Under parolen
”Grønne veje til Viborg”
samler
Hærvejsmotorvej NEJTAK den lokale modstand
mod at bygge en ny motorvej, når der findes
oplagte og langt bedre løsninger for trafikken som
helhed.
0+ løsningen tager hensyn til natur, miljø, klima,
friluftsliv, bosætning og støjgener. Samtidig løser
den langt flere trafikproblemer i og omkring
Viborg end en motorvej.
Motorvejsplanerne vil ødelægge mange af de
grønne områder og aktive lokalsamfund, som
gør Viborg til en attraktiv bosætningskommune.
0+ løsningen er et oplagt alternativ
0+ løsningen, hvor man udbygger og forbedrer
de eksisterende veje har mange fordele fremfor
en gammeldags motorvejsløsning på tværs af
landskabet:
0+ vejen bliver kortere end en motorvej
uden om byen
0+ vejen bliver langt billigere
0+ vejen sparer klimaet for store
udledninger af klimagasser
0+ er bedre for miljøet
0+ opsplitter ikke landskabet i nær så høj
grad som en motorvej
0+ løser langt flere af Viborgs trafikale
problemer end en motorvej vil gøre
Det vil give en jævn hastighed på 70 – 80 km/t
for gennemkørende trafik og en fleksibel og
fremkommelig trafik på de øvrige veje. På ruten
opstilles støjbarrierer, så de omkringliggende
beboelser generes mindst muligt. Overdækning
af den udvidede vej eller dele af den vil være en
rigtig fin løsning.
Transportudvalget 2021-22
TRU Alm.del - Bilag 372
Offentligt
Viborgs trafikproblemer
Den nord-sydgående trafik ad Ydre
Ringvej forsinkes af de fem rundkørsler.
I rundkørslerne er der daglige
myldretidsproblemer alle veje ud og ind af
byen.
På den tosporede Rute 13 forsinkes
trafikken ofte af langsomt kørende trafik.
Pendling til nabobyerne sker i alle
retninger - specielt østpå til Århus.
Rute 13 vil blive mere fremkommelig for alle
trafikanter.
Lastbilerne må kun køre 80 km/t på en motorvej,
og vil derfor have økonomisk fordel af 0+ vejen,
fordi den er kortere end en motorvej.
Af hensyn til klima, miljø og støj skal vi andre
nok også vænne os til, at det de fleste steder er
bedre at køre 80 eller 100 end 130.
Viborgs arbejdskraftopland er ikke smalt og
aflangt mod nord og syd. 0+ vejen vil forbedre
færdslen til og fra de mange attraktive områder
beboelseskvarterer omkring Viborg.
Endelig betyder udvidelse af de eksisterende
veje, at der anvendes færre råstoffer, beton og
CO2 udledning under anlæg.
En motorvej er ikke en løsning.
En motorvej med tilslutning til de eksisterende
indfaldsveje vil ikke aflaste trafikken ind og ud af
Viborg, men øger belastningen på
forbindelsesvejene mellem motorvejen og Viborg.
Når farten sættes op fra 80 til 130 km/t øges
støjniveauet betragteligt. Det samme gælder
udledningen af CO2 og mikroplast.
Motorvejen vil skære egne af oplandet til Viborg
over - både for dyr og mennesker. En vej der går
forbi uden at man kan komme på den, har man
ingen glæde af. Tværtimod vil man komme til at
cykle/gå /køre omveje for at bruge nabolandsbyens
idrætsplads eller købmand på den anden side af
motorvejen. Det samme gælder skolebusser og
anden kollektiv transport.
Hvordan kommer 0+ vejen til at se ud?
Rute 13 udvides til en 2+1 eller 2+2 vej,
så trafikken ikke forsinkes af langsomt
kørende trafikanter.
Nord for Kraftvarmeværket rettes vejen
ud, så Rute 13 rammer Ydre Ringvej ved
den store rundkørsel ved Løgstørvej og
Skivevej.
Ydre Ringvej udvides op til fire baner,
som den oprindeligt er forberedt til.
Rundkørsler erstattes af broer og til og
frakørsler efter behov.