TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 381: Kopi til orientering af Vejdirektoratets høringsnotat i forbindelse med direktoratets idé- og forslagsfasehøringen om miljøkonsekvensvurderingen af udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren

Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del Bilag 381
Offentligt

Høringsnotat for idé- og forslagsfasen – Miljøkonsekvensvurdering -

Udbygning af E20 Amagermotorvejen

September 2022

Indholdsfortegnelse

Høringsnotat for idé- og forslagsfase – MKV Udbygning af E20 Amagermotorvejen ....................1

Indledning ......................................................................................................................................... 2

Borgermøder, høringssvar og den videre proces

.................................................................................................... 3

Overordnede kommentarer................................................................................................................ 5

Sammenhæng med projektet

Holmene

................................................................................................................... 6

Støj og sundhed ................................................................................................................................. 7

Høringssvar fra myndigheder og interesseorganisationer

...................................................................................... 7

Generel bekymring for støjgener og behov for støjdæmpning af Amagermotorvejen

......................................... 8

Forøget trafik i anlægsfasen

................................................................................................................................... 10

Helbredsmæssige effekter af støj

.......................................................................................................................... 10

Støj fra Kalvebodbroerne

....................................................................................................................................... 11

Forslag til støjdæmpende tiltag

............................................................................................................................. 12

Nedsatte hastighedsgrænser

................................................................................................................................. 14

Støjberegninger

...................................................................................................................................................... 15

Ønsker om støjmålinger

......................................................................................................................................... 16

Luftforurening

......................................................................................................................................................... 17

Natur, dyreliv og rekreative interesser .............................................................................................. 18

Miljøkonsekvensvurdering - generelt

.................................................................................................................... 18

Undersøgelseskorridor

........................................................................................................................................... 20

Sløjferamperne på Strandengen

............................................................................................................................ 20

Rekreative forhold

.................................................................................................................................................. 21

Hensyn til dyrelivet

................................................................................................................................................. 22

Klimapåvirkning ............................................................................................................................... 25

Stormflodssikring

.................................................................................................................................................... 25

Vej- og trafikforhold ......................................................................................................................... 27

Trafikberegninger og -forudsætninger

.................................................................................................................. 28

Cykel- og gangstier langs Amagermotorvejen

....................................................................................................... 30

Ændringsforslag og alternativer ........................................................................................................ 32

Nye vejforbindelser til Avedøre Holme

................................................................................................................. 32

Ombygning af eksisterende tilslutningsanlæg 21 Avedøre Holme og 22 Gl. Køge Landevej

............................... 33

Tunnel under Kalveboderne og overdækning af motorvejen

............................................................................... 34

Alternativer til vejprojektet

................................................................................................................................... 36

Kollektive alternativer

............................................................................................................................................ 37

Økonomiske forhold ........................................................................................................................ 39

Samfundsøkonomi

.................................................................................................................................................. 39

Alternativ finansiering af støjtiltag

........................................................................................................................ 39

Påvirkning af boligers ejendomsværdi

.................................................................................................................. 40

TRU, Alm.del - 2021-22 - Bilag 381: Kopi til orientering af Vejdirektoratets høringsnotat i forbindelse med direktoratets idé- og forslagsfasehøringen om miljøkonsekvensvurderingen af udbygning af E20 Amagermotorvejen, fra transportministeren

Indledning

Vejdirektoratet gennemførte i 2020 en forundersøgelse af udbygningsmuligheder for

Amagermotorvejen. Det fremgår af Infrastrukturplan 2035, at motorvejen skal udbygges, og at

anlægsarbejdet forventes at blive igangsat i 2024. Det fremgår også̊, at vejprojektet skal tage

udgangspunkt i forundersøgelsens udbygningsløsning 2. I forbindelse med infrastrukturplan 2035

blev det ligeledes aftalt at forbedre kapaciteten på nabostrækningerne; Motorring 3 og

Øresundsmotorvejen.

Med det udgangspunkt har Vejdirektoratet indledt skitseprojektering og en

miljøkonsekvensvurdering. Miljøkonsekvensvurderingen belyser mulighederne for at forbedre

fremkommeligheden på Amagermotorvejen og vejbetjeningen af Avedøre Holme samt

mulighederne for at begrænse støjpåvirkningen af boligområderne langs motorvejen. I

miljøkonsekvensvurderingen beskrives de afledte effekter af såvel anlægsarbejdet som

anvendelsen af den udbyggede motorvej. Miljøkonsekvensvurderingen skal herunder belyse

konsekvenserne af vejprojektet og eventuelle varianter i forhold til miljø, økonomi, lokal trafik og

naboer. Tilsvarende skal miljøkonsekvensvurderingen sikre, at vejprojektet bedst muligt tilpasses

omgivelserne og påvirker mennesker og miljø mindst muligt. I den forbindelse indgår

støjpåvirkning og muligheder for reduktion heraf som et særligt fokusområde.

Miljøkonsekvensvurderingen indledtes med en offentlig idé- og forslagsfase i perioden 20. april til

20. maj 2022. Her fik borgere, trafikanter, myndigheder, virksomheder og interesseorganisationer

mulighed for at komme med idéer, forslag og synspunkter, der kan indgå i det videre arbejde. Til

formålet udviklede Vejdirektoratet en informationsfolder om idé- og forslagsfasen, som kan læses

på www.vd.dk/amagermotorvejen.

I forbindelse med den indledende idé- og forslagsfase blev der afholdt et borgermøde den 5. maj

2022 i Frihedens Idrætscenter, hvor Vejdirektoratet orienterede om miljøkonsekvensvurderingen,

og lyttede til forslag og bemærkninger fra de mere end 200 deltagere.

Vejdirektoratets fremlæggelse blev optaget på video, som kan ses på

www.vd.dk/amagermotorvejen.

Her kan du også se præsentationsmateriale fra borgermødet.

I forlængelse af borgermødet 5. maj afholdt Vejdirektoratet et åbent hus-arrangement den 17.

maj, hvor der var mulighed for at drøfte synspunkter, forslag og idéer til

miljøkonsekvensvurderingen, støj- og naturforhold, vejprojektet, ejendomsforhold,

trafikberegninger m.v. med Vejdirektoratet og tilknyttede rådgivere. Omkring 100 borgere mødte

frem til arrangementet.

Mødedeltagernes input, spørgsmål og kommentarer indgår i Vejdirektoratets skitseprojektering og

miljøkonsekvensvurdering af vejprojektet.

Ved afslutningen af idé- og forslagsfasen 20. maj 2022 havde Vejdirektoratet modtaget tæt ved

500 skriftlige høringssvar. Dette dokument sammenfatter høringssvarene, præsenteret emne for

emne.

Både høringssvar og øvrige input fra idé- og forslagsfasen indgår i miljøkonsekvensvurderingen

som led i at skabe grundlag for en videre politisk stillingtagen til vejprojektet.

Vejdirektoratet forventer at fremlægge undersøgelsens resultater i en afsluttende offentlige

høring medio 2023.

Den sammenfattende rapport om forundersøgelsen og en række baggrundsrapporter, samt

kommissoriet for den igangværende miljøkonsekvensvurdering kan læses på

www.vd.dk/amagermotorvejen.

Nedenfor gennemgås de emner, der er rejst i den indledende idé- og forslagsfase og

Vejdirektoratets bemærkninger til emnerne er anført efter gennemgangen af de indkomne

bemærkninger og forslag.

Borgermøder, høringssvar og den videre proces

Flere borgere er utilfredse med Vejdirektoratets håndtering og borgerinddragelse, herunder for så

vidt angår lokalestørrelsen til borgermødet, tidspunkt for høringer og kommunikation om

vejprojektet. Det sidste gælder bl.a. Grundejerforeningen Søstjernen.

En borger kritiserer, at borgernes synspunkter på borgermøderne hverken bliver refereret eller

optaget og mener, at det næppe kan skyldes GDPR-årsager, idet man kunne have oplyst om og

fået tilsagn på forhånd.

En borger påpeger, at kun nogle naboer til Amagermotorvejen har fået besked om høringen via E-

Boks, og at denne oplysning vakte stor forundring på borgermødet 5. maj 2022.

Grundejerforeningen Strandholm opfordrer politikere og øvrige beslutningstagere til at se

Vejdirektoratets optagelser af borgermødet 5. maj 2022.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet forsøger i forbindelse med planlægning af borgermøder at finde velegnede lokaler

i lokalområdet. Det kan generelt være svært at vurdere hvor mange der kommer til et

borgermøde, der er åbent for alle. I erkendelsen, at vi til mødet den 5. maj havde valgt et for lille

lokale, så blev det efterfølgende besluttet at holde et åbent hus-arrangement den 17. maj, så flere

fik mulighed for at høre om og fremføre synspunkter om vejprojektet og den tilhørende

miljøkonsekvensvurdering. Til mødet den 17. maj var der god plads i lokalet og alle har således

haft en mulighed for at mødes fysisk med Vejdirektoratets medarbejdere og rådgivere.

For at øge muligheden for at høre om projektet har Vejdirektoratet desuden optaget de faglige

indlæg fra mødet den 5. maj og lagt dem på projektets hjemmeside. På den måde har man

mulighed for at få en orientering om arbejdet med planlægningen af projektet, også hvis man ikke

kunne være til stede på møderne den 5. og 17. maj.

Annonceringen af høringen, samt borgermødet 5. maj foregik via Hvidovre Avis og Folkebladet for

Glostrup – Brøndby – Vallensbæk, på Vejdirektoratets projekthjemmeside samt ved Facebook-

opslag. Ud over Vejdirektoratets annonce, så bragte Hvidovre Avis også flere artikler om høringen.

Hvad angår de borgere, som ud over dette har fået en direkte henvendelse fra Vejdirektoratet i E-

Boks, så drejer det sig ejerne af arealer inden for vores miljøundersøgelseskorridor.

Når vejprojektet og den tilhørende miljøkonsekvensvurdering foreligger, afholdes en

høringsproces for offentligheden og berørte myndigheder, som giver mulighed for kommentering

af vejprojektet og miljøkonsekvensvurderingen. Vejdirektoratet vil i dialog med bl.a. Hvidovre,

Brøndby, København og Tårnby kommuner nærmere vurdere, hvordan denne proces

tilrettelægges mest hensigtsmæssigt.

Overordnede kommentarer

Hovedparten af de indkomne høringssvar er fra naboer til motorvejen, som især frygter at

udbygningen af motorvejen vil medføre yderligere støj grundet utilstrækkelig støjregulering/-

dæmpning, navnlig ved Kalvebodbroerne. I tilgift hertil frygter mange, at vejprojektet vil medføre

forringelse af cykelforhold, rekreative- og naturinteresser samt lavere ejendomsværdier. Flere

mener, at der eksisterer et misforhold mellem politiske ønsker om udbygning af motorvejen og

borgerne i de berørte områders ønsker. Som eksempel påpeger en borger, at der er stor forskel

på, hvordan man påvirkes af projektet, alt efter om man bor i eksempelvis Hvidovre Nord eller

Strandmarkskvarteret.

Flere undrer sig over nødvendigheden af vejprojektet, og mange mener, at mere vej blot vil

medføre øget biltrafik med forøget CO

-udslip og sundhedsrisiko til følge. I forlængelse heraf

argumenterer mange for, at man hellere burde arbejde for at udbygge og styrke den kollektive

trafik og gentænke infrastrukturen rundt om København.

Mange opfordrer til en mere ambitiøs, helhedsorienteret og langsigtet løsning på trafikale

udfordringer, som indtænker grønne og bæredygtige løsninger til gavn også for fremtidige

generationer. Flere mener, at vejprojektet skal ses i sammenhæng med Lynetteholmen samt

navnlig projektet

Holmene

om ni nye holme syd for erhvervsområdet Avedøre Holme, og at den

samlede projektmængde vil have betydelige negative konsekvenser for både natur på land og

havmiljø.

Flere anerkender behovet for at forbedre trafikafviklingen på Amagermotorvejen og

nødvendigheden af gode vejforbindelser til Avedøre Holme, men appellerer til, at det sker så

nænsomt som muligt og med størst muligt hensyn til motorvejens naboer.

Et gennemgående forslag i mange høringssvar er en løsning, hvor motorvejen overdækkes, og

hvor arealerne ovenpå omdannes til rekreative områder med plads til både mennesker og natur.

Flere nævner hertil muligheden for at opsætte eksempelvis solceller oven på en overdækket

motorvej.

Hvidovre Kommune oplyser, at kommunen i årevis har argumenteret for en udbygning af

Amagermotorvejen og etablering af en tredje frakørsel til Avedøre Holme. Det skyldes, at

virksomheder på Avedøre Holme ifølge Hvidovre Kommune har klaget over trafikal trængsel, både

på Avedøre Havnevej, på Gl. Køge Landevej og på selve Amagermotorvejen. Endvidere mener

kommunen, at vejforbindelserne til Avedøre Holme længe har været underdimensioneret, og at

det kan give problemer i beredskabsmæssige sammenhænge med kun to til- og frakørsler ved et

så stort erhvervsområde. Hvidovre Kommune oplyser desuden, at en tredje frakørsel til Avedøre

Holme er en forudsætning for de kommende ni holme, der er planlagt som et moderne og grønt

erhvervsområde.

Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme ønsker en udbygning af Amagermotorvejen og

påpeger, at trængsel på Amagermotorvejen også påvirker Avedøre Holme i form af daglig

kødannelse, som forsinker transporten af gods til og fra Avedøre Holme både morgen og

eftermiddag og påvirker lastbilchaufførers kørehviletid – med trafiksikkerhedsmæssige

konsekvenser, idet det øger risikoen for trafikuheld.

Mange høringssvar omhandler behovet for en opfølgende høring baseret på mere detaljeret og

opdateret materiale, herunder om mulighederne for støjregulering af/ved Kalvebodbroerne.

Vejdirektoratets bemærkninger

Udbygning af Amagermotorvejen, Motorring 3 og Øresundsmotorvejen indgår alle i

Infrastrukturplan 2035. I forundersøgelsen blev gennemført trafikberegninger, som viste, at en

parallel gennemførelse af de tre vejprojekter vil give en klar forbedring i trafikafviklingen på

motorvejsnettet omkring København og aflaste det omkringliggende vejnet.

Vejdirektoratet vil i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen have fokus på værdien af de

rekreative arealer samt stisystemerne i området.

Støjgener fra motorvejen vil være et hovedfokus i miljøkonsekvensvurderingen og der vil blive set

på en lang række mulige tiltag for afhjælpning.

Sammenhæng med projektet

Holmene

Flere høringssvar opfatter en eventuel udbygning af Amagermotorvejen som mere eller mindre

direkte sammenkoblet med projektet

Holmene

om ni nye holme i forlængelse af Avedøre Holme.

Flere undrer sig over, at der kan træffes beslutning om Amagermotorvejen, før det er besluttet at

etablere projektet

Holmene.

