Færdselsstyrelsen
Sorsigvej 35
6760 Ribe
Telefon: 7221 8899
E-mail:
Web:
www.fstyr.dk
Notat
Sagsnr.: 2022-230737
10-05-2022
Afrapportering på ventetider og sagsbehandlingstider på kørekortområdet
Nærværende notat omfatter en uddybning af status og tiltag på kørekortområdet i forbindelse
med den månedlige afrapportering til Folketingets Transportudvalg.
Der indledes med en gennemgang af arbejdet med servicemål, gennemgang af de enkelte
sagsgrupper, og afsluttes med de nuværende tiltag, der er taget i forbindelse med
kørekortadministrationen. Derefter gennemgås kort de tiltag, Færdselsstyrelsen har gennemført
på køreprøveområdet.
Status på kørekortområdet
Der er sket en stigning i antal verserende sager fra marts 2022 til april 2022 på ca. 2000 sager.
Denne midlertidige stigning skyldes forskellige forhold:
- Journalisering af en ophobet mængde af allerede ombyttede udenlandske kørekort. Her er
styrelsens opgave at journalisere og arkivere allerede ombyttede kørekort, eller sende dem
retur til udstedelseslandet, afhængigt af hvilket land borgeren oprindeligt stammer fra. I disse
sager venter borgeren ikke.
- På sagsgruppen betinget frakendelse er der foretaget en betydelig mængde sagsskridt,
som ikke afslutter sagen, hvilket afspejles i færre afsluttede sager. Det drejer sig fx om
indkaldelse til kontrollerende køreprøve efter betinget frakendelse.
- Der ses derudover et færre antal oprettede og afsluttede sager i april 2022 end i marts
2022. Dette skyldes blandt andet, at flere medarbejdere end normalt har afviklet opsparet ferie i
forbindelse med påsken.
- I februar iværksatte kørekortadministrationen i Holstebro en indsats med at oprette nye
sager, som endnu ikke var journaliseret. Denne indsats fortsatte i marts, og der modtages
fortsat et højt antal akter på sagerne i april.
Sagsgrupper
Nedenfor følger en oversigt over den aktuelle opdeling i sagsgrupper, samt en kort beskrivelse
af, hvad de forskellige sagstyper dækker over.
Side 1 (6)