føreren
Overtrædelse af de nævnte bestemmelser vil kunne straffes, uanset om over-
trædelsen ikke vil kunne tilregnes den pågældende som forsætlig eller uagt-
som. Der er således tale om et objektivt ansvar, der dog er betinget af, at
86
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
overtrædelsen ikke er begået i forbindelse med f.eks. brugstyveri af køretø-
jet eller et køretøj, som vedkommende reelt ikke ejer eller har brugsret til,
jf. den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 3, og bemærkningerne hertil, jf.
nedenfor. For en nærmere beskrivelse af overvejelserne bag at indføre et
objektivt ansvar for overtrædelsen henvises til pkt. 3.1.3.6.1 i de almindelige
bemærkninger.
Det foreslås, at bødeniveauet hæves fra 2.500 kr. til 4.500 kr. pr. overtræ-
delse, uanset om der er tale om et gentagelsestilfælde eller ej. Dette vurderes
at være proportionalt med det foreslåede afgiftsniveau, ligesom det vurderes
at kunne sikre en større regelefterlevelse.
Det bemærkes, at der efter de foreslåede regler ikke indtræder gentagelses-
virkning ved yderligere overtrædelser, og at bøden også på den baggrund
bør forhøjes til 4.500 kr.
Det foreslås i § 16,
stk. 2, 1. pkt.,
at overtrædelsen, jf. stk. 1, anses for at
være begået af den registrerede ejer af køretøjet, mens det foreslås i § 16,
stk. 2,
3. pkt.,
at hvis der er registreret en bruger af køretøjet, anses overtræ-
delsen dog for at være begået af denne.
Begreberne ejer og bruger skal forstås i overensstemmelse med de samme
begreber i færdselsloven.
Ejerforhold over dansk registrerede køretøjer, kan findes i Køretøjsregiste-
ret. Udover den registrerede ejer kan der også være registreret en bruger,
som er en person, der har varig rådighed over et motordrevet køretøj. Det er
for eksempel tilfældet, når køretøjet ejes af et finansieringsselskab.
Bestemmelserne i § 16 stk. 2, medfører, at overtrædelsen anses for at være
begået af køretøjets registrerede ejer, medmindre der er registeret en bruger
af køretøjet, i hvilket tilfælde overtrædelsen anses for at være begået af
denne.
Indførelsen af et betinget objektivt ansvar for den registrerede ejer eller bru-
ger indebærer, at det ikke skal konstateres, hvem der rent faktisk førte køre-
tøjet på gerningstidspunktet, idet ejeren eller brugeren af køretøjet ifalder
ansvar for overtrædelsen.
Hvis den person, der på gerningstidspunktet var registreret i Køretøjsregi-
steret som ejer eller bruger, kan påvise, at der inden gerningstidspunktet var
87
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
forsøgt foretaget en ændring af ejer- eller brugerforhold, men at registrerin-
gen af systemmæssige årsager eller lignende ikke var gennemført i Køre-
tøjsregisteret på gerningstidspunktet, anses den pågældende imidlertid ikke
som ansvarlig, jf. stk. 1.
Et eksempel på en situation, hvor der både kan være registreret en ejer og
bruger, er leasingvirksomheder. Leasingvirksomheden vil være registreret
som ejer, hvorimod en leasingtager i almindelighed vil opfylde betingel-
serne for at skulle registreres som bruger af det leasede køretøj, således at
ansvaret for overtrædelser efter den foreslåede ordning vil pålægges leasing-
tager.
Derimod vil biludlejningsvirksomheder og delebilorganisationer være straf-
ansvarlige for overtrædelser af vejafgiftsordningen omfattet af forslaget til
stk. 1 begået med lejede køretøjer (hvis ikke en anden end ejeren erkender
at have ført køretøjet, jf. herved det foreslåede stk. 2), jf. herved også for-
slaget til stk. 4 om juridiske personers strafansvar.
Det foreslås i § 16,
stk. 3,
at overtrædelsen ikke anses for at være begået af
den registrerede ejer eller bruger, jf. stk. 2, hvis en anden ved brugstyveri,
berigelseskriminalitet eller på tilsvarende vis uberettiget var i besiddelse af
køretøjet på gerningstidspunktet. I disse tilfælde kan alene føreren straffes.
