PHEV vs AKKUBIL (BEV)
Jeg skriver til jer, da jeg på ingen måde forstår logikken, i den efter min menig hjerne døde
lovgivning. På området inden for opladning af el- og plug-in hybrid biler.
Hvis vi nu ta’ udgangspunkt i 2 forskellige biler, som begge er godkendt i EU. Den ene er en elbil
med en 32A on board charger, og den anden er en plug-in hybrid ligeledes med en 32A on board
charger.
Elbilen må oplade med 32A svarende til 3x 7.4 kW, eller 22 kW om man vil, men en plug-in hybrid
må IKKE oplade med 32A svarende til 1x 7.4 kW svarende til 1/3 af en elbil.
Dette selv om at den har en EU godkendt 32A on board charger, og derved kommer en moderne
plug-in hybrid, til at optage en ladestander i mere en dobbelt så lang tid som nødvendigt.
Jeg er med på at mormorladeren (granny) kan være en ren brandfælde, og derfor forholder jeg
mig kun til det offentlige tilgængelige ladenetværk som fx Clever eller e.On.
Hvis jeg fx plugger en plug-in hybrid i en offentligt tilgængelig 22 kW oplader, med et 32A
ladekabel, så oplader denne biltype kun med 3.6 kW svarende til 16A, eller 1 fase på en 11 kW
oplader.
Hvilket giver en ladetid på knap 4 timer, mens en ladekapacitet på 7.4 kW, svarende til 32A eller 1
fase på en 22 kW oplader, vil give en ladetid på 1 time og 40 minutter.
Hvis jeg fx plugger en elbil i en offentligt tilgængelig 22 kW oplader, med et 32A ladekabel, så
oplader denne biltype med 22 kW svarende til 32A.
Jeg må altså gerne trække 32A/22 kW på en elbil, men jeg må IKKE trække 32A/7.4 kW på en
plug-in hybrid. Ej heller selv om bilen er EU godkendt med en 32A on board charger.
Det giver slet og ret ingen mening, og gør faktisk at en moderne dieselbil er mere interessant end
en plug-in hybrid. Jeg er med på at de begge er politiske ukorrekte, nok mest grundet
politikernes manglende viden på området.
Såfremt man ikke er villig til at ændre denne lovgivning, således at en plug-in hybrid med en EU
godkendt 32A on board charger, må oplade med op til 7.4 kW, ser jeg mig nødsaget til at
indbringe sagen for EU.
Må jeg høre fra jer?
Frederik Frydendal-Oesten