En enkelt borger mener, at det ville klæde Vejdirektoratet og

Folketinget at fremlægge projekterne som en helhedsløsning. Enkelte forventer, at projektet

Holmene

nedlægges, og at det derfor kun vil være nødvendigt at udbygge Amagermotorvejen med

maksimalt et spor i hver retning.

Danmarks Naturfredningsforening påpeger, at udbygningsløsningen er dimensioneret til at sikre

dels etablering (jordtilkørsel) og dels kommende infrastruktur i forbindelse med projektet

Holmene,

men at dette projekt ikke er politisk vedtaget.

Det Konservative Folkeparti i Hvidovre foreslår, at man sætter projektet

Holmene

på pause og

gentænker en udbygningsløsning, der samlet set sænker støjniveauet og ikke generer grønne

områder.

En borger glæder sig over udsigten til opførelsen af de ni nye holme som en dansk pendant til

Silicon Valley og mener, at infrastrukturen i de nye områder bør følge med samfundsudviklingen

og den grønne dagsorden. På den baggrund ønsker den pågældende borger en nedgravet og

støjfattig løsning.

Vejdirektoratets bemærkninger

Udbygningen af Amagermotorvejen, inklusive forbedret vejbetjening af Avedøre Holme, vil være

relevant uanset om projektet

Holmene

bliver gennemført.

Støj og sundhed

Hovedparten af de indkomne høringssvar omhandler i en eller anden grad projektets potentielle

støjpåvirkning, herunder støjs betydning for folkesundheden. Flere høringssvar ønsker støj øverst

på dagsordenen, og enkelte mener, at den nuværende motorvej allerede i dag er Danmarks mest

befærdede motorvej uden støjværn samt en af de mest luftforurenede vejstrækninger.

Høringssvar fra myndigheder og interesseorganisationer

Hvidovre Kommune mener, at de nuværende forslag til støjbeskyttelse slet ikke er ambitiøse nok

og påpeger, at især boligområderne i det sydlige Hvidovre i årevis har været voldsomt plaget af

støj med indeholdte risici for folkesundheden. På den baggrund mener Hvidovre Kommune, at en

overdækning eller tilsvarende løsning for motorvejen bør prioriteres, eksempelvis ved at omdanne

Kalvebodbroerne til tunnel – og gerne samtænkt med kystsikring af det sydlige København.

Brøndby Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning mener, at støjproblematikken skal have et

afgørende fokus i arbejdet med miljøkonsekvensvurderingen, og at klassiske støjskærme ikke vil

have tilstrækkelig effekt. Teknik- og Miljøforvaltningen foreslår på den baggrund, at

Vejdirektoratet undersøger og belyser mulighederne i en effektiv indkapsling af vejstøjen via en

overdækningsløsning, som endvidere ifølge Brøndby Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning kan

rumme nye muligheder for forbindelse mellem rekreative arealer og lokale bydele, der i dag er

støjplagede. Hertil fremhæver Teknik- og Miljøforvaltningen, at ”Fremtidens Brøndby Strand” er et

af de største byudviklingsprojekter i hovedstadsområdet, og at mulighederne for ny og bedre

støjafskærmning også bør undersøges på Køge Bugt Motorvejen længen længere mod vest end

det område, der p.t. undersøges.

Dansk Industri (DI Transport) opfordrer til, at mulighederne for at reducere støjgener, f.eks. ved

brug af støjdæmpende asfalt, støjvægge, etablering af overdækninger eller tilsvarende, bliver

prioriteret højt i de videre analyser.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) ønsker, at Vejdirektoratet overvejer muligheden for

støjafskærmning, som omfatter hele Amagermotorvejen, samt Køge Bugt Motorvejen ned mod

Brøndby Strand. DN ønsker også, at en støjafskærmning udformet som en overdækning af

motorvejen undersøges gennem de fredede områder grænsende tæt op til boligkvartererne.

Technical Education Copenhagen (TEC) antager, at en motorvejsudbygning og specifikt en

frakørsel ved TEC vil medføre øget støj uanset graden af støjafskærmning, både under og efter

anlægsperioden. TEC mener, at dette vil begrænse mulighederne for udendørsaktiviteter på

Campus Hvidovre og forbeholder sig ret til at rejse krav om erstatning, hvis projektet medfører

behov for støjisolering af TEC’s bygninger.

SF Hvidovre mener ikke, at det vil hjælpe med de ca. 8 km støjskærm, som opsættes for at

reducere støjbelastningen og håber på en nedgravning eller overdækning af motorvejen og

Kalvebodbroerne.

Vejdirektoratets bemærkninger

Det er en udbredt holdning at støjafskærmningen i Vejdirektoratets forundersøgelse er uambitiøs.

I forhold til at motorvejsstrækningen i dag ikke er afskærmet, var det Vejdirektoratets opfattelse

at det i forundersøgelsen ikke var realistisk at præsentere forskellige løsninger til udbygning af

motorvejen uden at indarbejde støjdæmpende foranstaltninger. Så til trods for at der normalt ikke

arbejdes med konkrete støjberegninger i planlægningsundersøgelser på forundersøgelsesstadiet,

blev der udført støjberegningerne af mere overordnet karakter.

Resultatet af disse støjberegninger viser, at det vil have en effekt at sætte støjafskærmning op

langs motorvejen, men at der skal arbejdes med andre løsninger, som kan give en bedre effekt.

I denne undersøgelser vil der blive gennemført støjberegninger på baggrund af det vejprojekt, som

bliver udarbejdet til miljøkonsekvensvurderingen. Typen af støjafskærmning vil blive fastlagt på

baggrund af konkrete analyser af forskellige afskærmningers effekt og pris.

Tilsvarende vil Vejdirektoratet undersøge effekterne af støjskærme på Kalvebodbroerne, samt

muligheden for hel eller delvis overdækning af motorvejen. Desuden vil der blive set på andre

virkemidler som støjdæmpende vejbelægninger og lokal hastighedsnedsættelse på motorvejen.

Endeligt har Vejdirektoratet vurderet, at en tunnel under Kalveboderne eller samtænkning med

kystsikring ligger udenfor for rammerne af vejprojektet

Generel bekymring for støjgener og behov for støjdæmpning af Amagermotorvejen

En borger foreslår, at Vejdirektoratet involverer parter udefra, som forstår at inkludere borgernes

ønsker og behov, for at finde en løsning på at reducere den allerede eksisterende trafikstøj fra

Amagermotorvejen.

Mange mener, at en generel støjdæmpning i forhold til den nuværende situation bør være et

minimumskrav, før en eventuel udbygning af Amagermotorvejen tages i betragtning, og nogle

mener, at de to projekter med fordel kan samtænkes. Flere borgere anfører, at de trafikale

udfordringer begrænser sig til få timer på hverdage i myldretiderne, mens støjgener er konstante.

Grundejerforeningen Rosendalen (GR) påpeger, at de normale lokale støjgener blev meget

tydelige under corona-nedlukningen, hvor dalende trafikmængder medførte, at mange Hvidovre-

borgere kunne opholde sig i haven og endda høre fuglekvidder og summen fra humlebier. GR har

på den baggrund en bekymring for, at en udbygning af Amagermotorvejen kan dreje

støjforholdene i en negativ retning.

Skolebestyrelsen på Langhøjskolen samt forældrerådet ved SFO 3høje på Langhøjskolen er

voldsomt bekymrede over planerne om udbygning af Amagermotorvejen, navnlig for så vidt angår

øgede støjgener.

En borger oplyser, at man i institutionen Cassiopeia hver dag døjer med støj på legepladsen.

Flere undrer sig over, at Avedøre Stationsby, med over 6.000 beboere, ikke er omfattet af de

påtænkte støjskærme præsenteret i det foreløbige materiale.

Grundejerforeningen Strandholm og mange borgere mener, at en til- og frakørsel ved

Strandengen vil generere støj, både fordi trafikanter bremser og accelererer, og fordi til- og

frakørsel vil kræve huller i støjskærmen og dermed gør det meget sværere at dæmpe trafikstøjen.

En borger undrer sig over rimeligheden i, at lovkrav for privatpersoners køb af varmepumper

sætter støjgrænsen ved støj i skel til nabo på 45 dB om dagen og 35 dB om natten, mens

Vejdirektoratet i et projekt som dette opererer med støj på 58-65 dB som acceptable grænser.

Flere, bl.a. gruppen ”Stop støjforureningen i Hvidovre Syd”, påpeger, at langt de fleste borgere i

Hvidovre Syd bor over 300 m fra motorvejen, og at traditionelle støjskærme derfor vil have

begrænset effekt, idet støj skubbes ud over støjskærmene grundet vejens bredde.

En borger udtrykker bekymring for, at projektets støjpåvirkning vil skade Københavns Kommunes

naturprojekt Byskoven langs med Kalveboderne samt Københavns Kommunes planlagte

badeanlæg ved Byskoven, Kystagerparken og Valbyparken samt de tilstødende villa- og

lejlighedskvarterer.

En enkelt borger mener, at støj i dag ikke fylder meget i lydbilledet i Hvidovre, men ellers

repræsenterer de indkomne høringssvar en overvægt af borgere, som mener det modsatte; at

støjniveauet allerede i dag er for højt inden for store dele af undersøgelsesområdet. Avedøre

Stationsby/Avedøre Boligselskab oplyser endvidere, at der i dag opleves meget støj fra både

Holbækmotorvejen og Amagermotorvejen, S-banen og jernbanen København-Ringsted. En borger

fortæller, at det i boligområdet mellem Langagerskolen og Avedøre Havnevej kan være vanskeligt

at føre en samtale udenfor, selv uden for myldretiderne. En anden påpeger, at støjniveauet i

området, som både rummer vuggestuer, børnehaver og skole, allerede i dag ligger over

Miljøstyrelsens grænseværdier. Flere andre fremhæver især Strandmarkskvarteret som hårdt

støjplaget. En borger fortæller, at små børn ikke kan sove udenfor alle steder, da motorvejsstøjen

opfanges af babyalarmen. Andre påpeger, at man ikke kan sove med åbne vinduer om sommeren,

samt at mange lokale oplever at blive vækket af deres søvn ved 4-tiden om morgenen, hvor

motorvejsstøjen tager til. En borger fortæller, at det ikke er muligt at tale sammen i et normalt

toneleje under gåture vestpå i retning mod Avedøre Havnevej. Nogle mener, at øget støj vil gøre

flere områder ubeboelige.

Flere pointerer, at støjen er værst i vådt vejr samt om vinteren. Andre lægger til, at generne oftest

i form af vindstøj og rullestøj fra trafikken og i mindre grad motorstøj. En borger oplyser, at

dækstøj ved våde vejbaner er på højde med støjen fra en flymotor. En anden borger påpeger, at

99 % af motorvejsstøj kommer fra dækkenes kontakt med asfalten, og at et stigende antal elbiler

risikerer at forværre dækstøj, idet disse biler ifølge den pågældende borger er tungere og har

større dæk.

Vejdirektoratet bemærkninger

Vejdirektoratet har stor forståelse for borgernes bekymring for øgede støjgener ved udbygning af

motorvejen, og anerkender ønskerne om støjafskærmning af motorvejen. Udbygningen af

motorvejen har til formål at forbedre trafikafviklingen på motorvejen og afhjælpe de nuværende

problemer med trafikstøj. Selvom en udbygning af motorvejen vil forøge trafikstøjen, vil det være

muligt at nedbringe støjen i de berørte boligområder, når der etableres støjafskærmning sammen

med anlæg af to parallelramper ved siden af den eksisterende motorvej.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen vil der blive gennemført beregninger af en række

scenarioer i forhold til at vurdere de udformninger af støjskærme, som vil give den bedste

støjdæmpning i forhold til den forventede effekt.

Flere høringssvar bemærkes det, at der i forundersøgelsen ikke var støjafskærme langs Avedøre

Stationsby, og svaret fra Vejdirektoratet på borgermøderne var også, at det vil blive ændret i

denne undersøgelse. Det vil sige, at der arbejdes med støjafskærmning langs Avedøre Stationsby i

miljøkonsekvensvurderingen.

Forøget trafik i anlægsfasen

En borger nævner muligheden for øget trafik og følgelig mere støj i anlægsfasen på Gl. Køge

Landevej og påpeger, at Vejdirektoratet bør overveje, om det vil være muligt at nedbringe

støjniveauet her.

Vejdirektoratets bemærkninger

Støj i anlægsfasen vil blive behandlet i miljøkonsekvensvurderingen, herunder tiltag for

begrænsninger af støjen i forhold til arbejdstider, midlertidig afskærmning mv. Det skal her

bemærkes, at trafikken skal fordobles for at give en hørbar ændring.

Det forventes dog ikke at støjniveauet på Gl. Køge Landevej vil blive forøget til et hørbart niveau i

anlægsperioden, da trafikken på motorvejen vil kunne passere samtidig med at anlægsarbejdet

bliver udført.

Helbredsmæssige effekter af støj

Strandby Grundejerforening finder det essentielt, at man ved en udbygning af motorvejen sikrer

fremkommeligheden på et tåleligt niveau og samtidig tager hensyn til de helbredsmæssige

påvirkninger, som støj har på mennesker.

Flere borgere mener, at de sundhedsskadelige effekter af støjpåvirkning for både mennesker og

dyr ikke prioriteres tilstrækkeligt. Mange påpeger, at støj kan kobles til bl.a. dårlig trivsel,

søvnproblemer, træthed, overaktivering af nervesystem og hormonakser, hovedpine, kræft,

demens, diabetes, alzheimers, forøget blodtryk og kolesterol, hormonelle påvirkninger, stress,

allergier, forøget risiko for hjertesygdomme samt risiko for indlæringsproblemer, høre- og

koncentrationsbesvær, og at sådanne folkesygdomme og lidelser kan forværres, hvis

støjpåvirkningen fra motorvejen eksempelvis reducerer muligheden for at besøge rekreative

områder. Nogle mener, at en udbygning af Amagermotorvejen vil have livsforkortende virkning for

naboer til motorvejen. Andre spørger, hvordan man gør denne type følgeskader op i kroner og

ører. Enkelte spørger, om Vejdirektoratet har lavet en konkret vurdering af de sundhedsmæssige

konsekvenser for de borgere, der bor i området – og i modsat fald hvornår det så vil ske. En enkelt

borger ønsker at vide, hvor meget større risiko man har for at pådrage sig nogle af de ovennævnte

lidelser, hvis motorvejen udbygges. En borger mener, at der skal foretages en vurdering af

sundhedsrisici forbundet med øget partikelforurening og relaterede sygdomme som f.eks.

lungekræft.

Mange mener, at Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj bør overholdes, og mange

føjer til, at WHO’s vejledende grænseværdier burde være gældende. En borger spørger, om

Miljøstyrelsens grænseværdier kun er proforma.

Vejdirektoratets bemærkninger

De helbredsmæssige effekter af støj er et vigtigt fokusområde i miljøkonsekvensvurderingen, og

både støj, luftforurening og sundhed er emner, hvis påvirkning vil blive vurderet sammen med de

nødvendige afværgeforanstaltninger, der skal indarbejdes i vejprojektet.