I hvert fald hvis køretøjet til politiet var meldt stjålet, da forseelsen blev
begået, vil den afgiftspligtige i medfør af stk. 3 ikke skulle pålægges ansvar
efter stk. 1. Det vil i øvrigt bero på en konkret vurdering, som i sidste instans
foretages af domstolene, hvornår der efter bestemmelsen i stk. 3 vil kunne
fritages for ansvar efter stk. 1.
Med udtrykket ”uberettiget besiddelse” sigtes der til brugstyveri m.v. Der
sigtes derimod f.eks. ikke til tilfælde, hvor brugen af køretøjet (alene) over-
træder rammerne for en aftale om brug. Hvis en chauffør anvender lastbilen
i strid med en konkret anvisning eller aftale, vil der således ikke være tale
om uberettiget anvendelse i bestemmelsens forstand.
I de nævnte tilfælde vil den person, der har begået brugstyveriet m.v., kunne
straffes for overtrædelse af stk. 1, hvis betingelserne herfor i øvrigt er op-
fyldt.
Det foreslås i
stk. 4,
at juridiske personer vil kunne ifalde strafansvar for
overtrædelser i stk. 1. Det følger af reglerne i straffelovens 5. kapitel, at
88
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet
er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelssel-
skaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige
myndigheder, jf. straffelovens § 26, stk. 1.
Endvidere omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for
så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan
sidestilles med de ovenfor nævnte selskaber, jf. straffelovens § 26, stk. 2.
Sund og Bælt Holding A/S vil indhente oplysning om enkeltmandsvirksom-
heder igennem virk.dk til brug for Færdselsstyrelsens vurdering af hvorvidt
enkeltmandsvirksomheder skal betragtes som en juridisk person.
Til § 17
Det foreslås i
stk. 1,
at i sager om overtrædelse af § 16, stk. 1, jf. § 7, stk. 1,
eller § 8, stk. 1, og § 8, stk. 5, vil Færdselsstyrelsen i et bødeforelæg kunne
tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den afgifts-
pligtige erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden
for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en
i bødeforelægget angivet bøde. Retsplejelovens § 752 vil finde tilsvarende
anvendelse i disse sager.
Bestemmelsen indebærer, at sager vil kunne afgøres uden retslig forfølgning
hvis den afgiftspligtige, jf. § 16, stk. 2, erklærer sig skyldig i overtrædelsen,
ved at vedtage bødeforelægget afsendt af Færdselsstyrelsen. Retsstillingen
efter forslaget vil således være, at Færdselsstyrelsen i ukomplicerede sager
fremsender et bødeforelæg.
Sund og Bælt Holding A/S vil varetage opgaven med indsamling af data til
brug for Færdselsstyrelsens håndhævelse af vejafgiftsordningen med admi-
nistrative bødeforlæg. Sund og Bælt Holding A/S vil endvidere bistå med
sagshåndtering, betalingsopkrævning, registrering af udenlandske køretøjer
samt information om ordningen. Derudover vil den indsamlede data ligele-
des kunne bruges, når der indgives politianmeldelse i sager, hvor bødeforel-
ægget ikke erkendes.
Færdselsstyrelsen vil skulle foretage en vurdering af de sager, som Sund og
Bælt Holding A/S vil have forberedt, med henblik på en eventuel udstedelse
af et administrativt bødeforelæg. Færdselsstyrelsen vil således på baggrund
af den indhentede dokumentation få forelagt sagens omstændigheder og be-
slutte, om der skal udstedes et bødeforelæg til ejeren eller brugeren for den
89
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
konstaterede overtrædelse. Dokumentationen vil bestå i et billede af køretø-
jets front eller bagende, hvor nummerpladen tydeligt kan aflæses, og med
oplysning om tid og sted for registreringen. Endvidere vil dokumentationen
fremvise resultatet af kørselsdatavalidering, som fastlægger, at det pågæl-
dende køretøj ikke har indsendt kørselsdata eller indkøbt rutebillet.
Hvis Færdselsstyrelsen beslutter at udstede et administrativt bødeforelæg,
vil sagsbehandlingssystemet herefter automatisk sende dette via Digital
Post. Såfremt der er bevismæssig tvivl om en sag, vil Færdselsstyrelsen
skulle indgive en politianmeldelse.
Digitale meddelelser anses for at være kommet frem til ejeren eller bruge-
ren, når den digitalt er tilgængelig for den pågældende, jf. lov om Digital
Post fra offentlige afsendere (lovbekendtgørelse nr. 686 af 15. april 2021).
