Jeg skriver direkte til Jer, i anledning af udkast til forslaget om ledsaget rutinekørsel. Jeg er kørelærer og
faglig chef for en køreskole i Aalborg. Jeg er ikke medlem af en høringsberettiget organisation, hvorfor jeg
skriver direkte til dig/Jer. Jeg vil gerne dele mine betragtninger med dig/Jer og håber de giver stof til
eftertanke. Det er vigtigt at understrege at jeg naturligvis gerne vil uddybe og forklare, ligesom jeg meget
gerne vil invitere på en tur på bagsædet under øvelseskørsel.
Betragtninger fra en kørelærer.
I høringsforslaget gøres der meget opmærksom på at der skal arbejdes med ”egne holdninger og adfærd”.
Dette er allerede i den nuværende form, kraftigt afspejlet i kørekortbekendtgørelsens bilag om
køreundervisning. Dette bilag udgør en temmelig detaljeret anvisning for kørelæreres undervisning i såvel
teori som praktisk undervisning. Endvidere har der ved overtagelse af kørekort resortet fra Politiet til
Færdselsstyrelsen været fornyet fokus på netop dette.
Derfor kan det vække bekymring, at man fra Transportministeriet lægger op til at dette fokus på holdning
og adfærd, skal skærpes yderligere, men at man samtidig foreslår at den holdning til trafik der findes i
forældregenerationen, skal videreføres til kørekortaspiranterne via ”hjemmeundervisning”.
Jeg har store bekymringer om, hvordan kvaliteten af undervisningen skal blive, hvis det primært er
forældre-undervisning, hvor eneste kvalifikation er at have erhvervet et kørekort på et tidspunkt. De
samme forældre henvender sig ofte til køreskolerne, fordi de er idømt en kontrollerende køreprøve og
derfor skal bestå såvel en teoretisk som praktisk prøve. De er oftest nødsaget til at modtage undervisning
for at kunne bestå. Er de så kvalificerede til at undervise nye bilister? Over tid glemmer man gode vaner i
trafikken. Dårlige vaner træder ofte i stedet. Dette gælder både for orientering i trafikken og sørme også
vedr. egne holdninger og adfærd. Det kan derfor give anledning til bekymring at personer uden relevant
uddannelse, uden undervisningserfaring og i særdeleshed: uden et køretøj der er særligt indrettet med
ekstra spejle og pedaler til ”underviseren”, som kørelærere jo har i dag, skal fungere som underviser for en
ny elev. Jeg har forholdsvis ofte brug for bremsepedalen, fordi den uøvede bilist overser ting i trafikken,
som medfører farlige situationer. Bevares; de fleste kan forebygges med rettidige ord
–
men langt fra altid,
fordi eleverne pludselig kan følge en indskydelse
–
fx at svinge til venstre ud foran en modkørende.
Hvorfor spørger man et universitet i Norge, hvor geografien, befolkningstætheden og vejnettet i
størstedelen af landet er betydeligt anderledes end i Danmark?
Kunne man forestille sig at flytte fokus fra de (noget tåbelige) teoriprøver til større krav til rutine ved
køreprøven? Ved teoriprøven benyttes MEGET gamle fotos og en spørgeteknik som vi nærmest skal
undervise eleverne i, for de forstår og kan bestå en teoriprøve. De nuværende teoriprøver er
utidssvarende, i nogle tilfælde tæt på vildledende.
Kunne man forestille sig en teoriprøve, hvor man i stedet skulle have 100% styr på det teoretiske stof og
hvor man IKKE skulle forholde sig til praktiske vurderinger, givet ud fra et still-billede? I nogle fotos kan der
nøjagtig lige så godt argumenteres for et ”ja”, som et ”nej”. Hvorfor ikke lægge fokus på holdninger,
parkeringsregler, vigepligtsregler mv.
Javel, det ville blive nemmere at bestå teoridelen, men hvis man samtidig skærper kravene til praksisdelen,
vil det samlet set kunne give netop den beståelsesprocent man ønsker. Det bidrager vel næppe til
trafiksikkerheden at benytte en svær spørgeteknik til teoriprøven, udelukkende med det formål at ikke for
mange procent må bestå?
Som kørelærer undrer det mig at der i stedet ikke er rettet fokus mod kørelærernes uddannelse og
efteruddannelse. Aktuelt afholdes der efteruddannelseskurser på 5 dage i AMU regi hvert 5. år, men den
kvalitet af undervisningen der finder sted efterlader et betragteligt rum for forbedringer. Kurserne giver
stor anledning til frustration hos kørelærere. Der burde være en vis form for kvalitetssikring med AMU-
centrene i forbindelse hermed, alternativt moduler som skulle gennemføres og bestås. På mit sidste kursus,
stod underviserne og kiggede eleverne (kørelærerne) over skuldrene, da der skulle gives evaluering på
computere, hvorfor jeg tillader mig at stille spørgsmål ved troværdigheden af disse afsluttende