I de samfundsøkonomiske beregninger vil støjpåvirkningen indgå, og der anvendes enhedspriser

for helbredseffekter og støjgener i henhold til Transportministeriets vejledning.

Miljøstyrelsen har fastlagt vejledende grænseværdier for vejstøj, og for boliger er den 58 dB. På

meget trafikerede motorveje som Amagermotorvejen kan det være vanskeligt at nedbringe støjen

til 58 dB. Ikke desto mindre er målsætningen, at støjen bringes under dette niveau.

Vejdirektoratet vil i denne undersøgelse arbejde på at støjdæmpe motorvejen mest muligt

indenfor de rammer, vi er underlagt.

I forlængelse af den indledende høring har Vejdirektoratet valgt ikke at arbejde videre med

alternativer, der inkluderer en sløjferampe på Strandengen.

Støj fra Kalvebodbroerne

Flere er bekymrede for stigende støj som følge af stigende trafik over Kalvebodbroerne – navnlig

hvis broforbindelsen ikke støjreguleres. En borger mener, at både trafikmængde og støj fra E20 og

Kalvebodbroerne siden 2005 er steget voldsomt med store ulemper til følge. Flere mener, at

støjværn over Kalvebodbroerne ville være et mere nyttigt tiltag end en udbygning af samme. En

borger mener, at den manglende støjskærm på Kalvebodbroerne underminerer øvrige støjskærme

og andre tiltag i undersøgelseskorridoren.

En borger savner beregninger af, hvordan støjen vandrer over vandet i Kalveboderne og anbefaler,

at Vejdirektoratets medarbejdere tager en gåtur i Kystagerparken for selv at høre støjen. Andre

forventer, at støjberegningerne tager højde for, at støj spredes lettere over vand.

Grundejerforeningen Strandholm og mange borgere mener, at der skal etableres støjskærme eller

overdækning på Kalvebodbroerne, alternativt at broen bør erstattes af en tunnel.

Mange tvivler på, om det vil være muligt at reducere støjen fra Kalvebodbroerne og frygter, at

støjen – der af mange fremhæves som betydelig i dag, og som spreder sig over vandet – kun vil

blive værre fremover.

Vejdirektoratets bemærkninger

Som det fremgår af tidligere bemærkninger, vil støjskærme på Kalvebodbroerne bliver undersøgt

både i forhold til mulig placering og brokonstruktionernes styrke. Beregningerne vil vise, om

støjafskærmning vil indgå i vejprojektet som en nødvendig afværgeforanstaltning.

I bemærkningerne til ’Støjberegninger’ er beregningsmodellen beskrevet, og det fremgår at

vandoverfladen i Kalveboderne indgår som hårdt og reflekterende terræn, hvilket har betydning

for størrelse af støjen i Hvidovre.

Forslag til støjdæmpende tiltag

Grundejerforeningen Strandholm anfører, at hele motorvejsstrækningen skal overdækkes, og at

der skal etableres og udvikles nye holdbare støjløsninger, hvis en fuld overdækning/nedgravning

ikke er mulig. Grundejerforeningen Strandholm mener endvidere, at man kan nøjes med at

overdække den gennemkørende trafik, som alligevel er adskilt fra den øvrige trafik via de rabatter,

som foreslås, og at denne overdækning kan fungere som støjværn for fordelingstrafikken mod

Avedøre Holme/Amager, så man alene skal fokusere på støjskærmen ind mod beboelsesområdet.

Endelig mener Grundejerforeningen Strandholm, at alle broer over motorvejen indvendigt skal

beklædes med støjabsorberende elementer.

På baggrund af forundersøgelsens rapport om miljøforhold, anfører en borger, at støjskærm langs

motorvejen vil give en væsentligt større reduktion af støj end placering af støjskærm ved de

planlagte parallelveje og undrer sig over, at denne løsning ikke er medtaget i Vejdirektoratets egen

rapport.

En borger foreslår, at man eventuelt kan dæmme op for støj på Strandengen ved at etablere en

jordvold på engen, f.eks. ved at benytte overskudsjord fra andre anlægsprojekter.

En borger mener, at det bør tages med i overvejelserne, at den nuværende støjvold ind imod

Mågeparken forstærker den nuværende støj fra motorvejen op imod Gl. Køge Landevej.

En borger mener, at man bør omlægge Østre Landkanal, som går via Mågeparken og videre

gennem Strandengen, samt måske rørlægge den. Den pågældende borger mener hertil, at det vil

give mulighed for, at man kan opfylde og bygge en jordvold i 10-15 m højde med beplantning samt

opfylde med jord på den gamle losseplads (Strandengen) og plante træer, så der over årene bliver

en tæt skov, hvorved man opnår en yderligere støjdæmpning.

Enkelte foreslår, at støjskærmene opsættes allerede inden anlægsarbejdet igangsættes for at

minimere lyd fra arbejderne.

En borger ønsker støjvægge som naturhegn langs Vestvolden, men mener samtidig, at en sådan

løsning kun vil være effektiv nær hegnet. En anden borger mener, at der bør plantes nogle flere

træer langs motorvejen, og at dette må reducere støjen.

En borger spørger, om Vejdirektoratet har undersøgt støjabsorberende støjskærme i stedet for

støjreflekterende støjskærme og på sigt måske aktivt støjværn, der virker på et helt område.

En borger ønsker lydbølgeødelæggende støjværn inklusive en form for luftrensningsmoduler for at

afbøde luftforurening.

En enkelt borger ønsker løsninger, som inkorporerer energigenerering og CO

-opsamling i

forbindelse med støjdæmpning, og gerne beplantede lydbarrierer.

Mange efterspørger støjdæmpende asfalt og enkelte nævner Teknologisk Instituts projekt

Klimavejen

som et godt eksempel. Enkelte påpeger, at asfalten i dag har en hård kerne, der

forårsager meget larm. En enkelt borger spørger, hvilken sikkerhed der er for, at Vejdirektoratet vil

blive ved med at vedligeholde veje med støjsvag asfalt fremadrettet, hvis noget sådant indføres,

samt hvilken effekt støjdæmpende asfalt reelt har på lydniveauet.

Flere er bekymrede for, om en udbygning af motorvejen vil blive fulgt af tilstrækkelig

støjdæmpning, herunder om der er finansiering til støjdæmpende virkemidler. Mange er

bekymrede for, om det vil være muligt at dæmpe støj i området i forbindelse med en udbygning af

motorvejen.

En borger ønsker, at Vejdirektoratet undersøger andre og måske bedre

støjafskærmningsmuligheder end støjværn. Andre ønsker ikke en udbygning til 10 spor,

medmindre støjdæmpning foretages a la Hamborgløsningen med 9,5 m vold og 4 m i 45 grader

vinkel.

Enkelte oplyser, at de har installeret støjdæmpende effekter i egne hjem, herunder trelagsvinduer,

uden nævneværdig effekt. Andre oplyser, at de er undervejs med tilsvarende tiltag, men alligevel

frygter for øget støj som følge af en motorvejsudbygning.

Flere påpeger, at den store bygning Boye Nielsens Hus på Stamholmen ved indkørslen til Avedøre

Holme kaster støj tilbage hen imod beboelsesområdet, navnlig efter at bygningen har fået

monteret glas på fronten mod villakvarteret. I den forbindelse ønsker flere, at de store bygninger

på Avedøre Holme, som ligger ud til motorvejen og kaster støjen tilbage, skal beklædes med

støjabsorberende elementer.

En borger spørger, hvordan man vil forhindre en 7 m høj og flere kilometer lang støjskærm i at

blive landets største graffitivæg.

Vejdirektoratets bemærkninger

I undersøgelsen vil der blive undersøgt forskellige virkemidler til reduktion af støj. Det omfatter

støjskærme og støjvolde. Støjvolde kræver plads, men det vil også blive vurderet om det er en

mulighed. Der vil blive udført konkrete analyser af skærmenes effekt i forhold til placering langs

motorvejen og/eller de nye parallelramper, udstrækning og højde af skærmene. Det omfatter også

en alternativ udformning af skærmtoppen, som bukkes ind over motorvejen. Støjskærmene vil

normalt være støjabsorberende, og det er Vejdirektoratets erfaring at risikoen for graffiti kan

reduceres ved hensigtsmæssig udformning af skærmene. Desuden vil der blive undersøgt

forskellige scenarier, hvor afskærmningen bliver kombineret med nedsat hastighed og/eller særlig

støjdæmpende asfalt.

Desuden vil de støjmæssige effekter ved en hel eller delvis overdækning af motorvejen blive

undersøgt som et alternativ til en udbygning med støjafskærmning.

Vejdirektoratet er bekendt med, at Hvidovre Kommune har bedt Lützen Arkitekter, KI Rådgivende

Ingeniører og Atkins om at gennemføre en indledende analyse af mulighederne for og effekterne

af en let overdækning af Amagermotorvejen syd om Hvidovre, hvor overfladen beklædes med

solpaneler. Resultatet af denne analyse vil på overordnet plan blive gengivet i

miljøkonsekvensvurderingen.

Nedsatte hastighedsgrænser

Flere ønsker hastighedsnedsættelser, både af hensyn til støj og risiko for trafikulykker. Det gælder

bl.a. Grundejerforeningen Nymarken. Grundejerforeningen Strandholm savner overvejelser om

lavere hastighedsgrænser, når trafikstøjen er højest, samt i weekender, på sene eftermiddage,

aftener og ferieperioder, så områdets beboere generes mindst muligt. I flere høringssvar

spekuleres desuden i, at en sænkelse af hastigheden vil føre til mindre trængsel på vejene.

Grundejerforeningen Strandholm undrer sig over, at der er hastighedsnedsættelse på østsiden af

Kalvebodbroerne til 90 km/t, mens hastigheden vest for Kalvebodbroerne er sat til 110 km/t, selv

om der bor flere mennesker vest for broen og foreslår lige som flere borgere en generel

hastighedsbegrænsning på 90 km/t på hele Amagermotorvejen. En borger henviser til

undersøgelser, som viser, at en hastighedsbegrænsning ikke har den store negative effekt på

mobiliteten, men stor indflydelse på støj, og ønsker derfor lavere hastighed og stærekasser på alle

støjbelastede broer. En anden borger foreslår fartnedsættelse til 60 km/t med faste stærekasser i

begge retninger og mener, at dette både vil begrænse støj samt minimere antallet af bilulykker.

Brøndby Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning beder Vejdirektoratet belyse tiltag med

nedsættelse af hastighederne på motorvejen, sådan som det er tilfældet ved vejprojektet for

Motorring 3.

Vejdirektoratets bemærkninger

Den støjmæssige effekt ved lavere hastighedsgrænser på motorvejen vil blive undersøgt i

miljøkonsekvensvurderingen.

Støjberegninger

En borger mener, at kommende støjanalyser ikke blot skal indeholde gennemsnitlige støjværdier,

men også tydelige værdier for spredningen i de målte støjniveauer, samt at en sådan analyse bør

vise målinger for et år, så der tages højde for støjniveauer i forhold til bl.a. årstider, vindretning og

grad af nedbør. En borger ønsker at få oplyst, hvad støjgenen er, når vinden kommer fra syd og

sydøst og spørger i forlængelse heraf, om Vejdirektoratet vil lave en beregning baseret på, hvad

lydgenen er om sommeren, når vinden kommer fra sydøst. En anden borger mener, at

støjmålinger bør foretages på dage med meget støj som følge af vind og vejr samt i myldretider

med spidsbelastning. Samme borger mener ikke, at beregninger af fremtidig trafikstøj vil kunne

give et retvisende billede. Enkelte mener, at beregninger skal rumme belastning i spidsperioder og

worst case-vindretning.

Flere mener, at det vil øge støjforureningen i hele nærområdet, hvis projektet

Holmene

realiseres,

og at dette bør indgå i støjberegningerne.

Grundejerforeningen Strandøre (GS) undrer sig over de anvendte grænseværdier for støj i de

foreløbige analyser samt klassificeringen af forskellige områder inden for undersøgelseskorridoren

og de støjgrænseværdier, disse områder tilskrives. Specifikt undrer GS sig over, at nogle områder

ikke klassificeres som rekreative, selv om de efter GS’ overbevisning er netop det. GS ønsker også,

at det lokale rekreative stisystem afskærmes hele vejen fra Brøndby Havn som minimum.

En borger spørger, om Vejdirektoratet har udregnet, hvor højt støjniveauet vil være i 2030, hvis

der som ventet kører 140-150.000 biler dagligt mod 120-130.000 køretøjer på motorvejen i dag.

Samme borger spørger, om der ikke i støjhandlingsplanen for 2018-23 er afsat midler til etablering

af støjreduktion ved anlæg af nye motorveje.

En borger udtrykker, at støjkorridorens størrelse i beregningsgrundlaget er mangelfuld, da den

næsten ikke berører de store boligområder der ligger tæt på motorvejen, og som er stærkt

støjplagede allerede i dag, ligesom det ikke er beskrevet, at dB-skalaen er opbygget logaritmisk.

Andre tilføjer, at undersøgelseskorridoren burde omfatte flere områder nord for motorvejen, og

at der på den baggrund er tale om mangelfuld inddragelse af berørte beboere.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet anvender beregningsmodellen Nord2000, som er en meget detaljeret og

omfattende beregningsmodel, der tager højde for data om blandt andet vejbelægninger,

hastighed, trafikmængder, vejrforhold og trafikfordeling. Desuden indgår topografi og

afskærmning fra for eksempel bygninger, samt terrænets akustiske egenskaber og udformning,

det vil sige om terrænet er akustisk hårdt og dermed reflekterer støjen (det kan bl.a. være

vandoverflader, vejes overflader) eller om det er akustisk dæmpende (det kan for eksempel være

græsarealer, marker).

Beregningsmodellen bygger på konkrete støjmålinger af køretøjer, der bl.a. er foretaget i

Danmark. På denne baggrund kan modellen beregne udbredelsen af støjen i en konkret situation.

Det er Miljøstyrelsens vejledning Nr. 4, 2007 ‘Støj fra veje’ og Støjbekendtgørelsen BEK nr. 717 af

13/06/2006 der foreskriver hvordan støj fra veje skal beregnes og kortlægges bl.a. ved

planlægning af større infrastrukturprojekter.

I Miljøstyrelsens vejledning ‘Støj fra veje’ er beskrevet, at der for vejstøj benyttes parameteren

den

, der er en årsmiddelværdi baseret på et vægtet gennemsnit over et døgn beregnet for et helt

år. Selvom vejstøj ikke er konstant over tid, er der en god sammenhæng mellem menneskers

opfattelse af støjen og støjen angivet som en årsmiddelværdi. Vejstøj opleves mere generende om

natten og aftenen end om dagen. Derfor vægtes støj fra et køretøj om aftenen tre gange så meget,

som støjen fra et køretøj om dagen, mens støjen fra et køretøj om natten tæller 10 gange så

meget. Det svarer til et tillæg på + 5 dB i aftenperioden og + 10 dB i natperioden.