For udenlandske køretøjer vil det administrative bødeforelæg blive sendt til
ejerens (eller brugerens) hjemmeadresse, som vil fremgå af de oplysninger
Sund og Bælt Holding A/S fremlægger for Færdselsstyrelsen. Dette vil li-
geledes ske automatisk efter godkendelse i sagsbehandlingssystemet.
Det administrative bødeforelæg vil indeholde en vejledning om den afgifts-
pligtiges mulighed for at erkende forholdet eller undlade at vedtage bødefo-
relægget med henblik på forelæggelse for domstolene.
Det er endvidere hensigten, at betalingen skal ske til en konto hos Sund og
Bælt Holding A/S, der vil have ansvar for at overvåge, hvem der har betalt
inden for de frister, som Færdselsstyrelsen fastsætter.
Det er hensigten, at der automatisk vil blive udsendt en påmindelse, hvis der
ikke er betalt inden for en frist. Fristen vil normalt blive sat til 14 dage. Der
vil dog ikke blive sendt en påmindelse, hvis den sigtede kommer med ind-
vendinger, der giver anledning til tvivl om, hvorvidt der bør pålægges straf,
jf. § 16, stk. 2 og 3. Det vil kun være indvendinger vedrørende køretøjets
ejer- eller brugerforhold eller oplysning om, at køretøjet har været stjålet på
gerningstidspunktet, der vil kunne gøres gældende. Andre eventuelle indsi-
gelser vedrørende det udstedte bødeforlæg vil skulle rettes til politiet. Ind-
sigelser kan dog først gøres gældende overfor politiet, når sagen er over-
sendt hertil.
90
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Hvis der efter udsendelse af en påmindelse fortsat ikke modtages en erken-
delse og betaling eller relevante indvendinger fra den sigtede, vil Færdsels-
styrelsen indgive en politianmeldelse.
Sagsforløb journaliseres hos Færdselsstyrelsen, når sagen er afsluttet i Sund
og Bælt Holding A/S’ sagsbehandlingssystem. Sagen bliver afsluttet i Sund
og Bælt Holding A/S’ sagsbehandlingssystem, når bøden er betalt, når der
er indgivet politianmeldelse, eller når den er henlagt på baggrund af indven-
dinger om ejerbruger forhold eller brugstyveri fra den sigtede.
Sund og Bælt Holding A/S vil udarbejde et sagsbehandlingssystem, som
Færdselsstyrelsen vil have adgang til, og hvori hver enkelt sag vil blive be-
handlet af Færdselsstyrelsen, inden der eventuelt af Færdselsstyrelsen ud-
stedes et bødeforelæg. Det er alene Færdselsstyrelsen, der kan udstede ad-
ministrative bødeforelæg.
Der vil ikke være adgang til at klage over Færdselsstyrelsens udstedelse af
det administrative bødeforelæg. Et bødeforelæg er ikke en afgørelse og der-
for vil der heller ikke kunne klages over bøden. Hvis bødeforelægget ikke
vedtages, vil sagen blive overdraget til politiet med henblik på en afgørelse
ved domstolene.
Det foreslås, at retsplejelovens § 752 om afhøringer tilsvarende vil finde
anvendelse i sager om bødeforelæg.
Det foreslås i
stk. 2,
at retsplejelovens § 834, stk. 1, nr. 2 og 3, og stk. 2, der
vedrører regler om krav til indholdet af et anklageskrift og om, at en sigtet
ikke er forpligtet til at udtale sig, tilsvarende finder anvendelse på de admi-
nistrative bødeforlæg.
Det foreslås i
stk. 3,
at videre forfølgning bortfalder, hvis bødeforelægget
vedtages. Vedtagelsen vil have samme retsvirkning som en dom. Vedtages
bødeforelægget ikke, vil Færdselsstyrelsen overdrage sagen til politiet.
Administrative bødeforelæg, der med forslaget vil kunne pålægges på et be-
tinget objektivt grundlag, vil ikke komme til at fremgå af eventuelt senere
udstedte straffeattester, da overtrædelser af vejafgifter ikke er omfattet
af bekendtgørelse nr. 1860 af 23. september 2021 om behandling af person-
oplysninger i Det Centrale Kriminalregister.
