Folketingets Transportudvalg
Christiansborg
1240 København K.
Att. Lea Stoustrup Brandt
Charlotte Nygaard
Kommunikationsrådgiver
Mobiltlf.: 91 17 51 09
19. august 2022
Invitation til Give i forbindelse med anlæg
af Ny Midtjysk Motorvej
Kære Folketingets Transportudvalg
Glæden var stor i Vejle Kommune, da beslutningen om ny midtjysk
motorvej faldt på plads, og vi ser meget frem til den kommende anlægsfase
af vejen.
Der kom dog skår i glæden, da vi fik nærstuderet planlægningen af vejen,
for her er der lagt op til, at Give mister den ene af sine to tilslutningsanlæg
–
den sydlige.
Det er selvsagt skidt for lokalmiljøet, den lokale sammenhængskraft, og
udviklingsmulighederne for en by, der trods odds har bevaret både en
stabil kundetilgang, et blomstrende erhvervsliv og flere nye borgere.
Samtidig vil den tunge trafik, der fremover henlægges gennem byen til den
nordlige motorvejsafkørsel, betyde en markant forringet trafiksikkerhed for
byens borgere og særligt for byens yngste, når de skal til og fra skole.
Hertil kommer hensynet til den almene sundhed. Trafikstøj øger beviseligt
risikoen for demenssygdomme, ligesom øget luftforurening skader
helbredet.
Vi vil derfor gerne sammen med Give Udviklingsråd og Give Handel og
Erhverv invitere jer til Give, så I med egne øjne kan se de udfordringer, en
nedlæggelse af den ene motorvejsafkørsel vil skabe for lokalområdet.
Teknik & Miljø
Politik, HR &
Kommunikation
Kirketorvet 22 · 7100 Vejle
www.vejle.dk
SIDE 1/2