Støj regnes som et vægtet gennemsnit, vil man på nogle tider af døgnet opleve at støjen er højere

end 58 dB typisk om dagen, mens den på andre tider af døgnet er lavere end 58 dB typisk om

aftenen og natten.

Vejdirektoratet er opmærksom på, at støjen fra Amagermotorvejen kan høres og føles generende i

et stort område. Når Vejdirektoratet skal vurdere støjbelastningen i omgivelserne til vejen,

anvendes Miljøstyrelsens vejledende grænseværdi for boliger på 58 dB som indikator for, om

boligområdet er støjbelastet.

Støjberegningerne vil omfatte flere forskellige scenarier med afværgeforanstaltninger. Motorvejen

samt relevante skærende veje og øvrige eksisterende nærliggende vejstrækninger vil indgå i

beregningerne. Trafikken på vejnettet vil blive fremskrevet til 2040, og omfatter data om

trafiksammensætning, døgnfordeling og hastigheder. Resultaterne vil blive præsenteret som

dynamiske støjkort på projektets hjemmeside.

Beregningsområdet forventes at ville dække en korridor på op til 2 på begge sider af vejen. Hvis

man kommer længere væk fra Amagermotorvejen vil der være for stor usikkerhed på

beregningerne, da motorvejen her ikke længere vil være den primære støjkilde.

Projektet

Holmene

er endnu ikke besluttet, og eventuel gennemførelse vurderes at ligge så langt

ud i fremtiden, at det ikke vil være retvisende at lade det indgå i trafik- og støjberegninger.

Ønsker om støjmålinger

Flere efterspørger aktive/manuelle støjmålinger samt målinger af trafikken fremfor beregninger

på baggrund af modellering, navnlig i områder tæt på motorvejen, men også længere væk,

herunder på skoler og andre institutioner.

Enkelte forventer analyser af eventuelt øget støj i områder, hvis støjen efter opsætning af

støjværn flyttes fra de i dag mest belastede områder og mener, at det er både rimeligt og

nødvendigt at indbygge målinger fra det eksisterende støjniveau i modellerne. Flere frygter, at den

beregnede støjreducering ikke er korrekt. En borger foreslår i forlængelse heraf, at man

iværksætter samme forsøg som på strækningen forbi Nyborg med lydmålinger placeret i

villakvartererne langs motorvejen, så det er muligt at se støjen i realtid, og så man også kan se, om

støjreducerende tiltag har den lovede effekt.

En borger forventer, at der i anlægsperioden opsættes lydmålere til kontinuerlige

referencemålinger hen over en længere periode, som inkluderer sæsonudsving i støj fra trafikken,

herunder dækstøj og påvirkning fra vind og vejrlig.

En borger spørger, om det kan passe, at Vejdirektoratet ikke vil lave støjmålinger i folks haver før,

undervejs eller efter byggeriet.

Vejdirektoratets bemærkninger

Miljøstyrelsen har fastlagt at regulering af støj foretages på baggrund af beregninger. Der

foretages derfor ikke støjmålinger af trafikstøj ved planlægning af nye veje eller udbygning af

eksisterende veje, da det ikke er muligt at måle støj fra en fremtidig situation. Her kan man kun

beregne.

Vejdirektoratet har i 2019 udført længerevarende støjmålinger langs E45, som viser at

variationerne i støjen i løbet af døgnet svarer til at støjen i dagtimerne kan være lidt højere end

gennemsnitsværdien (1- 2 dB). Samtidig viste målingerne, at de laveste støjniveauer var mellem

15 dB og 20 dB lavere end den beregnede gennemsnitsværdi. Disse målinger giver detaljeret viden

om støjens variation over døgnet ved varierende trafik- og vejrforhold. Samtidig viser målingerne,

at der er god sammenhæng mellem de beregnede og målte støjniveauer.

I forbindelse med anlægsarbejdet kan det blive aktuelt at opsætte støjmålere, men det vil først

blive fastlagt på et senere tidspunkt. I miljøkonsekvensvurderingen vil det blive vurderet hvilken

type overvågning, der forudsættes for at kunne følge effekten af de planlagte

afværgeforanstaltninger.

Luftforurening

Flere udtrykker bekymring for stigende luft- og partikelforurening som følge af øget trafik.

Grundejerforeningen Strandøre ser i den forbindelse meget gerne, at Vejdirektoratet undersøger

den øgede dieselforurening og de helbredsmæssige følger heraf, herunder lungekræft og mulige

sammenhænge mellem daglig eksponering for dieselos og amyotrofisk lateral sklerose (ALS).

Flere bekymrer sig om øget luftforurening, herunder dieselforurening fra særligt lastbiler, og øget

forbrug af fossile brændstoffer generelt. En borger påpeger, at den stigende elektrificering af

bilparken ikke afgørende ændrer graden af luftforurening, da elbiler ifølge den pågældende er

tungere og har større dæk, som udleder flere PM10-partikler, der spredes af vinden, præcis som

udstødningsgasser.

Vejdirektoratets bemærkninger

Luftforurening fra vejtrafikken vil blive behandlet i miljøkonsekvensvurderingen.

Natur, dyreliv og rekreative interesser

Miljøkonsekvensvurdering - generelt

Flere udtrykker bekymring for vejprojektets betydning for både natur og herlighedsværdi, dyrs,

fugles, insekters og menneskers leveforhold og rekreative muligheder, herunder i Mågeparken,

ved Dæmningsstien, på Strandengen og ud mod Brøndby Havn.

Flere borger mener, at der er dårlig sammenhæng mellem ønsket om at fremme biodiversitet og

at bygge mere motorvej. Flere mener, at den frie og vilde natur i forvejen har trænge kår, særligt i

og omkring de store byer, og at man af den grund ikke bør inddrage flere grønne områder til

motorvej, herunder af hensyn til dyr og insekter. Nogle tilføjer, at det er svært at få natur tilbage,

og at der allerede i dag er mangel på grønne og rekreative områder. Grundejerforeningen

Strandholm savner overvejelser om biodiversitet og fauna i det fremlagte materiale.

Hvidovre Kommune mener, at det kræver helt særlig opmærksomhed både i udformningen og

navnlig i tilrettelæggelsen af anlægsarbejderne, så både mennesker, dyr og natur påvirkes mindst

muligt.

Dansk Industri (DI Transport) opfordrer til, at vejprojektet i videst muligt omfang tager hensyn til

kultur- og naturværdier i de lokalområder, vejen passerer igennem.

Danmarks Naturfredningsforening noterer sig, at udbygningen af motorvejen vil påvirke både

Natura 2000-arealer, fredninger, §3-områder, skovbyggelinjer, søbyggelinjer samt natur- og

vildtreservater og ser frem til, at alle disse forhold bliver undersøgt i forbindelse med

miljøvurderingen.

Avedøre Stationsby/Avedøre Boligselskab er bekymrede for vejprojektets betydning for

naturarealet Kystagerparken i det sydlige Hvidovre.

Flere er bekymrede ved udsigten til ny infrastruktur i nærheden af både boliger og rekreative

områder og mener, at den visuelle påvirkning vil være betydelig.

En borger mener, at Hvidovre Kommune generelt dygtigt sørger for grønne områder og

beplantning, men at det fremlagte vejprojekt vil skade Hvidovre Kommunes naturværdier.

Et enkelt høringssvar udtrykker bekymring for de planter, træer og buske, som er begyndt at vokse

op i området, men som vil skulle fjernes i forbindelse med en udbygning af motorvejen.

Flere mener, at vejprojektet tilgodeser biltrafik på bekostning af de ovennævnte værdier og ikke i

tilstrækkelig grad medregner det, der går tabt, samt at vejprojektet er udtryk for manglende

grønne ambitioner og visioner, herunder når det gælder beskyttelse af fredede arealer. Enkelte

påpeger, at undersøgelseskorridoren rummer naturværdier, som er sjældne i

Københavnsområdet, og at det vil være ærgerligt for både dyr og mennesker at begrænse

omfanget af naturområdet. I forlængelse heraf mener nogle, at Hvidovre Kommune og hele

kystlinjen fra Sydhavnen og nedad har væsentlig værdi for København og omegn og derfor ikke må

blive nedprioriteret. Mange påpeger, at vejstøj allerede i dag forringer oplevelsen af grønne

områder såsom Hvidovre Strand, Langhøjparken, Strandvangsparken, Strandengen, Quark,

Vestvolden, Planetstien, Avedøresletten og Vestvolden.

En borger mener, at rapporterne om miljøvurdering i for høj grad er baseret på en ingeniørmæssig

tilgang, der ifølge den pågældende borger primært fokuserer på, om områder er naturbeskyttet

eller har en anden særlig status, der f.eks. kræver affredning. Samme borger efterspørger en mere

naturfaglig vurdering, der angår tabet af natur og rekreative værdier samt støjforurening og

mener, at disse konsekvenser er langt større end de umiddelbare økonomiske gevinster såsom

fremkommelighed. I forlængelse heraf ønsker den pågældende borger et fuldt stop for

inddragelse af rekreative- og naturområder til infrastruktur, så disse områder ikke forsvinder eller

ødelægges af støj og overudnyttelse.

En borger mener, at vejprojektet ikke er rentabelt, hvis man ødelægger naturen. Flere påpeger, at

naturen i området har gennemgået en positiv udvikling gennem nogle år og frygter, at en

udbygning af Amagermotorvejen vil vende denne udvikling.

Endelig foreslår en borger, at opsamling af regnvand indtænkes i vejprojektet.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret input i forhold til bekymring om natur, dyreliv og rekreative forhold for

området.

Projektets placering og overordnede udformning er politisk besluttet, bl.a. på baggrund af

forundersøgelsen. Med infrastrukturplanen 2035 fremgår det, at motorvejen skal udbygges, og at

anlægsarbejdet forventes at blive igangsat i 2024. Dette arbejde starter med en

miljøkonsekvensvurdering, som bl.a. har til formål at udforme, justere og tilpasse vejprojektet,

således at det i mindst muligt omfang påvirker natur, dyreliv og mennesker.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget en kortlægning af

eksisterende natur- og miljøforhold i området. I den forbindelse gennemføres blandt andet en

række feltundersøgelser, som har til formål at kortlægge de forskellige naturværdier og arter i

området, herunder §3 beskyttet natur og bilag IV-arter, herunder grønbroget tudse, som

udpegede egnede steder eftersøges ved eDNA-analyser. Ved kortlægningen belyses arternes

spredningskorridorer. Med udgangspunkt i kortlægningen vil det herefter blive vurderet i henhold

til miljølovgivningen, om der sker påvirkninger af miljøet og naturen, herunder også i forhold til

biodiversitet og fauna i forbindelse med vejprojektet. Påvirkningsgraden vil blive vurderet i forhold

til det enkelte fagtema og der vil blive vurderet og foreslået om afværgeforanstaltninger af

uundgåelige påvirkninger er nødvendige. Afværgeforanstaltninger kan for eksempel være ved at

etablere og/eller forbedre faunapassager. Det kan også være ved at etablere ny natur som

erstatning for noget, som inddrages. De nødvendige foranstaltninger beskrives i

miljøkonsekvensvurderingen og indarbejdes i vejprojektet.

I miljøkonsekvensvurderingen undersøges desuden både grundvandsforhold og områder med

særlige drikkevandsinteresser mv., ligesom undersøgelser ift. afvanding og overfladevand også

indgår. Der laves betydelighedsvurdering for alle målsatte vandforekomster som påvirkes af

vejprojektet, i henhold til indsatsbekendtgørelsen. Desuden foretages vurderinger af påvirkningen

af den økologisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet, dvs. en vurdering af den økologiske

påvirkning herunder kemisk og biologisk påvirkning. Eventuelle påvirkninger og deraf følgende

afværgeforanstaltninger vil også blive fastlagt i miljøkonsekvensvurderingen.

Hovedsigtet ved miljøkonsekvensvurderingen af vejprojektet er at undgå eller minimere

væsentlige miljøpåvirkninger, herunder indgreb i natur- og rekreative områder.

I forhold til fredninger, så udgør de generelt en skærpet beskyttelse af naturområder, som det er

meget vanskeligt at omgå og først efter en ansøgningsproces og dispensation i henhold til

fredningsbestemmelserne. Fredningsbestemmelserne for arealerne langs Amagermotorvejen

indeholder alle bestemmelser for, at det er muligt at etablere ”forsynings- og trafikanlæg” i

nærmere specificerede transportkorridorer. Dvs. at fredningsbestemmelserne er forberedt for en

udbygning af Amagermotorvejen og der derfor ikke skal søges dispensation.

I forhold at vejstøjens betydning for rekreative områder, så vil dette emne blive behandlet i

miljøkonsekvensvurderingen. I afsnittet ’Støj og sundhed’ kan læses Vejdirektoratets

bemærkninger til høringssvar vedrørende støj.

Undersøgelseskorridor

Enkelte borgere mener, at den valgte undersøgelseskorridor er for smal, og at den burde omfatte

bl.a. de rekreative områder ved Lodsparken, Kystagerparken og Hvidovre Strand.

Andre mener, at undersøgelseskorridorens forløb ikke burde være defineret af fauna- og

miljøundersøgelser, men af hvor folk faktisk bor, og at man burde blive betragtet som nabo til

motorvejen, hvis man bor inden for f.eks. 2 km.

Vejdirektoratets bemærkninger

Undersøgelseskorridoren er udpeget på baggrund af vejprojektet fra forundersøgelsen. Når

miljøkortlægningen er i gang vil det være muligt at kortlægge forhold udenfor korridoren, såfremt

der er behov for dette.

Undersøgelseskorridoren for naturundersøgelser har ingen sammenhæng med den

områdeafgrænsning, der benyttes til vurdering af vejprojektets støjmæssige effekter.

Sløjferamperne på Strandengen

Danmarks Naturfredningsforening og flere borgere mener, at frakørslen med de planlagte

sløjferamper på engarealet alvorligt vil skade fredet natur – navnlig hvis den føres i højden – samt

at vejprojektet vil ødelægge de grønne og rekreative arealer på Strandengen. Flere oplyser, at

området i forvejen er plaget af støj fra motorvejen, og at en udbygning af motorvejen vil skæmme

oplevelsen yderligere.

Flere påpeger, at Strandengen rummer naturtyper, som er omfattet af Naturbeskyttelseslovens

beskyttelse, og en enkelt føjer hertil, det vil være vanskeligt at tilvejebringe erstatningsnatur i

tilknytning til de nuværende beskyttede områder, idet de beskyttede områder indrammes af

dæmning og gammelt lossepladsopfyld, samt fordi alle fugtige lavninger allerede indgår i

beskyttede naturtyper. Samme borger påpeger, at etablering af erstatningsvandhuller på

bekostning af beskyttet strandeng ifølge normal praksis ikke accepteres, og at vejprojektet derfor

bør tilpasses, så beskadigelse af beskyttede naturtyper undgås. Andre mener, at eventuel øget

trafik må føres ud mod holmene – hvis ikke naturområderne skal påvirkes negativt.

