Den 27. august 2022
Til medlemmer af Transportudvalget, Retsudvalget og Transportministeren.
Vedr. Evaluering af studietur til Nordjylland og Midtjylland.
På møde i TR-U den 6. september er dagsordenspunkt 4 ”Evaluering af indenlandsk studietur til
Nordjylland og Midtjylland den 13. - 14. juni 2022.
I programmet til studieturen står der, at turen har til formål at ”indhente konkret viden og få indblik
i de faktiske forhold”. På TR-Us egen hjemmeside stod der, at turen specifikt i Viborg havde til
formål at undersøge ”hvilke synspunkter er der på Hærvejsmotorvejen i Viborg”.
Programmet i Viborg indeholdte imidlertid kun samtaler med Borgmester Ulrik Wilbek og
erhvervslivet (Hærvejskomiteen og Business Viborg). Alle tre parter er tilhængere af en motorvej
ved Viborg.
Der i Viborg og omegn udbredt modstand mod en motorvej. En opinionsmåling foretaget af Jysk
Analyse i november 2021 viste, at tæt på 50 % af de mennesker, der havde taget stilling til
vejforholdene ved Viborg, ikke ønskede nogen motorvej.
Modstanden er organiseret i Foreningen HærvejsmotorvejNEJTAK. Foreningen har eksisteret siden
2013 og er særdeles aktiv og bredt funderet lokalt, har besøgt borgmester Ulrik Wilbek, og har
henvendt sig til transportministeriet flere gange. Det er ift. formålet med turen kritisabelt, at vi ikke
er blevet kontaktet ifm. TR-U besøg i Viborg.
Vi mener, at udvalget bør sikre fremover, at både fortalere og modstandere får lov at blive hørt ifm.
deres rejser. Det er ikke demokratisk korrekt kun at lytte til den ene part.
HærvejsmotorvejNEJTAK har skitseret en 0+ løsning, dvs en forbedring af de eksisterende veje.
Denne løsning er tilstrækkelig, mindre indgribende og billigere end en motorvejsløsning. Vi vil
gerne invitere udvalget på besøg, hvis det en anden gang kommer til Jylland. Under alle
omstændigheder vedhæfter vi en pjece om 0+ løsningen.
Det bør nævnes, at kommissoriet for Vejdirektoratets MKV analyse af Hærvejsmotorvejen
indeholder 0+ løsningen på lige fod med de to motorvejsløsninger ved Viborg.
Konkret har vi følgende spørgsmål: Vil TR-U sikre, at udvalget fremover møder andre end blot
fortalere for en ny motorvej, når de vil høre om de faktiske forhold ?
Da dette brev drejer sig om manglende demokratisk arbejdsform i TR-U, er det også sendt til
Retsudvalget og Transportministeren.
Link til opinionsundersøgelse:
https://viborg-folkeblad.dk/artikel/meningsm%C3%A5ling-lokale-m
%C3%A6nd-vil-have-h%C3%A6rvejsmotorvej-flertallet-af-kvinder-mener-at-vi-har-asfalt-nok
Vedhæftet: Pjece om 0+ løsning.
Venlig hilsen
Ellen Frydendal
Formand for HærvejsmotorvejNEJTAK