91
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4,
at en tilkendegivelse efter stk. 1 kan gives, hvis over-
trædelsen konstateres i forbindelse med en kontrol af afgiften, jf. § 6, stk. 5,
medmindre der inden for de seneste 24 timer er konstateret en overtrædelse
for det samme køretøj, og dette medfører en tilkendegivelse, jf. stk. 1.
Dette indebærer, at der skal gå mindst 24 timer mellem to observationer af
en eller to overtrædelser, jf. § 16, stk. 1, jf. § 7, stk. 1, § 8, stk. 1, eller § 8,
stk. 5, der angår det samme køretøj, før det vil udløse to administrative bø-
deforlæg. Hvis køretøjet observeres på ny efter 24 timer, vil dette udløse et
nyt bødeforlæg.
Til § 18
Det foreslås i
stk. 1,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende.
Der er af hensyn til igangsættelse af implementeringen af vejafgiftsordnin-
gen behov for, at loven træder i kraft umiddelbart efter kundgørelsen i Lov-
tidende, da Sund og Bælt Holding A/S som vejafgiftsopkræver har behov
for at indgå aftaler med relevante leverandører om indgåelse af aftaler om
udvikling af systemer mv., der skal understøtte driften af vejafgiftsordnin-
gen, og som skal være færdige til ibrugtagning den 1. januar 2025.
Det foreslås i
stk. 2,
at lovens §§ 1-19 har virkning fra 1. januar 2025.
Det foreslås i
stk. 3,
at regeringen bemyndiges til på Danmarks vegne at
opsige Aftale om Opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers be-
nyttelse af visse veje af 9. februar 1994 til 1. januar 2025.
Det fremgår af direktiv 1999/62/EF
(Eurovignettedirektivet)
med senere
ændringer, at der ikke må indføres en kilometerbaseret vejafgift sideløbende
med, at Danmark er en del af Eurovignettesamarbejdet, jf. artikel 7, stk. 3.
Senest dagen før indførelse af en kilometerbaseret afgift skal Danmark der-
for ophøre med at opkræve Eurovignetteafgiften.
Det følger af Aftale om Opkrævning af afgifter for tunge erhvervskøretøjers
benyttelse af visse veje af 9. februar 1994, at der er en 9 måneders opsigel-
sesfrist til udgangen af et kalenderår.
Der er derfor behov for at indlede en proces umiddelbart efter lovens ikraft-
træden med henblik på Danmarks udtræden.
92
 TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 387: Lovudkast: Forslag til lov om vejafgift, inklusiv bilag samt resumé, fra skatteministeren
UDKAST
Det foreslås i
stk. 4,
at afgiftssatserne i § 3 i lov om afgift af vejbenyttelse
fra og med den 1. januar 2024 reduceres med 1/366 for hver i kalenderåret
påbegyndt dag.
Den foreslåede bestemmelse skal ses i lyset af, at der for danske køretøjer i
dag opkræves periodisk Eurovignetteafgift for en periode på ét år ad gangen.
Bestemmelsen sikrer således, at der for danske køretøjer ikke vil skulle be-
tales både vejbenyttelsesafgift og vejafgift efter denne lov for kørsel inden
for samme periode.
Det foreslås i
stk. 5,
at Eurovignetter ikke vil have gyldighed i Danmark fra
og med den 1. januar 2025.
Eurovignetten vil ikke have gyldighed i Danmark fra og med 1. januar 2025,
hvorfor udenlandske køretøjer, herunder også køretøjer fra Luxembourg,
Nederlandene og Sverige, fra denne dato vil skulle betale vejafgift efter reg-
lerne i denne lov for kørsel på det afgiftspligtige vejnet i Danmark.
Udenlandske køretøjer, for hvilke der er betalt en periodisk Eurovignetteaf-
gift med gyldighed efter den 1. januar 2025, vil fortsat kunne benyttes i Lu-
xembourg, Nederlandene og Sverige inden for afgiftens gyldighedsperiode,
såfremt disse lande ikke ændrer deres regler.
Det foreslås i
stk. 6,
at lov om afgift af vejbenyttelse, jf. bekendtgørelse nr.
174 af 21. februar 2020 ophæves ved udgangen af 31. december 2024.
Til § 19
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland.
Baggrunden herfor er, at sagsområdet for skatter og afgifter er overtaget af
Færøerne og Grønland.
93