Flere borgere anfører at Strandengen er levested for bl.a. rovfugle, salamandere, køer, får og lam,

vibe, gøg, nattergal, fasan, ræv og anden fauna samt vilde blomster. En enkelt borger påpeger, at

der på placeringen for sløjferamperne findes et vandhul gravet af Københavns Amt, som har stor

værdi for bl.a. vandinsekter, skrubtudse, lille vandsalamander og grøn frø.

Vejdirektoratets bemærkninger

Sløjferamperne på Strandengen ved Jernholmen i Avedøre Holme indgår ikke længere i

vejprojektet, idet der arbejdes med alternative tilslutningsmuligheder, der ikke griber ind i

Strandengen nord for Østre Landkanal. Dermed friholdes engarealet, hvor sløjferampen

oprindeligt var tænkt anlagt.

Det vides endnu ikke, om der som erstatning for sløjferampen skal projekteres et nyt rampeanlæg,

eller hvorvidt en omdisponering af det eksisterende tilslutningsanlæg ved Avedøre Havnevej kan

løse de trafikale udfordringer. Dette analyseres nærmere i miljøkonsekvensvurderingen.

Projektet indbefatter støjafskærmning langs Amagermotorvejen i forhold til de nordligt beliggende

boligområder i Hvidovre Kommune. Dette vil også reducere støjpåvirkningen i store dele af

engarealet.

Fordi sløjferamperne ikke længere indgår i vejprojektet, bliver eksisterende vandhul/sø ikke

påvirket og dermed er det ikke aktuelt at skulle etablere erstatningsvandhuller.

Natur og dyrelivet på Strandengen er stadig en vigtig del af miljøkortlægningen og

miljøvurderingen, da anlægsprojektets indirekte konsekvenser på området skal belyses og

vurderes, og eventuelt kompenseres.

Rekreative forhold

Flere oplyser, at ikke mindst Langhøjskolens personale og elever er flittige brugere af de grønne

arealer i området, herunder Mågeparken og Strandengen. Andre tilføjer, at Strandengen også er

meget besøgt af institutioner og borgere i Hvidovre Kommune samt børnehaver, spejdere,

hundeluftere, fugleinteresserede og motionister. En enkelt borger supplerer med, at dette ikke

mindst har været tilfældet under Corona-pandemien.

Hvidovre Kajakklub udtrykker bekymring for, at vejprojektet vil forringe mulighederne for at ro i

kajak.

En borger mener, at man bør stoppe udbygningen af motorvejen og i stedet investere i fysisk og

mental sundhed, kunstgræsbaner, forbedrede legepladser samt etablering af flere naturområder.

Vejdirektoratets bemærkninger

Inddragelse af rekreative- og naturområder til infrastruktur, byområder m.m. er ofte

problematiske, og rejser dilemmaet mellem på den ene side den nuværende arealanvendelse af

områderne og den fremtidige arealanvendelse af områderne, samt de forskellige ”behov” for

arealudnyttelse, som eksisterer, og som forskellige parter har. Miljøkonsekvensvurderingen for

Amagermotorvejen vil belyse og vurdere disse forhold, og der udarbejdes behovsanalyser for

rekreative aktiviteter i relevante områder.

Projektet vil ikke forringe mulighederne for at ro i kajak, da vejprojektet ikke indbefatter anlæg

eller ændringer i forbindelse med havet eller andet kajakvand.

Hensyn til dyrelivet

Flere er bekymrede for, at vejprojektet vil medføre artstab, og nogle oplyser, at der er et rigt dyre-

og fugleliv i mange af de berørte områder. Grundejerforeningen Strandholm og flere borgere

mener, at der af hensyn til biodiversitet og fauna skal etableres overgange og passager for

dyrelivet, så disse ikke lider unødig overlast over den næsten 70 meter brede motorvej. Samtidig

mener Grundejerforeningen Strandholm, at der skal etableres en faunapassage mellem

Vestvolden, Mågeparken og Strandengen samt under/over Gl. Køge Landevej.

En borger mener, at der på strækningen ud for Vestvolden bør etableres en faunabro som

spredningskorridor for relevant dyreliv mellem kysten ved Strandparken samt Avedøresletten og

Vestvolden. Den pågældende borger mener, at denne spredningskorridor efterfølgende med

fordel kan forlænges med nye faunabroer i forbindelse med fremtidig udbygning af Køge Bugt

Motorvejen ved Brøndby, som led i en langsigtet afvikling af spredningsbarriererne omkring Den

Grønne Kile.

Enkelte oplyser, at Mågeparken/Strandengen som et af de eneste steder på Sjælland er hjemsted

for grønbroget tudse. Hertil tilføjes, at Østre Landkanal er et tidligere ynglested for grønbroget

tudse, og at manglende vedligehold af landkanalen og utilstrækkelig vandføring kan være årsager

til, at grønbroget tudse i de senere år ikke synes at have ynglet i området ved Strandengen, men at

denne art yngler på tilgrænsende dele af Avedøre Holme, og at en genindvandring derfor er mulig,

hvorfor Strandengen jf. EU-domstolens såkaldte hamsterdom kan anses som beskyttet yngle- og

rasteområde for arten. En borger påpeger, at anlægsarbejderne i forbindelse med en eventuel

udbygning af Amagermotorvejen ikke må resultere i tab af økologisk funktionalitet for grønbroget

tudse, at der fortsat skal være lysåbne vådområder med sparsom bevoksning og mulighed for, at

vandet kan blive varmet op til ca. 30 grader. Hertil føjer den pågældende borger, at

gennemsnitlige standardvandhuller som erstatningsbiotop ikke vil være tilstrækkelige. Endvidere

påpeger samme borger, at der kan være flere afledte effekter af vejprojektet for så vidt angår

bestanden af grønbroget tudse på Avedøre Holme, navnlig anlæg af en ny frakørsel, der

kanaliserer mere trafik via Jernholmen, eftersom kystområdet og grundene mellem dette og de

nærmeste veje (Jernholmen og Kystholmen) ifølge den pågældende borger udgør kerneområder

for bestanden af grønbroget tudse, ligesom de nord-sydgående veje, herunder Jernholmen,

fungerer som lineære spredningskorridorer for artens ynglesteder langs Kystholmen. Samme

borger forventer, at trafikken på Jernholmen og Kystholmen vil stige som følge af jordtransporter,

anlægsaktiviteter og den efterfølgende bosætning i de nye erhvervsområder og mener, at dette

må håndteres som en kumulativ effekt. Den pågældende borger ønsker på den baggrund, at den

øgede påvirkning af grønbroget tudse vurderes i forhold til realistiske modelberegninger af

trafikspringet.

En anden borger tilføjer, at grønbroget tudse er observeret på Skrædderholmen og muligvis også

findes ved Birkedam på Vestamager ligesom skrubtudse, grøn frø, troldflagermus og

dværgflagermus. Samme borger oplyser, at der er fisk i de fleste vandhuller i området, at

butsnudet frø tidligere ynglede talrigt i de to største søer, men synes mere eller mindre at være

uddød i kommunen nu, samt at der i flere dele af undersøgelsesområdet også findes mange

almindelige flagermusarter. Den pågældende borger mener, at Skrædderholmen bør undersøges

for forekomster af beskyttede arter på land.

En borger påpeger, at Hvidovre Strandeng benyttes af ynglende viber og rødben, samt at andre

vadefugle og bl.a. gæs, ænder, vipstjerter og lærker periodisk søger føde i området. Den

pågældende borger udtrykker stor bekymring for, hvad en eventuel udbygning af

Amagermotorvejen vil betyde for dyrelivet på Strandengen.

En borger påpeger, at Strandengen vedligeholdes ved afgræsning med kvier og får til gavn for bl.a.

ynglende viber og rødben, at anlægsarbejdet ikke midlertidigt eller vedvarende må forhindre

dette, og at det må være Vejdirektoratets ansvar at foretage de ændringer i foldene, der måtte

være nødvendige for at udføre arbejderne og samtidig muliggøre fortsættelse af afgræsningen.

Endvidere ønsker ko- og fåregræsserforeningens medlemmer vished om, at de kan fortsætte deres

virke og har græsningsmulighed for deres dyr. Foreningen mener, at det ikke vil være muligt

fortsat at have dyr på engen til afgræsning af området, hvis der tages areal fra området til

motorvej, og at dette vil betyde, at man ikke længere kan holde vegetationen nede.

Nogle er bekymrede for, at den grønne kile med Kystagerparken og Mågeparken, og som

forbinder Hvidovre med resten af kysten mod sydvest, vil forsvinde. Enkelte oplyser, at området i

forvejen er plaget af støj, og en borger mener, at støjforurening skader dyrs muligheder for at

kommunikere.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har noteret de mange input i forhold til hensyn til dyrelivet i området.

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen vil der blive foretaget en kortlægning af

eksisterende natur- og miljøforhold i området. I den forbindelse gennemføres blandt andet en

række feltundersøgelser, som har til formål at kortlægge de forskellige naturværdier og arter i

området, herunder §3 beskyttet natur og bilag IV-arter, herunder grønbroget tudse, som

udpegede egnede steder eftersøges ved eDNA-analyser. Ved kortlægningen belyses arternes

spredningskorridorer. Med udgangspunkt i kortlægningen vil det herefter blive vurderet i henhold

til miljølovgivningen, om der sker påvirkninger af miljøet og naturen i forbindelse med

vejprojektet. Påvirkningsgraden vil blive vurderet i forhold til det enkelte fagtema og der vil blive

vurderet og foreslået om afværgeforanstaltninger af uundgåelige påvirkninger er nødvendige.

Afværgeforanstaltninger kan for eksempel være ved at etablere og/eller forbedre faunapassager.

Det kan også være ved at etablere ny natur som erstatning for noget, som inddrages. De

nødvendige foranstaltninger beskrives i miljøkonsekvensvurderingen og indarbejdes i

anlægsoverslaget for vejprojektet.

I miljøkonsekvensvurderingen undersøges desuden både grundvandsforhold og områder med

særlige drikkevandsinteresser mv., ligesom undersøgelser ift. afvanding og overfladevand også

indgår. Der laves betydelighedsvurdering for alle målsatte vandforekomster som påvirkes af

vejprojektet, i henhold til indsatsbekendtgørelsen. Desuden foretages vurderinger af påvirkningen

af den økologisk tilstand i henhold til vandrammedirektivet, dvs. en vurdering af den økologiske

påvirkning, herunder kemisk og biologisk påvirkning. Eventuelle påvirkninger og deraf følgende

afværgeforanstaltninger vil også blive fastlagt i miljøkonsekvensvurderingen.

Skrædderholmen indgår i miljøkonsekvensvurderingen og dyre- og planteliv vil her ligeledes blive

kortlagt og miljøvurderet.

Miljøkonsekvensvurderingen vil indeholde en grundig beskrivelse og vurdering i forhold til hvad en

udbygning af Amagermotorvejen vil betyde for dyrelivet på Strandengen.

Under anlægsarbejderne på Amagermotorvejen vil det fortsat være muligt at have folde med kvier

og får på strandengen til afgræsning af området. Ligeledes vil det være muligt efter

anlægsarbejderne.

Klimapåvirkning

Mange mener, at vejprojektet repræsenterer en unødvendig miljøbelastning, og flere ønsker, at

miljø- og klimaspørgsmål vægtes tungere i vejprojektet samt i samfundsdebatter generelt. Enkelte

mener, at motorvejsudbygningen står i skærende kontrast til klimamålene, og flere ønsker, at

klimavenlighed indtænkes i vejprojektet, herunder i form af bidrag til grøn energi, eksempelvis ved

at opstille solceller over en overdækket motorvej for at forsyne fjernvarmeproduktionen. Mange

mener, at en motorvejsudbygning vil øge incitamentet til at vælge bilen fremover frem for

offentlig transport.

Brøndby Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning forventer, at trafikmængderne vil stige som følge

af en udbygning af Amagermotorvejen og udtrykker i den forbindelse bekymring for en følgende

stigning i CO

-udledninger. Hertil føjer Teknik- og Miljøforvaltningen, at Vejdirektoratet bør

undersøge mulighederne for at udbygge og udvikle den kollektive infrastruktur.

Hvidovre Kommune påpeger, at der i anlægsfasen skal holdes skarpt øje med røg, støj og møg fra

arbejdet.

Avedøre Stationsby/Avedøre Boligselskab og flere borgere er bekymrede for, at CO

-udledningen

vil øges som følge af vejprojektet.

Flere mener, at en eventuel udbygning af Amagermotorvejen vil medføre øget trafikal vækst samt

et stort forbrug af byggematerialer, og at aktiviteter i både anlægs- og driftsfasen vil øge

udledningen af CO

, hvilket vil afstedkomme en stor klimabelastning – endda i en periode med

materialeknaphed. En borger spørger, hvilke tiltag der kan udligne klimabelastning fra f.eks.

byggematerialer til vejprojektet.

Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme ønsker en udbygning af Amagermotorvejen og

påpeger, at den forbedrede trafikafvikling vil have stor klimamæssig betydning, da færre køretøjer

vil holde i tomgang.

Vejdirektoratets bemærkninger

Klimapåvirkning og reduktion af emissioner fra trafikken og anlægsarbejdet er et væsentligt

fokusområde i miljøkonsekvensvurderingen.

Der udarbejdes beregninger af vejprojektets CO

aftryk.

Bæredygtighed indgår generelt i miljøkonsekvensvurderingen bl.a. med henblik på identifikation af

tiltag, nye materialer, byggemetoder m.v., der kan have en reducerende effekt på

klimabelastningen og andre påvirkninger.

Stormflodssikring

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at Vejdirektoratet bør se på muligheden for en

tunnelløsning under Kalveboderne, som også indtænker nødvendigheden af den fremtidige

etablering af klima-stormflodssikring af Kalveboderne, som ifølge DN bedst sikres ved at lukke

indløbet ved Kalvebodbroerne.

Grundejerforeningen Strandholm savner overvejelser om klima og miljø, klimasikring samt

stigende havvand og stormflodssikring i det fremlagte materiale og mener, at motorvejen allerede

i dag ligger lavt terrænet. Konkret foreslår Grundejerforeningen Strandholm, at der etableres

diger, bassiner samt sluser under Kalvebodbroerne. Andre borgere mener også, at

stormflodssikring bør indtænkes i vejprojektet, herunder med sluse, diger og porte, så

Kalveboderne kan lukkes af under stormflod – og eventuelt ved at fjerne de nuværende høje broer

og erstatte dem med lavere broer.

Flere borgere opfatter kystsikring af Hvidovre Syd og Københavns Havn som en bunden opgave,

der skal udføres indenfor en årrække som følge af den globale opvarmning, og mange mener, at

denne kystsikring bør samtænkes med en eventuel udbygning af motorvejen, og at der kan være

store besparelser forbundet hermed. En borger opfordrer Vejdirektoratet til at gå i samarbejde

med kommunerne om et højvandslukke ved Kalvebodbroerne.

En borger foreslår, at der etableres et vandkraftværk under motorvejen, som kan udnytte vandets

gennemstrømning til gavn for grøn strøm, og mener, at vandet kan føres under motorvejen

igennem rør, som kan lukkes helt af i tilfælde af stormflod.

Vejdirektoratets bemærkninger

Stormflodssikring af landområderne omkring Kalveboderne ligger ud over Vejdirektoratets

kommissorium og varetages af andre myndigheder, som Vejdirektoratet løbende er i dialog med.

Emnet vil derfor ikke indgå i miljøkonsekvensvurderingen.

Vej- og trafikforhold

Vejdirektoratet har modtaget høringssvar, der berører både konkrete strækninger og generelle

trafikforhold, herunder påvirkningen af bløde trafikanter.

Enkelte borgere mener, at den påtænkte udbygning af motorvejen vil afhjælpe de trafikale

problemer på Amagermotorvejen, mens langt flere undrer sig over nødvendigheden af

vejprojektet. Mange borgere mener, at man blot flytter trængselsproblemet til andre lokationer,

og en borger fremhæver den tidligere gennemførte udbygning af Køge Bugt Motorvejen som

eksempel på dette. Flere mener i forlængelse heraf, at man generelt bør genoverveje, hvordan

trafikale udfordringer omkring hovedstaden bedst løses, samt at en udbygning af motorvejen ikke

vil lette trafikpresset mod København C, men blot flytte problemet, da indfaldsvejene (bl.a. O2)

ikke kan udbygges tilsvarende. Mange mener tilsvarende, at der om få år igen vil blive behov for at

udbygge motorvejen, hvis ikke man tænker i alternative løsninger. I den forbindelse efterspørger

nogle borgere eksempler på, at udbygningen af motorvejen ikke blot medfører mere vejtrafik,

fordi flere fristes til at fravælge kollektiv trafik og i stedet vælger bilen. Mange mener, at beboere i

Hvidovre får begrænset eller slet ingen gavn af vejprojektet, men derimod at vejprojektet gør

skade lokalt. En borger beder Vejdirektoratet forklare, i hvilken grad transporttiden reduceres

med den øgede kapacitet.

Flere fremhæver, at der er kommet mere trafik i området de senere år, også i weekender og på

helligdage, og at myldretiderne er længere, blandt andet fordi mange pendlere og især

håndværkere kører tidligere afsted om morgenen for at undgå trafikforsinkelser. Dermed er også

støjen steget og udbredt over længere perioder.

Enkelte fortæller, at der kun opstår kø på Kalvebodbroerne i forbindelse med trafikuheld. En

borger mener, at de trafikale problemer kun gælder i myldretiderne, og at man derfor fremfor en

milliardinvestering i motorvejsudbygning hellere skulle ændre på lokale

udkørselsforhold/fordeling fra Ørestaden samt ændringer i kørevaner, der ifølge den pågældende

borger kunne spare samfundet for mange trafikuheld og relaterede udgifter.

En borger mener, at vejprojektet alene skyldes, at der undertiden er kø i myldretiderne og oplyser,

at der resten af dagen ingen trafikpropper er på strækningen, samt at biler endda kan køre

hurtigere end det tilladte uden problemer. Samme borger påpeger endvidere, at der allerede

findes to frakørsler, der leder til Avedøre Holme, og at disse er langt fra så belastede som andre i

myldretiden, samt at disse frakørsler må kunne klare en yderligere belastning ved fremtidig

udbygning af bl.a. Stamholmen.

En borger mener, at trafikale problemer ikke skyldes, at Amagermotorvejen kun har seks spor,

men derimod de mange sammenfletninger, og at problemerne ikke løses ved at lave en flaskehals

i begge ender.

Nogle borgere mener, at Kalvebodbroerne vil blive en flaskehals og i sidste ende ikke give det flow

i trafikken, som nogle forventer. Andre mener, at en inddragelse af nødsporene vil give tættere

kørsel samt mindske fremkommeligheden for beredskabets udrykningskøretøjer.

En borger påpeger, at Danmarks største trafikudfordring er mangel på intelligent trafikstyring, og

at dette element ikke er indtænkt i det fremlagte vejprojekt. I tilgift mener samme borger, at

kontrolleret tilkørsel ved sammenfletninger ville kunne løse meget og peger mod et område med

dobbeltopstreget motorvej ved Odense som eksempel på, hvordan man reducerer vognbaneskift i

sammenfletningsområder.

En borger opfordrer til, at udbygningen af Amagermotorvejen kommer til at omfatte en

ombygning af motorvejskrydsene ved Avedøre og Brøndby af hensyn til trængsel og flow i disse

kryds, navnlig for den trafik, der kommer fra Amagermotorvejen og skal videre i nordgående

retning af Motorring 3. I modsat fald er der risiko for, at man ikke opnår den ønskede effekt på

den vestgående del af Amagermotorvejen. Samme borger foreslår desuden en analyse af

ramperne, der i østgående retning forbinder Holbækmotorvejen (Rute 21) med Motorring 3

sydgående (E47) og videre til Køge Bugt Motorvejen vestgående (E20/E47).

Vejdirektoratets bemærkninger

Med aftale om Infrastrukturplan 2035 blev det besluttet, at Amagermotorvejen skal udbygges

med parallelramper, kørsel i nødspor m.v. I miljøkonsekvensvurderingen undersøges bl.a. de

trafikale og samfundsøkonomiske effekter af vejprojektet inklusive til- og frakørsler, samt

rampekryds. Dertil anvendes OTM (trafikmodel for hele hovedstadsområdet). Ved hjælp af OTM

er det muligt at beregne, hvor meget trafik den udbyggede motorvej vil tiltrække i fremtiden og

hvor meget rejsetid trafikanterne samlet set vil spare. Desuden kan det beregnes, hvor mange ture

der overflyttes fra/til andre transportformer og hvor meget det samlede trafikarbejde vil stige.

Endvidere kan det ses, hvordan trafikbelastninger på de tilstødende og omkringliggende veje vil

ændre sig. Trafikmodelberegninger gennemføres for årene 2030 og 2040.

Ud fra OTM-resultater vil der blive gennemført kapacitetsanalyser for både nuværende og

eventuelle nye tilslutningsanlæg med henblik på at få den mest effektive trafikafvikling.

Tilsvarende vil der være særlig fokus på optimeringen af grænsefladerne til Motorring 3/Køge Bugt

Motorvejen og Øresundsmotorvejen/ København Centrum-forbindelsen. Det gælder ligeledes den

nævnte overgangsstrækning mellem motorvejskryds Brøndby og motorvejskryds Avedøre, hvor

det store antal ind- og udfletninger giver fremkommelighedsproblemer.

Trafikberegninger og -forudsætninger

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at den planlagte udbygning af Amagermotorvejen

blot vil flytte de trafikale problemer, medmindre kapaciteten på Motorring 3 og

Øresundsmotorvejen markant forøges. DN mener i forlængelse heraf, at disse afledte effekter

også skal indgå i overvejelserne og analysen af konsekvenserne af en udbygning af

Amagermotorvejen.

Dansk Industri (DI Transport) er grundlæggende positive over for udbygning af Amagermotorvejen

og forbedring af vejadgangen til Avedøre Holme, med de muligheder det giver for lokalområderne,

for etablering af projektet

Holmene

og for Hovedstadsområdet i form af forbedret tilgængelighed

og robusthed i infrastrukturen. DI bemærker hertil, at øget kapacitet på strækningen kan have

afledte konsekvenser for de omkringliggende motorvejsstrækninger – Øresundsmotorvejen og

Motorring 3 – og opfordrer til, at det allerede planlagte tætte samarbejde mellem de tre projekter

med henblik på at fastlægge grænseflader, trafikale forudsætninger, trafikafvikling og

anlægslogistik udvides til også at omfatte de trafikale effekter, hvis projekterne ikke anlægges eller

bliver udskudt.

Brøndby Kommunes Teknik- og Miljøforvaltning påpeger, at der endnu ikke er truffet beslutning

om en udvidelse af erhvervsområdet ved Avedøre Holme, der figurerer som argument for

udbygning af Amagermotorvejen – og at forskellige trafikscenarier derfor bør beskrives i

miljøkonsekvensvurderingen.

Det Konservative Folkeparti i Hvidovre (KFH) er ikke enige i Vejdirektoratets antagelser om, at en

stor del af de trafikanter, der i dag vælger alternative ruter, fremover vil vælge E20. KFH mener i

stedet, at flere trafikanter vil søge over Hvidovre, hvis man udbygger motorvejen. Endvidere

undrer KFH sig over, at motorvejen foreslås udbygget, når Vejdirektoratet allerede i dag forudser

flaskehalsproblemer ved Kalvebodbroerne, også efter en eventuel udbygning af

Amagermotorvejen.

Nogle mener, at de fremlagte beregninger baserer sig på fejlagtige antagelser om trafikmængde,

og at det er tvivlsomt, om der er et reelt behov for mere kapacitet på Amagermotorvejen. Enkelte

henviser til stigning i hjemmearbejde som en manglende faktor. I forlængelse heraf spørger en

borger, hvordan Vejdirektoratet har justeret sine beregninger af kapacitetsbehovet for

motorvejsspor, efter at folketinget i april 2022 har vedtaget nye og mere fleksible regler for

arbejdstid udført fra hjemmet.

En borger er skeptisk overfor Vejdirektoratets løsningsforslag om at øge kapaciteten ved at

anlægge to lokalgader langs motorvejen med to ekstra kørespor, idet den pågældende borger

mener, at lokalgader vil gøre det attraktivt for bilisterne på motorvejen at anvende lokalgaderne

til smutvejskørsel, men samtidig vil øge antallet af biler, der skal flette ind på motorvejen og

dermed skabe grobund for øget vejvrede. Samme borger mener endvidere, at

trafikledelsessystemer langs motorvejen ikke vil have effekt.

En borger mener, at det burde være undersøgt bedre i forundersøgelsen, at trafiktætheden på

Amagermotorvejen i dag ikke skyldes kø ved frakørsel 21 Avedøre Holme eller frakørsel 22 Gl.

Køge Landevej, men udelukkende det forhold, at Motorring 3 samt Kalvebodbroerne og

Amagersiden af Amagermotorvejen er overbelastede. I forlængelse heraf mener en anden borger,

at en udbygning af Amagermotorvejen vil skabe mere kø på Motorring 3 og Øresundsmotorvejen.

Grundejerforeningen Strandholm mener, at det ikke er ordentligt beskrevet og forklaret, hvordan

nye fordelingsveje trafikmæssigt skal fungere med trafikken henover Kalvebodbroerne og

påpeger, at en løsning med fordelingsveje i denne skala hidtil er uprøvet i Danmark, og derfor må

betragtes som et pilotprojekt. Grundejerforeningen Strandholm mener i forlængelse heraf, at

vejprojektet ikke synes egnet sig et tætbebygget område og undrer sig over, at man udbygger

motorvejen vest for Kalvebodbroerne til 10 kørebaner, når det ikke er muligt at lede den samme

trafik over Kalvebodbroerne, da denne kun udbygges med 2 spor og endda med mindre bredde på

kørebanerne.

Vejdirektoratets bemærkninger

I OTM (trafikmodel for hele hovedstadsområdet) indgår alle infrastrukturprojekter fra

Infrastrukturplan 2035, herunder en udbygning af Motorring 3 og Øresundsmotorvejen, og der

anvendes i videst muligt omfang ensartede beregningsforudsætninger.

Med OTM er det muligt at beregne hvor meget trafik den udbyggede motorvej vil tiltrække og

hvilke ændringer det vil medføre på det omkringliggende vejnet.

I OTM er det forudsat, at trafikanten vælger den rute, der medfører de laveste omkostninger i

forhold til rejsetid og rejselængden. Det forventes, at kapacitetsforbedringen på

Amagermotorvejen vil medføre højere kørehastigheder i myldretiderne, hvilket vil få flere

trafikanter til at vælge Amagermotorvejen pga. rejsetidsbesparelsen.

I OTM beregnes trafikefterspørgslen ud fra observerede kørselsmønstre og

en prognose af Danmarks Statistik over udviklingen i befolkningen og antallet af arbejdspladser i

hovedstadsområdet.

På nuværende tidspunkt er trafikken i store træk oppe på samme niveau, som før corona-

pandemien, og trods de forbedrede muligheder for hjemmearbejde, så vurderes dette ikke pt. at

give en mærkbar reduktion i trafikvæksten.

Tanken med de to nye parallelramper langs Amagermotorvejen er at adskille den gennemkørende

trafik på Amagermotorvejen fra ind- og udkørende trafik. Hastigheden på parallelramperne vil

blive lavere end på Amagermotorvejen, og trafikanterne vil derfor ikke opleve en tidsbesparelse

ved at skifte fra motorvejen til parallelramperne og tilbage til motorvejen igen.

Hvad angår udbygningen af Avedøre Holme – projektet

Holmene

– så er dette endnu ikke

besluttet, og eventuel gennemførelse vurderes at ligge så langt ud i fremtiden, at det ikke vil være

retvisende at lade det indgå i trafikberegningerne. Vejdirektoratet vil i forbindelse med

miljøkonsekvensvurderingen drøfte forudsætningerne for trafikberegningerne med Hvidovre

Kommune.

Cykel- og gangstier langs Amagermotorvejen

Hvidovre Kommune og SF Hvidovre forudsætter, at supercykelstien langs med Amagermotorvejen

i Mågeparken som minimum bliver opretholdt og/eller udbygget.

En borger påpeger, at områdets cykel-/gangstier gennem flere år er blevet opgraderet og frygter,

at vejprojektet vil medføre en nedgradering af disse stier. Flere udtrykker bekymring for, at

cykeladgangen til Skrædderholmens rekreative muligheder skades eller forsvinder.

KFUM-spejderne i Hvidovre Syd ønsker som led i vejprojektet en gangbro/sti, som forbinder

Hvidovre Havn med en sti rundt om de planlagte ni holme og påpeger, at man i dag kan gå stort

set hele vejen fra Københavns centrum langs vandet til Køge undtagen strækningen fra Hvidovre

Havn og rundt om holmene.

Flere er generelt bekymrede for, at vejprojektet medfører lukning eller nedgradering af cykelstier,

herunder supercykelstier. Nogle mener, at dette vil være i direkte strid med den grønne omstilling.

Flere borgere er bekymrede for inddragelse af nødspor samt den dobbeltrettede gang- og cykelsti

på Kalvebodbroerne, og flere beklager, at en sti- og cykelforbindelse mellem Avedøre Holme og

Amager Fælled, og som muliggør adgang til Skrædderholmen, ikke indgår i det fremadrettede

projektarbejde. Flere borgere fremhæver, at der på nogle dage nærmest dannes trafikprop af

bløde trafikanter på denne strækning, og at en omlægning af trafikårer i værste fald kan forlænge

rejseafstanden med adskillige kilometer via Sjællandsbroen, ligesom tilgængeligheden til

Skrædderholmens rekreative områder kan blive udfordret.

En borger er særligt bekymret for opretholdelsen af cykel- og gangstien over Kalvebodbroerne

under anlægsfasen og ønsker en opgraderet og permanent løsning for gående og cyklende, da de

nuværende forhold allerede i dag er utilfredsstillende.

En borger foreslår to nye spor på cykelstien og spørger, om der er lavet trafiktællinger på broen.

Andre er bekymrede for sikkerheden og risikoen for ulykker, hvis man gør kørebanerne over

Kalvebodbroerne smallere. En borger mener, at det ville blive tydeligt, at planerne om at inddrage

nødsporene på broen ville være til gene for de lette trafikanter, hvis de blev talt med i

beregningerne, da der kun er et rækværk mellem den smalle sti og de mange køretøjer på broen.

Samme borger mener, at nødsporet her er med til at skabe noget afstand, så vindpust og larm fra

lastbiler ikke er lige op ad de lette trafikanter, og at en inddragelse af nødsporene vil forværre

trafiksikkerheden. På den baggrund foreslår den pågældende borger, at stien sideudvides til mere

end minimumsbredden på 3 m. En borger ønsker, at cyklister henover Kalvebodbroerne beskyttes

af en væg, så de ikke risikere at få materialer slynget i hovedet fra passerende køretøjer.

Nogle borgere er bekymrede for sikkerheden på den eksisterende cykelsti mellem

Kalvebodbroerne, specifikt på den kunstige ø mellem de to broer, og navnlig når man bevæger sig

i vestlig retning i mørke. Her risikerer cyklister nemlig ifølge de pågældende borgere at blive

blændet af forlygterne fra de biler, der kører i modsat retning, fordi cykelstien er lagt i et niveau

lidt under motorvejens, og fordi stien her er mørk. På den baggrund foreslår en borger følgende

løsninger; at cykelstien hæves hen over den kunstige ø, at stibelysning indføres på hele

strækningen, eller at der etableres et hegn på den kunstige ø mellem motorvejen og cykelstien.

Dette bakkes op af en anden borger, som foreslår, at rækværket forstærkes og ombygges, så lette

trafikanter ikke bliver blændet.

Vejdirektoratets bemærkninger

Udbygning af Amagermotorvejen vil ikke forringe stisystemet på langs eller tværs af motorvejen.

Tværtimod vil det blive undersøgt om der kan etableres en bedre og mere adskilt

cykelstiforbindelse langs motorvejen ved krydsningen af Kalveboderne.

Det tilstræbes at opretholde cykelstiforbindelse over Kalveboderne, og adgangen til

Skrædderholmen, i hele anlægsperioden.

Ændringsforslag og alternativer

Nye vejforbindelser til Avedøre Holme

Mange kommentarer omhandler frakørslen ved Strandengen, herunder udformningen med

sløjferamper. Mange frygter, at ramperne føres over området i højden, og at dette vil forøge støj

og inddrage et betydeligt rekreativt naturareal. Grundejerforeningen Strandholm foreslår, at

sløjferamperne enten helt udgår af vejprojektet eller alternativt frakørslen udformes med

almindelige ramper til og fra motorvejen. Flere borgere mener, at en eventuel ny frakørsel bør

ligge så langt fra beboelsesområder som muligt, dvs. så langt ud på Strandengen som overhovedet

muligt. Strandby Grundejerforening og flere borgere mener, at man med fordel kunne

udbygge/ombygge den eksisterende frakørsel 21 Avedøre Holme. Nogle borgere føjer hertil, at der

er behov for en ny høringsrunde baseret på mere udførligt materiale, og enkelte ønsker

undersøgelser angående andre veje til Avedøre Holme, f.eks. fra Brøndby. En enkelt borger er

bekymret for, at sløjferamperne også kan resultere i øget lyspåvirkning fra bilernes lygter.

Technical Education Copenhagen (TEC) er grundlæggende positivt stillet over for en forbedring af

vejforbindelserne til Avedøre Holme, hvor der ifølge TEC i dag er relativt ringe adgangsforhold

kombineret med dårlige offentlige trafikforbindelser. TEC anfører dog, at de viste

motorvejsramper mellem Jernholmen og motorvejen vil beslaglægge et stort areal tværs gennem

campusområdet i både anlægs- og driftsfasen. Anlæg af disse ramper vil ifølge TEC umuliggøre

undervisning i transportuddannelser på Campus Hvidovre og begrænse synergien mellem de

forskellige dele af Campus Hvidovre, reducere udbygningsmulighederne, og medføre nedlæggelse

af 300 parkeringspladser. TEC opfordrer derfor Vejdirektoratet til at placere frakørslen øst eller

vest for Campus Hvidovre. Hvis det ikke er muligt at placere frakørslen uden for TEC’s arealer,

opfordrer TEC til, at der skabes en så tilfredsstillende sammenhæng som muligt mellem Campus

Hvidovres dele.

Hvidovre Kommune mener, at frakørslen bør flyttes længere mod øst fra vejkrydset

Stamholmen/Jernholmen, specifikt af hensyn til Technical Education Copenhagen (TEC), et af

hovedstadsregionens største uddannelsessteder, som ellers risikerer at blive delt i to. Hvidovre

Kommune peger på, at frakørselsramperne måske kan lægges i skellet mellem TEC og en

nabovirksomhed.

Nogle borgere mener, at til- og frakørselsramper bør placeres syd for den eksisterende motorvej,

da disse primært vil betjene industri i samme område – ikke mindst af hensyn til rekreative og

grønne områder nord for motorvejen. En anden borger mener, at til- og frakørselsramper generelt

bør være så korte som muligt.

Andre borgere foreslår, at frakørslen til Avedøre Holme etableres et godt stykke før den

nuværende frakørsel, når man kører mod Amager, og at der i den modsatte retning kunne laves en

ekstra bro, hvor trafik til Avedøre Holme kunne køre fra.

Flere borgere foreslår, at til-/frakørsler til holmene føres i tunneler under motorvejen, hvorfra de

ledes direkte til Stamholmen.

En borger foreslår, at frakørslen fra motorvejen til Avedøre Holme holdes på Avedøre Holme-siden

af motorvejen og spørger, om der kan føres ekstra motorvejsbaner rundt om Avedøre Holme i syd

langs dæmningen til Brøndby Havn for tilslutning til de øvrige motorvejsspor, sådan at frakørslen

kan etableres på Avedøre Holme.

En borger foreslår, at man ombygger tilkørslen i syd ved Brøndby Havn og bruger Kystholmen som

omfartsvej for lastbiler samt gør krydset til den centrale vej til Avedøre Holme, så lastbiler ledes

ud på Kystholmen, mens mindre køretøjer fortsætter på Stamholmen. Hertil foreslår den

pågældende borger, at der opsættes chikaner, så lastbiler ikke kan komme ind i rundkørslen, men

skal tilbage til krydset i syd.

Enkelte mener, at man slet ikke bør lave nye frakørselsramper, men i stedet ombygge

eksisterende vejforbindelser til Avedøre Holme, og at det skal inkludere støjsikring.

Vejdirektoratets bemærkninger

Vejdirektoratet har igennem konkretiseringen af vejprojektet fundet, at løsningen med rampe

gennem TEC på Avedøre Holme og dertil hørende sløjferampe ud over Strandengen, ikke er en

løsning der arbejdes videre med.

Der vil i miljøkonsekvensvurderingen blive undersøgt alternative løsninger, som kan forbedre

vejforbindelsen mellem Amagermotorvejen og Avedøre Holme. Det gælder såvel nye til- og

frakørsler som opgradering af eksisterende tilslutningsanlæg. De fremførte forslag og

bemærkninger vil blive vurderet i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.

Ombygning af eksisterende tilslutningsanlæg 21 Avedøre Holme og 22 Gl. Køge Landevej

En borger foreslår, at man ombygger den eksisterende frakørsel ved at nedlægge fortov og cykelsti

fra Avedøre Havnevej-broen og helt hen til rundkørslen for at give bedre trafikflow og plads til

flere spor i begge retninger hele vejen. Samme borger foreslår, at man kunne etablere et dynamisk

ruderanlæg eller dobbelte svingbaner på frakørslerne og på tilkørslerne. Endvidere foreslår den

pågældende borger en let bro til cykler og fortov højre og venstre om Boye Nielsens Hus på

Stamholmen, som fjerner bløde trafikanter fra rundkørslen og øger sikkerheden. Også andre

borgere fremsætter forslag om dynamisk ruderanlæg ved TSA 21 Avedøre Holme.

En borger foreslår, at man fjerner den del af Boye Nielsens Hus på Stamholmen, som spærrer for

tilkørslen til Avedøre Holme og deler kontorbygningen i to separate bygninger for at skabe plads til

udbygning af eksisterende ramper og vejforbindelser til Avedøre Holme.

En borger mener, at der bør kigges grundigere på nuværende til- og frakørselsforhold til Avedøre

Holme for at aflaste Gl. Køge Landevej og Avedøre Havnevej og mener, at en vejændring ved

Avedøre og Brøndby Havn må være at foretrække, da der her er mulighed for tunnel eller broer,

der kan håndtere trafikken uden lysreguleringer samt flere rundkørsler på Avedøre Holmes veje.

En borger påpeger, at Gl. Køge Landevej er hårdt belastet af trafik fra Avedøre Holme ved fra- og

tilkørslerne, navnlig krydset ved Avedøre flyveplads, hvor Stamholmen møder Gl. Køge Landevej,

samt broen over motorvejen. Den pågældende borger foreslår derfor en til- og frakørsel fra

Avedøre Holme, så trafikken ikke skal via Gl. Køge Landevej. Tilsvarende foreslår samme borger, at

Gl. Køge Landevej gøres 2-sporet, som den er både før og efter Hvidovre, for at tvinge trafikken

ned på motorvejen og for at beboerne på Gl. Køge Landevej mellem krydset ved Byvej og krydset

ved Stamholmen ikke skal vende ved de to kryds.

Vejdirektoratets bemærkninger

Der vil i miljøkonsekvensvurderingen blive undersøgt alternative løsninger, som kan forbedre

vejforbindelserne til og fra Amagermotorvejen. Det gælder såvel nye til- og frakørsler som

opgradering af rampekrydsene i eksisterende tilslutningsanlæg. De fremførte forslag og

bemærkninger vil blive vurderet i forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen.

Tunnel under Kalveboderne og overdækning af motorvejen

Mange foreslår en hel eller delvis overdækningsløsning på Sjællandssiden, eventuelt kombineret

med en tunnel under Kalveboderne.

Mange fremhæver, at en overdækket motorvej både kan nedbringe støj og give mulighed for mere

natur ovenpå de overdækkede vejarealer, samt at der vil være mulighed for at opsætte solceller

på en tildækket motorvej. Grundejerforeningen Strandholm mener, at hele vejstrækningen langs

Avedøre Holme bør overdækkes med parklignende områder/arealer, som forbinder Hvidovre med

Holmene.

En borger foreslår, at man i stedet for en motorvejsudbygning bruger budgettet på grønne tiltag

og føjer hertil, at der med fordel kan opsættes solceller, som vil kunne levere strøm til omkring

9.000 husstande – cirka 35 % af husstandene i Hvidovre – og at disse solceller eventuelt kan

placeres ovenpå en nedgravet vejføring.

En borger mener, at det bør være enkelt at lægge søjleunderstøttet tag på motorvejen, og at

tunnelløsning som erstatning for Kalvebodbroerne vil være mere rentabel end en sideudvidelse og

afskærmning af den nuværende.

Nogle påpeger med henvisning til Kalvebodbroerne, at det er vanskeligt at støjdæmpe trafik på

broer. Eksempelvis ønsker grundejerforeningen Strandvang og Sammenslutningen af

grundejerforeninger i Hvidovre Kommune (SGH), at Kalvebodbroerne erstattes af en tunnel med

direkte adgang til Avedøre Holme. Flere mener, at det måske nok er dyrt på den korte bane at

etablere en tunnel under Kalveboderne, men at gevinsterne er store for både borgere og stat på

den lange bane. En borger føjer hertil, at en overdækket motorvej vil øge efterspørgslen på boliger

i området, gøre boligpriserne mere robuste samt stabilisere købekraften og investeringslysten i

området.

Gruppen ”Stop støjforureningen i Hvidovre Syd” (SSHS) mener, at man ved etablering af en tunnel

bør overveje en ny og mere direkte vejføring til Avedøre Holme, evt. til midten af Avedøre Holme,

hvis det giver en bedre fordeling af trafikken. SSHS mener, at flaskehalsproblematikker kan

undgås, hvis der etableres en tunnel med samme bredde som vejene og tilføjer, at tunnel og ny

vejføring kan etableres uden at forstyrre den nuværende trafik.

En borger ønsker at få undersøgt en tunnelløsning fra motorvejsfletningen mellem Køge Bugt

Motorvejen og Motorring 3 ved frakørsel 22 og frem mod Kalvebodbroerne/Ørestad C samt at

lukke for frakørsel 21.

Mange ønsker en bro til bløde trafikanter mellem Amager og Hvidovre/Avedøre, og flere foreslår,

at Kalvebodbroerne kan omdannes til formålet, hvis der etableres en tunnel til biltrafikken.

En borger mener, at en overdækning næppe behøver at kunne bære bebyggelse, og at en lettere

konstruktion måske kan bære f.eks. solceller eller grønne arealer. En anden borger ønsker

derimod en overdækning stærk nok til at bære en multihal, da der ifølge den pågældende borger

er mangel på disse i Hvidovre.

En borger mener, at man bør lade sig inspirere af udenlandske overdækningsløsninger og

pointerer, at man ikke må glemme de arkitektoniske forhold.

En borger mener, at man bør overdække alle motorveje i Storkøbenhavn, og at det kan gøres

relativt billigt ved at opsætte to rækker spunsjern med jord i mellem samt en overdækning udført

nogenlunde på samme måde, som når der laves stilladsoverdækninger til tagudskiftning af

bygninger.

Mange ønsker en overdækningsløsning, hvor de overdækkede vejarealer benyttes til rekreative

formål, herunder grønne arealer, græsning for dyr og opsætning af solplaneler. Enkelte nævner, at

Langhøjskolens 9.-klasseelever har bidraget til et eksempel på overdækning af motorvejen, som

omfatter energiopsamling via solceller og bevarelse af rekreative områder med dyreliv samt

faunapassager. En borger mener, at dette vil kunne afstedkomme et godt samspil med

Avedøreværket, som kan aftage strømmen.

Grundejerforeningen Strandholm mener, at det ikke kan passe, at en overdækning af motorvejen

vil koste 1 mia. kr. pr. kilometer.

En borger spørger til beregningerne for en tunnelløsning og hvad de samfundsøkonomiske og

sundhedsøkonomiske omkostninger vil være, samt hvordan vejprojektet ventes at belaste

sundhedsvæsnet.

Vejdirektoratets bemærkninger

En tunnelløsning under Kalveboderne vurderes at ligge uden for miljøkonsekvensvurderingens

rammer.

De støjmæssige effekter ved en overdækning undersøges i miljøkonsekvensvurderingen.

Hvad angår de forventede omkostninger til en tunnelløsning under Kalveboderne, så er

Vejdirektoratet bud baseret på erfaringer fra lignende planlægningsundersøgelser.

Alternativer til vejprojektet

En borger efterspørger sammenhængen mellem det foreslåede vejprojekt, infrastrukturplan 2035

og regeringens aftale ’Et grønnere Danmark’ og spørger i forlængelse heraf, hvorfor

Vejdirektoratet i lyset af ’Et grønnere Danmark’ ikke har overvejet andre løsninger end de to, som

er præsenteret i forundersøgelsen, og hvorfor Vejdirektoratet ikke har opstillet scenarier, der

tænker i helheder, herunder alternative sammenhænge mellem en udbygning af

Amagermotorvejen etableringen af projektet

Holmene

med ni nye holme syd for Avedøre Holme.

En borger foreslår en deling af motorvejen, hvor man eksempelvis får fem spor fra Amager til

Sjælland på den nuværende motorvej og fem spor den anden vej og foreslår, at dette kan gøres

ved at omdanne Stamholmen til motorvej for så at lade de to dele løbe sammen igen. Alternativt

foreslår samme borger, at de vestgående spor trækkes endnu længere ud på Avedøre Holme,

f.eks. langs den nuværende kystlinje, hvorved de fremtidige øer på Avedøre Holme ifølge den

pågældende borger ville være endnu bedre forbundet med det europæiske vejnet.

En borger håber, at de fire nye vejbaner bliver placeret i højre side, når man kører mod Amager og

mener, at der efter Boye Nielsens Hus på Stamholmen er plads til udbygningen, hvis man flytter

midterrabatten og tilføjer motorvejen et sving. Derved mener den pågældende borger, at det vil

være muligt at forhindre, at den nye frakørsel kommer langt ind på Strandengen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) foretrækker løsningen, hvor man inddrager nødsporet til

et ekstra spor i hver retning. I tilgift ønsker DN, at Vejdirektoratet undersøger muligheden for at

foretage udbygningen af motorvejen på sydsiden ad den nuværende motorvej gennem Avedøre

Holme frem for at inddrage arealer på nordsiden af motorvejen inden for fredningslinjerne og tæt

på boligkvartererne.

En borger ønsker fire spor hver vej på hele strækningen eller i det mindste omkring

sammenfletningerne på Amager, hvor Amager- og Øresundsmotorvejen mødes, samt i Hvidovre

ved Køge Bugt Motorvejen og Motorring 3 – blandt andet af hensyn til sikkerheden i forbindelse

med baneskift.

En borger foreslår som alternativ til udbygning af motorvejen og for at sprede trafikken, at man

anlægger en ny 2-sporet motortrafikvej syd om Avedøre Holme, hvor der i dag ligger en kanal, og

at denne motortrafikvej samtidig kan servicere

Holmene.

Andre borgere foreslår, at man omlægger motorvejen, så den kommer til at løbe på ydersiden af

det nuværende Avedøre Holme, og flere ligger hertil, at man i anlægsfasen vil kunne køre jord til

og fra uden at genere beboere i Hvidovre Syd. Grundejerforeningen Rosendalen (GR) foreslår i

samme forbindelse, at man anlægger et helt nyt motorvejsstykke på ydersiden af det nuværende

Avedøre Holme, fra Amagersiden via den eksisterende bro og derfra via et nyt stykke motorvej,

der drejer skrapt til venstre og rundt om Avedøre Holme. GR mener, at det eksisterende

motorvejsstykke mellem Kalvebodbroerne og Brøndby kan anvendes i den tidsperiode, hvor det

nye motorvejsstykke anlægges, hvorefter hele området kan udstykkes til boligområder, alternativt

at Mågeparken og Strandengens rekreative områder udvides.

En borger foreslår et ændret motorvejsforløb rundt om Avedøre Holme og foreslår, at man

reducerer de nuværende spor til fire, der stoppes ved Avedøre Havnevej, hvor den nuværende bro

rive ned. Hernæst foreslår den pågældende borger at omlægge vejforløbet fra Gl. Køge Landevej

venstre om Hvidovre Havn i en bue rundt om de nuværende Holme med 4-6 nye frakørsler og

herfra i tunnel til Amager.

En borger er bekymret for, hvad en inddragelse af nødsporet i vestgående retning vil betyde i

tilfælde af trafikuheld, da man her ifølge den pågældende borger ikke kan komme væk fra et

eventuelt uheld og ud til en sti, sådan som man kan i østgående retning.

Vejdirektoratets bemærkninger

De fremførte forslag og bemærkninger vil blive vurderet i forbindelse med

miljøkonsekvensvurderingen.

Det skal dog nævnes, at Folketinget har bedt Vejdirektoratet om at undersøge en udbygning af

Amagermotorvejen. Anlæg af nye veje eller omlægning af motorvejen til Avedøre Holme vurderes

derfor at ligge uden for miljøkonsekvensvurderingens rammer.

Kollektive alternativer

Danmarks Naturfredningsforening og flere borgere appellerer til en samtænkning af bedre

kollektiv trafik, herunder fra Københavns Lufthavn og Hovedbanegården til Avedøre Holme og

med park-and-ride-løsninger rundt om København, så man kan nedsætte trafikmængden på

motorvejene. Flere foreslår en letbane/metro mellem København og Køge med stationer langs

vestegnskommunerne kombineret med nye parkeringsmuligheder. En borger ønsker at få

undersøgt, om metrosystemet kan og skal udvides til også at dække f.eks. Avedøre Holme,

Friheden Station og Hvidovre Hospital. En anden mener, at trafiktætheden på Amagermotorvejen

skyldes manglende offentlig transport.

Flere anfører, at privatbilismen må nedprioriteres til fordel for bedre initiativer for offentlig

transport. En borger mener, at man bør undersøge en udbygning af det eksisterende net af busser

og letbane ad Avedøre Havnevej for at forbedre transportmulighederne fra Friheden Station og

Hvidovre Sygehus som en sandsynlig metrodestination, og at dette bør samtænkes med projektet

Holmene

om ni nye øer syd for Avedøre Holme, som forventes at skabe arbejdspladser til et stort

antal mennesker. En borger foreslår i den forbindelse, at man kunne lade S-togslinje E standse på

Friheden Station af hensyn til ansatte på Avedøre Holme.

Flere foreslår som alternativ til en udbygning af motorvejen, at man bør overveje en omdannelse

af vejbaner til busbaner eller andre kollektive initiativer, som binder Storkøbenhavn og Sjælland

bedre sammen.

En borger mener, at mange bilture på Amagermotorvejen er lokale eller pendlere til og fra

Ørestad, Avedøre Holme, Fields eller Københavns Lufthavn, som ville kunne overflyttes cykler og

kollektiv transport, hvis der investeres i de bæredygtige transportformer, f.eks. gennem

forbedringer af de eksisterende busforbindelser med egne busbaner, særligt attraktive

stoppesteder og flere cykelstier samt forbedringer af trafiksikkerheden for lette trafikanter.

Vejdirektoratets bemærkninger

I forhold til de nævnte forslag til kollektive infrastrukturprojekter i hovedstadsområdet er der tale

om forslag, som i dag ikke er belyst mht. trafikale effekter eller anlægs- og driftsøkonomi. Det

ligger i den forbindelse uden for såvel Vejdirektoratets myndighed som kommissoriet for

miljøkonsekvensvurderingen at foretage sådanne undersøgelser.

I Investeringsplan 2035 fra juni 2021 indgår en lang række forbedringer af den kollektive trafik i

hovedstadsområdet. Opmærksomheden kan her henledes på bl.a. anlæg af en BRT (Bus Rapid

Transport)-forbindelse fra Avedøre Holme til Gladsaxe Trafikplads, som vil forbedre den kollektive

trafik i bl.a. Hvidovre. Samspillet til dette projekt og Movias projekt til forbedret fremkommelighed

for busrute 500S indgår i planlægning og skitseprojektering af vejprojektet for Amagermotorvejen,

herunder ombygningsplanerne for broen, der fører ved Avedøre Havnevej over

Amagermotorvejen.

Amagermotorvejen er en vigtig international og national vej, der forbinder Norden og København

med såvel Europa som det øvrige Danmark, udover at den også er en vigtig vejforbindelse for

pendlere og virksomheder i hovedstadsområdet.

Til forslaget om at reservere en del af Amagermotorvejen til busbaner, så vurderes dette ikke

realistisk set i forhold til de allerede eksisterende fremkommelighedsproblemer.

Økonomiske forhold

De indkomne høringssvar vedrører både anlægs- og samfundsøkonomi, mulig værdiforringelse af

boliger samt andre forslag, der rummer økonomiske betragtninger. De er samlet i dette afsnit for

overskuelighedens skyld.

Samfundsøkonomi

Flere borgere udtrykker undren over sammenhængen mellem konsekvenser for blandt andet

natur og mennesker på den ene side og rejsetidsbesparelser på den anden. I forlængelse heraf

spørger en borger blandt andet, hvor hurtigt det er nødvendigt at køre. Andre mener, at

fremtidige generationers sundhed bør vægte højest ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Især

støj nævnes som en potentielt fordyrende udgift for det danske sundhedsvæsen, ligesom enkelte

mener, at vejprojektet risikerer at påvirke børns indlæringsevne i negativ retning.

Mange mener, at det fremlagte materiale ikke repræsenterer en helhedsorienteret, fremtidssikret

eller bæredygtig løsning, og at det på sigt kan vise sig at blive dyrere med en udbygning af

Amagermotorvejen som foreslået.

I forlængelse heraf mener mange, at vejprojektets påvirkninger i form af især støj kan medføre

betydelige fremtidige udgifter, idet mennesker kan blive syge af den stress, som støj kan medføre.

Flere spørger hertil, om vejprojektet medregner den samlede pris inklusive hospitalspladser,

sygedagpenge og andre forhold. En borger spørger, om eksempelvis de økonomiske,

naturmæssige og menneskelige omkostninger nogensinde blive rentable og retfærdiggjort af, at

nogen kan komme fem minutter hurtigere på arbejde.

Industri- og Grundejerforeningen Avedøre Holme ønsker en udbygning af Amagermotorvejen og

påpeger, at trængsel på Amagermotorvejen også påvirker Avedøre Holme i form af daglig

kødannelse, som forsinker transporten af gods til og fra Avedøre Holme både morgen og

eftermiddag – med betydelige samfundsøkonomiske følger.

Vejdirektoratets bemærkninger

I forbindelse med miljøkonsekvensvurderingen gennemføres en samfundsøkonomisk analyse, hvor

Vejdirektoratet opgør så mange omkostninger og effekter knyttet til vejprojektet som muligt - i

kroner og øre, så effekterne bliver sammenlignelige. I beregningerne indgår blandt andet

brugereffekter i form af rejsetidsgevinster, anlægsomkostninger og gener i anlægsperioden.

Derudover beregnes effekter af ændringer i uheld, støj og klimapåvirkning.

Alternativ finansiering af støjtiltag

Grundejerforeningen Rosendalen, Gruppen ”Stop støjforureningen i Hvidovre Syd” og flere

borgere mener, at man bør overveje roadpricing, eventuelt i forbindelse med en tunnelløsning, så

udgifter placeres hos brugere af motorvejen.

Enkelte foreslår en tunnelløsning under Kalveboderne, hvor projektøkonomien samfinansieres af

flere parter. Flere foreslår, at den danske stat, Hvidovre kommune, borgerne i den sydlige del af

Hvidovre samt private virksomheder og fonde bør gå sammen om finansieringen.

Flere mener, at en løsning med opsætning af solceller på et overdækket vejforløb vil tjene sig selv

hjem med tiden, og at en sådan løsning endda kan bidrage positivt til spørgsmål om bl.a.

biodiversitet og billigere energi.

Vejdirektoratets bemærkninger

Det forventes at udgifterne til vejprojektet finansieres via statskassen. Overvejelser om alternative

finansieringskilder kan være relevant at overveje, men ligger uden for rammerne af

miljøkonsekvensvurderingen.

Påvirkning af boligers ejendomsværdi

Flere borgere venter, at en udbygning af motorvejen direkte vil medføre en værdiforringelse af

deres bolig. Nogle ønsker økonomisk kompensation herfor. En borger håber eksempelvis, at

forlodsekspropriation i en eller anden form må komme på tale for naboer til motorvejen, hvis

vejprojektet bliver en realitet – navnlig for ejendomme tæt på den planlagte frakørsel ved

Strandengen. Enkelte mener desuden, at vejprojektet vil hæmme vækst og udvikling i

beboelsesområder i nærheden af projektområdet. En borger ønsker at vide, i hvilket omfang

Vejdirektoratet er i dialog med grundejerforeningerne og beboerne i området om økonomisk

godtgørelse i forhold til ekspropriation, og om Vejdirektoratet har indregnet dette i selve

omkostningerne til udbygning af Amagermotorvejen. Samme borger mener, at eksempelvis

væsentlig forøgelse af støjgener vil være at betragte som ekspropriation, og at berørte borgere

skal kompenseres økonomisk. I forlængelse heraf spørger den pågældende borger, om man

overhovedet har beregnet, hvad denne ekspropriation vil koste, og om man har haft taksatorer

ude. Mange påpeger samtidig, at flere områder nær motorvejen allerede i dag er plaget af

støjproblemer, og at dette har ført til en værdimæssig devaluering af området – bl.a. Vestvolden,

Mågeparken Hvidovre Havn, Lodsparken og Hvidovre Strand nævnes. I forlængelse heraf ønsker

enkelt at vide, hvad Vejdirektoratet vil gøre ved hidtidige og fremtidige økonomisk værditab som

følge af motorvejsstøj.

En borger mener, at en væsentlige støjreducerende tiltag er nødvendige, hvis ikke vejprojektet

skal få negativ indflydelse på Hvidovre Syds vækst, boligpriser samt tiltrækning af familier med

højere indkomster og dermed skatteindtægter.

Vejdirektoratets bemærkninger

Ingen af boligområderne langs Amagermotorvejen er i dag beskyttet af reel støjafskærmning.

Dette vil der blive ændret markant på i forbindelse med udbygningsprojektet, som omfatter

støjafskærmning ved alle boligområder, og det er Vejdirektoratets forventning, at dette vil

medføre en betydelig reduktion i genepåvirkningen af de omgivende boligområder.

Ekspropriation gennemføres til erhvervelse af de nødvendige arealer til realisering af det

godkendte vejprojekt. Der kan læses mere om ekspropriation på www.vejdirektoratet.dk.

Det er også i forbindelse med ekspropriation af arealer til vejprojektet, at det vil blive vurderet,

om der er grundlag for at yde erstatning for det værditab, anlægsprojektet skønnes at have påført

ejendommene. Hvorvidt den såkaldte tålegrænse er overskredet, så der betales erstatning eller

sker overtagelse af hele ejendommen, bliver vurderet af ekspropriationskommissionen. Det vil

være konkrete vurderinger af den enkelte ejendoms forhold.